EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.2.2016
COM(2016) 87 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter
{SWD(2016) 38 final}
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter
1. Baggrund
Ulovlig handel med vilde dyr og planter er blevet en af verdens mest profitable former for organiseret kriminalitet. Det er vanskeligt at sætte tal på det præcise omfang, men forskellige kilder vurderer, at fortjenesten på denne ulovlige handel ligger på mellem 8 og 20 mia. EUR om året. Den omfatter en lang række beskyttede arter, bl.a. elefanter og næsehorn, koraldyr, skældyr, tigre og menneskeaber.
Et stigende problem verden over...
Den ulovlige handel med elfenben er mere end fordoblet siden 2007 og er over tre gange større, end den var i 1998. Mellem 2007 and 2013 steg næsehornskrybskytteriet med 7 000 % i Sydafrika, hvilket har betydet, at arten nu er tæt på udryddelse. Mere end 4 000 tons alvorligt truet rosentræ, som mistænkes for at være blevet ulovligt eksporteret fra Madagaskar, blev beslaglagt af myndighederne i forskellige transit- og destinationslande alene mellem november 2013 og april 2014.
EU spiller en vigtig rolle med hensyn til at bekæmpe denne handel, fordi dyrene og planterne i dag ender på det europæiske marked, samtidig med at Europa er knudepunkt for transit til andre regioner. Visse af de arter, der handles ulovligt, stammer også fra denne region. Medlemsstaterne har i de senere år navnlig rapporteret om beslaglæggelser af elfenben og næsehornshorn i transit samt ulovlig import af levende krybdyr og eksotiske fugle, mens mange tons alvorligt truede ål fra EU er blevet solgt ulovligt til Asien.
… med alvorlige konsekvenser for retsstaten, kriminalitet og sikkerhed
Den ulovlige handel med vilde dyr og planter har ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og truer med at udrydde nogle arter. Desuden både fremmer og bliver den fremmet af korruption, hvilket undergraver retsstaten. Især i nogle regioner i Afrika har det haft meget negative konsekvenser for mulighederne for økonomisk udvikling.
Den ulovlige handel med vilde dyr og planter er meget attraktiv for kriminelle og meget indbringende, og i de fleste lande nedprioriteres dens bekæmpelse af myndighederne i forhold til andre former for ulovlig handel. Det betyder, at risikoen for at blive opdaget og straffet er meget lav. Der rapporteres ofte om forbindelser til hvidvaskning af penge og andre former for organiseret kriminalitet såsom narkotika- og våbenhandel. FN's Sikkerhedsråd har anerkendt, at den ulovlige handel med vilde dyr og planter i Centralafrika giver næring til konflikter og truer den regionale og nationale sikkerhed, fordi den finansierer militsgrupper.
Større internationalt fokus...
I de senere år er der blevet rettet større og større internationalt fokus på ulovlig handel med vilde dyr og planter på det politiske plan som reaktion på handlens markant øgede omfang og konsekvenser. FN's Generalforsamling vedtog i juli 2015 sin første resolution om dette emne, og alle EU's medlemsstater var medforslagsstillere. Spørgsmålet er også blevet taget op i andre vigtige internationale fora, f.eks. på en konference på højt plan i Kasane, Botswana, i marts 2015 og på G7-topmødet i juni 2015. Her forpligtede det internationale samfund, herunder EU og dets medlemsstater, sig til at styrke indsatsen mod den ulovlige handel.
Der er vedtaget adskillige foranstaltninger til bekæmpelse af den ulovlige handel med vilde dyr og planter i medfør af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES). Det er en vigtig international traktat om den internationale handel med vilde dyr og planter, som EU i 2015 blev part i. USA har nedsat en offentlig taskforce og vedtaget en national strategi mod ulovlig handel med vilde dyr og planter. Vigtige markedslande som Kina er gået ind i kampen, navnlig gennem en styrket håndhævelsesindsats, og udviser nu større vilje til at arbejde tæt sammen med EU om disse spørgsmål. Den Afrikanske Union har iværksat gennemførelsen af en strategi, som omfatter hele kontinentet.
… som skal omsættes til handling
EU har allerede udvist lederskab ved at tackle den ulovlige handel med naturressourcer gennem ambitiøse politikker om træ- og fiskevarer. EU's handlingsplan viser, at EU er klar til at opfylde de internationale forventninger og forpligtelser, og at EU har hævet sit ambitionsniveau vedrørende den ulovlige handel med vilde dyr og planter. Dette vil også bidrage til at sikre, at de betydelige investeringer, der i de seneste årtier er foretaget gennem EU's udviklingsstøtte for at bevare vilde dyr og planter i hele verden, ikke vil blive undermineret af kriminelle aktiviteter.
Handlingsplanen er et vigtigt bidrag til målene for bæredygtig udvikling, som blev fastsat i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Den blev vedtaget af statslederne på et FN-topmøde i september 2015. Mål 15, som omhandler biodiversitet, indeholder følgende målsætning: "at gøre en øjeblikkelig indsats for at bringe krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede dyre- og plantearter til ophør og tage hånd om både udbuddet af og efterspørgslen efter ulovlige produkter fremstillet af vilde dyr og planter".
Europa-Parlamentet krævede i en beslutning vedtaget i januar 2014 en handlingsplan på området. En EU-handlingsplan blev desuden støttet af mange EU-medlemsstater, internationale organisationer, ngo'er og berørte virksomheder i en høring af berørte parter om EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, som Kommissionen iværksatte i februar 2014.
EU og medlemsstaterne bør sammen tage hånd om problemet. Siden 1983 har alle EU-medlemsstater været omfattet af EU-regler om handlen med vilde dyr og planter, som gennemfører CITES, og Kommissionen udsendte i 2007 en henstilling om håndhævelse.
Der er imidlertid blevet rapporteret om store forskelle i, hvordan medlemsstaterne gennemfører og håndhæver disse fælles regler. Dette udgør en stor risiko, idet kriminelle nemt kan udnytte situationen ved at planlægge handelsruterne derefter, hvilket en række sager i de senere år har vist. Det har også i forskellige rapporter og i høringen af de berørte parter vist sig, at manglen på opmærksomhed og politisk engagement gør det meget vanskeligt at bekæmpe den ulovlige handel med vilde dyr og planter effektivt.
En måde at sikre en mere ensartet håndhævelse i EU er, at EU og medlemsstaterne via en handlingsplan i fællesskab forpligter sig til at træffe en række foranstaltninger, gennemfører internationale forpligtelser og anerkender, hvor vigtigt det er at løse problemet på politisk plan. Det vil bidrage til at øge EU's troværdighed i resten af verden, at EU kræver, at dets globale partnere gør en større indsats mod den ulovlige handel.
Det vil i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen være særdeles vigtigt at arbejde tæt sammen med de berørte parter, herunder civilsamfundsorganisationer og relevante erhvervssektorer, om mange specifikke tiltag for at få mest muligt ud af den tilgængelige ekspertise og viden og sikre de bedst mulige resultater.
2. Handlingsplanens indhold
EU's handlingsplan indeholder en række foranstaltninger, der skal træffes af EU's institutioner og/eller medlemsstater. Disse er beskrevet i bilaget til denne meddelelse.
Der vil naturligvis være behov for tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til at støtte disse foranstaltninger. Handlingsplanen giver incitament til og muligheder for bedre udnyttelse af de eksisterende EU-ressourcer. Foranstaltningerne har grundlæggende til formål at styrke samarbejdet mellem alle de involverede parter, sikre mere effektiv anvendelse af de eksisterende værktøjer og politikker og styrke synergierne mellem dem for bedre at kunne bekæmpe den ulovlige handel med vilde dyr og planter i hele EU og globalt.
Foranstaltningerne er udtryk for en holistisk tilgang til et komplekst problem, idet de involverer alle relevante organisationer. De tager udgangspunkt i tre prioriteter:
1) forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter og bekæmpelse af de grundlæggende årsager
2) mere effektiv gennemførelse og håndhævelse af de eksisterende regler samt bekæmpelse af den organiserede kriminalitet på området
3) styrkelse af det globale partnerskab mellem oprindelses-, forbruger- og transitlandene mod ulovlig handel med vilde dyr og planter.
Målene og de dermed forbundne tiltag under hver prioritet er beskrevet i tabellen i bilaget.
Prioritet 1: Forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter og bekæmpelse af de grundlæggende årsager
Der vil blive gjort en indsats for at reducere efterspørgslen efter og udbuddet af ulovlige produkter fremstillet af vilde dyr og planter, både i EU og globalt, ved at bruge de allerede eksisterende multilaterale (CITES) og EU-specifikke værktøjer til at støtte specifikke kampagner og begrænse elfenbenshandlen inden for og fra EU (Mål 1.1 – se tabellen i bilaget). En vigtig metode til at tage fat om de grundlæggende årsager til den ulovlige handel er at sikre, at landdistrikterne i oprindelseslandene bliver inddraget i bevarelsen af vilde dyr og planter, samt at de får mere ud af det (Mål 1.2).
Et andet fokusområde er at samarbejde mere aktivt med relevante erhvervssektorer, lige fra dem, der er aktive inden for handlen med vilde dyr og planter eller bruger produkterne derfra, til dem, der leverer ydelser til handlen. Dette afspejler EU's tilsagn om at sikre ansvarlig forvaltning af de globale forsyningskæder (Mål 1.3). Endelig vil der blive truffet multilaterale og bilaterale foranstaltninger til at tackle korruption, som er en faktor, der fremmer ulovlig handel med vilde dyr og planter i håndhævelseskæden (Mål 1.4).
Prioritet 2: Mere effektiv gennemførelse og håndhævelse af de eksisterende regler samt bekæmpelse af den organiserede kriminalitet på området
Selv om de eksisterende internationale regler og EU-regler om handlen med vilde dyr og planter generelt er passende, har adskillige undersøgelser og rapporter vist, at der er store problemer med at gennemføre og håndhæve dem. Dette gælder især det relativt nye fænomen med organiseret kriminalitet relateret til vilde dyr og planter. Der skal foretages en vurdering af manglerne i gennemførelsen for alle medlemsstater og udformes strategier for afhjælpning af disse mangler for at sikre, at de eksisterende regler håndhæves på en mere konsekvent måde i hele EU (Mål 2.1).
Fastsættelse af fælles prioriteter for håndhævelsen og støtte fra Europol og Eurojust i grænseoverskridende sager vil bidrage til at sikre en mere strategisk tilgang til kontrollerne og håndhævelsen. Der vil i overensstemmelse med den europæiske dagsorden om sikkerhed i 2016 blive iværksat en vurdering af, hvorvidt EU's retlige rammer for bekæmpelse af miljøkriminalitet, navnlig organiseret kriminalitet relateret til vilde dyr og planter, er egnet til formålet.
Formålet med Mål 2.2 er at øge kapaciteten i alle led i håndhævelseskæden og ved domstolene med henblik på at træffe effektive foranstaltninger mod ulovlig handel med vilde dyr og planter i EU. Dette kræver en national indsats for at forbedre samarbejdet og koordineringen, kommunikationen og dataudvekslingen mellem agenturerne ved at udveksle bedste praksis på EU-plan. Videnbasen om sager om ulovlig handel med vilde dyr og planter skal forbedres, og her er uddannelse en afgørende faktor.
Mere effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Mål 2.3) inden for ulovlig handel med vilde dyr og planter kræver målrettede indbyrdes oplysningsaktiviteter blandt specialister inden for organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet og hvidvaskning af penge. Desuden skal alle medlemsstaterne gennemføre de internationale forpligtelser, de har indgået, for at sikre, at deres lovgivning om organiseret kriminalitet omfatter ulovlig handel med vilde dyr og planter, og at der anvendes passende sanktioner herfor. Endelig skal det internationale samarbejde om håndhævelse styrkes (Mål 2.4) gennem deltagelse i internationale retshåndhævelsesoperationer, teknisk bistand og målrettet finansiel støtte.
Prioritet 3: Styrkelse af det globale partnerskab mellem oprindelses-, forbruger- og transitlandene mod ulovlig handel med vilde dyr og planter
Der vil blive truffet forskellige foranstaltninger med henblik på at øge støtten til udviklingslandenes bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, gøre støtten mere effektiv og bruge den på en mere strategisk måde. Dette skal ske gennem en tilbundsgående vurdering af behov samt ved at koordinere støtten mere effektivt med andre donorer (Mål 3.1). For at styrke det globale partnerskab mod ulovlig handel med vilde dyr og planter skal EU's og dets medlemsstaters diplomatiske værktøjer og andre værktøjer, herunder især EU's handelspolitik, bruges mere effektivt i forbindelserne med de vigtigste oprindelses-, transit- og forbrugerlande og relevante organisationer (Mål 3.2).
Der skal udvikles bedre værktøjer til at tage hånd om de forbindelser mellem ulovlig handel med vilde dyr og planter og sikkerhed, der findes i nogle regioner (Mål 3.3). Endelig skal de eksisterende multilaterale processer – i internationale aftaler og fora – bruges til at fastholde dette emne på den globale dagsorden, opretholde det politiske engagement og overvåge gennemførelsen af forpligtelserne. CITES-medlemsstaternes næste konference i september 2016 vil være særligt vigtig i denne forbindelse (Mål 3.4).
3. Overvågning og evaluering
Handlingsplanen løber over fem år fra 2016 til 2020. I tabellen i bilaget pålægges hvert enkelt tiltag en EU-aktør (Kommissionens tjenestegrene, EU-Udenrigstjenesten, Europol, Eurojust) og/eller medlemsstaterne, og der angives en tidsfrist for gennemførelsen af tiltagene. Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten vil udarbejde en resultattavle for at overvåge gennemførelsen.
EU's håndhævelsesgruppe for handel med vilde dyr og planter, der blev nedsat i medfør af forordning (EF) nr. 338/97, og som består af repræsentanter for EU's medlemsstaters håndhævelsesmyndigheder, skal vurdere fremskridtet to gange om året. Kommissionen vil inden juli 2018 rapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om fremskridtene med gennemførelsen af handlingsplanen og om, hvorvidt dens prioriteter og mål er hensigtsmæssige og relevante. Fremskridtene med og resultaterne af handlingsplanen med hensyn til at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter vil blive evalueret i 2020. Kommissionen vil da på det grundlag vurdere, hvilke yderligere foranstaltninger der er behov for.
En tværtjenestelig gruppe i Kommissionen vil koordinere aktiviteterne på alle de pågældende områder og sikre, at alle relevante tjenestegrene i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten udfører de opgaver, som de er blevet tildelt.
4. Forbindelser til andre EU-initiativer og -politikker
Handlingsplanen vil have forrang for Kommissionens henstilling nr. 2007/425/EF om en række tiltag med sigte på at håndhæve Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen dermed.
Handlingsplanen vil blive gennemført på en sådan måde, at den er forenelig med de eksisterende EU-politikker, der vedrører den ulovlige handel med naturressourcer. Disse omfatter EU's handlingsplan om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), EU's politik mod ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri samt EU's initiativer mod ulovlig handel med affald, narkotika, varemærkeforfalskede varer, våben eller mennesker, hvidvaskning af penge og ulovlige pengestrømme.
BILAG – Oversigt over tiltag
Prioritet I – Forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter og bekæmpelse af de grundlæggende årsager
|
Tiltag
|
Ansvarlig
|
Forventede resultater
|
Tidslinje
|
Mål 1.1
Reducere efterspørgslen efter og udbuddet af produkter fremstillet af vilde dyr og planter
|
1. Øge støtten til oplysningskampagner og målrettede kampagner til begrænsning af efterspørgslen i EU og resten af verden
|
KOM/
HR/NF/
MS
|
Gennemførelse af tiltag og ydelse af finansiering til at øge opmærksomheden omkring og reducere efterspørgslen efter ulovlige produkter fremstillet af vilde dyr og planter i vigtige lande uden for EU og inden for EU, navnlig for arter, der handles ulovligt i stort omfang inden for EU
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM/
MS
|
Udveksling af eksisterende oplysningsværktøjer og -materiale mellem medlemsstaterne
|
Ved udgangen af 2016
|
|
2. Begrænse handlen med elfenben i og fra EU yderligere
|
KOM
|
Udstedelse af Kommissionens retningslinjer for at sikre ensartet fortolkning af EU's regler med henblik på at indstille eksporten af rå elfenben fra før konventionens ikrafttrædelse og garantere, at der kun handles med lovlige, gamle elfenbensprodukter i EU
|
Ved udgangen af 2016
|
|
|
MS
|
Medlemsstaterne udsteder ikke eksport- og reeksportdokumenter for rå elfenben fra før konventionens ikrafttrædelse
Medlemsstaterne udsteder kun certifikater til handel inden for EU for gamle elfenbensprodukter på grundlag af de kriterier, der er fastsat i retningslinjerne
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
3. Reducere eller forbyde ikke-bæredygtig import til EU af truede arter ved at foreslå, at de opføres på CITES-listerne (f.eks. sjældne krybdyrarter)
|
KOM
|
Indgivelse af forslag til optagelse på listerne til CITES-medlemsstaternes konference
|
Løbende, første milepæl i april 2016
|
Mål 1.2
Sikre, at landdistrikterne i oprindelseslandene inddrages i og drager fordel af bevarelsen af vilde dyr og planter
|
4. Styrke landdistrikternes inddragelse i forvaltningen og bevarelsen af vilde dyr og planter
|
KOM/
MS
|
Prioritering af behovet for at inddrage landdistrikterne i udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger mod den ulovlige handel med vilde dyr og planter i de relevante politikker og midler fra EU og medlemsstaterne
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
5. Støtte udviklingen af bæredygtige og alternative levevilkår for lokalsamfund, der ligger i og op til levesteder for vilde dyr og planter
|
KOM/
HR/NF/
MS
|
Prioritering af støtten til bæredygtige økonomiske aktiviteter, der hjælper de landdistrikter, der ligger i og op til levesteder for vilde dyr og planter, i EU og medlemsstaternes politikker for støtte til landdistrikterne i oprindelseslandene
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
Mål 1.3
Øge erhvervssektorens deltagelse i indsatsen for at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter og tilskynde til bæredygtige indkøb af produkter fremstillet af vilde dyr og planter
|
6. Udbrede kendskabet til erhvervssektorer, der handler med produkter fremstillet af vilde dyr og planter inden for/fra EU, eller støtter denne handel
|
KOM
|
Identificering af hovedaktørerne i de erhvervssektorer, der har relation til handlen med vilde dyr og planter, på EU-plan og etablering af regelmæssig kommunikation om spørgsmål vedrørende denne handel mellem dem og Kommissionen
|
Ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM
|
Tilrettelæggelse af møder mellem EU's håndhævelsesgruppe for handel med vilde dyr og planter og erhvervsaktører for at drøfte konkrete emner (f.eks. traditionel kinesisk medicin, eksotiske kæledyr, luksusartikler, jagtturisme, transport, kurértjenester, onlinehandel)
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
7. Støtte private initiativer til at bekæmpe den ulovlige handel med vilde dyr og planter og fremme bæredygtige indkøb af produkter fremstillet af vilde dyr og planter i/fra EU
|
KOM/
MS
|
Støtte til eksisterende private initiativer og offentlig-private partnerskaber samt udveksling af bedste praksis for at opmuntre til nye initiativer
|
Ved udgangen af 2017
|
Mål 1.4
Tackle den korruption, der er forbundet med ulovlig handel med vilde dyr og planter
|
8. Støtte initiativer til bekæmpelse af den korruption, der er forbundet med ulovlig handel med vilde dyr og planter, på nationalt, regionalt og internationalt plan
|
KOM/
HR/NF
|
Indarbejdelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter i EU's politikker og værktøjer til bekæmpelse af korruption (især som led i dialogerne med de vigtigste tredjelande, der modtager budgetstøtte)
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM/
HR/NF/
MS
|
Behandling af emnet på bilaterale møder med vigtige partnerlande og i relevante multilaterale fora, herunder G7, G20, FN's konvention mod korruption
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM/
MS
|
Indgivelse af relevant forslag til resolution til den 17. konference mellem CITES-medlemsstaterne
|
April 2016
|
Prioritet 2 – Mere effektiv gennemførelse og håndhævelse af de eksisterende regler og bekæmpelse af organiseret kriminalitet relateret til vilde dyr og planter
|
Handlinger
|
Ansvarlig
|
Forventede resultater:
|
Tidslinje
|
Mål 2.1: Sikre mere konsekvent gennemførelse af EU's regler om handel med vilde dyr og planter og udvikle en mere strategisk tilgang til kontrol og håndhævelse af reglerne om ulovlig handel med vilde dyr og planter på EU-plan
|
9. Udarbejde strategier til forbedring af overholdelsen af EU's lovgivning om vilde dyr og planter på nationalt plan
|
KOM
|
Vurdering fra Kommissionen af manglerne i gennemførelsen af EU's regler om handel med vilde dyr og planter i de enkelte medlemsstater og udstedelse af henstillinger om afhjælpning af disse mangler
|
Udgangen af 2016
|
|
|
MS
|
Gennemførelse af henstillinger i medlemsstaterne
|
2017
|
|
|
KOM
|
Proaktiv overvågning af gennemførelsen af EU's regler om import af jagttrofæer i EU for at sikre, at sådanne trofæer er af lovlig og bæredygtig oprindelse
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
10. Forbedre opsporingen af ulovlige aktiviteter
|
MS
|
Ud over kontroller ved grænseovergangssteder i henhold til forordning (EF) nr. 338/97 sikring af overvågning af overholdelsen og håndhævelsen i eget land, navnlig i form af jævnlige kontroller hos personer, som handler med eller ejer vilde dyr og planter, f.eks. dyrehandlere, opdrættere og gartnerier
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
11. Øge indsatsen for at sikre gennemførelse af EU's køreplan for bekæmpelse af ulovligt drab på, ulovlig fangst af og handel med fugle (også relevant under Prioritet 1)
|
KOM
|
Ydelse af støtte til den mellemstatslige taskforce om ulovligt drab på fugle i Middelhavsområdet, som er nedsat i henhold til konventionen om beskyttelse af migrerende arter, og afholdelse af første møde
|
Medio 2016
|
|
|
KOM/
MS
|
Gennemførelse af tiltag til forbedring af den nationale overvågning og håndhævelse af overholdelsen
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
12. Definere og vurdere prioriterede risici regelmæssigt
|
MS
|
Opstilling af prioriteter for håndhævelsen vedrørende målarter og -produkter (såsom ål, elfenben, næsehornshorn, levende krybdyr og fugle), handelsruter og smuglermetoder på nationalt plan
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM/
Europol/
MS
|
Aftale om prioriteter for hele EU i håndhævelsesgruppen for handel med vilde dyr og planter med udgangspunkt i en fælles risikobaseret vurdering i samarbejde med Europol
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
13. Styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne i sager om grænseoverskridende ulovlig handel med vilde dyr og planter
|
KOM/
Europol/
Eurojust
|
Øremærkning af tilstrækkelige ressourcer i Europol og Eurojust til arbejdet med ulovlig handel med vilde dyr og planter
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
Europol/
Eurojust/
MS
|
Regelmæssige fælles operationer omfattende grænseoverskridende samarbejde udført af EU's medlemsstater (støttet af Europol)
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
Europol/
Eurojust/
MS
|
Fælles efterforskningshold med et Europol- og/eller Eurojust-setup
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
14. Gennemgå EU's politik og lovgivningsramme for miljøkriminalitet i overensstemmelse med den europæiske dagsorden om sikkerhed
|
KOM
|
Vurdering af effektiviteten af direktiv 2008/99/EF, herunder vedrørende de strafferetlige sanktioner, der finder anvendelse i forbindelse med ulovlig handel med vilde dyr og planter i hele EU
|
2016
|
Mål 2.2: Øge kapaciteten til at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter i alle led i håndhævelseskæden og for domstolene
|
15. Styrke samarbejdet, koordineringen, kommunikationen og dataudvekslingen mellem de ansvarlige håndhævelsesagenturer i medlemsstaterne
|
MS
|
Etablering af en koordineringsmekanisme (såsom en tværinstitutionel taskforce og/eller et aftalememorandum) mellem de relevante agenturer (told, tilsyn, politi, CITES-forvaltnings- og håndhævelsesmyndigheder) i hver enkelt medlemsstat med adgang for alle de myndigheder, der har et ansvar på dette område, til de relevante kommunikationskanaler
|
Medio 2017
|
|
|
MS
|
Undersøgelse foretaget af medlemsstaterne af mulighederne for dataudveksling mellem de ansvarlige myndigheder på dette område i henhold til den nationale lovgivning
|
Medio 2017
|
|
|
KOM/
MS
|
Indsamling og udveksling af bedste praksis for interinstitutionelt samarbejde og effektiv overvågning og håndhævelse af overholdelsen i medlemsstaterne på EU-plan gennem EU's håndhævelsesgruppe for handel med vilde dyr og planter
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
16. Styrke videnbasen om kontroller, efterforskninger, retsforfølgelse og retssager vedrørende ulovlig handel med vilde dyr og planter
|
MS
|
Mere systematisk indsendelse af relevante kvalitative og statistiske data, herunder om kontroller, efterforskninger, beslaglæggelser, retsforfølgelse og domme, samt straffen derfor, fra medlemsstaterne til Kommissionen og systematiske oplysninger til Europol om alle sager om organiseret kriminalitet og/eller grænseoverskridende konsekvenser
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM/
MS
|
Strømlining af dataindsamlingsmetoder vedrørende ulovlig handel med vilde dyr og planter i hele EU og udbredelse af kendskabet i relevante ekspertgrupper til kriminalitetsstatistikker
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM/
ENPE
|
Oprettelse af database med retspraksis vedrørende ulovlig handel med vilde dyr og planter fra medlemsstaterne i ENPE for at fremme videnudvekslingen
|
Medio 2017
|
|
17. Øge uddannelsesaktiviteterne i alle led af håndhævelseskæden, herunder fælles uddannelsesaktiviteter
|
KOM
|
Inddragelse af uddannelse om ulovlig handel med vilde dyr og planter i programmerne for EU's uddannelsesinstitutioner såsom CEPOL, ERA og andre
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM/
MS
|
Indsamling af eksisterende uddannelsesmateriale og deling inden for EU
|
Ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM
|
Uddannelse om ulovlig handel med vilde dyr og planter med støtteberettigelse under de forskellige relevante finansielle EU-instrumenter (LIFE, Fonden for Intern Sikkerhed osv.)
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
MS
|
Regelmæssig uddannelse i medlemsstaterne for hele håndhævelseskæden/alle domstolene, herunder fælles kurser med deltagelse af relevante håndhævelsesagenturer, anklagere og dommere
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
18. Styrke og, hvor det er relevant, oprette netværk af fagfolk på nationalt og regionalt plan og forbedre samarbejdet mellem dem
|
MS
|
Støtte til etableringen af relevante nationale netværk i hver enkelt medlemsstat
|
Medio 2017
|
|
|
KOM
|
Tilrettelæggelse af fælles møder i relevante EU-netværk
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
19. Forbedre pasningen af tilbageholdte eller konfiskerede levende dyr eller planter
|
MS
|
Faciliteter i alle medlemsstater til midlertidig pasning af tilbageholdte eller konfiskerede levende enheder og mekanismer på plads til at sikre deres genudsættelse på lang sigt, hvor det er nødvendigt. Ydelse af bistand til andre medlemsstater
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
Mål 2.3: Mere effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet relateret til vilde dyr og planter
|
20. Regelmæssigt vurdere truslen fra organiseret kriminalitet relateret til den ulovlige handel med vilde dyr og planter i EU
|
Europol
|
Trusselsvurderinger af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA) omfatter en vurdering af truslen fra den ulovlige handel med vilde dyr og planter, baseret på data og, hvor det er muligt, nationale trusselsvurderinger fra medlemsstaterne
|
Løbende, første milepæl i første halvdel af 2017
|
|
21. Fremme de relevante eksperters kapacitet til at håndtere forbindelserne mellem den ulovlige handel med vilde dyr og planter og organiseret kriminalitet, herunder cyberkriminalitet og relaterede ulovlige finansielle strømme
|
KOM/
MS
|
Gennemførelse af oplysningsaktiviteter i relevante fora (REFCO-netværk af anklagere specialiseret i organiseret kriminalitet, national organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet og finansielle efterforskningsenheder)
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
MS
|
Opbygning af kapacitet til tackling af ulovlig onlinehandel med vilde dyr og planter med kompetente enheder og sikring af, at der findes kanaler til udløsning af støtte fra enheder med speciale i cyberkriminalitet i specifikke sager (f.eks. darkweb-efterforskninger, misbrug af virtuelle valutaer)
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM/
MS
|
Optagelse af emnet på dagsordenen i FATF, i CARIN og i Egmont Group of Financial Intelligence Units
|
Ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM/
MS
|
Anmodning om, at FATF udarbejder retningslinjer om forbindelserne mellem hvidvaskning af penge og ulovlig handel med vilde dyr og planter
|
Ved udgangen af 2016
|
|
|
MS
|
Tilrettelæggelse af uddannelse om efterforskning af ulovlige finansielle strømme relateret til ulovlig handel med vilde dyr og planter
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
22. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser, at organiseret ulovlig handel med vilde dyr og planter i hele EU betragtes som en alvorlig forbrydelse i henhold til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, dvs. at det straffes med fængsel i op til fire år
|
MS
|
Gennemgang og om nødvendigt ændring af national lovgivning
|
Ved udgangen af 2017
|
|
23. Medlemsstaterne gennemgår i overensstemmelse med FN's Generalforsamlings resolution den nationale lovgivning om hvidvaskning af penge for at sikre, at forbrydelser relateret til ulovlig handel med vilde dyr og planter kan behandles som prædikatforbrydelser og retsforfølges i henhold til den nationale lovgivning om udbytte fra kriminalitet
|
MS
|
Gennemgang og om nødvendigt ændring af national lovgivning
|
Ved udgangen af 2017
|
Mål 2.4: Forbedre det internationale håndhævelsessamarbejde vedrørende ulovlig handel med vilde dyr og planter
|
24. Styrke håndhævelsessamarbejdet mellem medlemsstaterne og EU's håndhævelsesagenturer og de vigtigste tredjelande samt andre regionale håndhævelsesnetværk inden for handlen med vilde dyr og planter, relevante globale netværk (International Consortium for Combating Wildlife Trafficking (ICCWC) og International Network for Environmental Compliance and Enforcement (INECE))
|
KOM/
Europol
|
Afholdelse af fælles møder med Europol, EU's håndhævelsesgruppe for handel med vilde dyr og planter og relevante regionale håndhævelsesnetværk (f.eks. ASEAN-WEN og Lusaka Agreement Task Force) og INECE.
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM
|
Udveksling af bedste praksis inden for håndhævelsessamarbejdet
|
Udgangen af 2016
|
|
|
MS/
Europol
|
Medlemsstaterne, bistået af Europol, deltager i fælles internationale retshåndhævende operationer
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
25. Støtte kapacitetsopbygning for retshåndhævelse i de vigtigste oprindelses- og markedslande, herunder håndhævelse i beskyttede områder
|
KOM/
HR/NF/
MS
|
Ydelse af løbende støtte til ICCWC-aktiviteter, herunder evalueringer af håndhævelsessystemer baseret på ICCWC's toolkit til kriminalitet relateret til handel med vilde dyr og planter og skovbrug
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
KOM/
HR/NF/
MS
|
Inddragelse af resultater af henstillingerne ifølge ICCWC's toolkit i den målrettede støtte til tredjelande
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
Prioritet 3 – Styrkelse af det globale partnerskab mellem oprindelses-, forbruger- og transitlandene mod ulovlig handel med vilde dyr og planter
|
Tiltag
|
Ansvarlig
|
Forventede resultater:
|
Tidslinje
|
Mål 3.1:
Yde øget, mere effektiv og mere strategisk fokuseret støtte til udviklingslandene
|
26. Sikre, at kampen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter overvejes til EU-støtte under de relevante programmer på områderne forvaltning af naturressourcer, miljø, organiseret kriminalitet, sikkerhed og forvaltning
|
KOM/
HR/NF
|
"Strategic Approach for Wildlife Conservation in Africa" danner grundlag for programmeringsrelevant udviklingsstøtte
Udvikling af yderligere regionale eller tematiske strategier
Mobilisering af finansieringsstrømme for udviklingssamarbejdet, herunder Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, og andre finansielle instrumenter såsom parternskabsinstrumentet, mod ulovlig handel med vilde dyr og planter inden for de aftalte finansieringsrammer for de bidragende programmer, samt undersøgelse af andre mulige finansieringskilder
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
27. Øge effektiviteten af den finansielle støtte til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter
|
KOM/
HR/NF/
MS
|
Afholdelse af regelmæssige møder i de vigtigste lande for at koordinere donoraktiviteterne
Modtagerlandene bedes om at rapportere om, hvor effektive foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, som finansieres af EU, har været over for problemet (under anvendelse af indikatorer såsom antal beslaglæggelser og vellykkede retsforfølgelser)
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
Mål 3.2
Styrke og koordinere en bedre indsats mod ulovlig handel med vilde dyr og planter og de grundlæggende årsager dertil med de relevante oprindelses-, transit og markedslande
|
28. Styrke dialogen med de vigtigste oprindelses-, transit og markedslande, herunder dialog med lokalsamfund, civilsamfundet og den private sektor
|
KOM/
HR/NF/
MS
|
Identifikation af prioriterede lande
Etablering af specifikke systemer til dialog og teknisk samarbejde
Systematisk optagelse af emnet på dagsordenen for politiske dialoger og sektordialoger og for møder på højt plan med de vigtigste lande og regioner uden for EU
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
|
HR/NF/
MS
|
Oprettelse af netværk af knudepunkter i delegationer og ambassader i relevante lande, hvor de eksisterende systemer såsom Green Diplomacy Network anvendes, hvor det er relevant
|
Ved udgangen af 2016
|
|
29. Bruge EU's handelspolitikker og -instrumenter proaktivt til støtte for tiltag til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter
|
KOM/
HR/NF
|
Forslag fra EU om ambitiøse tilsagn om bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter til de fremtidige frihandelsaftaler (FTA), f.eks. med Japan og USA (transatlantisk handels- og investeringspartnerskab – TTIP)
Inddragelse af proaktiv overvågning af gennemførelsen af forpligtelser vedrørende ulovlig handel med vilde dyr og planter i de eksisterende FTA'er og GSP+-ordningen
Optagelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter på dagsordenen for EU's bilaterale handelsdialoger med vigtige partnere i WTO's Komité for Handel og Miljø
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
|
30. Styrke samarbejdet om bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter med relevante regionale organisationer, såsom Den Afrikanske Union, SADC, Det Østafrikanske Fællesskab, ASEAN, samt i relevante multilaterale fora som ASEM
|
KOM/
HR/NF
|
Emnet er regelmæssigt på dagsordenen for møder på højt plan
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
Mål 3.3
Tage hånd om sikkerheds-dimensionen af den ulovlige handel med vilde dyr og planter
|
31. Styrke videnbasen og udvikle strategier til tackling af forbindelserne mellem den ulovlige handel med vilde dyr og planter og sikkerhed
|
KOM/
HR/NF
|
Iværksættelse af undersøgelse for at styrke videnbasen om forbindelserne mellem ulovlig handel med vilde dyr og planter og andre former for organiseret kriminalitet og finansiering af militser og terrorgrupper
|
Medio 2016
|
|
|
KOM/
HR/NF/
MS
|
Aftale om de næste skridt i de relevante EU-fora med udgangspunkt i resultaterne
|
Medio 2017
|
|
|
KOM/
HR/NF/
MS
|
Overvejelse af sikkerhedsdimensionen af ulovlig handel med vilde dyr og planter i EU's generelle situationsvurderinger for relevante tredjelande
|
Ved udgangen af 2016
|
|
|
HR/NF/
MS
|
Styrkelse af samarbejdet mellem FN og EU om ulovlig handel med vilde dyr og planter i forbindelse med fredsbevarelse og krisehåndtering
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|
Mål 3.4
Styrke den multilaterale indsats til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter
|
32. Støtte vedtagelsen og gennemførelsen af effektive beslutninger, resolutioner og politiske erklæringer om ulovlig handel med vilde dyr og planter i internationale instrumenter og multilaterale fora
|
KOM/
HR/NF/
MS
|
Drøftelse af emnet under
CITES – herunder gennem støtte til handelssanktioner i tilfælde af manglende overholdelse, hvor det er nødvendigt
Konventionen om migrerende arter – Tunis-handlingsplanen 2013-2020 om bekæmpelse af ulovligt drab på, fangst af og handel med vilde fugle under Bernkonventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder
Relevante multilaterale initiativer på globalt plan (FN, London- og Kasane-opfølgningsprocesser, G7, G20 osv.)
Regelmæssig opfølgning på gennemførelsen af tilsagnene fra disse fora foretaget af EU og dens medlemsstater
|
Løbende, første milepæl ved udgangen af 2016
|