15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/37

1.

Det Europæiske Regionsudvalg erkender, at sundhed er af væsentlig betydning for velfærden i et samfund, og at sundhed ikke blot handler om fysisk overlevelse eller fravær af sygdom, men også om psykologiske aspekter, natur- og miljøforhold, klima og boliger, arbejde og økonomi, sociale og kulturelle forhold, sådan som det er blevet slået fast af Verdenssundhedsorganisationen (WHO);

2.

fremhæver, at byerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme sundhed som følge af urbaniseringen, der betyder, at 70 % af verdens befolkning kommer til at bo i byerne;

3.

gør opmærksom på, at EU's foranstaltninger, finansieringsordninger og prioriteter ofte er indrettet med de store byer for øje, og at der i højere grad bør være fokus på den vigtige samlede effekt af små og mellemstore byer med mellem 5 000 og 100 000 indbyggere, hvor over halvdelen af EU's befolkning bor (1), og deres betydelige råderum for udformning og gennemførelse af bestemmelser for at forbedre folkesundheden i EU;

4.

fremhæver, at udtrykket »healthy city« (jf. WHO) bygger på tanken om et fællesskab, der er bevidst om sundhedens betydning som et fælles gode, og som er i stand til at fremme og gennemføre klare politikker for at beskytte og forbedre de nuværende støttebaserede velfærdssystemer og til at forebygge med det sigte at styrke modstandsdygtigheden og forlænge de forventede leveår ved godt helbred og mindske risikoen for handicap og samtidig fremme målene for bæredygtig udvikling;

5.

bemærker, at selvom mange af de 12 partnerskaber, der er blevet etableret med Amsterdampagten fra 2016 med henblik på gennemførelse af EU's dagsorden for byerne, vedrører sundhedsanliggender, er der endnu ikke noget partnerskab, der specifikt beskæftiger sig med sundhed. Udvalget beklager, at EU's dagsorden for byerne ikke omfatter et tværgående samarbejde mellem forskellige myndighedsniveauer om tidlig evaluering af sundhedspåvirkninger. Det opfordrer derfor til, at definitionen af sundhed, sundhedsvurdering og sundhedsfremme medtages i EU's dagsorden for byerne for at fremhæve indvirkningen på sundheden;

6.

bemærker, at folkesundhed er et nationalt ansvar, og at EU's rolle overvejende er at supplere medlemsstaternes politikker og således hjælpe regeringerne med at nå fælles mål og skabe stordriftsfordele;

7.

påpeger, at der er et behov for at få undersøgt og analyseret sundhedsdeterminanterne, især når det gælder sundhed i byer, og vurdere de muligheder og de problemstillinger, der følger af stigningen i forventet levetid;

8.

gør opmærksom på behovet for at tage velfærdssystemerne op til revision på grundlag af de tal for varierende behov og forudsætninger i forskellige grupper af befolkningen, som viser, at de ældre befolkningsgrupper vokser i takt med stigningen i den forventede levetid, og at ulighederne mellem sociale grupper bliver større, samtidig med at migrationen udgør en yderligere udfordring for social- og sundhedssystemerne;

9.

peger på de lokale og regionale myndigheder som garanter for et netværk af retfærdighed og samarbejdsbaseret styring på flere niveauer, hvor institutioner, virksomheder, civilsamfundsorganisationer og borgere kan bidrage til planlægningen af et fælles, retfærdigt og harmonisk bymiljø;

10.

bemærker, at man for at fremme »Sundhed i byerne« som et fælles gode vil kunne foreslå og indføre konkrete instrumenter på følgende prioriterede politikområder:

11.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer kraftigt til, at sundhed og en definition heraf bliver en del af indholdet i EU's dagsorden for byerne, og at der indføres en ny kultur, hvor planer udvikles i fællesskab og bidrager til at sikre, at den fysiske planlægning fremmer sundheden og skaber miljøer, der er gunstige for sundheden;

12.

opfordrer de lokale myndigheder til at benytte sig af »Innovative aktioner i byer«, der er et kommissionsinitiativ med et samlet budget fra EFRU på 372 mio. EUR for perioden 2014-2020 (»sundhed« nævnes ikke specifikt som et prioriteret område), som giver byområder midler til at afprøve nye løsninger på udfordringerne i byerne og gøre sig overvejelser om innovative aktioner, der kan give svaret på nogle af de sundhedsmæssige udfordringer;

13.

opfordrer til, at der iværksættes politikker for integration af social- og sundhedsområdet og forbedring af de sociale, økonomiske og miljømæssige forhold i belastede og dårligt stillede kvarterer;

14.

gør opmærksom på, at beskyttelse af velfærden for de svageste grupper, især mødre og børn, og for de grupper, der er mest udsatte for at udvikle mentale sundhedsproblemer, sygdomme og handicap, skal være en prioritet for den sociale samhørighed i byerne i kampen mod den socioøkonomiske kløft og den voksende ulighed. Sammenhængen mellem sundheds- og socialindikatorer (såsom generel dødelighed, handicap og subjektiv sundhed) tyder på, at ulighederne er tiltagende (Gini-koefficienten): for hvert trin på den sociale rangstige bliver sundhedsniveauet ringere end på det foregående højere trin, samtidig med at det er bedre end på det lavere trin. Heraf kan udledes, at for at indsatspolitikkerne kan føre til solide resultater på sundhedsområdet, er det ikke nok at anvende selektive tilgange, der har fokus på dem, der er mest udsatte. Der er derimod behov for ændringer på alle trin;

15.

finder det afgørende, at der udvikles politikker, som garanterer sund og aktiv aldring af kvalitet målt på fysisk, mentalt og socialt velvære og relationer, og som fremmer de pågældendes deltagelse i byens rekreative aktiviteter og programmer for alle generationer for at imødegå ensomhed og isolation;

16.

understreger, at det er nødvendigt at styrke politikkerne for fremme af sundheden, forebyggelse, social integration og sundhedspleje for migrantgrupper som en prioritet for den sociale integration, og at man tillige bør gøre brug af de kulturelle formidlere, der findes i byen (f.eks. RE-HEALTH (2)), og have særligt fokus på dem, der har været udsat for traumatiske oplevelser, især børn;

17.

foreslår, at der i de store byer foretages en evaluering af de potentielle gevinster og omkostninger ved oprettelse af observatorier for sundhedsdeterminanter, som følger harmoniserede europæiske definitioner og metodologier, dvs. et informationscenter (fokus på integration af sundhedsaspekter i alle politikker), som ville give de lokale og regionale myndigheder adgang til god praksis, casestudier, rapporter, finansieringsmuligheder osv. på området;

18.

foreslår, at byer, som endnu ikke råder over et sådant center, foretager en evaluering af de potentielle gevinster og omkostninger ved oprettelse af en funktion som Health City Manager, der udlægger behovene i byen og guider forbedringsindsatsen sammen med de lokale myndigheder, som koordinerer politikkerne og sikrer, at de gennemføres;

19.

mener, at en korrekt fysisk planlægning med det formål at forbedre borgernes sundhed ikke kun bør omfatte udpegning af grønne områder, men også en generel vurdering af byernes og regionernes økosystemer.

20.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger vigtigheden af at udvikle lokale politikker for planlægning af den offentlige transport i byerne, aktiv transport og bymobilitet, som tager udgangspunkt i bæredygtighed og borgernes sundhed. Det gør i den forbindelse opmærksom på det reviderede Horisont 2020-arbejdsprogram for 2016-2017 om »Intelligent, grøn og integreret transport« (med et budget på mere end 6,3 mia. EUR for perioden 2014-2020) og især afsnittet om mobilitet i byer og anbefaler, at politikerne udforsker mulighederne for at investere i lokale mobilitetsprojekter under dette program;

21.

gentager sin støtte til bæredygtige bymobilitetsplaner og opfordrer til, at politikker for transport og fysisk planlægning/arealanvendelse udformes efter et hierarki for bæredygtig mobilitet, hvor incitamenter og foranstaltninger for at gøre aktiv transport til fods eller på cykel sikrere og mere attraktiv og fremme af multimodal offentlig transport prioriteres. Det beder om at blive inkluderet i koordinationsgruppen for den europæiske platform for planer for bymobilitetsplaner;

22.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at bakke op om de europæiske politikker, der skaber incitamenter for brug af offentlige og private, elektriske og elektrificerede transportmidler, og som gradvist gør det mere og mere ufordelagtigt at anvende fossile brændstoffer, og til at fremme rene brændstoffer;

23.

understreger, at sunde byer kun er et realistisk mål, hvis byerne er bæredygtige. Udvalget understreger, at livskvaliteten og de overordnede miljøforhold afhænger af bymiljøets tilstand, hvorfor en holistisk og bæredygtig tilgang vil være en forudsætning for den fremtidige byudvikling (3);

24.

efterlyser nye vidtspændende transportpolitikker, således at der i alle byer bliver mulighed for, at lokaliteter og tjenesteydelser kan opfylde de højeste standarder for tilgængelighed og brugervenlighed for handicappede;

25.

efterlyser oplysningsinitiativer rettet mod at orientere borgerne bedre om de muligheder for mobilitet i byerne, som er mere effektive i forhold til økonomien, miljøet og indvirkningen på deres sundhed;

26.

tilskynder Kommissionen til at inkludere brug af bæredygtige transportmidler i forbindelse med revisionen af betingelserne for grønne offentlige indkøb i transportsektoren i EU og til at fremme udviklingen af innovative teknologier i transportsektoren og sikre, at de vinder indpas i medlemsstaterne;

27.

glæder sig virkelig over god praksis, såsom DEN EUROPÆISKE MOBILITETSUGE, som er en veletableret kampagne, der blev søsat i 2002 og finder sted hvert år fra 16.-22. september og nåede sit højdepunkt deltagermæssigt i 2016, hvor 2 427 større og mindre byer organiserede oplysningsaktiviteter, det EU-støttede projekt Pasta (4) (Physical Activity Through Sustainable Transport Approaches), der er et program, der udtrykkeligt anerkender sammenhængen mellem sundhed og mobilitet i byer og offentlig-private partnerskaber om udvikling af tjenester for pendlere;

28.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder har de juridiske kompetencer til at udpege fredede områder, støtte EU's Natura 2000-netværk og integrere biodiversitet i byplanlægningen og den fysiske planlægning, og gør opmærksom på den stadigt mere omfattende videnskabelige forskning, der viser, at naturen kan bidrage til at tackle sundhedsmæssige og sociale udfordringer ved at modvirke effekterne af klimaændringerne, fremme fysisk aktivitet og social integration og mindske stress.

29.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens beslutning af 7. december 2016 om at udarbejde en handlingsplan med henblik på en bedre gennemførelse af fugle- og habitatdirektiverne og om at anerkende vigtigheden af en integreret forvaltning af og planlægning i byerne med henblik på at opfylde målsætningerne om at bevare deres biodiversitet (5);

30.

gentager sin henstilling og sit løfte om at øge budgettet til LIFE-programmet for natur og biodiversitet for perioden efter 2020. Programmet har til formål at udvikle grøn infrastruktur og grønne løsninger i byer, hvilket har helt fundamental betydning i lyset af klimaændringerne, klima- og energimålene i EU's dagsorden for 2020-2030, Parisaftalen, FN's og FAO's dagsordener og målene for bæredygtig udvikling. På den baggrund efterlyser udvalget en stærkere støtte til initiativer på lokalt og regionalt niveau om klimatilpasning i de europæiske byer (6) med henblik på det 8. miljøprogram 2020-2027;

31.

opfordrer til, at der gribes ind over for de miljømæssige og klimatiske faktorer for at fremme sundheden i byerne. Igangsatte undersøgelser har påvist urbaniseringens indvirkning på forekomsten af sygdomme, så som hjerte-kar- og luftvejssygdomme, men også fedme og type 2-diabetes. Det opfordrer derfor til at gennemføre cost-benefit analyser af en manglende indsats for luft- og støjforurening, der påvirker og er bestemmende for sundhedstilstanden i byerne med det sigte at øge bevidstheden og vælge den offentlige politik, der i økonomisk forstand er den bedste løsning (7);

32.

tilskynder initiativer, der fremmer samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder, sundhedssektoren og natursektoren med det sigte at forbedre borgernes sundhed og velvære ved at sætte borgerne i kontakt med naturen, sikre dem regelmæssig adgang til naturområder i nærheden af, hvor de bor, fremme regelmæssig fysisk aktivitet og anvende naturområder i behandlingsmæssig henseende ved siden af andre behandlinger;

33.

bifalder varmt god praksis som Europas miljøhovedstad, det nyoprettede europæiske solidaritetskorps, som vil give unge europæere mulighed for at medvirke direkte til forvaltningen af Natura 2000-områder gennem frivilligt arbejde og dermed bringe dem tættere på naturen, øge miljøbevidstheden og udnytte naturens og biodiversitetens positive indvirkning på sundheden;

34.

henstiller, at boligforhold, boligrelaterede sundhedsspørgsmål samt sundheden og sikkerheden, herunder luftkvaliteten indendørs, tages i betragtning ved opførelsen og vedligeholdelsen af offentlige bygninger såsom skoler og daginstitutioner;

35.

henstiller til størst muligt fokus på vigtigheden af sunde kostvaner ved hjælp af klare retningslinjer, der tager højde for forskellige kontekster og målgrupper (hensigtsmæssig mad i skoler og på arbejdspladser og sociale restauranter). Det bifalder i den henseende offentliggørelsen af den tekniske rapport om offentlige indkøb af sunde fødevarer (Public Procurement of Food for Health) i skolerne og anbefaler, at alle lokale og regionale myndigheder, der indkøber fødevarer og fødevarerelaterede tjenester i eller for skoler, anvender dette støttedokument til at sikre, at sundhed og ernæring integreres bedre i specifikationerne for indkøb af fødevarer;

36.

anbefaler fremme af politikker, der belønner miljøansvarlig adfærd i produktionssektoren med sigte på såvel producenter som produkter, herunder også affaldssektoren;

37.

anbefaler, at der især fokuseres på forebyggelse af spiseforstyrrelser, skadeligt alkoholmisbrug, rygning og andre former for afhængighed, og at der fremlægges forslag til konkrete løsninger på lokalt og regionalt plan ikke alene gennem fremme af innovativ forskning af høj kvalitet, udveksling af dokumentation og evaluering af lovgivningsmæssige foranstaltninger, men også gennem vedtagelse af politikker for kontrol og forebyggende foranstaltninger i offentlige rum.

38.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at fysisk aktivitet er en af de mest effektive metoder til at forebygge ikkeoverførbare sygdomme og bekæmpe fedme og til at opretholde en sund livsstil. I lyset af den stadigt mere omfattende dokumentation for den positive sammenhæng mellem motion og mental sundhed og de kognitive processer i denne henseende opfordrer det de lokale og regionale myndigheder til at indsamle og dele eksempler på god praksis som inspiration og eksempel til efterfølgelse og for at lære af hinanden;

39.

opfordrer Kommissionen til at styrke kommunernes og regionernes rolle med hensyn til at iværksætte bedre politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, som giver mulighed for at stimulere en kultur af fysisk aktivitet inden for alle områder af den enkelte borgers liv, skole, arbejdsplads, fritid og sport og for at imødekomme de nylige opfordringer fra Rådet og Europa-Parlamentet til at træffe foranstaltninger for at fremme en sund levevis;

40.

gentager, at der er et behov for at fremme undervisning og kapacitetsopbygning inden for sundhed på uddannelsessteder, da det er godtgjort, at undervisning i sundhed i skolerne er effektiv med hensyn til at mindske sundhedsskadelig adfærd blandt de unge;

41.

bifalder indholdet i Kommissionens første rapport om gennemførelsen af Rådets henstillinger om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet i alle sektorer, der blev offentliggjort i december 2016 (8), og anbefaler, at Kommissionen fastlægger et mål om at få nedbragt omkostningerne ved fysisk inaktivitet, som ligger på mere end 80 mia. EUR om året i de 28 EU-lande (9), ved at øge bestræbelserne på at fremme fysisk aktivitet og undgå stillesiddende aktiviteter samt ved at støtte udviklingen af overvågningsindikatorer på lokalt og regionalt niveau og på EU-niveau;

42.

bifalder i høj grad god praksis og opfordrer til udveksling heraf på lokalt plan: der kan bl.a. være tale om at skabe betingelser for anlæg af flere cykel- og gangstier til løb og gang og for bymobilitet, hvor sikkerheden er i orden, brug af offentlige grønne områder som »motionsrum under åben himmel«, flere og bedre idrætstimer i skolen »for alle« samt udnyttelse af skolernes sportsinfrastruktur til andre grupper af borgere uden for skoletiden og støtter initiativer som den årlige udpegning af europæiske sportshovedstæder og -byer, som er et arrangement, der koordineres af ACES Europe, den europæiske uge for sport, der i 2017 løber af stablen under overskriften »Sport og sundhed«, Erasmus+-programmet Sport og en bedre promovering af HEPA (sundhedsfremmende aktiviteter);

43.

anerkender, at den finansielle og økonomiske krise har haft alvorlige konsekvenser for de offentlige sundhedssystemers kapacitet til at levere tilstrækkelige ydelser, hvilket også skal ses på baggrund af det voksende behov som følge af bl.a. den aldrende befolkning. Det gør opmærksom på, at IKT kan være et effektivt redskab til at bevare et omkostningseffektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet, idet borgere i alle aldre får bedre muligheder for at forvalte deres sundhed og livskvalitet, uanset om de bor i byer eller landdistrikter.

44.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at det sammen med Kommissionen undersøger konkrete værktøjer til at få de lokale og regionale myndigheder til at deltage aktivt i netværk af byer som Intelligente byer og borgmesterpagten eller de netværk til forebyggelse og sundhedsfremme, som WHO står bag (WHO Healthy Cities Network, WHO Healthy Ageing Task Force, WHO Age-Friendly Cities Project, WHO Regions for Health Network, Schools for Health in Europe Network osv.), inden for centrale områder under Kommissionens flagskibsinitiativ Et ressourceeffektivt Europa (10) såsom biodiversitet, arealanvendelse, affaldshåndtering, vandforvaltning og luftforurening;

45.

opfordrer til i højere grad at støtte lokale initiativer med henblik på at fremme oplysning af borgerne og disses deltagelse i programmer for primær forebyggelse, der især har fokus på livsstilssygdomme, kroniske, overførbare og ikkeoverførbare sygdomme, som i dag udgør den største risiko for menneskets sundhed og udvikling. Det opfordrer til støtte til programmer for sekundær forebyggelse, der er blevet videnskabeligt efterprøvet, og som henvender sig til borgerne og har deltagelse af institutioner og uddannelsessteder;

46.

ser gerne, at der etableres en stærk alliance mellem kommuner, regioner, universiteter, sundhedsinstanser, forskningscentre, virksomheder, fagfolk, frivillige organisationer og organisationer i lokalsamfundet om på byniveau at analysere og overvåge determinanterne for borgernes sundhed for at få gang i en mere effektiv og reaktiv styring på flere niveauer med henblik på at forbedre sundhedspolitikkerne;

47.

understreger, at det er alle myndighedsniveauers og borgernes eget ansvar at yde et væsentligt bidrag til at nedbringe indvirkningen af overførbare sygdomme ved at fremme og opmuntre til vaccinationsprogrammer, forebyggelse og en sund levevis samt undersøge, hvor i byerne (behandlingssteder, arbejdspladser, rekreative områder, sportsfaciliteter, virtuelle rum som myndighedernes websteder), der er størst mulighed for at informere og motivere borgerne;

48.

påpeger, at der indtil videre er blevet gjort meget lidt for at vurdere den cirkulære økonomis indvirkning på sundheden. I relation til det fortsatte arbejde med og gennemførelsen af Kommissionens pakke om den cirkulære økonomi samt nationale projekter for at fremme den cirkulære økonomi bør sundhedspåvirkningerne analyseres mere indgående, og dialogen mellem myndigheder med ansvar for affaldshåndtering, miljøbeskyttelse og sundhedsbeskyttelse (f.eks. om brugen af vand i forbindelse med jordarbejde og genbrug af vand) optrappes;

49.

anbefaler, at fremme af trivsel og sundhed gøres til et element i de lokale og regionale strategier, så der tages bedre højde herfor i beslutningstagningen i forskellige sektorer. Gennemførelsen kunne blive overvåget med onlinetrivselsrapporter med indikatorer, der fastlægges på nationalt niveau.