52014DC0612

Indledning

Kommissionen kontrollerer, om medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser i henhold til EU‑retten, dvs. om de gennemfører EU-direktiverne fuldstændigt og korrekt og anvender den gældende EU-ret korrekt. I den forbindelse kan Kommissionen dels på eget initiativ formelt gøre indsigelse mod medlemsstaternes gennemførelse af EU-retten, dels reagere på andragender fra Europa-Parlamentet eller klager fra borgere, virksomheder, NGO'er og andre interesserede, der afslører mulige overtrædelser af EU-retten, f.eks. forkert gennemførelse eller mangelfuld anvendelse af EU-retten.

Inden Kommissionen griber til retslig handling, søger den at rette op på problemerne og sørge for, at EU-retten gennemføres korrekt ved at føre en struktureret dialog med medlemsstaten gennem EU Pilot. Hvis dette ikke lykkes, indleder Kommissionen den formelle procedure (ved at sende en åbningsskrivelse til medlemsstaten, jf. artikel 258 i TEUF)[1]. Hvis en medlemsstat ikke tilpasser sin lovgivning eller praksis efter EU-retten i forbindelse med den formelle traktatbrudsprocedure, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen, jf. artikel 258 i TEUF, og eventuelt anmode om økonomiske sanktioner (efter artikel 260, stk. 2 eller 3, i TEUF).

Den 31. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten gennemgår resultaterne inden for en række nøgleaspekter af gennemførelsen af EU-retten og giver et overblik over strategiske spørgsmål[2].

1.      Gennemførelse af direktiver 1.1      Forsinket gennemførelse

En for sen gennemførelse af direktiverne er et vedvarende problem, der forhindrer borgerne i at få gavn af mærkbare fordele.

Nedbringelsen af den forsinkede gennemførelse har længe været en af Kommissionens politiske prioriteter: "De overtrædelser, som indebærer de største risici, og som har de alvorligste konsekvenser for borgerne og erhvervslivet, [...] bør gives højeste prioritet. Disse kategorier omfatter: manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiver eller anden meddelelsespligt …"[3].

Der skulle gennemføres flere direktiver i 2013 end i det foregående år (74 mod 56 i 2012), men færre end i 2011 (131). Der var dog kun en lille stigning i nye tilfælde af forsinket gennemførelse i 2013 i forhold til de foregående år (i 2013 blev der indledt 478 nye traktatbrudsprocedurer om forsinket gennemførelse sammenlignet med 447 i 2012, 1 185 i 2011 og 855 i 2010). Ved udgangen af 2013 var der 390 åbne traktatbrugssager vedrørende forsinket gennemførelse, hvilket svarer til et fald på 6,7 % i forhold til de 418 sager, der var åbne ved udgangen af 2012. Kommissionen afsluttede flere traktatbrudssager om forsinket gennemførelse i 2012 og 2013, end den indledte, og antallet af åbne traktatbrudssager af denne type nåede derfor det laveste punkt i fem år i slutningen af 2013.

Nedenstående tabel indeholder nøgletal[4] for traktatbrudsprocedurer vedrørende forsinket gennemførelse indledt af Kommissionen i 2013:

Nedenstående tabel viser traktatbrudssager vedrørende forsinket gennemførelse fordelt på medlemsstat[5]:

De fire politikområder, hvor der blev indledt flest traktatbrudssager vedrørende forsinket gennemførelse i 2013, var miljø (168), sundhed og forbrugere (58), det indre marked og tjenesteydelser (47) og transport (36).

20 af traktatbrudsprocedurerne over for medlemsstaterne blev indledt på grund af forsinket gennemførelse af direktivet om industrielle emissioner[6] og direktivet om indførelse af nye regler om forfalskede lægemidler i fællesskabskodekset for humanmedicinske lægemidler[7]. Derudover var 19 medlemsstater indblandet i traktatbrudsprocedurer vedrørende forsinket gennemførelse af direktivet om tilpasning af en række bestemmelser vedrørende etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Kroatiens tiltrædelse[8]. Der blev indledt 17 procedurer vedrørende direktivet om minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter[9]. 16 medlemsstater havde ikke gennemført og/eller meddelt deres gennemførelsesbestemmelser til direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde[10] og direktivet om retten til tolke- og oversættelsesbistand i straffesager[11] inden for den fastsatte frist. 15 medlemsstater modtog en åbningsskrivelse som følge af den forsinkede gennemførelse af direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektronisk udstyr[12].

1.2      Indbragte sager for Domstolen i henhold til artikel 258/artikel 260, stk. 3, i TEUF

I henhold til artikel 260, stk. 3, i TEUF kan Kommissionen, når den indbringer en sag om forsinket gennemførelse for Domstolen i henhold til artikel 258 i TEUF, fastlægge økonomiske sanktioner uden at skulle afvente en første dom. Formålet med denne nyskabelse i Lissabontraktaten er at give medlemsstaterne et stærkere incitament til at gennemføre direktiverne inden for de frister, der fastsættes af de lovgivende instanser. Kommissionen fastsætter de beløb, den finder passende, i overensstemmelse med meddelelsen om gennemførelsen af artikel 260, stk. 3, i TEUF[13].

I 2013 indbragte Kommissionen fortsat en række traktatbrudssager vedrørende forsinket gennemførelse for Domstolen med anmodning om daglige tvangsbøder efter artikel 260, stk. 3, i TEUF. Ni medlemsstater var involveret i 14 sådanne afgørelser i 2013: Belgien, Bulgarien, Estland, Rumænien, Det Forenede Kongerige (to sager hver) og Østrig, Cypern, Polen og Portugal (én sag hver). De daglige tvangsbøder ligger på mellem 4 224 EUR og 148 177,92 EUR. Størstedelen af tvangsbøderne i forbindelse med forsinket gennemførelse af direktiver er blevet uddelt inden for energi. Kommissionen har endnu ikke foreslået Domstolen at anvende faste beløb[14].

Medlemsstaterne har i løbet af 2013 øget indsatsen for en fuld gennemførelse, før Domstolen afsiger dom. Sammen med de øvrige sager, der blev indledt efter artikel 258 og 260, stk. 3, i TEUF i de foregående år, var der imidlertid stadig 12 verserende sager vedrørende forsinket gennemførelse, som Kommissionen havde besluttet at henvise til Domstolen[15] med forslag om daglige tvangsbøder: Estland, Rumænien og Slovenien (to sager hver) og Østrig, Belgien, Cypern, Tyskland, Polen og Portugal (én sag hver)[16].

2.      Indledende procedurer

Kommissionen undersøger problemer med gennemførelse og/eller anvendelse af EU-retten på eget initiativ, eller når disse anmeldes til Kommissionen. Borgere, virksomheder og interesseorganisationer bidrager i høj grad til kontrollen med opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af EU-retten, ved at indsende klager om myndighedernes manglende efterlevelse. Når Kommissionen er blevet gjort opmærksom på et problem, følger den op herpå med en struktureret dialog med den relevante medlemsstat gennem EU Pilot med henblik på at løse problemet.

2.1      Afdækning af problemer 2.1.1    Klager og andragender

Borgere, virksomheder, NGO'er og andre organisationer indgiver hyppigt klager til Kommissionen. Kommissionen fastlagde sine egne regler for behandling af klager i en meddelelse fra 2002, som blev ajourført i 2012 .[17]

I 2013 var borgerne, virksomhederne og organisationerne fortsat meget aktive i deres indberetning af eventuelle overtrædelser af EU-retten. Kommissionen modtog flere nye klager (3 505) end i nogen af de tre foregående år (der blev indgivet 3 141 klager i 2012, 3 115 i 2011 og 3 349 i 2010). Det samlede antal åbne klagesager steg derfor med ca. 19 % i 2013. Nedenstående tabel viser nøgledata[18] for klager:

Nye klager - De tre medlemsstater, der er indgivet flest klager mod, er:

Italien: 472 klager, de fleste vedrørende beskæftigelse (120), det indre marked og tjenesteydelser (81) og miljø (64) Spanien: 439 klager, især vedrørende beskæftigelse (100), retlige anliggender og miljø (65 hver) og Tyskland: 297 klager, de fleste vedrørende retlige anliggender (64), det indre marked og tjenesteydelser (57) og miljø (53).

72 % af klagerne vedrørte følgende fem politikområder: retlige anliggender (590), miljø (520), det indre marked og tjenesteydelser (494), beskæftigelse (470) og beskatning og toldunion (452).

Behandlede klager - Efter en indledende vurdering af over 3 000 indgivne klager i 2013 indledte Kommissionen bilaterale drøftelser med de relevante medlemsstater i forbindelse med 487 klager med henblik på at fastslå, om der var tale om overtrædelser af EU-retten[19]. Klager, der førte til bilaterale drøftelser, omhandlede oftest miljø, beskatning og toldunion og det indre marked og tjenesteydelser (henholdsvis 82, 78 og 70 sager åbnet i EU Pilot), og vedrørte navnlig følgende medlemsstater:

Italien: 57 nyåbnede sager i EU Pilot, hvoraf de fleste omhandler klager vedrørende det indre marked og tjenesteydelser (14), miljø (11) og beskatning og toldunion (6) Frankrig: 50 nyåbnede sager i EU Pilot, som overvejende vedrører beskatning og toldunion (13), beskæftigelse (7) og erhvervspolitik (7), og Spanien: 42 nyåbnede sager i EU Pilot, især vedrørende beskæftigelse (9), erhvervspolitik (8) og miljø (8).

Europa-Parlamentet henledte gennem andragender og spørgsmål Kommissionens opmærksomhed på mangler i medlemsstaterne gennemførelse og anvendelse af EU-retten inden for følgende områder:

Miljø: Der er allerede indledt formelle traktatbrudsprocedurer over for Italien på grund af landets angiveligt manglende overholdelse af EU-reglerne om industrielle emissioner og princippet om, at forureneren betaler, i ILVA-stålværket (i Taranto)[20] og den mulige ukorrekte gennemførelse af visse bestemmelser i direktivet om miljøkonsekvensvurdering[21] og Der blev åbnet andre sager i EU Pilot på grund af andre mulige overtrædelser af reglerne vedrørende affaldshåndtering, vandforvaltning og naturbeskyttelse i seks andre medlemsstater Indre anliggender: Kommissionen fulgte op på ventetiderne ved Spaniens grænse til Gibraltar[22], som var blevet anmeldt af Europa-Parlamentet og i flere klager fra borgere, med et besøg på stedet og efterfølgende henstillinger til både de spanske og britiske myndigheder[23] Retlige anliggender: Kommissionen har indledt en undersøgelse om diskrimination på grund af religion og fulgte med endnu en åbningsskrivelse op på en traktatbrudssag, der tidligere var indledt over for Belgien på grund af ukorrekt anvendelse af forordningen om det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument[24] Transport: Kommissionen sendte Østrig en åbningsskrivelse vedrørende mulig overtrædelse af princippet om ikkediskrimination i forbindelse med fastsættelse af afgifter ved Felbertauernovergangen Sundhed: Kommissionen indledte seks undersøgelser vedrørende påståede overtrædelser af EU-reglerne om fødevaresikkerhed, kosmetik og dyrevelfærd Beskatning: Initiativer fra Europa-Parlamentet fik Kommissionen til at øge sin opmærksomhed på afgiftsreglerne i forbindelse med mobile arbejdstagere, og Landbrug og udvikling af landdistrikterne: Kommissionen indledte en undersøgelse efter et spørgsmål fra Europa-Parlamentet vedrørende påstået overtrædelse af reglerne for økologisk landbrug. 2.1.2    Sager på Kommissionens eget initiativ

Foruden at reagere på klager kontrollerer Kommissionen også, at EU-retten gennemføres korrekt på eget initiativ. I 2013 blev der indledt 1 023 undersøgelser (i forhold til 791 i 2012).

Transport, miljø og retlige anliggender var de tre politikområder, hvor der blev udpeget flest potentielle overtrædelser (henholdsvis 256, 199 og 144 nye sager i EU Pilot). Det drejede sig primært om Italien, Grækenland og Spanien (henholdsvis 67, 61 og 58 nye EU Pilot-sager).

2.2      Problemløsning

Formålet med Kommissionens traktatbrudspolitik er at tilskynde til en korrekt anvendelse af EU-retten så hurtigt som muligt. EU Pilot er et initiativ fra Kommissionen, der skal hjælpe med at besvare spørgsmål og løse problemerne i forbindelse med anvendelsen af EU-retten i overensstemmelse med EU-retten. EU Pilot understøttes af en online database og et kommunikationsværktøj og giver mulighed for hurtigt at løse problemerne, idet hele processen i princippet bør være afsluttet inden for 20 uger. Dialogen gennem EU Pilot gør det lettere at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af EU-retten, ved hurtigt at løse problemerne til fordel for borgere og virksomheder.

Antallet af EU Pilot-sager er steget gradvist de sidste tre år (der blev åbnet 1 021 nye sager i 2011 og 1 405 i 2012). Til trods for at Kommissionen lukkede 16 % flere EU Pilot-sager i 2013 (1 366 i forhold til 1 175), er antallet af åbne sager stadig 10 % højere end det foregående år.  Nedenstående diagram indeholder nøgletal for EU Pilot for 2013[25]:

1 502 nye sager i 2013 - Dette tal dækker over 479 sager som følge af klager og 1023 nye sager på Kommissionens eget initiativ.

1 366 sager blev lukket i 2013 - Ud af de 1 330 behandlede EU Pilot-sager i 2013 lukkede Kommissionen 934 sager, fordi medlemsstaten gav et tilfredsstillende svar. Det betyder, at medlemsstaterne løste 70,22 % af sagerne, hvilket er en mindre stigning siden 2012 (68,34 %)[26].

I 2013 fulgte Kommissionen op på 396 EU Pilot-sager ved at indlede formelle traktatbrudsprocedurer (334 i 2012). Disse omfatter 79 sager inden for transport, 71 inden for miljø og 50 inden for beskatning og toldunion. Spanien, Italien, og Frankrig var de lande, der var genstand for flest traktatbrudssøgsmål efter behandling af sager i EU Pilot (henholdsvis 34, 33 og 32 sager).

1 462 verserende EU Pilot-sager - Ved udgangen af 2013 vedrørte de fleste verserende EU Pilot-sager Italien (147), Frankrig (112) og Spanien (107). Hvad angår politikområder, var miljø fortsat det førende område med 396 verserende sager fulgt af retlige anliggender (210) og transport (200).

3.      Traktatbrudsprocedurer

Hvis en medlemsstat ikke retter op på den påståede overtrædelse af EU-retten, og finder Kommissionen, at forpligtelserne i henhold til EU-retten ikke er opfyldt, kan den indlede en traktatbrudsprocedure efter artikel 258 i TEUF[27] og siden indbringe sagen for Domstolen. Kommissionen indledte i 2013 761 nye traktatbrudsprocedurer. Italien var modtager af de fleste af Kommissionens åbningsskrivelser (58) efterfulgt af Frankrig (44) og Spanien (41). Hvad angår politikområder, vedrørte størstedelen af procedurerne miljø, transport og sundhed (henholdsvis 223, 94 og 69 åbningsskrivelser). Derudover sendte Kommissionen 217 begrundede udtalelser til medlemsstaterne i 2013. Italien, Rumænien og Belgien modtog flest (henholdsvis 20, 15 og 14). Kommissionen rettede flest begrundede udtalelser til medlemsstaterne vedrørende miljø, energi og beskatning og toldunion (henholdsvis 52, 38 og 29).

Ved udgangen af sidste år var der 1 300 åbne traktatbrudsprocedurer.[28] Antallet af åbne traktatbrudssager er faldet løbende - fra næsten 2 100 sager i 2010 til 1 775 sager i 2011 og 1 343 i 2012. Nedenstående tabeller viser det samlede antal åbne traktatbrudsprocedurer vedrørende ukorrekt gennemførelse og/eller anvendelse fordelt på medlemsstater og politikområder:

Den blå del af bjælkerne: procedurer vedrørende forsinket gennemførelse Den røde del af bjælkerne: ukorrekt gennemførelse og/eller ukorrekt anvendelse af EU-retten De sorte tal: samlet antal verserende traktatbrudssager over for medlemsstaten

Dialogen mellem medlemsstaterne og Kommissionen fortsætter under den formelle procedure med henblik på at sikre gennemførelsen så hurtigt som muligt. Statistikkerne bekræfter, at medlemsstaterne gør en stor indsats for at rette op på deres overtrædelser, før Domstolen afsiger sin dom[29]. I 2013 var situationen som følger:

• Kommissionen lukkede 484 traktatbrudssager efter at have sendt en åbningsskrivelse

• 200 sager blev lukket, efter at der var sendt en begrundet udtalelse til medlemsstaten, og

47 traktatbrudssager blev lukket (eller trukket tilbage fra Domstolen), efter at Kommissionen havde besluttet at indbringe sagen for Domstolen.

I alt blev 731 traktatbrudssager lukket, før Domstolen afsagde sin dom efter artikel 258 i TEUF, fordi den relevante medlemsstat havde påvist, at den var i overensstemmelse. Domstolen afsagde i 2013 52 domme efter artikel 258 i TEUF, heraf faldt 31 (59,6 %) ud til fordel for Kommissionen. Domstolen afsagde flest domme mod Frankrig (8, hvoraf 2 var til fordel for medlemsstaten), Polen (6/2), Spanien (5/0), Italien, Irland og Nederlandene (henholdsvis 4/1, 4/1 og 4/2). Beskatning og toldunion (24), transport (11) og miljø (7) var de tre politikområder, hvor Domstolen afsagde flest domme i 2013.

Medlemsstaterne træffer ofte de nødvendige foranstaltninger for at opfylde Domstolens domme rettidigt. Ved udgangen af 2013 fandt Kommissionen dog, at 113 af de domme, der var afsagt efter artikel 258 i TEUF, endnu ikke var fuldt opfyldt af de relevante medlemsstater. De fleste af disse sager vedrørte Spanien (14), Grækenland (13) og Italien (12) og omhandlede miljø (40), transport (18) og beskatning og toldunion (17).

Ud af disse 113 sager var 9 allerede indbragt for Domstolen for anden gang efter artikel 260, stk. 2, i TEUF. I princippet kan Domstolen i henhold til artikel 260, stk. 2, i TEUF pålægge den relevante medlemsstat at betale et fast beløb og/eller en (daglig) tvangsbøde, hvor det faste beløb skal betales omgående, mens tvangsbøden skal betales løbende, indtil medlemsstaten fuldt ud har opfyldt den første og anden dom. I 2013 blev der afsagt fem domme efter artikel 260, stk. 2, i TEUF. Domstolen pålagde Belgien[30], Tjekkiet[31], Luxembourg[32] og Sverige[33] tvangsbøder, mens den afviste Kommissionens sag mod Tyskland[34].

4.      Den politiske udvikling

En korrekt og rettidig gennemførelse og anvendelse af EU-retten er et af elementerne i Kommissionens agenda for smart regulering.

4.1      Målrettet EU-regulering

I 2013 indledte Kommissionen programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) som opfølgning på meddelelsen om målrettet EU-regulering fra 2012[35]. Som led i REFIT gennemføres en kortlægning og screening af den gældende EU-ret med henblik på at sørge for, at lovgivningen er egnet til formålet og fjerne de bureaukratiske og administrative hindringer og samtidig bevare fordelene ved EU-lovgivningen. I forbindelse med REFIT udpeges de områder, hvor Kommissionen: vil foreslå en forenklet lovgivning og mindre bureaukrati, ikke vil træffe foranstaltninger, vil trække forslag tilbage eller ophæve dem eller vil foretage en analyse af, hvor byrderne kan reduceres. De første resultater blev offentliggjort i et arbejdsdokument[36], som blev efterfulgt af en meddelelse[37], der fremhævede specifikke tiltag til ændringer, ophævelser, tilbagetrækninger eller vurderinger af lovgivningen. Meddelelsen bekræftede, at der også burde følges op på de vedvarende problemer med anvendelsen af EU-retten i forbindelse med REFIT.

4.2      Gennemførelsesplaner

For at hjælpe de kompetente nationale myndigheder med at sørge for en korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-reglerne har Kommissionen i stigende grad samarbejdet med medlemsstaterne om gennemførelsesplaner. Disse planer udpeger de største trusler mod en rettidig og korrekt gennemførelse af ny (eller ændret) EU-lovgivning og foreslår eventuelle tiltag fra de nationale myndigheders side til at afbøde disse trusler.

Der fulgte f.eks. gennemførelsesplaner med Kommissionens forslag om:

• nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer[38]

• ændring af direktivet[39] om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed[40]

• reguleringen af betalingstjenester i det indre marked[41]

• styrkelse af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager[42]

• retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager[43]

• foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer[44]

• pakkerejser og formidlede rejsearrangementer[45] og

• visse bestemmelser om søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af konkurrencereglerne[46].

4.3      Forklarende dokumenter

Mens medlemsstaterne har ansvaret for at gennemføre direktiverne korrekt og rettidigt, er det Kommissionens rolle som traktaternes vogter at kontrollere, at dette sker. Derfor skal de oplysninger, som medlemsstaterne indsender til Kommissionen, være klare og præcise. I 2011 indførte de europæiske institutioner og medlemsstaterne en ny ramme, inden for hvilken medlemsstaterne indsender oplysninger om, hvordan de har gennemført direktivet i deres nationale lovgivning. Det blev besluttet, at disse supplerende oplysninger ("forklarende dokumenter") skal indgives i velbegrundede tilfælde sammen med gennemførelsesforanstaltningerne.

I november 2013 afleverede Kommissionen en rapport om gennemførelsen af den nye ramme[47], som viste, at der siden den 1. november 2011 er anmodet om 29 forklarende dokumenter i forbindelse med fremsættelse af forslag. Der er desuden anmodet om 19 forklarende dokumenter i forbindelse med forslag, der var i behandling hos de lovgivende instanser pr. 1. november 2011.

Det var ikke muligt at foretage en fuld evaluering af rammen i 2013, eftersom det første direktiv, som blev vedtaget i december 2011, først skulle være gennemført i medlemsstaterne ved udgangen af 2013[48]. Det vil derfor først være muligt at foretage en fuld evaluering, når Kommissionen har modtaget forklarende dokumenter til et mere repræsentativt antal direktiver. Kommissionen vil aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i de kommende årsrapporter.

4.4      Åbenhed - aktindsigt i dokumenter relateret til traktatbrudsproceduren

Domstolen har afsagt dom i en sag om en organisations anmodning om aktindsigt i Kommissionens dokumenter vedrørende undersøgelsen af en medlemsstats eventuelle overtrædelse af EU-retten[49].

Domstolen bekræftede, at Kommissionen i forbindelse med undersøgelsesfasen af traktatbrudsproceduren, for så vidt angår aktindsigt, kan behandle hele indholdet af den administrative sagsakt som en enkelt kategori af dokumenter (også EU Pilot). Kommissionen har ret til at antage, at udbredelsen af ethvert dokument i denne fase kan skade beskyttelsen af formålet med undersøgelserne, dvs. give medlemsstaten mulighed for at opfylde sine forpligtelser og udøve sin ret til at forsvare sig. Kommissionen overtrådte derfor ikke forordningen om aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter[50], da den afviste at give aktindsigt i alle dokumenterne i løbet af undersøgelsen.

Domstolen bekræftede samtidig sin tidligere retspraksis[51], for så vidt angår Kommissionens skønsbeføjelser i forbindelse med traktatbrudsprocedurerne efter artikel 258 i TEUF. Den klagende part havde nærmere bestemt i forbindelse med denne procedure ikke ret til at kræve, at Kommissionen indtager et bestemt standpunkt eller anlægger sag mod medlemsstaten. Det er også op til Kommissionen at vurdere hensigtsmæssigheden i at træffe foranstaltninger over for medlemsstaten, identificere de EU-regler, der er blevet overtrådt, og fastlægge tidspunktet for de proceduremæssige skridt.

5.      Konklusioner

Det store og stigende antal klager tyder på, at borgerene blive mere og mere opmærksomme på de fordele, der følger af en komplet og korrekt gennemførelse af EU-retten. Det tyder også på en forventning om, at gennemførelsen af EU-retten kræver en øget indsats fra medlemsstaternes side og vedvarende kontrol fra Kommissionens side.

Den rettidige gennemførelse af direktiverne er fortsat en af Kommissionens topprioriteter, og den vil sørge for, at gennemførelsesfristen overholdes konsekvent. Selv om det stadig er en udfordring for mange medlemsstater at gennemføre direktiverne rettidigt, har Danmark, Letland og Malta haft et meget lavt antal traktatbrudssager vedrørende forsinket gennemførelse i de sidste tre år. Grækenland og Tjekkiet har i samme periode gjort gode fremskridt med at nedbringe deres tilfælde af forsinket gennemførelse.

Det samlede fald i formelle traktatbrudsprocedurer i de seneste fem år (fra knap 2 900 til 1 300) afspejler delvist, at problemerne løses gennem EU Pilot. Den strukturerede dialog gennem EU Pilot har vist sig at være effektiv til på et tidligt stadie at rette op på potentielle overtrædelser til fordel for både borgerne og erhvervslivet. Situationen varierer på tværs af medlemsstaterne. Tjekkiet og Portugal har halveret antallet af traktatbrudssager i perioden, og Nederlandene og Luxembourg har også forbedret deres resultater betydeligt. I Slovenien, Cypern og Rumænien er antallet af traktatbrudssager steget i de sidste fem år, selv om det samlede antal sager ligger på et gennemsnitligt niveau.

Kommissionen vil fortsætte med aktivt at kontrollere anvendelsen af EU-retten. Det omfatter bl.a. proaktiv bistand til medlemsstaterne og, om nødvendigt, indledningen af formelle traktatbrudsprocedurer med henblik på at sikre en fuld opfyldelse af forpligtelserne i henhold til EU-retten i hele Unionen.

[1]               Det skal bemærkes, at der også kan indledes traktatbrudsprocedurer i henhold til andre bestemmelser i EU-retten, f.eks. artikel 106 i TEUF i kombination med artikel 101 eller 102 i TEUF.

[2]              De mere detaljerede oplysninger om hver medlemsstat og politikområde kan findes i et arbejdsdokument, der vil blive offentliggjort på Kommissionens særlige websted.

[3]               Kommissionens meddelelse "Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten", KOM(2007) 502 endelig, s. 9.

[4]               Fra summen af åbne traktatbrudssager vedrørende forsinket gennemførelse fra 2012 og nye sager fra 2013 (418+478=896) fratrækkes antallet af lukkede sager (896-506=390).

[5]               I tabellen anføres antallet af verserende traktatbrudssager vedrørende forsinket gennemførelse pr. 31. december 2013, uanset hvilket år traktatbrudssagen blev indledt. Til gengæld viser afsnittet "Gennemførelse af direktiver" i de sider i del I i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der er forbeholdt medlemsstaterne, hvor mange nye traktatbrudssager vedrørende forsinket gennemførelse der blev indledt over for medlemsstaterne i 2013.

[6]               Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening).

[7]               Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/62/EU af 8. juni 2011 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår forhindring af, at forfalskede lægemidler kommer ind i den lovlige forsyningskæde.

[8]               Rådets direktiv 2013/25/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse.

[9]               Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter.

[10]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.

[11]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager.

[12]             Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.

[13]             Meddelelse fra Kommissionen - gennemførelse af artikel 260, stk. 3, i TEUF (EUT C 12 af 15.1.2011).

[14]             Meddelelse fra Kommissionen - gennemførelse af artikel 260, stk. 3, i TEUF, punkt 21 (EUT C 12 af 15.1.2011).

[15]             Nogle af disse sager verserer allerede ved Domstolen. Hvad angår de andre sager, er man i færd med at samle den sidste dokumentation, før de anlægges for Domstolen.

[16]             Se arbejdsdokumentet for yderligere detaljer om de direktiver, der ikke blev gennemført af medlemsstaterne og de relevante bødeforslag.

[17]             Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om anvendelsen af EU-retten, COM(2012) 154 final.

[18]             Fra summen af åbne klagesager fra 2012 og nye klagesager fra 2013 (2 516+3 505=6 021) trækkes antallet af behandlede klager (6 021-3 029=2 992).

[19]             De resterende klager er ikke blevet behandlet yderligere, enten fordi EU-retten ikke er blevet overtrådt, fordi Kommissionen ikke havde kompetence, eller korrespondancen ikke kunne kvalificeres som en klage. Det skal også bemærkes, at Kommissionen i haste- og undtagelsestilfælde kan beslutte at sende en åbningsskrivelse (artikel 258 i TEUF) til medlemsstaten uden forudgående bilaterale drøftelser.

[20]             IP/13/866

[21]             Direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

[22]             EUT C 246 af 27.8.2013, s. 7.

[23]             EUT C 357 af 6.12.2013, s. 5.

[24]             Forordning (EF) nr. 804/2005 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav

[25]             Fra summen af åbne EU Pilot-sager fra 2012 og nye EU Pilot-sager fra 2013 (1 326+1 502=2 828) fratrækkes antallet af behandlede sager (2 828-1 366=1 462).

[26]             Beretning fra Kommissionen - 30. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2012), COM(2013) 726 final, s. 7.

[27]             Eller i henhold til andre bestemmelser i TEUF, jf. fodnote 2.

[28]             Herunder alle procedurer, hvor en medlemsstat mindst har modtaget en åbningsskrivelse fra Kommissionen i henhold til artikel 258 i TEUF.

[29]             Tallene er beregnet for alle traktatbrudssager uanset deres oprindelse (klage, Kommissionens eget initiativ eller medlemsstaters forsinkede gennemførelse af direktiver).

[30]             Kommissionen mod Belgien, C-533/2011 (pålæggelse af et fast beløb: 10 000 000 EUR, og pålæggelse af en tvangsbøde: 859 404 EUR pr. halvårs manglende opfyldelse af dommen afsagt efter artikel 258 i TEUF).

[31]             Kommissionen mod Tjekkiet, C-241/2011 (pålæggelse af et fast beløb: 250 000 EUR, ingen daglig tvangsbøde).

[32]             Kommissionen mod Luxembourg, C-576/2011 (pålæggelse af et fast beløb: 2 000 000 EUR, pålæggelse af tvangsbøde: 2 800 EUR pr. dags manglende opfyldelse af dommen afsagt efter artikel 258 i TEUF).

[33]             Kommissionen mod Sverige, C-270/2011 (pålæggelse af et fast beløb: 3 000 000 EUR, ingen daglig tvangsbøde).

[34]             Kommissionen mod Tyskland, C-95/2012 (ingen sanktioner).

[35]             Meddelelse fra Kommissionen om målrettet EU-lovgivning (COM(2012) 746 final). Der blev fulgt op på denne meddelelse med en anden meddelelse om resultaterne af REFIT og de næste skridt (COM(2013) 685 final).

[36]             REFIT: mapping the acquis, initial results - SWD(2013) 401 final.

[37]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget - Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste skridt, COM(2013) 685 final.

[38]             COM(2013) 920.

[39]             Direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed.

[40]             COM(2013) 343.

[41]             COM(2013) 547.

[42]             COM(2013)821 og SWD(2013) 500.

[43]             COM(2013) 822 og SWD(2013) 492.

[44]             COM(2013) 824 og SWD(2013) 499.

[45]             COM(2013) 512 og SWD(2013) 266.

[46]             COM(2013) 404.

[47]             COM(2013) 788 final

[48]             Direktiv 2011/98/EU.

[49]             Forenede sager C-514/11 P og C-605/11 P.

[50]             Forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

[51]             Star Fruit mod Kommissionen, C-247/87, præmis 11. Sonito m. fl. mod Kommissionen, C-87/89, præmis 6, og P Ruipérez Aguirre og ATC Petition mod Kommissionen, C-111/11 (afgørelse af 14. juli 2011, præmis 11 og 12).