21.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 19/15

1.

Siden 2010 har Regionsudvalget primært behandlet industripolitikken med udgangspunkt i det relevante flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien, som udvalget har evalueret gennem en række undersøgelser og konferencer (1). Dette mundede ud i en samlet evaluering af Europa 2020-strategien, som Regionsudvalget præsenterede den 7. marts 2014 i Athenerklæringen (2) om en territorial vision for vækst og arbejdspladser, ledsaget af en midtvejsrapport (3). Regionsudvalget slår kort sagt til lyd for:

2.

Regionsudvalget mener, at EU ved i højere grad at inddrage byerne i alle faser af politikudformningen vil være bedre rustet til at håndtere de forandringer, som borgerne i hele Europa står over for. Dette kræver anvendelse af en tilgang med flerniveaustyring, hvor der samarbejdes med alle forvaltningsniveauer (vertikalt partnerskab) og i forskelligt omfang med alle aktører (horisontalt partnerskab);

3.

foreslår, at Kommissionen øger sine aktiviteter inden for regional og lokal benchmarking, udveksling af erfaringer og peerlæring, der alle er afgørende vigtige for kapacitetsopbygning til industriel fornyelse, hvilket er meget relevant for Europa 2020. Udvalget mener, at de lokale og regionale myndigheders administrative kapacitet på disse områder skal styrkes for at sætte dem i stand til at påtage sig en koordinerende rolle og tilbyde partnerne en platform for identifikation af løsninger.

4.

Regionsudvalget har analyseret den territoriale dimension af pakken om industripolitik og identificeret de lokale og regionale myndigheders vigtigste problemer og behov i forbindelse med gennemførelsen af industripolitik: 1) de lokale og regionale områders plads i den globale værdikæde; 2) krisens ulige og fortsatte følger for den territoriale, økonomiske og sociale samhørighed; 3) flerniveaustyring og politiksamordning; 4) den institutionelle kapacitet og strategisk styring af industripolitikker; og 5) evnen til at fremme iværksætterpotentialet og regulere markedet på en fair og effektiv måde;

5.

bemærker, at analysen også omfatter en evaluering af sammenhænge mellem disse problemer og behov og meddelelserne om industripakken samt benchmarking af visse eksempler på bedste praksis. Blandt resultaterne er forslag til de lokale og regionale myndigheder om at støtte og fremme industriel aktivitet.

6.

På grundlag af denne analyse opfordrer Regionsudvalget de lokale og regionale myndigheder til i deres forsknings- og udviklingsstrategier baseret på intelligent specialisering (RIS3) at være særlig opmærksomme på følgende punkter, hvoraf flere også kræver foranstaltninger fra Kommissionens side:

7.

Regionsudvalget er enigt med Kommissionen i, at et stærkt industrielt grundlag er af afgørende betydning for Europas konkurrenceevne og for stabil vækst. Udvalget understreger, at industri er meget andet end den traditionelle fremstillingssektor, som den normalt forbindes med, betoner, at industrielle processer og økosystemer har enorm indvirkning på hele samfundet, og opfordrer derfor til hurtigt at implementere de foranstaltninger, som foreslås i denne udtalelse;

8.

påpeger, at Europas konkurrencefordele i verdensøkonomien først og fremmest bygger på bæredygtige produkter og serviceydelser med høj merværdi. Derfor understreger Regionsudvalget, at de mindskede investeringer i innovation, der er afgørende for industriel fornyelse i en økonomisk krisetid, er blevet en alvorlig trussel mod Europas fremtid;

9.

opfordrer til at anerkende behovet for, at Europa viser globalt lederskab i strategiske sektorer med job af høj værdi. I dette øjemed skal den eksisterende industri stimuleres ved hjælp af investeringer i ny teknologi, et bedre erhvervsmiljø, lettere adgang til markeder og finansiering og ved at sikre, at arbejdstagerne har de relevante industrielle færdigheder;

10.

påpeger, at den længste krise, EU nogensinde har oplevet, har understreget betydningen af en stærk, konkurrencedygtig og bæredygtig industri som hjørnesten i borgernes velfærd. Industrien tegner sig for over 80 % af EU’s eksport og 80 % af den private forskning og innovation. Næsten hvert fjerde job i den private sektor er et industrijob, som ofte kræver et højt niveau af faglige kvalifikationer. Ethvert nyt job i produktionssektoren fører 0,5-2 job med sig i andre sektorer.

11.

Udvalget understreger, at ud over de foranstaltninger, som samfundet træffer, er de enkelte industrivirksomheders foranstaltninger og evne til at reagere af afgørende betydning for industriens muligheder for at udvikle sig på en konkurrencedygtig måde, eftersom disse virksomheder udgør realøkonomiens og velstandens rygrad;

12.

pointerer, at ledernes kvalifikationer bør ændres på lokalt plan i hele EU. Industrielle og politiske kompetencer omfatter i dag mere end nogensinde før forståelse for erhvervsprocesser, viden- og teknologistyring samt færdigheder i menneskeligt samspil i forbindelse med, at industrielle aktiviteter i værdikæder og netværk bliver stadig mere omfattende og mere komplekse, efterhånden som store selskaber og SMV’er, der opererer i forskellige sektorer og lande, knytter kontakt til hinanden. Det er nødvendigt at skabe reel sammenhæng mellem de strategier, der anlægges af store virksomheder og SMV’er i industrisektoren, og den konkrete industripolitik, der føres af de stater og regioner, hvor de er etableret;

13.

påpeger, at den traditionelle opfattelse af produktionskæden med sine faste faser og produktionsfaktorer er ved at udviskes, eftersom der i virkeligheden er tale om komplekse interaktioner i globale økosystemer, som er samlet i netværk. Teknologier spiller en central rolle som facilitatorer for nye og bæredygtige tilgange;

14.

fremhæver vigtigheden af at få moderniseret EU’s traditionelle industrier, især de sektorer, hvor det hovedsageligt er lønomkostningerne, som svækker konkurrenceevnen, og hvor der findes stor knowhow, som kan udnyttes;

15.

erkender den sidste nye industrielle trend, hvor industrielle produkter og tjenester supplerer hinanden. Serviceydelser udgør omkring 40 % af den merværdi, der tilføres den europæiske eksport fra fremstillingssektoren. Omkring en tredjedel af de arbejdspladser, der opstår på baggrund af denne eksport, findes i virksomheder, der fungerer som leverandører af serviceydelser til de eksportproducerende virksomheder. Serviceydelser som vedligeholdelse og oplæring er vigtige elementer, når det handler om at producere komplicerede forarbejdede produkter. Ekspertbistand — såsom finansiering, kommunikation, forsikring og videnintensiv forretningsservice — spiller en voksende rolle i fremstillingen af forarbejdede varer. Dette er en af mange forklaringer på det øgede bidrag fra serviceydelser til den samlede økonomi;

16.

ønsker at fremhæve konsekvenserne af IKT-paradigmeskiftet. Mobile netværk er i dag mere udbredte i biler, forbrugerelektronik, industriproduktion og sundhedsydelser end i folks daglige aktiviteter. En moderne maskinværktøjsproducent har ofte over ti gange så mange computere og ti gange så meget netværksudstyr som et kontormiljø. Netværksaktiviteter kræver effektiv forvaltning af viden: informationsmodellering for systemerne og åben innovation og kooperative aktiviteter til glæde for alle involverede parter. Der er et presserende behov for regional informationsmodellering i byplanlægning samt processtyring på kommunalt og regionalt niveau;

17.

vil gerne tilskynde til, at der i EU’s industripolitik tages højde for virksomhedernes sociale ansvar som grundlag for en mere produktiv, bæredygtig og inklusiv økonomi.

18.

Regionsudvalget støtter, at Kommissionen anmoder medlemsstaterne om at tage spørgsmålet om en genopretning af industrien til sig og søge løsninger, der i højere grad er fælles, og som er rettet mod at styrke Europas konkurrenceevne og skabe bæredygtig vækst. Udvalget mener, at Kommissionen bør være bedre til at udnytte alle de muligheder i forbindelse med industripolitikken, der nævnes i artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ikke mindst ved at benytte muligheden for at ‘tage de initiativer, den finder hensigtsmæssige for at fremme (…) [medlemsstaternes industripolitiske samordning], navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering’;

19.

understreger, at en industriel strategi ikke kan gennemføres isoleret, eftersom den i høj grad har tråde til mange andre politikområder. Industristrategien bør kædes tæt sammen med politikken på områderne energi, uddannelse, FUI, handel, infrastruktur, socialt ansvar samt sundhed og sikkerhed. Udvalget slår derfor til lyd for en mere integreret og tværfaglig tilgang til industripolitik;

20.

gør opmærksom på, at SMV’erne bør anerkendes som strategisk faktor i EU’s industripolitik, og i dette øjemed bør ‘Small Business Act’ føres effektivt ud i livet;

21.

understreger betydningen af den tunge basisindustri for udviklingen af Europas bioindustri og foreslår, at EU begynder at anvende nye samarbejds- og finansieringsmekanismer med henblik på anvendelse af den nyeste europæiske teknologi og anden knowhow i store, komplekse projekter for fornyelse i basisindustrien, navnlig i områder med stor arbejdsløshed;

22.

ønsker at fremhæve de prioriteringer for den europæiske industris konkurrenceevne, som Kommissionen foreslår. Udvalget understreger dog, at der er tale om grundlæggende krav, som må udvikles yderligere og gennemføres i praksis;

23.

bifalder de vigtige afgørelser med henblik på en forbedret industriel konkurrenceevne, som Det Europæiske Råd vedtog den 20.—21. marts 2014. Rådet påpegede, at de centrale støtteteknologier bør konsolideres ved snarest muligt at udforme projekter af europæisk interesse, og lagde særlig vægt på den rolle, som ren teknologi spiller som et tværgående element, der skal fremme den europæiske industris konkurrenceevne;

24.

mener, at det er nødvendigt i forbindelse med gennemførelsen af forordning nr. 1260/2012 om et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse at skabe den rette balance mellem på den ene side beskyttelse af intellektuel ejendomsret af hensyn til innovationen og på den anden maksimal vidensdeling, som vil kunne være kilde til fremtidige teknologiske fremskridt. Det er vigtigt på europæisk niveau at forhindre, at patenter bliver brugt som et strategisk våben f.eks. gennem misbrug af patentgrupper (‘patent thickets’) eller opsplitning af patenter, og at fremme skrappe kriterier for patenterbarhed, så monopolrettigheder til patenter af ringe merværdi undgås;

25.

anerkender, at Rådet desuden indtrængende opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere afhjælpningen af mangler inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM-kvalifikationer) og i højere grad at inddrage industrien heri. Der er brug for hurtige foranstaltninger, hvis dette skal gennemføres. Regionsudvalget foreslår, at man også indfører foranstaltninger til at øge sprogkundskaberne for dermed at forbedre det indre markeds funktion;

26.

opfordrer Kommissionen til med støtte fra Horisont 2020-programmet at træffe foranstaltninger for genindustrialisering med fokus på ekspertise og fremme af ekspertise i alle industrialiserede regioner i hele Europa. Interreg-programmerne er helt sikkert nødvendige instrumenter for at styrke netværkssamarbejdet mellem universiteter for anvendte videnskaber i industrialiserede regioner, men Regionsudvalget beklager kraftigt med tanke på det udvidede samspil mellem forskningsverdenen og industrien, at værktøjet ‘videnregioner’ i det syvende rammeprogram for forskning og udvikling er gledet ud af planlægningen for perioden 2014-2020, selv om det tidligere har bevist sit værd i forbindelse med regionale klyngers koordination af forskningsagendaer i næsten ti år. Udvalget understreger, at første års drift af Horisont 2020-programmet har vist, at der ikke er udviklet et effektivt værktøj til at opfylde dette behov. Værktøjet ‘videnregioner’ må hurtigst muligt genudvikles og gennemføres;

27.

opfordrer Kommissionen til at fremhæve forholdet mellem forskning, erhvervsliv, samfund og politik og støtter regionernes betydningsfulde arbejde med at samle de relevante aktører i triple-helix- og quadruple-helix-konstellationer;

28.

understreger, at Rådet også betonede, at alle tilgængelige værktøjer — såsom EU’s strukturfonde og investeringsfonde — bør bruges til at nå målene for Europas konkurrenceevne og bæredygtig vækst.

29.

Regionsudvalget understreger, at Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder har et fælles ansvar for at udforme og gennemføre investeringspakken på 300 mia. euro for vækst og beskæftigelse, eftersom deres retlige og budgetmæssige kompetencer supplerer hinanden på området. Nye løsninger med både kortsigtede og langsigtede konsekvenser kan baseres på følgende principper:

30.

støtter, at man finder alternative finansieringskilder til at styrke økosystemer, herunder crowdfunding, venturekapital og andre innovative instrumenter, så man kan gøre sig fri af den traditionelle afhængighed af banklån.

31.

Regionsudvalget anerkender, at Europas konkurrencefordele i verdensøkonomien bygger på bæredygtige produkter og serviceydelser med en høj merværdi, effektiv styring af værdikæder og adgang til markeder over hele verden;

32.

påpeger, at stabile og forudsigelige rammevilkår er en forudsætning for, at der kan tiltrækkes investeringer til industrien i EU. Denne stabilitet og forudsigelighed bør opnås på såvel lokalt og regionalt plan som på nationalt og EU-niveau. Stabilitet og forudsigelighed som garanti for virksomhedernes retssikkerhed bør fremmes gennem EU-lovgivningen og helst ved hjælp af direktiver;

33.

støtter Kommissionens politik, som går ud på at gøre udviklingen af det indre marked til en hjørnesten for en konkurrencedygtig og bæredygtig industri. Udvalget påpeger desuden, at produkt- og servicelovgivningen på det indre marked er en nøglefaktor, ikke blot for den europæiske industris konkurrenceevne, men også for forbruger- og miljøbeskyttelse;

34.

er enig med Kommissionen i, at det europæiske marked for industrielle produkter og tjenester for at forblive konkurrencedygtigt kræver en reguleringsramme, som fremmer innovation og ikke skaber unødige barrierer for rettidig indførelse af ny teknologi og markedsintroduktion af innovationer. EU-lovgivning og -standarder skal muliggøre hurtig markedsføring af nye produkter, tjenesteydelser og teknologier, således at Europa kan opnå en pionerfordel på det globale marked;

35.

understreger, at regioner skal kunne definere deres eget vækstpotentiale og skabe innovation under inddragelse af de lokale og regionale myndigheder ud fra en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang;

36.

gentager sit forslag om ‘territoriale pagter’, der gør det muligt at fremme samarbejde mellem regioner og at organisere de forskellige samarbejdsniveauer, som er involveret i territoriale udviklingsprojekter. Udvalget foreslår, at der udarbejdes et enhedsprogrammeringsdokument for denne tilgang, således at man på regionalt plan kan sikre, at de nationale og lokale politikker afspejler EU’s sektorpolitikker og samhørighedspolitik;

37.

anmoder om, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) etablerer en låneramme for investeringer i forbindelse med disse enhedsprogrammeringsdokumenter, som kan danne grundlag for nye lokale og regionale økosystemer for økonomisk og social innovation. Det kan være et effektivt middel til at fremme innovative løsninger, levere demonstratorer til virksomhederne og fremme oprettelsen af konsortier om emner, som kræver et nyt partnerskab mellem virksomheder. Disse økosystemer, som vil bestå af offentlig-private partnerskaber, skal medvirke til at opfylde to mål: forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og forbedre den offentlige sektors effektivitet (dvs. rationalisering af de offentlige udgifter);

38.

er overbevist om, at den vigtigste byggesten for EU’s industrielle ambitioner er den regionale politik for intelligent specialisering RIS3, der baseres på systematisk analyse af eksisterende særlige regionale forhold og potentialet for innovation og vækst.

39.

opfordrer til, at medlemsstaterne fører politikker for fysisk planlægning, som giver mulighed for rettidigt at tage stilling til placering af industriområder, uden at der skabes unødige hindringer for virksomhedernes fysiske etablering;

40.

opfordrer regionerne til at evaluere behovet for teknologier, der kan fremme den ønskede udvikling i deres egne strategier for ‘intelligent specialisering RIS3’ og til at iværksætte de nødvendige tiltag for at fremme industripolitik som en vigtig prioritet i finansieringen samt foranstaltninger, der kan øge deres samarbejde i EU med henblik på at nå deres mål;

41.

tilskynder Kommissionen til at støtte og tage ved lære af især de interregionale netværk, af samarbejdet imellem dem og af deres aktiviteter. Et godt eksempel er Vanguard-initiativet, som har givet industriel renæssance en central placering i sine S3-aktiviteter med henblik på at fremme erfaringsudveksling, opbygge ekspertise og etablere fælles projektgennemførelse;

42.

opfordrer EU til at levere finansiering til regionerne som hjælp til at skabe effektive og innovative økosystemer og søsætte fælles europæiske initiativer. Udvalget understreger, at decentrale innovationsaktiviteter, som støttes af EU, er den eneste måde, hvorpå man kan opfylde RIS3-mål i hele Europa;

43.

understreger, at medlemsstaternes og de regionale myndigheders regler og praksis bør fornys i forhold til den tidligere programperiode 2007-2013 med henblik på at fremhæve og måle resultaterne og virkningen. Dette kræver grundlæggende øget inddragelse af alle hovedaktører inden for forskning, udvikling og innovation i en region i gennemførelsen af regionens RIS3 samt effektiv netværksdannelse på EU-niveau;

44.

deler mange europæiske aktørers bekymring over, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder ikke har fulgt Kommissionens retningslinjer vedrørende reduktion af bureaukrati, fornyelse af finansieringen på grundlag af RIS3 og opbygning af det fleksible brugerdrevne ESI-fondsfinansieringssystem;

45.

opfordrer medlemsstaterne til at foretage målinger af det lokale erhvervsklima for at effektivisere myndighedsudøvelsen og mindske bureaukratiet for virksomheder. Dermed vil man kunne sammenligne, hvordan de forskellige forvaltningsprocesser og lovgivningspraksis påvirker det lokale erhvervsklima;

46.

opfordrer regionerne til sammen med Kommissionen at gennemgå deres RIS3 og europæiske partnerskabsplaner med hensyn til centrale støtteteknologier. Ifølge rapporten om S3-platformen har de regionale politikere stillet en masse spørgsmål vedrørende statsstøtte og finansiering af centrale støtteteknologier, herunder regler for finansiering af demonstrationsprojekter og infrastruktur;

47.

påpeger, at der også må sættes ind med nationale værktøjer — særligt markedsbaserede og andre innovative finansieringsinstrumenter. De nye finansieringsprioriteter, som Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank er enedes om, giver de virksomheder, der er længst fremme, en vigtig mulighed for at investere i centrale støtteteknologier;

48.

fremhæver betydningen af de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020-programmet i forbindelse med styrkelsen af den industrielle konkurrenceevne i EU. Det er særlig vigtigt at øge den tværfaglige forskning på topniveau og omsætte resultaterne til praksis på regionalt niveau. Der er brug for foranstaltningspakker med støtte fra flere fonde, hvor navnlig den nyeste viden fra forskning inden for IKT og central støtteteknologi anvendes til modernisering af forskellige industrisektorer samt til at skabe den nye praksis, der er nødvendig for at opnå varige sociale resultater;

49.

minder om, at også støtte fra Globaliseringsfonden (EGF) er vigtig som et praktiske instrument, der kan bistå mennesker og regioner med at komme sig over følgerne af den økonomiske krise og globaliseringen ved at hjælpe personer, der har mistet deres job, med at komme i arbejde igen;

50.

henleder opmærksomheden på den afgørende rolle, som menneskelig kapital, første klasses knowhow og kvalifikationer vedrørende tackling af industrielle udfordringer spiller. Mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder bliver sammen med uddannelsesforhold en central udfordring for EU’s industri i de kommende år, særligt efterhånden som fremskridt i fremstillingsteknologier vil øge efterspørgslen efter specifikke færdigheder og uddannelsestilbud. Udvalget mener, at der må skabes større bevidsthed blandt borgerne og at der må indføres tværfaglige og tværsektorielle uddannelses- og efteruddannelsesprogrammer med henblik på at videreudvikle resultater af forskning og innovation, sikre disse en permanent status og implementere dem;

51.

opfordrer den unge digitale generation og dens nyetablerede virksomheder til at bidrage til udformningen og gennemførelsen af regionale strategier for intelligent specialisering ved at medvirke til at identificere mangler og fastsætte processer i den nødvendige værdikæde i regionerne. De nye innovative løsninger bør fokusere på både offentlige og private industrielle processer og borgernes adfærd som forbrugere;

52.

opfordrer EU, medlemsstaterne og regionerne til at kanalisere samhørigheds- og Horisont 2020-midler over i konkurrenceforbedrende investeringer i industrielle muligheder på tværs af regioner, nationale grænser og sektorer. Man skal være særlig opmærksomhed på energi, transport og digital infrastruktur og fremme samarbejde mellem lande, integration af forsyningskæder og øget handel internt i EU.

53.

Regionsudvalget har i sine tidligere udtalelser presset på for strukturreformer inden for industrien og betonet betydningen af samfundets og virksomhedernes evne til at reagere i et miljø, hvor konkurrenceforholdene er skabt af globalisering og digitalisering. Disse anbefalinger hænger også sammen med tiltag, der skal øge det fornødne kvalifikationsniveau, og med en livscyklustilgang, som understreger de samlede konsekvenser og klimaændringsmålene. Der er tale om følgende synspunkter:

54.

har allerede peget på de vigtigste nødvendige reformer og de midler, som kræves inden for industripolitikken, og de nødvendige investeringer for at modernisere erhvervsaktiviteter samt den måde, hvorpå man kan gennemføre dem. Følgende citater fra den udtalelse, som blev vedtaget for tre år siden, viser, at de samme retningslinjer stadig er under udarbejdelse, og at EU-foranstaltninger reagerer for langsomt på økonomiens og virksomhedernes behov, som er i konstant forandring; Regionsudvalget (6):

55.

understreger, at reformerne kan fremskyndes ved at tildele flere ressourcer til det lokale og regionale niveau. Der er brug for innovative pioneraktiviteter af høj kvalitet, hvis resultater skal udbredes til hele Europa. Regionerne er parat til at igangsætte eksperimenter og hurtig udvikling af prototyper, hvilket er nøglen til succes;

56.

har i mange udtalelser påpeget, hvad der bør lægges vægt på i forbindelse med gennemførelsen. Følgende eksempler fra udtalelsen om Horisont 2020 (7), som udvalget vedtog for to år siden, er bl.a. relevante for gennemførelsen af pakken om industripolitik. Regionsudvalget:

57.

Regionsudvalget anerkender, at det globale konkurrencemiljø har ændret sig fundamentalt, og det er nødvendigt ikke kun at tilpasse sig denne situation, men også at blive en drivkraft bag forandringer på mange områder. EU’s erhvervslivs langsigtede internationale konkurrenceevne skal tillægges større vægt, når EU’s gældende lovgivning skal evalueres, og det skal besluttes, hvad FUI-finansieringen skal rettes mod;

58.

understreger, at EU’s lovgivning om industriprodukter udstikker rammerne for de vigtigste krav, som virksomhederne skal leve op til, når det gælder sikkerhed, sundhed og andre områder af offentlig interesse. Det er særligt vigtigt, at industrien ikke bliver overbebyrdet med unødigt hyppige ændringer af regelsættet, men tværtimod råder over konkrete mekanismer, der har til formål at fremme og støtte erhvervsinvesteringer. Det er vigtigt med en kontrolleret afskaffelse af lovgivningsmæssige hindringer, eftersom teknologien udvikler sig hurtigere og hurtigere, og globale forsyningskæder bliver stadig mere forbundne med hinanden;

59.

opfordrer de europæiske regioner og byer til at udarbejde og gennemføre nogle retlige rammer, som fremmer investeringer i innovation og IKT i den lokale økonomi. Genetableringen af EU’s rolle som international fornyer vil skabe en positiv cirkel med produktivitetsforbedringer, vækst og jobskabelse;

60.

påpeger, at Kommissionen har lovet at sikre, at lovgivningen er stabil på langt sigt, og at reglerne bliver kraftigt forenklet. Disse mål bør have umiddelbar prioritet. Nye regler skal underkastes grundige konsekvensanalyser. I praksis fungerer EU-standarder som forbillede over hele verden, og Kommissionen vil fortsætte med at promovere internationale standarder;

61.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at forbedre såvel sin analytiske kapacitet som støtteredskaberne til virksomhederne ved — ligesom man har gjort det for levnedsmiddelindustrien — at undersøge muligheden for at oprette en ny kategori af virksomheder, der størrelsesmæssigt befinder sig imellem SMV’er og større virksomheder, og som har mellem 250 og 750 ansatte og en omsætning på under 200 mio. EUR. En sådan kategori af virksomheder kunne drage fordel af tilpassede støttesatser, der er højere end dem, der tildeles større virksomheder, og lavere end dem, der ydes SMV’er (8);

62.

pointerer, at de nye statsstøtteregler for den generelle gruppefritagelsesordning (GBER) og for forskning, udvikling og innovation trådte i kraft i juli 2014 (9). De nye regler muliggør øget investering i forskning og innovation, navnlig i storstilede, komplekse klyngeprojekter, der bl.a. har til formål at fremme industriel fornyelse betydeligt;

63.

bemærker, at en særlig vigtig forbedring er faciliteringen af gennemførelsen af EU’s struktur- og investeringsfonde gennem en udvidelse af anvendelsesområdet for den generelle gruppefritagelsesordning (GBER);

64.

gør opmærksom på, at GBER fastsætter betingelserne for fritagelse af statsstøtte fra forpligtelsen til forudgående underretning af Kommissionen, og at GBER fastsætter højere tærskler for underretning og støtteintensiteter samt indfører flere nye kategorier af støtte, som undtages, f.eks. støtte til innovationsklynger og investeringsstøtte til forskningsinfrastruktur;

65.

bemærker, at rammen for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation også omfatter støtte til eksperimentel udvikling og industriel forskning, og at højere maksimale støtteintensiteter nu er mulig for appliceret forskning;

66.

understreger, at det vigtige instrument ‘projekter af fælles europæisk interesse’ har en rækkevidde, der går videre end forskning og udvikling og inkluderer første anvendelse, og at anvendelsen af projekter af fælles europæisk interesse ofte kræver en betydelig deltagelse af offentlige myndigheder, fordi markedet ellers ikke vil finansiere sådanne projekter;

67.

gentager, at projekter af fælles europæisk interesse kan udgøre et vigtigt bidrag til økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne for EU’s økonomi og industri i lyset af deres positive spillovereffekt på det indre marked og samfundet generelt i EU;

68.

understreger, at medlemsstaterne og industrien fuldt ud bør udnytte de muligheder, som de nye statsstøtteregler giver for at fremme erhvervsaktiviteter, industriel fornyelse og jobskabelse i Europa;

69.

betoner, at europæiske virksomheder bør forbedre deres innovationskapacitet og blive nøglespillere i dynamisk ekspanderende værdikædenetværk, selv om de pålægges unfair vilkår, når de opererer på vigtige vækstmarkeder.