52014PC0290

BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Disse forslag vedrører Rådets afgørelser, som skal vedtages efter artikel 218, stk. 5 og 6, i TEUF, om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Unionen, medlemsstaterne og Island vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

På Dohakonferencen om klimaændringer i december 2012 vedtog de 192 parter i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) en ændring af Kyotoprotokollen (Doha-ændringen)[1]. Med Doha-ændringen fastsættes Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode, som begynder den 1. januar 2013 og slutter den 31. december 2020, med retligt bindende forpligtelser til emissionsreduktioner for de parter, der er opført i bilag B. Unionen, medlemsstaterne og Island er blandt disse parter.

I henhold til artikel 4 i Kyotoprotokollen kan parterne opfylde deres forpligtelser i fællesskab. Unionen og de 15 parter, der var medlemsstater, da Kyotoprotokollen blev undertegnet i 1997, valgte denne mulighed for den første forpligtelsesperiode (2008-2012) og blev enige om/fastsatte vilkårene for deres fælles opfyldelse for den første forpligtelsesperiode, da de ratificerede protokollen i 2002[2]. Doha-ændringen[3] og erklæringen fra Unionen, medlemsstaterne og Island i forbindelse med vedtagelsen deraf[4] udtrykker disse parters hensigt om at opfylde deres reduktionsmål under den anden forpligtelsesperiode i fællesskab. Kommissionen fremsatte i november 2013 et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til UNFCCC og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed[5]. Dette forslag er i øjeblikket ved at blive drøftet.

Hensigten om, at Den Europæiske Union, dens medlemsstater og Island opfylder forpligtelserne i den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen i fællesskab, går tilbage til 2009. I et brev til formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union af 3. juni 2009 anmodede Island om formelle drøftelser om at offentliggøre en fælles opfyldelse af deres forpligtelser sammen med Den Europæiske Union og dens medlemsstater inden for rammerne af den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Rådet udtrykte på sit møde den 15. december 2009, at det så positivt på denne anmodning, og opfordrede Kommissionen til at "forelægge en henstilling om at indlede de nødvendige forhandlinger med Island, som er i overensstemmelse med principperne og kriterierne i EU’s klima- og energipakke"[6].

Kommissionen fremlagde sin henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Island for Rådet i juni 2013. I december 2013 gav Rådet Kommissionen mandat til på Unionens vegne at indlede forhandlingerne med Island om en aftale, der fastlægger vilkårene for fælles opfyldelse vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands forpligtelser. Medlemsstaternes repræsentanter i Rådet gav også Kommissionen mandat til at føre forhandlinger om denne aftale på vegne af medlemsstaterne med hensyn til områder, der henhører under medlemsstaternes kompetence. Forhandlingerne er blevet gennemført i overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne på grundlag af artikel 218 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og har resulteret i den aftale, der er knyttet til dette forslag til afgørelse.

2.           Aftalen med Island

Aftalen med Island, der er knyttet til dette forslag til afgørelse, fastsætter vilkårene for Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser. Den fastlægger ikke nogen forpligtelser for Unionen eller dens medlemsstater.

Islands deltagelse i den fælles opfyldelse

Islands deltager i den fælles opfyldelse på samme grundlag som medlemsstaterne. Islands emissionsniveau, som er identisk med dets tildelte mængde, vil vedrøre Islands emissioner fra gasser og sektorer, der er omfattet under Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode, men som ikke er omfattet af EU’s ordning om handel med emissioner af drivhusgasser (direktiv 2003/87/EF[7]).

[Indsæt tekst om den mængde, der er tildelt Island, når det er bestemt]

Aftalen med Island vil i bilag II dertil indeholde de samme vilkår for den fælles opfyldelse som dem, der er fastlagt i et bilag, der er knyttet som bilag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen af Kyotoprotokollen til UNFCCC og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed.

Anvendelse af relevant EU-lovgivning for så vidt angår Island

Som parter i Kyotoprotokollen er Unionen og medlemsstaterne underlagt en række krav om overvågning, rapportering og verifikation i henhold til Kyotoprotokollen. For parter, der har aftalt i fællesskab at opfylde deres forpligtelser, er det nødvendigt at indsende nogle af disse oplysninger i fællesskab. Som følge heraf vil Kommissionen kræve oplysninger fra Island, således at Unionen kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser. Desuden vil Island skulle deltage i det registreringssystem hos Unionen og dens medlemsstater, som er relevant for opfyldelse af forpligtelser under Kyotoprotokollen. Dette indebærer, at Island skal anvende EU-lovgivning, som ikke gælder for tredjelande (herunder parterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), navnlig med hensyn til overvågning, rapportering og verifikation af emissioner og for så vidt angår driften af et register og regnskabet med transaktioner i forbindelse med gennemførelsen af Unionens, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen i overensstemmelse med vilkårene for den fælles opfyldelse og de internationalt aftalte regler.

Aftalen indeholder i bilag I en liste over EU-lovgivning, der skal være bindende for Island. Den indeholder også bestemmelser om en procedure for at ændre denne liste for at sikre, at Islands deltagelse i den fælles opfyldelse følger de samme regler og forpligtelser som dem, der gælder for medlemsstaterne, i overensstemmelse med internationalt aftalte krav.

Udvalg for fælles opfyldelse

Aftalen med Island indeholder bestemmelser om nedsættelse af et udvalg for fælles opfyldelse, som sikrer en effektiv gennemførelse og anvendelse af aftalen. Dette udvalg består af repræsentanter for Unionen, medlemsstaterne og Island og træffer afgørelser ved konsensus. Det kan træffe afgørelser om anvendelse af relevant EU-lovgivning for så vidt angår Island og sørger for udveksling af synspunkter og oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af vilkårene for den fælles opfyldelse. Møderne vil så vidt muligt blive afholdt i forbindelse med møderne i Udvalget for Klimaændringer, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 26 forordning 525/2013[8].

Varighed og opsigelse af aftalen med Island

Aftalen med Island er indgået for en begrænset periode, indtil alle spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af den anden forpligtelsesperiode er afsluttet. Dette er i tråd med artikel 4 Kyotoprotokollen, som kræver, at enhver aftale mellem parter om i fællesskab at opfylde deres forpligtelser skal forblive i kraft, så længe den pågældende forpligtelsesperiode varer.

I tilfælde af overtrædelse fra Islands side eller indvendinger fra Island med hensyn til ændring af listen over retsakter, der finder anvendelse i Island i henhold til denne aftale, vil Island selv stå alene til ansvar for alle sine drivhusgasemissioner, der er omfattet af Kyotoprotokollen, herunder dem, der er omfattet af EU’s ordning om handel med emissioner af drivhusgasser.

Aftalen har ingen virkninger for Unionens budget.

2014/0151 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Island vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse[9] og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("protokollen") trådte i kraft den 16. februar 2005 og indeholder retligt bindende forpligtelser til emissionsreduktioner i sin første forpligtelsesperiode fra 2008 til 2012 for de parter, der er opført i bilag B. Unionen og medlemsstaterne ratificerede protokollen den 31. maj 2002 og aftalte at opfylde deres forpligtelser i den første forpligtelsesperiode i fællesskab[10]. Island ratificerede protokollen den 23. maj 2002.

(2)       På klimakonferencen i Doha i december 2012 blev alle parter i protokollen enige om Doha-ændringen, hvorved der indføres en anden forpligtelsesperiode under protokollen (fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020). Med Doha-ændringen ændres bilag B til protokollen, hvorved der fastsættes yderligere juridisk bindende modvirkningsforpligtelser for de parter, der er opført i nævnte bilag, for den anden forpligtelsesperiode, og de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af parternes modvirkningsforpligtelser i løbet af anden forpligtelsesperiode fastlægges nærmere.

(3)       Målene for Den Europæiske Union, dens medlemsstater og Island er opført i Doha-ændringen i en fodnote, hvoraf det fremgår, at disse mål bygger på den opfattelse, at de vil blive opfyldt i fællesskab i henhold til artikel 4 i Kyotoprotokollen[11]. Unionen, medlemsstaterne og Island udsendte også en fælles erklæring i forbindelse med vedtagelsen af Doha-ændringen[12], hvoraf det fremgår, at de har til hensigt at opfylde deres forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode i fællesskab. Erklæringen blev aftalt på et ad hoc-møde mellem EU-ministre i Doha og godkendt af Rådet den 17. december 2012[13].

(4)       I samme erklæring anførte Unionen, medlemsstaterne og Island også i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i Kyotoprotokollen, som tillader parterne at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 3 i Kyotoprotokollen i fællesskab, at artikel 3, stk. 7b, i Kyotoprotokollen vil blive anvendt på den fælles tildelte mængde i henhold til aftalen om fælles opfyldelse fra Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters, Kroatiens og Islands side og ikke på medlemsstaterne, Kroatien eller Island enkeltvis.

(5)       Rådet hilste på sin samling den 15. december 2009 Islands anmodning om at opfylde sine forpligtelser i anden forpligtelsesperiode i fællesskab med Unionen og dens medlemsstater velkommen og opfordrede Kommissionen til at forelægge en henstilling om indledning af de nødvendige forhandlinger om en aftale med Island, som er i overensstemmelse med principperne og kriterierne i Unionens klima- og energipakke[14].

(6)       Ifølge protokollens artikel 4, stk. 1, skal parter, som er blevet enige om at opfylde deres forpligtelser efter artikel 3 i protokollen i fællesskab, i aftalen herom fastsætte det respektive emissionsniveau, der tildeles hver part. Ifølge protokollens artikel 4, stk. 2, skal parterne i en aftale om fælles opfyldelse meddele protokollens sekretariat vilkårene i aftalen på datoen for deponeringen af deres ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter.

(7)       Vilkårene i aftalen om i fællesskab at opfylde Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i medfør af artikel 3 i Kyotoprotokollen er fastlagt i bilaget til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til UNFCCC og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed[15]. Disse vilkår er også fastlagt i et bilag til aftalen med Island.

(8)       For at sikre at Islands forpligtelser inden for rammerne af den fælles opfyldelse er fastlagt og anvendes på en ikke-diskriminerende måde, således at Island og medlemsstaterne behandles ens, er emissionsniveauet for Island blevet fastsat på en sådan måde, at det er i overensstemmelse med både den kvantitative emissionsreduktionsforpligtelse, der er anført i tredje kolonne i bilag B til Kyotoprotokollen (som ændret ved Doha-ændringen), og med EU’s lovgivning, herunder klima- og energipakken fra 2009, og de principper og kriterier, som målene i den pågældende lovgivning er baseret på.

(9)       Aftalen blev undertegnet den [...] i overensstemmelse med afgørelse [henvisning til afgørelsen om undertegnelse].

(10)     I bestræbelserne for at sikre en hurtig ikrafttræden af Doha-ændringen før De Forenede Nationers klimakonference i Paris i slutningen af 2015, hvor der skal vedtages et nyt juridisk bindende instrument for perioden efter 2020, og for at understrege Unionens, medlemsstaternes og Islands vilje til rettidigt at sikre retskraften af den anden forpligtelsesperiode vil Unionen, medlemsstaterne og Island søge at ratificere både Doha-ændringen og aftalen vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, medlemsstaternes og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen, senest i februar 2015.

(11)     Aftalen vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode bør indgås på Den Europæiske Unions vegne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode indgås hermed på Unionens vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den person, som er beføjet til på Den Europæiske Unions vegne at deponere det ratifikationsinstrument, der er omhandlet i artikel 10 aftalen, hos generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union med henblik på at udtrykke Den Europæiske Unions samtykke til at blive bundet af aftalen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               Beslutning 1/CMP.8, som blev vedtaget af parternes konference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen, FCCC/KP/CMP/2012/13/Add.1.

[2]               Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed, EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1.

[3]               Se fodnote 4, 6 og 8, der er knyttet til de kvantitative emissionsbegrænsnings- eller reduktionsforpligtelser, der er opført for Unionen, medlemsstaterne, Kroatien og Island i tredje kolonne i bilag B (artikel 1 Doha-ændringen), hvor det anføres, at disse forpligtelser "er baseret på den opfattelse, at disse vil blive opfyldt i fællesskab".

[4]               Den fulde ordlyd af denne erklæring afspejles i stk. 45 i rapporten fra partskonference, der tjener som møde for parterne til Kyotoprotokollen på sit ottende møde, der blev afholdt i Doha fra den 26. november til den 8. december 2012, FCCC/KP/CMP/2012/13.

[5]               COM(2013) 768 af 6. november 2013.

[6]               Rådets konklusioner af 15. december 2009 om en fælles opfyldelsesaftale med Island med hensyn til en fremtidig international klimaaftale.

[7]               Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF.

[8]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF.

[9]               EUT C  af , s. .

[10]             Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed, EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1.

[11]             Fodnote 4 til bilag B til protokollen som ændret ved Doha-ændringen.

[12]             Afspejlet i stk. 45 i rapporten fra partskonferencen, der tjener som møde for parterne til Kyotoprotokollen på sit ottende møde, der blev afholdt i Doha fra den 26. november til den 8. december 2012, første del: procedurer, dokument FCCC/KP/CMP/2012/13.

[13]             Rådet den 17. december 2012, godkendelse af erklæringen fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater samt Kroatien og Island på klimakonferencen i Doha.

[14]             Rådets konklusioner af 15. december 2009 om en fælles opfyldelsesaftale med Island med hensyn til en fremtidig international klimaaftale.

[15]             [reference].

Aftale om Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode

Den Europæiske Union, Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Republikken Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (i det følgende benævnt "parterne"),

der minder om, at

i den fælles erklæring i Doha den 8. december 2012 anføres det, at de kvantitative emissionsbegrænsnings- eller reduktionsforpligtelser for Den Europæiske Union, dens medlemsstater, Kroatien og Island for den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen bygger på den opfattelse, at disse vil blive opfyldt i fællesskab i overensstemmelse med artikel 4 Kyotoprotokollen; artikel 3, stk. 7b, vil blive anvendt på den fælles tildelte mængde i henhold til aftalen om fælles opfyldelse mellem Den Europæiske Union, dens medlemsstater, Kroatien og Island og ikke på medlemsstaterne, Kroatien eller Island enkeltvis,

i den pågældende fælles erklæring anførte Den Europæiske Union, dens medlemsstater og Island, at de vil deponere acceptinstrumenterne samtidig, således som det var tilfældet for selve Kyotoprotokollen, for at sikre at ændringen træder i kraft samtidig i Den Europæiske Union og dens 27 medlemsstater, Kroatien og Island,

Island deltager i Den Europæiske Unions Udvalg for Klimaændringer, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) nr. 525/2013, og i arbejdsgruppe I under Udvalget for Klimaændringer,

har besluttet at indgå følgende aftale:

Artikel 1 (Aftalens formål)

Formålet med denne aftale er at fastsætte vilkårene for Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode og at muliggøre en effektiv gennemførelse af denne deltagelse, herunder Islands bidrag til Unionens overholdelse af sine rapporteringskrav for Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.

Artikel 2 (Definitioner)

I denne aftale forstås ved:

(a) "Kyotoprotokollen": Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som ændret ved Doha-ændringen af nævnte protokol, der blev vedtaget den 8. december 2012 i Doha

(b) "Doha-ændringen": Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til UNFCCC, som blev vedtaget den 8. december 2012 i Doha og fastsatte Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020

(c) "vilkår for den fælles opfyldelse": de vilkår, der er anført i bilag 2 til denne aftale

(d) "ETS-direktivet": Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, som ændret.

Artikel 3 (Fælles opfyldelse)

1) Parterne er enige om at opfylde deres kvantitative emissionsbegrænsnings- eller reduktionsforpligtelser for den anden forpligtelsesperiode, der er opført i tredje kolonne i bilag B til Kyotoprotokollen, i fællesskab i overensstemmelse med vilkårene for den fælles opfyldelse.

2) Med henblik herpå træffer Island alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dets samlede antropogene emissioner, udtrykt i kuldioxidækvivalenter, i den anden forpligtelsesperiode af de drivhusgasser, der er opført i bilag A til Kyotoprotokollen, fra kilder og dræn, der er omfattet af Kyotoprotokollen, som ikke falder ind under ETS-direktivets anvendelsesområde, ikke overstiger dets tildelte mængde i henhold til vilkårene for den fælles opfyldelse.

3) Ved slutningen af den anden forpligtelsesperiode og i overensstemmelse med beslutning 1/CMP.8 og andre beslutninger truffet af UNFCCC’s eller Kyotoprotokollens organer og vilkårene for den fælles opfyldelse tilbagetrækker Island i sit nationale register AAU'er, CER'er, ERU'er, RMU'er, tCER'er eller lCER'er svarende til drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, der er omfattet af dets tildelte mængde, jf. dog artikel 8 i denne aftale.

Artikel 4 (Anvendelse af relevante EU-lovgivning)

1) De retsakter, der er opført i bilag 1, skal være bindende for Island og finde anvendelse på Island. Når retsakterne i bilag 1 indeholder henvisninger til Den Europæiske Unions medlemsstater, forstås henvisningerne i forbindelse med denne aftale også som henvisninger til Island.

2) Bilag 1 kan ændres ved en afgørelse truffet af det udvalg for fælles opfyldelse, der er nedsat ved denne aftales artikel 6.

3) Udvalget for Fælles Opfyldelse kan træffe afgørelse om yderligere tekniske betingelser for anvendelsen på Island af de retsakter, der er opført i bilag I.

4) I tilfælde af ændringer i bilag I, der kræver ændringer af primær lovgivning i Island, tages der i forbindelse med de pågældende ændringers ikrafttræden hensyn til den tid, der kræves til Islands vedtagelse af sådanne ændringer, og behovet for at sikre overholdelse af kravene i Kyotoprotokollen og beslutninger i medfør deraf.

5) Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen følger sin sædvanlige praksis og gennemfører høringer af eksperter, herunder eksperter fra Island, inden vedtagelsen af delegerede retsakter, der indgår eller skal indgå i bilag I.

Artikel 5 (Rapportering)

1) Island forelægger senest den 15. april 2015 UNFCCC's sekretariat rapporten for at lette beregningen af dets tildelte mængde i overensstemmelse med denne aftale, kravene i Kyotoprotokollen, Doha-ændringen og beslutninger i medfør deraf.

2) Den Europæiske Union udarbejder rapporten for at lette beregningen af den mængde, der er tildelt Unionen, og rapporten for at lette beregningen af den fælles mængde, der er tildelt Unionen, dens medlemsstater og Island ("den fælles tildelte mængde"), i overensstemmelse med denne aftale og kravene i Kyotoprotokollen, Doha-ændringen og beslutninger i medfør deraf. Unionen fremsender denne rapport til UNFCCC's sekretariat senest den 15. april 2015.

Artikel 6 (Udvalg for Fælles Opfyldelse)

1) Der nedsættes et udvalg for fælles opfyldelse, der består af repræsentanter for parterne.

2) Udvalget for Fælles Opfyldelse sikrer en effektiv gennemførelse og anvendelse af denne aftale. Det kan med henblik herpå træffe afgørelser i henhold til aftalens artikel 4 og gennemføre udveksling af synspunkter og oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af vilkårene for den fælles opfyldelse. Udvalget for Fælles Opfyldelse træffer alle afgørelser ved konsensus.

3) Udvalget for Fælles Opfyldelse træder sammen efter anmodning til Den Europæiske Union fra en eller flere parter eller på Den Europæiske Unions initiativ.

4) De medlemmer af Udvalget for Fælles Opfyldelse, som repræsenterer Den Europæiske Union og dens medlemsstater, skal i første omgang være de repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne, der også deltager i Den Europæiske Unions Udvalg for Klimaændringer nedsat ved artikel 26 i forordning 525/2013[1]. Islands repræsentant udnævnes af landets ministerium for miljø og naturressourcer. Møderne i Udvalget for Fælles Opfyldelse skal så vidt muligt afholdes i forbindelse med møderne i Udvalget for Klimaændringer.

5) Udvalget for Fælles Opfyldelse vedtager sin forretningsorden ved konsensus.

Artikel 7 (Ingen forbehold)

Der kan ikke tages forbehold over for denne aftale.

Artikel 8 (Varighed og efterlevelse)

1) Denne aftale indgås for perioden frem til udgangen af den supplerende periode til opfyldelse af forpligtelserne i den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, eller indtil eventuelle gennemførelsesspørgsmål under Kyotoprotokollen for nogen af parterne vedrørende den pågældende forpligtelsesperiode eller gennemførelsen af den fælles opfyldelse er løst, hvis dette sker senere. Den kan ikke bringes til ophør før.

2) Island underretter Udvalget for Fælles Opfyldelse om enhver manglende opfyldelse eller forestående manglende anvendelse af bestemmelserne i denne aftale. Sådanne mangler skal begrundes behørigt over for de andre medlemmer senest 30 dage efter underretningen herom. I modsat fald udgør den manglende anvendelse af bestemmelserne i denne aftale en overtrædelse af aftalen.

3) I tilfælde af en overtrædelse af denne aftale eller indvendinger fra Island mod at ændre bilag I i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, modregner Island de samlede antropogene emissioner, udtrykt i kuldioxidækvivalenter, fra kilder og optag gennem dræn i Island, der er omfattet af Kyotoprotokollen i den anden forpligtelsesperiode, herunder emissioner fra kilder, der er omfattet af Den Europæiske Unions ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, i sit kvantitative emissionsreduktionsmål, der er opført i den tredje kolonne i bilag B til Kyotoprotokollen, og tilbagetrækker ved udgangen af den anden forpligtelsesperiode i sit nationale register AAU’er, CER’er, ERU’er, RMU’er, tCER’er eller lCER’er svarende til disse emissioner.

Artikel 9 (Depositar)

Det originale eksemplar af denne aftale, som har samme gyldighed på alle Den Europæiske Unions officielle sprog og på islandsk, deponeres hos generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union.

Artikel 10 (Deponering af ratifikationsinstrumenter)

1) Denne aftale ratificeres af parterne i overensstemmelse med deres respektive nationale krav. Hver part deponerer sit ratifikationsinstrument hos generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union inden eller samtidig med deponeringen af sit instrument for accept af Doha-ændringen hos De Forenede Nationers generalsekretær.

2) Island deponerer sit instrument for accept af Doha-ændringen hos De Forenede Nationers generalsekretær i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, og artikel 21, stk. 7, i Kyotoprotokollen senest på datoen for deponeringen af det sidste af Den Europæiske Unions eller dens medlemsstaters acceptinstrumenter.

3) Ved deponeringen af sit instrument for accept af Doha-ændringen giver Island også på egne vegne meddelelse om vilkårene for den fælles opfyldelse til sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Kyotoprotokollen.

Artikel 11 (Ikrafttræden)

Denne aftale træder i kraft på [halvfemsindstyvende] dagen efter den dato, hvor alle parter har deponeret deres ratifikationsinstrumenter.

Udfærdiget i …

Bilag 1

(Liste som omhandlet i artikel 4)

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (benævnt "forordning (EU) nr. 525/2013"), undtagen artikel 4, artikel 7, litra f), artikel 15-20 og artikel 22. Bestemmelserne i artikel 21 finder efter omstændighederne anvendelse.

2. Nuværende og fremtidige delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter på grundlag af forordning (EU) nr. 525/2013.

Bilag 2

(Vilkår for den fælles opfyldelse som anført i bilag til ratificeringsafgørelsen om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Doha-ændringen - herunder et tal for ton kuldioxidækvivalent som Islands emissionsniveau/tildelte mængde inden anvendelsen af artikel 3 (7a) KP)

[1]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF.