52015DC0510

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2015

COM(2015) 510 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration

I. Indledning

I årets første ni måneder har over 710 000 mennesker 1 - flygtninge, fordrevne personer og andre migranter - fundet vej til Europa. Det er en tendens, der vil fortsætte, og som sætter Den Europæiske Union på en prøve. I den europæiske dagsorden for migration, som Kommissionen fremlagde i maj 2015 2 , redegøres der for behovet for en overordnet tilgang til migrationsstyring. Der er siden truffet en række vigtige foranstaltninger – bl.a. er der vedtaget to nødordninger med det formål at omfordele 160 000 mennesker med et klart behov for international beskyttelse fra de medlemsstater, hvor tilstrømningen er størst, til de øvrige EU-medlemsstater. Den aktuelle krise kræver imidlertid, at der straks træffes yderligere foranstaltninger.

Med henblik på gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration fremlagde Europa-Kommissionen derfor den 23. september 2015 et sæt prioriterede foranstaltninger, som skal træffes inden for de kommende seks måneder 3 . Blandt disse er både kortsigtede foranstaltninger, der skal stabilisere den aktuelle situation, og mere langsigtede foranstaltninger, der skal etablere et robust og fremtidssikret system.

På listen over prioriterede foranstaltninger opstilles de væsentlige foranstaltninger, der straks må iværksættes: i) operationelle foranstaltninger ii) budgetmæssig støtte og iii) gennemførelsen af EU-retten.

Listen blev godkendt på det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne den 23. september 2015 4 .

Tre måneder senere redegøres der nu i denne meddelelse for de fremskridt, der er ved at blive gjort for at gennemføre de prioriterede foranstaltninger (se bilag 1). Det Europæiske Råds møde denne uge giver stats- og regeringscheferne lejlighed til klart og utvetydigt at give deres tilsagn til målrettet at gennemføre en ny fase i EU's reaktion på flygtningekrisen.

II. Operationelle foranstaltninger

For at sikre en effektiv styring af migrationspresset mod bestemte dele af den fælles ydre Schengengrænse er det nødvendigt, at alle medlemsstater udviser ansvarlighed og solidaritet. Ved hurtigt at gennemføre "hotspottilgangen" ydes der støtte til de mest berørte medlemsstater, således at de kan sikre en ordentlig modtagelse, identificering og behandling af de ankomne flygtninge. Parallelt hermed har Kommissionen foreslået og Rådet vedtaget en række foranstaltninger med henblik på at omfordele 160 000 personer med et klart behov for international beskyttelse. Det vil medføre en væsentlig, om end kun delvis, mindskelse af presset på de mest berørte medlemsstater. Det er af afgørende betydning, at disse parallelle foranstaltninger nu fuldt ud gennemføres (optagelse af alle migranters fingeraftryk, øjeblikkelig udvælgelse og omfordeling af asylansøgere og hensigtsmæssig modtagelseskapacitet kombineret med foranstaltninger for at forhindre sekundære bevægelser og sikre øjeblikkelig tilbagesendelse til bestemmelseslandet for omfordelingen af omfordelte personer, der befinder sig i en anden medlemsstat). Det andet væsentlige element er en indsats for at sikre en hurtig tilbagesendelse, frivilligt eller tvangsmæssigt, af personer, der ikke har behov for international beskyttelse, og som derfor ikke indgår i omfordelingen. De prioriterede foranstaltninger, som Kommissionen har fastsat, fokuserer i høj grad på den praktiske gennemførelse af disse foranstaltninger.

II.1 Gennemførelse af "hotspottilgangen"

En velfungerende og effektiv migrationsstyring ved de ydre grænser, som er under mest pres, er altafgørende for at genskabe tilliden til det overordnede system, navnlig i Schengenområdet med fri bevægelighed og uden kontrol ved de indre grænser. Det centrale, hvad angår EU's strategi og troværdighed, er at vise, at det er muligt igen at få migrationssystemet til at fungere efter hensigten, navnlig ved brug af migrationsstyringsstøttehold, der indsættes i "hotspots" 5 for at hjælpe de medlemsstater der er under størst pres, med at opfylde deres forpligtelser og ansvar. For at migrationsstyringsstøtteholdene kan arbejde, har de brug for en stærk kerne af EU-agenturer, et meget tæt samarbejde med myndighederne i Italien og Grækenland og støtte fra de øvrige medlemsstater.

Kommissionen har sendt særlige udsendinge til både Italien og Grækenland, som skal forestå den praktiske koordinering og yde støtte. I Grækenland arbejder et særligt hold under ledelse af Kommissionens generaldirektør for Strukturreformtjenesten, og som rapporterer direkte til kommissionsformanden. Dette hold er enedes om en trinvis tilgang for at indkredse "hotspots", indsætte migrationsstyringsstøttehold, påbegynde omfordelingen, genoptage tilbagesendelserne og styrke grænsen. Den samme model med direkte støtte og koordinering i realtid er indført i Italien. Denne intensive fuldtidsstøtte fra Kommissionen har gjort en reel forskel, når det drejer sig om at hjælpe de to medlemsstater videre til fasen for gennemførelse af omfordelingen (se bilag 2 og 3).

Både i Grækenland og Italien oprettes der migrationsstyringsstøttehold, som koordineres af europæiske regionale taskforcer, efter at agenturerne som fastsat i den europæiske dagsorden for migration i større grad er blevet anvendt i indsatsen. Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), Europol og Eurojust deltager alle 6 . Som følge heraf kan de straks reagere på behovene i de køreplaner, Italien og Grækenland har fremlagt.

I deres arbejde er de imidlertid i høj grad afhængige af medlemsstaternes støtte. Frontex og EASO har begge lanceret indkaldelser af bidrag for at anmode om menneskelige ressourcer og teknisk udstyr fra medlemsstaterne. I begge tilfælde omfatter disse indkaldelser et hidtil uset antal bidrag sammenlignet med de anmodninger, agenturerne tidligere har fremsat, hvilket afspejler de ekstraordinære udfordringer, de mest berørte medlemsstater står over for. Det er vigtigt, at de øvrige medlemsstater reagerer positivt, konkret og hurtigt på disse indkaldelser.

Frontex' seneste indkaldelse vedrørte 775 supplerende grænsevagter, screening- og debriefingeksperter samt tolke, som alle skal udføre de opgaver, der er helt nødvendige for at sikre en effektiv forvaltning af Den Europæiske Unions ydre grænser. Indkaldelsen var opdelt i 670 medarbejdere - hovedsagelig til direkte støtte til "hotspottilgangen" i Italien og Grækenland, hvilket dækker de skønnede behov frem til udgangen af januar 2016 - og 105 gæstemedarbejdere, der skal indsættes ved forskellige ydre landgrænser i Den Europæiske Union.

EASO's seneste indkaldelse af over 370 eksperter skal dække behovene i Italien og Grækenland frem til tredje kvartal 2017. Disse eksperter skal bistå de to medlemsstaters asylforvaltningsmyndigheder med registreringen, informationsopgaver i forbindelse med omfordelingen og afsløring af potentielt svigagtige dokumenter.

EU's stats- og regeringschefer erkendte på deres uformelle møde i september 2015 behovet for personale og udstyr og fastsatte en frist frem til november for at dække disse behov.

Hidtil har medlemsstaternes tilsagn om personale og udstyr imidlertid ikke kunnet dække de reelle behov. Den 8. oktober havde kun seks medlemsstater 7 reageret på EASO's indkaldelse af bidrag ved at stille 81 ud af de 374 eksperter, der er behov for, til rådighed. Hidtil har seks medlemsstater 8 reageret på indkaldelsen fra Frontex ved at stille 48 grænsevagter til rådighed. Medlemsstaterne skal hurtigt yde deres bidrag for at dække de behov, der er ifølge agenturernes behovsvurdering.

Italien har indkredset følgende "hotspots": Augusta, Lampedusa, Porte Empedocle, Pozzallo, Taranto og Trapani (se bilag 5). Det første migrationsstyringsstøttehold er oprettet og fungerer på Lampedusa. Det bygger videre på en europæisk regional taskforce, der blev oprettet i juni 2015 i Catania (Sicilien) 9 . Støtteholdet består på nuværende tidspunkt af to debriefinghold fra Frontex plus EASO-eksperter både i "hotspottet" og på et nærliggende center, der anvendes til omfordeling. Frontex har allerede indsat 42 gæstemedarbejderne, mens EASO har indsat 6 eksperter.

Hvis "hotspottilgangen" skal være effektiv, er det vigtigt at øge modtagelseskapaciteten for at kunne indkvartere asylansøgerne, inden de omfordeles. Der er også brug for en passende kapacitet til at tilbageholde irregulære migranter, inden afgørelsen om tilbagesendelse fuldbyrdes. Italien har udvidet sin modtagelseskapacitet og har nu centre for første modtagelse i de fire områder, der er indkredset som "hotspots", og som kan huse ca. 1 500 mennesker. Kapaciteten vil blive udvidet med yderligere 1 000 pladser inden årets udgang, således at den samlede kapacitet for første modtagelse af migranter bliver på op til 2 500.

Grækenland har indkredset frem "hotspots", nemlig Lésvos, Khíos, Leros Sámos og Kos (se bilag 4). Den europæiske regionale taskforce, der har base i Piræus, er fuld operationel. Det første migrationsstyringsstøttehold vil få base omkring "hotspottet" på Lésvos. Frontex har allerede indsat 53 eksperter: på nuværende tispunkt er der en medarbejder fra EASO fast stationeret i Grækenland for at hjælpe med at organisere indsættelsen af EASO-eksperter.

Grækenland har udvidet sin modtagelseskapacitet og har nu syv centre for første modtagelse, screeningcentre og midlertidige faciliteter i fire af de indkredsede hotspots (Lésvos, Khíos, Sámos og Leros), der kan huse ca. 2 000 mennesker. Kapaciteten er ved at blive yderligere udvidet 10 .

En del af behovet for modtagelsesfaciliteter i "hotspots" skyldes behovet for at identificere og registrere irregulære migranter, der ikke har et klart behov for international beskyttelse og derfor ikke er omfattet af en omfordeling. Det kræver, at der er tilstrækkelig kapacitet i faciliteterne, så det undgås, at irregulære migranter forsvinder.

II.2 Den nye omfordelingsordning

Den 14. september 2015 vedtog medlemsstaterne Kommissionens forslag til afgørelse 11 om at omfordele 40 000 flygtninge med et klart behov for international beskyttelse fra Italien og Grækenland. Den blev en uge senere fulgt af endnu et forslag til afgørelse 12 fra Kommissionen om omfordeling af 120 000 mennesker med et klart behov for international beskyttelse fra Italien, Grækenland og andre medlemsstater, der er direkte berørt af flygtningekrisen. Migrationsstyringsstøtteholdene udgør redskaber, der skal sikre, at omfordelingen kan ske ved EU's ydre grænser.

Begge afgørelser kræver øjeblikkelig opfølgning fra EU-institutionerne, de medlemsstater, der er under pres, og de medlemsstater, der har forpligtet sig til at huse omfordelte migranter.

Den 1. oktober samlede Europa-Kommissionen flere end 80 delegerede fra medlemsstaterne, EU-agenturerne, Den Internationale Organisation for Migration og FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) i et omfordelings- og genbosætningsforum for at komme videre med den praktiske gennemførelse. Italien og Grækenland fremlagde deres køreplaner for omdelingen i forummet, hvori de redegjorde for en række foranstaltninger på området asyl, første modtagelse og tilbagesendelse samt de foranstaltninger, de vil træffe de kommende uger for fuldt ud at gennemføre omfordelingsordningen.

De første omfordelinger af personer med et klart behov for beskyttelse har fundet sted, men der mangler endnu at bliver gjort meget for at sikre, at der herefter hurtigt sker en betydelig omfordeling af flere hundreder personer om måneden. Alle medlemsstaterne blev bedt om at angive deres nationale kontaktpunkter: Foreløbig har 21 medlemsstater gjort det 13 . De er også blevet bedt om at sende forbindelsesofficerer til Italien og Grækenland, hvis det er relevant. Foreløbig har 22 medlemsstater gjort det 14 .

En vigtig forudsætning for, at omfordelingskæden kan fungere, er, at der findes passende modtagelseskapacitet i de modtagende medlemsstater til at indkvartere de omfordelte personer. Hidtil har kun seks medlemsstater givet meddelelse om den modtagelseskapacitet, de råder over til at huse omfordelte personer 15 . Alle medlemsstaterne skal give meddelelse herom inden udgangen af oktober.

Den første omfordeling i praksis af mennesker med et klart behov for international beskyttelse

Den 9. oktober 2015 forlod det første fly Rom med 19 eritreere, der skulle starte et nyt liv i Sverige. Fem kvinder og 14 mænd forlod Ciampino lufthavn, hvor kommissær med ansvar for migration og indre anliggender, Dimitris Avramopoulos, Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, og Italiens indenrigsminister, Angelino Alfano, var til stede. Det var et vigtigt symbolsk øjeblik, som markerede starten på en ny europæisk tilgang til den måde, hvorpå vi behandler asylansøgninger. Ud over det symbolske heri er det imidlertid nu nødvendigt, at omfordeling bliver en rutinesag i Italien og Grækenland.

Det første fly var resultatet af de italienske og svenske myndigheders, Frontex' og andre EU-organers, lokale ngo'ers og Europa-Kommissionens særlige udsendinges intensive forberedende arbejde i marken. En utrættelig indsats har sikret, at systemet fungerer, og den nødvendige registrering og behandling af oplysninger kan ske i hver enkelt fase på vejen.

Det opsøgende arbejde i det eritreiske miljø var vigtigt for at sikre, at denne første omfordeling blev vellykket. I begyndelsen tøvede asylansøgerne med at lade sig registrere, fordi de ikke stolede på systemet. Det krævede en større indsats i ugerne forud herfor for Kommissionens udsendinge i marken, som arbejder sammen med UNHCR og lokale ngo'er, at overbevise den første gruppe personer om, at de rent faktisk ville blive omfordelt.

Tilliden til systemet er imidlertid stigende, især efter den første omfordeling. Der er nu køer af mennesker, der ønsker at lade sig registrere på Lampedusa og i Villa Sikania. Flere end 100 eritreere står allerede nu klar som kandidater til omfordeling.

Det er nu afgørende, at der sker yderligere omfordelinger, navnlig for at undgå, at der opstår en "flaskehals" af kandidater til omfordeling.

Den vellykkede overførsel af den første gruppe personer inden for rammerne af omfordelingsordningen udgør det første vigtige skridt. Det er nu nødvendigt at gøre omfordelingerne til rutine, så de foregår løbende og i tilstrækkeligt omfang. Alle medlemsstaterne skal nu give Kommissionen et klart tilsagn om, hvor mange mennesker de vil tage imod som led i omfordelingen fra nu og frem til årets udgang, idet det erindres, hvor presserende denne udfordring er.

II.3 Genbosætning

Genbosætningen af mennesker med behov for international beskyttelse direkte fra tredjelande både opfylder EU's humanitære forpligtelser og sikrer et sikkert alternativ for flygtninge i forhold til selv at tage den farlige rejse til Europa. I omfordelings- og genbosætningsforummet den 1. oktober bekræftede medlemsstaterne deres tilsagn fra juli om at tage imod over 20 000 flygtninge de kommende to år på denne måde. På en genbosætningsworkshop den 2. oktober blev der fundet praktiske løsninger til at sikre en effektiv anvendelse af genbosætning. De første genbosætninger har nu fundet sted 16 . Medlemsstaterne skal nu give Kommissionen meddelelse om, hvor mange mennesker de vil tage imod som led i genbosætningen de kommende seks måneder og hvorfra.

II.4 Tilbagesendelse og tilbagetagelse

Et vigtigt element i EU's asylsystem er at sikre, at de migranter, der ikke har ret til international beskyttelse, rent faktisk også sendes tilbage. Hidtil er det alt for få afgørelser om tilbagesendelse, der er blevet fuldbyrdet i praksis, og nettene af menneskesmuglere udnytter det til at tiltrække migranter, som ikke har brug for international beskyttelse. Jo mere effektivt tilbagesendelsessystemet bliver, jo mindre chance har menneskesmuglerne for at overbevise mennesker om, at de ikke vil blive fanget i nettet, selv om det konstateres, at de ikke har brug for international beskyttelse.

I oktober 2015 godkendte medlemsstaterne i Rådet (retlige og indre anliggender) EU's handlingsplan for tilbagesendelse af migranter, som Kommissionen havde fremsat forslag til 17 . Der er nu fokus på en hurtig og effektiv opfølgning.

Italien har for nylig gennemført to tilbagesendelsesoperationer - 28 tunesere blev sendt tilbage til Tunesien fra Italien, og 35 egyptere blev sendt tilbage til Egypten. I oktober er der planlagt en fælles tilbagesendelsesoperation, der koordineres af Frontex, fra Italien og to fra Grækenland. Det er nødvendigt at øge hyppigheden af disse operationer.

Af sikre effektive tilbagesendelser er en central del af migrationsstyringsstøtteholdene i "hotspots".

Det kræver også, at der findes effektive systemer internt i EU for vedtagelse og fuldbyrdelse af afgørelser om tilbagesendelse. Der er i løbet af den seneste måned blevet taget konkrete skridt til at udvikle et system for integreret forvaltning af tilbagesendelser og at anvende EU's informationsudvekslingssystemer til at omfatte afgørelser om tilbagesendelse og indrejseforbud. De myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for tilbagesendelser, skal også have de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.

Det er kun muligt at gennemføre tilbagesendelser, hvis der er indgået en aftale med oprindelseslandene om tilbagetagelse af de pågældende personer. Tilbagetagelse er en nødvendig del af en effektiv migrationspolitik. De personer, der sendes tilbage, skal tages tilbage i deres oprindelsesland. Det kræver et tæt partnerskab med tredjelande med brug af alle de redskaber, vi har til rådighed. Medlemsstaterne og Kommissionen skal arbejde sammen om at finde den rette balance mellem pression og incitament i deres forbindelser med tredjelande for derved at øge antallet af tilbagesendelser. For at bistå med denne proces er medlemsstaterne enedes om at indsætte europæiske migrationsforbindelsesofficerer i elleve lande inden udgangen af 2015, men det er endnu ikke sket 18 . Den højtstående repræsentant/næstformanden har indledt den første dialog på højt niveau med vigtige oprindelseslande, hvorfra der kommer irregulære migranter, og dette vil blive fulgt op af en række bredere dialoger med Etiopien, Somalia, Den Afrikanske Union og Sahel-landene. Den øjeblikkelige prioritet er at sikre, at de eksisterende tilbagetagelsesaftaler anvendes effektivt i praksis.

Anvendelse af tilbagetagelsesaftalen: praktisk samarbejde med Pakistan

EU indgik i 2012 en tilbagetagelsesaftale med Pakistan. I lyset af det store antal migranter herfra (se bilag 9) - i mange år var Pakistan det land, hvorfra der kom fjerde flest tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU - har denne aftale særlig stor betydning. Det skønnes imidlertid, at kun ca. 54 % af de pakistanske statsborgere, der er omfattet af en afgørelse om tilbagesendelse i EU, rent faktisk sendes tilbage. Hvor effektiv gennemførelsen af denne aftale er, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Der er blevet konstateret en særlig blokering i Grækenland som følge af tvister vedrørende dokumentation. De særlige drøftelser vedrørende tilbagetagelser mellem Kommissionen, Grækenland og de pakistanske myndigheder i denne måned har til formål at sætte gang i tilbagesendelsesprocessen igen:

Drøftelserne om anvendelsen af tilbagesendelsesaftalen mellem EU og Pakistan fandt sted i Athen mellem Kommissionen, Grækenland og pakistanske embedsmænd.

Kontakterne mellem EU-delegationen i Islamabad og det pakistanske udenrigsministerium fandt sted samme dag.

Kommissær Dimitris Avramopoulos rejser til Islamabad den 29. oktober for at drøfte en fælles plan vedrørende migration.

Resultatet heraf skulle gerne være som følger:

En fælles forståelse vedrørende anvendelsen af EU's tilbagetagelsesaftale mellem Grækenland og Pakistan.

Frontex vil gennemføre fælles tilbagesendelsesoperationer for pakistanere fra Grækenland i november.

Kommissionen vil på nuværende tidspunkt fremlægge en operationel handlingsplan for en bedre migrationsstyring med Pakistan.

II.5 Andre måder at støtte medlemsstaterne på

Medlemsstaterne har flere andre muligheder for at anmode EU om støtte og bistand til grænseforvaltning og migrationsstyring, som endnu ikke er blevet fuldt udnyttet.

Medlemsstaterne kan anmode om indsættelse af hurtige grænseindsatshold for straks at få støtte til grænsebevogtning i tilfælde af et pludseligt eller voldsomt migrationspres. Kommissionen er af den opfattelse, at den situation, Grækenland har stået over for de seneste måneder, svarer nøjagtig til den, som disse indsatshold var tiltænkt. Hverken Grækenland eller Italien har gjort brug af denne mulighed.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen 19 kan aktiveres af et land, hvis det finder, at det ikke kan klare en krisesituation alene. Denne mekanisme er baseret på frivillige bidrag fra medlemsstaterne (bl.a. ekspertbistand, udstyr, indkvartering og medicinsk udstyr). Medlemsstaterne blev i sidste måned anmodet om at give Kommissionen meddelelse om, hvilke ressourcer de kan holde i beredskab og indsætte for at hjælpe flygtninge. Kun otte medlemsstater 20 har givet meddelelse om, at de har - begrænsede - civilbeskyttelsesressourcer eller eksperter, som de vil være villige til at indsætte allerede i år, hvis de blev anmodet herom. Kommissionen gentager derfor, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne støtter mekanismen gennem betydelige bidrag.

I 2015 blev EU's civilbeskyttelsesmekanisme aktiveret to gange for at bistå Ungarn 21 og én gang for at bistå Serbien 22 med at opfylde presserende behov som følge af en hidtil uset tilstrømning af flygtninge og migranter.

Det skal også påpeges, at medlemsstaterne via Frontex' fælles operationer Triton og Poseidon fortsat yder daglig støtte til forvaltningen af de ydre grænser og derved redder tusindvis af migranter og flygtninge. På nuværende tidspunkt stiller 17 medlemsstater ressourcer til rådighed til Triton og 18 medlemsstater til Poseidon 23 . De ressourcer, der stilles til rådighed, dækker imidlertid stadig ikke behovene.

Fremskridt

Det første "hotspotcenter" fungerer på Lampedusa (Italien).

Det første "hotspotcenter" på Lésvos (Grækenland) vil blive taget i brug i løbet af de kommende dage.

Omfordelingen til andre medlemsstater er begyndt.

Migrationsstyringsstøtteholdene arbejder.

De første genbosætninger har nu fundet sted.

Frontex støtter tilbagesendelsesoperationer.

Næste skridt

I alt seks "hotspotcentre" skal være sat i drift i Italien inden årets udgang.

I alt fem "hotspotcentre" skal være sat i drift i Grækenland inden årets udgang.

Medlemsstaterne skal reagere på indkaldelser af eksperter og udstyr til støtte for migrationsstyringsstøtteholdene, således at de fuldt ud kan indsættes.

Medlemsstaterne skal give meddelelse om, hvor mange omfordelings- og genbosætningspladser, de kan stille med, og specificere deres modtagelseskapacitet.

Tilbagesendelserne fra Grækenland til Pakistan skal påbegyndes.

Medlemsstaterne skal stille de fornødne ressourcer til rådighed for Frontex' fælles operationer Triton og Poseidon.

III. Budgetstøtte

For tre uger siden gav Kommissionen tilsagn om øjeblikkeligt at øge den finansielle støtte. Siden da har den fremsat forslag til ændringsbudgetter for at øge de finansielle ressourcer, der skal gå til håndtering af flygtningekrisen, med yderligere 1,7 mia. EUR i 2015 og 2016.

Dette omfatter:

Supplerende nødbistand allerede i 2015 inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed - Grænser (100 mio. EUR) (se bilag 8).

Styrkelse af de tre vigtige agenturer med 120 stillinger (60 stillinger til Frontex, 30 til EASO og 30 til Europol).

Supplerende midler til det europæiske naboskabsinstrument (300 mio. EUR) og omfordeling af andre EU-midler, således at EU-trustfonden for Syrien når op på mindst 500 mio. EUR i år.

En forøgelse af midlerne til humanitær bistand med 500 mio. EUR (200 mio. EUR i 2015 og 300 mio. EUR i 2016) for at hjælpe flygtninge direkte, navnlig via UNHCR, Verdensfødevareprogrammet og andre relevante organisationer, som dækker flygtningenes basale behov såsom mad og husly.

600 mio. EUR i supplerende forpligtelser i 2016 for at øge nødfinansieringen af migrationspolitikken (94 mio. EUR), støtte omfordelingspakken (110 mio. EUR), øge de menneskelige og finansielle ressourcer til Frontex, EASO og Europol (ca. 86 mio. EUR til bistand til tilbagesendelser og i "hotspotområder" samt styrkelse af agenturerne) og øge midlerne til at bistå de medlemsstater, der er mest berørt af flygtningekrisen (310 mio. EUR).

Det betyder, at de samlede midler, der er til rådighed til at håndtere flygtningekrisen, beløber sig til 9,2 mia. EUR i 2015 og 2016.

Europa-Parlamentet og Rådet har handlet hurtigt for at vedtage disse ændringer af budgettet for 2015. Kommissionen har nu vedtaget ændringerne af budgettet for 2016 og opfordrer budgetmyndigheden til på samme måde at hastebehandle budgettet for 2016.

Det er vigtigt, at de nationale bidrag nu tages i brug for at styrke den overordnede europæiske indsats som supplement til denne betydelige forøgelse af de migrationsrelaterede midler på EU-budgettet. EU's stats- og regeringschefer erkendte dette den 23. september og fremhævede behovet for, at de nationale regeringer bidrager og modsvarer EU's midler i bestræbelserne for at:

Bidrage til at dække flygtningenes presserende behov gennem UNHCR, Verdensfødevareprogrammet 24 og andre organisationer med mindst 1 mia. EUR. Da der via EU-budgettet ydes en yderligere støtte på 200 mio. EUR i år og 300 mio. EUR næste år, kræves der forpligtelser på 500 mio. EUR fra de nationale budgetter.

Siden 23. september har ti medlemsstater 25 givet tilsagn om yderligere bidrag på i alt ca. 275 mio. EUR. Reelt er det dog alene to medlemsstater, nemlig Det Forenede Kongerige og Tyskland, der har givet tilsagn om over 80 % af dette beløb. Der mangler stadig 225 mio. EUR.

Bidrage til en væsentlig forøgelse af EU's regionale trustfond som reaktion på krisen i Syrien. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at modsvare de 500 mio. EUR fra EU-budgettet.

Selv om den aktuelle krise først og fremmest skyldes situationen i Syrien, og denne trustfond udgør et fleksibelt instrument til brug ved hurtige indsatser, har reaktionen fra medlemsstaterne hidtil været beskeden, idet kun to medlemsstater har givet tilsagn om støtte, nemlig Italien med 3 mio. EUR og Tyskland med 5 mio. EUR. Der mangler næsten i alt 492 mio. EUR.

Bidrage med national støtte til nødtrustfonden for stabilitet og håndtering af de grundlæggende årsager til ulovlig migration og til, at personer drives på flugt i Afrika. Kommissionen finder, at medlemsstaterne bør bidrage med lige så meget som de 1,8 mia. EUR fra EU-budgettet. Igen har støtten været ubetydelig, idet kun tre medlemsstater (Luxembourg, Tyskland og Spanien) hidtil har givet tilsagn om hver 3 mio. EUR. Seks medlemsstater 26 har uformelt bekræftet deres bidrag, men uden at fremlægge klare oplysninger om beløb. Fire andre 27 har udtalt, at det er "meget sandsynligt", at de vil bidrage, og fire 28 overvejer stadig at gøre det. To ikke-EU-lande 29 har uformelt antydet, at de kunne tænke sig at bidrage med i alt 9 mio. EUR. Det betyder, at der stadig mangler så meget som 1 791 mio. EUR.

Finansielle midler er en forudsætning for, at vi kan både tackle flygtningenes øjeblikkelige behov og begynde at tage fat på de bagvedliggende årsager. Det er af afgørende betydning, at forskellen mellem de behov, som Det Europæiske Råd fastslog, og de midler, som bare nogle få medlemsstater hidtil har givet tilsagn om, hurtigt dækkes (se bilag 7).

Fremskridt

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget Kommissionens forslag om at stille yderligere 800 mio. EUR til rådighed til støtte for flygtninge- og migrationspolitikken i 2015.

Et forslag om en yderligere forøgelse af midlerne med 900 mio. EUR i 2016 behandles på nuværende tidspunkt af budgetmyndigheden.

Næste skridt

Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage de ændringer af budgettet for 2016, som Kommissionen har foreslået.

Medlemsstaterne er nødt til at supplere tilsagnene om 500 mio. EUR i støtte til humanitær bistand til flygtninge, således at det samlede beløb når op på 1 mia. EUR.

Medlemsstaterne skal modsvare de 500 mio. EUR, der stilles til rådighed på EU-budgettet til EU's trustfond for Syrien og de 1,8 mia. EUR i EU-midler til EU's trustfond for Afrika.

I den forbindelse er der rejst spørgsmål om, hvordan udgifter til håndtering af flygtningekrisen skal behandles inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen har bekræftet, at hvis den modtager en specifik anmodning fra en medlemsstat, vil den undersøge, om og hvordan disse udgifter er forenelige med stabilitets- og vækstpagtens gældende regler. Det omfatter den fleksibilitet, der indgår i pagten for at reagere på uforudsete omstændigheder og usædvanlige begivenheder.

Det vil være nødvendigt at foretage denne vurdering i hvert enkelt tilfælde som en del af analysen af de nationale finanspolitiske dokumenter. Vurderingen skal baseres på dokumentation for de påløbne nettoomkostninger i overensstemmelse med den aftalte metodologi for anvendelsen af pagten.

IV. Gennemførelse af EU-retten

Det fælles europæiske asylsystem har til formål at hjælpe mennesker med behov for international beskyttelse og sende migranter uden ret til at opholde sig på EU's område tilbage. For at kunne gennemføre dette har EU nu et sæt fælles regler vedrørende asyl og irregulær migration. Disse regler er imidlertid ikke blevet anvendt korrekt.

Et eksempel på Kommissionens indsats for at sikre en effektiv gennemførelse af reglerne er på tilbagesendelsesområdet, hvor Kommissionen har hjulpet medlemsstaterne med at forstå, hvilke konsekvenser reglerne har. Den har haft særlige dialoger med medlemsstaterne for at fremhæve de foranstaltninger, det er nødvendigt at træffe for at opfylde forpligtelsen til at fuldbyrde afgørelser om tilbagesendelse. Medlemsstaterne skal sikre, at en irregulær migrant fysisk er til stede med henblik på tilbagesendelse, og anvende frihedsberøvelse som en lovlig sidste udvej, hvis det er nødvendigt for at undgå, at den irregulære migrant forsvinder. Så længe der er rimelig sandsynlighed for, at en migrant bliver tilbagesendt, bør udsigterne hertil ikke undermineres af, at frihedsberøvelsen slutter for tidligt. Desuden kan det have stor indflydelse på virkningerne af den praktiske fuldbyrdelse af afgørelser om tilbagesendelse, at der hurtigt træffes afgørelse, og at der er personale og tilstrækkelig detentionskapacitet til rådighed.

Kommissionen har siden august sendt administrative skrivelser til fem medlemsstater vedrørende Eurodac-forordningen om fingeraftryk og til ti medlemsstater om korrekt gennemførelse af direktivet om tilbagesendelse. Alle de berørte medlemsstater har svaret, hvad angår Eurodac-forordningen, og Kommissionen er nu ved at vurdere svarene for at se, om de er tilstrækkelige, eller om der skal indledes traktatbrudssager. Hvad angår direktivet om tilbagesendelse, har Kommissionen hidtil kun modtaget ét svar 30 . Den afventer de resterende svar og vil hurtigt foretage en vurdering af situationen. Derudover er der sendt endnu en administrativ skrivelse til en medlemsstat vedrørende overholdelsen af direktivet om asylprocedurer, direktivet om modtagelsesforhold og Schengengrænsekodeksen.

Hvad angår Kommissionens beslutning i september om at vedtage 40 afgørelser vedrørende potentielt eller faktisk traktatbrud i forbindelse med direktivet om asylprocedurer, direktivet om modtagelsesforhold og kvalifikationsdirektivet foruden de 34 sager, der blev indledt inden da, har Kommissionen hidtil ikke modtaget nogen svar. I lyset af den særlige betydning, denne lovgivning har, opfordres medlemsstaterne kraftigt til at svare hurtigst muligt inden for svarfristen på to måneder.

Kommissionen vil fortsætte med hurtigt og effektivt at indlede traktatbrudssager, når det er nødvendigt, for at sikre fuld overholdelse af EU-retten på dette område (se bilag 6).

De prioriterede foranstaltninger, der blev indkredset i september, understregede behovet for at give Grækenland særlig opmærksomhed. Medlemsstaterne har ikke kunnet sende asylansøgere tilbage til Grækenland siden 2010-2011. I 2010 fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der havde været en række tilsidesættelser af den europæiske menneskerettighedskonvention. Domstolen bekræftede derved, at man ikke kan gå ud fra, at medlemsstaterne overholder asylansøgernes grundlæggende rettigheder, hvis de sender dem tilbage til Grækenland inden for rammerne af Dublinordningen.

Som anført ovenfor har Kommissionen afsat betydelige ressourcer til at bistå Grækenland. Medlemsstaterne er nu begyndt at bidrage hertil. Der er blevet gjort betydelige fremskridt inden for kort tid. Med indsættelsen af migrationshåndteringsstøtteholdene er der taget fat på de vigtigste mangler, som gjorde, at Dublinordningen i praksis ophørte med at fungere, idet modtagelsesfaciliteterne er ved at blive udvidet, og man er ved at vende tilbage til et robust system for behandling af asylansøgninger.

De hidtidige fremskridt har været opmuntrende og skal fortsætte. På det grundlag vil Kommissionen vurdere situationen den 30. november 2015, og hvis alle betingelser er opfyldt, vil den på Det Europæiske Råds møde i december 2015 eller i marts 2016 anbefale, at overførslerne til Grækenland inden for rammerne af Dublinordningen genoptages.

Flere medlemsstater har for nylig midlertidigt genindført grænsekontrollen i medfør af Schengengrænsekodeksen. Dette kan begrundes i ekstraordinære krisesituationer og navnlig i tilfælde af alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i en medlemsstat. Det må dog aldrig blive mere end en kortvarig foranstaltning, indtil situationen er stabil.

Kommissionen er på nuværende tidspunkt ved at afslutte sin vurdering af situationen og vedtage en udtalelse vedrørende forlængelsen af den midlertidige grænsekontrol i Tyskland, Østrig og Slovenien på grundlag Schengengrænsekodeksen.

Fremskridt

Kommissionen har taget fat på manglerne i medlemsstaternes fuldstændige gennemførelse og anvendelse af EU-retten.

Modtagelsesfaciliteterne er ved at blive udvidet, og der er nu ved at blive skabt forudsætninger for at sikre et korrekt fungerende asylsystem og en korrekt behandling af asylansøgninger i Grækenland.

Næste skridt

Kommissionen vil sikre en aktiv og hurtig opfølgning af alle traktatbrudssager vedrørende asyl og tilbagesendelse.

Kommissionen vil inden 30. november 2015 vurdere situationen med hensyn til overførsler af migranter til Grækenland inden for rammerne af Dublinordningen.

V. Den eksterne dimension

I den europæiske dagsorden for migration blev det understreget, at migrationspolitikken skal fungere efter hensigten både uden for og inden for EU. Europa har altid taget imod mennesker med behov for beskyttelse. Det er imidlertid i alles interesse, at der tages fat om roden til de kriser, der tvinger flygtninge til at forlade deres hjem og rejse under stor fare.

I forbindelse med de prioriterede foranstaltninger og den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant/næstformanden i sidste måned 31 var en af prioriteterne at sætte migration højst på listen over EU's udenrigsanliggender. Det har udmøntet sig i tildelingen af ekstra midler, jf. ovenfor. Den diplomatiske offensiv, der er i gang, har også sat migration i centrum for bilaterale, regionale og multilaterale dialoger.

Tyrkiet er en vigtig partner. Sammen med Libanon og Jordan har landet taget det største ansvar for den humanitære indsats for at huse syriske flygtninge. Dets geografiske beliggenhed gør det til en vigtig rute, der benyttes af migranter, der ankommer til landene i Vestbalkan. Tyrkiet har vist, at det er i stand til at gøre en stor indsats for at bekæmpe menneskesmugling. I den deltaljerede handlingsplan vedrørende migration, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker gav præsident Recep Tayyip Erdoğan den 5. oktober, fastsættes en række konkrete foranstaltninger, der omfatter både støtte til flygtninge, migranter og deres værtssamfund og en styrkelse af samarbejdet om at forhindre irregulær migration. Der fastsættes heri en række foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt. Kommissionen har på nuværende tidspunkt gang i en aktiv dialog med de tyrkiske myndigheder om at færdiggøre handlingsplanen.

Samarbejdet med Tyrkiet var også et af de vigtigste aspekter ved højniveaukonferencen om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan, der blev afholdt den 8. oktober af den højtstående repræsentant/næstformanden og det luxembourgske formandskab. På mødet blev der opnået enighed om en række praktiske foranstaltninger for at fremme et mere effektivt samarbejde med partnerlande langs ruten, bl.a. støtte til de lande, hvor der først søges om asyl, og til transitlandene samt foranstaltninger for at tackle de bagvedliggende årsager og bekæmpe menneskesmugling 32 .

Den højtstående repræsentant/næstformanden har været involveret i omfattende diplomatiske kontakter med henblik på at finde en løsning på krisen i Libyen. Denne politiske og finansielle indsats er sket til støtte for FN-generalsekretærens særlige repræsentant, Bernardino Léon, som den 8. oktober fremlagde slutteksten til den libyske politiske aftale for alle deltagerne i den politiske dialog. Der fokuseres nu på at få parterne til at godkende denne aftale, hvorefter EU øjeblikkelig står parat med en betydelig støttepakke til den nye nationale enhedsregering, hvilket vil være til gavn for den libyske befolkning. Rådet (udenrigsanliggender) vedtog på sit møde den 12. oktober en række konklusioner i den henseende.

Den 7. oktober gik EU's militæroperation i det sydlige Middelhav - EUNAVFOR MED Operation SOPHIA - ind i sin anden fase i internationale farvande, efter at den med succes havde opfyldt målene for første fase (overvågning og vurdering af menneskesmugler- og menneskehandelsnetværkene) og været med til at redde over 3 000 mennesker. Den vil nu kunne gennemføre bording, ransagning, beslaglæggelser og omdirigering på åbent hav af fartøjer, der mistænkes for at blive anvendt til menneskesmugling eller menneskehandel, og vil bidrage til at få de mistænkte smuglere indbragt for domstolene. Det er et vigtigt skridt i nedbrydningen af menneskesmuglernes/menneskehandlernes forretningsmodel, og FN's Sikkerhedsråd gav stor politisk opbakning hertil ved vedtagelsen af resolution 2240 den 9. oktober.

Under ledelse af den højtstående repræsentant/næstformanden vedtog Rådet (udenrigsanliggender) den 12. oktober konklusioner om krisen i Syrien. EU vil på grundlag heraf øge sit engagement i støtten til den FN-ledede internationale indsats for at finde en politisk løsning på konflikten. Den højtstående repræsentant/næstformanden er aktivt involveret heri sammen med alle de vigtige regionale og internationale aktører, bl.a. Rusland, USA, Saudi Arabien, Iran, Tyrkiet og Irak. EU-Udenrigstjenesten har truffet foranstaltninger for at øge støtten til den politiske opposition i og uden for Syrien som en part i overgangsprocessen og fortsætte med at forsøge at få de mange politiske og militære segmenter til at nærme sig hinanden og stå samlet bag en fælles strategi. Den 7. og 9. september gennemførte EU-Udenrigstjenesten sammen med FN's særlige udsending, Staffan de Mistura, detaljerede konsultationer med fagfolk inden for fredsmægling, navnlig fra Rusland, Iran, Egypten og Saudi Arabien samt syriske udsendinge fra medlemsstaterne. EU er også aktiv i nogle af de arbejdsgrupper, der er nedsat af den lille gruppe af den globale koalition mod IS, nemlig om stabilisering, udenlandske krigere og bekæmpelse af finansiering af terrorisme. EU's regionale strategi for Syrien og Irak samt for truslen fra IS er ved at blive gennemført.

Migration var et af hovedemnerne i drøftelserne mellem repræsentanter for EU-institutionerne og medlemsstaterne på FN's 70. generalforsamling i slutningen af september. I den forbindelse blev det understreget, at der er brug for en mere proaktiv indsats og et større engagement fra det internationale samfund for at imødegå udfordringerne ved migration og menneskelig mobilitet, navnlig i lyset af den syriske flygtningekrise.

EU's handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter, der blev fremlagt i maj 33 , er nu ved at blive gennemført - samtidig med en række håndhævelsesaktioner både inden for og uden for EU - der er f.eks. kampagner på vej i Etiopien og Niger for at forhindre menneskesmugling ved kilden.

I forbindelse med den nye opprioritering af migrationsspørgsmål vil der i næste måned blive særlig fokus på topmødet om migration i Valletta (11.-12. november). Dette møde er ved at blive grundigt forberedt sammen med afrikanske partnere. Det vil være en lejlighed til at vise, at både EU og dets afrikanske partnere er i stand til at gøre en håndgribelig indsats for at tage fat om de grundlæggende årsager til irregulær migration og sikre en ordentlig, sikker, regulær og ansvarlig migration og menneskelig mobilitet. Det er afgørende for sådanne partnerskaber, at EU yder støtte til sine partnere - i form af finansiel bistand og ekspertbistand samt en tillid, der gør det muligt at samarbejde og gøre en fælles indsats. Hvor vellykket topmødet bliver, hænger uløseligt sammen med den fælles indsats, der gøres for at sikre et større finansielt bidrag til EU's nødtrustfond for Afrika (se ovenfor under punkt III).

Fremskridt

Den højtstående repræsentants/næstformandens og kommissærernes række af møder på højt niveau har sat gang i den nye diplomatiske offensiv på migrationsområdet.

EUNAVFOR MED operation Sophia har opfyldt målene for første fase.

Næste skridt

Færdiggørelse af handlingsplanen med Tyrkiet.

Den højtstående repræsentant/næstformanden har planlagt en række dialoger på højt niveau med Etiopien, Den Afrikanske Union og Somalia den 20.-21. oktober.

EUNAVFOR MED operation Sophia er ved at opfylde målene for anden fase.

EU skal støtte den nye enhedsregering i Libyen.

EU skal øge sit engagement i støtten til den FN-ledede internationale indsats for at finde en politisk løsning på konflikten i Syrien.

Topmødet om migration i Valletta.

VI.Konklusion

De operationelle og budgetmæssige foranstaltninger, der er redegjort for ovenfor, har til formål at sikre den støtte, der er nødvendig for at få EU's migrationssystem til igen at fungere under ordnede forhold, hvor reglerne anvendes korrekt, og systemet er robust nok til at reagere på de uundgåelige store udsving i migrationen. En forudsætning for at genskabe stabilitet er bl.a., at forvaltningen af de ydre grænser fungerer. Dette er helt centralt i Kommissionens tilsagn om inden årets udgang at fremlægge en række forslag med henblik på at udvikle et fuldt operationelt europæisk grænse- og kystvagtsystem i erkendelse af, at det nødvendigt at støtte medlemsstaterne mere i de udfordringer, de står over for ved forvaltningen af EU's ydre grænser.

Resumé af de specifikke konklusioner

Medlemsstaterne skal hurtigt indgive deres bidrag til at dække de af EU-agenturerne skønnede behov for at gennemføre "hotspottilgangen".

Italien og Grækenland skal øge deres modtagelseskapacitet.

Medlemsstaterne skal give meddelelse om deres kapacitet til at modtage omfordelte personer.

Medlemsstaterne skal give klare tilsagn om, hvor stort et antal personer de ønsker at tage imod som led i omfordelingen fra nu og frem til årets udgang.

Medlemsstaterne skal nu give Kommissionen meddelelse om, hvor mange mennesker de vil tage imod som led i genbosætningen de kommende seks måneder og hvorfra.

Medlemsstaterne skal nu hurtigt gennemføre EU's handlingsplan om tilbagesendelse af migranter, som Kommissionen fremsatte forslag til, for at sikre et effektivt tilbagesendelsessystem på EU-plan.

EU skal indsætte europæiske migrationsforbindelsesofficerer i elleve tredjelande inden udgangen af 2015.

Medlemsstaterne skal støtte EU's civilbeskyttelsesordning med betydelige bidrag.

Medlemsstaterne skal stille de fornødne ressourcer til rådighed for Frontex' fælles operationer Triton og Poseidon.

Medlemsstaterne skal bidrage og modsvare EU-midlerne i bestræbelserne for at støtte UNHCR, Verdensfødevareprogrammet og andre internationale organisationer, EU's trustfond for Syrien og EU's trustfond for Afrika.

Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage det forslag til ændring af budgettet for 2016, som Kommissionen har fremsat.

Kommissionen vil fortsætte med hurtigt og effektivt at gennemføre traktatbrudsprocedurer, når det er nødvendigt, for at sikre fuld overholdelse af EU-retten på asyl- og tilbagesendelsesområdet.

Kommissionen vil vurdere situationen inden den 30. november 2015, og hvis alle betingelser er opfyldt, vil den på Det Europæiske Råds møde i december 2015 eller i marts 2016 anbefale, at overførslerne til Grækenland inden for rammerne af Dublinordningen genoptages.

Kommissionen er på nuværende tidspunkt ved at afslutte sin vurdering af situationen og vedtage en udtalelse vedrørende forlængelsen af den midlertidige grænsekontrol i Tyskland, Østrig og Slovenien på grundlag af Schengengrænsekodeksen.

Kommissionen vil færdiggøre handlingsplanen med Tyrkiet.

Liste over bilag

Bilag 1: Opfølgning på prioriterede foranstaltninger

Bilag 2: Grækenland – Statusrapport af 11. oktober 2015

Bilag 3: Italien – Statusrapport af 11. oktober 2015

Bilag 4: Kort over "hotspots" udpeget af Grækenland

Bilag 5: Kort over "hotspots" udpeget af Italien

Bilag 6: Gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

Bilag 7: Medlemsstaternes tilsagn om finansiel støtte til dækning af behovene i forbindelse med migration

Bilag 8: Finansiel bistand til medlemsstaterne inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed

Bilag 9: Gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan i tidsrummet 2012-2014

(1)

Tal fra Frontex, der blev offentliggjort den 13.10.2015.

(2)

COM(2015) 240 final.

(3)

COM(2015) 490 final.

(4)

Erklæringen kan ses på http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2015/09/23-statement-informal-meeting .

(5)

Et "hotspot" er en del af EU's ydre grænse eller en region, hvor der er et ekstraordinært stort migrationspres, som kræver en øget samlet støtte fra EU-agenturerne.

(6)

Repræsentanterne for disse agenturer arbejder sammen i fælles kontorer, der er placeret i havne eller særlige modtagelsescentre, om at koordinere EU's bistand til de nationale myndigheder i forbindelse med identificering, registrering og tilbagesendelse af migranter samt indsamling, udveksling og analyse af oplysninger og efterretninger til støtte for strafferetlige efterforskninger af nettene af menneskesmuglere.

(7)

Belgien, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Østrig.

(8)

Belgien, Litauen, Portugal, Rumænien, Sverige og Tjekkiet.

(9)

Tastforcen omfatter Frontex, EASO, Europol, EU's flådeoperation EUNAVFORMED-SOPHIA og de italienske myndigheder.

(10)

F.eks. en midlertidig facilitet med 300-400 pladser på Kos ved årets udgang.

(11)

Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 146).

(12)

Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 80).

(13)

Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.

(14)

Fra Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Slovakiet, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig for Italien og Slovenien for både Italien og Grækenland.

(15)

Frankrig, Luxembourg, Sverige, Spanien, Tyskland og Østrig.

(16)

132 syrere med ophold i nabolande er allerede blevet omfordelt inden for rammerne af den ordning, der blev opnået enighed om med Tjekkiet (16), Italien (96) og Liechtenstein (20) den 20.7.2015.

(17)

COM(2015) 453 final.

(18)

Rådets konklusioner af 8.10.2015: "Samarbejdet med oprindelses- og transitlande er afgørende for vellykkede tilbagesendelsesoperationer. På kort sigt vil EU undersøge EU-diplomatiets synergier på stedet via EU-delegationerne og navnlig via de europæiske migrationsforbindelsesofficerer, der inden udgangen af 2015 skal udsendes til Egypten, Marokko, Libanon, Niger, Nigeria, Senegal, Pakistan, Serbien, Etiopien, Tunesien, Sudan, Tyrkiet og Jordan."

(19)

Via mekanismen kan der ydes bistand i naturalier, bl.a. ekspertbistand, udstyr, indkvartering og medicinsk udstyr.

(20)

Belgien, Cypern, Finland, Sverige, Slovakiet, Tjekkiet, Litauen og Letland.

(21)

Disse anmodninger er nu lukket.

(22)

Denne anmodning står stadig åben.

(23)

Malta, Portugal, Nederlandene Frankrig, Norge, Spanien, Grækenland, Polen, Rumænien, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Danmark, Tjekkiet, Bulgarien og Letland i forbindelse med Triton og Danmark, Tjekkiet, Norge, Sverige, Portugal, Polen, Letland, Tyskland, Kroatien, Nederlandene, Finland, Italien, Frankrig, Spanien, Belgien, Det Forenede Kongerige og Rumænien i forbindelse med Poseidon.

(24)

Fire medlemsstater - Det Forenede Kongerige, Tyskland, Nederlandene og Sverige - rangerer i 2015 blandt de ti største donorer til Verdensfødevareprogrammet (kilde: Verdenssundhedsorganisationen, 6.10.2015).

(25)

Cypern, Finland, Det Forenede Kongerige, Italien, Letland, Luxembourg, Polen, Spanien Tjekkiet og Tyskland.

(26)

Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien og Malta.

(27)

Nederlandene, Finland, Sverige og Østrig.

(28)

Estland, Letland, Grækenland og Tjekkiet.

(29)

Norge og Schweiz.

(30)

Italien.

(31)

JOIN(2015) 40 af 9.9.2015.

(32)

Dette dokument findes på følgende adresse: http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2015/10/08-western-balkans-route-conference-declaration/

(33)

COM(2015) 285 final.

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2015

COM(2015) 510 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration

BILAG 1

OPFØLGNING PÅ PRIORITEREDE FORANSTALTNINGER

Status pr. 14. oktober 2015

OPERATIONELLE FORANSTALTNINGER I EU

Kommissionens og EU-agenturernes foranstaltninger

Medlemsstaternes foranstaltninger

Næste skridt

Gennemførelse af hotspottilgangen og afgørelser om omfordeling

-Koordinering på stedet:

-Tekniske møder tilrettelagt af Kommissionen mellem agenturerne og Italien/Grækenland.

-Koordinering med internationale organisationer, der arbejder på stedet (IOM og UNHCR). Kommissionens særlige udsendinge er sendt til Italien og Grækenland for at koordinere den praktiske gennemførelse af hotspottilgangen og omfordelingerne.

-Etablerede migrationsstyringstøttehold:

-Italien: EU's regionale taskforce (EURTF) i Catania under Frontex' fælles operation Triton omfatter screening- og debriefinghold i Sicilien og Lampedusa; eksperter fra Det Europæiske Asylstøttekontor anvendes på stedet til at bistå med levering af oplysninger og omfordelingsproceduren.

-Grækenland: Etablering af EURTF under Frontex' fælles operation Poseidon omfatter screening- og debriefinghold til De Ægæiske Øer. Eksperter fra Det Europæiske Asylstøttekontor vil snarest blive udsendt for at bistå med levering af oplysninger og behandling af ansøgninger.

Agenturer

-Frontex-hold, som tager sig af screening- og debriefingarbejdet, udfører deres opgaver som led i den fælles operation, der ledes af den medlemsstat, hvori hotspottilgangen gennemføres.

-Den 2.10.2015 anmodede både Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor om eksperter og udstyr for at kunne styrke migrationsstyringsstøtteholdene yderligere i både Italien og Grækenland.

- I Italien hjælper Eurojust det operationelle regionale Frontex-hold i Catania med anmodninger om gensidig juridisk bistand og med koordineringen mellem medlemsstater. I Grækenland er to græske anklagere fra appelretten i Piraeus blevet udpeget til at være Eurojusts kontaktpunkter, idet de løbende skal holde Eurojust underrettet om ethvert behov for juridisk opfølgning og koordinering på EU-plan.

-Kontakt med medlemsstater for at fastlægge de praktiske krav til omfordelinger:

-Kommissionen har skrevet til alle medlemsstater for igen at gøre opmærksom på, at der skal udpeges forbindelsesofficerer, og for at opfordre medlemsstaterne til i nær fremtid at angive antallet af ansøgninger om omfordelinger.

-Bilaterale kontakter forud for den første omfordeling fra Italien og Grækenland.

-Omfordelings- og genbosætningsforum den 1.10.2015:

-Medlemsstaterne har fået oplysninger om status over gennemførelsen af Rådets afgørelser om omfordeling.

-Italien og Grækenland fremlagde deres køreplaner, og medlemsstaterne stillede uddybende spørgsmål.

-Der var enighed om at anvende diagrammer og praktiske konklusioner fra den workshop om omfordelinger, der blev afholdt den 21.9.2015, som model for gennemførelsen af omfordelingsordningerne.

-Kommissionen redegjorde nærmere for de finansielle aspekter af omfordelings- og genbosætningsordningerne.

De første omfordelinger blev afsluttet den 9.10.2015.

Italien

Den køreplan, der blev fremlagt den 1.10.2015 på omfordelings- og genbosætningsforummet, er ved at blive gennemført.

De første støttehold er på plads i Lampedusa.

Der står modtagelsescentre klar 3 andre steder på Sicilien, og støtteholdene kan forventes at tage dem i brug inden længe.

Der er tildelt kontorlokaler i Villa Sikania og Catania.

Der er udpeget forbindelsesofficerer i alle relevante nationale og lokale statslige agenturer.

Der blev i forbindelse med køreplanen indgivet en vurdering af migrationsstyringsstøtteholdenes personalebehov.

Italien har anmodet Frontex om at bistå med 10 fingeraftrykseksperter.

Grækenland

Den køreplan, der blev fremlagt den 1.10.2015 på omfordelings- og genbosætningsforummet, er ved at blive gennemført.

Der er indsat støttehold på Lésvos, og der blive indsat flere på fire andre øer (Khíos, Sámos, Kos og Leros), Frontex er tilstede på fem øer, og eksperter fra Det Europæiske Asylstøttekontor vil blive udsendt snarligt.

EURFT har fået tildelt kontorlokaler i Piræus, der hvor Frontex' forbindelsesofficer har til huse.

Der er udpeget forbindelsesofficerer i alle relevante nationale og lokale offentlige agenturer.

Der er indsendt behovsvurderinger for migrationsstyringsstøtteholdene til SCIFA den 5.10.2015, og de er videregivet til Kommissionen via Kommissionens udsendinge til Grækenland.

Andre medlemsstater

Udpegelse af nationale kontaktpunkter til netværk og udsendelse af forbindelsesofficererne til Italien og Grækenland.

20 medlemsstater har udpeget kontaktpunkter; 22 medlemsstater har indtil videre udpeget forbindelsesofficerer i Italien, herunder 1 medlemsstat, som har udpeget en forbindelsesofficer til både Italien og Grækenland.

Nogle medlemsstater har meddelt Italien, Grækenland og Det Europæiske Asylstøttekontor, hvor mange personer de hurtigt vil kunne modtage som led i omfordelingen.

Reaktion på agenturernes opfordringer

Nationale eksperter til migrationsstyringsstøtteholdene som følge af opfordringer fra Frontex' eksperter (670 inden udgangen af januar 2016) og Det Europæiske Asylstøttekontor (370 eksperter inden tredje kvartal af 2017):

Til Italien: 1) Frontex – 18 enheder i form af teknisk udstyr (skibe, patruljevogne osv.) og 42 gæstemedarbejdere.

Til Grækenland: 1) Frontex – 27 enheder i form af teknisk udstyr og udsendelse af 53 eksperter (det samlede antal eksperter, der anvendes ved land- og søgrænser, er på 95 inklusive Grækenlands eksperter)

-Omfordeling: Medlemsstaterne skal angive, hvor mange omfordelinger de vil acceptere inden årets udgang.

-Revision af de nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, således at tildelingen af ekstra midler til medlemsstaterne svarende til de faste beløb for omfordelte personer, kan sættes i værk, når de tilsagn, der blev givet den 20.7.2015, officielt bekræftes af medlemsstaterne senest den 30.10.2015.

-Støtte Grækenland gennem nødhjælpsmidler fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for at dække interne udgifter til transport af registrerede personer fra De Ægæiske Øer i øst til det græske fastland (nødhjælpsmidler fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden på 5,99 mio. EUR vil snart blive tildelt; tilskudsaftale er under udarbejdelse)

-Vurdere behovet for at støtte Italien med henblik på at dække de interne udgifter til transport af registrerede personer fra Lampedusa til det italienske fastland.

-Medlemsstaterne skal regelmæssigt ajourføre oplysningerne om, hvor mange personer der kan omfordeles hurtigt.

-Medlemsstaterne skal afslutte arbejdet med at udpege nationale kontaktpunkter og forbindelsesofficerer.

-Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor efterspørger eksperter:

Medlemsstaternes svar på Frontex' efterspørgsel efter eksperter ventes at foreligge senest den 16.10.2015.

Støtte til Frontex' fælles operationer Triton og Poseidon (i det følgende benævnt Triton og Poseidon)

-Triton og Poseidon er gradvis blevet styrket (sideløbende med gennemførelsen af hotspottilgangen i Italien og Grækenland.

-Triton: mængden af patruljemateriel er blevet øget, og det samme gælder antallet af screening- og debriefinghold (18 enheder af teknisk udstyr (skibe, patruljevogne osv.) og 42 gæstemedarbejdere).

-Poseidon Sea: Frontex har øget mængden af materiel og antallet af debriefing- og screeningeksperter og tolke (der er udsendt 27 enheder af teknisk udstyr og 53 eksperter). Frontex har tilbudt at udsende yderligere 104 gæstemedarbejdere og at medfinansiere 31 holdledere fra det græske politi.

-Frontex lancerede en åben indkaldelse af yderligere bidrag, som også omfattede behovene til Triton- og Poseidon-operationerne den 2.10.2015.

-Det blev muligt at styrke den operationelle støtte til Italien og Grækenland i forbindelse med Triton og Poseidon Sea, navnlig de øgede screening- og debriefingaktiviteter, takket være de ressourcer, medlemsstaterne har stillet til rådighed.

-Triton: 26 medlemsstater og associerede Schengenlande deltager: Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. I øjeblikket bidrager 17 af dem på stedet med materiel og/eller gæstemedarbejdere: MT, PT, NL, FR, NO, ES, EL, PL, RO, UK, DE, DK, CZ, BG og LV.

-Poseidon: 25 medlemsstater deltager (Belgien, Bulgarien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig). I øjeblikket bidrager 18 af dem på stedet med materiel og/eller gæstemedarbejdere (DK, CZ, NO, SE, PT, PL, LV, DE, HR, NL, FI, IT, FR, ES, BE, UK, BG og RO).

-Medlemsstaterne har lovet at bevare eller øge støtten til de igangværende operationer, som ledes af Italien og Grækenland. Alle medlemsstater bør reagere positivt på Frontex indkaldelse af 2.10.15.

-Frontex og Grækenland skal anvende de yderligere gæstemedarbejdere, der er blevet udsendt.

Modtagelseskapacitet og -forhold

-Overvågning af modtagelsesforholdene og kapaciteten og om nødvendigt indledning af traktatbrudssager.

-IT og EL gør en indsats for at øge modtagelseskapaciteten. IT er klar med en foreløbig modtagelseskapacitet på 2 500 ved årets udgang, Grækenlands 2 000 pladser skal også udvides.

-Yderligere vejledning i, hvordan standarden for modtagelsesforhold kan højnes (Det Europæiske Asylstøttekontor).

-Alle medlemsstater, der er påvirket af krisen, navnlig Grækenland, skal begynde at anvende de betydelige midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Investeringsbank til at øge modtagelseskapaciteten.

Tilbagesendelse

-De første tilbagesendelser under ledelse af et migrationsstyringsstøttehold fandt sted den 10.10.2015.

-Evaluering af Schengeninformationssystemet, således at SIS kommer til at omfatte alle afgørelser om tilbagesendelse og indrejseforbud, blev indledt den 5.10.2015.

-Europæiske migrationsforbindelsesofficerer: det koncept, der blev forelagt den 15.9.2015, omfattede specifikke funktioner i relation til tilbagesendelser.

-Oprettelse af et system til integreret forvaltning af tilbagesendelser: proces iværksat mellem Kommissionen, agenturerne (Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor) og relevante netværk den 15.9.2015.

-Schengenevalueringer vedrørende tilbagesendelsessystemerne i AT, BE, DE og NL i 2015 samt en evaluering baseret på et spørgeskema (LI).

-Medlemsstaternes reaktion bekræftede vigtigheden af tilbagesendelser.

-Medlemsstater (og associerede lande), der ikke deltager i de eksisterende netværk, opfordres til at overveje deltagelse eller associering.

-Ansættelse og udsendelse af de første europæiske migrationsforbindelsesofficerer inden udgangen af 2015.

-Operationelt opfølgningsmøde tilrettelagt af Frontex den 28.10.2015.

-Tilbagesendelsessystemerne i seks medlemsstater skal evalueres i 2016 (IT, EL, LU, FR, MT og HR).

Genbosætning

Genbosætnings- og omfordelingsforum af 1.10.2015:

-UNCHR redegjorde for udviklingen inden for genbosætninger og prioriteterne for 2016 og pegede på samarbejdsområder med genbosætningslandene.

-IMO præsenterede ekspertiseområder i genbosætningsprocessen og den støtte, den kan yde til genbosætningslandene.

-Kommissionen præsenterede en vejledning om finansiel støtte.

Det Europæiske Asylstøttekontors workshop den 2.10.2015

-UNCHR præsenterede forskellige skridt i genbosætningsprocessen i dets regi.

-IT, NL og SE redegjorde for forskellige aspekter af deres genbosætningsprogrammer med henblik på at udveksle bedste praksis.

-Præsentation af genbosætningsprojektet EU-FRANK, som har til formål at fremme genbosætning og anerkendelse af personer som flygtninge gennem videndeling.

-Den Internationale Katolske Migrationskommission (ICMC) redegjorde for sin praksis.

-Kortlægning af medlemsstaternes operationelle behov inden for genbosætning og identificering af de operationelle støtteforanstaltninger til indfrielse af disse behov.

-Genbosætnings- og omfordelingsforum af 1.10.2015:

-Alle medlemsstater bekræftede deres tilsagn af 20.7.2015, og mange gav udtrykkeligt udtryk for, at de har et tæt samarbejde med UNHCR og IOM i processen.

-Alle stater bekræftede, at de ville følge de fastlagte prioriteter med hensyn til genbosætningsregioner. De fleste vil koncentrere sig om syriske flygtninge i Libanon, Jordan og Tyrkiet. Visse gav også udtryk for, at de vil genbosætte flygtninge fra andre regioner, såsom Afrikas Horn (Sudan) eller Nordafrika (Egypten).

-Nogle medlemsstater har allerede begyndt en mindre genbosætning som led i ordningen (IT og CZ), mens Liechtenstein meddelte, at landet allerede har opfyldt sin forpligtelse ved at genbosætte 20 syrier fra Tyrkiet.

-Nogle medlemsstater angav, hvor mange personer ud af deres samlede tilsagn, de havde til hensigt at genbosætte i henholdsvis 2016 og 2017.

-Den 30.10.2015 skal medlemsstaterne officielt have meddelt Kommissionen, hvor mange personer der vil blive genbosat i overensstemmelse med det antal, der er givet tilsagn om inden for rammerne af genbosætningsordningen af 20.7.2015.

-Kommissionen vil på grundlag heraf revidere medlemsstaternes nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden.

-Medlemsstaterne samarbejder med UNHCR med henblik på at afklare, hvilke personer der skal genbosættes.

Smugling af migranter

-Det fælles operationelle hold MARE (JOT MARE) skal gøres til hovedknudepunkt for informationer om smugling af migranter til støtte for medlemsstaternes efterforskningsarbejde og retsforfølgelse af migrantsmuglere.

-Støtte til XX efterforskninger og XX fælles operationer til bekæmpelse af smugling af migranter i XX medlemsstater.

-Udsendelse af XX fra medlemsstaterne XX til JOT MARE

-Yderligere styrkelse af agenturernes samarbejde om bekæmpelse af smugling af migranter

-Større brug af fælles efterforskningshold og fælles operationer inden for bekæmpelse af smugling af migranter.

Civilbeskyttelse

-Kommissionen bad den 24.9.2015 skriftligt medlemsstaterne om at oplyse, hvilket materiel de ville kunne stille til rådighed, hvis mekanismen skal tages i brug under flygtningekrisen.

-Det seneste koordineringsmøde blev afholdt den 8.10.2015.

-Indtil videre har 19 medlemsstater reageret på henvendelsen; af disse har 8 svaret positivt (BE, CY, FI, LT, SE, SK, CZ og LV). Yderligere fire (AT, BG, SI og UK) vil muligvis sætte ind fra sag til sag.

-Ungarn gjorde brug af civilbeskyttelsesmekanismen den 18.6.2015 og den 11.9.2015.

-Serbien gjorde brug af civilbeskyttelsesmekanismen den 21.9.2015.

-Medlemsstater i nød kan gøre brug af mekanismen.

-Medlemsstaternes beredskabsplaner for, hvilken civilbeskyttelse der kan blive brug for i forskellige scenarier, og hvilket materiel der skal stilles til rådighed.

Hurtige grænseindsatshold

-Frontex sendte et brev til agenturets bestyrelse den 18.9.2015, hvori det understegede, at det var rede til at reagere på enhver anmodning om en hurtig indsats, der blev indgivet af en medlemsstat, som stod over for et pludseligt og særligt stort pres i form af ulovlig indvandring ved de ydre grænser, og at det anmodede om støtte til sådanne interventioner samt til gennemførelsen af de igangværende fælles operationer.

-Kommissionen gjorde i sin meddelelse om håndtering af flygtningekrisen opmærksom på muligheden for at gøre brug af ordningen med hurtige grænseindsatshold.

-13 medlemsstater besvarede brevet fra den administrerende direktør.

-Ingen medlemsstater har indtil videre meddelt Frontex, at de ønsker at anmode om en hurtig grænseindsats (pr. 7.10.2015).

-6 medlemsstater anførte, at de var villige til at sende menneskelige eller tekniske ressourcer, som kunne anvendes allerede i år [hvis der blev anmodet herom].

-Enhver medlemsstat, som befinder sig i en situation med et akut og ekstraordinært stort pres som følge af, at et stort antal migranter forsøger at rejse ulovligt ind i dets område, og som overstiger den pågældende medlemsstats kapacitet, kan udløse en hurtig indsats, der er koordineret af Frontex.

-Frontex skal i samarbejde med medlemsstaterne konstant følge udviklingen ved EU's ydre grænser, navnlig for såvidt angår de medlemsstater, der står over for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres.

BUDGETSTØTTE TIL FORANSTALTNINGER INDEN FOR EU

EU-initiativer

Medlemsstaternes foranstaltninger

Næste skridt

Øget finansiel støtte til migrationsstyring: grænsekontrol, asylsystemer, modtagelse og tilbagesendelser (som inkluderet i ændringsbudget 7 2015 og ændringsskrivelse 2 2016).

- Kommissionen har foreslået en ændring på yderligere 100 mio. EUR til nødhjælp fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed i 2015, som budgetmyndigheden har hastebehandlet.

-De budgetmæssige konsekvenser af andet forslag om omfordeling af 120 000 flygtninge (transportudgifter inklusive) beløber sig til i alt 780 mio. EUR for 2016, hvilket indgår i ændringsskrivelse 2, som Kommissionen skal nå til enighed om den 14.10.2015.

-Kommissionen har et andet forslag på i alt 600 mio. EUR for 2016, som også indgår i ændringsskrivelse 2, og som omfatter:

-310 mio. EUR til mere strukturelle foranstaltninger på mellemlangt sigt og de første modtagelsesforanstaltninger i de hårdest ramte medlemsstater

-Yderliger 94 mio. EUR i form af nødhjælpsmidler

-110 mio. EUR til budgettilpasningen af første omfordelingspakke (40 000 flygtninge) til anden pakke

-Yderligere ressourcer til agenturerne (se nedenfor).

Aktuel nødhjælp:

-Østrig fik fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden nødhjælpsmidler på 6,3 mio. EUR den 5.10. Behandlingen af ansøgningerne fra Ungarn, Grækenland, Tyskland og Kroatien på i alt over 60 mio. EUR er derimod endnu ikke færdig.

-Der blev fra Fonden for Intern Sikkerhed ydet 10,7 mio. EUR til Grækenland og 1,7 mio. EUR til Frankrig i starten af oktober. Yderligere finansieringsansøgninger til et beløb på over 8 mio. EUR til Grækenland og Kroatien er endnu ikke færdigbehandlet.

-Medlemsstaterne (samt 3 associerede Schengenlande) har udpeget de ansvarlige myndigheder.

-75 % af medlemsstaterne har fastlagt, hvordan gennemførelsen skal ske, og er begyndt på at gennemføre de nationale programmer.

-Bevillingen til Italiens nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed beløber sig til ca. 560 mio. EUR for perioden 2014-2020. Det første forfinansieringsbeløb på ca. 39 mio. EUR blev udbetalt i august 2015. Derudover har Italien fået tildelt 19,12 mio. EUR i 2015 i form af nødhjælp.

Bevillingen til Grækenlands nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed beløber sig til ca. 474 mio. EUR for perioden 2014-2020. Det første forfinansieringsbeløb på ca. 33 mio. EUR blev udbetalt i midten af september 2015. Derudover har Grækenland fået tildelt 19,5 mio. EUR (inklusive tilskud fra UNHCR) i 2015 i form af nødhjælp.

-Medlemsstaterne skal anvende de midler, der stilles til rådighed som led i de nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed. Med henblik herpå mangler visse medlemsstater stadig at udpege deres ansvarlige myndigheder.

-Kommissionen skal vurdere behovet for revision af medlemsstaternes programmering under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed (grænser) for at undersøge, om denne er i overensstemmelse med den aktuelle situation inden for områder som f.eks. modtagelseskapacitet.

-Kommissionen skal være i tæt kontakt med de medlemsstater, for hvem det haster mest at få afsluttet behovsvurderingen, og den skal sikre en struktureret tilgang (initiativer og timing) til, hvordan deres aktuelle nødsituation kan tackles gennem de nationale programmer og nødhjælp.

-Ni nationale programmer, som endnu ikke er godkendt, skal vedtages inden udgangen af november.

-Møde i Den Europæiske Investeringsbank i november for at drøfte de særlige vilkår for flygtningerelaterede projekter; behovsvurdering inden udgangen af november

Støtte til EU-agenturer

-Styrkelse af agenturernes menneskelige ressourcer i 2015 og 2016

-60 stillinger til Frontex

-30 til Det Europæiske Asylstøttekontor

-30 til Europol.

-50 mio. EUR til støtte til Frontex' initiativer i 2016 på området tilbagesendelser og 20 mio. EUR til styrkelse af dets hotspotoperationer.

-Medlemsstaternes støtte til Frontex' og Det Europæiske Asylstøttekontors operationer.

-Foreslået støtte til budgettet for 2016

OPERATIONELLE OG BUDGETMÆSSIGE FORANSTALTNINGER: FORANSTALTNINGER UDADTIL

EU-foranstaltninger

Medlemsstaternes foranstaltninger

Næste skridt

Diplomatisk offensiv på migrationsområdet

-Konference på højt plan om ruten via det østlige Middelhavsområde/Vestbalkanruten i Luxembourg den 8.10.2015. Fastlæggelse af fem vigtige områder, hvor der skal sættes ind (i en erklæring): 1) støtte til Jordan, Libanon og Tyrkiet, 2) støtte til transitlande, 3) bekæmpelse af organiseret kriminalitet/smugling af migranter, 4) håndtering af de underliggende årsager og 5) inddragelse af irregulære migranters oprindelsesland.

-Tyrkiet – Der blev overdraget en handlingsplan mellem EU og Tyrkiet om migration, herunder foranstaltninger, der skal støtte Tyrkiet under flygtningekrisen og mindske de irregulære udvandringer.

-Tyskland har meddelt, at der vil blive indledt en dialog på højt plan om migration med Tyrkiet.

Konference på højt plan

- Udnyttelse af gældende bilaterale og regionale rammer for dialog og samarbejde

- Fastlæggelse af handlingsplaner for gennemførelsen

- Samarbejde med FN og andre internationale organisationer

- EU-Vestbalkans ministerforum (RIA) (inden udgangen af 2015).

Overvågning: Møde mellem ledende embedsmænd i starten af 2016 om gennemførelsen af konferencens erklæring.

Valletta-topmøde 11-12.11.2015

-Politisk erklæring og handlingsplan

-Opfølgning på initiativer med hensyn til målrettet bistand, lovlig migration, bekæmpelse af smugling og konkrete fremskridt med tilbagesendelser/tilbagetagelser

-Medlemsstaterne skal bidrage til nødtrustfonden for stabilitet og håndtering af de grundlæggende årsager til irrregulær migration og til, at personer drives på flugt i Afrika.

EU – Afrika:

- HR/NF skal aflægge besøg i Etiopien og Den Afrikanske Unions Kommission (20.10.2015) med henblik på at indlede dialogen på højt plan om migration. Denne skal omfatte tilsagn om at lancere en fælles dagsorden om migration og mobilitet, migrationsinitiativer, der er specifikke for Etiopien og øget samarbejde om tilbagesendelser.

-HR/NF skal deltage i Sahel-landenes næste ministermøde.

-Gennemførelse af søjlen vedrørende migration i EU's regionale handlingsplan for Sahel 2015-2020.

Tyrkiet:

-Handlingsplan – skal færdiggøres.

Tredjelandes tilbagetagelse af egne statsborgere

-Etablering af en facilitet til opbygning af tilbagetagelseskapaciteten (under Asyl-, Migrations- og Integrationsfondens årlige arbejdsprogram 2015).

-Medlemsstaterne skal foreslå projekter, som kan finansieres via faciliteten, og afsætte ressourcer til bistået frivillig tilbagevenden.

-Udvælgelse af specifikke projekter med henblik på at øge samarbejdet om tilbagetagelse med vigtige partnere. Sikring af, at der er tilstrækkelig finansiel støtte til reintegrering og initiativer i forbindelse med personers tilbagevenden i tredjelande.

-Afholdelse af en workshop om tilbagetagelse med AVS-landene i Bruxelles (28.-29.9.2015).

-Medlemsstaternes deltagelse i workshoppen.

-Etablering af nationale tilbagetagelseskontaktpunkter i EU-lande og AVS-lande

-Udpegelse af EU-migrationsforbindelsesofficerer.

-Almindelige aftaler om mandatet for de europæiske migrationsforbindelsesofficerer, der skal sendes til EU-delegationerne i de vigtigste lande.

-Forberedelse af den eventuelle udsendelse af europæiske migrationsforbindelsesofficerer til Egypten, Libanon, Niger, Nigeria, Senegal, Pakistan, Serbien, Etiopien, Tunesien, Sudan, Tyrkiet og Jordan (udarbejdelse af stillingsopslag, udvælgelsesprocedure og den faktiske udsendelse).

-Bilaterale møder om tilbagetagelse med lande syd for Sahara og/eller andre oprindelseslande:

-G5 Sahel – 17.6.2015

-Møder med udenrigsministrene i Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad

-HR/NF på besøg i Algeriet den 17.9.2015 efter Kommissionens informationsmøde i Algier den 9.-10.9.2015

-HR/NF på besøg i Niger den 18.9.2015

-Italien – leder af konsortiet for det regionale udviklings- og beskyttelsesprogram i Nordafrika. Der er behov for yderligere støtte fra COMM i dialogen med de algeriske myndigheder.

-Der skal indledes dialoger på højt plan. Planlagte møder:

-Senegal - 19.-21.10.2015.

-Etiopien – 20.10.2015.

- Opfølgning på HR/NF's besøg til Niger: Niger vil præsentere en række foranstaltninger på topmødet i Valetta.

-Udarbejdelse af skræddersyede pakker af "løftestænger og incitamenter", der kan anvendes over for tredjelande, som ikke samarbejder fuldt om tilbagetagelse.

-Opfølgning med relanceringen af forhandlinger med henblik på at indgå tilbagetagelsesaftaler med Nordafrikanske lande.

-Der indledes eventuelt nye forhandlinger med andre lande.

-Pakistan: Møder om tilbagetagelse mellem Grækenland, Pakistan og Kommissionen. Tre møder i det fælles tilbagetagelsesudvalg, som blev afholdt i 2014 og 2015, omfattede en handlingsplan, som skulle sætte Pakistan i stand til at opfylde de forpligtelser, der blev aftalt i juni 2015.

-På særlige møder i Athen den 8.10.2015 med de græske myndigheder og den pakistanske ambassade blev specifikke problemer påpeget, og man nåede til enighed om at løse op for situationen.

- Pakistan: Opfølgning af møder - opfyldelse af yderligere forpligtelser i overensstemmelse med møderne i det fælles tilbagetagelsesudvalg i 2014 og 2015. Eventuel handlingsplan mellem EU og Pakistan om migration, som skal dække tilbagetagelse og bekæmpelse af smugling af migranter, skal drøftes i forbindelse med kommissær Dimitris Avramopoulos' besøg den 29. oktober.

-Næste møde i det fælles tilbagetagelsesudvalg finder sted i første halvdel af 2016 i Bruxelles.

Humanitær støtte

-Tilsagn fra Det Europæiske Råd om at yde mindst 1 mia. EUR ekstra fra både EU's budget og de nationale budgetter som følge af flygtninges akutte behov ved at støtte UNHCR, Verdensfødevareprogrammet og andre humanitære organisationer.

-Kommissionen har allerede foreslået at yde 200 mio. EUR til humanitær bistand til flygtninge i år; dernæst yderligere 300 mio. EUR til humanitær bistand i 2016.

-Budgetmyndighed: Europa-Parlamentet og Rådet har hastebehandlet

-kontrakter til en værdi af 50 mio. EUR med FN-agenturer og andre humanitære organisationer (f.eks. Den Internationale Røde Kors Komité), som er undertegnet og giver mulighed for forfinansiering.

-Der er givet tilsagn om næsten 275 mio. EUR siden den 23. september

-Medlemsstaterne skal yde støtte svarende til EU's støtte til humanitær bistand.

-Der skal forhandles om kontrakter på 200 mio. EUR i humanitær bistand inden udgangen af november.

Trustfonde

En nødtrustfond for Afrika:

-Kommissionens forslag om at skaffe 1,8 mia. EUR i form af EU-midler (EU-budgetinstrumenter + Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)) til fremme af stabilitet og bekæmpelse af de grundlæggende årsager til irregulær migration og fordrevne mennesker i Afrika. Den geografiske dækning er ni lande i Sahelregionen og Tchad Sø-området, ni lande i Afrikas Horn og fem lande i Nordafrika.

- Indtil videre har tre medlemsstater givet tilsagn om i alt 9 mio. EUR (ES, DE og LU). Andre medlemsstater har tilkendegivet, at de er villige til at bidrage, hvilket også gælder NO og CH.

- Positiv udtalelse fra EUF-Udvalget

-Kommissionens afgørelser om trustfonden skal vedtages forud for topmødet i Valletta.

-Der skal sikres betydelige og konsekvente bidrag fra medlemsstaterne til fonden, som matcher EU-finansieringen, og fra andre internationale partnere.

EU's regionale trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise:

-500 mio. EUR fra EU-budgettet

- To medlemsstater har givet tilsagn om i alt 8 mio. EUR i yderligere støtte (IT: 3 mio. EUR og DE: 5 mio. EUR)

Kapacitetsopbygning

-Tyrkiet – handlingsplan (se ovenfor)

-Serbien/FYROM: særlig foranstaltning på 10 mio. EUR. Støtte til kapacitetsopbygning (herunder udstyr) i begge lande og humanitær bistand til flygtninge.

-Et program til en værdi af 8 mio. EUR fra det regionale program under IPA (førtiltrædelsesbistandsinstrumentet) er under udarbejdelse. Målet er at øge kapaciteten (herunder registrering af flygtninge) i Vestbalkan.

- Afrika – Niger: der er ved at ske en styrkelse af det multifunktionelle center i Agadez, som skal sikre direkte bistand og oplysninger til migranter og registrering, samt mulighed for sikker og frivillig tilbagevenden og reintegration i samarbejde med oprindelseslandene. Dette omfatter støtte til lokalsamfund (1. fase finansieres af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, med 1,5 mio. EUR)

-Lancering af et fælles efterforskningshold i Niger (EU-fiansieret, gennemført af Spanien og Frankrig) for at styrke Nigers kapacitet til at bekæmpe irregulær migration.

-Tyrkiet – handlingsplan (se ovenfor)

-Serbien/FYROM: Forberedelsen af kontrakter er i gang, udbetaling og gennemførelse forventes inden for de kommende uger.

-Iværksættelse af projekter, der skal styrke de østafrikanske landes kapacitet til at bekæmpe menneskehandel og smugling af migranter – forventet start i januar 2016.

-Udarbejdelse af EU's regionale udviklings- og beskyttelsesprogram i Afrikas Horn med henblik på at øge Kenyas, Etiopiens og Sudans kapacitet inden for beskyttelse af flygtninge og modtagelseskapacitet

-Iværksættelse af et projekt, som skal styrke regeringernes kapacitet i forbindelse med tilbagetagelser og bæredygtig reintegration langs store migrationskorridorer (med fokus på Afrika) – forventet start i januar 2016

-Iværksættelse af et projekt, der skal støtte AU' og EU's migrations- og mobilitetsdialog, Rabatprocessen og Khartoumprocessen – forventet start i december 2015.

-Indgivelse af et udkast til erklæring om mobilitetspartnerskabet med henblik på at indlede en dialog med Libanon. Medlemsstaternes skal indtage en mere proaktiv rolle i sikringen af, at det eksisterende mobilitetspartnerskab mellem EU og Jordan og den kommende aftale mellem EU og Libanon gennemføres.

-Udarbejdelse og gennemførelse af de nye regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer i Nordafrika og Afrikas Horn i starten af 2016.

GENNEMFØRELSE AF EU-LOVGIVNINGEN

Instrument	EU-initiativer	Medlemsstaternes foranstaltninger	Næste skridt
Direktiv 2013/32/EU om asylprocedurer	-18 uafsluttede traktatbrudssager om manglende eller kun delvis meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger; Medlemsstaterne har modtaget en åbningsskrivelse. -6 uafsluttede traktatbrudssager om manglende overholdelse/forkert anvendelse. Der er sendt åbningsskrivelser. -1 administrativ skrivelse er sendt til en medlemsstat, hvori der udtrykkes bekymring over, hvorvidt dens nyeste lovgivning er i overensstemmelse med dette instruments bestemmelser.	1 medlemsstat har meddelt, at den har gennemført direktivet fuldt ud. Dens meddelelse er ved at blive gennemgået (FR).	-Hvis medlemsstaterne ikke gennemfører direktivet fuldt ud, kan det følges op af begrundede udtalelser og indbringelse af sagen for Domstolen. -Hvis medlemsstaterne ikke overholder direktivet, kan det følges op af begrundede udtalelser og indbringelse af sagen for Domstolen.
Direktiv 2013/33/EU om modtagelsesforhold	-19 uafsluttede traktatbrudssager om manglende eller kun delvis meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger; Medlemsstaterne har modtaget en åbningsskrivelse. -8 uafsluttede traktatbrudssager om manglende overholdelse/forkert anvendelse. Der er sendt åbningsskrivelser -1 administrativ skrivelse er sendt til en medlemsstat, hvori der udtrykkes bekymring over, hvorvidt dens nyeste lovgivning er i overensstemmelse med dette instruments bestemmelser.	2 medlemsstater har meddelt, at de har gennemført direktivet fuldt ud. Deres meddelelser er ved at blive gennemgået (FR og ES)	-Hvis medlemsstaterne ikke gennemfører direktivet fuldt ud, kan det følges op af begrundede udtalelser og indbringelse af sagen for Domstolen. -Hvis medlemsstaterne ikke overholder direktivet, kan det følges op af begrundede udtalelser og indbringelse af sagen for Domstolen.
Kvalifikationsdirektivet (2011/95/EU)	-13 uafsluttede traktatbrudssager om manglende eller kun delvis meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger. -11 medlemsstater har modtaget en åbningsskrivelse. -2 medlemsstater har modtaget begrundede udtalelser. -1 uafsluttet traktatbrudssag om manglende overholdelse/forkert anvendelse.		-Hvis medlemsstaterne ikke gennemfører direktivet fuldt ud, kan det følges op af begrundede udtalelser og indbringelse af sagen for Domstolen. -Hvis medlemsstaterne ikke overholder direktivet, kan det følges op af begrundede udtalelser og indbringelse af sagen for Domstolen.
Dublin-forordningen (forordning (EU) nr. 604/2013)	-1 uafsluttet traktatbrudssag om manglende overholdelse; medlemsstaten har modtaget en åbningsskrivelse.		-Hvis medlemsstaten ikke overholder direktivet, kan det følges op af begrundede udtalelser og indbringelse af sagen for Domstolen.
Eurodac-forordningen (forordning (EU) nr. 603/2013)	5 administrative skrivelser er sendt til medlemsstater, hvori der anmodes om yderligere oplysninger om, hvordan reglerne om videregivelse af fingeraftryk overholdes.	Medlemsstaterne har besvaret disse skrivelser.	-Afhængigt af hvordan besvarelserne af de administrative skrivelser vurderes, kan der blive indledt formelle traktatbrudssager.
Direktiv 2011/51/EU om fastboende udlændinge	-7 uafsluttede traktatbrudssager om manglende eller kun delvis meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger; medlemsstaterne har modtaget en åbningsskrivelse		-Hvis medlemsstaterne ikke gennemfører direktivet fuldt ud, kan det følges op af begrundede udtalelser og indbringelse af sagen for Domstolen.
Tilbagesendelsesdirektivet (2008/115/EF)	-4 uafsluttede traktatbrudssager om manglende overholdelse; medlemsstaterne har modtaget en åbningsskrivelse; 3 administrative skrivelser er sendt til medlemsstaterne, hvori der anmodes om yderligere oplysninger om, hvordan afgørelser om tilbagesendelse vedrørende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold træffes. -7 administrative skrivelser er sendt til medlemsstaterne, hvori der anmodes om yderligere oplysninger om håndhævelsen af afgørelser om tilbagesendelse vedrørende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold; 1 administrativ skrivelse er sendt til en medlemsstat, hvori der udtrykkes bekymring over, hvorvidt den seneste lovgivning er i overensstemmelse med dette instruments bestemmelser.	-	-Hvis medlemsstaterne ikke overholder direktivet, kan åbningsskrivelsen blive efterfulgt af begrundede udtalelser og indbringelse af sagen for Domstolen. -Afhængigt af hvordan besvarelserne af de administrative skrivelser vurderes, kan der blive indledt formelle traktatbrudssager.
Schengengrænsekodeksen - forordning (EF) nr. 562/2006	-1 administrativ skrivelse er sendt til en medlemsstat, hvori der udtrykkes bekymring over, hvorvidt den seneste lovgivning er i overensstemmelse med dette instruments bestemmelser	-	-Afhængigt af, hvordan besvarelsen af den administrative skrivelse vurderes, kan der blive indledt en formel traktatbrudssag.

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2015

COM(2015) 510 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration

Bilag 2: Grækenland – Statusrapport af 11. oktober 2015

I. Hotspots

Iværksatte tiltag

1.De græske myndigheder og Frontex har øget brugen af ekstra personale på øerne i frontlinjen (Lésvos, Khíos, Sámos, Kos og Leros).

2.Lésvos har øget sin modtagelseskapacitet væsentligt (1 480 indkvarteringspladser i det første modtagelsescenter, screeningcentret og i den midlertidige facilitet i Karatepe), og det forventes at være fuldt ud operationelt inden længe.

3.Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor har sendt indkaldelser af bidrag til ekstra personale og udstyr på grundlag af den græske køreplan for omfordeling og hotspottene. Disse indkaldelser skal lægges oveni indkaldelsen om ekstra Eurodac-udstyr, som blev sendt sidste juli.

4.Frontex og EU-Lisa har iværksat et pilotprojektet med henblik på at øge registrerings- og datatransmissionskapaciteten.

5.Kommissionen og EU-agenturerne er konstant i kontakt med medlemsstaterne om levering af bidrag i form af naturalier (eksperter og udstyr). Indtil videre har medlemsstaterne givet tilsagn om [3 %] af den støtte, der anmodes om [afsluttes inden Det Europæiske Råd]. Al støtte bør anvendes gennem de dertil indrettede EU-strukturer (EURTF).

6.Kommissionen har udbetalt forfinansiering fra de relevante EU-fonde (Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed), herunder i form af nødhjælp.

7.Grækenland har øget brugen af Eurodac via overførslen af maskiner fra fastlandets tjenester til øerne i frontlinjen.

8.Grækenland er begyndt at fjerne de interne hindringer, der står i vejen for absorptionen af de særlige EU-midler, idet landet har oprettet den myndighed, der skal have ansvaret for at forvalte Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed.

Udestående opgaver

1.Grækenland skal gennemføre handlingsplanen for udrulning af de resterende hotspot inden udgangen af november 2015.

2.Grækenland bør forbedre registreringskapaciteten i Eurodac-systemet yderligere på grundlag af resultaterne af Frontex/EU-Lisa-pilotprojektet.

3.Medlemsstaterne bør reagere på Frontex' igangværende indkaldelse af bidrag til Eurodac-maskiner.

4.Grækenland bør øge kapaciteten til midlertidig indkvartering i hotspottene.

5.Grækenland skal sikre, at der er tilstrækkelig personale i hotspottene, bl.a. ved at undersøge mulighederne for at udsende personale, der sidder i statsforvaltningen.

6.Grækenland skal gøre modtagelsen og registreringen i Lésvos mere effektiv ved at oprette ekstra registreringsenheder tæt på ankomststederne.

7.Grækenland skal oprette en krisestyringskommandostruktur for at sikre den daglige overvågning af hotspottene og omfordelingen.

8.Kommissionen skal sikre, at medlemsstaternes bidrag kanaliseres via de etablerede EU-strukturer (f.eks EU's regionale taskforcer)

9.Medlemsstaterne bør hurtigst muligt reagere på indkaldelserne fra Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor vedrørende ekstra personale i hotspotområderne.

II. Tilbagesendelser

Iværksatte tiltag

1.Frontex har arrangeret en fælles tilbagesendelse med fly til Nigeria den 15. oktober, som er den første, siden tilbagesendelsesprogrammet blev afbrudt den 30. juni 2015.

2.Kommissionen har hjulpet Grækenland med at nå frem til en aftale med den pakistanske ambassade i Athen, som specificerer og strømlinjer tilbagesendelsesprocedurerne i henhold til tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan.

3.Et udbud med henblik på genoptagelse af tilbagesendelsesprogrammet, som finansieres af Fonden for Intern Sikkerhed, vil blive lanceret i udgangen af denne uge.

4.Frontex har arrangeret endnu en fælles tilbagesendelse med fly til Pakistan. Den pakistanske ambassade har givet tilsagn om at udstede de relevante rejsedokumenter til 26 statsborgere.

5.Grækenland har i øjeblikket tilstrækkelig kapacitet til frihedsberøvelse forud for tilbagesendelse til at gennemføre et program for tvungen tilbagesendelse.

Udestående opgaver

1.Grækenland skal snarest få afsluttet indkaldelsen af tilbud vedrørende tilbagesendelse og genoptage sit tilbagesendelsesprogram hurtigst muligt.

2.Kommissionen og medlemsstaterne skal bistå Grækenland i dets henvendelser til oprindelseslande i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler.

III. Omfordeling

Iværksatte tiltag

1.Kommissionen har hjulpet Grækenland med at få etableret de administrative procedurer, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af omfordelingsafgørelserne.

2.Grækenland har indledt et oplysningsarbejde for at gøre de asylansøgere, der kan komme i betragtning, opmærksomme på fordelene ved omfordelingsprogrammet.

3.Det første fly som led i omfordelingen af 30 syriske statsborgere til Luxembourg er ved at blive tilrettelagt.

4.Grækenland har øget personalekapaciteten i sin asyltjeneste med 30 % siden juni 2015, primært ved hjælp af personale, der ansættes tidsbegrænset med EØS-tilskud.

5.Grækenland af oprettet en særlig enhed i asyltjenesten, der beskæftiger sig med omfordelingsprocedurer.

6.Asyltjenesten og Det Europæiske Asylstøttekontor er nået til enighed om en operationel plan, som fastlægger samarbejdsbetingelserne i hotspottene og omfordelingsprogrammet.

Udestående opgaver

1.Grækenland skal øge oplysningsarbejdet i forbindelse med omfordelingsprogrammet.

2.Medlemsstaterne skal straks udpege forbindelsesofficerer til Grækenland.

3.Medlemsstaterne bør udarbejde og levere oplysningspakker med henblik på at gøre kandidaterne mere opmærksomme på programmet.

4.Medlemsstaterne skal etablere hensigtsmæssige modtagelsesstrukturer og træffe integrationsforanstaltninger (indkvartering, lægehjælp, skoleundervisning, sprogkurser osv.) ved i arbejdet at gøre brug af fælles forvaltningsinstrumenter (Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling).

5.Grækenland bør øge kapaciteten i de åbne modtagelsesfaciliteter.

6.Grækenland bør øge sin asyltjenestes behandlingskapacitet yderligere ved at trække på personale fra Det Europæiske Asylstøttekontor og UNHCR.

IV. Foranstaltninger på mellemlang sigt

1.Grækenland bør med teknisk støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at der findes en holdbar løsning på de systemiske og strukturelle mangler i landets migrations- og asylsystem inden for de næste seks måneder.

2.Grækenland bør forbedre koordineringen af forvaltningen på alle niveauer af administrationen, herunder den decentrale administration.

3.Grækenland bør forbedre sin kapacitet til at udnytte afsatte EU-midler effektivt.

4.Grækenland bør øge indkvarteringskapaciteten i frontlinjen og på fastlandet yderligere forud for en forventet stigning i antallet af migranter.

5.Kommissionen og medlemsstaterne skal hjælpe Grækenland med at øge kapaciteten i de relevante ministerier og tjenester, herunder deres kapacitet til at absorbere midlerne med teknisk bistand fra Kommissionen.

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2015

COM(2015) 510 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration

Bilag 3: Italien – Statusrapport af 11. oktober 2015

I. Hotspots

Iværksatte tiltag

1.De italienske myndigheder åbnede det første hotspotcenter i Lampedusa for to uger siden. Hotspotcentret er fuldt ud operationelt, og både Det Europæiske Asylstøttecenter og Frontex er til stede. Reglerne om optagelse af fingeraftryk efterleves i stigende grad, selv om der i mange tilfælde fortsat er migranter, der forsøger at undgå at få optaget fingeraftryk.

2.Alle de øvrige hotspotcentre er allerede udpeget. De fleste kan begynde arbejdet i de kommende uger. To af dem, Taranto og Augusta, bliver dog først operationelle ved udgangen af 2015.

3.I alle hotspotcentre forventes der som minimum at være 10 Frontex-maskiner til optagelse af fingeraftryk, 2 debriefinghold og 2 screeninghold, samt et hold bestående af 3 eksperter fra Det Europæiske Asylstøttekontor, som skal formidle oplysninger. Indkaldelserne fra Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor burde sikre, at alle behov i hotspotcentrene bliver dækket, forudsat at medlemsstaterne er villige til at udsende et tilstrækkeligt antal eksperter.

4.EU's regionale taskforce (EURTF) har arbejdet i Catania siden juli og er fuldt ud operationel med tilstedeværelse af alle agenturer. Der er dog behov for at integrere Europols arbejde bedre i hotspotcentrene, navnlig for at øge informationsformidlingen fra den italienske anklagemyndighed og retshåndhævelsesmyndigheden til Europol.

5.For at sikre, at hotspottilgangen fungerer fuldt ud, er de italienske myndigheder i øgeblikket ved at udarbejde en overordnet behovsvurdering, således at der kan anmodes om en støttepakke fra de europæiske fonde. Et specifikt teknisk møde med Kommissionen vil finde sted den 16. oktober.

Udestående opgaver

1.De øvrige hotspotcentre skal gøres operationelle efter planen, således at systemet kommer til at fungere fuldt ud og kan lette presset på Lampedusa. Der skal konstant holdes øje med til- og frastrømningen for at vurdere, om der er behov for flere hotspotcentre.

2.Italien bør sørge for, at den eksisterende detentionskapacitet udnyttes fuldt ud, således at reglerne om identifikation kan efterleves, og der bør åbnes yderligere pladser i detentionscentrene for at skaffe den kapacitet, der er en forudsætning for en effektiv og identifikations- og tilbagesendelsesproces.

3.Medlemsstaterne bør sørge for, at de eksperter, der efterspørges i indkaldelserne fra Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor, hurtigst muligt stilles til rådighed. Disse eksperter bør stilles til rådighed til udsendelser af længere varighed, således at de kan være så operationelle som muligt.

4.Italien bør overveje at ændre de gældende standarder for frihedsberøvelse for at sikre, at frihedsberøvelse af længere varighed er mulig, hvis dette er afgørende for at fuldende identifikationen i vanskelige sager.

5.De italienske myndigheder bør på grundlag af Kommissionens angivelser udstede yderligere retningslinjer om en rimelig magtanvendelse i tilfælde, hvor migranter nægter at lade sig identificere.

6.Med henblik på at sikre, at migranter hurtigt kan overføres fra hotspotområderne til de næste modtagelsesfaciliteter eller til detentionscentre, vil Kommissionen formodentligt snart blive anmodet om logistisk støtte, idet der gøres brug af en særlige rammekontrakt for flytransport i ECHO's regi.

II Tilbagesendelse

Iværksatte tiltag

1.De italienske myndigheder har brugt mange ressourcer på tilbagesendelse, og proceduren er nu veletableret i mange tilfælde (det gælder egyptere og tunesere). Siden årets begyndelse har der været arrangeret 72 tilbagesendelsesfly.

2.Italien ligger i øjeblikket i forhandlinger med flere lande syd for Sahara om operationelle aftaler, der skal sikre, at tredjelandsstatsborgere (især fra Vestafrika) hurtigt sendes tilbage. Der er allerede indgået en aftale med Gambia, og andre tredjelande har også fået tilbudt aftaler. Samarbejdet med Nigeria er også blevet øget.

3.Italien deltager regelmæssigt i fælles flyvninger, som tilrettelægges af Frontex.

Udestående opgaver

1.Italien bør øge sin indsats for at få sendt irregulære migranter fra landene syd for Sahara tilbage. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør støtte de italienske myndigheders indsats for at få indgået operationelle aftaler med landene i Subsahara med henblik på en hurtig og effektiv tilbagesendelse af irregulære migranter. Dette kunne omfatte finansiel støtte til samarbejdet om tilbagetagelse mellem Italien og landene i Subsahara.

2.Italien bør etablere en rammekontrakt for langdistanceflyvninger med henblik på tilbagesendelser (Afrika syd for Sahara), hvilket betyder, at der ved beløb på over 250 000 EUR skal laves udbud. Kommissionen kan støtte sådanne flyvninger, og Frontex' tilbagesendelsesflyvninger kan også anvendes til formålet.

3.Italien bør sikre, at de asylansøgninger, som tydeligvis er et forsøg på at forhale tilbagesendelser, behandles hurtigt. Dette bør opnås ved at sikre, at der afsættes en særlig kapacitet til at behandle sådanne sager. Man kunne også overveje en reform af appeller med opsættende virkning i sager, som tydeligvis er ubegrundede.

4.Italien bør give Frontex og Kommissionen en klar vurdering af behovene i forbindelse med tilbagesendelser forud for det tekniske møde den 16. oktober 2016.

5.Frontex' fælles tilbagesendelsesflyvninger bør såvidt muligt have stopover i Italien, især flyvninger til lande syd for Sahara.

III. Omfordeling

Iværksatte tiltag

1.Det første fly som led i omfordelingen fløj 19 eritreere til Sverige den 9. oktober. Flyet er et konkret udtryk for, at procedurerne til gennemførelsen af omfordelingerne nu er på plads.

2.Italien har udvalgt særlige centre til personer, som kan omfordeles. Centret i Villa Sikania er allerede operationelt med personale fra Det Europæiske Asylstøttekontor, som kan fører de samtaler, der går forud for omfordelingen. To andre i Crotone og Bari skal gøres operationelle hurtigst muligt.

3.Der er afholdt møder med forbindelsesofficererne i Rom og med de andre europæiske Dublinenheder i samarbejde med Kommissionen for at gøre proceduren så enkel som mulig og for at redegøre for processens tekniske detaljer over for alle medlemsstater.

4.For at sikre, at det aktuelle efterslæb kan afvikles, har hold fra Det Europæiske Asylstøttekontor været udsendt til de vigtigste transitbyer (Rom og Milano) for at hjælpe de italienske myndigheder med at registrere dem, der ansøger om at blive omfordelt.

5.Det Europæiske Asylstøttekontor har også efterspurgt eksperter for styrke den italienske Dublinenhed (der er anmodet om 10 eksperter – hidtil er 3 udsendt og 2 vil snart blive udsendt).

6.Der er udsendt et særligt cirkulære til alle italienske præfekturer for at underrette dem om, at omfordelingsprocessen indledes, og sikre, at alle berørte myndigheder i hele Italien er bekendte med processen, inden de begynder at få personlige henvendelser.

Udestående opgaver

1.Alle medlemsstater bør meddele, hvor mange omfordelingspladser de kan skaffe inden årets udgang. Tilsagnene bør i starten være begrænsede, således at omfordelingerne kan stige gradvist for til sidst at komme rigtig op i gear.

2.Italien bør sikre, at den omfordelingsprocedure, der først blev anvendt over for Sverige, nu omsættes til klare standardprocedurer, der følges over alt i Italien, og landet bør styrke sin Dublinenhed, således at bliver muligt hurtigt at udbrede processen.

3.Italien bør oprette en særlig database i Dublinenheden, som skal understøtte matchningsproceduren og sikre, at de nødvendige ajourføringer på IT-området foretages hurtigt.

4.Italien bør åbne de sidste to centre, som skal anvendes til omfordeling, og Det Europæiske Asylstøttekontor bør hurtigt sende eksperter til stedet.

5.Italien bør med støtte fra Det Europæiske Asylstøttekontor og UNCHR samle oplysninger rettet mod de personer, der eventuelt skal omfordeles. Kommissionen bør støtte dette arbejde, f.eks. ved at finansiere en gruppe af kulturelle mæglere nedsat specifikt til formålet.

6.Medlemsstaterne bør overveje at udarbejde specifikke informationspakker, som kan gives til kandidater, som kan komme i betragtning til en omfordeling.

IV. Foranstaltninger på mellemlang sigt

Italien bør prioritere det højt at finde nye måder, hvorpå landets asylprocedure generelt kan blive mere effektivt, således at mennesker, som ikke er kandidater til en omfordeling, kan få deres sag behandlet hurtigt, og således at det sikres, at der er konsekvens i afgørelserne. Dette bør også omfatte appelsystemet, således at det strømlines, og der hurtigere kan træffes afgørelser i anden instans.

Italien bør også overveje, hvordan der opnås modtagelsesforhold af mere ensartet kvalitet i hele landet, således at der bygges videre på den gode praksis, der findes i mange regioner, og den udbredes til andre områder.

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2015

COM(2015) 510 final

BILAG

til

MEDDELSELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration

Bilag 4 – Kort over "hotspots" udpeget af Grækenland

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2015

COM(2015) 510 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration

Bilag 5 – Kort over "hotspots" udpeget af Italien

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2015

COM(2015) 510 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration

Bilag 6 Gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

	Direktivet om asylprocedurer (2013/32/EU)	Direktivet om modtagelsesforhold (2013/33/EU)	Kvalifikations-direktivet (2011/95/EU)	Eurodac forordningen ((EU) nr. 603/2013)	Tilbagesendelses-direktivet (2008/115/EF)
	Fase i processen	Fase i processen	Fase i processen	Fase i processen	Fase i processen
Østrig		Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen Delvis gennemførelse meddelt
Belgien	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen			Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen
Bulgarien	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen		Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen
Cypern	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen Delvis gennemførelse meddelt	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen Delvis gennemførelse meddelt		Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen Svar modtaget
Kroatien
Tjekkiet	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen			Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen
Danmark	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
Estland	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen
Finland
Frankrig	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen Fuld gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes pt	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen Fuld gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes pt			Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen
Tyskland	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen		Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen Svar modtaget	Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen
Grækenland	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen		Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen Svar modtaget	Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen
	Anden supplerende åbningsskrivelse sendt grundet ukorrekt anvendelse
Ungarn	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen		Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen Svar modtaget
	Administrativ skrivelse grundet tvivl om, hvorvidt ny lovgivning er i overensstemmelse med direktivet
Irland	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant		Ikke relevant
Italien				Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen Svar modtaget	Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen Svar modtaget
Letland	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen
Litauen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen
Luxembourg	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen
Μalta	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen			Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen
Nederlandene					Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen
Polen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen
Spanien					Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen
Rumænien	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen
Slovakiet
Slovenien	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen
Spanien	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen Fuld gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes pt	Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen Delvis gennemførelse meddelt
Sverige	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen	Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen
Det Forenede Kongerige	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant		Ikke relevant

40 nye afgørelser fra den 23. september 2015 og frem

NB: ajourføringer vedrører perioden fra den 24. september-10. oktober 2015

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2015

COM(2015) 510 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration

Bilag 7: Medlemsstaternes finansielle tilsagn siden den 23. september (i mio. EUR)

	Medlems-stat	Trust-fond – Syrien	Trust-fond – Afrika	Tilsagn om humanitær bistand siden den 23. september 2015			I alt
				Verdens-fødevare-programmet	UNHCR	Andre
	CY			0,02			0,02
	CZ			0,20			0,20
	DE	5,00	3,00	40,00	60,00		108,00
	ES		3,00	3,50			6,50
	FI					7,60	7,60
	IT	3,00		1,00		22,21	26,21
	LU		3,00	0,20	0,10	0,76	4,06
	LV			0,05			0,05
	PL			1,00	1,00		2,00
	UK			137,00			137,00
Tilsagn i alt		8	9	274,64			291,64
EU's ekstra bidrag		500	1 800	500,00
Det samlede behov		1 000	3 600	1 000,00
Udækket behov		492	1791	225,36

Note: Specifikke tilsagn meddelt pr. 12. oktober 2015

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2015

COM(2015) 510 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration

BILAF 8

Finansiel bistand til medlemsstaterne inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF)

	Langsigtet finansiering 2014-2020				Første udbetalinger i 2015 af landsigtet finansiering		Nødfinansiering
	Tildeling fra AMIF	Tildeling fra ISF (grænser)	Tildeling fra ISF (politi)	Tildelinger i alt fra AMIF + ISF	Første udbetaling af forfinansiering fra AMIF (Grøn = udbetalt)	Første udbetaling af forfinansiering fra ISF (Grøn = udbetalt)	Nødfinansiering fra AMIF	Nødfinansiering fra ISF (grænser)
Østrig	70 533 977 EUR	14 383 227 EUR	12 162 906 EUR	97 080 110 EUR	4 937 378,39 EUR	1 858 229,31 EUR	6 280 000 EUR
Belgien	98 264 742,12 EUR	21 317 321 EUR	17 903 270 EUR	137 485 333,12 EUR	6 878 531,95 EUR	2 745 441,37 EUR
Bulgarien	10 006 777 EUR	40 757 630 EUR	32 002 293 EUR	82 766 700 EUR	700 474,39 EUR	5 093 194,61 EUR	4 100 000 EUR
Kroatien	17 133 800 EUR	35 609 771 EUR	19 095 426 EUR	71 838 997 EUR	1 199 366,00 EUR	3 829 363,79 EUR	Yderligere anmodninger ventes	Yderligere anmodninger ventes
Cypern	32 308 677 EUR	34 507 030 EUR	8 117 257 EUR	74 932 964 EUR	2 261 607,39 EUR	2 983 700,09 EUR	940 000 EUR
Tjekkiet	27 685 177 EUR	15 155 484 EUR	17 029 012 EUR	59 869 673 EUR	1 937 962,39 EUR	2 252 914,72 EUR
Danmark	Ikke relevant	10 322 133 EUR	Ikke relevant	10 322 133 EUR	Ikke relevant	722 549,31 EUR
Estland	10 156 577 EUR	21 781 752 EUR	13 480 269 EUR	45 418 598 EUR	710,960 39 EUR	2 468 341,47 EUR
Finland	44 138 777 EUR	37 294 528 EUR	15 682 348 EUR	97 115 653 EUR	3 089 714,39 EUR	3 708 381,32 EUR
Frankrig	286 590 577 EUR	107 049 342 EUR	70 114 640 EUR	463 754 559 EUR	20 061 340,39 EUR	12 401 478,74 EUR	8 980 000 EUR	1 730 000 EUR
Tyskland	221 416 877 EUR	54 948 437 EUR	79 504 401 EUR	355 869 715 EUR	15 499 181,39 EUR	9 411 698,66 EUR	7 030 000 EUR Yderligere anmodninger ventes
Grækenland	259 348 877 EUR	194 354 388 EUR	20 489 650 EUR	474 192 915 EUR	18 154 421,39 EUR	15 039 082,66 EUR	1 180 000 EUR Yderligere anmodninger ventes	18 300 700 EUR Yderligere anmodninger ventes

	Langsigtet finansiering 2014-2020				Første udbetalinger i 2015 af landsigtet finansiering		Nødfinansiering
	Tildeling fra AMIF	Tildeling fra ISF (grænser)	Tildeling fra ISF (politi)	Tildelinger i alt fra AMIF + ISF	Første udbetaling af forfinansiering fra AMIF (Grøn = udbetalt)	Første udbetaling af forfinansiering fra ISF (Grøn = udbetalt)	Nød-finansiering fra AMIF	Nødfinansiering fra ISF (grænser)
Ungarn	24 113 477 EUR	40 829 197 EUR	20 663 922 EUR	85 606 596 EUR	1 687 943,39 EUR	4 304 518,33 EUR	5 210 000 EUR Yderligere anmodninger ventes	1 490 000 EUR
Irland	22 679 077 EUR	Ikke relevant	9 243 080 EUR	31 922 157 EUR	1 587 535,39 EUR	647 015,60 EUR
Italien	315 355 777 EUR	188 256 897 EUR	56 631 761 EUR	560 244 435 EUR	22 074 904,39 EUR	17 142 206,06 EUR	13 660 000 EUR	5 460 000 EUR
Letland	13 751 777 EUR	15 971 704 EUR	16 941 431 EUR	46 664 912 EUR	962 624,39 EUR	2 303 919,45 EUR
Litauen	9 632 277 EUR	179 829 873 EUR	16 120 656 EUR	205 582 806 EUR	674 259,39 EUR	13 716 537,03 EUR
Luxembourg	7 960 577 EUR	5 400 129 EUR	2 102 689 EUR	15 463 395 EUR	557 240,39 EUR	525 197,26 EUR
Malta	17 178 877 EUR	65 698 597 EUR	8 979 107 EUR	91 856 581 EUR	1 202 521,39 EUR	5 227 439,28 EUR
Neder-landene	127 724 077 EUR	34 119 543 EUR	31 540 510 EUR	193 384 130 EUR	8 940 685,39 EUR	4 596 203,71 EUR	2 090 000 EUR
Polen	69 393 621,20 EUR	73 268 980 EUR	39 294 220 EUR	181 956 821,20 EUR	4 857 553,48 EUR	6 188 514,71 EUR
Portugal	33 856 377 EUR	19 956 048 EUR	18 693 124 EUR	72 505 549 EUR	2 369 946,39 EUR	2 631 520,29 EUR
Rumænien	24 430 877 EUR	61 331 568 EUR	37 150 105 EUR	122 912 550 EUR	1 710 161,39 EUR	6 893 717,11 EUR
Slovakiet	13 076 477 EUR	10 092 525 EUR	13 891 478 EUR	37 060 480 EUR	915 353,39 EUR	1 678 880,21 EUR
Slovenien	14 725 477 EUR	31 304 143 EUR	9 882 037 EUR	55 911 657 EUR	1 030 783,39 EUR	2 883 032,60 EUR
Spanien	259 701 877 EUR	207 894 875 EUR	54 227 207 EUR	521 823 959 EUR	18 179 131,39 EUR	18 348 545,74 EUR
Sverige	154 146 877 EUR	11 518 706 EUR	21 057 201 EUR	186 722 784 EUR	10 790 281,39 EUR	2 280 313,49 EUR
Det Forenede Kongerige	392 625 577 EUR	Ikke relevant	Ikke relevant	392 625 577 EUR	27 483 790,39 EUR	Ikke relevant
I ALT	2 577 937 911,32 EUR	1 532 953 828 EUR	662 000 000 EUR	4 772 891 739,32 EUR	180 455 653,79 EUR	151 881 858 67 EUR	49 470 000 EUR	26 980 700 EUR

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2015

COM(2015) 510 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration

Bilag 9: Gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan i tidsrummet 2012-2014

	Afgørelser om tilbagesendelse udstedt til pakistanske statsborgere				Antallet af pakistanske statsborgere, der reelt er sendt tilbage				Tilbagesendte pakistanske statsborgere i procent
	2012	2013	2014	Total	2012	2013	2014	Total	2012	2013	2014	Gennemsnit
EU i alt	35 460	25 360	19 945	80 765	13 565	13 705	10 725	37 995	38,3	54,0	53,8	47,0
UK	7 125	8 240	9 790	25 155	5 625	6 210	5 605	17 440	78,9	75,4	57,3	69,3
Grækenland	18 010	7 620	3 525	29 155	5 135	4 835	3 565	13 535	28,5	63,5	101,1	46,4
Frankrig	1 915	2 180	2 240	6 335	505	555	590	1 650	26,4	25,5	26,3	26,0
Belgien	1 420	1 535	1 005	3 960	125	175	145	445	8,8	11,4	14,4	11,2
Spanien	2 540	1 370	1 800	5 710	220	155	125	500	8,7	11,3	6,9	8,8
Østrig	1 205	1 035	:	2 240	80	230	:	310	6,6	22,2	:	13,8
Ungarn	790	665	90	1 545	690	585	95	1 370	87,3	88,0	105,6	88,7
Tyskland	375	545	810	1 730	220	185	170	575	58,7	33,9	21,0	33,2
Italien	400	520	330	1 250	35	30	25	90	8,8	5,8	7,6	7,2
Nederlandene	280	390	:	670	70	60	:	130	25,0	15,4	:	19,4
Cypern	295	330	240	865	415	290	165	870	140,7	87,9	68,8	100,6
Sverige	220	255	215	690	55	100	100	255	25,0	39,2	46,5	37,0
Kroatien	:	185	85	270	:	55	75	130	:	29,7	88,2	48,1
Portugal	235	105	100	440	25	5	10	40	10,6	4,8	10,0	9,1
Danmark	90	85	110	285	60	45	60	165	66,7	52,9	54,5	57,9
Irland	190	70	45	305	55	20	10	85	28,9	28,6	22,2	27,9
Bulgarien	60	65	220	345	25	30	40	95	41,7	46,2	18,2	27,5
Polen	95	45	45	185	45	20	35	100	47,4	44,4	77,8	54,1
Rumænien	100	35	30	165	90	50	30	170	90,0	142,9	100,0	103,0
Finland	15	30	25	70	10	5	5	20	66,7	16,7	20,0	28,6
Slovenien	50	25	45	120	55	45	30	130	110,0	180,0	66,7	108,3
Litauen	5	10	10	25	5	5	5	15	100,0	50,0	50,0	60,0
Tjekkiet	5	5	5	15	-	-	-	-	-	-	-	-
Estland	10	5	-	15	5	5	-	10	50,0	100,0	ingen	66,7
Malta	25	5	-	30	-	5	-	5	-	100,0	ingen	16,7
Letland	5	-	10	15	5	-	10	15	100,0	ingen	100,0	100,0
Slovakiet	-	-	10	10	-	-	-	-	ingen	ingen		100,0

Kilde: Eurostat, 2015.

Top

All