EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.11.2015

COM(2015) 751 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Refit-evaluering af Rådets direktiv 91/477/EF af 18. juni 1991, som ændret ved direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 om erhvervelse og besiddelse af våben

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Refit-evaluering af Rådets direktiv 91/477/EF af 18. juni 1991, som ændret ved direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 om erhvervelse og besiddelse af våben

1. Indledning

1) Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben blev vedtaget den 18. juni 1991 1 og ændret ved direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 2 (direktivet om skydevåben).

2) I artikel 17 i direktivet om skydevåben er det fastsat, at "Kommissionen aflægger inden den 28. juli 2015 rapport til Europa- Parlamentet og Rådet om situationen som følge af direktivets anvendelse, eventuelt ledsaget af forslag". Med henblik på at forberede rapporten iværksatte Kommissionen en evalueringsundersøgelse foretaget af eksterne konsulenter. Evalueringen, der blev afsluttet i december 2014 3 , indeholder en omfattende analyse af direktivets gennemførelse samt en analyse af lovgivningens virkning ud fra fem vigtige evalueringskriterier. Den indeholder også specifikke anbefalinger, opstillet på grundlag af resultaterne, vedrørende forbedringer rettet enten til Kommissionen eller til medlemsstaternes myndigheder eller til begge parter. Denne evaluering er knyttet til Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit) 4 .

3) Ved afslutningen af evalueringsundersøgelsen opfordrede Kommissionen medlemmerne af det udvalg, der er nedsat i henhold til direktivets artikel 13a (Udvalget for skydevåben), og som repræsenterer EU's 28 medlemsstater og de fire EØS 5 - og EFTA 6 -lande 7 , til at fremsætte bemærkninger og fremlægge en vurdering af sine resultater og anbefalinger. Udvalgets medlemmer afgav mundtlige tilbagemeldinger på udvalgsmøderne den 18. december 2014 og den 25. marts 2015, og disse blev suppleret med skriftlige indlæg fra visse medlemsstater (Belgien, Frankrig, Sverige og Det Forenede Kongerige).

4) Den endelige rapport om evalueringen blev fremlagt umiddelbart inden de dramatiske begivenheder i Paris og København i januar 2015. Denne udvikling har fremhævet eksistensen af påtrængende sikkerhedsspørgsmål på EU-plan. På mødet i Udvalget for skydevåben i marts 2015 opfordrede Kommissionen medlemsstaternes repræsentanter til ikke kun at fremsætte bemærkninger til evalueringens konklusioner, men også til at gøre opmærksom på andre mulige problemer vedrørende gennemførelsen af direktivet om skydevåben, som er knyttet til de seneste dramatiske begivenheder, og som ikke har kunnet påpeges af konsulenterne.

5) Formålet med denne rapport er at beskrive resultaterne af evalueringen, supplere dem med indkomne tilbagemeldinger og fremlægge Kommissionens kritiske vurdering. Rapporten beskriver indledningsvis baggrunden for direktivet om skydevåben og de vigtigste bestemmelser heri. Den beskriver metoden for og resultaterne af evalueringen, bedømt ud fra fem evalueringskriterier (effektivitet, nyttevirkning, forenelighed, relevans, EU-merværdi), samt dens anbefalinger. Rapporten giver også en kritisk vurdering af resultaterne. Endelig angiver den, hvilke initiativer Kommissionen kan overveje at tage med henblik på at løse de problemer, som blev fremhævet i evalueringen og bekræftet ved medlemsstaternes tilbagemeldinger.

2. Baggrund

6) Direktivet om skydevåben regulerer erhvervelse, besiddelse og kommerciel udveksling inden for EU af civile skydevåben (f.eks. skydevåben til jagt og konkurrenceskydning). Direktivet fastsætter fælles minimumsstandarder, som medlemsstaterne skal gennemføre i deres nationale våbenlovgivning, og sigter mod at skabe balance mellem målene for det indre marked (grænseoverskridende bevægelighed for skydevåben) og sikkerhedspolitiske mål (et højt niveau for sikkerhed og beskyttelse mod strafbare handlinger og ulovlig handel) i EU.

7) Direktiv 91/477/EØF udgjorde oprindeligt en ledsageforanstaltning for gennemførelsen af det indre marked. Afskaffelsen af kontrollen for våbenbesiddelse ved passage af Fællesskabets indre grænser gjorde det nødvendigt at indføre effektive regler for kontrol, der skal gennemføres i medlemsstaterne. Til dette formål indeholder direktivet bestemmelser om erhvervelse og besiddelse af skydevåben og overførsel af skydevåben mellem medlemsstaterne. Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at indføre strengere regler end dem, der er fastsat (artikel 3).

8) Kommissionen forelagde i 2000 Europa-Parlamentet og Rådet en første rapport om vurdering af gennemførelsen af direktiv 91/477/EØF i medlemsstaterne 8 . Denne rapport fastslog, at medlemsstaterne og de interesserede parter mente, at den retlige ramme, der er skabt med direktivet, i sin helhed er tilstrækkelig. Imidlertid blev der identificeret en række væsentlige problemer i forbindelse med den nationale gennemførelse af direktivet, f.eks.: problemer i forbindelse med udveksling af oplysninger; forskelle mellem og kompleksiteten i nationale lovgivninger, administrative bestemmelser og godkendelsesprocedurer; forskelle i klassificeringen af skydevåben til jagt og sport og administrative byrder for SMV'er. Dette har vist, at der er behov for en præcisering af visse bestemmelser (f.eks. definitionen af visse typer våben, nærmere bestemt inaktiverede og antikke våben) med henblik på at sikre en mere ensartet anvendelse af direktivet.

9) Denne rapport blev forelagt, mens Kommissionen forhandlede om De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af skydevåben 9 (FN's våbenprotokol) på vegne af EU's medlemsstater inden for rammerne af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Protokollen skulle fastsætte nye regler for især sporbarhed (mærkning og registrering) og inaktivering af skydevåben. Rapporten konkluderede derfor, at Kommissionen, i betragtning af udviklingen i forhandlingerne om FN's våbenprotokol og tilbagemeldingerne om direktivet fra alle interesserede parter, havde til hensigt at fremlægge passende ændringsforslag.

10) Efter ikrafttrædelsen af FN's våbenprotokol i 2005 10 blev direktiv 91/477/EF ændret ved direktiv 2008/51/EF for at styrke sikkerhedsaspekterne, hvilket muliggjorde en delvis tilpasning til selve FN's våbenprotokol. Direktivet om skydevåben er en del af en række initiativer, der er taget på internationalt plan og EU-plan med henblik på gennemførelsen af FN's våbenprotokol. De relevante bestemmelser er gennemført i europæisk lovgivning ved forordning nr. 258/2012 11 , som fastsætter regler for tilladt udførsel, indførsel og transit af ikke-militære skydevåben, der kommer fra, eller som er rettet mod tredjelande 12 .

11) Principperne for Europa-Kommissionens foranstaltninger med henblik på at styre og reducere de risici, der er forbundet med civile skydevåben, indgik i en overordnet strategimeddelelse med titlen "Skydevåben og den indre sikkerhed i EU: Beskyttelse af borgerne og standsning af ulovlig handel" 13 , som blev udsendt i oktober 2013. Denne meddelelse indeholder forslag til foranstaltninger til forbedring af sikkerhedsniveauet for EU's borgere med hensyn til skydevåben og til beskyttelse af deres lovlige marked. Desuden er de kommende initiativer vedrørende skydevåben blevet gennemgået i den nyligt udsendte meddelelse fra Kommissionen "EU's dagsorden om sikkerhed" 14 , som understreger behovet for, at en fælles tilgang til inaktivering af skydevåben med henblik på at forhindre reaktivering og kriminelles brug heraf, behandles som en prioritet. I meddelelsen blev der også opfordret til en revision af den eksisterende lovgivning om skydevåben i 2016 for at forbedre udvekslingen af oplysninger (f.eks. ved at uploade oplysninger om beslaglagte skydevåben til Europols informationssystem), for at styrke sporbarheden, for at standardisere mærkningen og for at etablere fælles standarder for neutralisering af skydevåben. Efter de tragiske begivenheder den 13. november 2015 i Paris besluttede Kommissionen at fremskynde den revision af direktivet om skydevåben, som skulle vedtages sammen med denne rapport. Denne rapport indeholder dokumentation til støtte for disse foranstaltninger.

3. De vigtigste bestemmelser i direktivet om skydevåben

12) De to vigtigste målsætninger i direktivet om skydevåben er at sikre henholdsvis et velfungerende indre marked og et højt sikkerhedsniveau i EU. Direktivet fastsætter navnlig minimumskrav 15 for erhvervelse og besiddelse af skydevåben til civil brug i EU og harmoniserede administrative foranstaltninger for overførsel af skydevåben inden for EU.

13) Direktivets anvendelsesområde er beskrevet i dets bilag I, hvor de kategorier af skydevåben, der svarer til forskellige anvendelser, er beskrevet som følger:

-"Kategori A — Forbudte skydevåben – fuldautomatiske våben og militære våben"

-"Kategori B – Skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse – hovedsagelig skydevåben, der anvendes af konkurrenceskytter og jægere"

-"Kategori C — Skydevåben, der skal anmeldes – hovedsagelig skydevåben, der anvendes af jægere"

-"Kategori D — Andre skydevåben – hovedsagelig lange glatløbede enkeltladerskydevåben".

14) De vigtigste bestemmelser i direktivet om skydevåben omhandler:

-Mærkning og sporbarhed (artikel 4): Medlemsstaterne skal sikre, at alle markedsførte skydevåben eller dele heraf er forsynet med mærkning og registreret. Til dette formål skal medlemsstaterne kræve enten en unik mærkning, eller at der opretholdes enhver alternativ mærkning med en numerisk eller alfanumerisk kode, der gør det muligt at identificere fremstillingslandet. Mærkningen skal anbringes på en væsentlig del af skydevåbnet, hvis ødelæggelse vil gøre skydevåbnet ubrugeligt. Det ændrede direktiv indeholder også bestemmelser om indførelse af nationale elektroniske dataregistreringssystemer med henblik på at styrke sporing af skydevåben. Disse systemer, der skal registrere centrale oplysninger om alle skydevåben, der er i omløb i medlemsstaterne, skulle være på plads i alle medlemsstater senest den 31. december 2014.

-Krav vedrørende erhvervelse og besiddelse af skydevåben (artikel 5): Medlemsstaterne må kun give tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben til personer, der har en rimelig interesse heri, og som:

oer fyldt 18 år, dog med undtagelse af erhvervelse, bortset fra køb, og besiddelse af skydevåben til jagt og konkurrenceskydning, hvor personerne kan være under 18 år, forudsat at de har deres forældres tilladelse eller vejledes af en af deres forældre eller af en anden voksen med en gyldig tilladelse til skydevåben eller et gyldigt jagttegn, eller at de befinder sig på et autoriseret eller på anden måde godkendt uddannelsessted

oikke formodes at være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. At en person er blevet dømt for en voldelig forsætlig lovovertrædelse, anses for en indikation af, at den pågældende udgør en sådan fare.

-Det europæiske skydevåbenpas (EFP - European Firearms Pass) (artikel 12): Direktivet har indført mere fleksible regler for våben, der anvendes til jagt og konkurrenceskydning for ikke at hindre disses bevægelighed mellem medlemsstaterne. Med indførelsen af det europæiske skydevåbenpas kan jægere med skydevåben i kategori C og D og konkurrenceskytter med skydevåben i kategori B, C og D rejse til en anden medlemsstat uden forudgående tilladelse fra bestemmelsesmedlemsstaten. Det europæiske skydevåbenpas bør betragtes som det primære dokument, som kræves for jægere og konkurrenceskytter, og medlemsstaterne bør ikke gøre accept af et europæisk skydevåbenpas betinget af betaling af et gebyr eller en afgift.

-Inaktivering (bilag I, afsnit III): Direktivet om skydevåben fastsætter minimumsregler for restriktioner og forpligter medlemsstaterne til at sørge for, at inaktiveringsforanstaltningerne kontrolleres af en kompetent myndighed. Denne myndighed skal sørge for, at de nationale procedurer for inaktivering af skydevåben gør skydevåbnene permanent inaktiverede. Som ønsket af medlovgiverne på tidspunktet for ændringen fastsættes det i bilag I, del III, litra a), at "Kommissionen udsteder fælles retningslinjer for inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker for at sikre, at inaktiverede skydevåben er definitivt ubrugelige". Indtil der er vedtaget fælles retningslinjer for inaktivering, står det medlemsstaterne frit for at vedtage de mest egnede procedurer i denne henseende.

15) Endelig foreskriver artikel 17 i direktivet om skydevåben, at Kommissionen inden den 28. juli 2015 aflægger rapport om situationen som følge af direktivets anvendelse. I overensstemmelse med direktivets bestemmelser iværksatte Kommissionen i 2014 en 12-måneders undersøgelse for at vurdere, hvor mange af bestemmelserne i direktivet om skydevåben og ændringer heraf der er blevet gennemført, og i hvilken udstrækning denne lovramme har opfyldt de to generelle målsætninger om at sikre et velfungerende indre marked og opnå et højt sikkerhedsniveau i EU.

4. Evalueringsmetode

16) Den etårige evalueringsundersøgelse er gennemført med henblik på at analysere opnåelsen af direktivets målsætninger (et velfungerende indre marked og et højt sikkerhedsniveau) ud fra fem evalueringskriterier:

-Effektivitet: med hensyn til i hvilken udstrækning bestemmelserne har bidraget til opfyldelsen af målene

-Nyttevirkning: af de procedurer og forpligtelser, der indførtes ved direktivet, dvs. hvorvidt resultaterne (fordelene) er opnået med rimelige omkostninger

-Forenelighed: af gennemførelsen af direktivets bestemmelser, af fortolkningen af centrale begreber og overordnet sammenhæng heri med anden relevant lovgivning

-Relevans: af direktivets bestemmelser med hensyn til de nuværende behov for det indre marked og EU-borgernes sikkerhed

-Merværdi: af en indsats på EU-plan i modsætning til national lovgivning og nationale foranstaltninger.

17) Evalueringen omfattede alle direktivets bestemmelser i alle EU's 28 medlemsstater siden 1991. Evaluatorerne blev også anmodet om at tage hensyn til tidligere undersøgelser og initiativer fra Kommissionen 16 samt til to undersøgelser, der blev afsluttet på samme tid, dels om inaktivering, destruktion og mærkning 17 , dels om bekæmpelse af ulovlig våbenhandel i EU 18 .

18) Analysen blev gennemført ved hjælp af dokumentationsundersøgelser, et online-rundspørge, interviews og fire casestudier 19 (gennemført i fire medlemsstater: Belgien, Frankrig, Tyskland og Polen). Evaluatorerne kontaktede: medlemsstaternes myndigheder, repræsentanter for våbenfabrikanter, våbenhandlere og våbenmæglere, brugere af skydevåben, herunder jægere og konkurrenceskytter, internationale organer, sammenslutninger, forskningsinstitutter og andre eksperter. Online-rundspørget blev udfyldt af 83 interessenter (34 myndigheder fra medlemsstaterne, 28 repræsentanter for erhvervslivet, 16 brugere, 5 eksperter); der blev gennemført interviews med 56 interessenter (23 myndigheder i medlemsstaterne, 16 repræsentanter for erhvervslivet, 9 brugere og 8 eksperter), og 30 interessenter blev interviewet i forbindelse med casestudier (12 myndigheder fra medlemsstaterne, 8 repræsentanter for erhvervslivet, 8 brugere og 2 eksperter).

19) Efter at de første måneder af undersøgelsen var forløbet, påpegede evaluatorerne mangelen på centrale data vedrørende både markedsmæssige og sikkerhedsmæssige aspekter. For så vidt angår de markedsmæssige aspekter skelnede tilgængelige statistikker på nationalt plan og EU-plan normalt ikke mellem civile og militære skydevåben (hvilket gjorde det vanskeligt at isolere data om civile skydevåben). Selv i tilfælde, hvor det var muligt, forelå der ikke altid oplysninger på medlemsstatsniveau for alle lande (af hensyn til fortrolighed), og det var derfor ikke muligt at spore tendenser i produktionen over tid. Endelig gav den vigtigste virksomhed inden for denne sektor ikke udbredt adgang til oplysninger. Hvad angår sikkerhed var det største problem mangelen på opdelte data om de typer og kategorier af skydevåben, der cirkulerer i EU, og som benyttes ulovligt eller er ulovligt i omløb, samt mangelen på sammenlignelige og detaljerede data i EU om tendenser inden for begåede strafbare handlinger og aktiviteter, der involverer civile skydevåben. En anden begrænsning med hensyn til datatilgængelighed, vedrørte de data, der var til rådighed til opgørelsen af de administrative byrder og omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af specifikke bestemmelser.

5. Resultater

5.1 Evalueringskriterier

5.1.1 Effektivitet

20) Direktivet har med sikkerhed bidraget til oprettelsen af et velfungerende indre marked for skydevåben, hvilket er et af dets mål. Konsulenten konkluderede imidlertid, at dets mulige bidrag kunne forbedres yderligere. For det første gør indførelsen af kategorier og tilhørende regler det muligt at forhindre potentielle markedsforvridninger i forbindelse med afskaffelsen af den interne kontrol, således at der dermed skabes et indre marked. Siden 2005 20 har handelen inden for EU været meget stabil. Imidlertid har forskelle i fortolkningen af direktivets bestemmelser begrænset omfanget af de forventede fordele ved en indsats på EU-plan. Interessenter (industrien og brugerne) gjorde opmærksom på en række betænkeligheder vedrørende specifikke hindringer og byrder i forbindelse med procedurer, især vedrørende deres informationsomkostninger i forbindelse med forståelse af regler og procedurer gennemført i andre medlemsstater (navnlig med hensyn til det europæiske skydevåbenpas). Selv om Kommissionen har nedsat en kontaktgruppe i 2009 21 for at lette udvekslingen af oplysninger, påpegede de interviewede interessenter fortsat behovet for yderligere at forbedre udvekslingen af nyttige oplysninger mellem medlemsstaterne.

21) I forbindelse med målsætningen vedrørende "sikkerhed" (beskyttelse af borgerne og det lovlige marked for skydevåben) er niveauet af sikkerhed og beskyttelsen mod ulovlig handel med skydevåben og strafbare handlinger blevet forhøjet ved at indføre:

-sporingskrav for medlemsstaters myndigheder (i form af elektroniske registre) og for våbenhandlere (register over alle transaktioner med skydevåben) — artikel 4.

-mærkningskrav for våbenfabrikanter (selv om der er ytret visse betænkeligheder i forbindelse med tilfælde af slettet mærkning) — artikel 4, stk. 4.

-minimumskrav for erhvervelse og besiddelse af skydevåben — artikel 5.

Der er imidlertid plads til forbedring, hvilket fremgår af de rapporterede tilfælde af ombygning af alarmvåben, reaktivering af inaktiverede skydevåben, ulovlig handel med skydevåbendele og fortolkningen af "væsentlige dele".

22) På grund af mangelen på omfattende data har det været vanskeligt for evaluatorerne at vurdere direktivets effektivitet med hensyn til de sikkerhedsmæssige mål. Især blev analysen vanskeliggjort af mangelen på en database med specifikke og detaljerede oplysninger om strafbare handlinger begået med lovligt erhvervede skydevåben, ombyggede alarmvåben og reaktiverede skydevåben i EU's medlemsstater.

5.1.2 Nyttevirkning

23) Evalueringen har identificeret omkostningerne i forbindelse med de aktiviteter, der er nødvendige for at gennemføre hver enkelt direktivbestemmelse (direkte omkostninger — herunder administrative — og informationsomkostninger 22 ), og kortlagt de interessenter, der afholder dem. Vurderingen omfattede ikke omkostninger som følge af gennemførelsen af yderligere krav og omkostninger, der skyldes forskelle i den nationale gennemførelse.

24) Med henblik på at vurdere, om direktivets mål var nået med rimelige omkostninger, vurderede konsulenten i mangel af kvantitative data på kvalitativt grundlag, om omkostningerne i forbindelse med specifikke bestemmelser ifølge interessenternes vurdering var rimelig. Denne kvalitative vurdering blev udført ud fra tre kriterier: tilgodesete mål, interessenters deltagelse og arten af omkostninger. På baggrund af analysen ser det ud til, at resultaterne generelt er opnået med rimelige omkostninger. For det meste fordeles omkostningerne retfærdigt blandt de forskellige interessenter. Den kun delvise harmonisering af direktivet medfører indirekte omkostninger med negative virkninger i forbindelse med specifikke bestemmelser (og specifikke interessentkategorier), f.eks. vedrørende: det europæiske skydevåbenpas, kategorier, registre over våbenhandlere og våbenmæglere, udveksling af oplysninger, krav i forbindelse med ejerskab af skydevåben, inaktivering, sporbarhed, mærkning.

25) Ifølge forskellige repræsentanter for industrien (våbenfabrikanter og nationale sammenslutninger) er de administrative byrder hovedsagelig knyttet til national og bureaukratisk ineffektivitet, snarere end direktivets bestemmelser. Som eksempler kan nævnes: den undertiden lange sagsbehandlingstid ved udstedelse af import- og eksporttilladelser i forbindelse med overførsler inden for EU; sikkerhedskrav indført på nationalt plan (f.eks. obligatorisk inspektion af alarmsystemer for våbenhandlernes regning). Repræsentanter for branchen har bekræftet, at disse administrative byrder kan bremse markedsbevægelser.

26) Konsulenten konkluderede, at de overordnede virkninger af direktivet generelt er opnået med rimelige omkostninger. Interessenternes administrative byrder og omkostninger er mest knyttet til de administrative procedurer for gennemførelse af direktivet på nationalt plan; en reduktion af disse omkostninger ville blive betragtet som en forbedring.

5.1.3 Forenelighed

27) Vedtagelsen af et direktiv, der fastsætter minimumskrav, har medført visse forskelle i gennemførelsen på medlemsstatsniveau, som har konsekvenser for enten det det indre marked eller de sikkerhedsmæssige mål.

Blandt de forskelle, der har konsekvenser for det indre marked, fremhævede evalueringen:

-Uoverensstemmelser i anvendelsen af kategorier, navnlig i forbindelse med kategori C og D, hvilket skaber forvirring med hensyn til det dokument, der kræves ved køb af skydevåben i forskellige lande, hindrer skydevåbens bevægelighed i hele Europa og medfører udgifter.

-Forskelle i anvendelsen af bestemmelser vedrørende det europæiske skydevåbenpas, f.eks. antallet af dokumenter, der kræves. Dette har negative konsekvenser, idet det hæmmer en smidig overførsel af skydevåben.

Uoverensstemmelser i gennemførelsen, der har konsekvenser for EU-borgernes sikkerhed, omfatter:

-Forskelle med hensyn til mærkningsstandarder; dette begrænser muligheden for at spore skydevåben og bekæmpe ulovlig handel.

-Forskelle med hensyn til inaktiveringsteknikker og -standarder samt med hensyn til udpegelsen af den myndighed, der er ansvarlig herfor. Sådanne forskelle giver anledning til betænkeligheder, eftersom den myndighed eller aktør, der har ansvar for inaktivering, måske ikke har de nødvendige tekniske færdigheder, og desuden fordi standarderne i visse medlemsstater anses for ikke at være tilstrækkelige.

-Forskelle i kategoriseringen af våben i national lovgivning medfører problemer med sporing og retshåndhævelse. Dette er især tilfældet, når en genstand, der betragtes som et skydevåben i én medlemsstat, overføres til en anden medlemsstat, hvor den ikke længere betragtes som et skydevåben, og myndighederne dermed mister sporet af den.

-Forskelle i fortolkningen af centrale begreber i direktivet (væsentlig del, våbenmægler, alarmvåben og antikt våben).

Derimod viste det sig, at der ikke er problemer med hensyn til kravene i forbindelse med ejerskab, og at direktivet har været til hjælp ved harmonisering af disse.

28) Med hensyn til foreneligheden af direktivet om skydevåben med EU's eksisterende lovgivning konkluderede undersøgelsen, at de vigtigste problemer er knyttet til FN's våbenprotokol. Ændringen af direktivet i 2008 har kun delvist tilpasset direktivets terminologi til FN's våbenprotokol. Direktivet indførte i realiteten en sondring mellem væsentlige dele og komponenter, der ikke er afspejlet i FN-teksten, hvor der refereres til "dele og komponenter". Desuden giver FN's våbenprotokol 23 en stat, der har tiltrådt protokollen, mulighed for at anerkende et inaktiveret skydevåben som et skydevåben i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og for at træffe de nødvendige foranstaltninger på grundlag heraf.

5.1.4 Relevans

29) Evalueringen konkluderede, at direktivet om skydevåben overordnet set fortsat er fuldt ud relevant i forbindelse med de aktuelle markedsbehov (grænseoverskridende bevægelighed for skydevåben). De problemer, som de erhvervsdrivende har påpeget, vedrører hovedsagelig forskelle med hensyn til gennemførelsesbestemmelser og procedurer indført af medlemsstaterne, som er en kilde til yderligere byrder og omkostninger, hvilket har negative konsekvenser for den grænseoverskridende bevægelighed for skydevåben.

30) Med hensyn til de sikkerhedsmæssige mål (f.eks. lovovertrædelser, der involverer skydevåben i lovlig besiddelse, tyveri eller tab af skydevåben, der oprindelig har været i lovlig besiddelse, ombygning af alarmvåben eller inaktiverede skydevåben), konkluderer evaluatorerne, at direktivet er relevant i forbindelse med de fleste sikkerhedsrisici. De har anført nogle aktiviteter, som det bør overvejes at optage i direktivets anvendelsesområde, eller som bør beskrives bedre. Det drejer sig om: ombygning af alarmvåben, ombygning af halvautomatiske våben, reaktivering af inaktiverede skydevåben; sletning af mærkning, ulovlig brug af gamle våben. Alle de nævnte aktiviteter er årsag til sikkerhedsproblemer i medlemsstaterne. Endelig bemærker evaluatorerne, at den fremtidige teknologiske udvikling, som f.eks. rummer nye teknologier (herunder 3D-printning) og nye salgskanaler (f.eks. internettet) 24 , vil kunne anfægte direktivets anvendelsesområde.

5.1.5 EU-merværdi

31) Skydevåben er varer, der har en særlig karakter. De fleste af de sikkerhedsspørgsmål, som direktivet om skydevåben forsøger at tage fat om, har en grænseoverskridende karakter. Sårbarheder over for strafbare handlinger i én enkelt medlemsstat berører EU som helhed (f.eks. i sager vedrørende ombygning af alarmvåben). Forskelle i national lovgivning er en hindring for kontrol og politisamarbejde på tværs af medlemsstaterne (f.eks. forskellige registreringskrav for samme type skydevåben). Undersøgelsen konkluderede, at en effektiv indsats med henblik på at nå målsætningen om at sikre et højt sikkerhedsniveau for EU's borgere og tillade grænseoverskridende transport af skydevåben kun er mulig på EU-plan. Den ubestridelige merværdi af direktivet om skydevåben ligger i etableringen af et fælles regelsæt for regulering af skydevåben, som ikke ville kunne opnås gennem en national eller en bilateral indsats.

32) Takket være direktivets fleksible karakter har det været muligt at opretholde et højt sikkerhedsniveau og styrke det indre marked. Direktivet fastsætter fælles minimumskrav, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres, og medlemsstaterne får mulighed for at vedtage strengere regler i overensstemmelse med deres nationale behov og omstændigheder. Endvidere har medlemsstaterne og EU's borgere fået forsikring om, at de fælles sikkerhedsforanstaltninger i direktivet — som vedrører skydevåben, der fremstilles, og som cirkulerer, i hele Europa — er gyldige i alle medlemsstater.

33) Minimumstærsklen bidrager også til et velfungerende indre marked og til styrkelsen af det lovlige marked for skydevåben. Med hensyn til markedet er den største forventede gevinst ved en indsats på EU-plan (etablering af fælles kategorier) blevet hæmmet af forskelle i gennemførelsen på medlemsstatsniveau. Imidlertid er effektiviteten af det europæiske skydevåbenpas et eksempel på den potentielle merværdi ved en indsats på EU-plan i form af støtte til grænseoverskridende bevægelighed for jægere og konkurrenceskytter.

5.2 Anbefalinger

34) På baggrund af resultaterne af evalueringen har konsulenten formuleret en række anbefalinger fordelt på foranstaltninger, der kræver henholdsvis lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige indgreb.

-Fælles kriterier for muligheden for ombygning af alarmvåben (lovgivningsmæssigt indgreb)

Evalueringen fremhæver nødvendigheden af at præcisere definitionen af "mulighed for ombygning" og kriterierne til definering af alarmvåben for at skabe en fælles forståelse af, hvilke typer alarmvåben der kan ombygges, og for at begrænse udbredelsen af de våben, som har vist sig at kunne ombygges til fungerende skydevåben. Underliggende spørgsmål: Ombygning af løsskudsvåben (alarm- og signalvåben) til våben til skarp ammunition er blevet et alvorligt problem i et stort antal medlemsstater.

-Harmonisering af standarder og regler for inaktivering (lovgivningsmæssigt indgreb)

Evalueringen anbefalede at fortsætte den igangværende proces med at fastlægge fælles retningslinjer for inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker for skydevåben i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet, som udtrykkeligt omfatter udarbejdelse af fælles retningslinjer for inaktivering fra Kommissionens side. Anvendelsesområdet bør udvides med henblik på at omfatte regler for krav i forbindelse med ejerskab, salg og overførsel af inaktiverede skydevåben. Underliggende spørgsmål: Mangelen på fælles retningslinjer for inaktiveringsstandarder og -teknikker ligger til grund for udbredelsen af inaktiverede skydevåben med forskellige sikkerhedsniveauer, der eventuelt kan reaktiveres. Ud over tekniske standarder for inaktivering er kravene i forbindelse med ejerskab, salg eller overførsel endnu et vigtigt aspekt, der skal tages i betragtning. I de fleste medlemsstater betragtes inaktiverede skydevåben ikke længere som skydevåben. De er derfor slettet fra det officielle register, hvilket gør det umuligt at spore dem tilbage til deres oprindelige ejer. Disse genstande kan ikke desto mindre betragtes som et sikkerhedsproblem, og de kan anvendes til intimidering.

-Harmonisering af reglerne om mærkning (lovgivningsmæssigt indgreb)

Det anbefales i evalueringen at tilpasse direktivets nuværende definition af dele og komponenter til definitionen i FN's våbenprotokol, foreslå vedtagelse af EU-dækkende regler for mærkning og at lade direktivet omfatte en forpligtelse til at mærke alle væsentlige dele i forbindelse med fremstilling eller import. Underliggende spørgsmål: Den omstændighed, at visse medlemsstater ikke behandler væsentlige dele som skydevåben, og den omstændighed, at der kun er en forpligtelse til at mærke "en væsentlig del", skaber forskelle, som giver vanskeligheder for de retshåndhævende myndigheder, når de skal spore skydevåben i forbindelse med grænseoverskridende strafbare handlinger. Det indebærer også potentielle hindringer for et velfungerende indre marked, når mærkning ikke anerkendes i alle medlemsstater. Der bør gennemføres en indledende tilbundsgående analyse af skydevåbendele, der er reguleret og mærket i medlemsstaterne, og forskellene mellem definitionerne af "væsentlige dele" i direktivet om skydevåben og "dele og komponenter", som er reguleret i FN's våbenprotokol, bør tages op på EU-plan med henblik på at vurdere behovet for en ændring af definitionerne i direktivet.

-Gennemsigtighed og tilgængelighed af nationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet (ikke-lovgivningsmæssigt indgreb)

Det anbefales i evalueringen at forbedre tilgængeligheden på EU-plan af oplysninger indsamlet på nationalt plan for alle interesserede parter, især i betragtning af de informationsomkostninger, som SMV'er kan have (f.eks. ved at oprette en database til indsamling af oplysninger om gældende lovgivning og krav i de 28 medlemsstater). Underliggende spørgsmål: Forskelle i gennemførelsen er en kilde til: en langsommere udveksling af skydevåben inden for EU, informationsomkostninger — især for SMV'er, byrder som følge af forskelle mellem vedtagne administrative procedurer.

-Fastlæggelse af en fælles tilgang til klassificeringen af jagt- og sportskydevåben og præcisering af reglerne for det europæiske skydevåbenpas (ikke-lovgivningsmæssigt indgreb)

Evalueringen anbefaler, at reglerne vedrørende det europæiske skydevåbenpas defineres yderligere på EU-plan (f.eks. antal supplerende dokumenter, der kræves af nationale myndigheder, og antallet af våben, der kan være omfattet af det europæiske skydevåbenpas). Underliggende spørgsmål: Forskellige klassificeringer af skydevåben, der sædvanligvis anvendes til disse aktiviteter på tværs af medlemsstaterne (skydevåben, der sædvanligvis anvendes til konkurrenceskydning i én medlemsstat kan være forbudt i andre medlemsstater). For restriktive fortolkninger af visse regler vedrørende det europæiske skydevåbenpas.

-En tilbundsgående analyse af de vigtigste spørgsmål (ikke-lovgivningsmæssigt indgreb)

Evalueringen anbefaler at foretage tilbundsgående analyser af specifikke aspekter af direktivet, som blev fundet problematiske i undersøgelsen: 1) yderligere harmonisering af krav vedrørende ejerskab af skydevåben 2) fortolkning af begrebet våbenmægler 3) vurdering af regler, der anvendes på halvautomatiske våben, og vurdering af disses fareniveau (med hensyn til muligheden for ombygning til automatiske våben). Underliggende spørgsmål: 1) Krav i forbindelse med ejerskab af våben: Evaluatorerne bemærkede medlemsstaternes gradvise enighed om fælles krav, der er mere detaljerede end dem, der er angivet i direktivet. 2) Begrebet våbenmægler: Uoverensstemmelser i definitionen af begrebet kan skabe risici. 3) Halvautomatiske skydevåben: En række medlemsstater har fremhævet de risici, der er forbundet med ombygning af halvautomatiske skydevåben til automatiske skydevåben.

-Styrkelse af viden om nye teknologier (ikke-lovgivningsmæssigt indgreb)

Evalueringen anbefaler yderligere foranstaltninger til fremme af udveksling af viden mellem medlemsstaterne om udviklingen på markedet for skydevåben og ulovlig handel hermed (såsom onlinemarkeder for skydevåben, skydevåbendele og andre våben) og konsekvenserne af nye teknologier (3D-printning) for kontrol og sporing af våben. Underliggende spørgsmål: Nye teknologier udfordrer de lovhåndhævende myndigheders evner, når det gælder om at spore og detektere skydevåben eller dele heraf på tværs af medlemsstaterne, og de vil sandsynligvis i fremtiden skabe problemer med hensyn til sporing og kontrol af overførsler af skydevåben.

-Styrkelse af dataindsamling (ikke-lovgivningsmæssigt indgreb)

Evalueringen anbefalede at styrke dataindsamlingsaktiviteter med henblik på at skabe et solidt informationsgrundlag om civile skydevåben og hertil relaterede begåede strafbare handlinger, som kan støtte fremtidige beslutningsprocesser på EU-plan. Underliggende spørgsmål: Mangelen på detaljerede og omfattende oplysninger er en af de største hindringer for, at politiske beslutningstagere kan udforme evidensbaserede politikker.

6. Kritisk vurdering og tilbagemeldinger fra Udvalget for skydevåben

35) Evalueringen svarer på de evalueringsspørgsmål, der er fastlagt af Kommissionen, og dens analyse var baseret på en grundig analyse af de indsamlede data. Set ud fra et kvalitativt synspunkt var de oplysninger, der var tilgængelige via officielle statistikker, imidlertid ikke tilstrækkelige. Der er en klar mangel på tilgængelige oplysninger om sikkerhedsspørgsmål (f.eks. er data om forbrydelser ikke opdelt efter skydevåbenkategori, der sondres kun i begrænset omfang mellem lovlige og ulovlige skydevåben anvendt i forbindelse med forbrydelser, og der findes kun begrænsede data om produktionen af civile skydevåben i hver medlemsstat), og der foreligger kun data af ringe kvalitet vedrørende markedsstrukturen for civile skydevåben (produktion, import og eksport af civile skydevåben, arbejdsstyrke og omsætning hos virksomheder, der opererer i sektoren). Der mangler kvantificerede data om omkostningerne og de administrative byrder ved at gennemføre specifikke bestemmelser.

36) Evaluatorerne har afhjulpet mangelen på aggregerede data og statistikker om skydevåben i civil besiddelse i EU ved at kontakte nationale sektorspecifikke organisationer og indsamle manglende nyttige oplysninger gennem interviews. Oplysninger fra forskellige kilder har givet dem mulighed for at kontrollere kvaliteten og pålideligheden af oplysningerne.

37) For bedre at kunne danne sig et indtryk af gyldigheden af undersøgelsens resultater og anbefalinger opfordrede Kommissionen repræsentanterne for Udvalget for skydevåben (bestående af repræsentanter for EU's 28 medlemsstater og 4 EØS- og EFTA-lande) til at fremsætte kommentarer til disse. På udvalgets møde den 18. december 2014 blev medlemmerne forelagt undersøgelsens resultater. Ved denne lejlighed konkluderede medlemsstaternes repræsentanter, at anbefalingerne generelt var gyldige. I kølvandet på de dramatiske begivenheder i januar 2015 gav medlemsstaterne udtryk for en mere informeret stillingtagen til evalueringens anbefalinger på et møde, som blev afholdt den 25. marts 2015. Medlemsstaterne gav udtryk for deres vurdering af sagens hastende karakter og gyldigheden af hver enkelt anbefaling. Desuden har nogle medlemsstater (Frankrig, Det Forenede Kongerige, Sverige og Belgien) suppleret deres mundtlige tilbagemeldinger med skriftlige bemærkninger.

38) Ud fra de oplysninger, som er indsamlet af medlemsstaterne, kan det konkluderes, at:

-et stort antal medlemsstater var enige om, at følgende anbefalinger er højt prioriterede: i) fælles kriterier for mulighed for ombygning af alarmvåben, ii) harmonisering af standarder og regler for inaktivering, iii) harmonisering af reglerne om mærkning. Ifølge de fleste af medlemsstaterne kræver disse spørgsmål en revision af direktivet. En række medlemsstater understregede behovet for at fortsætte det igangværende arbejde om retningslinjer for inaktivering, som er fastsat i direktivet.

-Ifølge de fleste medlemsstater bør følgende anbefalinger tages i betragtning, men bør have lav eller mellemhøj prioritet: i) gennemsigtighed og tilgængelighed af nationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet, ii) styrkelse af viden om nye teknologier, iii) styrkelse af dataindsamling.

-Medlemsstaterne havde ikke ens holdninger til anbefalingen om interoperabilitet mellem informationssystemer oprettet på nationalt plan. En række medlemsstater mener, at sporing af skydevåben er et af de mest presserende problemer. Derfor vil en sammenkobling af nationale dataregistreringssystemer kunne hjælpe politistyrker og nationale myndigheder, når det gælder bedre udveksling af oplysninger. En række medlemsstater understregede derimod, at en sammenkobling af systemerne måske ville kræve en langvarig og ikke nødvendigvis frugtbar indsats på grund af IT-problemer/tekniske problemer, inkompatibilitet og — endnu vigtigere – spørgsmål vedrørende privatlivets fred og udveksling af personoplysninger. Medlemsstaterne foreslog en nøje afvejning af omkostninger og administrative byrder over for de potentielle fordele ved interoperabilitet. Første skridt bør være at analysere, hvilke oplysninger der skal udveksles, og dernæst vurdere, hvordan dette kan gøres.

-Der ikke var nogen fælles holdning blandt medlemsstaterne til anbefalingen om at definere en fælles tilgang til klassificering af jagt- og sportskydevåben og præcisere reglerne for det europæiske skydevåbenpas. Nogle medlemsstater anførte, at det ikke ville være et problem at øge antallet af våben, der er registreret i det europæiske skydevåbenpas, men retten til at anmode om yderligere dokumenter burde bevares. Andre medlemsstater mener, at mangelen på tilgængelige oplysninger om det europæiske skydevåbenpas er et problem. Navnlig fremhævede en medlemsstat behovet for bedre information til jægere, der besøger andre medlemsstater, om anvendelsen af det europæiske skydevåbenpas. Kun få medlemsstater foreslog en revision af direktivet med henblik på at harmonisere kategorierne af skydevåben.

-Medlemsstaterne havde også divergerende synspunkter med hensyn til anbefalingen om at undersøge spørgsmål såsom krav i forbindelse med ejerskab, definitionen af våbenmægler og mulighed for ombygning. Mange var tilsyneladende enige om behovet for at forbedre definitionen af begreberne våbenmægler, komponent og del (og om nødvendigt at revidere direktivet i overensstemmelse hermed), og behovet for at undersøge spørgsmålet vedrørende muligheden for ombygning af halvautomatiske våben til automatiske (og omvendt). Kun få medlemsstater understregede imidlertid behovet for at revidere de nuværende krav vedrørende ejerskab.

-Et stort antal medlemsstater mente også, at visse definitioner (våbenhandler, væsentlig del af skydevåben og kopi) bør præciseres.

39) På grundlag af evaluatorens arbejde og tilbagemeldinger fra medlemsstaterne er Kommissionen enig i resultaterne af denne evaluering. Den mener også, at anbefalingerne er berettigede og værdifulde, selv om nogle af dem kræver mere omgående handling end andre. Desuden kan nogle anbefalinger (f.eks. mærkning af alle dele af skydevåben og sammenkobling af informationsregistre) have betydelige omkostningsmæssige konsekvenser også for våbenfabrikanter og våbenhandlere (navnlig SMV'er), og derfor kan yderligere undersøgelser og eventuelt gennemførlighedsstudier (f.eks. vedrørende sammenkobling af informationsregistre) blive nødvendige.

7. Vejen frem

40) Evalueringen viste, at direktivet om skydevåben ved at støtte den grænseoverskridende bevægelighed for skydevåben og opretholdelsen af et højt sikkerhedsniveau har bidraget positivt til det indre markeds funktion; direktivet har desuden EU-merværdi, og det er relevant.

41) Imidlertid er der fortsat visse hindringer, der kan undergrave direktivets funktion. Evaluatorerne og drøftelserne med medlemsstaterne har fremhævet følgende spørgsmål, som har kritisk betydning for en yderligere indsats: a) spørgsmålet om muligheden for ombygning af løsskudsvåben (som f.eks. alarmvåben) til rigtige skydevåben, b) behovet for at præcisere kravene til mærkning af skydevåben (så de kan spores), c) behovet for fælles, restriktive retningslinjer for inaktivering af skydevåben, d) behovet for præcisering af definitioner, e) behovet for at tage internetsalgsarrangementer op til overvejelse, f) behovet for at strømline og forbedre de nationale dataudvekslingssystemer og undersøge mulighederne for interoperabilitet og g) nødvendigheden af at styrke dataindsamlingen vedrørende civile skydevåben og hertil relaterede begåede strafbare handlinger med henblik på at yde passende støtte til fremtidige beslutningsprocesser på EU-plan.

42) Da arbejdet med de fælles retningslinjer og standarder for inaktivering allerede var godt på vej, besluttede Kommissionen at fremskynde revisionen af direktivet under hensyntagen til konsekvenserne af terrorangrebene den 15. november i Paris og tidligere angreb på og skyderier i Paris og København samt hændelsen i Thalys. Kommissionen besluttede derfor at lade denne rapport ledsage af en revision af direktivet på grundlag af den dokumentation, der er indsamlet indtil videre, med aspektet vedrørende bedre lovgivning for øje.

43) I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Den europæiske dagsorden om sikkerhed" 25 og som svar på EU-ministrenes fælles Rigaerklæring 26 og på indenrigsministrenes erklæring af 29. august 2015 tilsigter det forslag, der vedlægges rapporten, at styrke den gældende lovgivning om skydevåben, at forbedre udvekslingen af oplysninger, at adressere ulovlig handel med og reaktivering af våben, at fremme standarder for mærkning med henblik på bedre sporbarhed og endelig at overveje, hvordan problemerne i forbindelse med muligheden for ombygning af våben eller løsskudsvåben (alarmvåben) gribes an.

(1)

EFT L 256 af 13.9.1991, s. 51.

(2)

EUT L 179 af 8.7.2008, s. 5.

(3)

  http://bookshop.europa.eu/da/evaluation-of-the-firearms-directive-pbNB0514159/ ; http://bookshop.europa.eu/da/evaluation-of-the-firearms-directive-pbNB0114006/

(4)

COM(2013) 685 final.

(5)

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

(6)

Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(7)

Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

(8)

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben, KOM(2000) 837 endelig udg. Bruxelles, den 15.12.2000.

(9)

De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

(10)

FN's våbenprotokol blev ratificeret af Kommissionen i 2014. Rådets afgørelse af 11. februar 2014 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (2014/164/EU). EUT L 89 af 25.3.2014, s. 7.

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet ("FN's våbenprotokol"), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil.

(12)

Det vigtigste element i forordningen er princippet om, at overførsel af civile skydevåben mellem medlemsstater er betinget af kendskab til og godkendelse fra alle involverede lande, og at våbnenes oprindelse skal være kendt.

(13)

COM(2013) 716 final, Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: skydevåben og den indre sikkerhed i EU: Beskyttelse af borgerne og standsning af ulovlig handel.

(14)

 COM(2015) 185 final, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Den europæiske dagsorden om sikkerhed.

(15)

I henhold til artikel 3 i direktivet om skydevåben, kan medlemsstaterne: "i deres nationale våbenlovgivning fastsætte bestemmelser, der er strengere end de i dette direktiv foreskrevne".

(16)

Herunder: COM(2012) 415 — Mulige fordele og ulemper ved at reducere kategorierne af skydevåben til to (forbudte eller tilladte) med henblik på at få det indre marked for de pågældende produkter til at fungere bedre ved hjælp af mulige forenklinger, COM(2010) 0404 — Markedsføring af kopier af skydevåben.

(17)

Study to support an Impact Assessment on a possible initiative related to improving rules on deactivation, destruction and marking procedures of firearms in the EU, as well as alarm weapons and replicas (http://www.sipri.org/research/security/europe/publications/study-on-firearms )

(18)

Study to support an Impact Assessment on options for combatting illicit arms trafficking in the EU.

(19)

Kriterierne for udvælgelse af medlemsstater til casestudier var: i) størrelsen af markedet for skydevåben, ii) sikkerhedsproblemer oplevet af medlemsstaterne, iii) antallet af skydevåben i forhold til befolkningens størrelse, iv) antallet af registrerede stjålne eller bortkomne skydevåben.

(20)

Tidsrammen 2005-2013 er anvendt som reference, da EU allerede på dette tidspunkt havde 25 medlemsstater.

(21)

Oprettelsen af kontaktgruppen er fastsat i artikel 13, stk. 3, i direktivet om skydevåben.

(22)

 De direkte efterlevelsesomkostninger er de procedurer, der kræves for at vedtage direktivet på nationalt plan. De administrative byrder er de omkostninger, som påføres erhvervslivet og brugerne, når de skal efterleve informationsforpligtelserne som følge af offentlig regulering, samt medlemsstatsmyndighedernes omkostninger til gennemførelse af yderligere procedurer. Informationsomkostningerne skyldes forskelle i direktivets gennemførelse, som kan gøre det nødvendigt for medlemsstater, våbenfabrikanter og brugere til at indhente oplysninger om gældende krav i andre lande.

(23)

Artikel 19 i FN's våbenprotokol.

(24)

For så vidt angår salg på internettet og nye teknologier kaster undersøgelsen — selv om den finder den nuværende ramme tilstrækkelig til at klare disse udfordringer — lys over den stigende brug af internettet som salgskanal for skydevåben og de vanskeligheder, der i fremtiden er forbundet med kontrol.

(25)

COM(2015) 185 final.

(26)

 Den fælles Rigaerklæring efter det uformelle møde mellem justits- og indenrigsministrene i Riga den 29. og 30. januar.