EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.2.2016

COM(2016) 112 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL REVISIONSRETTEN, RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Medlemsstaternes svar på Revisionsrettens årsberetning 2014

{SWD(2016) 48 final}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.    Emnet for rapporten    

2    Nøgletræk i Revisionsrettens beretning 2014    

3    Sammendrag af medlemsstaternes svar    

3.1    Performance – måling af resultater    

3.2    Typer kvantificerbare fejl – overtrædelser af statsstøttereglerne og brud på reglerne for offentlige indkøb    

3.3    Forsvarlig økonomisk forvaltning    

4.    Konklusion    

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

MEDLEMSSTATERNES SVAR PÅ REVISIONSRETTENS ÅRSBERETNING 2014

1.Emnet for rapporten

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 162, stk. 5 1 , underrettede Kommissionen efter offentliggørelsen af Rettens årsberetning for regnskabsåret 2014 behørigt medlemsstaterne om bemærkningerne i beretningen.

Disse bemærkninger blev præsenteret i form af en skrivelse og tre bilag, som skulle udfyldes af de enkelte medlemsstater, samt tilhørende vejledning om udarbejdelsen og præsentationen af svarene i spørgeskemaet. Bilag I var et spørgeskema om de afsnit, der omhandler de enkelte medlemsstater, bilag II var et spørgeskema om revisionsresultaterne for hver enkelt medlemsstat, og bilag III var et spørgeskema om aktuelle resultater vedrørende delt forvaltning for revisionserklæringen for 2014.

I forbindelse med dette års beretning er der indkredset tre hovedtemaer. Der er tale om følgende: 1) performance – måling af resultater, 2) typer kvantificerbare fejl – overtrædelser af statsstøttereglerne og brud på reglerne for offentlige indkøb, 3) forsvarlig økonomisk forvaltning. Beretningen ledsages desuden af et arbejdsdokument, som indeholder medlemsstaternes svar til bilag I og III.

2Nøgletræk i Revisionsrettens beretning 2014

I forbindelse med årsberetningen for 2014 har Retten opdateret sin revisionsmetode og beretningens struktur. Den vigtigste ændring af Rettens metode er kvantificeringen af alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb og den tilsvarende justering af tallene for 2013 og 2012 med henblik på at sikre sammenligneligheden af resultaterne 2 . Den nye struktur i rapporten – kapitel 5-9 – afspejler udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020.

I resultaterne af Rettens revision for 2014 anføres det, at regnskabet ikke er behæftet med væsentlig fejlinformation, og at Retten derfor afgav en blank erklæring om regnskabets rigtighed 3 , som den har gjort siden 2007. For udgifterne konstaterede Retten en anslået fejlforekomst for betalingerne i 2014 på 4,4 %, hvilket ligger tæt på niveauet for 2013 på 4,5 % 4 . Bortset fra FFR-udgiftsområde 5 (Administration) var udgifterne på alle de andre udgiftsområder behæftet med væsentlige fejl. For Konkurrenceevne, Samhørighed og Et globalt Europa var de anslåede fejlforekomster på henholdsvis 5,6 %, 5,7 % og 2,7 %, der alle repræsenterer en stigning i forhold til de tilsvarende resultater i 2013 5 . For Naturressourcer var den anslåede fejlforekomst på 3,6 %, et fald i forhold til det tilsvarende resultat i 2013. Samhørighed bidrog mest til den samlede fejlprocent efterfulgt af Naturressourcer, Konkurrenceevne og Et globalt Europa. Nedenstående figur viser bidraget til den samlede anslåede fejlforekomst for 2014 fordelt på FFR-udgiftsområder. 6

I beretningen fra Retten blev der også udpeget to typer udgiftsordninger – rettighedsprogrammer og godtgørelsesordninger – med forskellige risikomønstre 7 . Ifølge rapporten domineres de konstaterede fejl for 2014 af støtteberettigelsesfejl i godtgørelsesordninger. Fejl i kategorien godtgørelse af omkostninger omfatter primært alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb i forbindelse med udbud og gennemførelsen af kontrakter. Fejl i rettighedsprogrammerne består typisk i landbrugeres overanmeldelser af landbrugsarealer og administrative fejl, der indvirker på betalingerne til landbrugerne 8 . Nedenstående figur viser bidraget til den samlede anslåede fejlforekomst fordelt på type.

3Sammendrag af medlemsstaternes svar

3.1Performance – måling af resultater

I kapitel 3 i årsberetningen, "Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet" 9 , undersøger Retten performance med udgangspunkt i Europa 2020-strategien, og der ses nærmere på de performanceelementer, der blev indført med den nye FFR 2014-2020. Medlemsstaterne blev spurgt, om de allerede anvender eller har planer om at anvende de fælles indikatorer, der er indført for de fem EU-fonde. For så vidt angår fire af fondene (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling – ELFUL, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond – EHFF, Den Europæiske Socialfond – ESF, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling – EFRU) fremgik det af svarene, at næsten alle medlemsstaterne allerede anvender eller har planer om at anvende de fælles indikatorer. For så vidt angår Samhørighedsfonden oplyste 57 % af medlemsstaterne, at de fælles indikatorer er blevet anvendt, mens 14 % anførte, at anvendelse af de fælles indikatorer ikke var relevant. Tabellen nedenfor indeholder nærmere oplysninger om medlemsstaternes svar.

Med hensyn til brugen af supplerende indikatorer svarede flere medlemsstater (Frankrig, Grækenland, Litauen, Luxembourg, Spanien og Storbritannien 10 ), at de anvender programspecifikke eller supplerende indikatorer, som er fastlagt af forvaltningsmyndighederne og inkluderet i resultatrammen for det operationelle program. I nogle tilfælde suppleres fælles indikatorer med indikatorer på nationalt niveau. F.eks. anvender Polen 11 for EFRU/Samhørighedsfonden/ESF:

"en række indikatorer på projektniveau, der stammer fra den fælles liste over nøgleindikatorer udarbejdet af ministeriet for regionaludvikling. Denne liste omfatter de fælles indikatorer på europæisk niveau, der er fastsat i fondsforordningerne, og de nøgleindikatorer, der er fastsat på nationalt plan."

Portugal 12 understregede, at indikatorerne for operationelle programmer med lignende mål for perioden 2014-2020 er blevet harmoniseret, og at "ud over listen over fælles indikatorer for Fællesskabet findes der en liste over harmoniserede nationale indikatorer".

Medlemsstaterne forelagde desuden lister eller mere detaljerede oplysninger om forskellige programspecifikke indikatorer, der anvendes for de forskellige fonde. Sverige 13 anførte, at der for de ni programmer under EFRU er omkring 35 outputindikatorer og "omkring 30 resultatindikatorer, som er knyttet til investeringsprioriteter og specifikke mål inden for programmerne". Danmark 14 forelagde en liste over effekt-, output- og resultatindikatorer for ELFUL, ESF og EHFF. Slovakiet 15 specificerede indikatorer, som er udarbejdet af det centrale koordineringsorgan og omfatter forskellige programmer, og forelagde ligeledes en liste over indikatorer for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene).

Endelig blev medlemsstaterne spurgt, om de kunne levere fyldestgørende data om indikatorer til anvendelse i midtvejsevalueringen af FFR, der er planlagt i 2017. Nogle medlemsstater, bl.a. Danmark, Frankrig og Grækenland 16 , oplyste, at det ikke ville være muligt at tilvejebringe fyldestgørende data i 2017, hovedsageligt fordi gennemførelsesniveauet for visse operationelle programmer ville være for lavt, og at derfor ikke ville være tilstrækkelige data. Grækenland 17 anførte, at:

"oplysninger om opfyldelsen af de nationale mål for "Europa 2020"-strategien vil være tilgængelige i statusrapporten fra ESS 18 i 2017 (og i 2019). Da gennemførelsen af de operationelle programmer ikke er afsluttet, inden rapporten forelægges i 2017, forventes der ikke at være væsentlige data tilgængelige til midtvejsevalueringen af FFR".

Portugal 19 og Polen 20 fremhævede begge, at et omfattende rapporteringssystem sikrer en regelmæssig rapportering af høj kvalitet. Ikke desto mindre påpegede Polen, at 21 :

"det ikke vil være muligt at give et overblik over virkningerne af EU-fondene i de finansielle overslag for 2014-20, før der er gjort tilstrækkelige fremskridt – 2017 er et for tidligt tidspunkt til at drage sammenfattende konklusioner."

Flere andre medlemsstater, f.eks. Østrig, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Irland og Slovenien 22 , var derimod sikre på, at de ville kunne tilvejebringe fyldestgørende data i 2017 for programmer under nogle fonde. Den Tjekkiske Republik 23 oplyste, at:

"landet vil kunne levere pålidelige data på grundlag af det system, der anvendes i Den Tjekkiske Republik til rapportering om den aktuelle status, fremskridt og udvikling".

Kroatien anførte også, at landet ville give fuldstændige oplysninger, og endvidere at:

"resultaterne af evalueringerne vil kunne anvendes, hvilket bør bidrage til forbedrede og muligvis forenklede forvaltnings- og kontrolsystemer".

3.2 Typer kvantificerbare fejl – overtrædelser af statsstøttereglerne og brud på reglerne for offentlige indkøb

I årsberetningen for 2014 konstaterede Retten, at 14 projekter vedrørende EFRU/Samhørighedsfonden i otte medlemsstater overtrådte EU's statsstøtteregler. Ifølge Retten udgjorde de kvantificerbare fejl for overtrædelser af statsstøttereglerne ca. 1,5 procentpoint af den anslåede fejlforekomst for regional- og bypolitikken 24 . Medlemsstaterne blev anmodet om at oplyse om overtrædelserne af statsstøttereglerne og om eventuelle forebyggende foranstaltninger, der træffes.

Medlemsstaternes svar viste, at der i nogle lande, f.eks. Frankrig, Letland og Slovenien 25 , hvad angår ESI-fondene, ikke var systemiske problemer eller mangler relateret til statsstøttereglerne, selv om der kan have været isolerede tilfælde af overtrædelser. Bulgarien 26 fremhævede to sådanne tilfælde af overtrædelser, der var blevet konstateret i forbindelse med revisioner. Det første tilfælde var i det operationelle program "styrkelse af den bulgarske økonomis konkurrenceevne 2007-2013" og det andet i de forvaltningssystemer, der er etableret under initiativet "fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder" (JEREMIE). I begge tilfælde rådgav revisionsmyndigheden henholdsvis forvaltningsmyndigheden og de finansielle formidlere om de fornødne korrigerende foranstaltninger.

Selv om systemiske problemer eller mangler tilsyneladende ikke var udbredte, oplyste nogle medlemsstater, at der var truffet forebyggende foranstaltninger.

Ungarn 27 anførte, at:

"for så vidt angår indkaldelser af forslag og prioriterede projekter udfører kontoret for statsstøttekontrol, der hører under statsministeriet, en indledende undersøgelse af overholdelse af statsstøttereglerne, eller de kontrolles af de formidlende organer/forvaltningsmyndighederne inden for rammerne af kontroller på første niveau på grundlag af erklæringerne fra tilbudsgiverne."

Frankrig 28 fremhævede, at generalkommissariatet for regional lighed (CGET) 29 inden for rammerne af programmeringsperioden 2014-2020 har gennemført en række tiltag, herunder et nationalt uddannelsesprogram og etablering af et netværk af regionale eksperter med speciale i statsstøttereglerne.

Luxembourg og Slovenien 30 henviste til tjeklister som en central del af deres forebyggende foranstaltninger, mens Spanien 31 anførte, at de ud over tjeklister også anvender en "matrix til risikovurdering".

Retten anvender nu en ajourført metode til kvantificering af alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb. Fejl i forbindelse med offentlige indkøb er den største kilde til fejl inden for udgiftsområdet Økonomisk, social og territorial samhørighed 32 . Medlemsstaterne blev anmodet om at oplyse om nationalt fastsatte foranstaltninger til at vurdere og kvantificere manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb. Nogle medlemsstater (Irland, Letland, Litauen, Nederlandene, Polen og Slovenien 33 ) oplyste, at der findes national lovgivning, og at EU's lovgivning meget ofte var blevet gennemført eller understøtter den nationale lovgivning. I Litauen 34 har kontoret for offentlige indkøb det overordnede ansvar for at sikre en korrekt gennemførelse af de operationelle programmer i overensstemmelse med kravene i EU's forordninger. En af kontorets opgaver er at forebygge uregelmæssigheder. Letland 35 erklærede, at:

"offentlige indkøb foregår i overensstemmelse med national lovgivning, der er udarbejdet på grundlag af/til gennemførelse af bestemmelserne i EU's lovgivning."

Endelig anførte Irland 36 , at:

"i forhold til spørgsmålet om tilsyn med tildelingen af offentlige kontrakter kan det endvidere bemærkes, at offentlige indkøb er underlagt revision og kontrol under "Comptroller and Auditor General (Amendment) Act 1993" og "Local Government Reform Act 2014", og at regnskabsførere er ansvarlige for de afholdte udgifter."

I sin rapport fremhæver Revisionsretten tilfælde af manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb i visse medlemsstater 37 . De pågældende medlemsstater blev anmodet om at oplyse om eventuelle fejl og mangler i deres respektive interne kontrolsystemer, som kunne have ført til disse uregelmæssigheder, og om at oplyse om de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet. Bulgarien og Frankrig 38 påpegede, at uregelmæssighederne skyldtes de komplicerede procedurer for offentlige indkøb og manglen på uddannet personale, der kan håndtere problemerne. Rumænien 39 oplyste, at:

"de interne kontrolsystemer for offentlige indkøb på støttemodtagerniveau er fragmenterede, til dels overflødige og mere fokuseret på formelle aspekter i forbindelse med processernes formelle rigtighed, mens kvalitetsaspekterne ikke vurderes objektivt."

For at rette op på denne situation har Rumænien vedtaget "en national strategi for offentlige indkøb for perioden 2014-2020", der indeholder "foranstaltninger som skal sikre den formelle rigtighed og kvaliteten af den offentlige udbudsprocedure".

Frankrig, Polen og Spanien 40 oplyste, at specifikke uddannelsesprogrammer for personale, der beskæftiger sig med offentlige indkøb, ville være nøglen til at sikre en bedre forvaltning af offentlige indkøb.

3.3 Forsvarlig økonomisk forvaltning

Medlemsstaterne fortsætter deres bestræbelser på at fremme en forsvarlig økonomisk forvaltning gennem udbredt anvendelse af forenklede omkostningsordninger, styrket forvaltningskontrol og forbedret rapportering om finansielle instrumenter.

I kapitel 6 41 anbefaler Retten, at medlemsstaterne gør bedre brug af de muligheder, der gives i forordningen om fælles bestemmelser og ESF-forordningen for perioden 2014-2020, for så vidt angår forenklede omkostninger.

De fleste af medlemsstaterne, herunder Cypern, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Letland, Litauen, Luxembourg og Det Forenede Kongerige 42 , oplyste, at metoden med forenklede omkostninger i videst muligt omfang blev anvendt i alle fondene for programmeringsperioden 2014-2020. Litauen 43 anførte, at forvaltningsmyndigheden i 2015 organiserede konferencen, "mulighederne for at anvende en forenklet procedure for betaling af udgifter i 2014-2020", for at informere deltagerne om:

"mulighederne for at anvende en forenklet procedure for betaling af udgifter og dennes fordele i forbindelse med forvaltningen af EU's strukturfonde".

Grækenland 44 påpegede, at man er i gang med at ajourføre og uddanne alle aktører i anvendelse af forenklede omkostninger, mens Polen 45 erklærede, at selv om der var truffet forholdsregler for at anvende forenklede omkostningsordninger, "er anvendelsen af dem frivillig, og den endelige afgørelse i denne sag træffes af den enkelte forvaltningsmyndighed."

Sverige 46 fremhævede, at man har en forenklet model for ESF, og at "regeringen aktivt fremmer forenkling."

Endelig har Portugal 47 etableret et forenklingscenter under agenturet for udvikling og samhørighed (AD&C). Dette centers opgave er "at informere forvaltningsmyndighederne om relevante aspekter på dette område for at fremme en udbredt anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder i de forskellige samhørighedsfonde (EFRU, ESF og Samhørighedsfonden)".

For regionalpolitik, beskæftigelse og sociale anliggender 48 rapporterede Revisionsretten som i tidligere år, at medlemsstaternes myndigheder for en stor del af de transaktioner, der var behæftet med kvantificerbare fejl, havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de attesterede udgifterne over for Kommissionen. Medlemsstaterne blev anmodet om at oplyse om, hvorvidt de havde truffet foranstaltninger til at forbedre forvaltningskontrollen og øge effektiviteten af de kontroller, der gennemføres, før udgifter attesteres over for Kommissionen.

For nogle af de gennemførte forbedringer af forvaltningskontrollen fremlagde Luxembourg 49 en liste over foranstaltninger under EFRU og ESF, som omfattede en ny tjekliste til efterfølgende kontrol, en vejledning samt uddannelse og møder, der skulle udbrede kendskabet til forenklede omkostningsordninger.

Portugal 50 henviste til gennemførelsen af handlingsplaner i visse tilfælde og oplyste endvidere, at attesteringsmyndigheden inden indgivelsen af betalingsanmodninger til Europa-Kommissionen foretager en række kontroller. Hvis der er tvivl med hensyn til:

"lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter, som skal attesteres, trækkes de pågældende beløb fra som en sikkerhedsforanstaltning, indtil problemerne er løst."

Spanien 51 oplyste også, at der er gennemført handlingsplaner, og at:

"der er indarbejdet forbedringer i procedurerne for udvælgelse og godkendelse af godtgørelser, forbedring af tjeklister, revision af udbudsdokumenterne for forskellige lokale enheder og så videre."

Cypern 52 oplyste, at fejlene

"hovedsagelig vedrører byggekontrakter udført af lokale myndigheder og kontrakter om softwareudvikling udført af offentlige universiteter, og at de ordregivende myndigheder henvises til centralkomiteen for afvigelser og fordringer med henblik på undersøgelse af anmodningerne om ændringer til sådanne kontrakter, rådgivning og udtalelser, samt mægling mellem de berørte kontrahenter for at bilægge tvister."

Med hensyn til kvaliteten af rapporteringen om finansielle instrumenter svarede nogle medlemsstater (f.eks. Cypern, Slovenien og Sverige 53 ), at de havde fulgt Kommissionens retningslinjer, anvendt de nye modeller, og at forbedringer i nogle tilfælde ikke var påkrævet, da kvaliteten af rapporteringerne blev anset for at være god.

Andre medlemsstater omtalte de forbedringer, der er sket. Frankrig 54 nedsatte i november 2015 en arbejdsgruppe om finansielle instrumenter, der skal følge udviklingen i instrumenterne og sikre konsolideringen af oplysningerne. Bulgarien 55 har iværksat et omfattende system til halvårlig og årlig rapportering for det finansielle instrument, JESSICA.

4.Konklusion

Kommissionen har allerede givet tilsagn om at gennemføre et EU-budget med fokus på resultater, og dette er i tråd med den "helt nye tilgang" for EU's investeringer og udgifter, som Revisionsretten har stillet krav om i sin årsberetning for 2014 56 . Et af de vigtigste elementer i denne nye tilgang er performance, som vurderes på grundlag af principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning 57 .

Medlemsstaternes svar i bilagene viser, at de fortsat arbejder hen imod en forsvarlig økonomisk forvaltning ved aktivt at fremme anvendelsen af forenklede omkostninger, styrke forvaltningskontrollen og forbedre rapporteringen om finansielle instrumenter. Mange medlemsstater anførte, at problemerne med offentlige indkøb også håndteres ved, at den nationale lovgivning tilpasses til EU-lovgivningen. I tilfælde hvor der konstateredes mangler inden for offentlige indkøb, blev der ifølge Tjekkiet, Kroatien, Belgien, Finland og Tyskland truffet foranstaltninger i form af blandt andet uddannelsesprogrammer, flere kontroller på stedet og inddrivelser af beløb for at afhjælpe manglerne 58 .

Dette års svar fra medlemsstaterne viser også, at der er en voksende bevidsthed om nødvendigheden af at skabe en effektiv performancekultur og fokusere på resultater. Næsten alle medlemsstaterne oplyste, at de på nationalt og regionalt plan anvender fælles og specifikke indikatorer i alle fondene for at måle performance. Da gennemførelsesniveauet for programmerne imidlertid er lavt, vil fyldestgørende data om performance muligvis ikke være tilgængelige i rette tid før midtvejsevalueringen af FFR for 2017. Mere fyldestgørende data vil sandsynligvis være tilgængelige i overensstemmelse med performancerammen for mange programmer, der er planlagt for 2018 eller 2019. Letland 59 opsummerer situationen i følgende erklæring:

"afhængigt af den pågældende fond, opfyldelsen af forhåndsbetingelserne og udviklingen i lovgivningen på nationalt plan kan mængden af data om de opnåede resultater for de prioriterede akser variere."

I sine afsluttende bemærkninger gentager Danmark medlemsstaternes klare tilsagn om en overordnet performancekultur og et EU-budget med fokus på resultater 60 :

"En tilfredsstillende gennemførelse af EU-budgettet afhænger grundlæggende af, at der skabes resultater, og at disse resultater understøtter de overordnede politiske mål. Derfor er det vigtigt for Danmark, at der fortsat er fokus på at skabe rammerne for et resultatorienteret system, som i højere grad fokuserer på resultater og effekten af EU's projekter. Vi ser derfor positivt på årsberetningens øgede fokus på dette."

(1)  Artikel 162, stk. 5: Når Revisionsretten har fremsendt årsberetningen, underretter Kommissionen straks de berørte medlemsstater om de detaljer i beretningen, der vedrører forvaltningen af midler, som de har ansvaret for. Medlemsstaterne har 60 dage til at svare Kommissionen, hvorefter Kommissionen sender et sammendrag af svarene til Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet inden den 28. februar det efterfølgende år.

(2) Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 20-21.

(3) Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 15.

(4) Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 17.

(5) Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 26-27.

(6) Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 22.

(7) Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 19.

(8) Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 22-23.

(9) Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 83.

(10) Arbejdsdokumentet, s. 149, 159, 171, 175, 204 og 207.

(11) Arbejdsdokumentet, s. 180.

(12) Arbejdsdokumentet, s. 186.

(13) Arbejdsdokumentet, s. 206.

(14) Arbejdsdokumentet, s. 144.

(15) Arbejdsdokumentet, s. 196.

(16) Arbejdsdokumentet, s. 144, 149 og 159.

(17) Arbejdsdokumentet, s. 159.

(18) ESS – europæisk statistisk system.

(19) Arbejdsdokumentet, s. 186.

(20) Arbejdsdokumentet, s. 180-181.

(21) Arbejdsdokumentet, s. 181.

(22) Arbejdsdokumentet, s. 107, 122, 130, 164 og 201.

(23) Arbejdsdokumentet, s. 130.

(24) Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 182.

(25) Arbejdsdokumentet, s. 152, 170 og 203.

(26) Arbejdsdokumentet, s. 120-121.

(27)  Arbejdsdokumentet, s. 169.

(28)  Arbejdsdokumentet, s. 153.

(29) CGET – Commissariat général à l'égalité des territoires.

(30) Arbejdsdokumentet, s. 170 og 203.

(31) Arbejdsdokumentet, s. 205.

(32) Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 176.

(33) Arbejdsdokumentet, s. 165, 169, 172, 179, 183, 202-203.

(34) Arbejdsdokumentet, s. 172.

(35) Arbejdsdokumentet, s. 169.

(36) Arbejdsdokumentet, s. 165-166.

(37) Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 240.

(38) Arbejdsdokumentet, s. 116 og 150.

(39) Arbejdsdokumentet, s. 191.

(40) Arbejdsdokumentet, s. 150-151, 181-182, 205.

(41) Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 203.

(42) Arbejdsdokumentet, s. 129, 148, 153, 158, 163, 170, 174, 176 og 209.

(43) Arbejdsdokumentet, s. 174-175.

(44) Arbejdsdokumentet, s. 161.

(45) Arbejdsdokumentet, s. 184.

(46) Arbejdsdokumentet, s. 207.

(47) Arbejdsdokumentet, s. 188.

(48) Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 185 og 202.

(49) Arbejdsdokumentet, s. 176.

(50) Arbejdsdokumentet, s. 188.

(51) Arbejdsdokumentet, s. 203.

(52) Arbejdsdokumentet, s. 128.

(53) Arbejdsdokumentet, s. 128, 202 og 206.

(54) Arbejdsdokumentet, s. 150.

(55) Arbejdsdokumentet, s. 115.

(56) Tale af Revisionsrettens formand, Vítor Caldeira, til Budgetkontroludvalget, Bruxelles, den 10. november 2015.

(57) Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 84.

(58) Arbejdsdokumentet, s. 55, 122-126 og 64.

(59) Arbejdsdokumentet, s. 168.

(60) Arbejdsdokumentet, s. 211-212.