Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52014XG1223(02)

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om arbejdsplanen på kulturområdet (2015-2018)

EUT C 463 af 23.12.2014, p. 4–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:
23/12/2014; off.gørelsesdato
Author:
Rådet for Den Europæiske Union, Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer
Form:
Generaladvokatens forslag til afgørelse
Treaty:
Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Legal basis:
Link
Link
Link
Select all documents mentioning this document
Subsequent related instruments:
Link

23.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 463/4

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om arbejdsplanen på kulturområdet (2015-2018)

(2014/C 463/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

I.   INDLEDNING

SOM MINDER OM de mål, der er tillagt Den Europæiske Union på kulturområdet ved artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

SOM MINDER OM Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden (1) og de strategiske mål i denne resolution vedrørende fremme af den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog, fremme af kulturen som katalysator for kreativitet og fremme af kulturen som et afgørende element i EU's eksterne forbindelser,

SOM MINDER OM forordning (EU) nr. 1295/2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) (2), særlig dets generelle mål, som tager sigte på at fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed, fremme Europas kulturarv og styrke de europæiske kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,

SOM MINDER OM det væsentlige bidrag, som de kulturelle og kreative sektorer yder til den økonomiske, sociale og regionale udvikling, disse sektorers betydning for Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og det forhold, at kulturministrenes drøftelse på samlingen i Rådet den 25. november 2014 vil bidrage til Rådets svar i forbindelse med den midtvejsevaluering af strategien, der efter planen skal foretages i 2015,

SOM NOTERER SIG resultatet af det arbejde, der er udført som led i Rådets arbejdsplan på kulturområdet 2011-2014 (3), og resultatet af den endelige evaluering, som medlemsstaterne gennemfører i Rådet (4), og som danner grundlaget for Kommissionens endelige rapport om gennemførelsen og relevansen af arbejdsplanen på kulturområdet 2011-2014 (5),

SOM HENVISER TIL Rådets konklusioner af 26. november 2012 om kulturforvaltning (6) og navnlig bestemmelsen om regelmæssig og tidlig deling af informationer om EU-politikker og EU-foranstaltninger på andre politikområder, der har direkte eller indirekte indvirkning på kulturspørgsmål og kulturpolitikker,

ER ENIGE OM:

—

under hensyn til nærhedsprincippet at udarbejde en fireårig arbejdsplan på kulturområdet for perioden 2015-2018 med en midtvejsevaluering

—

at koncentrere aktiviteter på kulturområdet om de prioriterede emner, nøgleemner, resultater og arbejdsmetoder, der angives i denne arbejdsplan

—

at vedtage prioriteter for arbejdsplanen, jf. bilag I

—

at nedsætte arbejdsgrupper bestående af eksperter udpeget af medlemsstaterne på grundlag af de i bilag I og II definerede prioriteter, principper og mandater og at følge gruppernes arbejde

FINDER, at en fireårig arbejdsplan bør baseres på følgende vejledende principper, ifølge hvilke den skal:

a)

bygge på resultaterne for den tidligere arbejdsplan på kulturområdet (2011-2014) og samtidig tilføre den en mere strategisk dimension med henblik på at styrke forbindelsen mellem arbejdsplanen og Rådets og dets roterende formandskabers arbejde

b)

være koncentreret om emner med en tydelig EU-merværdi

c)

tage højde for kulturens og kunstens iboende værdi med hensyn til fremme af kulturel mangfoldighed

d)

sikre de kulturelle og kreative sektorers topkvalitet, innovation og konkurrenceevne ved at fremme kunstnernes, skabernes og kulturarbejdernes arbejde og anerkende sektorernes bidrag til målene i Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse, idet der især lægges vægt på udfordringerne i forbindelse med overgangen til digital teknologi

e)

integrere kultur i andre politikområder, hvor det er relevant, i overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i TEUF

f)

opfordre til tværsektorielt samarbejde

g)

sikre synergi med programmet Et Kreativt Europa

h)

arbejde hen imod evidensbaseret politik

II.   PRIORITETER OG ARBEJDSMETODER

—

ER ENIGE OM at gennemføre prioriteterne, jf. bilag I:

A.

Tilgængelig og inklusiv kultur

B.

Kulturarv

C.

Kulturelle og kreative sektorer: kreativ økonomi og innovation

D.

Fremme af kulturel mangfoldighed, kultur i EU's eksterne forbindelser og mobilitet

—

ER ENIGE OM, at pålidelige, sammenlignelige og ajourførte kulturstatistikker danner grundlaget for fornuftig politikudformning på kulturområdet, hvorfor statistikker er en tværsektoriel prioritet for denne arbejdsplan; og SER DERFOR FREM til resultaterne af det arbejde, der skal udføres i Eurostats regi med henblik på at sikre regelmæssig udarbejdelse og udbredelse af kulturstatistikker, idet der tages højde for henstillingerne i rapporten fra ESS-net om kultur

—

ER ENIGE OM at gøre status over det arbejde, der er udført på kulturområdet i EU's eksterne forbindelser, og behovet for at fortsætte arbejdet på dette område i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen

—

ER ENIGE OM at benytte forskellige arbejdsmetoder afhængigt af formål og emne:

i)

den åbne koordinationsmetode, som bør forblive medlemsstaternes primære samarbejdsmetode

ii)

uformelle møder mellem embedsmænd fra kulturministerierne, herunder embedsmænd fra andre ministerier

iii)

ad hoc-ekspertgrupper eller tematiske seminarer, som indkaldes af Kommissionen, med henblik på yderligere undersøgelse af spørgsmål vedrørende arbejdsplanens emner og samspil med andre af arbejdsplanens instrumenter

iv)

statusmøder, som tilrettelægges af Kommissionen, vedrørende de politikområder, som blev behandlet indgående i den tidligere arbejdsplan på kulturområdet

v)

konferencer, undersøgelser og peerlæringsinitiativer

III.   FORANSTALTNINGER

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

—

under overholdelse af nærhedsprincippet at tage arbejdsplanens resultater i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af politik på nationalt niveau

—

at udbrede informationer om arbejdsplanens resultater til interessenter på alle niveauer

OPFORDRER RÅDETS FORMANDSKABER TIL:

—

i forbindelse med formandskabstrioen at tage hensyn til arbejdsplanens prioriteter ved udarbejdelsen af deres attenmånedersprogram

—

at underrette Rådets forberedende organ på kulturområdet om det arbejde, som andre forberedende organer i Rådet har udført, og som har direkte eller indirekte indvirkning på kulturspørgsmål og kulturpolitikker (7)

—

når det er passende, at indkalde til uformelle møder (herunder fælles møder og tværsektorielle møder) for at drøfte og behandle arbejdsplanens resultater og formidle dem bredt

—

på grundlag af den endelige rapport, som Kommissionen udarbejder på baggrund af medlemsstaternes frivillige bidrag, at overveje, om der skal foreslås en ny arbejdsplan

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

—

at støtte medlemsstaterne og andre relevante interessenter i samarbejdet inden for den ramme, der er fastlagt i disse konklusioner, navnlig ved

a)

at støtte den bredest mulige deltagelse af medlemsstaterne samt eksperter og andre interessenter i de arbejdsstrukturer, der er omhandlet i bilag I

b)

at supplere arbejdet i grupperne under den åbne koordinationsmetode med undersøgelser og peerlæringsøvelser

—

at formidle oplysninger om resultaterne af arbejdsplanen på så mange sprog, som det skønnes relevant, herunder via digitale midler, f.eks. sit websted

—

på det tidligst mulige stadie at rapportere til det kompetente forberedende organ i Rådet på kulturområdet om sine relevante initiativer, navnlig hvad angår forslag, hvor konsekvensanalysen har fremhævet en direkte eller indirekte indvirkning på kulturspørgsmål (8)

—

at sikre gensidig udveksling af oplysninger mellem grupperne under den åbne koordinationsmetode på kulturområdet samt mellem disse og relevante grupper under den åbne koordinationsmetode, der arbejder i beslægtede sektorer

—

jævnligt at underrette Rådets forberedende organ på kulturområdet om de fremskridt, der gøres med arbejdet inden for kulturstatistikker

—

regelmæssigt at høre og underrette interessenterne på europæisk plan, herunder civilsamfundet, om de fremskridt, der gøres med arbejdsplanen, for at sikre, at aktiviteterne er relevante og synlige, herunder via det europæiske kulturforum

—

inden udgangen af første halvår 2018 at vedtage en endelig rapport om arbejdsplanens gennemførelse og relevans på grundlag af frivillige bidrag fra medlemsstaterne

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG I FULD OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:

—

at arbejde sammen på en samarbejdsbaseret og samordnet måde ved hjælp af de arbejdsstrukturer og metoder, der er anført i disse konklusioner, med henblik på at skabe merværdi på kulturområdet på EU-plan

—

at tage hensyn til kulturen i forbindelse med formulering, gennemførelse og evaluering af politikker og tiltag på andre politikområder, idet det navnlig sikres, at kulturen medtages på et tidligt tidspunkt og på effektiv vis i politikudviklingsprocessen

—

at fremme bedre bidrag fra kulturen til de overordnede mål i Europa 2020-strategien i betragtning af sektorens rolle i opnåelse af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt dens positive virkninger på områder som f.eks. beskæftigelse, social inklusion, uddannelse, turisme, forskning og innovation og regional udvikling

—

at fremme læsning som et redskab til at sprede viden, styrke kreativitet, støtte adgangen til kultur og kulturel mangfoldighed og udvikle bevidstheden om en europæisk identitet under hensyntagen til de forskellige forhold, der gør sig gældende for e-bøger og fysiske bøger

—

regelmæssigt og på et tidligt tidspunkt at dele informationer om EU-politikker og EU-foranstaltninger, der har direkte eller indirekte indvirkning på kulturspørgsmål og kulturpolitikker, og i denne forbindelse opfordre dem til at udveksle informationer ved hjælp af digitale midler, herunder virtuelle platforme

—

at fremme samarbejdet med tredjelande, navnlig kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande i den europæiske naboskabspolitik samt med de kompetente internationale organisationer på kulturområdet, herunder Europarådet, bl.a. gennem regelmæssige møder med de pågældende tredjelande

—

at foretage en midtvejsevaluering af arbejdsplanens gennemførelse med henblik på eventuelle tilpasninger eller ændringer i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling i EU.

(1)  EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.

(3)  EUT C 325 af 2.12.2010, s. 1.

(4)  Dok. 9591/14.

(5)  Dok. 12646/14.

(6)  EUT C 393 af 19.12.2012, s. 8.

(7)  I overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 2012 om kulturforvaltning.

(8)  Se fodnote 7.

BILAG I

Prioriteter for arbejdsplanen på kulturområdet 2015-2018

Prioritet A: Tilgængelig og inklusiv kultur

Den europæiske kulturdagsorden: Kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog (3.1)

Europa 2020-strategien: Inklusiv vækst (prioritet 3)

Aktører

Temaområder

Instrumenter og arbejdsmetoder (herunder hvis tværsektorielle)

Forventede resultater og vejledende tidsplan

Medlemsstaterne

A1) Udvikling af nøglekompetencen kulturel bevidsthed og udtryksevne

Den åbne koordinationsmetode (1), tværsektorielt

Eksperter indkredser god praksis med henblik på udvikling af denne nøglekompetence og dens integrering i uddannelsespolitikkerne på grundlag af den viden og de holdninger, der identificeres i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (2)

Slutningen af 2015

Håndbog i god praksis for myndigheder på kultur- og undervisningsområdet på nationalt og europæisk niveau

Medlemsstaterne

A2) Fremme af adgangen til kultur via digitale midler: politikker og strategier til publikumsudvikling

Den åbne koordinationsmetode

2015-2016

Digitale teknologier har ændret den måde, hvorpå mennesker får adgang til, producerer og anvender kulturelt indhold. Hvad er virkningerne af den digitale overgang på politikker til publikumsudvikling og praksis i kulturelle institutioner?

Eksperter kortlægger eksisterende politikker og programmer og identificerer god praksis

Håndbog i god praksis for kulturelle institutioner og fagfolk

Fremme af læsning i det digitale miljø med henblik på at fremme adgang og publikumsudvikling. Kortlægning af den lovgivningsmæssige ramme med særlig henvisning til licenspraksis, grænseoverskridende tjenester og e-udlån på offentlige biblioteker

Undergruppen under Den Åbne Koordinationsmetode (3)

Eksperter kortlægger de bedste praksisser

2015

Rapport med casestudier

Medlemsstaterne

A3) Fremme af kulturens bidrag til social integration

Den åbne koordinationsmetode

2017-2018

Hvordan kan offentlige politikker tilskynde til og støtte kulturelle institutioner i forbindelse med arbejde i partnerskaber med andre sektorer (sundhedspleje, social omsorg, fængselsvæsenet osv.)?

Eksperter kortlægger eksisterende offentlige politikker vedrørende social integration gennem kultur og identificerer god praksis

Retningslinjer for politiske beslutningstagere og kulturelle institutioner


Prioritet B: Kulturarv

Den europæiske kulturdagsorden: Kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog (3.1)

Europa 2020-strategien: Intelligent og bæredygtig vækst (prioritet 1 og 2)

Aktører

Temaområder

Instrumenter og arbejdsmetoder (herunder hvis tværsektorielle)

Forventede resultater og vejledende tidsplan

Medlemsstaterne

B1) Deltagerorienteret forvaltning af kulturarven

Den åbne koordinationsmetode

2015-2016

Identifikation af innovative fremgangsmåder til forvaltning på flere myndighedsniveauer af materiel, immateriel og digital kulturarv, der involverer den offentlige sektor, private aktører og civilsamfundet

Samarbejde mellem forskellige forvaltningsniveauer og politikområder vil blive behandlet

Eksperter kortlægger og sammenligner offentlige politikker på nationalt og regionalt niveau for at identificere god praksis, bl.a. i samarbejde med eksisterende kulturarvnet

Håndbog i god praksis for politiske beslutningstagere og kulturarvinstitutioner

Medlemsstaterne

B2) Færdigheder, uddannelse og videnoverførsel: traditionelle og nye kulturarverhverv

Den åbne koordinationsmetode, tværsektorielt

2017-2018

Kapacitetsopbygning for fagfolk, der arbejder med kulturarv. Fokus på overførsel af traditionelle færdigheder og knowhow og på nye erhverv, herunder i forbindelse med den digitale overgang

Deltagelse af uddannelseseksperter vil blive fremmet

Eksperter kortlægger eksisterende uddannelsesordninger og identificerer nye færdigheder og uddannelsesbehov inden for den materielle, immaterielle og digitale kulturarv

Håndbog i god praksis for kultur- og uddannelsesinstitutioner

Kommissionen

B3) Risikovurdering og forebyggelse med henblik på beskyttelse af kulturarven mod virkningerne af naturkatastrofer og trusler forårsaget af menneskelig handling

Kortlægning af eksisterende strategier og praksis på nationalt plan. Overudnyttelse, forurening, ikkebæredygtig udvikling, konfliktområder og naturkatastrofer (brand, oversvømmelser, jordskælv) er nogle af de faktorer, der skal overvejes

Undersøgelse

2016


Prioritet C: De kulturelle og kreative sektorer: kreativ økonomi og innovation

Den europæiske kulturdagsorden: Kulturen som katalysator for kreativitet (3.2)

Europa 2020-strategien: Intelligent og bæredygtig vækst (prioritet 1 og 2)

Aktører

Temaområder

Instrumenter og arbejdsmetoder (herunder hvis tværsektorielle)

Forventede resultater og vejledende tidsplan

Medlemsstaterne

C1) Adgang til finansiering

Den åbne koordinationsmetode (4), tværsektorielt

2015

Fokus på det finansielle økosystem for de kulturelle og kreative sektorer. Undersøgelse af de finansielle instrumenter som lån og aktier. Oversigt over og analyse af alternativ finansiering, f.eks. offentlig-private midler, »business angels«, risikovillig kapital, crowdfunding, sponsorater, donationer og filantropisk virksomhed

Deltagelse af eksperter i finansiering og økonomi vil blive tilskyndet

Eksperter indkredser innovative finansieringsordninger og investeringspraksisser i de kulturelle og kreative sektorer

Henstillinger til de offentlige myndigheder

 

C2) De offentlige politikkers rolle i forbindelse med udvikling af iværksætter- og innovationspotentialet i de kulturelle og kreative sektorer

 

 

Medlemsstaterne

a.

Kulturelle og kreative forbindelser for at stimulere innovation, økonomisk holdbarhed og social integration

Undersøge og fremme synergi mellem de kulturelle og kreative sektorer på den ene side og andre relevante sektorer på den anden side

Mulige rådskonklusioner

2015

Medlemsstaterne

b.

Kortlægge innovative foranstaltninger til fremme af iværksætterkultur og nye forretningsmodeller i de kulturelle og kreative sektorer

Den åbne koordinationsmetode, tværsektorielt

2016-2017

 

Deltagelse af eksperter i økonomi og erhvervsliv vil blive tilskyndet

Eksperter identificerer god praksis inden for virksomhedsstøtteforanstaltninger til kulturelle og kreative iværksættere

Håndbog i god praksis og henstillinger til de offentlige myndigheder

Medlemsstaterne

C3) Bæredygtig kulturturisme

Den åbne koordinationsmetode, tværsektorielt

2017-2018

Identificere metoder til at skabe et europæisk turismetilbud på grundlag af materiel og immateriel kulturarv som en konkurrencefaktor for at tiltrække nye former for bæredygtig turisme. Undersøge, hvordan digitalisering af kulturelt indhold og digitale tjenester kan fremme udvidelsen af de transeuropæiske turistnet og fremme udviklingen af ruter, herunder nye, små destinationer, bl.a. under hensyn til nutidige kunstneriske aktiviteter, festivaler og kulturelle arrangementer

Deltagelse af eksperter i turisme vil blive tilskyndet

Eksperter kortlægger metoder og værktøjer til at gøre den europæiske kulturarv tilgængelig for og interoperabel med ordningen til fremme af turisme og markedsføring

Retningslinjer for politiske beslutningstagere


Prioritet D: Fremme af kulturel mangfoldighed, kultur i EU's eksterne forbindelser og mobilitet

Den europæiske kulturdagsorden: Kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog (3.1), kultur som et afgørende element i de internationale forbindelser (3.3)

Europa 2020-strategien: Bæredygtig og inklusiv vækst (prioritet 2 og 3), anvendelse af EU's eksterne politikinstrumenter

Aktører

Temaområder

Instrumenter og arbejdsmetoder (herunder hvis tværsektorielle)

Forventede resultater og vejledende tidsplan

Medlemsstaterne/Kommissionen

D1) UNESCO-konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed

Vurdere gennemførelsen af UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed på grundlag af den rapport, der blev udarbejdet på EU's vegne i 2012 (5). Overveje dens indvirkning på aftalerne og protokollerne om kulturelt samarbejde i frihandelsaftaler. Undersøge dens anvendelse, navnlig på det digitale område

Statusaktiviteter

2015

 

D2) Kultur i EU's eksterne forbindelser

a.

Kultur i EU's politikker inden for udviklingssamarbejde

 

 

Medlemsstaterne

—

Støtte integrationen af kultur i EU's udviklingssamarbejdsdagsorden, instrumenter og programmer med tredjelande og vurdere betydningen af kulturens rolle i bæredygtig udvikling

Mulige rådskonklusioner

2015

Kommissionen/medlemsstaterne

—

Eksisterende programmer, der vedrører kultur i de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik

Undersøgelse

Drøftelse og opfølgning i Rådets forberedende organ på kulturområdet med deltagelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

2015

Medlemsstaterne

b.

Styrkelse af en strategisk tilgang til kultur i EU's eksterne forbindelser

Fælles uformelle møder mellem højtstående embedsmænd fra kulturministerierne og højtstående embedsmænd med ansvar for kultur fra udenrigsministerierne, eventuelt med deltagelse af EU-Udenrigstjenesten (6)

2015-2018

Kommissionen/medlemsstaterne

c.

Forberedende indsats på kulturområdet i EU's eksterne forbindelser (7): drøftelse, analyse og opfølgning med inddragelse af Rådets forberedende organ på kulturområdet og EU-Udenrigstjenesten

Analyse og opfølgning

2015-2018

Kommissionen

D3) Interkulturel dialog og mobilitet

 

2016, rapporter for hvert tema

a.

Interkulturel dialog

Statusmøde

 

b.

Mobilitet blandt kulturarbejdere, herunder skattemæssige hindringer for kunstneres mobilitet i grænseoverskridende situationer. Deltagelse af skatteeksperter vil blive tilskyndet

Statusmøde

 

c.

Mobilitet med hensyn til samlinger

Statusmøde

 

d.

Ulovlig handel med kulturgoder, herunder EU-importregler for kulturgoder, der er ulovligt udført fra tredjelande

Undersøgelse

2016

Medlemsstaterne

D4) Film: forbedret udbredelse af europæiske film

Den åbne koordinationsmetode

2017-2018

 

Identificere komplementaritet mellem filmpolitikker og støtteinstrumenter på regionalt, nationalt og europæisk plan med henblik på at forbedre udbredelsen af europæiske film, især i det digitale miljø

Deltagelse af eksperter fra ministerier med ansvar for filmpolitik og fra nationale filmfonde og institutter vil blive tilskyndet

Eksperter identificerer god praksis under hensyntagen til resultaterne af det europæiske filmforum (8)

Håndbog i god praksis

(1)  Arbejdsgruppe, der blev nedsat i 2014 under arbejdsplanen på kulturområdet for 2011-2014, og hvis mandat blev forlænget. Den består af eksperter fra begge ministerier for kultur og uddannelse.

(2)  EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(3)  Dette er en gruppe under Arbejdsgruppen under Den Åbne Koordinationsmetode, der skal fremme adgangen til kultur ved hjælp af digitale midler.

(4)  Arbejdsgruppe, der blev nedsat i 2014 under arbejdsplanen på kulturområdet for 2011-2014.

(5)  Firårlig periodisk rapport på Den Europæiske Unions vegne om foranstaltninger til at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed inden for rammerne af UNESCO’s konvention fra 2008 — arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2012) 129 final).

(6)  Møder organiseres af roterende formandskaber for Rådet på frivilligt grundlag.

(7)  http://cultureinexternalrelations.eu/wp-content/uploads/2013/05/Executive-Summary-ENG_13.06.2014.pdf.

(8)  Det europæiske filmforum er en platform for struktureret dialog, der er etableret af Kommissionen i medfør af dens meddelelse om europæisk film i den digitale tidsalder (dok. 10024/14). Det første resultat af denne strukturerede dialog forventes i 2016.

BILAG II

Principper vedrørende medlemskab af og arbejdsmåde for de arbejdsgrupper, der skal nedsættes af medlemsstaterne som led i arbejdsplanen på kulturområdet 2015-2018

Medlemskab

—

Medlemsstaternes deltagelse i arbejdsgrupperne sker på frivillig basis, og de kan til enhver tid tilslutte sig dem.

—

Medlemsstater, der er interesseret i at deltage i en arbejdsgruppes drøftelser, udnævner eksperter som medlemmer af arbejdsgruppen. Medlemsstaten sørger for, at de udnævnte eksperter har praktisk erfaring inden for det pågældende område på nationalt plan og er bindeled til de kompetente nationale myndigheder. Kommissionen koordinerer procedurerne for udnævnelse af eksperter. For at sikre sig den ekspertprofil, der passer bedst til det behandlede tema, kan medlemsstaterne om nødvendigt udnævne en ny ekspert, hver gang der er et nyt tema.

—

De enkelte arbejdsgrupper kan beslutte at invitere uafhængige eksperter, repræsentanter for civilsamfundet og repræsentanter for europæiske tredjelande til at bidrage til gruppens arbejde.

Arbejdsprocedurer

—

Grupperne drøfter de temaområder, der er fastlagt i arbejdsplanen, og overholder de frister, der er sat i bilag I.

—

Definitionen af og tidsplanen for de mål, der skal nås, kan tages op til revision i forbindelse med midtvejsevalueringen i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling i Unionen.

—

Grupperne nedsættes for en periode på gennemsnitlig 18 måneder, hvor der i gennemsnit kan finde seks møder sted.

—

Det er de enkelte arbejdsgruppers ansvar at udnævne deres formand eller formænd for hvert temaområde, der indgår i prioriteterne.

Rapportering og oplysninger

—

Formændene for arbejdsgrupperne aflægger rapport til Kulturudvalget om, hvordan arbejdet skrider frem i de enkelte grupper. Kulturudvalget får mulighed for at råde arbejdsgrupperne med henblik på at opnå det ønskede resultat og sikre koordinationen af gruppernes arbejde.

—

Grupperne forelægger for hvert enkelt mål i bilag I resultaterne af det udførte arbejde med konkrete og anvendelige resultater.

—

Gruppernes mødedagsordener og mødereferater gøres systematisk tilgængelige for samtlige medlemsstater uanset omfanget af deres deltagelse i et givet område. Gruppernes resultater offentliggøres.

—

Kommissionen yder logistik- og sekretariatsbistand til grupperne. Den bistår dem så vidt muligt i deres arbejde på enhver anden hensigtsmæssig måde (herunder med undersøgelser vedrørende deres respektive aktivitetsområde).

—

Ovennævnte resultater vil indgå i Kommissionens endelige rapport om gennemførelsen af arbejdsplanen.
Top