EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.11.2015

COM(2015) 579 final

2015/0264(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2016 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande i Sortehavet

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF tager sigte på at sikre, at levende akvatiske ressourcer udnyttes under bæredygtige økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), kvoter og begrænsninger af fiskeriindsatsen er et vigtigt værktøj i den henseende.

Formålet med forslaget er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste fiskebestande i Sortehavet for 2016.

Generel baggrund

De sortehavsbestande, som Bulgarien og Rumænien udnytter, deles med tredjelande, f.eks. Tyrkiet, Ukraine, Georgien og Den Russiske Føderation. Der er dog ikke truffet beslutning på regionalt plan mellem EU-landene og tredjelandene om de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er). Hvert år siden 2008 har Den Europæiske Union fastsat autonome TAC'er for pighvar- og brislingebestandene i Sortehavet for at bidrage til at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik anvendes.

Da EU-landenes andel af fangsterne af pighvar i Sortehavet kun udgør 6 %, har behovet for at få fastlagt en international genopretningsplan for pighvar for hele Sortehavet været en af Kommissionens prioriteter i de seneste år. Der skete fremskridt på området på det seneste møde i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), hvor EU's forslag til foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri efter pighvar i Sortehavet blev vedtaget 1 .

I henhold til den videnskabelige vurdering, som Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har foretaget, blev bestanden af pighaj i Sortehavet i 2014 klassificeret som en bestand, der ikke udnyttes bæredygtigt, og som i er fare for at bryde sammen. Almindelig pighaj er en art, der har en lang levetid, bliver sent kønsmoden og har en lav reproduktionsrate, hvilket betyder, at bestanden har en meget begrænset evne til at genoprette sig hurtigt, når den først er blevet nedfisket. Landingerne af almindelig pighaj i hele Sortehavet er faldet drastisk, siden der blev indført en forpligtelse til at indberette landingerne, fra over 6 000 ton i 1989 til blot 80 ton i 2013. Det første skridt i retning af at genoprette populationen af almindelig pighaj var vedtagelsen af GFCM's henstilling om en række forvaltningsstandarder for almindelig pighaj i Sortehavet 2 . I betragtning af den bekymrende situation, som bestanden, der kan være på randen af sammenbrud, befinder sig i, foreslås det, at fiskerimulighederne udtrykkes som fangstbegrænsninger.

I Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2016 (COM(2015) 239 final) beskrives baggrunden for forslaget.

Fiskerimulighederne i dette forslag er anført som "pm" (pro memoria). Dette skyldes, at rådgivningen om bestandene i Sortehavet ikke vil foreligge på det tidspunkt, hvor forslaget forventes vedtaget. STECF vil yde videnskabelig rådgivning om fiskerimulighederne i Sortehavet i 2016 på det møde, der finder sted fra den 28. september til den 2. oktober 2015. Forslaget skal ajourføres, når de relevante oplysninger og den ventede rådgivning foreligger.

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Fiskerimulighederne og den måde, hvorpå disse fordeles på medlemsstaterne, reguleres årligt. Den seneste regulering blev foretaget ved Rådets forordning (EU) 2015/106 3 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande i Sortehavet.

Ud over de årlige fiskerimuligheder skal følgende foranstaltninger, der er relevante for fiskeriet i Sortehavet og omfattet af dette forslag, nævnes:

–Mindstestørrelse for bevarelse og mindstemaskestørrelser for pighvarfiskeri i Sortehavet, er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 227/2013 af 13. marts 2013 4 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer og (EF) nr. 1434/98 om de nærmere betingelser for landing af sild til industrien, bortset fra fødevareindustrien.

–Henstilling GFCM/37/2013/2 om en række minimumsstandarder for fiskeri med bundsat hildingsgarn efter pighvar og bevarelse af hvaler i Sortehavet vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på dens 37. møde (Split, maj 2013).

–Henstilling GFCM/39/2015/3 om en række foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri efter pighvar i Sortehavet vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på dens 39. møde (Milano, maj 2015).

–Henstilling GFCM/39/2015/4 om forvaltningsforanstaltninger for almindelig pighaj i Sortehavet vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på dens 39. møde (Milano, maj 2015).

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og er i tråd med EU's politik for bæredygtig udvikling.

2.RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Ekspertbistand

De vigtigste af de hørte organisationer/eksperter

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) er blevet hørt i sin egenskab af videnskabelig organisation.

Den Europæiske Union indhenter hvert år videnskabelig rådgivning fra STECF om vigtige fiskebestandes tilstand. STECF udarbejder sin rådgivning på grundlag af mandater fra Kommissionen. Rådgivningen, der blev forelagt i oktober 2015, omfatter alle sortehavsbestande, for hvilke der foreslås TAC'er.

Det endelige mål er at genoprette bestandene til og opretholde dem på et niveau, som giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Dette mål er udtrykkeligt fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013 (dvs. den nye grundforordning gældende for den fælles fiskeripolitik). I artikel 2, stk. 2, i forordningen fastsættes det, at målet "hvor det er muligt, nås inden udgangen af 2015 og [...] inden udgangen af 2020 for alle bestande". Dette afspejler det tilsagn, som EU har afgivet i forbindelse tiltrædelsen af konklusionerne af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 og den tilhørende gennemførelsesplan.

Høring af interesserede parter

De berørte parter blev hørt i forbindelse med Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2016. Det videnskabelige grundlag for forslaget vil blive tilvejebragt af STECF. Alle rapporter fra STECF findes på DG MARE's webside.

Konsekvensanalyse

På grundlag af den videnskabelige rådgivning vil de foreslåede foranstaltninger føre til en ændring af fiskerimulighederne målt på fangstmængde for EU-fartøjer i Sortehavet.

Forslaget tager ikke kun sigte på at løse problemerne på kort sigt, men indgår også i en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis tilpasses niveauer, som er bæredygtige på langt sigt.

Den strategi, der er udstukket i forslaget, kan derfor på mellemlangt til langt sigt resultere i en reduceret fiskeriindsats, men give stabile eller stigende kvoter på langt sigt. Med hensyn til langsigtede konsekvenser forventes fremgangsmåden at føre til mindskede miljøpåvirkninger som følge af tilpasningen af fiskeriindsatsen og uændrede eller øgede landingsmængder. Fiskeriaktiviteterne vil blive mere bæredygtige på langt sigt.

3.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Resumé af forslaget

I forslaget fastsættes der fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet i Sortehavet med henblik på at nå den fælles fiskeripolitiks mål om at sikre fiskeri på niveauer, som er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Unionens forpligtelser, når det gælder bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer, følger af forpligtelserne i henhold til artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Nærhedsprincippet

EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsag:

Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet vedtage foranstaltninger til fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

Den foreslåede rådsforordning fordeler fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. Det står medlemsstaterne frit for efter eget skøn at fordele sådanne fiskerimuligheder mellem fartøjer, som fører deres flag, jf. artikel 16, stk. 6 og 7, og artikel 17 i forordning (EF) nr. 1380/2013. Medlemsstaterne har således rige muligheder for selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.

Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til gennemførelse af den foreligger allerede.

Reguleringsmiddel/-form

Foreslået reguleringsmiddel: Forordning.

Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF og i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget.

5.FAKULTATIVE ELEMENTER

Forenkling

Forslaget indebærer en yderligere forenkling af de administrative procedurer for de offentlige myndigheder (i EU og medlemsstaterne), da dets bestemmelser svarer til bestemmelserne i Rådets forordning (EU) 2015/106 5 .

Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget vedrører en årlig forordning for 2016, og der er derfor ingen revisionsklausul.

Detaljeret redegørelse

Med forslaget fastsættes fiskerimulighederne for 2016 for visse fiskebestande eller grupper af fiskebestande for medlemsstaternes fiskeri i Sortehavet.

Landingsforpligtelsen for bestande, der fanges i visse fiskerier, trådte i kraft den 1. januar 2015. Disse fiskerier i Sortehavet dækker fiskeri efter små pelagiske arter, dvs. fiskeri efter brisling, som er en af de bestande, der forvaltes gennem TAC'er og kvoter i nærværende forordning.

Med indførelsen af landingsforpligtelsen afspejler fiskerimulighederne i henhold til artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 nu den mængde, der fanges, i stedet for den mængde, der landes. Dette gøres på grundlag af den modtagne videnskabelige rådgivning for fiskebestandene i fiskerier, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Fiskerimulighederne bør også fastsættes i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, (som henviser til princippet om relativ stabilitet), og artikel 16, stk. 4, (som henviser til den fælles fiskeripolitiks mål og reglerne i de flerårige planer), i nævnte forordning. De foreslåede tal er baseret på den videnskabelige rådgivning og svarer til de rammer, der er udstukket for fastsættelsen af TAC'er og kvoter i meddelelsen fra Kommissionen om høring om fiskerimulighederne for 2016.

På baggrund af Kommissionens hensigter om at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i tråd med EU's politik og internationale forpligtelser og samtidig bevare stabile fiskerimuligheder, begrænses de årlige udsving i TAC'erne i det omfang, det er praktisk muligt under hensyntagen til en given fiskebestands tilstand.

Medlemsstaterne tildeles TAC'er og kvoter som angivet i bilaget til forslaget til forordning.

I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 6 foreslås det, at traktatens artikel 3 og 4 ikke finder anvendelse på de bestande, der er omfattet af nærværende forordning. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder den årsbaserede fleksibilitet, der er påtænkt deri, dog anvendelse på bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen.

2015/0264 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2016 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande i Sortehavet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 7 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder opdelt på fiskeri eller fiskerigrupper i Sortehavet, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser, hvor det er relevant. I henhold til artikel 16, stk. 1 og 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fordeles fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne på en måde, som sikrer de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier og i overensstemmelse med målsætningerne for den fælles fiskeripolitik, der er fastsat i nævnte forordning artikel 2, stk. 2.

(4)De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og under hensyntagen til de holdninger, som kom til udtryk under høringen af de berørte parter.

(5)Den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, anvendes på fiskeriet efter brisling fra den 1. januar 2015. Når der indføres landingsforpligtelse for en fiskebestand, skal fiskerimulighederne i henhold til nævnte forordnings artikel 16, stk. 2, fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne.

(6)Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet vedtog på sit årlige møde i 2015 henstilling GFCM/39/2015/4 om forvaltningsforanstaltninger for almindelig pighaj i Sortehavet. I betragtning af den bekymrende situation, som denne bestand, der kan være på randen af sammenbrud, befinder sig i, og i afventning af, at de forvaltningsforanstaltninger, som Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet har vedtaget, får fuld virkning, er det nødvendigt at indarbejde fiskerimulighederne for almindelig pighaj i nærværende forordning.

(7)Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved denne forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 8 , særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at specificere de koder, som medlemsstaterne benytter til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

(8)I henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 9 skal Rådet i forbindelse med fastsættelsen af TAC'er navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af artikel 3 og 4.

(9)For at undgå en afbrydelse af fiskeriaktiviteterne og sikre EU-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier i Sortehavet fra den 1. januar 2016. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1
Genstand

Ved denne forordning fastsættes fiskerimulighederne for 2016 for fiskebestande af følgende arter i Sortehavet:

a)Pighvar (Psetta maxima) 

b)Brisling (Sprattus sprattus) 

c)Almindelig pighaj (Squalus acanthias)

Artikel 2
Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for EU-fiskerfartøjer, der fisker i Sortehavet.

Artikel 3
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)"GFCM": Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet

b)"Sortehavet": det geografiske underområde 29 som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 10

c)"fiskerfartøj": et fartøj, der er udstyret til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer

d)"EU-fiskerfartøj": et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Unionen

e)"bestand": en biologisk ressource i havet, der forekommer i et givet forvaltningsområde

f) "samlet tilladt fangstmængde" (TAC):

i) i fiskerier, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, den mængde, der hvert år kan fanges af hver fiskebestand

ii) i alle andre fiskerier, den mængde der hvert år kan landes af hver bestand

g)"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland.

KAPITEL II
Fiskerimuligheder

Artikel 4
TAC'er og fordeling

I bilaget fastsættes TAC'er for EU-fiskerfartøjer, fordelingen af disse TAC'er blandt medlemsstaterne samt funktionelt tilknyttede betingelser, hvis det er relevant.

Artikel 5
Særlige fordelingsbestemmelser

Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, berører ikke:

a)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)supplerende landinger, jf. artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

d)de mængder, der er overført i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

e)nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 6
Betingelser for landing af fangster og bifangster, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen

Fangster og bifangster, der tages i fiskeriet efter pighvar, må kun opbevares om bord eller landes, hvis fangsterne er taget af EU-fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, og hvis den pågældende medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt.

KAPITEL III
Afsluttende bestemmelser

Artikel 7
Dataindberetning

Når medlemsstaterne som krævet i artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede mængder for de enkelte bestande, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 8
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1) Henstilling GFCM/39/2015/3 om en række foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri efter pighvar i Sortehavet vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på dens 39. møde (Milano, maj 2015).

(2) Henstilling GFCM/39/2015/4 om forvaltningsforanstaltninger for almindelig pighaj i Sortehavet vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på dens 39. møde (Milano, maj 2015).

(3) EUT L 19 af 19.1.2015, s. 1.

(4) EUT L 78 af 20.3.2013, s. 1.

(5) Rådets forordning (EU) 2015/106 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet.

(6) Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(8) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(9) Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.11.2015

COM(2015) 579 final

BILAG

til forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimulighederne for visse bestande i Sortehavet

BILAG

TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER GÆLDER TAC'ER ANGIVET PR. ART OG PR. OMRÅDE

I nedenstående skemaer fastsættes TAC'erne og kvoterne (i ton levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil.

Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navn. Med henblik på anvendelsen af denne forordning gives nedenfor en sammenlignende oversigt over de latinske navne og de almindeligt anvendte navne: