EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.7.2015

COM(2015) 371 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om udgifter under EGFL

Alarmsystemet nr. 6-7/2015

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.Indledning

2.Formålsbestemte indtægter til EGFL

3.Bemærkninger vedrørende den foreløbige gennemførelse af EGFL-budgettet for 2015

4.Forbrug af formålsbestemte indtægter til EGFL

5.Konklusioner

1.Indledning

Denne rapport er en ajourføring af den foreløbige gennemførelse af budgettet for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) for 2015. I bilag I vises en sammenligning mellem EGFL-budgettets faktiske udnyttelsesgrad for perioden 16. oktober 2014 til 31. maj 2015 og den forventede udgiftsprofil. Sidstnævnte er resultatet af anvendelsen af indikatoren på budgetbevillingerne. Indikatoren fastsættes på grundlag af bestemmelserne i artikel 28 i forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik 1 .

2.Formålsbestemte indtægter til EGFL

Ifølge artikel 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013 betragtes indtægter fra finansielle korrektioner i henhold til afgørelserne om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning, indtægter fra uregelmæssigheder og indtægter fra mælkeafgiften som formålsbestemte indtægter, der skal anvendes til finansiering af EGFL-udgifter. De formålsbestemte indtægter kan anvendes til finansiering af alle former for EGFL-udgifter. Ikke udnyttede formålsbestemte indtægter i regnskabsåret vil automatisk blive fremført til det følgende regnskabsår 2 .

EGFL-budgettet for 2015 som vedtaget af budgetmyndigheden omfattede:

–Kommissionens skøn over de bevillinger, der vil være behov for til finansiering af de forventede udgifter til markedsforanstaltninger og direkte støtte, og

–skønnene over de formålsbestemte indtægter, der forventedes opkrævet i regnskabsåret 2015, og fremførslen af formålsbestemte indtægter fra regnskabsåret 2014.

Ved udarbejdelsen af budgettet for 2015 anslog Kommissionen størrelsen af de formålsbestemte indtægter til 1 768,6 mio. EUR. Disse omfattede følgende:

–De formålsbestemte indtægter, der forventedes at indkomme i løbet af regnskabsåret 2015, blev anslået til 1 438,6 mio. EUR, dvs. 868,6 mio. EUR fra korrektioner inden for rammerne af efterprøvende regnskabsafslutning, 165 mio. EUR fra inddrivelser som følge af uregelmæssigheder og 405 mio. EUR fra indtægterne fra mælkeafgiften.

–De formålsbestemte indtægter, der forventes fremført fra regnskabsåret 2014 til 2015, er anslået til 330 mio. EUR.

I budgettet for 2015 afsatte Kommissionen disse oprindeligt anslåede indtægter på 1 768,6 mio. EUR til budgetposterne i følgende artikler:

–05 02 08 – Frugt og grøntsager: 469,3 mio. 3  

–05 02 12 – Mælk og mejeriprodukter: 54,3 mio. EUR 4  

–05 03 01 – Afkoblet direkte støtte: 1 245 mio. EUR 5 .

Til disse ordninger vedtog budgetmyndigheden i sidste ende bevillinger i overensstemmelse med Kommissionens forslag. Summen af de vedtagne bevillinger og ovennævnte formålsbestemte indtægter svarer til det samlede anslåede behov.

Af bilag 1 fremgår de budgetbevillinger på artikelniveau for frugt og grøntsager, mælk og mejeriprodukter og afkoblet direkte støtte, der er vedtaget for disse artikler, og som beløber sig til henholdsvis 836,2 mio. EUR, 77,1 mio. EUR og til 37 397 mio. EUR uden hensyntagen til ovennævnte formålsbestemte indtægter. Sammen med de formålsbestemte indtægter til disse budgetartikler beløber bevillingerne på budgettet for 2015 sig til i alt 1 305,5 mio. EUR for frugt og grøntsager, 131,4 mio. EUR for mælk og mejeriprodukter og 38 642 mio. EUR for afkoblet direkte støtte.

3.Bemærkninger vedrørende den foreløbige gennemførelse af EGFL-budgettet for 2015

Af bilag 2 fremgår budgettets foreløbige udnyttelsesgrad i perioden fra den 16.
oktober 2014 til den 31. januar 2015. Udnyttelsesgraden sammenholdes med
udgiftsprofilen baseret på indikatoren, som er fastlagt i henhold til bestemmelserne i
artikel 28 i forordning (EU) nr. 1306/2013. I det følgende anføres korte bemærkninger til de budgetartikler, der udviser de største afvigelser mellem de faktisk afholdte udgifter og de dertil svarende bevillinger på budgettet for 2015.

3.1.Markedsforanstaltninger

Udnyttelsen af bevillinger til interventioner på landbrugsmarkederne var 22,7 mio. EUR højere end de afsatte budgetbevillinger som fastsat ved indikatorniveauet pr. 31. maj 2015. Denne afvigelse afspejler nettovirkningen af gennemførelsesmønstrene i primært sektoren for frugt og grøntsager, sektoren for mælk og mejeriprodukter og vinsektoren.

3.1.1.Frugt og grøntsager (+88,6 mio. EUR i forhold til de vedtagne bevillinger)

Denne udnyttelsesgrad skyldes primært udgifterne til producentorganisationernes driftsfonde og andre foranstaltninger inden for sektoren for frugt og grøntsager, der finansieres med både de vedtagne budgetbevillinger og de formålsbestemte indtægter (NB: se yderligere oplysninger i punkt 2 ovenfor). I modsætning hertil anvendes indikatoren for perioden indtil den 31. maj 2015 kun på de vedtagne budgetbevillinger på 836,2 mio. EUR og således uden hensyntagen til de formålsbestemte indtægter.

En fodnote * i den foreløbige gennemførelsestabel i bilag 1 viser, hvad situationen ville have været, hvis indikatoren var blevet anvendt på de samlede bevillinger under denne artikel, herunder de formålsbestemte indtægter på 469,3 mio. EUR. Hvis indikatoren således var blevet anvendt på de samlede midler
på 1 305,5 mio. EUR, der forventes at være til rådighed under denne artikel, ville der fremkomme et underforbrug på -71,3 mio. EUR.

Dette er virkningen af et lavere bevillingsforbrug for alle de ordninger, der finansieres under denne artikel, bortset fra andre foranstaltninger i sektoren for frugt og grøntsager (budgetpost 05 02 08 99). Det skal bemærkes, at der ikke kunne foretages et rimeligt skøn over forbrugstempoet for budgetbevillingerne for de kriseforanstaltninger, der er til rådighed under driftsfondene for producentorganisationer og andre foranstaltninger i sektoren for frugt og grøntsager. Det er derfor sandsynligt, at dette tempo vil afvige fra den treårige gennemsnitlige forbrugsprofil, der er grundlaget for denne artikels indikator. 

På nuværende tidspunkt betragtes denne situation som midlertidig, og gennemførelsen af denne artikel overvåges tæt af den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen.

3.1.2.Produkter i vinsektoren (-95 mio. EUR)

Dette underforbrug skyldes det langsommere tempo i medlemsstaternes betalinger i forhold til den fastlagte indikators udgiftsprofil for de nationale vinprogrammer. Medlemsstaterne fremskynder dog normalt tempoet i gennemførelsen af disse programmer i slutningen af regnskabsåret. På nuværende tidspunkt betragtes dette underforbrug som midlertidigt.

3.1.3.Mælk og mejeriprodukter (+33,9 mio. EUR)

Denne udnyttelsesgrad skyldes primært udgifterne til oplagring og andre foranstaltninger for mælk og mejeriprodukter (budgetpost 05 02 12 99), der finansieres med både de vedtagne budgetbevillinger og de formålsbestemte indtægter (NB: se yderligere oplysninger i punkt 2 ovenfor). Derimod blev indikatoren for perioden indtil den 31. maj 2015 kun anvendt på de vedtagne budgetbevillinger på 77,1 mio. EUR og altså uden hensyntagen til de formålsbestemte indtægter.

En fodnote * i den foreløbige gennemførelsestabel i bilag 1 viser, hvad situationen ville have været, hvis indikatoren var blevet anvendt på de samlede bevillinger under denne artikel, herunder de formålsbestemte indtægter på 54,3 mio. EUR. Hvis indikatoren således var blevet anvendt på de samlede midler, der forventes at være til rådighed for denne artikel (131,4 mio. EUR), ville der derfor fremkomme et underforbrug på -18,6 mio. EUR.

Dette er hovedsagelig virkningen af et lavere bevillingsforbrug til skolemælksordningen. Det skal bemærkes, at der ikke kunne foretages et rimeligt skøn over forbrugstempoet for budgetbevillingerne til de kriseforanstaltninger, der er til rådighed for oplagring, og andre foranstaltninger for mælk og mejeriprodukter. Det er derfor sandsynligt, at denne forbrugsprofil vil afvige fra den treårige gennemsnitlige forbrugsprofil, der er grundlaget for denne artikels indikator. 

På nuværende tidspunkt betragtes denne situation som midlertidig, og gennemførelsen af denne artikel overvåges tæt af den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen.

3.2.Direkte støtte

Forbruget af bevillinger til direkte støtte var 991,1 mio. EUR højere end det niveau, der var fastsat af indikatoren pr. 31. maj 2015.

3.2.1.Afkoblet direkte støtte (+1 999 mio. EUR i forhold til de vedtagne bevillinger)

Denne udnyttelsesgrad skyldes primært udgifterne til enkeltbetalingsordningen, der finansieres med både de vedtagne budgetbevillinger og de formålsbestemte indtægter (NB: se yderligere oplysninger i punkt 2 ovenfor). Derimod blev indikatoren for perioden indtil den 31. maj 2015 kun anvendt på de vedtagne budgetbevillinger på 37 397 mio. EUR og altså uden hensyntagen til de formålsbestemte indtægter.

En fodnote * i den foreløbige gennemførelsestabel i bilag 1 viser, hvad situationen ville have været, hvis indikatoren var blevet anvendt på de samlede bevillinger under denne artikel, herunder formålsbestemte indtægter på 1 245 mio. EUR. Hvis indikatoren således var blevet anvendt på de samlede midler, der forventes at være til rådighed under denne artikel (38 642 mio. EUR), ville der fremkomme et underforbrug på -231 mio. EUR.

Denne afvigelse i udnyttelsesgraden for afkoblet direkte støtte skyldes primært det langsommere tempo i udnyttelsen af ordningen for særlig støtte (artikel 68) sammenholdt med det niveau, der var fastsat af indikatoren for perioden indtil 31. maj 2015. Der skal bemærkes, at medlemsstaterne regner med, at bevillingerne for 2015 til denne ordning er udnyttet fuldt ud ved udgangen af regnskabsåret.

Det skal også bemærkes, at til trods for at udnyttelsen af enkeltbetalingsordningen er steget til 98,4 % af behovene indtil den 31. maj 2015 sammenholdt med 97,8 % indtil den 31. maj 2014 viser medlemsstaternes overslag, at der kan forekomme et mindre underforbrug af denne budgetpost i slutningen af regnskabsåret. Da 2015 er det sidste år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes, vil Kommissionen fortsat nøje følge op på forbruget af bevillingerne for denne ordning.

Kommissionen forventer på nuværende tidspunkt, at de disponible bevillinger og formålsbestemte indtægter vil være tilstrækkelige til at dække finansieringsbehovet for denne artikel.

4.Forbrug af formålsbestemte indtægter til EGFL

Oversigten i bilag 1 viser, at der var blevet opkrævet formålsbestemte indtægter på 1 263,1 mio. EUR pr. 31. maj 2015. Det drejer sig om følgende:

–indtægterne fra korrektioner i forbindelse med regnskabsafslutningen og den efterprøvende regnskabsafslutning beløb sig til 746,7 mio. EUR, og der forventes stadig at indgå yderligere beløb som følge af gennemførelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (ad hoc 48) 6 inden regnskabsårets udgang

–indtægterne fra uregelmæssigheder beløb sig til ca. 107,9 mio. EUR, og der forventes også at indgå yderligere beløb ved regnskabsårets udgang.

–alle indtægterne fra mælkeafgiften er på nuværende tidspunkt opkrævet og beløber sig til ca. 408,5 mio. EUR.

Endelig beløb de formålsbestemte indtægter, der blev fremført fra 2014 til 2015, sig til 341,3 mio. EUR.

De disponible formålsbestemte indtægter til finansiering af EGFL-udgifter beløber sig pr. 31. maj 2015 derfor til 1 604,4 mio. EUR, og der forventes ved regnskabsårets udgang yderligere nyligt opkrævede formålsbestemte indtægter i forbindelse med afgørelser om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning og uregelmæssigheder.

5.Konklusioner

Det foreløbige forbrug af EGFL-budgetbevillinger i 2015 for perioden indtil den 31. maj 2015 viser, at de månedlige udbetalinger til medlemsstaterne oversteg den indikatorbaserede udgiftsprofil for budgetgennemførelsen med ca. 1 004 mio. EUR.

Der rådes allerede over formålsbestemte indtægter på 1 604,4 mio. EUR, og det forventes, at der vil indgå yderligere beløb i 2015.

Kommissionen mener på nuværende tidspunkt, at de vedtagne budgetbevillinger og de formålsbestemte indtægter, der allerede er til rådighed, og som forventes ved årets afslutning, vil være tilstrækkelige til at dække EGFL's behov i 2015 – herunder også med hensyn til gennemførelsen af de kriseforanstaltninger, som Kommissionen traf efter det russiske importforbud – som det oprindeligt forventedes, da budgettet for 2015 blev opstillet.

(1)

   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(2)

   I henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget kan interne formålsbestemte indtægter kun fremføres for ét år. Af hensyn til god budgetforvaltning anvendes disse formålsbestemte indtægter generelt før de vedtagne bevillinger for den berørte artikel.

(3)

     362,4 mio. EUR til driftsfondene for producentorganisationer i sektoren for frugt og grøntsager og 106,9 mio. EUR til andre foranstaltninger inden for frugt og grøntsager.

(4)

     0,9 mio. EUR til oplagringsforanstaltninger for skummetmælkspulver, 2,9 mio. EUR til oplagringsforanstaltninger for smør og fløde og 50,5 mio. EUR til andre foranstaltninger for mælk og mejeriprodukter.

(5)

     Hele beløbet blev afsat til enkeltbetalingsordningen.

(6)

     Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 22. juni 2015 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.7.2015

COM(2015) 371 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om udgifter under EGFL

Alarmsystemet nr. 6-7/2015