Konsekvensanalyse af forslaget til en revision af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen? Højst 11 linjer

Den gældende forordning om fiskeritilladelser gør det ikke muligt at overvåge EU's eksterne flåde på en effektiv og gennemskuelig måde. Dette udgør en trussel mod den bæredygtige udnyttelse af fiskeressourcerne og kan skade Den Europæiske Unions omdømme på internationalt plan.

Mere specifikt er mange bestemmelser i den gældende forordning uklare og er ikke i overensstemmelse med andre regler, navnlig dem, der vedrører kontrol og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri). Der er også overlapninger mellem de forskellige administrative niveauer, hvilket resulterer i manglende konsekvens og besværlige procedurer. Der er ikke fastsat regler og kriterier for tilladelser, der udstedes direkte af tredjelande uden for rammerne af partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri (ca. 150-180 om året), hvilket betyder, at det ofte er vanskeligt at tilvejebringe oplysninger om den eksterne EU-flådes aktiviteter. Og endelig indeholder forordningen ingen bestemmelser, der tager sigte på at hindre misbrug af omflagning og chartring.

Hvad kan der forventes af initiativet? Højst 8 linjer

Det vigtigste formål med forslaget er at indføre et sæt sammenhængende retsregler, som sætter Unionen i stand til bedre at kunne overvåge sin eksterne flåde - der består af nogle hundrede fartøjer - uanset hvor den udøver sine aktiviteter, og hvilke regler der i øvrigt gælder. Forslaget tager således sigte på at:

1) præcisere og forenkle de gældende bestemmelser ved at fjerne uoverensstemmelser og retlig usikkerhed og ved at fastlægge fordelingen af opgaver mellem Kommissionen og de nationale forvaltninger

2) indføre kriterier og procedurer for udstedelse af tilladelser gældende for enhver situation, hvor et EU-fartøj fisker uden for EU-farvande, herunder for direkte tilladelser ("private licenser"), og foranstaltninger, der skal hindre misbrug af omflagning.

Hvad er merværdien ved tiltag på EU-plan? Højst 7 linjer 

Fiskeripolitikken hører under Unionens enekompetence, og nærhedsprincippet finder ikke anvendelse på foranstaltninger, der bidrager til bevarelsen af havets biologiske ressourcer. Desuden vil det med en forordning kunne sikres, at reglerne anvendes ensartet i hele Den Europæiske Union. Indførelsen af klare regler, der gælder for alle fartøjer registreret i en EU-medlemsstat giver også merværdi i form af lige vilkår for hele EU-flåden, der fisker uden for EU-farvande.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige løsninger er taget i betragtning? Foretrækkes en løsning frem for andre? Hvorfor? Højst 14 linjer 

Der er i konsekvensanalysen gennemgået i alt fire løsningsmodeller:

Løsning 1: Denne løsning indebærer en begrænset ændring af den gældende forordning for at bringe den i overensstemmelse med Lissabontraktaten.

Løsning 2: I tillæg til løsning 1 kunne Kommissionen udarbejde et sæt retningslinjer til fortolkning af de gældende bestemmelser om udstedelse af fiskeritilladelser, der ikke er klare og præcise nok.

Løsning 3: Denne løsning går ud på en begrænset ændring af forordningen for at rette op på mangler og uklarheder og lukke huller i lovgivningen, hvorved der tilvejebringes klare bestemmelser til gavn for medlemsstaterne og de private operatører.

Løsning 4: Denne løsning går ud på at vedtage en ny forordning med et udvidet anvendelsesområde. En sådan forordning skal indeholde kriterier for udstedelse af direkte tilladelser og bestemmelser til regulering af chartring. Den skal også omfatte bestemmelser, som tager sigte på at hindre misbrug af omflagning.

Løsning 4: Denne løsning går ud på både at sikre retssikkerheden og udvide anvendelsesområdet, hvorved der opnås et komplet regelsæt til regulering af de aktiviteter, som EU's eksterne flåde udøver i hele verden. Løsning 4 betragtes som den mest effektive løsning, fordi den gør det muligt at realisere politikmålene, bidrager til at styrke Unionens omdømme udadtil og vil være til gavn for EU-flåden på langt sigt.

Hvem støtter hvilken løsning? Højst 7 linjer 

Løsning 1 og 2 støttes ikke af nogen af de større grupper af interessenter, bortset fra visse fiskeriforeninger, hvis medlemmer fisker efter andre arter end tun, og som finder de nuværende regler tilfredsstillende. Løsning 3 opfylder kun delvist interessenternes forventninger, idet de fleste interessenter går ind for en fuldstændig revision af forordningen om fiskeritilladelser. Løsning 4 betragtes derfor som den løsning, der får mest støtte, også fra de medlemsstater, der har den største eksterne flåde, f.eks. Spanien, Frankrig, Portugal, Polen og Nederlandene. Denne løsning støttes også af de fleste skibsrederforeninger og flere ikkestatslige organisationer, som beskæftiger sig med bevarelse af naturressourcerne.

C. Den foretrukne løsnings indvirkninger

Hvad er fordelene ved den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)? Højst 12 linjer

For den foretrukne løsning (løsning 4) vurderes den økonomiske indvirkning som positiv, fordi den vil resultere i større retssikkerhed til gavn for både de økonomiske operatører og de offentlige administrationer.

Reglerne vil blive klarere og mere omfattende, og hele proceduren skulle blive enklere, eftersom hver forvaltnings rolle vil blive klart fastlagt, hvorved overlapninger vil blive fjernet og proceduren for udstedelse af fiskeritilladelser strømlinet. Denne løsning vil også resultere i de største miljøfordele i form af bevarelse af havets biologiske ressourcer, eftersom en strengere overvågning af EU-flådens aktiviteter uden for EU-farvande vil bidrage til en bedre fiskeriforvaltning og en mere bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne. Løsning 4 vil desuden forstærke den positive økonomiske virkning for ovennævnte operatører.

Det er imidlertid ikke muligt at give en mere præcis kvantificering af de forventede fordele, da der ikke foreligger fyldestgørende data om EU's eksterne flåde og de nationale forvaltningers udgifter til forvaltning af denne flåde. Løsningsmodellens sociale konsekvenser kan betragtes som neutrale.

Hvilke omkostninger er der forbundet med den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)? Højst 12 linjer

Man kunne godt forvente, at den foretrukne løsning (løsning 4) vil indebære en yderligere arbejdsbyrde for forvaltningerne, både på EU-niveau og på nationalt niveau som følge af behandlingen af fiskeritilladelser til alle typer fiskeri uden for EU-farvande (idet der forventes et større antal tilladelser) og anvendelsen af mere omfattende kriterier. Erfaringer indhøstet i medlemsstater, hvor en sådan ordning allerede er indført, viser dog, at reglerne kan gennemføres med et konstant niveau af menneskelige og finansielle ressourcer og dermed uden yderligere omkostninger. Muligheden for at anvende bedre og mere standardiserede IT-værktøjer skulle desuden gøre det muligt at udføre disse yderligere opgaver og forenkle procedurerne.

Hvad angår de økonomiske operatører, vil de skulle forelægge mere omfattende oplysninger, når de ansøger om en fiskeritilladelse, dog på grundlag af oplysninger, som de allerede er i besiddelse af, og ved hjælp af klarere og standardiserede procedurer, hvorved eventuelle yderligere byrder mindskes. Denne løsning indebærer heller ingen negative sociale eller miljømæssige virkninger og har heller ingen indvirkning på EU-operatørernes konkurrenceevne eller på den internationale samhandel.

Hvordan påvirker det de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne? Højst 8 linjer

Størstedelen af den berørte flåde består af fartøjer til industrifiskeri, som fisker uden for EU-farvandene. Ejerne af disse fartøjer ejer sædvanligvis en flåde bestående af adskillige enheder og falder således normalt ikke ind under definitionen på små og mellemstore virksomheder (SMV). Eftersom de private operatører ikke kommer til at afholde yderligere omkostninger, indeholder forslaget ingen specifikke foranstaltninger for denne kategori af virksomheder.

Vil det have stor indvirkning på de nationale budgetter og myndigheder? Højst 4 linjer

Forslaget vil ikke have nogen stor indvirkning på de nationale budgetter og myndigheder - kun en mindre indvirkning på de myndigheder, der forvalter fiskeriet, i form af organisatoriske opgaver. Der kan dog forventes begrænsede udgifter for Kommissionen til IT-forvaltning.

Vil der være andre væsentlige følger? Højst 6 linjer

Den eneste anden væsentlige følge vil være for tredjelande, der udsteder fiskeritilladelser til EU-fartøjer. Denne følge er dog positiv, fordi en bedre ordning for forvaltning af EU's eksterne flåde kan resultere i yderligere fordele for disse tredjelande (i form af en bedre forvaltning af fiskeressourcerne, større gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption). Ved at indføre skærpet kontrol med EU-fartøjer, kommer den foreslåede forordning til at bidrage til at fastsætte et benchmark på internationalt plan for forvaltning af og kontrol med eksterne flåder, hvilket bidrager til en bedre fiskeriforvaltning på verdensplan.

D. Opfølgning

Hvornår vil politikken blive revideret? Højst 4 linjer 

Kommissionen har til hensigt at nedsætte en gruppe bestående af eksperter fra de nationale administrationer, som skal overvåge forordningens gennemførelse. Den vil desuden blive taget op til fornyet gennemgang fem år efter, at den er trådt i kraft.