EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016AR4126

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Midtvejsevaluering af LIFE-programmet

EUT C 207 af 30.6.2017, p. 104–110 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/104


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Midtvejsevaluering af LIFE-programmet

(2017/C 207/18)

Ordfører:

Witold STĘPIEŃ (PL/EPP), regionalrådsformand i Łódzkie

Basisdokument:

Brev fra Kommissionens næstformand af 26. september 2016

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens anmodning om en perspektivudtalelse om emnet og ønsker med udtalelsen at bidrage til midtvejsevalueringen af LIFE-programmet 2014-2020 som fastsat i artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1293/2013 (LIFE-forordningen), gennemførelsesretsakten, der vedtager det andet flerårige LIFE-arbejdsprogram (MAWP) 2018-2020 (artikel 24, stk. 4, i LIFE-forordningen) og udviklingen af det næste LIFE-program under den næste flerårige finansielle ramme 2020-2027;

2.

er af den opfattelse, at beskyttelse af miljøet og bevarelse af biodiversiteten fortsat vil være et af de vigtigste mål for EU. Miljøprogrammet LIFE styrker Europas naturkapital og de dermed forbundne økosystemtjenester og bidrager — i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien og Det Europæiske Regionsudvalgs (RU) politiske prioriteter — til skabelse af »grønne« job, lokale iværksætterprojekter samt en intelligent og bæredygtig økonomisk vækst, der kræver social inklusion. I lyset af de klimamæssige udfordringer, Europa står over for, er indførelse af nye instrumenter såsom et delprogram for klimaindsatsen af grundlæggende betydning og udgør et foregangseksempel med hensyn til at bane vejen for den lokale og regionale dagsorden for EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (1), EU's energi- og klimamål for perioden 2020-2030 (2) og bidraget til Parisaftalen (3);

3.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder hører blandt de aktører, der har størst fordel af LIFE-programmet, idet de både drager umiddelbar fordel af programmet via gennemførelsen af LIFE-projekter samt i form af lokale og regionale partnerskaber. Programmets attraktivitet for de lokale og regionale myndigheder er en følge af den brede vifte af støtte til forskellige tematiske prioriteter, mulighederne for samarbejde med talrige aktører og de mange forskellige finansieringsmodeller;

4.

gentager sin stærke opbakning til videreførelsen efter 2020 af LIFE som et uafhængigt, direkte forvaltet finansieringsprogram, der udelukkende fokuserer på miljø og har en betydelig indvirkning på jobskabelse og vækst, og til en væsentlig forhøjelse af dets budget (4). I betragtning af de nye udfordringer på miljø- og klimaområdet og behovet for innovation er specifikke tilgange en forudsætning for at komme den uensartede integration af miljø- og klimamålsætningerne i medlemsstaternes praksis til livs og gennemføre lovgivningen.

Afsnit 1. Ændringer med hensyn til udgifternes støtteberettigelse

Sammenhæng med EU's prioriteter

5.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at LIFE's tematiske prioriteter, som er fastsat i bilag III til LIFE-forordningen (5), fortsat bør gælde og ser derfor intet behov for en midtvejsrevision af prioriteterne ved delegeret retsakt, som fastsat i artikel 9, stk. 2, i LIFE-forordningen;

6.

er fortsat meget bekymret over, at det samlede budget for natur og biodiversitet under LIFE er på ca. 1,155 mia. EUR for perioden 2014-2020, idet Kommissionen har vurderet, at der er behov for årlige investeringer i en størrelsesorden af 5,8 mia. EUR (6) for hele Natura 2000-nettet for på passende vis at beskytte naturen i EU i overensstemmelse med kravene i artikel 8 i habitatdirektivet. RU forventer, at en af de vigtige observationer i forbindelse med den igangværende kvalitetskontrol af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet vil være manglende finansiering af direktivernes gennemførelse efter hensigten, hvilket også er blevet fremhævet af RU (7). RU opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i LIFE-forordningen, for at øge budgetmidlerne til aktivitetsstøtte under LIFE-programmet for natur og biodiversitet, og til at fastholde et væsentligt større budget efter 2020 med henblik på at øge LIFE-programmets bidrag til finansieringen af Natura 2000 væsentligt;

7.

anbefaler på det kraftigste, at delprogrammet for klimapolitik bevares og udbygges i det andet flerårige arbejdsprogram for LIFE og efter 2020 som et foregangseksempel med hensyn til at bane vejen for lokale og regionale tiltag i EU og den internationale politiske klimadagsorden. Dette kunne ske i form af en betragtelig stigning i budgettet for foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer og tilpasning til dem, og under hensyntagen til den kommende revision af EU's strategi for tilpasning til klimaændringer (8). Derudover bør de tematiske prioriteter og projektemner under delprogrammet for klimaindsatsen defineres i forhold til og afstemmes med aktivitetsstøtten. Især på det prioriterede område »modvirkning af klimaændringer« bør der henvises til EU's politiske prioriteringer og bidrag fra vigtige økonomiske sektorer som energi og transport til tendenserne for drivhusgasemissionerne;

8.

har den holdning, at LIFE-programmet på afgørende vis bidrager til udarbejdelse af nye løsningsforslag på miljøbeskyttelsesområdet, til fremme af økoinnovation og til styrkelse af potentialet på området nye instrumenter som grøn infrastruktur (9) og naturorienterede løsninger (10); opfordrer Kommissionen til at holde fast i dette fokus i både det aktuelle flerårige program og i perioden efter 2020;

9.

understreger, at udviklingen af den cirkulære økonomi som beskrevet i Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi og støttet af RU (11) kræver offentlige og private finansieringskilder for at opnå flere forbedrede teknologier og processer, udvikle infrastrukturer og øge samarbejdet mellem aktørerne i værdikæden. RU mener, at de tematiske prioriteter vedrørende affald og ressourceeffektivitet stort set er i tråd med denne opfattelse og opfordrer til, at det andet flerårige arbejdsprogram fortsætter i denne retning, samtidig med at der tilføjes en specifik henvisning til den cirkulære økonomi. Spørgsmål, der vil blive behandlet i den kommende strategi for plast i en cirkulær økonomi samt bygge- og anlægsaffald bør prioriteres i et kommende LIFE-program;

10.

glæder sig LIFE's rolle i bekæmpelsen af den uensartede og utilstrækkelige gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivningen i medlemsstaterne, hvilket er en af RU's nøgleprioriteter (12). Denne tilgang bør videreføres og styrkes væsentligt i det næste program gennem yderligere implementering af integrerede projekter og af LIFE-prioritetsområderne »miljøforvaltning og -information«;

11.

peger i den forbindelse endvidere på LIFE-programmets bidrag til opfyldelse af målet om »bedre lovgivning« i EU, til skabelse af bæredygtig vækst og arbejdspladser og til gennemførelse af EU's miljø- og klimapolitik gennem fastsættelse og tilpasning af mål og gennem forbedrede tilbagemeldingsmekanismer for og erfaringer fra de støttede projekter. Udvalget understreger imidlertid, at LIFE-programmets overordnede mål fortsat skal være selve beskyttelsen af miljøet og biodiversiteten, da det gælder Europas og menneskehedens biologiske arv.

Budget og struktur i de støtteberettigede udgifter

12.

Det Europæiske Regionsudvalg er fortsat bekymret over LIFE-programmets begrænsede budget, som under det flerårige arbejdsprogram for perioden 2014-2020 kun udgør ca. 0,3 % af de samlede forpligtelsesbevillinger, jf. forordning (EU) nr. 1311/2013. RU gentager sin opfordring fra 2012 om en væsentlig forøgelse af programbudgettet for tiden efter 2020 (13);

13.

påpeger, at opfyldelsen af LIFE-målene kan hæmmes af den utilstrækkelige medfinansieringssats (14), som gør modtagerne selektive, når de ansøger om finansiering, navnlig når der er tale om nonprofitpartnere. RU opfordrer Kommissionen til at øge medfinansieringssatsen i det kommende LIFE-program og bedre tilpasse LIFE's medfinansieringssatser til andre EU-finansieringsprogrammers satser og deres differentiering af mindre udviklede regioner, både de programmer, som forvaltes direkte og dem, der forvaltes i fællesskab. Specifikke medfinansieringssatser for støtte til aktiviteter vedrørende natur og biodiversitet kan defineres som en faktor, der afhænger af såvel dækningen af beskyttede områder som en regions økonomiske velstand (f.eks. NUTS 3-niveau), men uden at der skabes en ubalance, der stiller de mest udviklede regioner ringere;

14.

udtrykker bekymring over 102 % reglen for offentlige organer, som fastslår at egenbetalingsandelen til projektbudgettet skal overstige de anslåede samlede udgifter til aflønning af de offentligt ansatte med mindst to procent. Denne regel gør det vanskeligt for de offentlige institutioner (navnlig videnskabs- og forskningsinstitutioner samt ikke-statslige organisationer) at deltage i projekter eller gør dette umuligt, selvom deres bidrag til opfyldelsen af målene for LIFE-projekter ofte er af afgørende betydning;

15.

stiller spørgsmålstegn ved begrænsningen af finansieringen af infrastruktur og navnlig store infrastrukturprojekter inden for rammerne af LIFE-programmet; opfordrer Kommissionen til, at den ved halvvejsevalueringen tager højde for risikoen for, at de projekter der støttes inden for rammerne af LIFE i stigende grad rettes mod kapacitetsopbygning og i mindre grad på opfyldelsen af konkrete miljø- og klimamål;

16.

opfordrer til, at der i højere grad anvendes faste satser og faste beløb for at reducere momsindberetningerne uden at forringe muligheden for støtte til momsomkostninger (15), som det allerede er fastsat i betragtning 38 i den nuværende LIFE-forordning. RU gentager sin overbevisning om, at mange potentielle ansøgere vil blive afskrækket fra at udarbejde et forslag, hvis moms ikke anses for at være en støtteberettiget udgift. Moms bør stadig accepteres som en støtteberettiget udgift, hvis modtageren kan bevise, at den ikke kan inddrives (16);

17.

understreger det nødvendige i, at køb af jord også fremover er støtteberettiget inden for rammerne af LIFE-programmet (artikel 20, stk. 3, i LIFE-forordningen) på den betingelse, at områderne på lang sigt forbeholdes naturbevaringsformål. Køb af jord er ofte en nødvendig forudsætning for at bevare Natura 2000-områder og beskytte naturen på længere sigt.

Forenklet forvaltning

18.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at den administrative byrde i forbindelse med udarbejdelsen og indsendelsen af projekter ofte afskrækker regionerne fra at søge om støtte fra LIFE. Dette gælder især for større (f.eks. integrerede) projekter, når det kræver meget tid og energi samt mange menneskelige ressourcer at udfærdige og indgive en vellykket ansøgning, navnlig for mindre erfarne partnere. Derfor er der, som RU allerede har foreslået i en tidligere udtalelse (17), brug for en forenkling af ansøgnings- og administrationsprocedurerne samt kortere ventetid på projektfinansieringsbeslutninger;

19.

foreslår Kommissionen at undersøge muligheden for at indgive forslag til de traditionelle projekter under LIFE-programmet i to faser, ligesom det hidtil har været tilfældet med de integrerede projekter. Første fase skal omfatte en kort generel beskrivelse af det foreslåede projekt (concept notes), og først derefter skal den støtteberettigede koordinator indgive et fuldt forslag, hvis den korte beskrivelse får en positiv vurdering. Kommissionen opfordres desuden indtrængende til at undersøge mulighederne for at forenkle procedurerne for endelig godkendelse af de økonomiske og tekniske aspekter af et projekt og udrulle dem under hele forløbet. Dette vil give aktørerne større fleksibilitet og mindske risikoen for, at fokus rettes mod økonomiske og administrative aspekter på bekostning af projekternes tekniske indhold;

20.

glæder sig over, at der i artikel 3 i LIFE-forordningen og i det første flerårige arbejdsprogram for perioden 2014-2017 fokuseres på at vurdere virkningen af LIFE, og at der indføres nye kvalitative og kvantitative miljømæssige, sociale og økonomiske indikatorer; går imidlertid ind for yderligere forenkling, idet flere indikatorer ikke kan vurderes pålideligt under projekternes løbetid. Indikatorerne bør desuden gøres mere fleksible og tilpasses lokale eller regionale karakteristika. Den tid, der bruges på indberetning, bør begrænses mest muligt.

Afsnit 2. Komplementariteten af EU-finansierede programmer ved finansiering og gennemførelse

Komplementaritet med andre EU-fonde

21.

Det Europæiske Regionsudvalg erkender, at LIFE's komplementaritet og sammenhæng med andre EU-fonde, f.eks. fondene under samhørighedspolitikken (ESF, EFRU og Samhørighedsfonden), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), er blevet styrket under det nuværende flerårige arbejdsprogram. Udvalget opfordrer indtrængende til, at der etableres synergier og et struktureret samarbejde med andre EU-fonde om yderligere udvikling af LIFE efter 2020 (18);

22.

mener, at LIFE er et beskedent, men fleksibelt program, som støtter arbejdet for opfyldelsen af ambitiøse miljø- og klimamål, der ikke umiddelbart støttes af andre EU-programmer eller på andre EU-områder. Inden for rammerne af programmet støttes konkrete projekter på regionalt niveau, hvilket gør det til en fremragende katalysator for andre projekter og mobilisering af nationale og private midler (19). Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med modellen for en omfattende samordning af LIFE-programmet med andre EU-programmer, der direkte eller indirekte er forbundet med beskyttelsen af miljøet og klimaet.

National anvendelse

23.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret over den meget varierende anvendelse af LIFE i EU's medlemsstater og regioner. Der er behov for en omfattende handlingsplan for at øge synligheden af LIFE i mindre fremgangsrige lande og øge interessen for at deltage i programmet (20) i både det andet flerårige arbejdsprogram og i et kommende LIFE-program, og en sådan plan kan indføres i forbindelse med den årlige gennemgang af effektiviteten af fondanvendelse i den enkelte medlemsstat;

24.

foreslår i forlængelse af ovennævnte, at den igangværende udfasning af national støtte til traditionelle LIFE-projekter tages op til fornyet overvejelse. Tilbagetrækning af national støtte kan resultere i en yderligere stigning i geografiske uligheder med hensyn til anvendelse af LIFE-midler og give mindre erfarne lande færre chancer, samtidig med at der stadig foreligger miljø- og klimamæssige udfordringer. RU foreslår, at der overvejes et tildelingssystem for en etårig i stedet for en fireårig periode for at gøre systemet mere smidigt i forhold til de tilgængelige budgetmidler og den geografiske fordeling med hensyn til fondanvendelse. Udvalget understreger dog, at de projekter, som modtager støtte, skal opfylde kravene i forhold til innovationsgrad og reproducerbarhed for at skabe europæisk merværdi. Som alternativ hertil foreslår udvalget at afsætte en særskilt del af budgettet til hvert land samt at indføre en fælles del, som medlemsstaterne kan konkurrere frit om;

25.

erkender, at nogle af de nationale kontaktpunkter har gjort en ekstra indsats for at tiltrække nye ansøgere. Udvalget opfordrer medlemsstater, som i mindre grad anvender fonde, til at forpligte deres nationale kontaktpunkter til aktivt at promovere programmet over for deres lokale og regionale myndigheder;

26.

opfordrer Kommissionen til fortsat at yde bistand via uddannelsestiltag i medlemsstater med mindre erfaring og mindre anvendelse af midlerne. Det bør være et mål at styrke de nationale og regionale kontaktpunkters potentiale og aktivt støtte ansøgerne for at øge antallet af ansøgninger af god kvalitet, navnlig i lande med store miljø- og klimaudfordringer, som har mindre erfaring med LIFE-støtteansøgninger.

Afsnit 3. Opbygning af konsensus i befolkningen og styrkelse af regionale og tværregionale partnerskaber

Relationer med berørte aktører og sociale anliggender

27.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at LIFE tilbyder et bredt spektrum af instrumenter og procedurer, der fremmer udbredelsen og overførslen af bedste praksis, og som i høj grad egner sig til at præsentere de lokale og regionale myndigheder for fordelene ved at investere i miljø- og klimabeskyttelse. Holdbarheden af relationerne mellem interessenterne afhænger af deres erfaring og kontakter på lokalt plan og mellem regionerne, deres vilje til at samarbejde og deres lydhørhed, hvilket er elementer, der skal opbygges i en langvarig proces. Regionsudvalget opfordrer til at investere yderligere i styrkelsen af dette potentiale (21) ved at finansiere relevante projekter også efter 2020;

28.

mener, at beskyttelse af miljøet og naturen og modvirkning af klimaændringer altid må afspejle en balance mellem forskellige mål, der sikrer menneskers sikkerhed, liv og ejendom. Der er brug for handling og støtte til projekter for at opnå acceptable kompromiser på dette område mellem alle berørte aktører, hvilket LIFE-projekter kan bidrage til. RU opfordrer Kommissionen til i forbindelse med vurderingen af projektansøgninger at tage hensyn til det pågældende projekts potentiale med hensyn til at opstille nye regler, der skaber en balance mellem beskyttelse af menneskeliv, der trues af visse arter og beskyttelsen af udryddelsestruede arter. foreslår desuden, at en af betingelserne for en positiv vurdering af projekter bliver, at der fremlægges en plan for en åben, offentlig debat for de deltagende parter fra den pågældende region, og at deres forslag er blevet undersøgt nærmere.

Økoinnovation og markedsføring

29.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger LIFE-programmets betydning for innovationsfremme i EU og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan markedsføringen af de prototyper og løsninger, der udvikles inden for rammerne af LIFE-projekter kan styrkes gennem en passende finansieringsmodeller. Gennem indførelsen af en hasteprocedure efter afslutningen af et LIFE-projekt kan innovationer, der er udviklet inden for rammerne af projektet markedsføres på mere effektiv vis, hvilket vil styrke EU's konkurrenceevne på de globale markeder og skabe nye »grønne arbejdspladser«;

30.

henviser til den centrale betydning af at inddrage videnskabs- og forskningsinstitutioner og den private sektor i udviklingen og markedsføringen af økoinnovationer; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til lettelse af dette samarbejde; opfordrer bl.a. til at undersøge bestemmelserne, i henhold til hvilke prototyper, som er udviklet inden for rammerne af LIFE-projekter, først må markedsføres efter projektafslutningen. En sådan bestemmelse udgør en hindring for virksomhedernes samt videnskabs- og forskningsinstitutioners interesse for inddragelse i innovationsprojekter;

31.

mener, at det er en stor udfordring for det andet flerårige arbejdsprogram og et kommende LIFE-program at opskalere fra økoinnovation samt demonstrations- og pilotprojekter til en industriel målestok, således at LIFE får større betydning, og EU's økonomi kan omdannes til et cirkulært og kulstoffattigt produktions- og forbrugssystem. Der må findes frem til nye metoder til at støtte bredt og introducere resultaterne af innovative LIFE-projekter på markedet. RU opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der kan ydes ekstra støtte til vellykkede projekter fra et kommende LIFE-program, f.eks. med henblik på også at kunne støtte videreudviklingen af de bedste økoinnovationer via andre finansielle instrumenter.

Projektresultaternes langsigtede bæredygtighed, reproduktion og overførsel

32.

Det Europæiske Regionsudvalg erkender, at LIFE-projekterne i høj grad har langsigtede positive virkninger og resultater, der kan reproduceres og overføres (22), men ser stadig muligheder for forbedring. Under det andet flerårige arbejdsprogram og efter 2020 bør der fortsat gøres bestræbelser på at sikre, at projektresultaterne fastholdes, overføres og reproduceres, hvilket er afgørende for at nå LIFE-målsætningerne, opnå en effektiv anvendelse af fondene, fremme økoinnovation og støtte bæredygtig og ansvarlig vækst. RU opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare udvælgelseskriterier for vurdering af projektresultaternes potentiale for langsigtet bæredygtighed, reproduktion og overførsel i forbindelse med projektansøgningen og indikatorer for vurdering af effektiviteten i denne henseende under og efter gennemførelsen;

33.

er særlig opmærksom på støtten til projekter, hvis mål er at udarbejde en statistisk opgørelse over populationer af arter, der falder ind under kategorien beskyttede dyr, og over omfanget af deres levesteder, og til projekter, hvis mål er at kortlægge, hvor stor truslen er mod naturlige levesteder, der er klassificerede som beskyttede, hvad årsagerne er, og risikofaktorerne;

34.

er bekymret over, at vilde dyr i stadig stigende omfang fortrænges fra deres naturlige levesteder, og opfordrer derfor indtrængende til, at der udformes og gennemføres nyskabende foranstaltninger til krisestyring, som har til formål at sikre bevarelsen af dyrenes naturlige levesteder;

35.

foreslår, at Kommissionen udvikler en plan for langsigtet bæredygtighed, reproduktion og overførsel for LIFE-programmet for yderligere at forbedre programmets resultater i denne henseende. Planen kunne bl.a. omfatte følgende (23): videreudvikling af en »innovationsplatform« — baseret på onlinedatabasen for LIFE-projekter, som letter søgninger efter øko-idéer, der kan anvendes som model — effektiv og målrettet udbredelse af oplysninger om innovation, oprettelse af tematiske platforme, netværk og klynger af projekter om prioritetsområder samt bedre udnyttelse af de kommunikationsværktøjer, som er tilgængelige på LIFE's websted, og videreudvikling af udvælgelsen og formidlingen af resultaterne af de »allerbedste« Life-projekter (24);

36.

mener, at forpligtelsen til at fremlægge en plan for tiden efter projekternes afslutning bør opretholdes for at styrke LIFE-projekternes langsigtede bæredygtighed. Planen bør indeholde oplysninger om følgende: yderligere finansiering til opnåelse af projektresultaterne, kompetent myndighed med personalemæssig kontinuitet, formel støtte fra myndighederne og kommunikation med lokale berørte aktører.

Typer af foranstaltninger og nye finansielle instrumenter

37.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at de LIFE-finansieringsformer, der fremgår af artikel 17 i LIFE-forordningen, er hensigtsmæssige, og at der således stilles en bred vifte af finansieringsmuligheder til rådighed for regionerne, men ser gerne, at der foretages en vurdering af de opnåede resultater i perioden 2014-2017 med henblik på en forbedring i det næste LIFE-program;

38.

anerkender de integrerede projekters vigtige katalysatorfunktion med hensyn til at afhjælpe forskelle i de offentlige myndigheders gennemførelse af EU's miljøpolitik; Udvalget mener, at der endnu ikke foreligger tilstrækkelige erfaringer med denne type finansiering og foreslår, at dens budget i det andet flerårige arbejdsprogram fastholdes på det niveau, der er fastsat i artikel 17, stk. 5, i LIFE-forordningen. foreslår yderligere, at resultaterne af de integrerede projekter vurderes ved udgangen af 2020 og mener, at dette kan udgøre et endnu vigtigere instrument i det kommende LIFE-program. Det gælder navnlig fremme af prioriterede handlingsrammer gennem integrerede projekter til udarbejdelse af forvaltningsplaner for Natura 2000;

39.

opfordrer til, at et kommende LIFE-program opretholder »projekterne vedrørende teknisk assistance« for at hjælpe støttemodtagerne, som endnu ikke har gennemført et integreret projekt, i lyset af den kompleksitet, den tid og de ressourcer, som er forbundet med udarbejdelsen af ansøgningen (25);

40.

hilser de to nye finansielle instrumenter, privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE) og faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF), som giver fornyet mulighed for, at private investorer finansierer projekter vedrørende energieffektivitet og naturkapital og udløser en generel omstilling til miljørigtig finansiering, velkommen. Udvalget erkender, at ingen af instrumenterne har nået deres fulde potentiale, navnlig på grund af projektets nyskabelse og en vis grad af administrativ kompleksitet i de første måneder af gennemførelsen. RU opfordrer Kommissionen til yderligere at overvåge programmerne og udvikle en metodologi for vurderingen af deres effektivitet. Udvalget opfordrer desuden Kommissionen til at overveje at udvide de eksisterende finansieringsmekanismer eller til at skabe en ny med en tilsvarende forøgelse af de disponible midler med henblik på også at tiltrække investorer til prioritetsområdet »miljø og ressourceeffektivitet«. Udvalget støtter Europa-Parlamentets opfordring til, at PF4EE sikrer, at projekterne giver hensigtsmæssige, positive og videnskabeligt dokumenterbare resultater til gavn for biodiversiteten;

41.

anerkender den vigtige rolle, som PF4EE, der støtter gennemførelsen af nationale prioriteter på området energieffektivitet ved både at yde finansiering samt teknisk støtte og knowhowstøtte til modtagerne, spiller. Udvalget foreslår, at muligheden for at betragte denne mekanisme som supplerende finansiering til LIFE-projekter vedrørende energieffektivitet undersøges med henblik på i højere grad at udnytte PF4EE's potentiale. Kommissionen bør henvise til muligheden for supplerende finansiering af denne art i de årlige retningslinjer, som ansøgerne modtager. Denne model bør videreføres indtil udgangen af det andet flerårige arbejdsprogram og i tilfælde af en positiv evaluering af instrumentet efter 2020;

42.

bifalder, at der med faciliteten til finansiering af naturkapital tages fat på den vanskelige og helt nye udfordring, der er forbundet med finansiering af tiltag i forbindelse med økosystemtjenester og skabelse af incitamenter til private investeringer på dette område; er af den opfattelse, at investeringer i økosystemtjenester er fremtiden for Europa og bifalder, at denne udfordring tages op ved hjælp af LIFE-programmet. Regionsudvalget anbefaler at analysere og evaluere NCFF-mekanismens anvendelse på baggrund af såvel de resultater, der allerede er opnået, som dem, der forventes, med henblik på at sikre, at mekanismen anvendes effektivt indtil udgangen af det andet flerårige arbejdsprogram og i tilfælde af en positiv evaluering indtil 2020;

43.

bifalder LIFE-programmets innovative rolle og mener, at miljø- og klimapolitik ikke altid kræver udarbejdelse af innovative løsninger, men ofte en videreførelse af allerede iværksatte foranstaltninger eller anvendelse af innovationer, der er udviklet inden for rammerne af andre projekter; opfordrer Kommissionen til at støtte to former for projekter: innovative projekter samt projekter, der tager højde for aktuelle miljø- og klimapolitiske krav. Tildelingen af støtte vil i den forbindelse ikke være knyttet til skabelsen af innovation, men til videreførelse af foranstaltninger, der anvender innovationer og god praksis fra andre LIFE-projekter.

Bruxelles, den 9. februar 2017.

Markku MARKKULA

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  COM(2013) 216 final.

(2)  COM(2014) 15 final.

(3)  Se også COR-2016-01412-00-01-AC-TRA.

(4)  CDR86-2012_FIN_AC.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013.

(6)  http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/financing/docs/financing_natura2000.pdf Bemærk, at dette dokument ikke omfatter Kroatien.

(7)  COR-2015-02624-00-01-AC-TRA, CDR86-2012_FIN_AC.

(8)  Se også RU's udtalelse ENVE-VI/015, som er under udarbejdelse.

(9)  COM(2013) 249 final.

(10)  Towards an EU Research and Innovation policy agenda for Nature-Based Solutions & Re-Naturing Cities, Kommissionen 2015.

(11)  COR-2016-01415-00-01-AC-TRA, COM(2015) 614 final.

(12)  COR-2015-05660-00-00-AC-TRA.

(13)  COM(2015) 614 final, støttet af RU's udtalelse COR-2016-01415-00-01-AC-TRA.

(14)  Traditionelle natur- og biodiversitetsprojekter: 60 % medfinansiering, men 75 % for projekter rettet mod prioriterede naturtyper og arter. Integrerede projekter, forberedende projekter og projekter vedrørende teknisk bistand: 60 % medfinansiering. Kapacitetsopbygningsprojekter: 100 % medfinansiering. Alle andre projekter, dvs. traditionelle projekter under delprogrammet for klimaindsatsen og traditionelle projekter under prioriteringerne miljø og ressourceeffektivitet og miljøforvaltning og informationsprojekter i delprogrammet for miljø: 60 % medfinansiering under det første flerårige arbejdsprogram (2014-2017) og 55 % medfinansiering under det andet flerårige arbejdsprogram (2018-2020).

(15)  CDR86-2012_FIN_AC, CDR6-2011_FIN_AC.

(16)  CDR86-2012_FIN_AC.

(17)  CDR112-2010_FIN_AC.

(18)  COM(2013) 840 final.

(19)  CDR86-2012_FIN_AC, CDR6-2011_FIN_AC.

(20)  Se også GHK et al. (2011), kombineret konsekvensanalyse og forhåndsevaluering af LIFE+-forordningen.

(21)  CDR86-2012_FIN_AC.

(22)  Kommissionen, GD for Miljø (2014): LIFE Focus »Long-term impact and sustainability of LIFE Nature«, Europa-Parlamentet, GD IPOL (2016).

(23)  Revisionsretten (2014), særberetning (nr. 15/2013); Kommissionen, GD for Miljø (2014): LIFE Focus »Long-term impact and sustainability of LIFE Nature«; Europa-Parlamentet, GD IPOL (2016), Europa-Parlamentet, Budgetkontroludvalget, arbejdsdokument om Den Europæiske Revisionsrets særberetning (PE535.987), LIFE+ Final Evaluation.

(24)  LIFE-programmet, webstedet for GD for Miljø, tilgængelige kommunikationsværktøjer: http://ec.europa.eu/environment/life/toolkit/comtools/index.htm

(25)  CDR86-2012_FIN_AC.


Top