EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.8.2016

COM(2016) 543 final

2016/0259(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om et europæisk år for kulturarv

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

De idealer, principper og værdier, der er rodfæstet i den europæiske kulturarv, udgør en fælles kilde til erindring, forståelse, identitet, dialog, sammenhæng og kreativitet for Europa. Siden vedtagelsen af den europæiske kulturdagsorden 1 i 2007 har kulturarv været en prioritet i Rådets arbejdsplaner på kulturområdet, herunder den aktuelle plan for 2015-2018 2 . Samarbejdet på europæisk plan har hovedsagelig foregået ved den åbne koordinationsmetode. I 2014 blev kulturarvspolitikkernes betydning for skabelse af sociale og økonomiske fordele fremhævet i Rådets konklusioner om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa 3 (af 21. maj 2014) og i Kommissionens meddelelse På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa 4 . Meddelelsen blev taget vel imod af Regionsudvalget i dets udtalelse af 16. april 2015 5 og af Europa-Parlamentet, som vedtog en beslutning den 8. september 2015 6 .

Navnlig blev Kommissionen i Rådets konklusioner om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven, der blev vedtaget den 25. november 2014 7 , opfordret til at foreslå et "europæisk år for kulturarv". Europa-Parlamentet fremsatte en lignende opfordring i sin beslutning, hvor det opfordrede Kommissionen til "helst allerede i 2018 at oprette et europæisk år for kulturarv". Regionsudvalget opfordrede til det samme i sin udtalelse og understregede, at et europæisk år for kulturarv ville bidrage til at nå de fælles mål i paneuropæisk sammenhæng.

Som det fremhæves i Kommissionens meddelelse, er kulturarvens bidrag til økonomisk vækst og social samhørighed i Europa ikke tilstrækkeligt belyst og ofte undervurderet. Samtidig står kulturarvssektoren over for mange udfordringer. Det drejer sig bl.a. om faldende offentlige budgetter, vigende deltagelse i traditionelle kulturaktiviteter, stigende miljømæssigt og fysisk pres på kulturarvssteder, ændrede værdikæder og forventninger som følge af den digitale overgang og ulovlig handel med kulturgoder.

Som det gælder for alle europæiske år, er hovedformålet at gøre opmærksom på udfordringerne og mulighederne og fremhæve EU's betydning for, at fælles løsninger fremmes. I overensstemmelse med målene i den europæiske kulturdagsorden bør det europæiske år for kulturarv have følgende overordnede mål:

–Det skal bidrage til at fremme den europæiske kulturarvs rolle som et afgørende element i kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog. Det bør sætte fokus på de bedste metoder til at sikre, at den bevares og beskyttes, og til, at et større og mere forskelligartet publikum får glæde af den. Det skal bl.a. ske gennem foranstaltninger til publikumsudvikling og uddannelse i kulturarv, med fuld respekt for medlemsstaternes kompetencer, hvorved social inklusion og integration fremmes.

–Det bør forbedre den europæiske kulturarvs bidrag til økonomien og samfundet gennem dens direkte og indirekte økonomiske potentiale. Det skal bl.a. ske ved at understøtte de kulturelle og kreative industrier og inspirere til kreativitet og innovation, fremme bæredygtig turisme og skabe varig lokal beskæftigelse.

–Det bør bidrage til at fremme kulturarv som et afgørende element i EU's eksterne forbindelser ved at bygge på interessen i partnerlandene for Europas kulturarv og ekspertise. Kulturarv spiller en vigtig rolle i flere programmer på området eksterne forbindelser, hovedsagelig – men ikke udelukkende – i Mellemøsten. Fremme af kulturarvens værdi er også en reaktion på den bevidste ødelæggelse af kulturskatte i konfliktområder 8 .

Det europæiske år for kulturarv vil give de europæiske borgere mulighed for at forstå nutiden bedre gennem en rigere og fælles fortolkning af fortiden. Det vil anspore til en bedre bedømmelse af kulturarvens sociale og økonomiske fordele og af dens bidrag til økonomisk vækst og social samhørighed. Dette kan f.eks. vurderes ud fra kriterier om fremme af bæredygtig turisme og byfornyelse. Det vil fremhæve udfordringerne og mulighederne forbundet med digitalisering. Det vil også bidrage til løsning af de kortlagte udfordringer gennem formidling af bedste praksis vedrørende beskyttelse, ledelse, forbedring, forvaltning og forsknings- og innovationsaktiviteter. De seneste gennembrud inden for teknologisk og social innovation på kulturarvsområdet vil, sammen med EU's initiativer på disse områder, blive fremhævet.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Det europæiske år for kulturarv vil blive gennemført ved anvendelse af EU-programmer, der allerede findes. Kulturarv kan i øjeblikket modtage betydelige EU-midler under flere EU-programmer med henblik på bevarelse, digitalisering, infrastruktur, forskning og innovation, forbedring og færdigheder. Blandt disse programmer er Et Kreativt Europa, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020, Erasmus+ og Europa for Borgerne. Tre EU-aktioner, som er specifikt rettet mod kulturarv, finansieres under Et Kreativt Europa, nemlig de europæiske kulturarvsdage, EU's kulturarvspris og det europæiske kulturarvsmærke.

Det europæiske år bliver en lejlighed til at tilskynde medlemsstaterne og interessenterne til at samarbejde om at udvikle en stærkere og mere integreret tilgang til kulturarv. Denne tilgang vil tage sigte på at fremme og beskytte Europas kulturarv og maksimere dens egenværdi og dens sociale værdi og dens bidrag til vækst og beskæftigelse. Det vil ske med fuld respekt for nærhedsprincippet.

I lighed med andre europæiske år vil foranstaltningerne omfatte oplysnings- og reklamekampagner, arrangementer og initiativer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. De vil tjene til at formidle hovedbudskaber og information om god praksis.

Der vil blive gjort alt for at sikre, at de aktiviteter, der iværksættes i løbet af det europæiske år, er skræddersyet til behov og omstændigheder i de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne opfordres derfor til hver især at udpege en national koordinator, som er ansvarlig for at tilrettelægge deres deltagelse i det europæiske år for kulturarv. Det nedsættes en europæisk styringsgruppe med repræsentanter for de nationale koordinatorer. Kommissionen indkalder de nationale koordinatorer til møder for at koordinere afviklingen af det europæiske år og udveksle oplysninger om dets gennemførelse på nationalt og europæisk plan.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Deri fastsættes det, at Unionen "bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv". Unionen skal ligeledes fremme "samarbejdet mellem medlemsstaterne" inden for kulturområdet og "om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats".

•Nærhedsprincippet

Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene. Det skyldes, at foranstaltninger udelukkende på nationalt plan ikke ville nyde godt af den europæiske dimension af udveksling af erfaring og god praksis medlemsstaterne imellem. Artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union fastslår, at Unionen respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles. Unionen forfølger sine mål med passende midler inden for de beføjelser, der er tildelt den i traktaterne. Desuden ville den bevidsthed og synlighed, der er skabt i og uden for EU, gavne medlemsstaternes indsats.

•Proportionalitetsprincippet

Den foreslåede fremgangsmåde er enkel. Den bygger på de eksisterende programmer og på en nyfokusering af kommunikationsaktiviteter på det europæiske års temaer. Der pålægges ikke de myndigheder, som gennemfører forslaget, nogen uforholdsmæssig stor administrativ byrde.

EU's indsats vil støtte og supplere medlemsstaternes bestræbelser. For det første vil den forbedre effektiviteten af EU's egne instrumenter. For det andet vil den skabe muligheder ved at tilskynde til synergier og samarbejde blandt medlemsstaterne, kulturelle organisationer og fonde og private og offentlige virksomheder.

EU's indsats vil ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at løse de indkredsede problemer.

•Valg af retsakt

En afgørelse vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet er den retsakt, der er bedst egnet til at sikre fuldt engagement fra den lovgivende myndigheds side i forbindelse med udpegning af 2018 som det europæiske år for kulturarv.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Ved udarbejdelsen af forslaget foretog Kommissionen en række målrettede høringer med deltagelse af en lang række interessenter, der afspejlede kulturarvssektorens karakter og dens høje grad af organisering og specialisering, medlemsstaternes kompetencer samt faglige og internationale organisationers rolle. Desuden tog Kommissionen særligt hensyn til ovennævnte rådskonklusioner, Europa-Parlamentets beslutning og Regionsudvalgets udtalelse.

På EU-plan har den politiske udvikling på kulturarvsområdet for nylig været genstand for en bred debat. Den er blevet fremmet af organer, der samler myndigheder med ansvar for kulturarvspolitikker i medlemsstaterne. Det drejer sig bl.a. om refleksionsgruppen om EU og kulturarven og European Heritage Heads Forum. Andre mellemstatslige og ikkestatslige organisationer er ICOM (Det Internationale Museumsråd), ICOMOS (International Council on Monuments and Sites), ICCROM (International Centre for the Study of the Preservation and Restoration of Cultural Property) og Europarådet. Andre større netværk, der er aktive på området, omfatter Europa Nostra, European Heritage Alliance 3.3 9 og Netværket af Europæiske Museumsorganisationer (NEMO).

Der har været flere andre eksempler på udvikling. I april 2015 vedtog Europarådets kulturministre Namurerklæringen. I erklæringen hilste de det velkommen, at Rådet for Den Europæiske Union havde planer om at tilrettelægge et europæisk år for kulturarv. De anmodede om, at Europarådet og alle deltagerstater i den europæiske kulturkonvention opfordres til at deltage.

Den 29. juni 2015, kort før 40-årsdagen for det europæiske år vedrørende den arkitektoniske kulturarv, som blev afholdt i 1975 under Europarådets auspicier, var den tyske kulturarvskomité (Deutsches Nationalkomitee für Denkmalschutz) vært for en offentlig debat i Bonn om forslaget til et europæisk år, som fandt sted i forbindelse med samlingen i Verdensarvskomitéen.

I april 2015 var der en anden relevant debat tilrettelagt af Europa Nostras kontor i Bruxelles med deltagelse af en udvalgt gruppe af administrerende direktører for medlemsorganisationer. På generalforsamlingen i juni 2015 drøftede medlemmerne af Europa Nostra formålet med et europæisk år for kulturarv og de vigtigste aktioner, der kunne udvikles. Det skete i Oslo, og Kommissionen var til stede.

Interessenterne blev også hørt inden for rammerne af den åbne arbejdsgruppe "EYCH 2018", som den tyske kulturarvskomité og forbundsregeringens ansvarlige for kultur og medier stod for. Det mundede ud i et oplæg (Sharing Heritage 10 ), som blev taget i betragtning ved udarbejdelsen af dette forslag. Drøftelserne foregik med deltagelse af medlemmer af refleksionsgruppen om EU og kulturarven, herunder eksperter fra de nationale myndigheder i Belgien, Bulgarien, Tyskland, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Spanien, Sverige, Schweiz og Det Forenede Kongerige. Andre eksperter kom fra Estland, Østrig, Portugal og Slovakiet og fra forskellige organisationer med observatørstatus, herunder ENCATC (European network on cultural management and policy), Europa Nostra, Netværket af Europæiske Museumsorganisationer og andre.

Italiens og Spaniens faste repræsentationer ved EU afholdt den 28. oktober 2015 i Bruxelles seminaret "A European Year for Cultural Heritage: sharing heritage, a common challenge". Interessentorganisationer såsom Europa Nostra, nationale myndigheder og eksperter deltog også.

Forslaget blev også drøftet på møder i ovennævnte refleksionsgruppe i Luxembourg den 23.-24. september 2015, i Rom den 30. november og 1. december 2015 og i Haag den 9. maj 2016 samt på mødet i European Heritage Heads Forum i Bern den 19.-20. maj 2016. Endelig fandt endnu en drøftelse sted inden for rammerne af det europæiske kulturforum 2016 den 19. april 2016.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Initiativet vil bygge på uafhængige analyser og undersøgelser, navnlig rapporten Cultural Heritage Counts for Europe 11 . Den er resultatet af et toårigt omfattende projekt, som blev finansieret af EU's kulturprogram og havde til formål at indsamle beviser for værdien af kulturarven og for dens indvirkning på Europas økonomi, kultur og samfund samt miljøet.

Det vil også bygge på rapporten fra Horisont 2020-ekspertgruppen om kulturarv med titlen Getting cultural heritage to work for Europe 12 og på Strategic Research Agenda udarbejdet af det fælles programlægningsinitiativ om kulturarv og global forandring 13 . Initiativet vil på længere sigt trække på Horisont 2020's sociale platform om kulturarv og europæiske identiteter (CulturalBase), der er et flerårigt initiativ til høring af interessenter 14 , og på etableringen af nye europæiske forskningsinfrastrukturer såsom DARIAH-ERIC (Digital Research Infrastructure for the Arts and Humanities) og E-RIHS (European Research Infrastructure for Heritage Science) 15 .

I arbejdspakke 9 om kultur og turisme i den efterfølgende evaluering af programmerne under samhørighedspolitikken 2007-2013 med fokus på Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden blev det fastslået, at investeringer i kultur og turisme kan sætte skub i en regions økonomi og forbedre den sociale inklusion.

I den efterfølgende evaluering af EU's syvende rammeprogram 2007-2013 (RP7), som er EU's program for finansiering af forskning mellem 2007 og 2013, blev det konkluderet, at programmet var effektivt med hensyn til at fremme videnskabelig topkvalitet og styrke den europæiske industris konkurrenceevne. Programmet bidrog således til vækst og beskæftigelse i Europa på områder, der typisk ligger staterne på sinde. RP7 støttede med mere end 180 mio. EUR forskning inden for forskellige aspekter af europæisk kulturarv (håndgribelig, uhåndgribelig og digital) inden for temaerne miljø, samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, digital kulturarv, industriteknologi, internationalt samarbejde og (e)infrastruktur. Den eksisterende videnspulje bør udnyttes yderligere.

•Konsekvensanalyse

Der er ikke behov for en konsekvensanalyse, da målsætningerne i det foreslåede initiativ falder ind under målsætningerne i Unionens eksisterende programmer. Det europæiske år for kulturarv kan gennemføres inden for de eksisterende budgetrammer ved anvendelse af de programmer, der giver mulighed for at opstille finansieringsprioriteter for et eller flere år. Det foreslåede initiativ ville ikke forpligte Kommissionen til nogen særlige lovgivningsmæssige foranstaltninger. Det ville heller ikke have nogen særlige sociale, økonomiske eller miljømæssige konsekvenser, der rækker ud over de eksisterende instrumenters.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

2016/0259 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om et europæisk år for kulturarv

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 167,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 16 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)De idealer, principper og værdier, der er rodfæstet i den europæiske kulturarv, udgør en fælles kilde til erindring, forståelse, identitet, dialog, samhørighed og kreativitet for Europa. Kulturarv spiller en rolle i Den Europæiske Union som anført i præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), der anfører, at signatarerne har ladet sig "inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv".

(2)I henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU respekterer Den Europæiske Union sin rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.

(3)Artikel 167, stk. 1, i TEUF giver Den Europæiske Union til opgave at bidrage "til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv". Unionen skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats, blandt andet vedrørende forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie og vedrørende bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning (artikel 167, stk. 2, i TEUF).

(4)Som Europa-Kommissionen fremhævede i sin meddelelse "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" 17 , skal kulturarven betragtes som en fælles ressource og et fælles gode, der forvaltes for kommende generationer, og som alle interessenter har et fælles ansvar for at beskytte.

(5)Kulturarven er af stor værdi for det europæiske samfund ud fra et kulturelt, miljømæssigt, socialt og økonomisk synspunkt. Dermed er en bæredygtig forvaltning heraf et strategisk valg for det 21. århundrede, som Rådet understregede i sine konklusioner af 21. maj 2014 om "kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa" 18 . Dens bidrag til værdiskabelse, kvalifikationer og beskæftigelse samt livskvalitet er undervurderet.

(6)Kulturarven er afgørende for den europæiske kulturdagsorden 19 . Den er en af de fire prioriteter for det europæiske samarbejde om kultur i perioden 2015-2018, jf. den aktuelle arbejdsplan på kulturområdet, som Rådet vedtog den 25. november 2014 20 .

(7)Kulturarven består af et bredt spektrum af "nedarvede ressourcer i alle former og aspekter, både håndgribelige, uhåndgribelige og digitale (digitale fra starten eller digitaliseret senere), herunder monumenter, lokaliteter, landskaber, kvalifikationer, praksis, viden og udtryk for menneskelig kreativitet samt samlinger, der bevares og forvaltes af offentlige og private organer som museer, biblioteker og arkiver", som det hedder i førnævnte konklusioner af 21. maj 2014.

(8)Kulturarven er blevet til over lang tid gennem en syntese og kombination af kulturelle udtryksformer fra de forskellige civilisationer, der har befolket Europa. Et europæisk år vil bidrage til at tilskynde til og fremme forståelsen for vigtigheden af at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. En måde at opnå dette på er gennem uddannelsesprogrammer og programmer til styrkelse af den offentlige bevidsthed i overensstemmelse med forpligtelserne i UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed 21 , som UNESCO vedtog den 20. november 2005, og som EU er part i.

(9)FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som EU og de fleste medlemsstater er part i, fastsætter i artikel 30 om deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt, at deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at tage del i kulturlivet på lige fod med andre og skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap blandt andet har adgang til steder for kulturelle forestillinger eller tilbud, såsom teatre, museer, biografer, biblioteker og turisttilbud, og så vidt muligt har adgang til monumenter og steder af national kulturel betydning.

(10)Den europæiske tilgængelighedspris "Access City Award" har demonstreret muligheden for og god praksis i forbindelse med at gøre byernes kulturarv tilgængelig for personer med handicap, ældre og personer med nedsat mobilitet eller andre former for midlertidige funktionsnedsættelse på måder, der respekterer deres natur og værdier.

(11)Kulturarv kan spille en vigtig rolle for fællesskabssamhørigheden i en tid med voksende kulturel mangfoldighed i de europæiske samfund. Nye deltagerorienterede og interkulturelle tilgange til kulturarvspolitikker og uddannelsesinitiativer, som tillægger al kulturarv ligeværdighed, har potentialet til at øge tilliden, den gensidige anerkendelse og den sociale samhørighed.

(12)Dette anerkendes også i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling 22 , som anerkender globalt medborgerskab, kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog som overordnede principper for bæredygtig udvikling. Den anerkender, at alle kulturer og civilisationer kan bidrage til, og er afgørende katalysatorer for bæredygtig udvikling. Kultur er udtrykkeligt nævnt i flere af de bæredygtige udviklingsmål i 2030-dagsordenen: f.eks. mål 4 (uddannelse), mål 5 (køn), mål 8 og mål 12 i forbindelse med turisme (bæredygtig vækst/forbrugsmønstre) og navnlig mål 11 (byer-kulturarv).

(13)Den stigende internationale anerkendelse af behovet for at gøre mennesker og menneskelige værdier til det centrale element i et udvidet og tværfagligt begreb for kulturarv understreger nødvendigheden af at fremme bredere adgang til kulturarv. Dette kan opnås ved at nå ud til forskellige publikumsgrupper og ved at forbedre tilgængeligheden af steder, bygninger, produkter og tilbud, idet der tages hensyn til særlige behov og betydningen af demografiske ændringer.

(14)Politikker for vedligeholdelse, restaurering, bevarelse, genbrug, adgang til og fremme af kulturarv og kulturarvsrelaterede tilbud er primært de nationale, regionale eller lokale myndigheders ansvar. Ikke desto mindre har kulturarv en klar europæisk dimension og behandles i flere EU-politikker ud over kulturpolitikkerne. Det er blandt andet følgende politikker: uddannelse, landbrug og udvikling af landdistrikterne, regional udvikling, social samhørighed, maritime anliggender, miljø, turisme, den digitale dagsorden, forskning og innovation samt kommunikation.

(15)Der er behov for effektiv forvaltning på flere niveauer og bedre tværsektorielt samarbejde for at sikre, øge og forvalte kulturarvsressourcer, som går på tværs af en række offentlige politikker, med henblik på at udnytte deres fulde potentiale for de europæiske økonomier og samfund. Det berører alle interessenter, herunder offentlige myndigheder, privatpersoner, civilsamfundsorganisationer, NGO'er og den frivillige sektor.

(16)Rådet opfordrede i sine konklusioner af 25. november 2014 23 Kommissionen til at overveje at forelægge et forslag til et "europæisk år for kulturarv".

(17)Europa-Parlamentet anbefalede i sin beslutning af 8. september 2015 at udpege et europæisk år for kulturarv, helst allerede 2018 24 .

(18)Det Europæiske Regionsudvalg tog i sin udtalelse af 16. april 2014 25 vel imod Rådets forslag til et "europæisk år for kulturarv" og fremhævede dets bidrag til at nå de fælles mål i paneuropæisk sammenhæng.

(19)At udpege et europæisk år for kulturarv er en effektiv metode til at øge den offentlige bevidsthed, formidle oplysning om god praksis og fremme forskning og innovation samt politisk debat. Ved at skabe et miljø, hvor man fremmer disse mål samtidigt på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan, kan der opnås større synenergieffekt og en bedre ressourceudnyttelse.

(20)Kulturarv er også et indsatsområde i flere programmer på området eksterne forbindelser – hovedsagelig, men ikke udelukkende i Mellemøsten. Fremme af kulturarvens værdi er også en reaktion på den bevidste ødelæggelse af kulturskatte i konfliktområder 26 . Det er vigtigt at sikre komplementaritet mellem det europæiske år for kulturarv og alle de initiativer på området eksterne forbindelser, der udvikles inden for de relevante rammer. Tiltag, der skal beskytte og fremme kulturarv som led i relevante instrumenter vedrørende eksterne forbindelser, bør bl.a. afspejle den fælles interesse, der er forbundet med udveksling af erfaringer og værdier med tredjelande. Det vil fremme gensidig viden om, respekt og forståelse for de respektive kulturer.

(21)Selv om denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne, bør udvidelseslandene ikke desto mindre knyttes tæt til tiltag i forbindelse med det europæiske år for kulturarv. Lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og andre partnerlande bør også søges inddraget, hvor det er relevant. Det kan ske inden for de relevante rammer for samarbejde og dialog, navnlig i forbindelse med civilsamfundsdialogen mellem EU og disse lande.

(22)Sikring, bevarelse og udvidelse af den europæiske kulturarv hører under målene for eksisterende EU-programmer. Dermed kan et europæisk år gennemføres ved at anvende disse programmer i henhold til deres eksisterende bestemmelser og fastsætte prioriteter for finansiering på årsbasis eller flerårig basis. Programmer og politikker på områder som kultur, uddannelse, landbrug og udvikling af landdistrikterne, regional udvikling, social samhørighed, maritime anliggender, miljø, turisme, strategien for det digitale indre marked, forskning og innovation samt kommunikation bidrager direkte og indirekte til beskyttelse, udvidelse, innovativ genbrug og fremme af den europæiske kulturarv og kan støtte initiativet i overensstemmelse med de respektive retlige rammer.

(23)Målet med denne afgørelse er at støtte medlemsstaternes indsats for at beskytte, sikre, udvide, genbruge og fremme den europæiske kulturarv. Da dette ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene i betragtning af behovet for tværnational udveksling af oplysninger og formidling af god praksis i hele EU, men bedre kan nås på EU-plan, kan Den Europæiske Union vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål ––

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand

År 2018 udpeges hermed til "det europæiske år for kulturarv" (i det følgende benævnt "det europæiske år").

Artikel 2

Mål

1. I overensstemmelse med målene for den europæiske kulturdagsorden er de overordnede målsætninger med det europæiske år at fremme og støtte – navnlig gennem udveksling af erfaringer og god praksis – Unionens, medlemsstaternes, regionale og lokale myndigheders indsats for at beskytte, sikre, genbruge, udvide, værdsætte og fremme den europæiske kulturarv i Den Europæiske Union (EU). Navnlig:

a)Det skal bidrage til at fremme den europæiske kulturarvs rolle som et afgørende element i kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog. Det bør sætte fokus på de bedste metoder til at sikre, at den bevares og beskyttes, og til, at et større og mere forskelligartet publikum får glæde af den. Det skal bl.a. ske gennem foranstaltninger til publikumsudvikling og uddannelse i kulturarv, med fuld respekt for medlemsstaternes kompetencer, hvorved social inklusion og integration fremmes.

b)Det forbedrer den europæiske kulturarvs bidrag til økonomien og samfundet gennem dens direkte og indirekte økonomiske potentiale. Det omfatter muligheden for at understøtte de kulturelle og kreative industrier og inspirere til kreativitet og innovation, fremme bæredygtig turisme, øge den sociale samhørighed og skabe langsigtet beskæftigelse.

c)Det bidrager til at fremme kulturarv som et vigtigt element i Unionens eksterne forbindelser ved at bygge på interessen i partnerlandene for Europas kulturarv og ekspertise.

2. De specifikke mål for det europæiske år for kulturarv er at:

a)tilskynde til tilgange, der sætter mennesket i centrum, er inklusive, fremadrettede, mere integrerede og tværsektorielle for at gøre kulturarven tilgængelig for alle og med henblik på beskyttelse, bevarelse, innovativ genbrug og udvidelse af kulturarven

b)fremme innovative modeller for styring og forvaltning af kulturarv på flere niveauer, som inddrager alle relevante interessenter, herunder offentlige myndigheder, privatpersoner, civilsamfundsorganisationer, NGO'er og den frivillige sektor

c)fremme debat, forsknings- og innovationsaktiviteter og udveksling af god praksis vedrørende kvaliteten af bevarelse og beskyttelse af kulturarv og nutidige indgreb i det historiske miljø samt fremme af løsninger, som er tilgængelige for alle, herunder personer med handicap

d)fremhæve og stimulere kulturarvens positive bidrag til samfundet og økonomien gennem forskning og innovation, herunder et evidensgrundlag på EU-plan, og gennem udvikling af indikatorer og benchmarks

e)tilskynde til lokale udviklingsstrategier, som udnytter kulturarvens potentiale, bl.a. ved at fremme bæredygtig kulturturisme

f)støtte udviklingen af specialiserede færdigheder og forbedre vidensstyringen og vidensoverførslen på kulturarvsområdet under hensyntagen til følgerne af den digitale overgang

g)fremme kulturarv som inspirationskilde for nutidig kreativitet og innovation og fremhæve potentialet for gensidig inspiration og et stærkere samspil mellem de kulturelle og kreative sektorer og samfund og kulturarvssektoren

h)øge opmærksomheden på den europæiske kulturarvs betydning gennem uddannelse og livslang læring, navnlig ved at fokusere på de unge og lokalsamfundene

i)fremhæve potentialet i internationalt samarbejde om spørgsmål vedrørende kulturarv til at udvikle stærkere forbindelser til lande uden for EU og tilskynde til interkulturel dialog, postkonfliktgenopbygning og konfliktforebyggelse

j)styrke forskning og innovation vedrørende kulturarv, fremme anvendelse og udnyttelse af forskningsresultater hos alle interessenter, navnlig offentlige myndigheder og den private sektor, og gøre det lettere at formidle forskningsresultater til et bredere publikum og

k)tilskynde til synergier mellem Unionen og medlemsstaterne, herunder styrkelse af initiativer til forebyggelse af ulovlig handel med kulturgoder.

Artikel 3

Foranstaltningernes indhold

1. De foranstaltninger, der iværksættes for at nå de i artikel 2 opstillede mål, skal på europæisk plan, nationalt, regionalt og lokalt omfatte følgende aktiviteter, som er forbundet med målene med det europæiske år:

a)konferencer, arrangementer og initiativer med henblik på at fremme debat og gøre opmærksom på betydningen og værdien af kulturarv og lette inddragelse af borgere og interessenter

b)oplysnings- og uddannelseskampagner for at formidle værdier som mangfoldighed og interkulturel dialog med dokumentation fra Europas rige kulturarv og stimulere den almene offentligheds bidrag til beskyttelse og forvaltning af kulturarv og mere generelt til at nå målene for det europæiske år

c)udveksling af erfaringer og god praksis i nationale, regionale og lokale forvaltninger og andre organisationer med henblik på at formidle information om kulturarv og

d)gennemførelse af undersøgelser, forsknings- og innovationsaktiviteter og formidling af resultaterne af dem på europæisk eller nationalt plan.

2. Kommissionen og medlemsstaterne kan udpege andre aktiviteter, som kunne bidrage til de i artikel 2 fastsatte mål for det europæiske år, og tillade, at det europæiske års navn anvendes til fremme af disse aktiviteter, forudsat at de bidrager til at nå disse mål.

Artikel 4

Koordinering på nationalt plan

Hver medlemsstat udpeger en national koordinator, som er ansvarlig for at arrangere dens deltagelse i det europæiske år. Koordinatoren sikrer koordineringen af relevante aktiviteter på nationalt plan.

Artikel 5

Koordinering på europæisk plan

Kommissionen indkalder de nationale koordinatorer til møder for at koordinere afviklingen af det europæiske år og udveksle oplysninger om dets gennemførelse på nationalt plan og europæisk plan.

Artikel 6

Internationalt samarbejde

Kommissionen samarbejder i forbindelse med det europæiske år med kompetente internationale organisationer, navnlig UNESCO og Europarådet, idet synligheden af EU's deltagelse sikres.

Artikel 7

Finansiering

Samfinansiering på europæisk plan af aktiviteter til støtte for det europæiske år skal være i overensstemmelse med de gældende regler for eksisterende programmer og ligge inden for de eksisterende muligheder for at fastlægge prioriteter på årlig eller flerårig basis, navnlig programmet Et Kreativt Europa. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan andre programmer og politikker også støtte det europæiske år inden for rammerne af deres eksisterende retlige og finansielle bestemmelser.

Artikel 8

Overvågning og evaluering

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2019 Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de initiativer, der er omhandlet i denne afgørelse.

Artikel 9

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 10

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om rapportering og opfølgning

2.2.Forvaltnings- og kontrolordning

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 27

1.3.Forslagets/initiativets art

X Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

◻ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 28

◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.6.Varighed og finansielle virkninger

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

–X    Forslag/initiativ gældende fra 1.1.2018 til 31.12.2018

–X    Finansielle virkninger fra 2017 til 2018

◻ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–Derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 29

X Direkte forvaltning varetaget af Kommissionen

–◻ gennem Kommissionens afdelinger, herunder af personalet ved EU-delegationerne

–◻    gennem forvaltningsorganerne

◻ Delt forvaltning med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved delegation af gennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ EIB og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ organer omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger inden for FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolordning

2.2.1.Konstaterede risici

2.2.2.Information om oprettelse af det interne kontrolsystem

2.2.3.Vurdering af omkostninger og fordele ved kontrol og evaluering af den forventede fejlrisiko

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

[Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger (det andet dokument i bilaget til denne finansieringsoversigt) og uploades til CISNET med henblik på høring af andre tjenestegrene.]

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (3 decimaler)

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

i mio. EUR (3 decimaler)

i mio. EUR (3 decimaler)

*Udgiftsområde 5: Administrationsomkostninger, herunder menneskelige ressourcer, vil blive sikret ved intern omfordeling i GD EAC.

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Resultat

Kommunikationskampagne: Dette kan omfatte videorapportager, videoklip, visuel identitet, websted, PR-aktiviteter, sociale medier, reklamemateriale, publikationer og print, undersøgelser og andre opmærksomhedsskabende aktiviteter.

Seminarer og konferencer: Dette kan omfatte åbnings- og afslutningskonferencer, forelæsninger, workshops, arrangementer på højt niveau, seminarer for journalister, sideløbende arrangementer og andre forsamlinger både i Bruxelles og i medlemsstaterne.

Omkostningsstruktur

På baggrund af tidligere erfaring med andre kulturrelaterede foranstaltninger, navnlig inden for rammerne af programmet Et Kreativt Europa, anslås det, at de gennemsnitlige omkostninger for en kommunikationskampagne på EU-plan er på ca. 300 000 EUR og for et seminar på mellem 100 000 EUR og 400 000 EUR afhængigt af omfanget og antallet af deltagere, så det er rimeligt at antage, at de gennemsnitlige omkostninger til de seminarer, der organiseres inden for rammerne af programmet for det europæiske år for kulturarv, vil være på 250 000 EUR.

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (3 decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til GD'ets forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til foranstaltninger, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–X    Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

–◻    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

–◻    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–X Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for diverse indtægter.

i mio. EUR (3 decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne. 

(1) Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden (2007/C 287/01) (EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1).

(2) Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om arbejdsplanen på kulturområdet (2015-2018) (2014/C 463/02).

(3) Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa (2014/C 183/08) (EUT C 183 af 14.6.2014, s. 36).

(4) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 22. juli 2014 – På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa (COM(2014) 477 final).

(5) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse – På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa (2015/C 195/04) (EUT C 195 af 12.6.2015, s. 22).

(6) Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 – På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa (2014/2149(INI)) (P8_TA(2015)0293).

(7) Rådets konklusioner om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven (2014/C 463/01) (EUT C 463 af 23.12.2014, s. 1).

(8) Som det fremhæves i den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" (JOIN(2016) 29 final).

(9) En alliance af netværk og organisationer på området, som Europa Nostra koordinerer. Alliance 3.3 refererer til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

(10) http://www.sharingheritage.de/en/main/ .

(11) http://ec.europa.eu/culture/news/2015/0612-cultural-heritage-counts_en.htm .

(12) http://bookshop.europa.eu/en/getting-cultural-heritage-to-work-for-europe-pbKI0  115128/ .

(13) http://www.jpi-culturalheritage.eu/wp-content/uploads/SRA-2014-06.pdf .

(14) http://www.culturalbase.eu .

(15) ESFRI, Strategy Report on Research Infrastructures, Roadmap 2016.

(16) EUT C , , s. .

(17) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 22. juli 2014 – På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa (COM(2014) 477 final).

(18) Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa (2014/C 183/08) (EUT C 183 af 14.6.2014, s. 36).

(19) Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden (2007/C 287/01) (EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1).

(20) Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om arbejdsplanen på kulturområdet (2015-2018) (2014/C 463/02) (EUT C 463 af 23.12.2014, s. 4).

(21) UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, 20. oktober 2005 i Paris.

(22) FN-resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015 – Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.

(23) Rådets konklusioner om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven (2014/C 463/01) (EUT C 463 af 23.12.2014, s. 1).

(24) Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 på vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa (2014/2149(INI)) (P8_TA(2015)0293).

(25) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse – På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa (2015/C 195/04) (EUT C 195 af 12.6.2015, s. 22).

(26) Som fremhævet i den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" (JOIN(2016) 29 final).

(27) ABM: aktivitetsbaseret ledelse, ABB: aktivitetsbaseret budgetlægning.

(28) Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.

(29) Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.testa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.

(30) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikkeopdelte bevillinger.

(31) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(32) Kandidatlande og efter omstændighederne potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(33) År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(34) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(35) År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(36) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(37) Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål…".

(38) År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(39) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(40) KA = kontraktansatte, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, INT = midlertidigt ansatte, JED = junioreksperter ved delegationerne.

(41) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(42) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.