EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014XG1202(03)

Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/798/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/863/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 224/2014 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1276/2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik

EUT C 432 af 2.12.2014, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 432/4


Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/798/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/863/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 224/2014 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1276/2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik

(2014/C 432/03)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse 2013/798/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/863/FUSP (1) og i bilag I til Rådets forordning (EU) nr. 224/2014 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1276/2014 (2) om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik.

Den sanktionskomité, der er nedsat ved FN's Sikkerhedsråds resolution 2127 (2013), ajourførte den 4. november 2014 oplysningerne om tre personer på listen over personer og enheder, der er omfattet af foranstaltningerne i medfør af punkt 30 og 32 i resolution 2134 (2014).

De berørte personer kan til enhver tid til den FN-komité, der er nedsat i henhold til resolution 2127 (2013), med tilhørende dokumentation indgive en anmodning om, at afgørelsen om at opføre dem på FN's liste tages op til fornyet overvejelse. En sådan anmodning stiles til følgende adresse:

United Nations

Focal Point for De-listing

Security Council Subsidiary Organs Branch

Room DC2 0853B

New York, NY 10017

USA

Tlf. +1 9173679448

Fax +1 2129631300

E-mail: delisting@un.org

Yderligere oplysninger: http://www.un.org/sc/committees/2127/

I forlængelse af FN's beslutning har Rådet for Den Europæiske Union besluttet, at de personer, der er udpeget af FN, skal opføres på listerne over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/798/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 224/2014. Begrundelsen for opførelsen af de berørte personer på listerne gives i de relevante afsnit i bilaget til Rådets afgørelse og i bilag I til Rådets forordning.

De berørte personer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 224/2014, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 7 i forordningen).

De berørte personer kan med den fornødne dokumentation på følgende adresse rette en anmodning til Rådet om, at beslutningen om at optage dem på ovennævnte lister tages op til fornyet overvejelse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

GD C 1C

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

De berørte personer gøres ligeledes opmærksom på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  EUT L 346 af 2.12.2014, s. 52.

(2)  EUT L 346 af 2.12.2014, s. 19.


Top