EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 3.8.2015

COM(2015) 387 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

OM GENNEMFØRELSEN AF SCHENGENDELEN AF DEN MIDLERTIDIGE LIKVIDITETS- OG SCHENGENFACILITET (2007-2009) FOR BULGARIEN OG RUMÆNIEN

{SWD(2015) 157 final}

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af Schengendelen af den midlertidige likviditets- og Schengenfacilitet (2007-2009) for Bulgarien og Rumænien

1.Indledning

Likviditets- og Schengenfaciliteten blev oprettet ved artikel 32, stk. 1, i akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union 1 (herefter kaldet "tiltrædelsesakten") som et midlertidigt instrument for at bistå Bulgarien og Rumænien med at finansiere aktioner ved EU's nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengenreglerne og kontrollen ved de ydre grænser og for at medvirke til en forbedring af likviditeten i de nationale budgetter.

Det fastslås i artikel 32, stk. 3, i tiltrædelsesakten, at mindst 50 % af de midler, der tildeles i henhold til instrumentet, skal anvendes til at støtte Bulgarien og Rumænien i de initiativer, de er forpligtet til at finansiere ved EU's nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengenreglerne og kontrollen ved de ydre grænser.

Formålet med denne rapport er:

at fremlægge sammenfattende oplysninger om gennemførelsen af Schengendelen af den midlertidige likviditets- og Schengenfacilitet (herefter kaldet "Schengenfacilitet II"), og

at fremlægge resultaterne af den efterfølgende evaluering af instrumentet.

2.Beskrivelse af gennemførelsen af Schengenfacilitet II

I henhold til artikel 32 i tiltrædelsesakten stillede Kommissionen årlige faste beløb til rådighed for Bulgarien og Rumænien i perioden 2007-2009 fra likviditets- og Schengenfaciliteten udbetalt i tolvtedele (for det samlede beløb henvises til nedenstående tabel).

Tabel 1: Beløb i henhold til Schengenfacilitet II og støtteberettigede udgifter - oversigt

Ifølge Kommissionens afgørelse om forvaltning og kontrol af Schengenfacilitet II 4 er følgende typer foranstaltninger støtteberettigede:

Investeringer i grænsekontrolinfrastruktur

Investeringer i grænsekontroludstyr

Uddannelse af grænsevagter

Støtte til driftsomkostninger.

Støtteberettigelsesperioden startede den 1. januar 2007 og sluttede den 31. december 2010.

De støttemodtagende medlemsstater var ansvarlige for at udvælge og gennemføre individuelle foranstaltninger inden for rammerne af instrumentet.

De bulgarske og rumænske myndigheder udarbejdede flerårige og årlige vejledende programmer, hvori de beskrev behovene i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne og grænsekontrol, en strategi til opfyldelse af behovene, mål for støtten inden for rammerne af Schengenfacilitet II og specifikke foranstaltninger, der skulle støttes under instrumentet.

Under Schengenfacilitet II's vejledende programmer fastsatte Bulgarien otte mål. Fordelingen af de programmerede finansielle tildelinger under Schengenfacilitet II pr. mål (og de faktisk anmeldte udgifter) fremgår af tabel 2:

Tabel 2: Programmerede finansielle tildelinger og anmeldte udgifter pr. mål - Bulgarien

Over 60 % af midlerne til Bulgarien under Schengenfacilitet II var programmerede og blev brugt på mål 1. De fleste midler under mål 1 var programmerede og blev brugt på indkøb af tre helikoptere, ni skibe og på indførelse af et integreret system til kontrol og overvågning af Sortehavsgrænsen bestående af faste og mobile observationsposter udstyret med radarer, kameraer og kommunikationsudstyr.

I Schengenfacilitet II's vejledende programmer for Rumænien blev der fastsat tre mål. Fordelingen af de programmerede finansielle tildelinger pr. mål under Schengenfacilitet II (og de faktisk anmeldte udgifter) fremgår af tabel 3:

Tabel 3: Programmerede finansielle tildelinger og anmeldte udgifter pr. mål - Rumænien

Under mål 1 indkøbte Rumænien 33 skibe, 1 278 køretøjer og udstyr til grænseovervågning og grænsekontrol. Mål 1 omfattede også en modernisering af 31 grænsepolitistationer og grænseovergangssteder.

Under mål 2 støttede Rumænien forskellige informations- og kommunikationssystemer, herunder den nationale del af anden generation af Schengeninformationssystemet, den nationale del af visuminformationssystemet og det digitale radiokommunikationssystem TETRA.

Det skal bemærkes, at Rumænien under Schengenfacilitet II programmerede mere end mindst 50 % af tildelingen under likviditets- og Schengenfaciliteten (301 234 674 EUR), og de samlede anmeldte og bekræftede udgifter (EUR 353 593 864,85) oversteg endda denne tærskel.

3.Ex post-evaluering af Schengenfacilitet II

3.1.Evalueringens organisation og metode

Ex post-evalueringen af Schengenfacilitet II blev gennemført i 2014 af en uafhængig ekstern evalueringsinstans, der blev pålagt at evaluere Schengenfacilitet II's relevans, effektivitet, produktivitet, komplementaritet og sammenhæng, holdbarhed og virkning.

Evalueringsmetoden omfattede følgende dataindsamlingsværktøjer:

Skrivebordsundersøgelser

Semistrukturerede interviews

Direkte observationer i forbindelse med besøg på stedet

Rundspørge hos støttemodtagerne.

De data, der blev indsamlet ved hjælp af ovennævnte værktøjer, blev analyseret gennem 12 casestudies (fem for Bulgarien og syv for Rumænien), hvilket dækkede 79 % af udgifterne under Schengenfacilitet II i Bulgarien og 76 % af udgifterne i Rumænien.

Resultaterne af disse casestudies dannede grundlag for svar på ni evalueringsspørgsmål, som Kommissionen havde formuleret.

Kommissionen godkendte i september 2014 rapporten om ex post-evalueringen af Schengenfacilitet II. Kommissionen finder nedenstående resultater og konklusioner af evalueringen troværdige, da evalueringen godtgjorde, at de var baseret på oplysninger fra pålidelige data og en sund analyse.

3.2.Relevans

I forbindelse med evalueringen af Schengenfacilitet II i forhold til relevanskriteriet blev det vurderet, i hvilket omfang instrumentets mål var relevante for behovene. Endvidere blev relevansen af de faktiske konsekvenser af Schengenfacilitet II (output, resultater og virkning) i forhold til behovene (nytte) vurderet.

Evalueringen konkluderede, at målene og de faktiske konsekvenser af Schengenfacilitet II var relevante for behovene.

Investeringerne i udstyr til overvågning af Bulgariens søgrænser var klart nødvendige, da Sortehavskysten havde været utilstrækkeligt dækket af grænsepatruljefartøjer, der siden 1990'erne i stigende grad var i en dårlig og forældet stand og ikke længere havde kapacitet til at sikre søgrænserne under vanskelige vejrforhold.

På samme måde opfyldte investeringerne i overvågning fra luften et behov, da det bulgarske indenrigsministerium ikke havde kapacitet til en sådan overvågning.

Investeringerne i det rumænske grænsepolitis mobilitet til vands og til lands opfyldte ligeledes et behov, da den eksisterende flåde af køretøjer og skibe ikke var tilstrækkelig i en grænseovervågningssammenhæng.

Opførelsen og renoveringen af grænseovergangssteder i Rumænien opfyldte et klart behov, da landgrænseovergangssteder havde været negligerede og var vurderet til enten at være for gamle eller ikke formålstjenlige i forhold til kravene i Schengengrænsekodeksen.

3.3.Effektivitet

I forbindelse med evalueringen af Schengenfacilitet II i forhold til effektivitetskriteriet blev det vurderet, i hvilket omfang instrumentets mål var blevet opfyldt.

Det blev navnlig vurderet, i hvilket omfang Schengenfacilitet II bidrog til at gøre Bulgarien og Rumænien klar til at tiltræde Schengenområdet ved at styrke overvågning og kontrol ved de kommende ydre grænser, øge kapaciteten, hvad angår levering af og adgang til Schengenrelaterede data, og opgradere visumforvaltningssystemerne.

Evalueringen konkluderede, at Schengenfacilitet II overordnede set effektivt sikrede opfyldelse af målene.

I Rådets konklusioner fra juni 2011 blev det bekræftet, at Bulgarien og Rumænien er tilstrækkeligt forberedte til at tiltræde Schengenområdet 5 .

Schengenfacilitet II bidrog til denne forberedelse ved at styrke grænseovervågningen, grænsekontrollen, it- og kommunikationssystemerne og visumforvaltningen.

Indførelsen af et integreret system til kontrol og overvågning ved Sortehavsgrænsen i Bulgarien var særdeles effektivt, da det ændrede den måde, hvorpå kontrollen med søgrænsen blev gennemført og sikrede løbende overvågning af søgrænserne. Takket være denne investering blev grænseovervågningen og politiets kapacitet til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet styrket.

Indkøb af helikoptere styrkede det bulgarske politis grænseovervågningskapacitet. Brugen af helikoptere til grænseovervågning er navnlig effektiv i fjerne bjergområder, f.eks. områder tæt på den tyrkiske grænse, hvor strækninger af den grønne grænse ikke er tilgængelige med patruljekøretøjer. Der har imidlertid været problemer med effektiviteten af udstyret til overvågning fra luften. De retlige begrænsninger for flyvning om natten og manglen på afisningsudstyr, der giver mulighed for flyvninger under alle vejrforhold kombineret med utilstrækkeligt personale i de første to år efter indkøbet, begrænsede kraftigt denne investerings effektivitet. Effektiviteten af investeringer i overvågning fra luften var også begrænset af manglen på brændstof og forsinkelser med leveringer af reservedele.

Investeringen i det rumænske grænsepolitis mobilitet til vands og til lands styrkede politiets kapacitet til at gennemføre overvågningsaktiviteter ved sø- og landgrænserne. Det indkøbte udstyr udvidede kapaciteten til at gribe ind i områder, hvor overvågning tidligere var vanskelig og kun sjældent blev gennemført. Takket været de nye skibes øgede operationelle autonomi har overvågningen til havs siden 2010 været udvidet ud over den tilstødende zones 24 sømil ind i Rumæniens eksklusive økonomiske zone.

I Rumæniens tilfælde er grænsekontrollen blevet styrket gennem investeringer i modernisering af grænseovergangsstederne. Moderniseringen af den eksisterende infrastruktur og de forbedrede arbejdsforhold ved grænseovergangsstederne øgede antallet af ansatte, der kan indlogeres, hvilket igen giver mulighed for mere grænsekontrol i et givet tidsrum.

3.4.Produktivitet

I forbindelse med evalueringen af Schengenfacilitet II i forhold til kriteriet om produktivitet blev det vurderet, i hvilket omfang instrumentets ønskede virkninger var blevet opnået med et rimeligt omkostningsniveau.

Evalueringen konkluderede, at produktiviteten af Schengenfacilitet II kan anses for at være tilstrækkelig, selv om udbudsprocedurerne ikke altid var optimale. 

Evalueringen af produktiviteten var baseret på en sammenligning af udgifter inden for Schengenfacilitet II og udgifter inden for sammenlignelige instrumenter og på en analyse af udbudsprocedurer, der blev anset for hensigtsmæssigt at afspejle produktiviteten ud fra den betragtning, at konkurrencebaserede udbud sikrer, at der betales markedspriser for de indkøbte varer og tjenester.

De priser, der blev betalt for helikoptere inden for Schengenfacilitet II-investeringer i luftovervågning i Bulgarien var de samme pr. enhed som de priser, der blev betalt inden for Schengenfacilitet I 6 .

I Bulgarien var konkurrencen begrænset, hvad angår antallet af virksomheder, der deltog i udbudsproceduren for søgrænseovervågning, da fem af de seks tilbudsgivere blev udelukket af tekniske grunde. Udbuddet for skibe blev behandlet på lignende vis. I det ene tilfælde (200 BT skib og 60 BT skib) blev udbuddet aflyst, da begge tilbudsgivere blev udelukket af tekniske grunde, og der blev anvendt en ny procedure med forhandling med en af tilbudsgiverne. I det andet tilfælde (20 BT skib og 15 BT skib) blev to af de tre indgivne bud udelukket af tekniske grunde.

Det samme gælder for overvågning fra luften, hvor udbudsprocedurerne blev annulleret to gange, før den tredje procedure førte til, at der blev tildelt en kontrakt. Alle tre udbud var begrænset til EU-tilbudsgivere, og alle undtagen én (den samme for alle tre udbud) blev udelukket af tekniske grunde, inden de fik mulighed for at fremsætte et økonomisk tilbud. Konkluderende kan det siges, at udbudsproceduren ser ud til at have begrænset konkurrencen, hvilket giver anledning til tvivl om foranstaltningens produktivitet.

I Rumænien var der også problemer med udbudsprocedurernes produktivitet; problemerne ser dog ud til at være blevet løst hurtigere og har således skabt færre forsinkelser end i Bulgarien. Der var ligeledes et problem med, at kontrakternes vejledende værdier ofte var meget højere end de modtagne bud.

Udbud vedrørende mobilitet til lands og til vands havde to komponenter, hvor konkurrencen var forskellig. For de maritime udbuds vedkommende var der færre tilbudsgivere pr. udbud, og mange af dem blev udelukket i den indledende udvælgelse. Hvad angår komponenten mobilitet til lands, blev kun en tilbudsgiver udelukket (ud af i alt 15 tilbudsgivere for de fem tildelte kontrakter) for at have overskredet det maksimale budget. Den elektroniske udbudsprocedure gjorde udbuddet mere effektivt. Udvælgelseskriteriet for alle udbud var den laveste pris, og de priser, der blev tilbudt i de vindende bud, var betydeligt lavere end det tildelte budget (op til 50 % for komponenten mobilitet til lands).

Hvad angår udbud vedrørende modernisering og renovering af grænseovergangsstederne, blev kun 11 ud af 31 udbudsprocedurer betragtet som værende tilstrækkelig konkurrencebaserede til at sikre mest værdi for pengene.

3.5.Komplementaritet og sammenhæng

I forbindelse med evalueringen af Schengenfacilitet II i forhold til kriteriet om komplementaritet og sammenhæng blev det vurderet, om andre foranstaltninger bidrog til målene for Schengenfacilitet II, og om Schengenfacilitet II var i modstrid med andre foranstaltninger med lignende mål.

Evalueringen konkluderede, at Schengenfacilitet II var sammenhængende og komplementær i forhold til grænsekontrolforanstaltninger finansieret fra andre kilder i både Bulgarien og Rumænien.

I både Bulgarien og Rumænien blev der tildelt midler fra forskellige kilder for at nå mål i lighed med målene inden for Schengenfacilitet II. Komplementariteten og synergierne mellem nationale strategier for tiltrædelse af Schengenområdet og Schengenfacilitet II var på et rimeligt niveau.

I forbindelse med overvågningen af søgrænsen i Bulgarien supplerede midlerne fra Schengenfacilitet II andre investeringer i kapacitet til søgrænseovervågning. Tre patruljeringsskibe blev renoveret, og der blev indkøbt seks skibe med støtte fra førtiltrædelsesinstrumentet Phare.

Inden for overvågning fra luften finansierede Phare købet af en Agusta AW109E helikopter i 2008.

3.6.Holdbarhed

I forbindelse med evalueringen af Schengenfacilitet II i forhold til kriteriet om holdbarhed blev det vurderet, i hvilket omfang instrumentets positive virkninger var vedvarende efter foranstaltningens udløb.

Evalueringen konkluderede, at de fleste Schengenfacilitet II-foranstaltninger ikke ville have vedvarende virkninger efter deres udløb, hvis de ikke var blevet støttet af yderligere udgifter til vedligeholdelse og uddannelse. Der har været tilfælde, hvor mangel på de nødvendige midler har ført til en situation, hvor udstyr indkøbt via Schengenfacilitet II ikke var operationelt i et stykke tid på grund af høje vedligeholdelses- eller reparationsomkostninger, navnlig i Bulgarien.

Hvad angår investeringer i overvågning af Bulgariens søgrænse, viser oplysningerne, at det integrerede system for kontrol og overvågning af Sortehavsgrænsen oplevede et vedligeholdelsesproblem på trods af en ellers høj holdbarhed. Ved indførelsen af systemet blev det klart, at der allerede var vanskeligheder med udgifter til hjælpematerialer, der ikke altid var dækket af garantien. Det problem, der hyppigst blev nævnt af interviewpersonerne, var slitage på radarmagnetroner på de 12 stationære overvågningsposter.

Hvad angår overvågning fra luften, omfattede de årlige vedligeholdelses- og driftsudgifter forsikring, leje af hangar og brændstof. Data for fly viser, at brugen af de forskellige helikopterklasser var begrænset efter 2010. Kun en af de lette helikopterklasser (A109-SN11790) blev brugt aktivt, mens de andre blev brugt i begrænset omfang eller slet ikke brugt i nogle år. Brugen af lette helikopterklasser prioriteres generelt, da de er mere brændstofbesparende, samtidig med at de har samme overvågningskapacitet som den tungere AW139-helikopter. Forskellen i antallet af flyvninger forklares også med nedetiden på grund af en alvorlig ulykke, der har betydet, at en af A109-helikopterne ikke har været i drift siden 2012. Den øgede brug af den tungere AW139-helikopter efter juli 2012 i stedet for den lettere klasse A109 (under reparation) betød øgede brændstofudgifter pr. flyvetime, og i 2013 steg de samlede brændstofudgifter på trods af det betydeligt lavere antal flyvetimer.

Andre indledende problemer vedrørte mangel på passende lagerfaciliteter til helikoptere. Bezmer-luftbasen for helikoptere kunne ikke tilbyde optimale betingelser, da hangar- og lagerfaciliteterne ikke havde den anbefalede temperatur- og luftfugtighedskontrol. Helikopteren vil blive flyttet til en ny luftbase i Sofia finansieret af Fonden for De Ydre Grænser. På lang sigt skal problemet med adgang til passende hangar- og driftsfaciliteter nær Sortehavsgrænsen og den sydøstlige grænse imidlertid løses.

Programmerne inden for rammerne af Fonden for De Ydre Grænser vedrørte grundlæggende uddannelse af piloter og flymekanikere. De eksisterende personaleproblemer skyldes, at noget af personalet ikke har bestået tidligere uddannelseskurser udbudt af producenten, og at der mangler ledige piloter i indenrigsministeriets system.

Holdbarheden for det udstyr, der er erhvervet under Schengenfacilitet II, har været mere udpræget i Rumænien, hvor der er brugt nationale midler til at betale for vedligeholdelse af køretøjer og skibe.

3.7.Virkning

I forbindelse med evalueringen af virkningen blev tilsigtede og utilsigtede virkninger som direkte eller indirekte følge af Schengenfacilitet II vurderet.

Evalueringen konkluderede, at Schengenfacilitet II generelt havde de ønskede virkninger, navnlig hvad angår målet om at forberede Bulgarien og Rumænien til at tiltræde Schengenområdet. Selv om investeringerne under Schengenfacilitet II har haft positive virkninger for ulovlig migration via de kommende ydre grænser i Bulgarien og Rumænien og på sikkerheden i disse to lande, vil den fulde virkning af investeringerne ved de kommende ydre grænser for sikkerheden i Schengenområdet imidlertid først kunne registreres, når Bulgarien og Rumænien tiltræder Schengenområdet. I evalueringen blev der ikke konstateret negative virkninger; der var derimod en række utilsigtede positive virkninger i forbindelse med den øgede kapacitet, der støttes under Schengenfacilitet II.

Schengenfacilitet II bidrog positivt til at forberede Bulgarien og Rumænien til tiltrædelse af Schengenområdet, hvilket fremgår af den moderniserede overvågning af de kommende ydre grænser, grænsekontrollen, it- og kommunikationssystemerne og visumforvaltningen og de relevante rådskonklusioner fra juni 2011.

Hvad angår de bredere virkninger af Schengenfacilitet II, har de foranstaltninger, der er finansieret af instrumentet, haft positive virkninger for ulovlig migration via de kommende ydre grænser i Bulgarien og Rumænien og for sikkerheden i disse to lande, hvilket fremgår af den øgede afsløring af ulovlige grænsepassager og grænseoverskridende kriminalitet, selv om stigningen i de afslørede ulovlige grænsepassager også kan tilskrives eksterne virkninger (øget migrationspres). Investeringerne under Schengenfacilitet II (navnlig investeringer i grænseovervågningssystemet) har haft en afskrækkende virkning for både ulovlig migration og grænseoverskridende kriminalitet. Virkningen for sikkerheden i Schengenområdet af de investeringer, der er foretaget under Schengenfacilitet II, er imidlertid begrænset, så længe Bulgarien og Rumænien ikke har tiltrådt Schengenområdet, da der fortsat gennemføres grænsekontrol ved grænserne mellem Bulgarien og Rumænien på den ene side og Schengenområdet på den anden side. Det betyder, at enhver variation i kvaliteten af grænsekontrol ved grænserne mellem Bulgarien og Rumænien på den ene side og ikke-EU-lande på den anden side kun kan have marginal indflydelse på sikkerheden i Schengenområdet.

Hvad angår de utilsigtede positive virkninger, fremgik det af evalueringen, at investeringerne i overvågning af søgrænsen også bidrog til at afsløre smugleri og miljøkriminalitet (affaldsdumpning i havet).

4.Konklusion

Schengenfacilitet II-instrumentet, der havde til formål at "finansiere aktioner ved Unionens nye ydre grænser i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne og kontrollen ved de ydre grænser", blev gennemført med succes. Der blev bevilget 476 mio. EUR til Bulgarien og Rumænien under Schengenfacilitet II.

Generelt spillede instrumentet en afgørende rolle for at sikre, at både Rumænien og Bulgarien kunne betragtes som teknisk set parate til at tiltræde Schengenområdet i 2011. De investeringer, der blev finansieret under Schengenfacilitet II, moderniserede overvågningen af de kommende ydre grænser, grænsekontrollen, it- og kommunikationssystemerne og visumforvaltningen. Foranstaltningen var relevant for de identificerede behov, sammenhængende med andre finansieringskilder og effektiv til at nå målene. Målopfyldelsen kunne have været bedre, og det samme gælder holdbarheden af nogle af investeringerne, der krævede yderligere finansiering for fortsat at være virkningsfulde.

Investeringerne under Schengenfacilitet II har bidraget til at forebygge ulovlig migration via de kommende ydre grænser i Bulgarien og Rumænien og til sikkerheden i disse to lande, men virkningen af investeringerne inden for rammerne af Schengenfacilitet II for sikkerheden i Schengenområdet vil være begrænsede, indtil Bulgarien og Rumænien tiltræder området.

Selv om Bulgariens og Rumæniens manglende tiltrædelse af Schengenområdet hidtil har haft begrænsede virkninger for effektiviteten af investeringerne under Schengenfacilitet II, må det forventes, at den fortsatte udskydelse af disse landes tiltrædelse af Schengenområdet vil føre til en situation, hvor nogle af investeringerne vil kræve en betydelig modernisering.

(1)

Akt om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på, EUT L 157 af 21.6.2005, s. 203.

(2)

I artikel 32, stk. 2, i tiltrædelsesakten blev de årlige betalinger fastsat i 2004-priser.

(3)

I henhold til artikel 32, stk. 3, i tiltrædelsesakten, skal mindst 50 % af tildelingerne under likviditets- og Schengenfaciliteten anvendes til foranstaltninger ved EU's nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengenreglerne og kontrollen ved de ydre grænser.

(4)

Kommissionens afgørelse C(2007)1417 af 4.4.2007 om forvaltning og kontrol af Schengendelen af likviditets- og Schengenfaciliteten.

(5)

Rådets konklusioner om afslutning af evaluering af, hvor langt Bulgarien er nået med forberedelserne til gennemførelse af samtlige Schengenregler (9167/4/11). Rådets konklusioner om afslutning af evaluering af, hvor langt Rumænien er nået med forberedelserne til gennemførelse af samtlige Schengenregler (9166/4/11).

(6)

Inden for Schengenfacilitet I blev der ydet støtte til gennemførelsen af Schengenreglerne og til modernisering af grænsekontrollen ved EU's nye ydre grænser til syv ud af de ti lande, der tiltrådte EU i 2004.