EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.11.2015

COM(2015) 800 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

UDKAST TIL BUDGETPLANER FOR 2016: OVERORDNET VURDERING

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Den finanspolitiske tilpasning i euroområdet ifølge de nationale planer

3. Oversigt over de enkelte udkast til budgetplaner

1. Indledning

For at forbedre samordningen af de økonomiske politikker i Den Økonomiske og Monetære Union skal euroområdets medlemsstater ifølge EU-lovgivningen forelægge udkast til budgetplaner for det kommende år for Kommissionen senest den 15. oktober 1 . I disse planer sammenfattes de budgetforslag, som regeringerne har forelagt de nationale parlamenter. Kommissionen afgiver en udtalelse om hver enkelt plan og vurderer, om den er i overensstemmelse med landets forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Den skal også give en samlet vurdering af budgetsituationen og udsigterne for euroområdet som helhed. Denne vurdering forelægges i nærværende meddelelse.

Seksten medlemsstater i euroområdet har sendt deres udkast til budgetplan for 2016 til Kommissionen inden den 15. oktober i overensstemmelse med bestemmelserne i den anden pakke om økonomisk styring, den såkaldte twopack. Grækenland og Cypern, som er de eneste lande i euroområdet, der stadig er omfattet af et makroøkonomisk tilpasningsprogram, er ikke forpligtet til at forelægge en plan, eftersom programmerne allerede indebærer en nøje finanspolitisk overvågning. Spanien forelagde allerede sit udkast til budgetplan i september, og Kommissionen vedtog sin udtalelse den 12. oktober.

Portugal har ikke indgivet et udkast til budgetplan, sådan som lovgivningen kræver det. Dette er ikke sket før og bør ikke gentage sig. Selv et udkast til budgetplan, der er baseret på en uændret politik, hvilket anses for acceptabelt i tilfælde af valg, giver værdifulde og transparente oplysninger om den bagvedliggende budgetudvikling, som gør det lettere at foretage en samlet undersøgelse af den overordnede finanspolitiske kurs i euroområdet og sikrer, at medlemsstaterne behandles lige.

Kommissionen respekterer i sine udtalelser medlemsstaternes budgetmæssige autonomi, men giver en objektiv politisk rådgivning, navnlig til nationale regeringer og parlamenter, for at gøre det lettere at vurdere, om budgetudkastene er i overensstemmelse med EU's finanspolitiske regler. Twopack'en omfatter en lang række redskaber, hvormed økonomisk politik og budgetpolitik kan behandles som spørgsmål af fælles interesse, sådan som det er hensigten ifølge traktaten.

Desuden opfordrede Rådet i juli 2015 Eurogruppen til at overvåge og samordne finanspolitikkerne for medlemsstaterne i euroområdet og den samlede finanspolitiske kurs for euroområdet med henblik på at sikre en vækstfremmende og differentieret finanspolitik 2 . Rådet henstillede, at medlemsstaterne i euroområdet - uden at afvige fra kravene i stabilitets- og vækstpagten - samordner finanspolitikken for at sikre, at den samlede finanspolitiske kurs i euroområdet er afstemt efter risiciene for den finanspolitiske holdbarhed og konjunkturforholdene. Denne henstilling er et fundament for Kommissionens vurdering.

Formålet med denne meddelelse er dobbelt. For det første gives der et samlet billede af budgetpolitikken i euroområdet ud fra en horisontal vurdering af udkastene til budgetplaner. Udgangspunktet herfor er den horisontale vurdering af stabilitetsprogrammerne, som finder sted om foråret, men der fokuseres på det kommende år snarere end på de mellemfristede finanspolitiske planer. For det andet giver meddelelsen en oversigt over udkastene til budgetplaner på landeplan, hvor det forklares, hvilken metode Kommissionen anvender i sin vurdering, særlig af overensstemmelsen med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ved vurderingen skelnes der mellem, om den pågældende medlemsstat er omfattet af den forebyggende del eller den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, og der ses også på stabilitets- og vækstpagtens krav vedrørende størrelsen af og udviklingen i den offentlige gæld.

2. Den finanspolitiske tilpasning i euroområdet ifølge de nationale planer

Overordnede resultater

Genopretningen efter den økonomiske og finansielle krise er gradvist ved at tage fart i euroområdet. Ifølge de makroøkonomiske antagelser, der fremgår af udkastene til budgetplaner, vil BNP i 2015 stige med 1,7 % i de seksten berørte medlemsstater (EA-16), dvs. lidt mere end de 1,4 %, der forventedes på tidspunktet for stabilitetsprogrammerne i april 2015 (tabel 1). For 2016 er vækstudsigterne stort set uændrede i forhold til i foråret, idet der forventes en vækst i BNP på 1,9 % i EA-16 mod 1,8 % ifølge stabilitetsprogrammerne. I takt med at opsvinget som forventet tager fart, bliver forskellen mellem den faktiske og den potentielle produktion mindre. Ifølge planerne forventes produktionsgabet i EA-16 at blive -1½ % af det potentielle BNP i 2015 og at indsnævres yderligere til -¾ % i 2016, efter at det har været helt oppe på -2½ % i 2013. Denne tendens er tydelig i langt hovedparten af medlemsstaterne, om end der er forskelle fra land til land. Inflationen forventes fortsat at være begrænset og stort set uændret siden foråret. Ifølge udkastene til budgetplaner vil inflationen ligge på 0,4 % i 2015, mens den forventes at stige til 1,1 % i 2016 (ingen ændring i forhold til stabilitetsprogrammerne).

Ifølge planerne vil det samlede budgetunderskud fortsat falde i år og næste år. I EA-16 forventes underskuddet at falde fra 2,4 % af BNP i 2014 til 1,9 % i 2015 3 . I 2016 forventes det samlede underskud blot at falde en anelse, til 1,7 % af BNP. Dette står i modsætning til det fald på 0,4 procentpoint i 2016, der forventedes ifølge stabilitetsprogrammerne. Sammen med de marginalt forbedrede makroøkonomiske udsigter tyder dette på, at det mindre fald i underskuddet skyldes en ringere finanspolitisk indsats (mere herom nedenfor). Imidlertid er en stigning i udgifterne i forbindelse med flygtningekrisen sandsynligvis en medvirkende faktor i visse medlemsstater.

Udkastene til budgetplaner bekræfter, at der - målt ud fra ændringen i den samlede strukturelle saldo over perioden 2015-16 - bliver tale om en fortsat pause i konsolideringen. Dette er stort set i overensstemmelse med fremskrivningerne for hele perioden 2015-16 i stabilitetsprogrammerne fra foråret (på daværende tidspunkt forventedes den strukturelle saldo at forblive uændret både i 2015 og i 2016). Stabilitetsprogrammerne afspejlede medlemsstaternes udkast til budgetplaner fra sidste efterår, som viste, at opbremsningen i konsolideringen i 2014 ville fortsætte i 2015. Ifølge udkastene til budgetplaner forventes der nu en forbedring af den strukturelle saldo i 2015 (¼ % af BNP), der dog vil blive fulgt af en forværring på ¼ % af BNP næste år 4 . Opbremsningen i den finanspolitiske konsolidering finder sted på baggrund af gradvis forbedrede, men stadig skrøbelige økonomiske udsigter og en indsnævring af produktionsgabet. Sammen med den omstændighed, at kun seks medlemsstater (og kun én af de største økonomier) regner med at nå eller overgå deres mellemfristede budgetmålsætning i begyndelsen af 2016 5 , tyder dette på, at den planlagte strukturelle tilpasning i 2016 ikke lever op til kravene i stabilitets- og vækstpagten. Den samlede tilpasning skal dog blot ses som en illustration herpå, eftersom den ikke viser de vigtige forskelle mellem medlemsstaterne hvad angår kravene i stabilitets- og vækstpagten, som er genstand for Kommissionens landespecifikke vurderinger.

Efter at have toppet med 92 % af BNP i 2014 vil den samlede gældskvote ifølge planerne falde en smule både i 2015 og i 2016, hvilket i det store hele er i overensstemmelse med fremskrivningerne i stabilitetsprogrammerne. Dette skyldes den nominelle vækst i BNP og en negativ stock flow-tilpasning (hvilket betyder, at gælden skal reduceres ved hjælp af andre faktorer end det offentlige underskud gælden) 6 . Den samlede gældskvote ligger på 89 % af BNP i 2016, men dækker over en bred vifte af nationale tal. Gældskvoten i de enkelte medlemsstater varierer fra 131 % af BNP i Italien til lige under 10 % af BNP i Estland. Data for Grækenland, Cypern og Portugal, der alle tre har et højt gældsniveau, er ikke medregnet. 

Tabel 1: Oversigt over økonomiske og budgetmæssige aggregater (EA-16) for 2015-16

Virkningen af flygtningekrisen

I en række af udkastene til budgetplaner nævnes de budgetmæssige virkninger af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge (Østrig, Belgien, Tyskland og Italien). Det er nærliggende at forelægge specifikke oplysninger om de mulige budgetmæssige udgifter, der er forbundet med flygtningekrisen, i udkastene til budgetplaner, men i betragtning af karakteren af den usædvanlige begivenhed 7 og den omstændighed, at det kun er medlemsstater i euroområdet, der forelægger budgetplaner, kan medlemsstaterne dog også indsende deres oplysninger i en anden form. Dette er der også behov for at kunne, da situationen hele tiden ændrer sig.

Den fleksibilitet, der er indbygget i stabilitets- og vækstpagten, giver mulighed for at tage hensyn til de ekstraordinære udgifter i et givet år i forbindelse med usædvanlige begivenheder uden for regeringens kontrol, både under den forebyggende og den korrigerende del af pagten. Den forebyggende del af pagten fastsætter udtrykkeligt, at der kan gives forudgående tilladelse til midlertidige afvigelser fra den påkrævede finanspolitiske tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Under alle omstændigheder kan der efterfølgende på grundlag af de foreliggende oplysninger ses bort fra sådanne afvigelser, forudsat at de i) er en følge af en usædvanlig begivenhed, der ii) ligger uden for medlemsstatens kontrol, og som iii) har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser og iv) ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. Den korrigerende del indeholder en lignende bestemmelse med hensyn til indledning af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, idet et uforholdsmæssigt stort underskud betegnes som exceptionelt, når det er en følge af "en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende indvirkning på de samlede offentlige finanser". I en sådan situation indledes proceduren ikke, dog forudsat at underskuddet forbliver tæt på 3 % af BNP. Uforudsete udgifter i tilknytning til tilstrømningen af flygtninge kan også tages i betragtning i vurderingen af "virkningsfulde foranstaltninger", når det vurderes, om henstillingen vedrørende et uforholdsmæssigt stort underskud er imødekommet.

Det bør understreges, at stabilitets- og vækstpagtens tilpasningskrav, både i den forebyggende og den korrigerende del, vedrører en ændring i den strukturelle saldo. Derfor bør den tilsvarende tilpasning i henhold til bestemmelserne om "usædvanlige begivenheder" (kun) afspejle det omfang, i hvilket sådanne begivenheder påvirker den årlige ændring i den strukturelle saldo, set i forhold til hvad der ellers ville være blevet konstateret, hvis der ikke havde været tale om en usædvanlig begivenhed. Kommissionen vil således i princippet anvende disse bestemmelser i stabilitets- og vækstpagten, når den (efterfølgende) vurderer den midlertidige afvigelse fra kravene i 2015 og 2016, der skyldes yderligere omkostninger i hvert af de to år, set forhold til det foregående år, på grund af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge. Hvor det er relevant, vil Kommissionens udtalelser om udkastene til budgetplaner indeholde en erklæring om, hvordan det vil kunne påvirke vurderingen af overensstemmelse, hvis der korrigeres for omkostningerne i forbindelse med flygtningekrisen.

Kommissionen vil foretage en endelig vurdering i hvert enkelt tilfælde, herunder af, hvilke beløb der kan komme i betragtning, på grundlag af de oplysninger, som myndighederne i de berørte medlemsstater forelægger. Budgetomkostningerne i forbindelse med tilstrømningen af flygtninge vil ikke blive betragtet som engangsforanstaltninger, da de ekstra udgifter ikke nødvendigvis er midlertidige og ekstraordinære. De bør også være direkte forbundet med flygtningestrømmen og en umiddelbar konsekvens heraf (f.eks. indkvartering og administrative omkostninger, lokal modtagelse, transport osv.) og være fratrukket eventuelle målrettede bidrag fra relevante EU-fonde (og generelt fra EU's budget).

Sammensætningen af den finanspolitiske tilpasning

I udkastene til budgetplaner regnes der kun med begrænsede ændringer i sammensætningen af de offentlige finanser i 2015-16 i euroområdet som helhed (tabel A5.5 og figur A5.1a-b i bilag 5). De offentlige udgifters andel af BNP forventes at falde med 0,6 procentpoint i 2016. Denne tilsyneladende store reduktion skyldes dog hovedsagelig konjunkturforholdene. Faktisk viser udgiftskvoten korrigeret for konjunkturvirkningen et fald på ¼ procentpoint. Denne reduktion opvejes af planlagte skattenedsættelser, som det ses af det kraftigere fald i den konjunkturjusterede indtægtskvote (- ½ procentpoint i 2016). Samlet betragtet har medlemsstaternes planer om at nedbringe udgifterne som en andel af den potentielle produktion således i vid udstrækning slået fejl i de seneste år. Kommissionens prognose fra efteråret 2015 (herefter "Kommissionens prognose") bekræfter det lille fald i den strukturelle udgiftskvote og det større fald i den strukturelle indtægtskvote, der forventes ifølge udkastene til budgetplaner. Den stort set ensartede skatteelasticitet, der afspejles af både udkastene til budgetplaner og Kommissionens prognose, viser, at faldet i indtægter skyldes statslige foranstaltninger (tabel A 5.6 i bilag 5).

Ud fra en vurdering af, om udgiftsplanerne samlet set har en vækstfremmende virkning, forventes den planlagte tilpasning ikke at skade vækstudsigterne på mellemlang sigt, selv om medlemsstaterne godt kunne vælge mere vækstfremmende måder at nedbringe udgifterne på. Ifølge planerne vil udgifterne i de fleste kategorier falde set i forhold til produktionen. De største fald ses inden for aflønningen af ansatte, sociale ydelser og det offentliges indkøb af varer og tjenesteydelser (figur A 5.2 i bilag 5). Desuden nyder medlemsstaterne godt af store besparelser på renteudgifterne (nærmere herom i næste afsnit). Da de mest produktive udgifter ikke påvirkes direkte, forventes den planlagte tilpasning ikke at skade vækstudsigterne på mellemlang sigt, selv om medlemsstaterne godt kunne vælge mere vækstfremmende måder at nedbringe udgifterne på. Navnlig kapitaludgifterne forventes også at dale. Kommissionens prognose er stort set på linje med budgetplanerne og bekræfter, at de største nedskæringer forventes i de sociale ydelser og de offentlige lønninger. Faldet i det offentliges indkøb af varer og tjenesteydelser bliver dog mindre ifølge Kommissionens prognose end i budgetplanerne. Kommissionen forventer også, at faldet i renteudgifterne vil være lidt større end det, der fremgår af udkastene til budgetplaner.

De foranstaltninger, der fremlægges i udkastene til budgetplaner, vil kun få en beskeden effekt på skattesammensætningen for hele EA-16 i 2015. Alle tre hovedkategorier (indirekte afgifter, direkte skatter og socialsikringsbidrag) forventes at falde som andel af BNP, uden at det dog ændrer deres relative vægt betydeligt. På indtægtssiden er Kommissionens prognoser på linje med udkastene til budgetplaner (figur A5.3 i bilag 5).

Udkastene til budgetplaner viser dog, at medlemsstaterne i euroområdet er fuldt bevidste om fordelene ved at mindske skattetrykket på arbejde, og mange medlemsstater er i færd med at planlægge eller gennemføre en række konkrete foranstaltninger (tabel 2). Mens mange foranstaltninger er relativt beskedne i betragtning af problemernes omfang, indeholder nogle af medlemsstaternes udkast til budgetplaner ambitiøse tiltag for at sænke skatten på arbejde, som sandsynligvis vil få en betydelig positiv indvirkning på væksten og beskæftigelsen. De mest omfattende reformer sker i de medlemsstater, der i øjeblikket har en forholdsvis høj skat på arbejde i forhold til EU-gennemsnittet, bl.a. Østrig, Belgien og Frankrig. Samtidig indfører nogle medlemsstater, der har relativt lave skatter på arbejde, også relevante foranstaltninger. Tiltagene er generelt fornuftigt målrettet, idet der fokuseres på de grupper, for hvem en høj skat på arbejde udgør den største hindring for beskæftigelse. I praksis indebærer dette normalt en skattenedsættelse for lavindkomstgrupperne, idet flere medlemsstater hæver skattefradraget, mens nogle nedsætter trækprocenten eller omlægger skatteskalaen for at mindske skattebyrden for lavtlønnede. Nogle medlemsstater sænker også skatten på mellemindkomster, mens de få skatteforhøjelser, der indgår i udkastene til budgetplaner, vedrører højindkomstgrupperne. De fleste udkast til budgetplaner indeholder ingen nærmere oplysninger om, hvordan skattelettelserne skal finansieres. I visse tilfælde synes en fuldstændig eller permanent finansiering ikke at være sikret fuldt ud.

Kommissionens 2015-efterårsprognose og udkastene til budgetplaner

Hvad angår de overordnede økonomiske og finanspolitiske udsigter bekræftes det billede, der tegner sig ud fra de seksten budgetplaner, stort set af Kommissionens prognose, som også peger i retning af et fortsat, om end beskedent økonomisk opsving under mere problematiske globale forhold. Ifølge Kommissionens prognose forventes realvæksten i BNP at ligge på 1,6 % i 2015 og at styrkes yderligere til 1,8 % i 2016. Den indenlandske efterspørgsel støttes for tiden af de lave oliepriser, en fortsat er relativt lav vekselkurs for euroen, en lempelig pengepolitik og en overvejende neutral finanspolitisk kurs. Samtidig er den underliggende dynamik i den indenlandske efterspørgsel fortsat træg. De globale økonomiske vilkår er blevet svækket, især i Kina og andre nye markedsøkonomier, og verdenshandelen er aftaget kraftigt. Der er desuden en række faktorer, der kan medføre lavere vækst end forventet ifølge Kommissionens prognose, såsom en yderligere forværring af verdenshandelen, større afsmittende virkninger af afmatningen i vækstøkonomierne end ventet og afsmittende virkninger via finansmarkederne.

De forbedrede økonomiske vilkår medfører også, at forskellen mellem den faktiske og den potentielle produktion fortsat mindskes ifølge Kommissionens prognose. Det negative produktionsgab på 2¼ % af det potentielle BNP i 2014 forventes indsnævret til 1¾ % i år og 1 % i 2016.

Forbedringen i vækstudsigterne afspejles ikke i prisudviklingen, da der som helhed fortsat er udsigt til dæmpet inflation. Ifølge Kommissionens prognose forventes HICP-inflationen at ligge på blot 0,1 % i år, men at stige til 1 % i 2016, hvilket afspejler en gradvis indsnævring af produktionsgabet og en meget lempelig pengepolitik. Renten antages at forblive på et historisk lavt niveau i 2016, idet der dog er betydelige forskelle medlemsstaterne imellem. Samtidig ventes opsparingen fortsat at være meget større end investeringerne i 2016, og euroområdets eksterne balance forventes at udvise et overskud på 3,6 % af BNP, hvilket kun er en anelse under niveauet i 2015 (3,7 % af BNP). Dette eksterne overskud, som er et af verdens største målt i værdi, skyldes kun delvis virkningerne af den lavere eurokurs og de lave råvarepriser. Det tyder også på en manglende indenlandsk efterspørgsel og på, at opsvinget i vid udstrækning afhænger af eksterne faktorer.

Det samlede budgetunderskud forventes at falde fra 2,0 % af BNP i 2015 til 1,7 % af BNP i 2016, mens den strukturelle saldo forbliver uændret i år og forringes en smule i 2016. Det skal dertil siges, at der i den manglende forbedring af den strukturelle saldo i 2015, som Kommissionen regner med, er indkalkuleret et forventet fald i renteudgifterne, som afspejler den omstændighed, at renten på statsobligationer er faldet kraftigt siden slutningen af 2013 og nåede et historisk lavpunkt i første halvdel af 2015. Som følge af de lavere rentesatser er de samlede rentebetalinger, som medlemsstaterne i euroområdet har foretaget, faldet i løbet af de sidste par år, idet store mængder gæld er blevet genfinansieret siden rentefaldet (bilag 4).

Samlet skønnes den strukturelle primære saldo derfor at blive forringet med ½ % af BNP i 2015. Tilsvarende forventer Kommissionen, at den lille strukturelle forværring i 2016 vil blive mere udtalt (-¼ % af BNP), når den vurderes ud fra den primære saldo. De ekstraordinære gevinster som følge af de historisk lave rentesatser på offentlig gæld giver medlemsstaterne mulighed for primært at konsolidere de offentlige finanser og — afhængigt af deres specifikke situation — at investere i infrastruktur og reformere deres økonomier 11 .

Mens det samlede billede af underskuddet i euroområdet stort set er det samme i henholdsvis udkastene til budgetplaner og Kommissionens prognose, kan der være forholdsvis store forskelle mellem de enkelte landes budgetplaner og Kommissionens prognose, af årsager, der varierer fra land til land. For de fleste landes vedkommende forudser Kommissionen, at underskuddet bliver højere end ifølge de respektive udkast til budgetplaner. Spændet i vurderingerne er størst med hensyn til Spanien, Belgien og Slovakiet (tabel A 5.1 og figur A 5.4 i bilag 5). I de øvrige tilfælde er medlemsstaternes fremskrivning af underskuddet højst 0,3 procentpoint højere end i Kommissionens, og for Tysklands, Estlands og Finlands vedkommende forventer Kommissionen endda et lavere underskud end i disse landes budgetplaner.

Kommissionen forventer en lidt højere samlet gæld end medlemsstaterne. Den samlede gældskvote ligger fortsat meget højt, men Kommissionen forventer, at den falder både i år og næste år og når ned på 90 % af BNP i 2016. Det bør imidlertid også anerkendes, at en stor del af gældsreduktionen i euroområdet skal tilskrives Tyskland. Hvis Tysklands tal holdes ude af beregningerne, betyder det, at den samlede gældskvote ifølge Kommissionens prognose blot stabiliseres i 2016 på 100 % af BNP. Her igen kan forskellene mellem udkastene til budgetplaner og Kommissionens prognose være større på medlemsstatsniveau, hvilket kan føres tilbage til forholdene i det enkelte land. De største forskelle vedrører Spanien og Irland (tabel A 5.3 og figur A 5.5 i bilag 5). I de fleste tilfælde er prognosespændet på mellem nul og 1 % af BNP.

Det kan ikke vurderes, om den samlede gældskvote for euroområdet opfylder stabilitets- og vækstpagtens krav, eftersom de medlemsstater, der er med i euroområdet, har forskellig status i forhold til stabilitets- og vækstpagten 12 . Imidlertid er otte af de medlemsstater i euroområdet, der har forelagt udkast til budgetplaner, omfattet af gældsreduktionsmålet. Ifølge Kommissionens prognose forventes seks af disse otte medlemsstater at opfylde målet.

Vurdering af den finanspolitiske tilpasning i euroområdet

Hvad angår omfanget af den strukturelle budgettilpasning bekræfter Kommissionens prognose, at den stort set neutrale finanspolitiske kurs i euroområdet vil fortsætte i 2016, efter at den finanspolitiske konsolidering praktisk talt er gået i stå siden 2014. Dette bekræftes af en alternativ måling af den diskretionære finanspolitiske indsats, som viser en lille forværring i budgetstillingen i både 2015 og 2016.

Med hensyn til hvilken kurs der er hensigtsmæssig på det samlede plan, bør udviklingen i budgetstillingen i 2015-16 vurderes ud fra de to målsætninger om langsigtet holdbarhed i de offentlige finanser og makroøkonomisk stabilisering på kort sigt. Langsigtet holdbarhed kræver, at den offentlige gæld bringes ind på en holdbar kurs og fastholdes der, idet det aktuelle gældsniveau og de forventede fremtidige udgifter i forbindelse med befolkningens aldring 13 tages i betragtning. En makroøkonomisk stabilisering kan blandt andet indebære, at produktionsgabet lukkes i et passende tempo på kort til mellemlang sigt, og i den nuværende situation endvidere ved, at udenlandske kilder til vækst afløses af indenlandske. De makroøkonomiske politiske instrumenter, der er til rådighed til at nå dette mål, er kun begrænset anvendelige under de nuværende pengepolitiske forhold, hvor de nominelle rentesatser allerede er næsten nede på nul, og inflationen er meget lav. Dermed får finanspolitikken endnu større betydning. En vurdering af den samlede finanspolitiske kurs i euroområdet i forhold til risiciene for holdbarheden og konjunkturforholdene tyder på, at det er nødvendigt at nedbringe den fortsat høje gældskvote yderligere uden at hæmme det økonomiske opsving, og idet man samtidig undgår en procyklisk finanspolitik. I denne forbindelse tyder Kommissionens foreløbige beregninger på, at en moderat konsolidering i 2016, således som krævet de landespecifikke henstillinger og i overensstemmelse med holdbarhedsindikatorerne, vil være forenelig med en reduktion af produktionsgabet. Derimod kan en finanspolitik, der tager sigte på at lukke produktionsgabet i et hurtigere tempo, modvirke en forbedring af holdbarheden og vise sig at være uforenelig med opfyldelsen af kravene i stabilitets- og vækstpagten.

Afvejer man de to målsætninger mod hinanden, forekommer den stort set neutrale samlede finanspolitiske kurs i euroområdet, der forventes i det kommende år, generelt at være hensigtsmæssig, når der også tages hensyn til de historisk lave rentesatser og det store overskud over for udlandet, der tyder på, at der er behov for en vis grad af efterspørgselsstøtte. Samtidig kan besparelserne som følge af den lave rente udgøre en risiko på grund af deres ikke-permanente karakter, hvis de anvendes til permanent at øge de offentlige udgifter eller sænke skatterne.

Bekymringerne vedrørende de offentlige finansers holdbarhed bekræftes af den lille forværring, der ifølge Kommissionens prognose for 2016 forventes for euroområdets strukturelle saldo. Det kan betyde, at de gennemsnitlige tilpasninger, der kræves af medlemsstaterne i euroområdet i henhold til stabilitets- og vækstpagten, ikke vil blive opfyldt 14 . Baggrunden er, at tilpasningen i de medlemsstater, der har problemer med de offentlige finansers holdbarhed, er meget svag eller endog negativ, og dette opvejes ikke af, at andre medlemsstater stadig ikke gør tilstrækkeligt brug af deres finanspolitiske råderum.

3. Oversigt over de enkelte udkast til budgetplaner

Kommissionens udtalelser om udkastene til budgetplaner fokuserer på overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten og henstillingerne udarbejdet på grundlag heraf. For medlemsstater, som er genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, ser Kommissionen i sine udtalelser på, hvilke fremskridt der er gjort med at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud for så vidt angår både målet for det offentlige underskud og for strukturel saldo. For medlemsstater, der er omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, vurderer Kommissionen i sine udtalelser opfyldelsen af - eller fremskridtene i retning af - den mellemfristede budgetmålsætning samt opfyldelsen af gældskriteriet for at se, om planerne er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og de finanspolitiske landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til medlemsstaterne i juli.

Alle de medlemsstater i euroområdet, der ikke er omfattet af et makroøkonomisk tilpasningsprogram, med undtagelse af Portugal, har forelagt deres udkast til budgetplaner den 15. oktober eller tidligere. Portugals manglende indsendelse af et udkast til budgetplan, der er baseret på en uændret politik, er ikke i overensstemmelse med den anden pakke om økonomisk styring, og Kommissionen opfordrer Portugal til at indsende et fuldstændigt udkast til budgetplan snarest muligt. Spanien forelagde allerede sit udkast til budgetplan i september, og Kommissionen vedtog sin udtalelse den 12. oktober.

Ingen af udkastene til budgetplan blev anset for at indebære en "særlig alvorlig overtrædelse" af budgetforpligtelserne som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 473/2013. Flere af de forelagte planer giver dog anledning til bekymring.

Tabel 2a og 2b sammenfatter vurderingerne af de enkelte landes udkast til budgetplaner, således som de fremgår af Kommissionens udtalelser vedtaget den 16. november, sammen med vurderingen af fremskridtene med reformerne vedrørende finanspolitisk styring. Vurderingerne er baseret på Kommissionens prognose fra efteråret 2015. For at gøre det lettere at sammenligne er vurderingen af udkastene til budgetplaner sammenfattet i tre brede kategorier, der har forskellig betydning afhængigt af, om de pågældende medlemsstater er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud eller ej:

Overensstemmelse: Ifølge Kommissionens prognose er der ikke behov for at tilpasse budgetplanerne inden for rammerne af den nationale budgetprocedure for at sikre overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens regler.

Bred overensstemmelse: Kommissionen opfordrer myndighederne til at træffe de fornødne foranstaltninger under den nationale budgetprocedure til at sikre, at budgettet i 2016 er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten ud fra følgende betragtninger:

For medlemsstater, der er genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud: Selv om målet for det offentlige underskud ifølge Kommissionens prognose vil blive opfyldt, er den finanspolitiske indsats tydeligt utilstrækkelig set i forhold til den anbefalede indsats, hvilket medfører risiko for manglende overensstemmelse med henstillingen vedrørende et uforholdsmæssigt stort underskud.

For medlemsstater, der er omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten: Ifølge Kommissionens prognose forventes det, at udkastet til budgetplan kan føre til en vis afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning eller tilpasningsstien i retning heraf, men det utilstrækkelige resultat i forhold til kravet vil ikke udgøre en væsentlig afvigelse fra den nødvendige tilpasning. Disse medlemsstater anses for at opfylde gældsreduktionsmålet, hvor det er relevant.

Risiko for manglende overensstemmelse Ifølge Kommissionens prognose forventes udkastet til budgetplan ikke at kunne sikre overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens krav. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til inden for rammerne af den nationale budgetproces at tage de nødvendige skridt til at sikre, at 2016-budgettet vil være i overensstemmelse med pagten ud fra følgende betragtninger:

For medlemsstater, der er genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud: Hvis Kommissionens prognose for 2016 bekræftes, vil det kunne føre til, at proceduren for korrektion af underskuddet optrappes, da hverken den anbefalede finanspolitiske indsats eller det anbefalede mål for det offentlige underskud forventes at blive opfyldt.

For medlemsstater, der er omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten: Ifølge Kommissionens prognose forventes en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning eller den påkrævede tilpasningssti i retning af denne målsætning i 2016 og/eller manglende overensstemmelse med gældsreduktionsmålet, hvor det er relevant.

Efter Kommissionens meddelelse om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten af 13. januar 2015 har Italien og Finland i deres udkast til budgetplan 15 anmodet om fleksibilitet med hensyn til at afvige fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning på grundlag af klausulen om strukturreformer og investeringsklausulen. Det skal bemærkes, at hvis der på nuværende tidspunkt indrømmes fleksibilitet, vil det ske uden for den normale cyklus af det europæiske semester og indebære en afvigelse fra den procedure, der er beskrevet i meddelelsen om fleksibilitet inden for stabilitets- og vækstpagten. Under alle omstændigheder vurderes det, at Finland på grund af en utilstrækkelig sikkerhedsmargen i forhold til underskudsreferenceværdien på 3 % af BNP på nuværende tidspunkt ikke kan indrømmes en midlertidig afvigelse i 2016. Hvad angår Italien ser det på grundlag af Kommissionens prognose ud til, at kriterierne for, at der kan indrømmes fleksibilitet i henhold til investeringsklausulen, er opfyldt. Kommissionen vil tage dette i betragtning i forbindelse med vurderingen af det næste stabilitetsprogram. Der vil navnlig blive lagt vægt på, om en afvigelse fra tilpasningsstien rent faktisk anvendes til at øge investeringerne, og på planerne for genoptagelse af tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Kommissionen vil også vurdere, om deres sker fremskridt med strukturreformerne i overensstemmelse med Rådets henstillinger.

I en række tilfælde (Østrig, Belgien, Tyskland og Italien) omtaler udkastene til budgetplaner de budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge. Som nævnt ovenfor giver den fleksibilitet, der er indbygget i stabilitets- og vækstpagten, mulighed for at tage hensyn til de forøgede (fra det ene år til det andet) ekstraordinære udgifter i forbindelse med usædvanlige begivenheder uden for regeringens kontrol (f.eks. ekstra udgifter som følge af en ekstraordinær stigning i tilstrømningen af flygtninge), både under den forebyggende og den korrigerende del af pagten. Kommissionen vil foretage en endelig vurdering, herunder af hvilke beløb der kan komme i betragtning, på grundlag af de oplysninger, som myndighederne i de berørte medlemsstater har forelagt, når den (efterfølgende) vurderer den midlertidig afvigelse fra kravene i 2015 og 2016.

Derudover har Kommissionen foretaget en foreløbig vurdering af graden af generel overensstemmelse med de reformer vedrørende finanspolitiske styring, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger fra 2015. Vurderingen af udkastene til budgetplaner er sammenfattet i fem brede kategorier: Der er tale om:

Ingen fremskridt: Medlemsstaten har hverken annonceret eller vedtaget foranstaltninger for at imødekomme den relevante landespecifikke henstilling.

Begrænsede fremskridt: Medlemsstaten har annonceret visse foranstaltninger for at imødekomme den relevante landespecifikke henstilling, men disse foranstaltninger forekommer at være utilstrækkelige og/eller risikerer ikke at blive vedtaget/gennemført.

Visse fremskridt: Medlemsstaten har annonceret eller vedtaget foranstaltninger for at imødekomme den relevante landespecifikke henstilling. Disse foranstaltninger er lovende, men de er endnu ikke alle blevet gennemført, og det er ikke sikkert, at de vil blive gennemført i alle tilfælde.

Væsentlige fremskridt: Medlemsstaten har vedtaget foranstaltninger, hvoraf størstedelen er gennemført. Disse foranstaltninger bidrager i høj grad til at imødekomme den relevante landespecifikke henstilling.

Fuld imødekommelse: Medlemsstaten har vedtaget og gennemført foranstaltninger, der imødekommer den relevante landespecifikke henstilling fuldt ud.

En samlet vurdering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger fra 2015, vil blive foretaget i 2016-landerapporterne samt i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen vedtager i maj 2016.

 
Tabel 2a: Oversigt over de enkelte udtalelser fra Kommissionen om udkastene til budgetplaner – Medlemsstater, der for øjeblikket er omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten

* Rapporten i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF af 27. februar 2015 konkluderede, at gældskriteriet på daværende tidspunkt burde betragtes som opfyldt.

** Hvis det nuværende skøn over de budgetmæssige virkninger af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge imidlertid trækkes ud af vurderingen, vil den forventede afvigelse fra den anbefalede tilpasningssti ikke længere være væsentlig.

*** Da det meddelte underskud for 2014 og det planlagte underskud for 2015 lå over traktatens referenceværdier, udsendte Kommissionen den 16. november 2015 en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, hvori den konkluderede, at gældskriteriet burde anses for opfyldt.

Tabel 2b: Oversigt over de enkelte udtalelser fra Kommissionen om udkastene til budgetplaner – Medlemsstater, der for øjeblikket er omfattet af den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten

Landet er i øjeblikket omfattet af pagtens korrigerende del, men vil fra 2016 kunne flyttes til den forebyggende del, hvis der opnås en rettidig og holdbar korrektion.

* * Kommissionen vedtog en udtalelse om Spaniens udkast til budgetplan den 12. oktober. Portugal har ikke indgivet et udkast til budgetplan for 2016 inden fristen den 15. oktober.

(1)

     Som fastsat i forordning (EU) nr. 473/2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet. Den er en af de to forordninger i den såkaldte "twopack", som trådte i kraft i maj 2013.

(2)

     Rådets henstilling af 14. juli 2015 om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik i de medlemsstater, der har euroen som valuta (EUT C 272 af 18.8.2015, s. 100).

(3)

     Når der henvises til medlemsstaternes planer, er data for 2014 baseret på tallene i udkastene til budgetplaner og omfatter derfor muligvis ikke de revisioner, der er foretaget af Eurostat som led i indberetningen under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i efteråret 2015.

(4)

     Forværringen i den samlede strukturelle budgetstilling i 2016 bekræftes af en alternativ måling af den diskretionære finanspolitiske indsats, også kendt som DFE, der tyder på en let negativ tilpasning ifølge udkastene til budgetplaner, sammenlignet med ¼ % af BNP ifølge fremskrivningen på tidspunktet for stabilitetsprogrammerne (tabel A 5.7 i bilag 5). DFE er en alternativ indikator for den finanspolitiske kurs, der er udviklet til analyseformål og adskiller sig fra de indikatorer, der bruges til at vurdere, om stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser er overholdt. Dens metode er "bottom up" på indtægtssiden og stort set "top down" på udgiftssiden. Yderligere oplysninger findes i del III af "Report on Public Finances in EMU 2013", European Economy, 4, 2013.

(5)

   Tyskland, Estland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene og Østrig. Desuden forventes to medlemsstater fortsat at være omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud næste år, nemlig Spanien og Frankrig.

(6)

     Den planlagte reduktion af den samlede gældskvote bliver meget mindre, hvis Tysklands tal lades ude af betragtning (-0,7 mod -2,5 procentpoint i 2015 og 2016 tilsammen).

(7)

     Finland indsendte også oplysninger om de forventede omkostninger, der er forbundet med det stigende antal flygtninge i 2015, i et brev med en beskrivelse af de øvrige relevante faktorer, der skal tages hensyn til, som led i landets rapport i henhold til art. 126, stk. 3, i TEUF.

(8)

      http://www.consilium.europa.eu/en/meetings/eurogroup/2014/07/07/ .

(9)

    http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ecofin/144872.pdf .

(10)

      http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2015/09/12-eurogroup-statement-structural-reform/ .

(11)

     Disse principper blev bekræftet af Eurogruppen den 5. oktober 2015: http://www.consilium.europa.eu/da/meetings/eurogroup/2015/10/05/ .

(12)

     De krav, der stilles til medlemsstaterne ifølge stabilitets- og vækstpagten, varierer afhængigt af, om de er omfattet af den korrigerende eller den forebyggende del, og hvorvidt deres gældskvote er over eller under 60 % af BNP.

(13)

     Ifølge Kommissionens holdbarhedsindikator S1, som viser den samlede indsats, der er nødvendig i perioden 2016-21 for at få den offentlige gæld ned på 60 % af BNP i 2030, idet der tages hensyn til eventuelle forpligtelser i forbindelse med befolkningens aldring, kræves der en tilpasning på ca. ¼ % af BNP i 2016 og de efterfølgende år.

(14)

     Beregningen af et samlet tilpasningskrav for euroområdet vanskeliggøres af en række faktorer, navnlig behandlingen af de lande, der overopfylder målene, og antagelserne om målet for den nominelle eller strukturelle tilpasning for medlemsstater, der er omfattet af den korrigerende del. I betragtning af kravet om en strukturel forbedring på mindst 0,5 % af BNP under den korrigerende del og et tilsvarende mål for tilpasningen under den forebyggende del, vil den lille forværring, som Kommissionen forventer for euroområdet, dog helt sikkert ikke leve op til det samlede krav.

(15)

     Finland anmodede formelt om fleksibilitet som led i sit ajourførte stabilitetsprogram, der blev forelagt den 28. september 2015 sammen med udkastet til budgetplan.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.11.2015

COM(2015) 800 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

UDKAST TIL BUDGETPLANER FOR 2016: OVERORDNET VURDERING

BILAG 1: Landespecifik vurdering af udkast til budgetplaner

Medlemsstater under den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten

Planer, der opfylder landets forpligtelser

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Tyskland, der p.t. er under stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, og som er underlagt gældsreglen, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Tysklands positive budgetsituation bør også give mulighed for yderligere offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning, som Rådet har anbefalet som led i det europæiske semester, og at afholde yderligere udgifter, der kan opstå som følge af den store tilstrømning af asylsøgere, men som endnu ikke har kunnet indregnes fuldt ud i budgetplanerne. Kommissionen finder også, at Tyskland har gjort begrænsede fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer myndighederne til at gå hurtigere frem.

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Estland, der p.t. er under den forebyggende del, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Luxembourg, der p.t. er under den forebyggende del, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Luxembourg har gjort begrænsede fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer myndighederne til at gå hurtigere frem.

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Nederlandene, der p.t. er under den forebyggende del, og som er underlagt overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til nøje at gennemføre budgettet for 2016. Kommissionen finder også, at Nederlandene har gjort visse fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer derfor myndighederne til at gå videre.

Efter at have taget højde for de yderligere oplysninger fra de slovakiske myndigheder mener Kommissionen, at udkastet til en budgetplan for Slovakiet, der p.t. er under den forebyggende del, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til nøje at gennemføre budgettet for 2016. Kommissionen finder også, at Slovakiet har gjort begrænsede fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer myndighederne til at gå hurtigere frem.

Planer, der er i bred overensstemmelse med pagten

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Belgien, der p.t. er under den forebyggende del, og som er underlagt overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet, er i bred overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra 2015 er der især risiko for en vis afvigelse fra tilpasningskursen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2016-budgettet er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Belgien har gjort visse fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring (herunder pensionssystemet, den finanspolitiske ramme og skattesystemet), og opfordrer derfor myndighederne til at gå videre.

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Letland, der p.t. er under den forebyggende del, er i bred overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra 2015 er der især risiko for en vis afvigelse fra tilpasningskursen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2016-budgettet er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Malta, der p.t. er under den forebyggende del, og som er underlagt gældsreglen, er i bred overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra 2015 er der især risiko for en vis afvigelse fra tilpasningskursen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2016-budgettet er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Malta har gjort visse fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende finanspolitiske styring, og opfordrer derfor myndighederne til at gå videre.

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Finland, der p.t. er under den forebyggende del, er i bred overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Især gælder det, at der er risiko for en vis afvigelse fra den nødvendige justering i retning af den mellemfristede målsætning i 2015 og 2016. Kommissionen opfordrer myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2016-budgettet er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Finland har gjort begrænsede fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer myndighederne til at gå hurtigere frem.

Planer med risiko for uoverensstemmelse

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Italien, der p.t. er under den forebyggende del, og som er underlagt overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet, risikerer ikke at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra 2015 er der især risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningskursen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016. Kommissionen vil fortsat nøje overvåge, om Italien overholder sine forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, især med hensyn til vurderingen af det næste stabilitetsprogram. I forbindelse med den overordnede vurdering af en eventuel afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning vil Kommissionen tage højde for de nævnte betragtninger om Italiens mulighed for fleksibilitet under pagten. Der vil navnlig blive lagt vægt på, om en afvigelse fra tilpasningsstien rent faktisk anvendes til at øge investeringerne, på planerne for genoptagelse af tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, og om der sker fremskridt med strukturreformerne under hensyntagen til Rådets henstillinger. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2016-budgettet er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Italien har gjort visse fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer derfor myndighederne til at gå videre.

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Litauen, der p.t. er under den forebyggende del, risikerer ikke at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra 2015 er der risiko for, at den nødvendige justering ikke kommer til at ske, og at der opstår en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2016-budgettet er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Litauen har gjort begrænsede fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer myndighederne til at gå hurtigere frem.

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Østrig, der p.t. er under den forebyggende del, og som er underlagt overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet, risikerer ikke at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Kommissionens efterårsprognose peger derudover på risikoen for en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016. Hvis det nuværende estimat over de budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge imidlertid trækkes ud af vurderingen, vil den forventede afvigelse ikke længere være væsentlig. Kommissionen opfordrer myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2016-budgettet er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Østrig har gjort begrænsede fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer myndighederne til at gå hurtigere frem.

Medlemsstater under den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten

Planer, der er i bred overensstemmelse med pagten

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Irland, der p.t. er under den korrigerende del, og som fra 2016 kan komme under den forebyggende del, hvis der sker en rettidig og holdbar justering af det uforholdsmæssigt store underskud, er i bred overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Ifølge Kommissionens prognose er der især risiko for en vis afvigelse fra udgiftsmålet i 2016. Kommissionen bemærker desuden, at de yderligere offentlige udgifter, der er bekendtgjort for de sidste tre måneder af 2015, kommer på et tidspunkt, hvor Irlands økonomi allerede vokser ekstraordinært hurtigt. Derfor gør Kommissionen opmærksom på de råd, der er givet i Rådets henstilling som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud af 7. december 2010 og i forbindelse med det europæiske semester om at bruge ekstraordinære indtægter til at nedbringe gælden hurtigere, og opfordrer myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger som led i den nationale budgetproces for at sikre, at 2016-budgettet er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Irland har gjort visse fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer derfor myndighederne til at gå videre.

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Frankrig, der p.t. er under den korrigerende del, er i bred overensstemmelse med pagtens bestemmelser ud fra målet for det samlede underskud, selv om den finanspolitiske indsats på alle måleområder ventes at ligge under det anbefalede niveau. Budgettet er baseret på underskuddet i 2014. som var bedre end forventet, og på bedre konjunkturbetingelser, hvilket bringer overholdelsen af Rådets henstilling af 10. marts 2015 i fare. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2016-budgettet er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Frankrig har gjort visse fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer derfor myndighederne til at gå videre.

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Slovakiet, der p.t. er under den korrigerende del, og som fra 2016 kan komme under den forebyggende del, hvis der sker en rettidig og holdbar justering af det uforholdsmæssigt store underskud, er i bred overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Der er især risiko for en vis afvigelse, der kan blive væsentlig, fra justeringsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2016-budgettet er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Slovakiet har gjort visse fremskridt med de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer derfor myndighederne til at gå videre.

Planer med risiko for uoverensstemmelse

Kommissionen finder, at udkastet til en budgetplan for Spanien, der p.t. er under den korrigerende del, risikerer ikke at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Forbedringen af det samlede underskud, der er planlagt i udkastet til budgetplanen for at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud i 2016 med en frist, der var fastsat i henstillingen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud fra 2013, er overvejende baseret på fornyet vækst i nominelt BNP med forholdsvis optimistiske vækstforudsætninger for 2016. Tilbageholdenhed med udgifterne spiller også en rolle, men nogle af de planlagte besparelser underbygges endnu ikke af konkrete foranstaltninger. Den finanspolitiske indsats ventes langt fra at nå det anbefalede niveau ud fra alle målekriterier. Ifølge Kommissionens ad hoc-indstilling ventes Spanien ikke at overholde de budgetmæssige mål for det samlede underskud, der er fastsat i henstillingen fra 2013 fra proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til nøje at gennemføre 2015-budgettet og tage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2016-budgettet er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. I lyset af de nævnte risici for, at pagten ikke overholdes, og at udkastet til budgetplanen ikke indeholder opdaterede og fuldt detaljerede foranstaltninger for de regionale regeringer, opfordres de nationale myndigheder til hurtigst muligt at indsende et opdateret udkast til en budgetplan, herunder fuldt specificerede regionale foranstaltninger. Kommissionen finder også, at Spanien har gjort visse fremskridt med at overholde de landespecifikke henstillinger, som Rådet udsendte som led i det europæiske semester 2015 vedrørende den finanspolitiske styring, og opfordrer derfor myndighederne til at gå videre.

BILAG 2: Metoder og antagelser, der ligger til grund for Kommissionens efterårsprognose fra 2015

I henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 473/2013 skal "Metoden og antagelserne i de seneste økonomiske prognoser fra Kommissionens tjenestegrene for hver enkelt medlemsstat, herunder estimater over de samlede budgetforanstaltningers virkning for økonomisk vækst, vedlægges den overordnede vurdering". De antagelser, der ligger til grund for Kommissionens efterårsprognose
fra 2015, og som er udarbejdet uafhængigt af Kommissionens personale, er forklaret i selve prognosedokumentet 1 .

Budgetdataene frem til 2014 er baseret på data, som medlemsstaterne indgav til Kommissionen inden den 1. oktober 2015, og som blev valideret af Eurostat den 21. oktober. Eurostat har tilbagetrukket sit forbehold over for kvaliteten af de data over det offentlige underskud, som var indberettet af Portugal, som var bekendtgjort i Eurostats pressemeddelelse i april 2015 på grund af usikkerheder ved de statistiske konsekvenser af rekapitaliseringen af Novo Banco i 2014. Eurostat har ikke foretaget nogen ændringer af de data, som er blevet indberettet af medlemsstaterne i efterårsrunden fra 2015. Eurostat har udtrykt forbehold over for kvaliteten af de data, Østrig har indberettet, hvad angår manglende overholdelse af periodeafgrænsningsreglerne for registrering af udgifter og indtægter, som krævet i ESA 2010.

For prognosen er foranstaltningerne til støtte for finansstabiliteten blevet registreret i overensstemmelse med Eurostats beslutning af 15. juli 2009 2 . Medmindre andet er indberettet af den pågældende medlemsstat, er de oplysninger om kapitaltilførsler, der er tilstrækkeligt kendskab til, blevet inddraget i prognoserne som finansielle transaktioner, dvs. at de har øget gælden, men ikke underskuddet. Statsgarantier for bankgæld og indlån er ikke indregnet i de offentlige udgifter, medmindre der er dokumentation for, at der er trukket på dem på det tidspunkt, hvor prognosen blev udarbejdet. Det skal dog bemærkes, at lån ydet til banker af staten eller andre enheder i den offentlige sektor normalt medregnes i statsgælden.

For 2016 er alle de budgetter, der er vedtaget af eller forelagt for de nationale parlamenter, samt alle andre foranstaltninger, der findes tilstrækkelige oplysninger om, taget med i betragtning. Navnlig er alle oplysninger i udkastene til budgetplaner, som blev indgivet inden midten af oktober, medtaget i denne prognose. For 2017 medfører antagelsen om "uændret politik", som anvendes i prognoserne, en
fremskrivning af indkomst- og udgiftstendenser og inddragelse af foranstaltninger, der er tilstrækkelig detaljeret kendskab til.

De europæiske aggregater for statsgælden i prognoseårene 2015-2017 offentliggøres på et ikkekonsolideret grundlag (dvs. ikke korrigeret for mellemstatslige lån). For at sikre sammenhæng i tidsrækkerne offentliggøres de historiske data på samme grundlag. For 2014 indebærer dette en gældskvote i euroområdet, som ligger 2,4 procentpoint over den konsoliderede offentlige gældskvote, som er offentliggjort i Eurostats pressemeddelelse 186/2015 af 21. oktober 2015 3 . Fremskrivningerne af statsgælden for de enkelte medlemsstater i 2015-17 indbefatter virkningen af garantier til EFSF 4 , bilaterale lån til andre medlemsstater og indskud i ESM's kapital som planlagt på skæringsdagen for prognosen.

Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra 2015 vil de samlede budgetmæssige foranstaltninger i udkastene til budgetplaner i 2015 tegne sig for omkring 0,1 % af BNP. Udgiftsbesparelserne anslås til at være på 0,2 % af BNP, mens indtægtsforanstaltningerne har en udgiftsøgende virkning på omkring 0,3 % af BNP. Samlet set vil indvirkningen på væksten på kort sigt være meget lille (under 0,1 procentpoint).

Det er vigtigt at udvise forsigtighed ved fortolkningen af dette skøn:

Hvis der ikke gribes ind over for finanspolitiske ubalancer, kan det føre til større skrøbelighed ved de finansielle aktiver og til større spreads og udlånsrenter med en negativ indvirkning på væksten.

Formålet med forordningen er, at virkningen af de foranstaltninger, der fremgår af udkastene til budgetplaner, skal evalueres. De foranstaltninger, der er truffet og trådt i kraft før udkastet til budgetplan, er derfor ikke inddraget i vurderingen (selv om de kan have indflydelse på prognosen).

Foranstaltninger, der får virkning i 2016, kan også kompensere for eksisterende
engangsforanstaltninger, der har en engangsvirkning i 2015, og for den tendentielle stigning i udgifterne. For EA-16 samlet set anslår Kommissionen engangsforanstaltninger til at være på
0,0 % af BNP i 2014 og den tendentielle stigning i udgifterne (målt som ændring i den
konjunkturkorrigerede udgiftskvote) ved uændret politik til 0 % af BNP.

BILAG 3: Følsomhedsanalyse

I henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 473/2013 omfatter "den samlede vurdering stresstest, der angiver risiciene for holdbarheden af de offentlige finanser i tilfælde af negative økonomiske, finansielle eller budgetmæssige udviklinger." Dette bilag indeholder derfor en følsomhedsanalyse af, hvordan offentlig gæld udvikler sig over for mulige makroøkonomiske chok (på vækst og rentesatser), og tager udgangspunkt i resultaterne fra stokastiske gældsfremskrivninger 5 . Analysen giver mulighed for at vurdere, hvordan den offentlige gæld risikerer at blive påvirket af risiciene for stigende eller faldende vækst i nominelt BNP, samt virkningerne af en positiv/negativ udvikling på finansmarkederne, som viser sig i lavere/højere låneomkostninger for regeringerne, og finanspolitiske chok, der påvirker deres budgetstilling. De referencescenarier, som chokkene bruges på, er de makroøkonomiske fremskrivninger fra Kommissionens efterårsudsigt og medlemsstaternes udkast til budgetplaner.

I stokastiske fremskrivninger vises usikkerheden ved de fremtidige makroøkonomiske betingelser sig ved en analyse af udviklingen af den offentlige gæld med udgangspunkt i et "centralt" gældsfremskrivelsesscenarie, hvilket svarer til henholdsvis Kommissionens efterårsprognosescenarie fra 2015 og UBP-prognosescenariet, jf. nedenstående figurer, der viser resultaterne for EA-16 (i begge tilfælde går den sædvanlige antagelse om uændret finanspolitik videre end prognosetidsrummet) 6 . De makroøkonomiske betingelser (kort- og langfristet rente på statsobligationer, vækstrate, den offentlige primære saldo), der danner udgangspunktet for de centrale scenarier, udsættes for en række chok, så man får den kegleformede fordeling af mulige gældsudviklinger, der vises i figuren nedenfor. Keglen afspejler en lang række mulige underliggende makroøkonomiske betingelser, idet væksten, renten og den primære saldo er stimuleret med op til 2 000 chok Størrelsen og korrelationen af chokkene afspejler variablernes historiske adfærd 7 . Det indebærer, at metoden ikke fanger usikkerhed i realtid, hvilket på nuværende tidspunkt kan være højere, især for produktionsgabet. Nedenstående figurer viser således sandsynlighedsbaseret information om gældsudviklingen i EA-16, og der er taget hensyn til eventuelle chok for væksten og rentesatserne i en størrelsesorden og korrelation, som afspejler tidligere observerede chok.

Den stiplede linje i figurerne viser den forventede gældsudvikling i det centrale scenario (der udsættes for diverse makroøkonomiske chok), mens den ubrudte sorte linje i midten er medianen for gældens fremskrevne udviklingskurs (som deler rækken af mulige udviklinger ved udsættelse for chok i to halvdele). Selve keglen dækker 80 % af de mulige gældsudviklinger opnået ved simulering af 2 000 chok på vækst og rentesatser (hvor den nederste og øverste linje, der afgrænser keglen, svarer til henholdsvis 10. og 90. percentil i fordelingen). Således udelukkes fra det skraverede område de simulerede gældsudviklinger (ca. 20 % af det hele), der skyldes mere ekstreme (mindre sandsynlige) chok eller "halebegivenheder". De forskelligt skraverede områder i keglen repræsenterer de forskellige andele af den samlede fordeling af mulige gældsudviklinger. Det mørkeblå område (afgrænset ved 40. og 60. percentil) omfatter 20 % af de mulige gældsudviklinger, der ligger tættest på det centrale scenario.

Graf A3.1: Figurer over stokastiske fremskrivninger af den offentlige gæld med udgangspunkt i scenarierne for Kommissionens prognose og for udkastene til budgetplaner (UBP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose fra 2015, udkastene til budgetplaner for 2016 og beregningerne fra Kommissionens tjenestegrene.

For både Kommissionens prognose og UBP-scenariet udviser figurerne en sandsynlighed på 50 % for, at gældskvoten i EA-16 i 2016 bliver værre end forudset som følge af negative makroøkonomiske chok 8 . Når der tages højde for både positive og negative risici for væksten og betingelserne på finansmarkederne i de to scenarier, ligger gælden i EA-16 i 2016 med 80 % sandsynlighed mellem 87 % og 94-95 % af BNP (idet keglen viser 80 % af de mulige simulerede gældsudviklinger). De nedre og øvre grænser for gældskvotens interval i 2016 er højere i Kommissionens scenario end i UBP-scenariet på grund af en forskel på 1 procentpoint mellem de respektive centrale prognoser, som der anvendes chok på (en gældskvote over 91 % i Kommissionens scenario over for 90,4 % i UBP-scenariet).

De nuværende udkast til budgetplaner har en tidshorisont frem til 2016 - derefter tyder simulationen på en begrænset forskel mellem de fremskrivninger af gældskvoter under chok, der findes i Kommissionens scenario og scenariet for udkastene til budgetplaner. I slutningen af tidshorisonten for fremskrivningen i figurerne (2020) vil der være 50 % sandsynlighed for, at gældskvoten ligger over 84 % og 85 % i henholdsvis UBP-scenariet og Kommissionens scenario. Den lille forskel skyldes hovedsageligt, at den strukturelle primære saldo i UBP-scenariet holdes konstant på et højere niveau end i Kommissionens scenario.

Vær opmærksom på, at eftersom størrelsen og korrelationen af chokkene afspejler variablernes historiske adfærd, så fanger metoden ikke usikkerhed i realtid, som netop kan forekomme i forbindelse med vurdering af produktionsgabet. Den tidligere erfaring med betydelige justeringer af estimater over produktionsgab, ofte i retning af lavere potentiel produktion end forventet i realtid, viser, at der er en yderligere kilde til risici for kommende gældsudviklinger, som ikke fremgår af de forudgående analyser.

BILAG 4: Nuværende situation med lave rentesatser

Seneste udvikling

Den effektive rente på statsobligationer i euroområdet er faldet drastisk siden ultimo 2013 og nåede et historisk lavpunkt i andet halvår af 2015 for derefter igen at stige i sommermånederne. Imidlertid ligger renten stadig pænt under det langsigtede gennemsnit med et afkast på tiårige obligationer fra 0,51 % til 1,64 % for euroområdets fire største medlemsstater 9 .

Som resultat af den lavere rente er landenes samlede renteudgifter også faldet i de seneste år. For
EA-16 som helhed faldt renteudgifterne fra 2,9 % af BNP i 2012 til 2,3 % i 2015, og de ventes at ligge uændret i år ud fra dette års udkast til budgetplaner. Det største fald i renteudgifterne fra 2012 til 2016 ses i Irland (-1,1 % af BNP), Italien (-1,0 %), Belgien (-0,9 %) og Tyskland (-0,8 %), mens Slovenien som det eneste land har oplevet stigende renteudgifter (+0,9 % af BNP) i samme periode på baggrund af en stor stigning i statsgælden. Kommissionens efterårsprognose fra 2015 svarer stort set til medlemsstaternes forventninger, og den største forskel for 2016 svarer til 0,1 % af BNP.

Det drastiske fald i renteniveauet og det efterfølgende fald i rentebetalingerne var i stort omfang ikke forudset af medlemsstaterne. En gennemgang af de tidligere stabilitetsprogrammer og de nuværende udkast til budgetplaner kaster mere lys over de (uventede) besparelser som følge af de nuværende lave rentesatser. På aggregeret EA-16-niveau havde stabilitetsprogrammerne for 2013 forudset, at rentebetalingerne ville stige med 0,1 % af BNP fra 2012 til 2016. Derimod blev den faldende rente gradvis medregnet i udgaverne fra 2014 og 2015, som viste, at renteudgifterne i denne periode ville falde med henholdsvis 0,2 % og 0,7 % af BNP. Den seneste fremskrivning bekræftes også af udkastene til budgetplaner. Selv om faktorer som gældsudviklingen, gældens løbetidsprofil og statistiske omklassificeringer (f.eks. overgangen til ENS 2010-standarden for nationalregnskaber) kan have spillet en rolle, afspejler de på hinanden følgende revisioner af renteudgifterne overvejende det uventede rentefald.

Konsekvenser for statsfinanserne

Det gradvise fald i renteudgifterne er sket sammen med en væsentlig mindre forbedring i den mellemfristede budgetstilling målt i den strukturelle primære saldo. I stabilitetsplanerne for 2013 blev der regnet med en forbedring af den strukturelle primære saldo på 1,75 % af BNP i perioden 2012-2016 (figur A4.1). Forbedring ud fra udkastene til budgetplaner ventes reelt at blive 0,25 % af BNP. Dette antyder, at den planlagte reduktion af den strukturelle primære saldo aggregeret set ikke er sket. Dette har udlignet det uventede fald i medlemsstaternes rentebetalinger for den samme periode.

Figur A4.1: Ændringer i strukturel (primær) saldo og renteudgifter i 2012-2016 ifølge regeringernes planer

Bemærk: Grafen viser de kumulative ændringer i den strukturelle primære saldo, i renteudgifter og i den strukturelle saldo i 2012-2016 i EA-16 ud fra stabilitetsprogrammerne for 2013, 2014 og 2015 (henholdsvis SP13, SP14 og SP15) og dette års udgaver af udkast til budgetplaner (UBP16).

Kilde: Medlemsstaternes programmer/planer og beregninger fra Kommissionens tjenestegrene.

Den mindre forbedring af den aggregerede (primære) saldo er sket på baggrund af en længere periode med lav inflation og lav vækst i produktionen, hvilket igen har haft konsekvenser for statsfinanserne. Faldet i rentesatserne står i forbindelse med de seneste års meget lave vækst i nominelt BNP. Dette har påvirket de samlede saldi negativt ad flere veje og har ført til et fald i indtægterne, der er meget større end et eventuelt fald i de primære udgifter. Dette kan ikke forventes at blive afspejlet fuldt ud i den almindelige konjunkturjustering af de samlede saldi, som f.eks. skyldes, at indtægterne påvirkes anderledes af den økonomiske vækst, eller fordi udgifterne reagerer langsommere på prisudviklingen. Derudover har den lave vækst i nominelt BNP direkte indflydelse på den offentlige gæld i forhold til BNP. Samlet set gælder det, at de primære saldi, som er værre end forventet, sammen med en sneboldeffekt, der formentlig er større end forventet, som måler den samlede konsekvens af renteudgifterne og den økonomiske vækst for ændringen i gældskvoten, viser et meget mindre positivt billede end udviklingen i renteudgifterne i sig selv.

Udsigter og sårbarhed

Inden for euroområdet vil rente- og afdragsbetaling formentlig ligge historisk lavt i de kommende år. Der er blevet genfinansieret store gældsposter siden faldet i rentesatserne, og den effektive rente på statsobligationer ventes at ligge forholdsvis lavt i et stykke tid på baggrund af forventet lavvækst, stor privat efterspørgsel efter sikre aktiver, og ECB's udvidede program for aktivopkøb (der som minimum skal løbe frem til september 2016).

Den fremtidige udvikling i rentesatserne vil påvirke rentebetalingerne forskelligt, afhængigt af gældens løbetidsprofil. Andelen af udestående gæld, der skal fornyes i de kommende år, kan give et fingerpeg om, hvor meget de enkelte medlemsstater kan få yderligere gavn af de lave renter, hvis situationen forbliver den samme, og samtidig kaste lys over, hvor meget medlemsstaterne påvirkes, hvis renteniveauet stiger væsentligt. I dette tilfælde er situationen meget forskellig i de enkelte lande. Den del af gælden, der skal fornyes senest i 2018, svinger fra 0 % i Luxembourgs tilfælde til 44 % i Spaniens (figur A4.2)  10 . Derudover skal medlemsstaterne kunne finansiere fremtidige underskud, i takt med at de opstår.

Figur A4.2: Procentdel af gæld, der senest forfalder i 2018

Bemærk: Data pr. 18. september 2015 over statsgæld, der forfalder. Dækning: Stater.

Kilde: Bloomberg og beregninger fra Kommissionens tjenestegrene.

Medlemsstaternes mellemfristede planer vurderes til at bygge på forholdsvis forsigtige forudsætninger. 2015-udgaven af stabilitetsprogrammerne lader til at stemme overens med en gradvis stigning i den lange rente på statsobligationer, hvilket må betragtes som en rimelig forudsætning, i forskellig grad blandt medlemsstaterne 11 . En række lande med stor gæld lod til at være særlig udsatte for risici i forbindelse med renteniveauet. Omvendt gælder det, at hvis rentesatserne mod forventning skulle konvergere til niveauet i 2000-2010 allerede inden udløbet af programmerne (dvs. i 2018), ville renteudgifterne stige med ca. 0,5 % af BNP i forhold til programmerne. I et mere negativt scenario gælder det i endnu højere grad, at hvis rentesatserne skulle stige til samme niveau som under statsgældskrise, ville stigningen i renteudgifterne ligge endnu højere.

BILAG 5: Figurer og tabeller

Tabel A5.1: Samlet underskud (% af BNP) i EA-16 ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP), og Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM)

Tabel A5.2a: Ændringer i strukturel saldo (% af BNP) i EA-16 ifølge stabilitetsprogrammerne (SP) udkastene til budgetplaner (UBP), og Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM) 12

Tabel A5.2b: Ændringer i strukturel saldo (% af BNP) i EA-16 ifølge stabilitetsprogrammerne (SP) udkastene til budgetplaner (UBP), og Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM) 13

Tabel A5.3: Gældskvote (% af BNP) i EA-16 ifølge stabilitetsprogrammerne (SP) udkastene til
budgetplaner (UBP), og Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM)

Tabel A5.4: Real BNP-vækst (% af BNP) i EA-16 ifølge stabilitetsprogrammerne (SP)
udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM)

Tabel A5.5: Sammensætning af finanspolitisk konsolidering i 2014 og 2015 for EA-16 ifølge
stabilitetsprogrammerne (SP) udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens
efterårsprognose fra 2015 (KOM) 14

Tabel A5.6: Kortfristede elasticiteter bag indtægtsfremskrivninger for 2016 i EA-16: udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM) og OECD

Bemærk: sammenligningen mellem de elasticiteter, der er afledt af UBP og Kommissionens prognose, på den ene side, og OECD's elasticiteter, på den anden side, bør fortages med omhu. De to første er nettoelasticiteter i BNP-væksten, hvorimod sidstnævnte strengt taget er beregnet i forhold til outputgabet. Forskellene er generelt ikke så store.

Tabel A5.7: Skønsmæssige finanspolitiske tiltag: udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM) og stabilitetsprogrammerne (SP) 15

Figur A5.1a: Forventede ændringer i udgiftskvoter for 2016 i EA-16: udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM)

Figuren viser ændringerne i udgiftskvoter (til venstre) mellem 2015 og 2016. Udgiftsniveauet til højre er fremskrivningen af udgiftskvoten i 2015 fra Kommissionens prognose. Dette tal adskiller sig kun en anelse fra estimaterne i udkastene til budgetplaner, som ændringen i udgifter på grundlag af UBP'erne beregnes ud fra.

Figur A5.1b: Forventede ændringer i indtægtskvoter for 2016 i EA-16: udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM)

Figuren viser ændringerne i indtægtskvoter (til venstre) mellem 2015 og 2016. Indtægtsniveauet til højre er fremskrivningen af Kommissionens prognose for indtægtskvoten i 2015. Dette tal adskiller sig kun en anelse fra estimaterne i udkastene til budgetplaner, som ændringen i udgifter på grundlag af UBP'erne beregnes ud fra.

Figur A5.2: Forventede ændringer i de vigtigste udgiftstyper (% af BNP) for 2016 i EA-16: udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM)

Figuren viser bidragene fra de vigtigste udgiftskomponenter til de forventede ændringer i udgiftskvoterne.

Figur A5.3: Forventede ændringer i de vigtigste skatteindtægtstyper (% af BNP) for 2016 i EA-16: udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM)

Figuren viser bidragene fra de vigtigste indtægtskomponenter til de forventede ændringer i indtægtskvoterne.

Figur A5.4: Sammenligning af den samlede offentlige saldo (% af BNP) forventet for 2016 i
henhold til Kommissionens efterårsprognose fra 2015 (KOM) og udkastene til budgetplaner (UBP)

Grafen viser de nominelle budgetsaldi for 2016 fra Kommissionens prognose (horisontal akse) over for de i UBP planlagte budgetsaldi (vertikal akse). Medlemsstaterne over (under) bisektorlinjen er dem, hvor
Kommissionen forudser en højere (lavere) nominel saldo end den, der fremgår af UBP.

Figur A5.5: Dekomponering af forskellene i gældsmål (% af BNP) for 2016 mellem
Kommissionens efterårsprognose fra 2015 og udkastene til budgetplaner

Figuren bryder de fremskrevne forskelle i gældskvoten op i forskelle i basiseffekt, primære saldi, stock-flowjusteringer og sneboldeffekt. Sneboldeffekten er forskellen mellem fremskrevne vækstrater og rentesatser.

(1)

     De metodologiske antagelser, der ligger til grund for Kommissionens efterårsprognose fra 2015, findes på: http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/european_economy/forecasts/index_en.htm ).

(2)

     Findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1015035/2041337/FT-Eurostat-Decision-9-July-2009-3--final-.pdf .

(3)

     Findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/7036737/2-21102015-AP-EN.pdf .

(4)

     I overensstemmelse med Eurostats beslutning af 27. januar 2011 om den statistiske registrering af transaktioner, der gennemføres af EFSF, som findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/5034386/2-27012011-AP-EN.PDF .

(5)

     Den her anvendte metode til stokastiske fremskrivninger af offentlig gæld er beskrevet i Europa-Kommissionens rapport om finanspolitisk holdbarhed fra 2012, afsnit 3.3.3, og i Berti K. (2013), "Stochastic public debt projections using the historical variance-covariance matrix approach for EU countries", European Economy Economic Paper No. 480.

(6)

     Det betyder, at den strukturelle primære saldo i-EA-16 forventes at forblive konstant ved den sidste forudsete værdi - lidt over overskuddet på 1 % i 2016 i henhold til scenarierne i udkastene til budgetplaner sammenlignet med et overskud på 1 % i 2017 i Kommissionens scenario – i resten af fremskrivningstidsrummet.

(7)

     Det antages, at chokkene følger en fælles normal fordeling.

(8)

     I 2016 svarer den stiplede linje, som er prognoser for det centrale scenario i de to ovenstående figurer,  i henholdsvis UBP-scenariet og Kommissionens scenario, til den linje, der angiver 50. fordelingspercentil (hvilket betyder, at 50 % af de mulige værdier for gældskvoten i 2016 vil ligge over den forudsete værdi).

(9)

     Effektiv rente på tiårige obligationer pr. 23. oktober 2015, 18:25. Kilde: Bloomberg.

(10)

     Data pr. 18. september 2015 over statsgæld, der forfalder. Dækning: Stater. Kilde: Bloomberg. Bemærk, at tallet for visse lande som f.eks. Spanien omfatter gæld, der er udstedt af andre organer og garanteret af centralregeringen, hvilket kan påvirke sammenligninger landene imellem.

(11)

     Dette er beskrevet mere detaljeret i "The 2015 Stability and Convergence Programmes: an Overview", European Economy, Institutional Paper, 2. juli 2015.

(12)

   Konjunkturkorrigerede saldi eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger fra SP'er og UBP'er er genberegnet af Kommissionen ud fra oplysningerne i programmerne/planerne efter den i fællesskab aftalte metode.

(13)

   Konjunkturkorrigerede saldi eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger fra SP'er og UBP'er er genberegnet af Kommissionen ud fra oplysningerne i programmerne/planerne efter den i fællesskab aftalte metode.

(14)

   Konjunkturkorrigerede indtægts- og udgiftskvoter og konjunkturkorrigerede saldi eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger fra SP'er og UBP'er er genberegnet af Kommissionen ud fra oplysningerne i programmerne/planerne efter den i fællesskab aftalte metode.

(15)

   DFE er en alternativ indikator for den finanspolitiske stilling, der er udviklet til analyseformål og adskiller sig fra de indikatorer, der bruges til at vurdere, om stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser er overholdt. Dens metode er "bottom up" på indtægtssiden og stort set "top down" på udgiftssiden. Læs mere i del III af "Report on Public Finances in EMU 2013", European Economy, 4, 2013.