1.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 240/6

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens indsats for at støtte erhvervsfremmende banker og oprettelsen af investeringsplatforme som vigtige elementer i investeringsplanen for Europa. Udvalget kritiserer imidlertid, at Kommissionen, på trods af at den formelle definition af nationale erhvervsfremmende banker i princippet også omfatter regionale banker, udelukkende fokuserer på det nationale niveau og kun opfordrer til oprettelse af nye nationale erhvervsfremmende banker. Erhvervsfremmende banker, der arbejder på lokalt og regionalt niveau, fortjener ligeledes anerkendelse og opmærksomhed i investeringsplanen;

2.

minder om den definition af nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, der gives i forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, nemlig: »juridiske enheder, der udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som er tillagt bemyndigelse af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan til at udøve offentlig udviklingsvirksomhed eller erhvervsfremmende virksomhed«;

3.

gør opmærksom på, at erhvervsfremmende banker baseret på forskellige modeller spiller en vigtig rolle ved begrænsningen af den økonomiske og finansielle krises følgevirkninger, navnlig set i lyset af de reducerede offentlige investeringer på lokalt og regionalt niveau, som blev fremhævet i den seneste fælles rapport fra Det Europæiske Regionsudvalg og OECD;

4.

henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at der til fremme af investeringer, der har stor betydning for de lokale og regionale myndigheder, i nogle lande findes banker, som opererer på nationalt plan (f.eks. Frankrig og Polen), og hvis medejere i nogle tilfælde er lokale og regionale myndigheder (de nordiske lande og Nederlandene). I andre tilfælde (f.eks. i den tyske model) findes der imidlertid, ud over nationale erhvervsfremmende banker, regionale erhvervsfremmende banker, der helt eller delvist kontrolleres af den enkelte delstat, og som varetager en delstatsspecifik rolle. Modellen for disse erhvervsfremmende banker er forskellig alt afhængig af de historiske erfaringer og økonomiske betingelser i den enkelte stat eller region;

5.

påpeger, at de erhvervsfremmende institutter ikke altid er banker — i nogle lande er der tale om agenturer, investeringsselskaber eller investeringsfonde, der ofte er udstyret med risikovillig kapital, og også denne form for institutter, der ikke er banker, kunne spille en vigtig rolle i investeringsplanen for Europa;

6.

gør opmærksom på, at der på lokalt og regionalt niveau hidtil ikke står finansielle instrumenter til rådighed i alle medlemsstater og regioner, og at de disponible instrumenter og erfaringer ikke altid kan udnyttes optimalt, samtidig med at den private sektors inddragelse almindeligvis begrænser sig til gennemførelsen af kontrakter. Dette øger behovet for støtte til lokale finansieringsinstitutter, der arbejder med investeringsfremme;

7.

fremhæver, at der findes forskellige tilgange til oprettelsen af erhvervsfremmende banker. De allerede eksisterende banker blev oprettet på forskellig baggrund — nogle blev fra starten etableret som uafhængige institutter, mens andre udviklede sig fra at være afdelinger under offentlige banker;

8.

understreger, at oprettelsen af erhvervsfremmende banker og deres funktion som økonomi-, struktur- og socialpolitiske instrumenter bl.a. er nødvendig som en reaktion på en strukturel svaghed eller et svigt i markederne (også de regionale markeder) og er samtidig klar over, at det er vanskeligt at opstille en præcis definition af markedssvigt og evaluere disse; opfordrer derfor i denne forbindelse til en langsigtet, bred fortolkning af begrebet »markedssvigt«;

9.

henleder Kommissionens opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder skal have større indflydelse på valget af de finansielle løsninger, der skal tjene det lokale niveaus interesser. Den manglende hensyntagen til de lokale og regionale myndigheders holdninger resulterer ofte i støtte til investeringer, der ikke er kompatible med regionale operationelle programmer og lokale strategier;

10.

gør opmærksom på en betydelig skævhed i udviklingsgraden for de enkelte nationale erhvervsfremmende systemer, som resulterer i, at lande og regioner med en mindre udviklet tradition for denne form for bankvæsen udviser et systematisk efterslæb. Konsekvensen kan undertiden være en utilstrækkelig støtte til de lokale og regionale myndigheder og virksomhederne fra de nationale erhvervsfremmende banker, som bør decentralisere deres ydelser mere;

11.

er bekymret for, at en centraliseret model for udviklingsfremme, der udelukkende er baseret på en national bank og dennes lokale ikke-autonome filialer, ikke altid i tilstrækkelig grad tager højde for lokalsamfundenes behov, navnlig når der er tale om mindre udviklede regioner og tilfælde, hvor de lokale og regionale myndigheder kun har en beskeden indflydelse på den nationale erhvervsfremmende bank;

12.

er enig i, at modellen for udvikling af et system af erhvervsfremmende banker skal udvælges af de lokale og regionale myndigheder på grundlag af følgende overordnede mål og kriterier for evalueringen af effektiviteten på alle niveauer: imødegåelse af markedssvigt, varig forøgelse af antallet af arbejdspladser, varetagelse af lokalsamfundenes interesser og dermed fortsat indsats for indfrielse af offentlige målsætninger om økonomisk udvikling;

13.

er bekymret for, at Kommissionens krav om forhåndsvurderinger af nyoprettede erhvervsfremmende banker og deres nye finansielle produkter vil reducere deres kapacitet betydeligt og lægge hindringer i vejen for selve oprettelsen af sådanne banker på både nationalt og regionalt niveau. Desuden skal det i den forbindelse fremhæves, at det i mindre udviklede regioner ofte er vanskeligt at dokumentere et markedssvigt, idet regionens overordnede socioøkonomiske situation kan være udtryk for et generelt markedssvigt sammenlignet med mere udviklede regioner;

14.

håber, at samarbejdet mellem Det Europæiske Regionsudvalg og Den Europæiske Investeringsbank vil blive uddybet; opfordrer til oprettelse af et komplementært net af offentlige erhvervsfremmende banker, der respekterer nærhedsprincippet, for hermed at bidrage til skabelsen af synergier af økonomisk og social karakter; så gerne, at dette system fremmer den interregionale og internationale udveksling af erfaringer og viden og samtidig bidrager til at imødegå risikoen for en overdreven centralisering.

15.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til større inddragelse af de lokale myndigheder i oprettelsen af erhvervsfremmende banker og i deres aktiviteter samt i evalueringen af deres virkning i de regioner, der endnu ikke råder over egne støtteordninger. Dette kan enten opnås ved, at de lokale og regionale myndigheder får større indflydelse på nationale erhvervsfremmende bankers strategiske orientering og styring, eller ved, at de nationale erhvervsfremmende banker suppleres gennem etablering af regionale (lokale) erhvervsfremmende banker. Sidstnævnte ville samarbejde tæt med den nationale bank;

16.

mener, at det må være op til de nationale myndigheder i samråd med de regionale eller lokale myndigheder, og alt afhængigt af retssystemet i den enkelte medlemsstat, at vælge den konkrete model for udvikling af erhvervsfremmende banker i en region — dvs. spørgsmålet om, hvorvidt modellen med en dominerende national erhvervsfremmende bank er tilstrækkelig, eller om en decentral model med en større rolle til de lokale eller regionale finansieringsinstitutter eller erhvervsfremmende banker er bedre;

17.

er af den opfattelse, at beslutninger om etablering af et nyt institut kræver en grundig analyse af det hensigtsmæssige i nye institutionelle strukturer for at undgå unødigt bureaukrati og ressourcespild;

18.

henviser til, at hvis Kommissionen og EIB overvejer at oprette en systematisk ramme for støtte til grundlæggelse af sådanne nye regionale erhvervsfremmende banker, skal der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte lande og regioner, til bedste praksis og til støttestrukturer på området, og der skal også tages højde for de erfaringer, der er indhøstet af nystiftede banker. Det giver endvidere god mening at anvende de bedste institutionelle løsninger i mindre udviklede regioner under hensyntagen til de lokale forhold;

19.

peger på, at en efterfølgende evaluering af effektiviteten af allerede eksisterende og nystiftede regionale erhvervsfremmende banker på grund af den som regel flerårige tidsramme for de finansierede investeringsprojekter må være langsigtet, dvs. 10-15 år frem i tiden;

20.

anser det for nødvendigt at skabe en ramme for samarbejde mellem nystiftede langsigtede europæiske investeringsfonde (European Long-Term Investment Funds, ELTIF) og regionale erhvervsfremmende banker og andre lokale finansieringsinstitutter — de bør supplere hinanden i den langsigtede finansiering af lokale og regionale investeringer og ikke konkurrere med hinanden;

21.

anbefaler idéen om at oprette investeringsplatforme som middel til gennemførelse af investeringsplanen for Europa; men anser det i den forbindelse for væsentligt, at bidrag til investeringsplatformene i form af offentlige, nationale, lokale eller regionale midler ikke medregnes i rammerne for stabilitets- og vækstpagten;

22.

understreger, at Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank bør præcisere, hvilken rolle de regionale erhvervsfremmende banker og andre finansieringsinstitutter har i systemet af investeringsplatforme, der skal oprettes som værktøj til gennemførelse af investeringsplanen. De regionale erhvervsfremmende banker bør på basis af sektorspecifikke, men først og fremmest geografisk orienterede investeringsplatforme, samarbejde med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (European Fund for Strategic Investments, EFSI);

23.

mener, at principperne for regionale og lokale erhvervsfremmende bankers og andre finansieringsinstitutters samarbejde med Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (European Investment Advisory Hub, EIAH) bør præciseres og uddybes. Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning bør navnlig støtte de lokale myndigheder og de lokale erhvervsfremmende banker i deres projektforberedelse, rådgive i finansieringstekniske spørgsmål og yde bistand i forbindelse med vidensoverførsel. Derudover bør der være mulighed for, at EIAH ikke kun indgår partnerskabsaftaler med nationale banker, men også med regionale banker.