6.7.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 237/57

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

(COM(2017) 677 final — 2017/0305 (NLE))

(2018/C 237/10)

Ordfører: Michael McLOUGHLIN

Anmodning om udtalelse	Rådet, 1.12.2017
Retsgrundlag	Artikel 29, stk. 1, og artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Plenarforsamlingens beslutning	24.1.2017
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	23.2.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	15.3.2018
Plenarforsamling nr.	533
Resultat af afstemning (for/imod/hverken for eller imod)	159/43/15

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder forslaget til retningslinjer for beskæftigelsespolitikker og deres tilpasning til den europæiske søjle for sociale rettigheder. Udvalget mener, at der inden for rammerne retningslinjerne kunne have gjort mere for reelt at opfylde søjlens løfte.

1.2.

Beskæftigelsesretningslinjerne skal bidrage til en bedre balance mellem de makroøkonomiske bestemmelser og et socialt Europa, som er foreneligt med de fem formænds rapport om »Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union« (1). EØSU mener, at det rette tidspunkt til at se på konvergensen mellem den makroøkonomiske og den sociale situation er, når der er tegn på genopretning.

1.3.

EØSU gentager sin opfordring til en egentlig social investeringspakke som led i et europæisk vækst- og investeringsprogram i størrelsesordenen 2 % af BNP (2).

1.4.

Udvalget peger på, at mange af konklusionerne i udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen 2018 (3), viser, at opsvinget i beskæftigelsen er ulige fordelt på medlemsstater, regioner og befolkningsgrupper.

1.5.

EØSU går ind for, at der lægges øget vægt på virkninger og resultater i søjlen og i beskæftigelsesretningslinjerne med støtte, hvor det er nødvendigt, fra den sociale resultattavle. Virkninger i forbindelse med disse spørgsmål bør indgå i de drøftelser og den planlægningsproces, der foregår mellem medlemsstaterne og EU med hensyn til tildeling af EU-støtte.

1.6.

Bestemmelserne i retningslinje 5 bør gøre det klart, at innovative beskæftigelsesformer ikke altid fører til øget anvendelse af midlertidigt arbejde, selv om dette sommetider kan formodes at være tilfældet. Foranstaltninger, som fremmer smidige overgange på arbejdsmarkedet, herunder hensigtsmæssige bestemmelser til sikring af arbejdstagere, vil hjælpe med at sikre, at nye former for arbejde giver retfærdige beskæftigelsesmuligheder.

1.7.

Udvalget glæder sig over, at man i retningslinjerne flytter skattebyrden væk fra arbejdskraften til andre kilder, men retningslinjerne bør kaste lys over, hvilke andre mulige kilder der findes. EØSU har udarbejdet udtalelser om aggressiv skatteplanlægning, skattesvig og skatteunddragelse, og om miljøafgifter (4), som også kunne udgøre forslag til alternative indtægter i retningslinjerne.

1.8.

I retningslinje 6 mener EØSU, at der fortsat bør være en udtrykkelig henvisning til ESF.

1.9.

I retningslinje 7 bør nødvendigheden af uvildig tvistbilæggelse finde anvendelse på alle områder og ikke kun uberettigede afskedigelser. Alternativ tvistbilæggelse bør ikke fratage parterne deres ret til at gå rettens vej.

1.10.

I retningslinje 8 skal foranstaltningerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed bevares, især garanteret støtte til ungdomsgarantien og yderligere udvikling af en »færdighedsgaranti«.

1.11.

I retningslinje 8 skal der fortsat være fokus på langtidsledighed, som kan være en kilde til arbejdskraft i et marked med faldende udbud.

1.12.

Når det gælder personer med handicap og deres situation, skal der anlægges et rettighedsbaseret perspektiv, men der bør i den forbindelse også træffes praktiske generelle foranstaltninger på beskæftigelsesområdet med særlig vægt på bekæmpelse af forskelsbehandling som fastlagt i traktaterne.

1.13.

Der skal indgå bestemmelser om ligestilling mellem kønnene i alle retningslinjer, og det er nødvendigt med en kraftig fokus på lavtlønsproblemer i håndteringen af kønsbestemte lønforskelle.

1.14.

Migranter og flygtninge bør nævnes specifikt i retningslinjerne.

1.15.

Når det gælder stigningen i den lovbestemte pensionsalder gentager EØSU derfor sin holdning, om at den faktiske pensionsalder først bør nærme sig den lovbestemte pensionsalder (5). Samtidig understreger udvalget, at det er nødvendigt at sikre, at medlemsstaternes pensionssystemer er bæredygtige ved at tage hånd om udfordringer såsom stigningen i den forventede levetid, ændringer på arbejdsmarkederne, som påvirker finansieringen af pensionerne, og spørgsmålet om, hvordan man sikrer tilstrækkelige pensionsniveauer.

1.16.

EØSU bifalder, at der er skabt klarhed over, at bestemmelserne for medlemsstater i og uden for euroområdet vil være de samme i søjlen og i beskæftigelsesretningslinjerne.

2.   Baggrund

2.1.

Retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne har været en del af EU's policymix siden 1997. Retsgrundlaget findes i artikel 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (6): »… fastlægger Rådet hvert år … retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker«.

2.2.

I 1997 var retningslinjerne et af de første eksempler på den åbne koordineringsmetode i EU-politikken, der kombinerer en frivillig tilgang til opfyldelse af et mål med strenge rapporterings- og peer review-systemer. Retningslinjerne er nu forbundet med de overordnede økonomiske retningslinjer i EUF-traktatens artikel 121.

2.3.

Udkastet til fælles beskæftigelsesrapport for 2018 fra november (7) udgives sammen med forslaget til beskæftigelsesretningslinjer og bygger på omfattende forskning i beskæftigelsessituationen i hele EU og resultaterne af denne forskning. Ifølge rapporten sker der en forbedring af den generelle beskæftigelsessituation i EU, ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden er faldende og det overordnede mål på 75 % beskæftigelse i Europa 2020-strategien er inden for rækkevidde for EU som helhed, selv om det samme ikke gør sig gældende for nogle medlemsstater. Der er imidlertid stor forskel på, hvor store forbedringer der er sket i de enkelte medlemsstater, regioner og befolkningsgrupper. Et betragteligt antal mennesker ser stadig ikke noget tegn på genopretning i deres liv. Kvaliteten af de job, der er skabt, og den stigende fattigdom blandt personer i arbejde er også vigtige faktorer.

2.4.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder (8) blev vedtaget som en interinstitutionel proklamation på det sociale topmøde i Göteborg i november 2017. Søjlen er i realiteten en politisk erklæring, som forpligter EU til de 20 centrale principper. Den repræsenterer EU's nye overordnede forpligtelse til et socialt Europa. Søjlen ledsages af en social resultattavle med 14 overordnede indikatorer for vurdering af beskæftigelsesmæssige og sociale udviklingstendenser.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Den Europæiske Union har gennem årene forsøgt at skabe balance mellem målene for sociale rettigheder og for økonomisk vækst gennem et mix af traktatbestemmelser, lovgivning og ikkebindende socialpolitiske mekanismer samt fremme af det indre marked, selv om indsatsen ikke altid har været kronet med held. Den globale økonomiske krise affødte betydelige økonomiske reformer, der skulle afværge en eksistentiel krise for euroen. Mange peger på, at der har været en stadig tilbagegang i EU's engagement på det socialpolitiske område siden Delors-Kommissionens tid. Hertil kommer de politiske og sociale virkninger af den økonomiske krise og de dermed forbundne spareforanstaltninger. Nogle hævder endda, at der en direkte forbindelse mellem populismens fremmarch og brexit. Behovet for at vende tilbage til konvergens mellem økonomisk integration og passende sociale politikker blev officielt anerkendt i de fem formænds rapport om »Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union i 2015« (9). Den årlige vækstundersøgelse 2018 (10) viser nogle ændringer i form af et stærkere fokus på lige muligheder, kvalitetsjob og behovet for at tage hensyn til reformernes fordelingsmæssige virkninger. Dette hilses i høj grad velkommen.

3.2.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder er ny, og EØSU har allerede givet udtryk for bekymring over manglen på klarhed med hensyn til søjlen og dens fremtidige gennemførelse. Den tidligere mangel på resultater, når det gælder centrale politiske forpligtelser, bør ikke gentages, og poltikker til fremme EU-borgenes velfærd må opprioriteres. EØSU beskæftigede sig med søjlen i to udtalelser (11) i 2017, hvor udvalget generelt hilste principperne og rettighederne samt søjlens rolle som kompas for fornyet konvergens i medlemsstaterne velkommen og opfordrede alle parter til at sikre deres overholdelse og effektivitet. I samme ånd opfordrede udvalget også til større klarhed om søjlen og dens funktion i praksis. Søjlen har ingen retsvirkning og indgår ikke i traktaterne. Udvalget bemærkede endvidere, at udgangspunktet for søjlen må være at promovere »EU's eksisterende sociale landvindinger og en fuld og egentlig håndhævelse af disse«. Udtalelserne understregede civilsamfundets rolle og ikke mindst arbejdsmarkedsparternes specifikke rolle i beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne, og udtalelserne pegede også på relevante beskæftigelsesspørgsmål vedrørende: — behovet for at finde en rimelig balance mellem de økonomiske og sociale dimensioner — fremtidens arbejde — integrering af særligt dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet — beskæftigelse og skabelse af kvalitetsarbejdspladser — støtte til nye og mere forskelligartede karriereforløb — behovet for en »færdighedsgaranti« — behovet for at mindske afstanden mellem den faktiske pensionsalder og den lovbestemte pensionsalder — målet om at få folk til at arbejde længere ledsaget af en livscyklustilgang, som omfatter gode arbejdsvilkår — fair arbejdskraftmobilitet og fair arbejdsvilkår for alle — behovet for sociale investeringer — behovet for at tilstræbe et obligatorisk minimumsniveau for social beskyttelse — det europæiske semesters rolle og navnlig behovet for ligestilling mellem beskæftigelsesmæssige og sociale mål på den ene side og makroøkonomiske mål på den anden side — behovet for at øremærke ESI-fonde til sociale investeringer — situationen for lande uden for euroområdet.

3.3.

Denne udtalelse behandler beskæftigelsesretningslinjerne og dermed forbundne spørgsmål i lyset af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Kommissionens ajourføring af retningslinjerne bygger faktisk på søjlen og dens metodologi. I mange henseender kan de ændrede retningslinjer bl.a. ses som en første brugbar test af søjlen. EØSU må undersøge retningslinjerne ud fra de synspunkter, det allerede har fremsat om søjlen.

3.4.

Udvalget har allerede fremhævet problemerne i forbindelse med beskæftigelsesretningslinjernes effekt og gennemførelse i sine tidligere udtalelser herom, i 2015 og tidligere (12). Disse spørgsmål er også vigtige for vurderingen af beskæftigelsesretningslinjerne med udgangspunkt i søjlen. Den europæiske søjle for sociale rettigheder indeholder en resultattavle bestående af 14 punkter for måling af fremskridt, hvilket kan bidrage til at øge tilliden til søjlens effektivitet. Nogle af indikatorerne er imidlertid ikke nye og figurerede allerede i den beskæftigelsesmæssige resultattavle i 2013. Det hilses velkommen, at resultattavlen dækker alle dele af søjlen, men de overordnede målinger burde også munde ud i en vurdering af mere detaljerede operationelle elementer i medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Man kunne også stille det spørgsmål, om beskæftigelsesretningslinjerne i tilstrækkelig grad ville dække et emne eller en gruppe, som ikke udtrykkeligt er omtalt i søjlen eller resultattavlen.

3.5.

Beskæftigelsesretningslinjerne fungerer fortsat ved hjælp af den åbne koordineringsmetode, og søjlens gennemførelse sker ved hjælp af en kombination af ikkebindende bestemmelser (»blød regulering«) og EU-lovgivning. Dette har altid været tilfældet for retningslinjer, så deres effektivitet svækkes ikke af den grund. Eftersom søjlen indtager høj politisk prioritet i begyndelsen, kan det formodes, at det vil smitte af på beskæftigelsesretningslinjerne, men på længere sigt vil dette ikke altid være tilfældet.

3.6.

I sin seneste udtalelse om søjlen (13) pegede udvalget også på behovet for forbedringer i resultattavlen og for et både økonomisk og socialt europæisk semester. Forholdet mellem overvågningen af makroøkonomiske spørgsmål og beskæftigelses- og socialpolitikkerne er meget vigtig. Der er et modsætningsforhold mellem tilgangen til beskæftigelse og de særdeles vidtgående retsbestemmelser for euroen såsom de såkaldte twopack- og sixpacklove og traktaten om finanspagten. EØSU mener stadig, at der på trods af fremskridt med søjlen og integreringen af beskæftigelsesretningslinjerne i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik fortsat er plads til tilpasning mellem disse to elementer. Udvalget gentager sin bekymring over den manglende konvergens mellem beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede økonomiske retningslinjer (14). Indholdet i de fem formænds rapport om opnåelse af en AAA-rating for Europa på det sociale område taler også for øget konvergens mellem de økonomiske og sociale aspekter. Ændringen af retningslinjerne og anvendelsen af resultatavlen udgør en yderligere tilpasning af politikken til søjlen, hvilket hilses velkommen, skønt dette ikke repræsenterer noget større fremskridt i forhold til det generelle behov for konvergens mellem de sociale og makroøkonomiske aspekter. Det kan endda være, at nogle af de økonomiske retningslinjer strider imod beskæftigelsesretningslinjerne.

3.7.

De landespecifikke henstillinger (15) kan spille en afgørende rolle med hensyn til at sikre en effektiv gennemførelse af beskæftigelsesretningslinjerne og den europæiske søjle for sociale rettigheder. De giver en vigtig mulighed for at udforme den nationale politik i overensstemmelse med retningslinjerne og søjlens principper med henblik på at nå frem til fælles resultater. På trods af en forbedret situation i hele Europa er der stadig forskelle på arbejdsmarkedet mellem medlemsstaterne, mellem regioner og mellem befolkningsgrupper. De landespecifikke henstillinger, der tager udgangspunkt i beskæftigelsesretningslinjerne bør søge at reducere disse forskelle samt kanalisere øgede ressourcer hertil.

3.8.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder henvender sig til alle medlemsstater, selv om den var udformet for euroområdet (16). Søjlens principper og den sociale resultattavles indikatorer tjener derfor som grundlag for udarbejdelse af de landespecifikke henstillinger for alle medlemsstater, hvilket må hilses velkommen.

3.9.

Siden de foregående retningslinjer har ideen om en »færdighedsgaranti« vakt stor interesse. Konceptet, der tager udgangspunkt i tilgangen til ungdomsgarantien og til en vis grad kommer til udtryk i Kommissionens meddelelse om en ny dagsorden for færdigheder i Europa (17), sætter først og fremmest fokus på lavtkvalificerede voksne, erhvervelse af læse- og skrivefærdigheder, regnefærdigheder og digitale færdigheder samt opnåelse af en gymnasial uddannelse (18).

3.10.

Finansieringen af gennemførelsen af søjlen og beskæftigelsesretningslinjerne via EU-fonde vil fortsat være vigtig i fremtiden. Forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme vil snart blive indledt, og der vil klart opstå enorme udfordringer, navnlig mht. at stable et budget på benene efter brexit. EØSU gav udtryk for sin holdning hertil i sin udtalelse om midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020. Heri bemærkede udvalget, at der bør sikres »en europæisk merværdi, hvor der er bred politisk opbakning bag en indsats fra EU's side, som er til virkelig gavn for dets borgere« (19).

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Kommissionen har klart ændret beskæftigelsesretningslinjerne, så de er forenelige med den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dette hilses i høj grad velkommen. Konklusionerne og anbefalingerne i EØSU's udtalelse fra 2015 om beskæftigelsesretningslinjerne (20) er stort set stadig relevante. Der er imidlertid nogle konkrete områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt med ajourførte bemærkninger.

4.2.

For øjeblikket sker der en fortsat forbedring af den økonomiske situation i EU, men der må gøres meget mere, især for medlemsstater, regioner og befolkningsgrupper, som støder på nye vanskeligheder, hvilket yderligere understøtter argumentet for en styrket socialpolitik, der er forenelig med den europæiske søjle for sociale rettigheder.

4.3.

EØSU har tidligere hilst Kommissionens pakke om social investering (21) velkommen ud fra den betragtning, at den kunne yde et væsentligt bidrag til en ændring af den politiske kurs til fordel for bæredygtig vækst og mere modstandsdygtige samfund. Udvalget opfordrede til et europæisk vækst- og investeringsprogram i størrelsesordenen 2 % af BNP og til, »at der i højere grad fokuseres på sociale investeringer i koordineringsprocessen for det europæiske semester«. EØSU gentager denne opfordring i forbindelse med de nuværende beskæftigelsesretningslinjer og opfordrer til, at deres ordlyd ændres for at afspejle denne idé. Den nuværende økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige situation understøtter, at der sættes fornyet fokus på social investering.

4.4.

EØSU er nu endnu mere bevidst om specifikke befolkningsgruppers arbejdsmarkedssituation, både hvad angår udbuddet af arbejdskraft og opnåelse af mere lige resultater. EØSU fremsætter regelmæssigt bemærkninger om situationen for mange af disse mennesker, som fortsat spiller en vigtig rolle i beskæftigelsesretningslinjerne. Afsnit 8 i Kommissionens begrundelse for beskæftigelsesretningslinjerne indeholder konkrete henvisninger til Kommissionens henstilling om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (22). Dette er et dokument fra 2008, så det kan være nødvendigt at revidere det for at sikre forenelighed med søjlen og beskæftigelsesretningslinjerne, navnlig i lyset af at arbejdsmarkedet, som er kendetegnet ved faldende udbud, vil give muligheder for sådanne befolkningsgrupper.

5.   Retningslinjerne

5.1.

Der findes specifikke ændringer i formuleringen af retningslinjerne, som er kommet i stand gennem en tilpasning til søjlen eller på anden vis. I henhold til retningslinje 5, bør medlemsstaterne nu »tilskynde til innovative arbejdsformer, som på forsvarlig vis skaber jobmuligheder for alle«. Nye former for beskæftigelse og innovation kan give vækstmuligheder, men de kan også gå ud over folk, hvis de fører til mere usikre arbejdsforhold. Der er behov for en balance for at udnytte de utvivlsomme fordele ved vækst, iværksætteri og beskæftigelse. Samtidig er der behov for en ordentlig vurdering af nye beskæftigelsesformers indvirkning (23). Retningslinjerne for beskæftigelse bør søge at omsætte de tendenser, der er forbundet med disse nye former for beskæftigelse, til rimelige beskæftigelsesmuligheder med udgangspunkt i en balance mellem gnidningsløse overgange på arbejdsmarkederne og passende bestemmelser om sikkerhed for arbejdstagerne. Bestemmelserne i denne retningslinje bør gøre det klart, at innovative beskæftigelsesformer ikke altid fører til øget anvendelse af midlertidigt arbejde, selv om dette sommetider kan formodes at være tilfældet. Foranstaltninger, som fremmer smidige overgange på arbejdsmarkedet, herunder hensigtsmæssige bestemmelser til sikring af arbejdstagere, vil hjælpe med at sikre, at nye former for arbejde giver retfærdige beskæftigelsesmuligheder. I en nylig initiativudtalelse (24) opfordrede EØSU myndighederne til at identificere arbejdsgivere og arbejdstagere, forpligte enkeltpersoner til at betale bidrag til de sociale sikringsordninger, etablere forbindelser mellem elektroniske socialsikrings- og skattedatabaser og undersøge nye muligheder for at finansiere socialsikringsordninger.

5.2.

For så vidt angår »innovative« former for arbejde bør der skabes større forbindelse til og opmærksomhed omkring tendenser som digitalisering og grønnere arbejdspladser i forbindelse med EU’s digitale dagsorden og pakken om cirkulær økonomi. Da medlemsstaterne opfordres til at fremme social innovation, gør udvalget opmærksom på nogle værdifulde modeller for social innovation, som modtog EØSU's civilsamfundspris i 2017 (25).

5.3.

Med hensyn til iværksætteri og etablering af mikrovirksomheder og mindre virksomheder og væksten heraf støtter udvalget deres fremme samt pleje af en iværksætterkultur (26). Det ville være nyttigt med en indikator, der kunne måle rammevilkårene for iværksætteri.

5.4.

For så vidt angår gennemførelsen af Kommissionens forslag om den ny dagsorden for færdigheder i Europa har EØSU i sin udtalelse (27) fremhævet mange udfordringer, såsom behovet for »mere nyskabende løsninger inden for uddannelse og kompetenceudvikling«, der støtter en færdighedsgaranti og tilvejebringer passende og styrket finansiering og universel adgang til disse.

5.5.

Retningslinje 5 henviser endvidere til »rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard« samt at »sikre en passende mindsteløn under hensyntagen til den deraf følgende indvirkning på konkurrenceevne, jobskabelse og fattigdom blandt personer i arbejde«. Der er større fokus på lavtlønsproblemer og fattigdom blandt personer i arbejde set i forhold til tidligere retningslinjer, selv om EØSU fortsat er overbevist om, at der er behov for en klar definition af »kvalitetsjob«. Det ville i den forbindelse være nyttigt at styrke de kollektive overenskomsters effektivitet ved eksempelvis at udvide deres dækning. Samtidig er det en forudsætning og af meget stor betydning, at nærhedsprincippet samt arbejdsmarkedsparternes selvstændige rolle respekteres fuldt ud.

5.6.

Udvalget er af den opfattelse, at der lægges for stor vægt på hindringer fra udbudssiden, og at der ikke i tilsvarende grad fokuseres på behovet for social investering og vækst. Udvalget glæder sig over, at man i retningslinjerne flytter skattebyrden væk fra arbejdskraften til andre kilder, men retningslinjerne bør kaste lys over, hvilke andre mulige kilder der findes. EØSU har udarbejdet udtalelser om aggressiv skatteplanlægning, skattesvig og skatteunddragelse, og om miljøafgifter (28), som også kunne udgøre forslag til alternative indtægter i retningslinjerne.

5.7.

Referencen i retningslinje 6 til teknologiske og miljømæssige udfordringer hilses velkommen. Det ville også være hensigtsmæssigt med flere detaljer om muligheden for grøn vækst. På samme måde vil forpligtelsen til at »retten til uddannelse kan overføres ved erhvervsskift« være med til at styrke mobiliteten. I den forbindelse understreger EØSU, at der er behov for at sikre en værdig tilværelse under uddannelse, uanset hvor uddannelsen foregår. Instrumenter, der anvendes i nogle af EU's medlemsstater, eksempelvis stipendier, lån, kollektive aftaler om betalt uddannelsesorlov eller andre bestemmelser, bør også undersøges med henblik på at gøre god praksis for minimumsstandarder, for så vidt angår retten til uddannelsesorlov, til standardpraksis i visse medlemsstater. Udvalget glæder sig over den nye formulering i retningslinje 6 om anerkendelse af ikkeformel læring og udnyttelsen af fleksibel efter- og videreuddannelse og en forstærket indsats for voksne studerende/lærlinge. Der er gjort en vis indsats for at udvide bestemmelserne i retningslinje 6 om hindringer for kvinders beskæftigelse til at omfatte flere grupper og gøre bestemmelserne mere kønsneutrale. Udvalget opfordrer indtrængende til en vis forsigtighed i den forbindelse for at undgå, at specifik fokus på ligestilling mellem kønnene går tabt. Bestemmelserne om balance mellem arbejde og privatliv hilses velkommen og er til en vis grad allerede gennemført. EØSU gentager i den forbindelse sin støtte til Kommissionens forslag til retsakt om balance mellem arbejdsliv og privatliv herunder løn under familie- eller omsorgsrelateret orlov, som udtrykt i en nylig udtalelse (29) (dette mangler i det sidste afsnit af retningslinje 6). Udvalget mener, at den specifikke henvisning til den europæiske socialfond bør opretholdes i retningslinje 6.

5.8.

Retningslinje 7 indeholder forbedrede formuleringer om usikre arbejdsvilkår og fleksibel beskæftigelse. Dette er navnlig tilfældet, når der henvises til, at der »opretholdes passende sikkerhedsforanstaltninger og et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø«. Bestemmelserne om »rammer for ansættelse« bør ikke anvendes til at begrænse den arbejdsretlige beskyttelse. Der er sket betydelige ændringer i bestemmelserne om aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og offentlige arbejdsformidlinger. Disse hilses generelt velkommen og stemmer overens med bedste praksis på området. I betragtning af den betydning, der tillægges dette område af eksempelvis OECD, vil det have gavn af at få tillagt større vægt i forbindelse med landespecifikke henstillinger. Udvalget glæder sig over den nye formulering om den sociale dialog, men gentager endnu en gang sine synspunkter om den forskellige form, som den sociale dialog antager i EU, og betydningen af den økonomiske krise, som ikke er blevet afhjulpet i en række medlemsstater.

5.9.

Bestemmelserne om adgang til upartisk tvistbilæggelse bør finde generel anvendelse og ikke kun i forbindelse med uberettiget afskedigelse. Parternes ret til at føre sag ved en domstol, hvor alternativ tvistbilæggelse er mislykkedes, bør respekteres. Der er nødt til at være henvisninger til arbejdstagernes engagement i eksempelvis spørgsmål som arbejdstid. Selvom arbejdsløshedsunderstøttelse ikke bør fjerne incitamentet til at komme i arbejde, bør dens funktion som garant for anstændige levestandarder for arbejdsløse ikke undermineres. Endvidere bør bestemmelserne om at lette arbejde på tværs af grænserne tilpasses bestemmelserne om at sikre en rimelig behandling af arbejdstagere og om at undgå social dumping.

5.10.

Der findes lande, hvor den sociale dialog ikke har udviklet sig, og der findes bestemt også lande, der har oplevet tilbagegang på området som følge af krisen. Vi glæder os over Kommissionens indsats for at intensivere samarbejdet med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med det europæiske semester. I lyset af den sociale dialogs centrale betydning for gennemførelsen af søjlen for sociale rettigheder og af retningslinjerne for beskæftigelse og de landespecifikke henstillinger gentager EØSU sin opfordring til, at dialogen fortsætter i alle medlemsstater, og opfordrer indtrængende alle politiske medspillere på nationalt og europæisk plan til ikke at svække, men derimod styrke de kollektive overenskomstforhandlingsstrukturer på alle niveauer. Derudover har Kommissionen gjort fremskridt med hensyn til inddragelse af civilsamfundet i landespecifik indberetning, hvilket bør ses som noget positivt, og som der bør bygges videre på.

5.11.

Retningslinje 8 indeholder en ny formulering på området for bredere sociale bestemmelser. Tilsagn om repræsentation af underrepræsenterede grupper hilses velkommen lige såvel som bestemmelserne om tilstrækkelig mindsteindkomstydelse. Udvalget ser gerne en henvisning til, hvordan denne mindsteindkomstydelse beregnes, navnlig arbejdet med referencebudgetter. Retningslinje 8 bør også henvise til øget adgang, der sikrer social beskyttelse af alle typer arbejdstagere, uafhængigt af deres status. Yderligere henvisning i denne retningslinje til fattigdom blandt personer i arbejde og detaljeret henvisning til særlige sociale tjenester hilses velkommen, da det placerer retningslinjerne som en forlængelse af socialpolitikken, i overensstemmelse med bestemmelserne i søjlen og igen støtter EØSU's opfordring til sociale investeringer. Udvalget gentager i denne udtalelse sin holdning til pensionsalderen og glæder sig over bestemmelser i retningslinjerne om »foranstaltninger til forlængelse af arbejdslivet«, men det bør stå klart, at en sådan forlængelse skal være frivillig. EØSU vil i god tid give udtryk for sit synspunkt om Kommissionens tilgang vedrørende adgang til social beskyttelse.

5.12.

Situationen vedrørende ungdomsarbejdsløshed og andelen af unge mennesker, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), er stadig kilde til bekymring, og fremstår som et særligt vanskeligt problem. Rapporten fra 2017 om beskæftigelse og social udvikling i Europa (30) belyste især, hvordan den økonomiske krise ramte de unge mennesker uforholdsmæssigt hårdt, og det lader til, at genopretningen ikke vender denne tendens i tilstrækkelig grad. Ungdomsgarantien, der støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ESF, var opmuntrende ved forholdsvis hurtigt at omsætte et politisk engagement i praksis, men der er stadig problemer, der ikke er løst. Som det så ofte er tilfældet, var de afsatte midler minimale, og mange af ressourcerne var ikke nye. Det er vigtigt at sikre, at nye midler (ungdomsbeskæftigelsesinitiativet) i det mindste opretholdes. Det vil være vigtigt at fastholde fokus på ungdomsarbejdsløsheden, selv om tallene bliver bedre, da der ofte er behov for strukturelle reformer for at sikre, at dette ikke bliver den første gruppe, der rammes, hvis endnu en krise måtte opstå. Der er behov for mere forskning for at kunne fastslå en årsagssammenhæng mellem en vækst i ungdomsbeskæftigelsen (når disse tal foreligger) og de egentlige foranstaltninger, der træffes under garantien. Samtidig bør der i garantien tages højde for kvaliteten af indsatsen og de ulige fordelte forandringer i ungdomsarbejdsløsheden. EØSU har tidligere opfordret til fortsat fokus på dette område i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) samt en styrket rolle til ungdomsorganisationer og arbejdsmarkedets parter, når det drejer sig om at nå lokale resultater (31).

5.13.

Som det ofte er tilfældet, er det de langtidsledige, det kan tage længst tid at genindsluse på arbejdsmarkedet, efterhånden som arbejdsmarkedssituationen forbedres. Der vil i den forbindelse være behov for specifikke foranstaltninger såsom fleksibel arbejdsmarkedsrelevant efteruddannelse og individuel erhvervsvejledning. Man bør i vores statistikker være opmærksom på tallene for ikkeregistrerede arbejdsløse og arbejdsløse med løs tilknytning til arbejdsmarkedet, da disse ofte overses. Bedre forhold på arbejdsmarkedet kan lokke disse grupper tilbage til aktiv jobsøgning, men der er behov for målrettet og specifik støtte, og de nationale systemer er nødt til at tage denne udfordring op. Endnu en gang vil fokus på social investering spille en vigtig rolle i den forbindelse. Beskæftigelsesudvalgets indikatorramme for overvågning af Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (32) hilses i høj grad velkommen og bør fortsætte med at indgå i dets arbejde og revideres af EPSCO-Rådet.

5.14.

Der er behov for en specifik reference i retningslinjerne (33) til migranters og flygtninges behov og deres situation.

5.15.

Lønforskellen mellem kønnene og kvinders overrepræsentation i lavtlønsjob er fortsat et problem og bør fremgå af retningslinjerne ud over spørgsmålet om udbuddet af arbejdskraft. Tiltag på dette område hænger uløseligt sammen med begrebet anstændigt arbejde og mindsteindkomst, som er nødt til at fremstå mere tydeligt i retningslinjerne. Samtidig vil initiativer om balancen mellem arbejde og privatliv samt børnepasning være afgørende her. I EØSU's seneste udtalelse (34) om Kommissionens forslag om balancen mellem arbejde og privatliv opfattes de som et vigtigt første skridt. Dette er et indsatsområde på tværs af retningslinjerne og faktisk også på tværs af søjlen, da forskellige politikområder interagerer.

5.16.

Beskæftigelsesproblemer for personer med handicap opfattes nu som en vigtig del af moderne beskæftigelsespolitikker, og henvisningerne til dem i retningslinjerne hilses velkommen, selv om de er minimale og kunne fremhæves yderligere. EØSU tager i sit arbejde udgangspunkt i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD), og er af den overbevisning, at Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (35) er afgørende på området. Den europæiske handicapstrategi (2010-2020) skaber en overordnet ramme på dette område. Det fjerde Europa-Parlament for personer med handicap har i sin seneste resolution om strategiens fremtid (36) fremhævet mange beskæftigelsesmæssige og sociale problemer for personer med handicap. EØSU henleder tillige opmærksomheden på EU-traktatens bestemmelser om forskelsbehandling, som gælder for alle grupper og advarer mod at blande »sårbare grupper« sammen med begrebet forskelsbehandling.

5.17.

EØSU tror ikke, at man ved at hæve den lovbestemte pensionsalder kan løse de problemer, der hænger sammen med de demografiske udfordringer. Vi har behov for initiativer, der skal få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, og som kan fremme solidaritet mellem generationerne, suppleret af effektive vækst- og beskæftigelsespolitikker. Vi har brug for en ægte politik for »aktiv aldring« for at få gode arbejdsvilkår, sundhed og sikkerhed og arbejdstidsordninger samt øge deltagelsen i livslang læring. Vi har derudover behov for at fremme beskæftigelsesfrekvensen for ældre mennesker, som opgiver deres arbejde tidligt på grund af helbredsmæssige problemer, arbejdets intensitet, tidlig afskedigelse eller manglende muligheder for at tage en uddannelse eller for at komme ind på arbejdsmarkedet igen (37).

5.18.

Arbejdsmarkedets parter er nødt til at forhandle arbejdsvilkår, eksempelvis tilpasse arbejdspladser til ældre arbejdstageres færdigheder og helbred, hvor der tages højde for visse vanskeligheder i visse job, og hvor der skabes bedre adgang til videreuddannelse, bedre forebyggelse af handicap, bedre mulighed for balance mellem arbejdsliv og privatliv, og hvor man fjerner juridiske og andre former for hindringer for et langt arbejdsliv.

5.19.

Når det gælder stigningen i den lovbestemte pensionsalder gentager EØSU sin holdning, om at den faktiske pensionsalder først bør nærme sig den lovbestemte pensionsalder (38). Samtidig understreger udvalget, at det er nødvendigt at sikre, at medlemsstaternes pensionssystemer er bæredygtige ved at tage hånd om udfordringer såsom stigningen i den forventede levetid, ændringer på arbejdsmarkederne, som påvirker finansieringen af pensionerne, og spørgsmålet om, hvordan man sikrer tilstrækkelige pensionsniveauer.

5.20.

EØSU mener, at førtidspensionsordninger ikke desto mindre bør bevares — for arbejdstagere, der igennem længere perioder har arbejdet i belastende og farlige job, eller som begyndte deres arbejdsliv meget tidligt. EØSU støtter ikke automatiske justeringsmekanismer for pensionsalderen på baggrund af enten forventet længere levetid eller demografiske forandringer.

6.   Generelle spørgsmål

6.1.

I forhandlingerne om det kommende EU-budget er der behov for at øge investeringerne betragteligt i den sociale infrastruktur, da dette har forskellige slags positive effekter på arbejdsmarkedet og på budgetterne — hvilket udvalget har pointeret for nylig (39). Dette vedrører navnlig investeringer i menneskelig kapital som en procentdel af budgetrammen, hvis EU skal opfylde sine egne mål om at være et globalt konkurrencedygtigt økonomisk område med en social AAA-rating, også inden for beskæftigelsesprioriteter.

6.2.

Der er behov for at overvåge, hvilken slags strukturreformer, medlemsstaterne har gennemført, og som har haft reelle positive virkninger på områder som beskæftigelse, uddannelse og livslang læring. I den årlige vækstundersøgelse (40) for 2018 henviser Kommissionen til støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) (41). EØSU bifalder initiativet og kunne godt tænke sig at få stillet information til rådighed om beskæftigelses- og uddannelsesreformer, som er blevet gennemført som en del af dette program, og glæder sig over det store engagement blandt arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer.

---

(1)  De fem formænds rapport »Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union«, 22. juni 2015.

(2)  EUT C 226 af 16.7.2014, s. 21.

(3)  Udkast til fælles beskæftigelsesrapport 2018.

(4)  EØSU's initiativudtalelser om ulige fordeling af velstand i Europa (EUT C 129 af 11.4.2018, s. 1), EØSU's sonderende udtalelse om beskatning af deleøkonomi (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 65, EUT C 434 af 15.12.2017, s. 18; EUT C 71 af 24.2.2016, s. 42).

(5)  EUT C 84 af 17.3.2011 s. 38, EUT C 299 af 4.10.2012, s. 115.

(6)  TEUF.

(7)  Udkast til fælles beskæftigelsesrapport 2018.

(8)  Den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(9)  De fem formænds rapport.

(10)  Årlig vækstundersøgelse 2018.

(11)  EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10, og udtalelsen om indvirkningen af den sociale dimension og den sociale søjle på EU's fremtid (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145).

(12)  EUT C 332 af 8.10.2015, s. 68.

(13)  EØSU's udtalelse om indvirkningen af den sociale dimension og den sociale søjle på EU's fremtid (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145).

(14)  EUT C 458 af 19.12.2014, s. 1, EUT C 173, 31.5.2017, s. 73.

(15)  Landespecifikke henstillinger.

(16)  Se Præambel til den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(17)  En ny dagsorden for færdigheder i Europa.

(18)  Se Rådets henstilling fra 2016 »Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne«.

(19)  EUT C 75 af 10.3.2017, s. 63.

(20)  EUT C 332 af 8.10.2015, s. 68.

(21)  EUT C 226 af 16.7.2014, s. 21.

(22)  Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11).

(23)  Se navnlig EUT C 303 af 19.8.2016, s. 54.

(24)  EØSU's udtalelse om bæredygtig social sikring og beskyttelse/den digitale tidsalder (EUT C 129 af 11.4.2018, s. 7).

(25)  Prisen belønner fremtrædende projekter, der hjælper med integrationen på arbejdsmarkedet af mennesker i nød såsom mennesker med indvandrerbaggrund, mennesker med handicap, langtidsledige, kvinder uden for arbejdsmarkedet, unge mennesker samt mennesker, der lever i fattigdom. Se EØSU's websted om Civilsamfundsprisen for 2017.

(26)  EUT C 332 af 8.10.2015, s. 20.

(27)  EUT C 173 af 31.5.2017, s. 45.

(28)  EØSU's initiativudtalelse om ulige fordeling af velstand i Europa (EUT C 129 af 11.4.2018, s. 1); EØSU's sonderende udtalelse om beskatning af deleøkonomi (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 65, EUT C 434 af 15.12.2017, s. 18, EUT C 71 af 24.2.2016, s. 42.

(29)  EØSU's sonderende udtalelse om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (EUT C 129 af 11.4.2018, s. 44).

(30)  ESDE-rapporten for 2017.

(31)  EUT C 268 af 14.8.2015, s. 40.

(32)  Beskæftigelsesudvalgets indikatorramme for langtidsledighed.

(33)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 19.

(34)  Udtalelse om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (EUT C 129 af 11.4.2018, s. 44).

(35)  EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(36)  Det Europæiske Handicapforum (EDF) Resolution on the European Disability Strategy 2020-2030, der blev vedtaget af det fjerde Europa-Parlament for personer med handicap, den 6. december 2017. Se også Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi.

(37)  EUT C 451 af 16.12.2014, s. 109.

(38)  EUT C 299 af 4.10.2012, s. 115.

(39)  EUT C 271 af 19.9.2013, s. 91.

(40)  Årlig vækstundersøgelse 2018.

(41)  SRSP.

---