23.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 242/34

1.1.

EØSU opfordrer den tyrkiske regering og forvaltning til at anerkende civilsamfundsorganisationerne som en vigtig del af samfundet og en nøgleaktør i Tyrkiets tilnærmelsesproces til EU's værdier og acquis. Målet må være at skabe et samfund, hvor alle samfundsgrupper kan spille en vigtig rolle. Tyrkiet skal indgå i en fælles indsats for at skabe de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer for en pluralistisk, deltagelsesbaseret kultur baseret på gensidig anerkendelse og udveksling.

1.2.

Som en grundlæggende forudsætning for civilsamfundsorganisationernes aktiviteter skal magtdeling i henhold til retsstatsprincippet respekteres på alle områder. Uforholdsmæssig statslig indblanding, der uretmæssigt lægger hindringer i vejen for civilsamfundsorganisationernes aktiviteter, som det er tilfældet med særlige kontroller, er uforenelige med dette princip. Deres adgang til domstolsprøvelse skal bevares. Korruption skal bekæmpes intensivt.

1.3.

Der bør i dialogen mellem EU og Tyrkiet i særlig grad fokuseres på en effektiv gennemførelse af grundlæggende rettigheder og friheder, herunder:

1.4.

Magtdelingen mellem den lovgivende, dømmende og udøvende magt, især en klar skelnen mellem regeringens handlinger og den lovgivningsregulerede forvaltningspraksis, er en grundlæggende forudsætning for, at civilsamfundsorganisationerne kan fungere. Især et uafhængigt retsvæsen er grundlaget for enhver form for retssikkerhed.

1.5.

EØSU opfordrer Rådet til at arbejde for en åbning af kapitel 23 (Retsvæsen og grundlæggende rettigheder) og kapitel 24 (Retfærdighed, frihed og sikkerhed) i Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger med EU med det formål at ledsage processen i Tyrkiet.

1.6.

Samtidig bør princippet om vertikal magtdeling, dvs. lokalt selvstyre, også håndhæves.

1.7.

Det ville være en fordel, hvis civilsamfundsorganisationer i Tyrkiet fik adgang til oplysninger om de offentlige beslutningsprocesser. Med dette mål for øje bør der regelmæssigt afholdes høringer og konsultationer baseret på gennemsigtige regler, således at viden fra civilsamfundsorganisationernes arbejde, og interesserne hos de samfundsgrupper, de repræsenterer, kan afspejle sig i de politiske og administrative afgørelser. Den tyrkiske regering og forvaltning opfordres til at inddrage civilsamfundet i en formel dialog (det økonomiske og sociale råd) og indarbejde denne i forfatningen i forbindelse med forfatningsreformen.

1.8.

Visse erhvervsgrupper — navnlig de liberale erhverv — har efter EØSU's opfattelse en særlig vigtig rolle at spille med hensyn til at realisere et frit samfund baseret på retsstatsprincippet. Adgang til domstolsprøvelse eller lægebehandling kan kun garanteres ved hjælp af uafhængige, kvalificerede fagfolk, som borgerne kan have tillid til med udgangspunkt i et tillidsforhold, der er beskyttet mod indblanding udefra og vold. Sådanne tillidsbaserede tjenester, der leveres af advokater, læger, skatterådgivere og lignende, kræver omfattende garantier for, at tavshedspligten vil blive overholdt.

1.9.

Derfor er der i disse erhverv brug for en effektiv selvregulering, f.eks. ved erhvervsorganisationer, der sikrer, at de pågældende kan leve op til deres ansvar over for samfundet og enkeltpersoner uden politisk indblanding. EØSU konstaterede under sit studiebesøg, at dette princip overtrædes.

1.10.

Det er ønskeligt med en social dialog på nationalt, sektor- og virksomhedsniveau i Tyrkiet, således at arbejdstagere og arbejdsgivere kan blive ligeværdige partnere. Målet bør ligeledes være at forbedre arbejdsvilkårene og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, hvilket skal munde ud i omfattende arbejdstagerrettigheder (1).

2.1.

EØSU's besøg i Istanbul og Ankara den 9. og 10. september 2013 afslørede, at der sommetider lægges betydelige hindringer i vejen for civilsamfundsorganisationernes arbejde i Tyrkiet. I visse tilfælde har disse organisationers repræsentanter og medarbejdere oplevet alvorlige personlige restriktioner, eller sågar fysisk vold, fra statslige institutioners side.

2.2.

Formålet med opfølgningsbesøget i Ankara og Diyarbakir fra 1. til 3. juli 2014 var at undersøge den nuværende situation og udviklingen i arbejdsvilkårene for civilsamfundet i Tyrkiet. Der blev afholdt drøftelser med repræsentanter for det tyrkiske civilsamfund med henblik på at undersøge, om civilsamfundsorganisationerne havde oplevet ændringer i deres arbejdsvilkår siden september 2013.

2.3.

Disse besøg supplerede de regelmæssige møder i Det Blandede Rådgivende Udvalg EU/Tyrkiet, der overvåger Tyrkiets tiltrædelsesproces til EU. EØSU-medlemmerne havde lejlighed til at tale med repræsentanter for civilsamfundet, der ikke var blevet foreslået som samtalepartnere i Det Blandede Rådgivende Udvalg EU/Tyrkiet.

2.4.

Disse drøftelser med repræsentanter for en bred vifte af civilsamfundsorganisationer og myndigheder, herunder en lokal myndighed, gav et indblik i arbejdsvilkårene for civilsamfundsorganisationer i Tyrkiet og ændringer i disse vilkår. Formålet var at bruge de forskellige civilsamfundsaktørers individuelle erfaringer og holdninger til at tegne et overordnet billede, der ikke viser den retlige ramme, men forholdene som de opfattes i praksis, hvilket har afgørende betydning for borgernes personlige engagement i civilsamfundsorganisationer.

2.5.

Antagelsen er, at det aldrig vil være muligt for alle civilsamfundsaktører at være fuldt ud tilfredse med deres arbejdsvilkår, selv under optimale omstændigheder. I stedet må målet være en kontinuerlig indsats for at optimere rammevilkårene for civilsamfundets deltagelse ved at afveje forskellige interesser og arbejde for en kontinuerlig udvikling af et demokratisk, pluralistisk samfund, som det opbygges i alle EU's medlemsstater gennem en aktiv proces.

2.6.

EØSU opfordrer både Tyrkiet og Den Europæiske Union til at behandle dialogen med civilsamfundet som en absolut forudsætning for en tilnærmelse mellem deres samfund og gøre deres yderste for at fremme en sådan. Denne proces kan kun lykkes, hvis der er tale om en gensidig læringsproces inden for rammerne af en løbende og åben dialog.

3.1.

Tyrkiet har gjort reelle fremskridt set i relation til de grundlæggende principper om magtdeling og uafhængigt selvstyre, selvom der i høj grad er behov for en intensiveret indsats i forbindelse med anvendelsen af disse principper. Civilsamfundsorganisationerne skal have en pålidelig retlig ramme som grundlag for deres aktiviteter. Dette betyder blandt andet, at den gældende lovgivning skal give dem nok råderum i deres arbejde, samtidig med at lovgivningen skal respekteres og anvendes korrekt af stat og forvaltning. Denne retssikkerhed med hensyn til arbejdsvilkårene for civilsamfundsorganisationer og deres medarbejdere skal være gennemsigtig og garanteret.

3.2.

Kritikken har især været rettet mod den forfatningsmæssige virkelighed, dvs. spørgsmålet om pålidelig hensyntagen til individuelle rettigheder fra offentlige myndigheders side. Uanset om specifikke forvaltningsbeslutninger formelt set var lovlige eller udtryk for en overtrædelse af retsforskrifter, syntes gennemsigtigheden af og begrundelserne for regeringens handlinger i nogle tilfælde at være mangelfuld, hvilket resulterede i, at statens foranstaltninger blev opfattet som vilkårlige.

3.3.

Retsgrundlaget for en foranstaltning, den ansvarlige initiativtager og begrundelsen for en afgørelse eller foranstaltning bør altid fremgå på en måde, som sikrer, at den berørte part forstår processen. Den umiddelbare adgang til domstolsprøvelse skal også være sikret i praksis og veldokumenteret.

4.1.

Alle medarbejdere i civilsamfundsorganisationer er ansvarlige for deres handlinger på samme måde, som det gælder for andre borgere. De må ikke udsættes for uretfærdige personlige ulemper eller restriktioner på grund af deres engagement. Navnlig må medarbejdernes privat- og familieliv nyde fuld beskyttelse.

4.2.

EØSU er opmærksom på, at repræsentanter for civilsamfundsorganisationer i en række tilfælde er blevet truet verbalt og gennem retsforfølgning, sommetider på det personlige plan, og har oplevet uberettigede restriktioner på deres civilsamfundsaktiviteter. Nogle af de beskrevne restriktioner var blevet pålagt i forbindelse med protesterne i Gezi-parken i maj og juni 2013 og de dermed forbundne retssager.

4.3.

EØSU-delegationen var dybt chokeret over at høre, at læger havde fået forbud mod at behandle de kvæstede efter protesterne i Gezi-parken, og at patientjournaler var krævet udleveret til efterforskningsformål. Nogle læger blev angiveligt genstand for en efterforskning begrundet i en anklage om overtrædelse af statslige påbud, idet de tilsidesatte instrukser fra de offentlige myndigheder. Fortrolig, uafhængig lægebehandling er en menneskeret, som, uanset politiske omstændigheder og uden personbestemte undtagelser, skal ydes i overensstemmelse med den hippokratiske ed. For såvel læge- som advokatstanden er alle involverede parters respekt for tavshedspligten en hjørnesten i de tillidsbaserede aktiviteter og kendetegnende for en retsstat. Vigtigheden af, at alle embedsmænd overholder disse principper, handler om mere end enkelttilfælde og vedrører selve demokratiets og retsstatens funktion samt borgernes tillid til, at deres rettigheder vil blive respekteret.

4.4.

EØSU råder de tyrkiske myndigheder til at forsøge at genvinde civilsamfundsorganisationernes tillid ved at sikre, at afgørelser på alle myndighedsniveauer er gennemsigtige og i tråd med retsstatsprincippet. Afgørelser truffet af lovgivende, dømmende og udøvende instanser skal være helt uafhængige.

4.5.

Civilsamfundets inddragelse i den demokratiske beslutningsproces kan støttes i EU-tiltrædelsesprocessen gennem åbning af kapitel 23 (Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder) og 24 (Retfærdighed, frihed og sikkerhed) og en proaktiv gennemførelse af de grundlæggende rettigheder og friheder, som disse kapitler indeholder.

4.6.

EØSU understreger, at retsvæsenets, herunder dommernes, uafhængighed er en grundlæggende forudsætning for et frit civilsamfund i et demokrati. Dommere må især kunne varetage retsplejen på uafhængig vis og i overensstemmelse med lovgivningen uden indirekte instrukser fra andre instanser, uden at de udsættes for individuelt pres og uden trusler om personlige ulemper.

5.1.

EØSU ser gerne, at regering og forvaltning i Tyrkiet i højere grad udnytter potentialet hos civilsamfundsorganisationerne i forbindelse med udformning og formidling af politiske afgørelser ved at høre disse organisationer regelmæssigt, inden der træffes afgørelser, og ved at give dem adgang til information om offentlige beslutningsprocesser, således at der kan føres en dialog. Mange tyrkiske civilsamfundsorganisationer beklagede de manglende muligheder for indblik i offentlige beslutningsprocesser. I EU's medlemsstater høres repræsentanter for civilsamfundsorganisationer regelmæssigt, inden der træffes en afgørelse, således at deres kollektive holdninger og interesser kan indgå i processen og forbedre afgørelsernes kvalitet og sociale levedygtighed. Ved at høre de involverede eller berørte samfundsgrupper, som et fast element i lovgivningsprocessen, kan de offentlige myndigheder for det første kortlægge mulige forbedringer og for det andet få de berørte organisationer til at formidle beslutningen inden for deres indflydelsessfærer.

5.2.

Den tyrkiske regering og forvaltning opfordres til formelt at inddrage civilsamfundet, herunder mindretal, i en struktureret politisk opinionsdannelse gennem etablering af et økonomisk og socialt råd og indarbejde denne proces i forfatningen i forbindelse med forfatningsreformprocessen.

5.3.

Repræsentanter for civilsamfundsorganisationer opfattede sig selv som havende yderst begrænsede muligheder for at kommunikere med medlemmer og borgere på det tidspunkt, hvor studiebesøget fandt sted. De sagde, at det var vanskeligt — eller endda umuligt — at få adgang til pressen, pga. den sommetider oligopolistiske struktur i medierne og disses ofte fundamentalt ensidige redaktionelle linje. Civilsamfundsorganisationerne berettede om betydelige økonomiske afhængighedsforhold og udøvelse af direkte indflydelse på medierne. De sagde ligeledes, at dette medførte restriktioner for både rapporteringen om civilsamfundsorganisationernes arbejde og for muligheden for at føre åbne politiske debatter, hvor det var muligt at give udtryk for regeringskritiske holdninger.

5.4.

Udvalget mener, at der stadig må gøres en indsats for at skabe et frit og varieret medielandskab. Undertrykkelsen af journalister for kritisk rapportering, herunder fængslinger, skal omgående bringes til ophør.

5.5.

EØSU ser kritisk på den midlertidige spærring af mikrobloggingtjenesten Twitter. Den tyrkiske regering bør støtte meningsfrihed, også på sociale medier, og tillade denne som et element i den livlige meningsudveksling, der indgår i et demokrati.

6.1.

Beskyttelsen af mindretal bør tages seriøst som en prøvesten for demokratiets funktion. Diskrimination ved offentlige myndigheder bør systematisk afskaffes og diskrimination ved tredjeparter bør løses ad rettens vej og forebygges ved hjælp af offentlige oplysningskampagner. Civilsamfundets inddragelse i den demokratiske beslutningsproces kan støttes i EU-tiltrædelsesprocessen gennem åbning af kapitel 23 (Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder) og 24 (Retfærdighed, frihed og sikkerhed) og en umiddelbar gennemførelse af de grundlæggende rettigheder og friheder forbundet hermed.

6.2.

Selvom kvinder ikke kan betegnes som et mindretal i egentlig forstand, anmoder EØSU Tyrkiet om at fremme ligestillingen mellem kønnene ved hjælp af instrumenterne til mindretalsbeskyttelse. Med dette mål for øje bør Tyrkiet gennemføre FN's konvention om kvinders rettigheder. En styrkelse af kvinder og pigers stilling på alle samfundsområder, navnlig hvad angår adgang til arbejdsmarkedet, herunder embedsapparatet, bør være en politisk målsætning for Tyrkiet, der forfølges aktivt. Den tyrkiske stat bør støtte mødre i vanskelige omstændigheder ved at tilbyde en uafhængig specialiseret rådgivning, således at antallet af ulovlige aborter kan reduceres. Afprøvede og vellykkede former for samarbejde mellem kvinderettighedsorganisationer og den tyrkiske stat bør videreføres og konsolideres.

6.3.

Tyrkiet bør fortsætte sin indsats for at integrere det kurdiske mindretal som en del af det tyrkiske samfund og fremme kurdisk kultur og sprog.

6.4.

EØSU opfordrer Tyrkiet til at beskytte personer med anden seksuel orientering eller kønsidentitet mod diskrimination og integrere dem i samfundet.

6.5.

EØSU har erfaret, at Tyrkiets forfatningsmæssige princip om statslig sekularisme i visse tilfælde overtrædes, navnlig ved at der kræves oplysninger om religiøst tilhørsforhold i officielle identitetspapirer. Medlemmer af religiøse mindretal, herunder alevierne, udsættes tilsyneladende for diskrimination i samfundslivet og med hensyn til beskæftigelsesmuligheder. Tyrkiet opfordres til at forstærke indsatsen for at integrere religiøse mindretal i samfundet på ikkediskriminerende vis.

7.1.

EØSU har konstateret mangler i forbindelse med den systematiske inddragelse af arbejdstagerne i relevante afgørelser. Fagforeningerne rapporterer om restriktioner på forenings- og forsamlingsfriheden, som udgør en grundlæggende forudsætning for fagforeningsmedlemsskab. Derudover har EØSU fået at vide, at fagforeningsfolk, især medlemmer af samarbejdsudvalg, personligt er blevet sat under pres, hvilket er i modstrid med foreningsfriheden.

7.2.

EØSU konstaterede med bestyrtelse, at der var mangler i udformningen og gennemførelsen af reglerne om sikkerhed på arbejdspladsen, som havde resulteret i ulykker forud for studiebesøget, herunder mineulykken i Soma i maj 2014. Udvalget opfordrer den tyrkiske regering og forvaltning til at samarbejde med arbejdstagerne om at udforme sikkerhedsforanstaltninger, der kan beskytte arbejdstagernes liv og sikkerhed og sikre, at disse foranstaltninger implementeres bredt.

8.1.

I Tyrkiet forbliver princippet om lokalt selvstyre visse steder en gensidig læringsproces, hvor de forskellige myndigheders roller og beføjelser gradvist skal defineres og konkretiseres. EØSU bemærker, at vertikal magtdeling i Tyrkiet også anvendes som et instrument til udvikling af et net af forbindelser mellem staten og samfundsgrupper samt, at de demokratiske processer bør forankres mere solidt på regionalt og lokalt niveau. Dette kunne udgøre endnu en lejlighed til at få civilsamfundsorganisationer med direkte lokale forbindelser inddraget i de politiske beslutningsprocesser, f.eks. som velinformerede borgere og uafhængige rådgivere.

9.1.

Stat og medier kunne gøre endnu mere for at fremme offentlighedens forståelse for mangfoldigheden af grupperinger i samfundet og behovet for civilsamfundsorganisationer og interesserepræsentation, således at mindretal anerkendes som en legitim og berigende del af det tyrkiske samfund.

9.2.

For at civilsamfundsorganisationer kan udvikle sig og fungere på professionelt plan, har de brug for en samfundsstruktur, som er pluralistisk og deltagelsesbaseret i praksis. Dette kræver ikke blot institutionelle mekanismer, der kan give civilsamfundsorganisationerne mulighed for at fungere på retsstatens præmisser, men også opretholdelse af de praktiske rammevilkår for civilsamfundets inddragelse. Udover den personlige overbevisning med hensyn til de interesser og værdier, der arbejdes for, afhænger frivilligt arbejde af den anerkendelse, der er forbundet med engagementet for den enkelte.

9.3.

Nogle drøftelser med civilsamfundsaktører afslørede, at de betragtede deres arbejde som en ulige kamp mod myndighederne i stedet for en legitim interesserepræsentation. Brugen af en retorik baseret på opposition, mistillid og modstand mod samfundsmæssige eller statslige kræfter var i visse tilfælde bekymrende. Denne holdning fremmer ikke den gensidige forståelse eller opnåelsen af væsentlige fremskridt gennem en fælles forandringsproces, men skaber risiko for, at der opstår kløfter mellem grupper i det tyrkiske samfund.

9.4.

Med henblik på at overvinde et klima baseret på mistillid og frygt opfordres myndigheder og civilsamfundsorganisationer til at indgå i en dialog og trilog med deres europæiske partnerorganisationer for at fremme et klima, der bygger på gensidig respekt og tillid.