31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/125

—

der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2014,

—

der henviser til artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 11, 19, 41, 42 og 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (1),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 220, stk. 2, andet og tredje punktum,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0020/2016),

A.

der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2014 formelt blev forelagt for Europa-Parlamentets formand den 26. maj 2015, og at ombudsmanden, Emily O’Reilly, forelagde den for Udvalget for Andragender i Bruxelles den 23. juni 2015;

B.

der henviser til, at Emily O’Reilly blev genvalgt til europæisk ombudsmand af Parlamentet på plenarmødet i Strasbourg den 16. december 2014;

C.

der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands vigtigste opgave er at sikre, at borgernes rettigheder respekteres fuldt ud, og at retten til god forvaltning afspejler de højeste standarder, sådan som det forventes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer; Ombudsmanden spiller en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe EU-institutionerne med at blive mere åbne, effektive og borgervenlige med henblik på at styrke borgernes tillid til Unionen;

D.

der henviser til, at det fremgår af Eurobarometerundersøgelsen fra maj 2015, at 40 % af borgerne har tillid til Den Europæiske Union, mens 46 % nærer mistillid; muligheden for kontrol mellem institutionerne er afgørende for at forbedre tilfredshedsniveauet hos de europæiske borgere;

E.

der henviser til, at artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter, at »enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 228«;

F.

der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 228 i TEUF er beføjet til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner; det hedder i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, at: »Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer«;

G.

der henviser til, at det i chartrets artikel 43 hedder, at: »Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner«;

H.

der henviser til, at der ifølge den første europæiske ombudsmand »foreligger fejl eller forsømmelser, når en offentlig myndighed ikke handler i overensstemmelse med en bindende regel eller et bindende princip« (2); dette kræver, at EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer ikke alene opfylder deres retlige forpligtelser, men også yder god service og sikrer, at borgerne behandles korrekt og drager fuld fordel af deres rettigheder; begrebet god forvaltningsskik bør forstås som en igangværende kontinuerlig forbedringsproces;

I.

der henviser til, at 23 072 borgere rettede henvendelse til Ombudsmanden om hjælp i 2014; 19 170 fik rådgivning via den interaktive vejledning på Ombudsmandens hjemmeside; Ombudsmanden registrerede i 2014 2 079 klager, mens hun modtog 1 823 anmodninger om oplysninger;

J.

der henviser til, at ud af de 2 163 klager, som Ombudsmanden behandlede, lå 736 sager inden for hendes mandat, og 1 427 lå uden for hendes mandat;

K.

der henviser til, at ud af de 2 163 behandlede klager rådgav Ombudsmanden i 1 217 tilfælde klageren eller overførte sagen, mens det i 621 tilfælde blev meddelt klageren, at der ikke kunne gives yderligere rådgivning, og i 325 tilfælde blev der indledt en undersøgelse;

L.

der henviser til, at Ombudsmanden indledte 342 undersøgelser, heraf 325 på grundlag af klager og 17 på eget initiativ; hun afsluttede 400 undersøgelser, hvoraf 13 blev indledt på eget initiativ; 335 af de undersøgelser, der blev afsluttet, var indgivet af enkeltpersoner og 52 af virksomheder, sammenslutninger eller andre juridiske personer;

M.

der henviser til, at Ombudsmanden henviste 772 klager til medlemmer af det europæiske netværk af ombudsmænd, herunder 86 klager, der blev henvist til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, 144 til Kommissionen og 524 til andre institutioner og organer; de fleste undersøgelser vedrørte Kommissionen (59,6 %), efterfulgt af EU’s agenturer (13,7 %), EPSO (9,4 %), andre institutioner (8,5 %), EU-Udenrigstjenesten (3,8 %), Parlamentet (3,5 %) og OLAF (3,2 %);

N.

der henviser til, at ud af de undersøgelser, der blev afsluttet af Ombudsmanden, vedrørte 21,5 % anmodninger om oplysninger og aktindsigt, 19,3 % vedrørte Kommissionens rolle som traktaternes vogter, 19,3 % vedrørte udvælgelsesprøver og -procedurer, 16 % vedrørte institutionelle og politiske anliggender, 11,3 % vedrørte forvaltning og personalevedtægt, 8,3 % vedrørte tildeling af kontrakter eller tilskud, og 6 % vedrørte udførelse af kontrakter;

O.

der henviser til, at ud af de undersøgelser, der blev afsluttet, blev 133 tilfælde løst af institutionen eller afsluttet efter aftale om en mindelig løsning, og i 163 tilfælde fandt Ombudsmanden, at der ikke var grund til yderligere undersøgelser;

P.

der henviser til, at der i 76 sager ikke blev konstateret fejl eller forsømmelser; i 39 sager blev der konstateret fejl eller forsømmelser, og i 13 sager blev der anvendt en anden måde til afslutning af sagen; i de sager, hvor der blev konstateret fejl og forsømmelser, fremsatte Ombudsmanden kritiske bemærkninger i 27 tilfælde og udkast til henstillinger i 12 tilfælde;

Q.

der henviser til, at varigheden af de fleste undersøgelser i sager, der blev afsluttet i 2014, var mellem 3 og 18 måneder; den gennemsnitlige tid for afslutning af en undersøgelse var 11 måneder;

R.

der henviser til, at institutionerne har fulgt 80 % af Ombudsmandens forslag; der er fortsat 20 % af forslagene, der er blevet forelagt for institutionerne, og som skal følges;

S.

der henviser til, at Udvalget for Andragender, som alene i 2014 modtog i alt 2 714 andragender, er en vigtig del af Den Europæiske Unions institutionelle funktion, der bringer Europa-Parlamentet tættere på borgerne; et tæt samarbejde mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender vil forbedre den demokratiske kontrol med EU-institutionernes aktiviteter;

1.

godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2014;

2.

lykønsker Emily O’Reilly med sit genvalg som europæisk ombudsmand og med sit fremragende arbejde; støtter hendes mål om at bistå EU’s institutioner i deres bestræbelser på at yde den bedst mulige service til borgere og indbyggere i Europa; er af den opfattelse, at Ombudsmandens fokus på gennemsigtighed som en garanti for god forvaltning har haft afgørende betydning;

3.

glæder sig over og støtter fuldt ud, at Ombudsmanden har gjort større brug af sin beføjelse til at indlede strategiske undersøgelser på eget initiativ; glæder sig over, at hun på sit kontor har udpeget en koordinator for strategiske undersøgelser på eget initiativ og indført nye interne regler om whistleblowing; roser Ombudsmanden for den indsats, hun har gjort for at omorganisere sit kontor, og som allerede har skabt væsentlige effektivitetsgevinster; glæder sig over og støtter Ombudsmandens fremadrettede tilgang og vedtagelsen af den nye femårige strategi »Hen imod 2019«, som indfører en mere strategisk tilgang til at tackle systemiske spørgsmål og fremme god forvaltning;

4.

glæder sig over de undersøgelser, der blev indledt af Ombudsmanden i 2014, for hvilke de vigtigste emner er følgende: gennemsigtighed i EU-institutionerne, gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed og kliniske forsøg, grundlæggende rettigheder, etiske spørgsmål, borgernes deltagelse i EU’s beslutningsproces, EU-finansierede projekter og programmer samt EU’s konkurrencepolitik;

5.

minder om, at 20-30 % af klagerne vedrørte gennemsigtighed og åbenhed, og at de mest almindelige spørgsmål, der rejses, er institutionernes afslag på aktindsigt i dokumenter og/eller oplysninger; er af den opfattelse, at åbenhed og aktindsigt, i overensstemmelse med artikel 15 i TEUF og chartrets artikel 42, udgør en væsentlig del af den institutionelle magtdelingsordning; støtter ethvert initiativ fra Kommissionen og de øvrige EU-institutioner til at sikre alle en retfærdig, hurtig og nem adgang til EU-dokumenter; noterer sig med tilfredshed den øgede gennemsigtighed, som følger af det offentlige dokumentregister på internettet; opfordrer Ombudsmanden til at undersøge spørgsmålene om åbenhed vedrørende Parlamentets rettidige adgang til Kommissionens relevante dokumenter om traktatbruds- og EU Pilot-sager, navnlig når disse har forbindelse til eksisterende andragender; mener, at der skal findes og indføres passende mekanismer for at sikre en tillidsfuld dialog mellem institutionerne;

6.

advarer om, at alle bestemmelserne vedrørende Århuskonventionen og de dertil knyttede forordninger ((EF) nr. 1367/2006 og (EF) nr. 1049/2001) endnu ikke overholdes effektivt; mener, at der stadig er betydelig plads til forbedring med hensyn til åbenhed fra Kommissionens side, især hvad angår den kvantitative og kvalitative tilgængelighed af de oplysninger, der gives til borgere og civilsamfundsorganisationer som svar på deres anmodninger om aktindsigt; opfordrer Ombudsmanden til at foretage en undersøgelse på grundlag af det omfattende andragende 0134/2012 om disse spørgsmål med henblik på at indkredse og afhjælpe eventuelle fejl eller forsømmelser i de berørte EU-institutioners gennemførelse af disse forordninger;

7.

glæder sig over Ombudsmandens undersøgelser af »svingdør«-sager angående højtstående EU-tjenestemænd; noterer sig, at Ombudsmanden har undersøgt klager fra fem NGO’er og behandlet 54 sager fra Kommissionen; opfordrer Ombudsmanden til at hjælpe med at udvikle og indføre klare og detaljerede kriterier og håndhævelsesmekanismer med henblik på at kortlægge, undersøge og om muligt forebygge interessekonflikter på alle niveauer i EU's institutioner, organer og agenturer;

8.

mener, at begrebet interessekonflikt rækker videre end blot til et spørgsmål om gennemsigtighed, og at det er vigtigt at sikre en EU-administration, der er fri for sådanne konflikter, når man forsøger at opbygge et ægte europæisk demokrati og beskytte tilliden hos de europæiske borgere, mellem embedsmændene og på tværs af institutionerne; henstiller til, at Ombudsmanden i sine undersøgelser tager hensyn til bestemmelserne i De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC), OECD's retningslinjer for behandling af interessekonflikter i den offentlige forvaltning og Transparency Internationals specifikke anbefalinger;

9.

bemærker, at Kommissionen som følge af Ombudsmandens undersøgelser har offentliggjort dokumenter om Grækenlands indtræden i euroområdet, at Den Europæiske Centralbank har fremlagt en skrivelse til den irske regering om den finansielle krise, og at Kommissionen har fulgt Ombudsmandens henstilling om at udlevere dokumenter om reformen af den fælles fiskeripolitik, selv om dette skete, efter at der var indgået en aftale om reformen;

10.

glæder sig over fremskridtene med hensyn til åbenhed i de igangværende TTIP-forhandlinger efter Ombudsmandens undersøgelse af gennemsigtigheden i disse drøftelser; bemærker, at Rådet efterfølgende har offentliggjort de direktiver, som EU anvender til at forhandle TTIP, og at Kommissionen har bebudet planer om at øge gennemsigtigheden inden for lobbyvirksomhed og udvide adgangen til TTIP-dokumenter; noterer sig borgernes bekymringer angående gennemsigtigheden i TTIP-forhandlingerne;

11.

minder om, at Udvalget for Andragender modtager talrige anonyme klager fra grupper og borgere om manglen på gennemsigtighed i TTIP-forhandlingerne, hvilket viser den dybe bekymring i offentligheden om dette spørgsmål på europæisk plan;

12.

spørger sig selv, om de store forsinkelser i beslutningsprocessen omkring visse lovgivningsmæssige initiativer i Rådet, såsom det horisontale direktiv mod forskelsbehandling, som har ligget på is i over seks år, eller ratificeringen af Marrakeshtraktaten om fremme af svagtseendes og personer med læsebesværs adgang til offentliggjorte værker, ikke falder ind under kategorien fejl og forsømmelser, da de skaber stor frustration hos de berørte borgere over for EU-institutionerne; opfordrer indtrængende Rådet og navnlig de blokerende mindretal til at tage de nødvendige skridt til at tackle disse utålelige situationer; foreslår Ombudsmanden at undersøge dette spørgsmål inden for rammerne af sine kompetencer;

13.

glæder sig over Ombudsmandens øgede og nødvendige fokus på gennemsigtighed i lobbyvirksomhed og hendes arbejde hen imod et obligatorisk åbenhedsregister for at sikre, at borgerne kan få at vide, hvem der søger at påvirke EU’s beslutningstagere; glæder sig over hendes undersøgelse vedrørende sammensætningen og gennemsigtigheden af Kommissionens ekspertgrupper, navnlig dem, der rådgiver om den fælles landbrugspolitik, som EU bruger mere end en tredjedel af budgettet på; støtter hendes tilgang i relation til disse grupper og opfordrer hende til fortsat at overvåge gennemsigtigheden i sammensætningen af dem for at sikre en ligelig repræsentation, og kønsbalance, i en lang række af økonomiske og ikke-økonomiske interessegrupper på alle politikområder;

14.

noterer sig, at over 7 000 institutioner frivilligt har registreret i åbenhedsregistret, hvilket afspejler de mange forskellige offentlige og private interessenter, som EU-institutionerne arbejder med; bifalder Ombudsmandens støtte til næstformand Timmermans plan om at gøre registret obligatorisk; glæder sig over Kommissionens beslutning af 1. december 2014, der pålægger alle medlemmer af Kommissionen og dens ledende medarbejdere at offentliggøre alle kontakter og møder med interessenter og lobbyister; glæder sig over, at registret bør indeholde oplysninger om de menneskelige og finansielle ressourcer, som lobbyisterne råder over, i bedre overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne om åbenhed og god forvaltningsskik i EU-institutionerne;

15.

opfordrer Ombudsmanden til at forblive årvågen og beslutsom og til fortsat at tilskynde Kommissionen til at sikre fuld gennemsigtighed angående alle ekspertgruppers, teknologiplatformes og agenturers medlemmer og møder; minder om de betingelser, det opstillede i 2012, da det ophævede fastfrysningen af budgettet for ekspertgrupper;

16.

konstaterer, at Ombudsmanden i 2014 spillede en central rolle på området for kliniske forsøgsdatas gennemsigtighed ved at medvirke til at forme Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) proaktive åbenhedspolitik; bemærker, at EMA i oktober 2014 besluttede proaktivt at offentliggøre sine rapporter om kliniske undersøgelser; opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte med at overvåge, hvordan EMA gør kliniske forsøgsdata tilgængelige, og til at sikre, at det opfylder de højeste standarder for gennemsigtighed;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at være mere omhyggelige med at opfylde deres forpligtelse til at samarbejde med Ombudsmanden;

18.

opfordrer Ombudsmanden til fortsat at fremme større gennemsigtighed i kliniske forsøg, navnlig i Det Europæiske Lægemiddelagenturs kvalitetsvurdering af resultater; minder om, at denne vurdering bør baseres på merværdien af innovative lægemidler og de reelle udgifter til forskning for at lette medlemsstaternes prisfastsættelses- og finansieringsmodeller;

19.

opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte med at fremme initiativet til at sikre mere gennemsigtighed inden for FoU med henblik på at sikre adgang til sundhed inden for rammerne af hendes kompetence;

20.

glæder sig over EU's nye forordning om kliniske forsøg, som kræver, at oplysninger om kliniske forsøg stilles til rådighed; bemærker, at Ombudsmandens internationale dag for retten til information 2014 var øremærket gennemsigtigheden af kliniske forsøgsdata;

21.

bifalder, at Ombudsmanden indledte en undersøgelse af beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i alle tilfælde af gennemførelse af EU’s samhørighedspolitik, som blev oprettet for at skabe vækst og beskæftigelse, bekæmpe klimaændringer og energiafhængighed og at mindske fattigdom og social udstødelse;

22.

noterer sig, at Horisont 2020 er den tredjevigtigste pakke af budgetinvesteringer efter den fælles landbrugspolitik og strukturfondene, med et budget på næsten 80 mia. EUR, og at programmet er afgørende for den økonomiske og sociale udvikling i fremtiden; opfordrer Ombudsmanden til fortsat at sikre gennemsigtighed i hele processen med at analysere og tildele projekter inden for rammerne af Horisont 2020;

23.

opfordrer Frontex til at sikre respekt for de tilbagesendtes velfærd under flyvninger og en korrekt gennemførelse af dets adfærdskodeks om fælles tilbagesendelsesaktioner; glæder sig over Ombudsmandens opfordring til Frontex om at oprette en individuel klagemekanisme for eventuelle krænkelser af grundlæggende rettigheder; opfordrer hende til at undersøge dette spørgsmål nærmere i lyset af den nuværende situation med et stigende antal flygtninge ved EU’s grænser;

24.

glæder sig over Ombudsmandens undersøgelse af, om EU-institutionerne lever op til deres forpligtelse til at indføre interne regler om whistleblowing; minder de ni EU-institutioner, som Ombudsmanden har anmodet herom, herunder Kommissionen, Parlamentet og Rådet, om at informere hende om, hvilke regler de har indført eller agter at indføre;

25.

roser Ombudsmanden for hendes undersøgelser af borgernes ret til at deltage i EU’s beslutningsproces, navnlig undersøgelserne af, hvordan det europæiske borgerinitiativ (ECI) fungerer; noterer sig, at hun i 2014 indbød ECI-initiativtagere, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter til at give feedback om ECI med henblik på at forbedre det; bemærker med bekymring, at repræsentanter for initiativtagere anmoder om bedre harmonisering og om, at de administrative metoder til indsamling og registrering af underskrifter forbedres; forventer yderligere forslag til forbedringer, navnlig hvad angår de eksisterende tekniske og databeskyttelsesrelaterede begrænsninger i forbindelse med indsamlingen af underskrifter; opfordrer Ombudsmanden til at dele sine erfaringer og bidrage til den kommende revision af ECI-forordningen;

26.

glæder sig over, at EU-institutionerne i 80 % af tilfældene efterkom Ombudsmandens forslag; er bekymret over de fortsat 20 % af tilfældene, hvor forslagene ikke blev efterkommet; er klar over, at Ombudsmandens forslag ikke er juridisk bindende; opfordrer institutionerne, organerne og agenturerne til at reagere hurtigt, effektivt og ansvarligt på Ombudsmandens kritiske bemærkninger og udkast til henstillinger; støtter Ombudsmanden i fremtidige undersøgelser inden for rammerne af hendes beføjelser med henblik på at få påvist huller i åbenheden omkring gennemførelsen af EU-budgettet, om nødvendigt i samarbejde med Revisionsretten, OLAF og Parlamentets Budgetkontroludvalg;

27.

minder om, at Ombudsmanden også har mulighed for, og derfor pligt til at kontrollere Parlamentet inden for rammerne af bestræbelserne på at sikre god forvaltning for EU-borgerne;

28.

roser Ombudsmanden for det initiativ, hun traf i tiden op til valget til Europa-Parlamentet om at være vært for et interaktivt arrangement »Your wish list for Europe« i et forsøg på at sætte borgerne i centrum for beslutningsprocessen;

29.

opfordrer Ombudsmanden til fortsat at støtte det europæiske netværk af ombudsmænd med henblik på at sikre en bedre oplysning af EU-borgerne om ansvarsfordelingen mellem Den Europæiske Ombudsmand, de nationale ombudsmænd og Parlamentets Udvalg for Andragender; anerkender netværkets vigtige bidrag til fremme af udveksling af bedste praksis og oplysninger om medlemmernes beføjelser og kompetenceområder; konstaterer, at 59,3 % af de klager, som blev behandlet i 2014, faldt ind under en af netværksmedlemmernes kompetenceområde; opfordrer Udvalget for Andragender til at være et mere aktivt medlem af netværket og styrke sit samarbejde med netværket om fælles politikker, der henhører under Den Europæiske Unions virksomhedsområde; konstaterer, at Ombudsmanden i 2014 henviste 86 klager til dette udvalg;

30.

opfordrer Ombudsmanden til i samarbejde med Den Europæiske Revisionsret at undersøge de programmer og projekter, der finansieres af Den Europæiske Union, særligt med hensyn til finansiering af projekter, der har til formål at mindske de udviklingsmæssige skævheder;

31.

er enig med Ombudsmanden i, at EU-institutionerne bør sikre, at deres tjenester er tilgængelige for personer med handicap, og at disse personer har adgang til information og kommunikationsmidler; opfordrer indtrængende institutionerne til at sikre, at arbejdsmiljøet er åbent, rummeligt og tilgængeligt for handicappede, således at de kan deltage effektivt og fuldt ud i det politiske og offentlige liv;

32.

opfordrer til, at det årlige budget for Ombudsmanden forhøjes;

33.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og denne betænkning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og ombudsmændene eller de tilsvarende organer i medlemsstaterne.