EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 5.12.2016

COM(2016) 754 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Rapport for 2009-2015 om den finansielle situation under arbejdsløshedsforsikringsordningen for tidligere midlertidigt ansatte, kontraktansatte og akkrediterede parlamentariske assistenter i en af Den Europæiske Unions institutioner, som efter ansættelsesforholdets ophør er uden beskæftigelse

KOMMISSIONENS RAPPORT TIL RÅDET OG PARLAMENTET

Rapport for 2009-2015 om den finansielle situation under arbejdsløshedsforsikringsordningen for tidligere midlertidigt ansatte, kontraktansatte og akkrediterede parlamentariske assistenter i en af Den Europæiske Unions institutioner, som efter ansættelsesforholdets ophør er uden beskæftigelse

RESUMÉ

I henhold til forordningerne om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union er EU-arbejdsløshedsunderstøttelsen tiltænkt tidligere kontraktansatte, parlamentariske assistenter og midlertidigt ansatte, som er arbejdsløse mod deres vilje (dette udelukker f.eks. fratrådte medarbejdere). Den er et supplement til en eventuel national arbejdsløshedsydelse.

EU-arbejdsløshedsunderstøttelsen udbetales af den særlige arbejdsløshedskasse. Den finansieres dels af bidrag fra ansatte, som potentielt er ydelsesberettigede, og dels af arbejdsgiverbidrag.

Betingelserne for adgang til denne arbejdsløshedsunderstøttelse samt kategorierne af ydelsesberettigede og bidragssatserne har undergået betydelige ændringer, som har vendt op og ned på den oprindelige ordning og især arbejdsløshedskassens midler.

Reformen i 2004:

Reformen af tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som trådte i kraft den 1. maj 2004, indførte i disse vilkår en ny personalekategori, nemlig kontraktansatte, samt nye regler for bidrag til arbejdsløshedskassen (bl.a. en forhøjelse af arbejdstagerbidraget fra 0,4 % til 0,81 %).

Perioden 2009-2015:

I medfør af Rådets forordning nr. 160/2009 af 23. februar 2009 (EUT L 55 af 27.02.2009) er akkrediterede parlamentariske assistenter nu dækket af arbejdsløshedskassen. I den forbindelse er vilkårene for arbejdsløshedskassen, herunder bidragets størrelse, ikke blevet ændret.

Arbejdsløshedskassen havde i 2009 et underskud på 4,3 mio. EUR, før det faldt igen til 2,6 mio. EUR i 2010. Fra 2011-2013 faldt underskuddet betydeligt og var ved udgangen af 2013 på 1 mio. EUR. I denne periode blev arbejdsløshedskassens kumulerede reserve øget fra 16,1 mio. EUR i begyndelsen af 2009 til 2 mio. EUR ved udgangen af 2015. Der er flere grunde til disse forandringer, og navnlig:

Antallet af forsikrede er steget (+ 42 %).

De månedlige udbetalinger af arbejdsløshedsydelser er steget (+ 9 %).

Antallet af ydelsesberettigede midlertidigt ansatte er steget i forhold til antallet af midlertidigt ansatte i aktiv tjeneste (fra 2,56 % i 2009 til 2,90 % i 2015).

Antallet af ydelsesberettigede kontraktansatte er faldet i forhold til antallet af kontraktansatte i aktiv tjeneste (fra 5,86 % i 2009 til 1,83 % i 2015).

Indførelsen af kategorien akkrediterede parlamentariske assistenter (de ydelsesberettigede akkrediterede parlamentariske assistenter udgjorde i 2015 8,4 %).

Den gennemsnitlige månedlige ydelse steg fra 1 980 EUR i 2009 til 2 063 EUR i 2010. Tendensen til stigning vendte i 2011 og 2012, hvor beløbet faldt til 1 908 EUR. Fra 2013 vendte tendensen på ny, og beløbet steg i 2015 til 2 551 EUR med det højeste beløb i 2014 på 2 582 EUR. Den gennemsnitlige ydelse til akkrediterede parlamentariske assistenter er let stigende fra 2011-2015. Den stiger fra 2 096 EUR til 2 898 EUR i 2014 og falder igen til 2 525 EUR i 2015.

Den gennemsnitlige varighed i måneder af retten til ydelser steg fra 6,9 måneder i 2009 til 10 måneder i 2015, hvilket medførte en forøgelse af godtgørelsesperioden på 45 %.

Underskuddet faldt betydeligt i 2012 på grund af en ekstraordinær indtægt fra agenturet EUIPO, der godtgjorde et beløb på 1,2 mio. EUR som følge af ca. 20 medarbejderes genindtrædelse i medfør af en retsafgørelse.

Reformen fra 2014 og perspektiver:

Reformen af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, som trådte i kraft den 1. januar 2014, ændrede ansættelseskontraktens maksimale varighed for kontraktansatte, som nu er 6 år i stedet for 3 år.

Denne ændring af kontraktens maksimale varighed har betydet et fald i antallet af ydelsesberettigede i arbejdsløshedskassen fra 2014. Dens afbødende virkning vil dog blive udvisket fra 2017.

Denne positive virkning har dog ikke kompenseret for den store stigning i antallet af ydelsesberettigede fra Europa-Parlamentet som følge af fornyelsen af dette i 2014. De ydelsesberettigede under arbejdsløshedsforsikringen blev forøget med mere end 600 parlamentariske assistenter og 200 midlertidigt ansatte i juli 2014.

_____________________________

I henhold til artikel 28a, stk. 11, og artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, som ændret i 2013, skal Kommissionen hvert andet år fremlægge en rapport om den finansielle situation under arbejdsløshedsforsikringsordningen. Desuden kan Kommissionen, uafhængigt af denne rapport, ved delegerede retsakter i henhold til artikel 111 og 112 i tjenestemandsvedtægten tilpasse de bidrag, der er fastsat i artikel 28a, stk. 7, og artikel 96, stk. 7, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, hvis det er nødvendigt af hensyn til balancen i ordningen.

1Lovrammen 

1.1Beskrivelse af ordningen

Reformen af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, som trådte i kraft den 1. maj 2004, ændrede retsakterne om berettigelse til ydelser fra arbejdsløshedskassen samt reglerne om bidrag til denne fra 1985. Ændringerne kan sammenfattes således:

Nedenstående tabel indeholder maksimums- og minimumsbeløbene fordelt på de forskellige personalekategorier:

beløb i EUR pr. 1. januar 2016

Beløbene for fradragene og maksimums- og minimumsbeløbene justeres på samme måde som lønningerne.

Der tillægges eventuelle familietillæg til arbejdsløshedsunderstøttelsen. Bidraget til Den Europæiske Unions fælles sygesikringsordning (5,1 % af den ydelsesberettigedes grundløn) dækkes af arbejdsløshedskassen.

1.2Retsgrundlag

-Artikel 28a i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013.

-Artikel 96 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union og artikel 5 i bilaget til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013.

-Artikel 135 og 136 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1239/2010 af 20. december 2010 (EUT L 338 af 22.12.2010).

-Artikel 65, stk. 1, i vedtægten om tilpasning af lønninger og andre beløb.

-Kommissionens forordning nr. 91/88 af 13. januar 1988 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til artikel 28a i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 11 af 15.01.1989).

-Kommissionens bestemmelser af 14. juli 1988 vedtaget ved fælles overenskomst, som konstateredes af præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol den 4. juli 1989, om gennemførelsesbestemmelserne for tildeling af arbejdsløshedsunderstøttelse til midlertidigt ansatte i medfør af artikel 28a, stk. 10, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.

2Kassebeholdningen og den regnskabsmæssige situation 2009-2015 i arbejdsløshedskassen

De følgende to afsnit beskriver udviklingen i arbejdsløshedskassen og nærmere bestemt udgifterne og indtægterne.

Beløbene under "Arbejdsløshedsydelser" omfatter overalt grundydelsen, alle familietillæg og justeringskoefficientens virkninger (kun for den gamle ordning). Alle sociale ydelser udbetalt på nationalt plan (arbejdsløshedsydelser, familietillæg, ydelser i tilfælde af sygdom og graviditet osv.) er fratrukket. Da bidraget til den fælles sygesikringsordning, som angivet i punkt 1.1 Beskrivelse af ordningen, ikke dækkes af den ydelsesberettigede, finansieres det af arbejdsløshedskassen (5,1 % af den arbejdsløses grundløn).

Arbejdsløshedskassen bruger to instrumenter til forvaltning af sine indtægter og udgifter:

en løbende konto, hvorpå indtægterne indgår og ydelserne udbetales, samt

en række rentebærende indlånskonti, hvor overskuddet på den løbende konto indsættes.

2.1Kassebeholdningen: driftsresultater og kumulerede saldi i 2009-2015

I forbindelse med et kasseregnskab bogføres indtægterne og udgifterne, når de indkasseres eller betales.

Tabel 1 giver en samlet oversigt over indtægter og udgifter, således som de er bogført, samt den deraf følgende driftssaldo. Der er for 2014 foretaget en regulering af de skyldige bidrag til den fælles sygesikringsordning for perioden 2009-2013.

Tabel 2 viser udviklingen i arbejdsløshedskassens indeståender både på den løbende konto, der er integreret i Kommissionens regnskab (del I), og på de indlånskonti, der forvaltes af GD ECFIN (del II). Tredje del viser de konsoliderede kumulerede overskud på disse to konti (del III).

I forhold til referenceåret (2009) kan det konstateres, at det kumulerede overskud er faldet fra år til år. Arbejdsløshedskassens relative stabilitet i 2012 skyldes EUIPO's godtgørelse af arbejdsløshedsydelser, der var udbetalt til det genindtrådte personale.

Fra 2009 til 2015 faldt det kumulerede overskud med 87 %.

Tabel 3 indeholder en oversigt over den kumulerede saldo fra 2008-2015.

2.2Den regnskabsmæssige situation: Driftsresultater i 2009-2015

Ved anvendelse af periodiseringsprincippet bogføres transaktionerne, så de kan knyttes til det år, de vedrører. Derfor er nogle af de indtægter, der bogføres i begyndelsen af år N, indeholdelser i løn fra udgangen af år N-1, og nogle udbetalinger af arbejdsløshedsydelser bogført i begyndelsen af år N dækker arbejdsløshedsperioder i slutningen af år N-1. I regnskabet skal disse transaktioner henføres til regnskabsår N-1.

Tabel 4 angiver indtægter og udgifter efter dette princip og viser altså den årlige "regnskabsmæssige" udgifts- og indtægtssituation i arbejdsløshedskassen.

Indtægterne og udgifterne er steget betydeligt siden 2009. Denne udvikling i indtægter og udgifter skyldes hovedsagelig:

oprettelsen af nye agenturer og forøgelsen af agenturernes samlede personale

indførelsen af en ny personalekategori i 2004, nemlig de kontraktansatte

integrationen i 2009 af parlamentariske assistenter.

Dette fik først betydelige virkninger på udgifterne i 2007, hvor de kontraktansattes kontrakter første gang udløb, og der dermed blev åbnet for retten til understøttelse. Denne stigning i udgifterne fortsatte indtil 2014 og faldt derefter en smule i 2015.

Den negative saldo i arbejdsløshedskassen var på 4,3 mio. EUR i 2009 og faldt derefter gradvist i de følgende år: til 2,6 mio. EUR i 2010, 1,5 mio. EUR i 2011, 1,2 mio. EUR i 2012 og 1 mio. EUR i 2013. I 2014 blev underskuddet forøget og nåede op på 4,8 mio. EUR. Dette skyldes stigningen i antallet af parlamentariske assistenter, der har ret til understøttelse. Den ovennævnte virkning blev mindsket i 2015, hvor underskuddet var på 3 mio. EUR.

Nedenstående graf viser den ovennævnte situation.

2.3Den regnskabsmæssige situation: fordeling af udgifterne og indtægterne på de enkelte institutioner og samtlige agenturer under ét i 2009-2015

Tabel 5 viser, hvordan udgifterne og indtægterne fordelte sig på de enkelte institutioner og samtlige agenturer og kontorer under ét. Første del angiver de absolutte tal, og anden del angiver, hvilken procentdel den enkelte institution og agenturerne tegner sig for af de samlede udgifter og indtægter. Virkningen af afslutningen af Europa-Parlamentets valgperiode er særlig synlig i tabellen med en pludselig stigning i udgifterne med hensyn til Parlamentet på mere end 8 mio. EUR fra 2013-2014. I 2015 var udgifterne stadig høje, men dog lavere end i 2014.

Med forbehold af EU-Udenrigstjenesten, for hvilken det stadig er vanskeligt at foretage en detaljeret analyse, da man ikke kan gå ret langt tilbage, har kun agenturerne i dag et bidragsniveau, der er højere end udgifterne. Dette skyldes bl.a., at størstedelen af deres personale er ansat på tidsubegrænsede kontrakter. Det skal dog bemærkes, at udgifterne til agenturernes personale steg kraftigt i perioden 2013-2015.

3Analyse af forsikrede, ydelsesberettigede og tildelte ydelser

3.1Antal forsikrede og gennemsnitsbidrag

Tabel 6 viser antallet af midlertidigt ansatte og kontraktansatte, der bidrager til arbejdsløshedskassen, og som er ansat pr. 31. december i det givne år.

Antallet af kontraktansatte og midlertidigt ansatte er forøget fra 2009-2015 med henholdsvis 40 % og 23 %. For de parlamentariske assistenters vedkommende forekommer de første ydelsesberettigede i 2011.

I alle kategorier er antallet af ydelsesberettigede steget med 43 % fra 2009-2015.

3.2Antal ydelsesberettigede til arbejdsløshedsunderstøttelse i absolutte tal og i forhold til antal forsikrede: arbejdsløshedsprocent pr. 31. december i det givne år

Tabel 7 viser antallet af arbejdsløse, der har fået udbetalt fuld eller supplerende understøttelse i det nationale system for december måned i det givne år.

Ved at kombinere oplysningerne om midlertidigt ansatte og kontraktansatte, der var ansat pr. 31. december, i tabel 6 og antallet af ydelsesberettigede, der har fået udbetalt understøttelse, i tabel 7, er det muligt at beregne forholdet mellem antal ydelsesberettigede og antal forsikrede i arbejdsløshedskassen. Resultatet fremgår af tabel 8.

Antallet af midlertidigt ansatte er forøget en smule, men er dog faldet betydeligt for Kommissionens vedkommende. Virkningen af dette fald opvejes af en kraftig stigning i antallet af midlertidigt ansatte i agenturerne. Andelen af ydelsesberettigede i forhold til forsikrede er uforandret.

Antallet af kontraktansatte stiger regelmæssigt, især i agenturerne og i Parlamentet. Andelen af ydelsesberettigede i forhold til forsikrede falder kraftigt. Dette fald skyldes den mulige forlængelse fra tre til seks år af kontrakter, der er indgået mellem 2010 og 2013.

I 2014 var der også flere tidligere parlamentariske assistenter, der fik ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, da Europa-Parlamentets valgperiode udløb i 2014.

Antal månedlige udbetalinger af arbejdsløshedsydelser, gennemsnitsbeløb, ydelsesberettigede og de sidstnævntes bopælsland

En arbejdsløshedsydelse kan udbetales i flere måneder. Tabel 9 viser antallet af månedlige arbejdsløshedsydelser, der er udbetalt pr. år.

De samlede årlige udgifter for hver type ydelsesberettiget (midlertidigt ansat under den tidligere ordning, midlertidigt ansat under den nye ordning og kontraktansat) divideret med antal månedlige udbetalinger giver det gennemsnitlige understøttelsesbeløb for hver kategori ydelsesberettiget. Dette resultat fremgår af tabel 10. Det skal bemærkes, at en ydelse, der er forbundet med en bestemt måned, kan suppleres eller kun udgøre en brøkdel i forhold til det antal dage, hvor den pågældende reelt har været arbejdsløs.

Den månedlige gennemsnitsydelse steg mellem 2009 og 2010 fra 1 980 EUR til 2 063 EUR. Tendensen til stigning vendte i 2011 og fortsatte i 2012, hvor beløbet faldt til 1 908 EUR. Fra 2013 vendte tendensen på ny, og beløbet steg i 2015 til 2 551 EUR med det højeste beløb i 2014 på 2 582 EUR. Hvis man kun ser på kontraktansatte og midlertidigt ansatte, udgør den månedlige gennemsnitsydelse 2 562,30 EUR i 2015.

De gennemsnitsbeløb, der blev udbetalt til parlamentariske assistenter, steg ligeledes kraftigt i 2014 med næsten 50 % i forhold til 2013 med 2 897,99 EUR. Den månedlige gennemsnitsydelse faldt betydeligt i 2015 og var på 2 550,67 EUR.

De fire vigtigste elementer i denne tabel er:

stigningen i det månedlige beløb, der blev udbetalt til midlertidigt ansatte og kontraktansatte fra 2013-2015: + 31 %

stigningen i det månedlige beløb, der blev udbetalt til parlamentariske assistenter fra 2013-2015: + 28 %

stigningen i de månedlige udbetalinger til parlamentariske assistenter fra 2013-2015: + 385 %

vægten af udgifterne til parlamentariske assistenter i de samlede udgifter fra 2013-2015: fra 6 % til 31 %.

Tabel 11 viser den gennemsnitlige godtgørelsesperiode i måneder. Denne varighed er beregnet ved at kumulere det samlede antal dage, hvor der er udbetalt understøttelse indtil den 31. december i det givne år, og dividere totalsummen med antallet af ydelsesberettigede. Den således beregnede sum divideres med 30 for at regne ud, hvor mange måneder der i gennemsnit er udbetalt arbejdsløshedsydelser.

Det kan konstateres, at den gennemsnitlige godtgørelsesperiode i måneder stiger fra 6,9 måneder i 2009 til 10 måneder i 2015. Dette udgør en forøgelse af godtgørelsesperioden på 45 %. Denne stigning skyldes primært virkningen af parlamentariske assistenter.

Antallet af ydelsesberettigede, der har fået udbetalt en ydelse i mindst en måned i det givne år, er imidlertid faldet en anelse fra 7,6 % mellem 2009 og 2015 (fra 701 til 648, jf. tabel 7).

Følgende tabeller viser godtgørelsesperiodens varighed pr. kategori (kontraktansatte/midlertidigt ansatte og parlamentarisk assistenter).

Kontraktansatte/midlertidigt ansatte:

Parlamentariske assistenter:

Selv om den del, der vedrører udgifter som følge af parlamentariske assistenter i forhold til de samlede udgifter, er øget i 2015 (31 %), skyldes dette dels virkningen af antallet og dels det høje gennemsnitlige beløb for den månedlige udbetaling af ydelser til denne kategori. Den gennemsnitlige godtgørelsesperiode for parlamentariske assistenter øges betydeligt i 2015 og er længere end den gennemsnitlige godtgørelsesperiode for kontraktansatte og midlertidigt ansatte. Dette en direkte følge af den betydelige forøgelse af antallet af parlamentariske assistenter, der har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, og som skyldes fornyelsen af Europa-Parlamentet ved udgangen af 2014.

Henset til princippet om komplementaritet i arbejdsløshedsforsikringsordningen er den ydelsesberettigedes bopælsland af betydning, især på grund af kriterierne for berettigelse til en national ydelse, som er meget forskellige i de enkelte medlemsstater.

Tabel 12 viser antallet af ydelsesberettigede, som har fået udbetalt mindst én månedlig ydelse i årets løb, pr. bopælsland.

Denne tabel vedrørende ydelsesmodtagernes bopælsland viser, at i 2015 var mere end 44 % af dem registreret som arbejdssøgende i Belgien.

4KONKLUSIONER

4.1Perioden 2009-2015

Denne rapport viser, at arbejdsløshedskassen siden 2008 har haft et årligt varigt underskud. Dette var særlig stort allerede i 2009, hvor det var på 4,2 mio. EUR. Det er siden faldet gradvist og var på 1 mio. EUR i 2013.

I 2014 blev arbejdsløshedskassens situation stærkt forværret, da den havde et underskud på over 4,8 mio. EUR. Underskuddet blev en anelse mindre i 2015, hvor det faldt til 3 mio. EUR.

Efter disse på hinanden følgende underskud i perioden 2009-2015 var det kumulerede overskud (dvs. reserve + årets resultat) pr. 31. december 2015 kun på 2 mio. EUR, mens det var på 16,15 mio. EUR pr. 1. januar 2009.

4.2Arbejdsløshedskassens udvikling på kort og mellemlang sigt:

Det høje udgiftsniveau i 2015 har bidraget til at opbruge reserven.

Det forventes dog, at der vil være et overskud i 2016 som følge af et stort fald i ydelsesberettigede inden for kategorien parlamentariske assistenter (ligeledes i 2017 og 2018), og som følge af den afbødende varige virkning af, at ansættelseskontrakternes varighed for parlamentariske assistenter forlænges til højst 6 år som omhandlet i artikel 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. Dette kunne gøre det muligt at genoprette en betydelig reserve.

Under alle omstændigheder er situationen på mellemlang sigt meget usikker, ja, endog bekymrende, på grund af følgende risikofaktorer:

1.Den meget væsentlige forhøjelse på over 30 % af den gennemsnitlige månedlige ydelse, der blev udbetalt i 2015 i forhold til 2013.

2.Den betydelige forøgelse, der forventes fra 2017, af antallet af ydelsesberettigede kontraktansatte, der kommer til efter kontrakternes nye varighed på højst seks år.

3.Den eventuelle fortsatte forøgelse siden 2013 af ydelsesberettigede midlertidigt ansatte, som kommer fra agenturerne.

4.Et nyt udgiftstoppunkt, der kan forventes i 2019-2020 som følge af afslutningen af Europa-Parlamentets valgperiode 2014-2019.

5.Det skal desuden understreges, at indførelsen af kategorien akkrediterede parlamentariske assistenter i 2009 ikke blev ledsaget af en forhøjelse af bidraget i lighed med forhøjelsen i 2004 i forbindelse med indførelsen af kategorien kontraktansatte. I perioden 2011-2015 udviser nettobalancen mellem bidragene og de udbetalte ydelser til kategorien akkrediterede parlamentariske assistenter imidlertid et underskud på ca. 11,4 mio. EUR.

De ovennævnte punkter får Kommissionen til som et første skridt at overveje en begrænset forhøjelse (på ca. 0,1 % af grundlønnen, navnlig i betragtning af den kumulerede saldo i arbejdsløshedskassens regnskabsår i den periode, der undersøges i denne rapport) af bidragene til finansiering af arbejdsløshedsforsikringsordningen ved en delegeret retsakt i henhold til artikel 28a, stk. 11, og artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, med henblik på at sikre den finansielle ligevægt.

Kommissionen vil desuden nedsætte en arbejdsgruppe for som det næste skridt at sikre en løbende opfølgning på den finansielle situation under ordningen.