This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0549
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL Annual Report on Research and Technological Development Activities of the European Union in 2013
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling i 2013
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling i 2013
/* COM/2014/0549 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling i 2013 /* COM/2014/0549 final */
RAPPORT
FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport
om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling i
2013 1. Baggrund
for årsrapporten om forsknings- og udviklingsaktiviteter Årsrapporten
om forskning og teknologisk udvikling i Den Europæiske Union er udarbejdet i
medfør af artikel 190 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF). Formålet med rapporten er at give et overblik over de vigtigste
foranstaltninger i rapporteringsåret. 2. Den
bredere politiske kontekst i 2013 I
2013 påbegyndte og videreførte medlemsstaterne betydelige reformer med henblik
på at vende tilbage til bæredygtig økonomisk vækst og velstand.
Europa-Kommissionen gennemførte vigtige foranstaltninger for at forbedre og
supplere disse bestræbelser, herunder styrket inddragelse af arbejdsmarkedets
parter i processen med det europæiske semester. Som følge heraf har der siden
begyndelsen af 2013 fundet et gradvist opsving sted i den europæiske økonomi,
som manifesterede sig tydeligere i andet kvartal 2013. Selv om opsvinget
forventes at fortsætte, skal EU fortsat samarbejde for at styrke sin globale
konkurrenceevne. Til
trods for det fortsat vanskelige økonomiske klima i det seneste år har EU gjort
fremskridt hen imod Europa 2020-målene ved at sætte gang i positive
strukturelle tendenser såsom højnelse af uddannelsesniveauet, tilvejebringelse
af et mere bæredygtigt energimiks, reduktion af kulstofintensiteten i økonomien
og fremskridt hen imod F&I- investeringsmålet på 3 %. Hvis
Europas position som en global konkurrent skal styrkes, og der igen skal skabes
vækst i økonomien, er investeringer i forskning og innovation (F&I) af
afgørende betydning. Derfor bør F&I fortsat være et centralt element i EU's
dagsorden for intelligente job og vækst og i EU's investeringer. Horisont
2020, der blev iværksat ved udgangen af 2013, er det finansielle instrument til
gennemførelse af EU's 2020-flagskibsinitiativ "Innovation
i EU". Det nye rammeprogram har til
formål at imødegå og løse samfundsmæssige udfordringer og fremme økonomisk
velstand ved at støtte videnskab, teknologi og innovation i topklasse. 3. Horisont 2020 Efter
trepartsforhandlingerne mellem EU-institutionerne blev Horisont 2020-pakken
vedtaget med et stort flertal i både Europa-Parlamentet den 21. november 2013
og Rådet for Den Europæiske Union den 3. december 2013. Med et EU-budget
(2014-2020) på 79,2 mia. EUR i løbende priser udgør EU's nye rammeprogram[1]
et brud med fortiden – med en betydelig forenkling, der muliggør bredere
deltagelse, integrering af forskning og innovation og en udfordringsbaseret
tilgang. Horisont 2020 vil bidrage til at mindske kløften mellem forskning og
markedet og samtidig yderligere styrke topkvalitet, hvilket giver store
muligheder for at omsætte ny viden og teknologiske gennembrud til innovative
tjenester og produkter af høj kvalitet. Det
nye program rummer særdeles gode muligheder for at forene offentlige og private
finansieringskilder med henblik på at styrke Europas innovative virksomheder: ·
Der
er blevet sikret flere private investeringer med henblik på at løse vigtige
samfundsmæssige udfordringer og styrke Europas industrielle konkurrenceevne.
Den 10. juli 2013 fremsatte Kommissionen forslag til en række
offentligt-private og offentligt-offentlige partnerskabsinitiativer, som indgår
i innovationsinvesteringspakken[2]. Disse
partnerskaber vil være et af nøgleelementerne i Horisont 2020, da de vil give
mulighed for omfattende og langsigtede innovationsaktiviteter gennem et
samarbejde mellem den private sektor, EU og medlemsstaterne med et budget på
over 20 mia. EUR.
Der er gennemført foranstaltninger
til afhjælpning af den utilstrækkelige adgang til finansiering i EU, der
er en stor hindring for markedsføringen af innovation.
Finansieringsfaciliteten for risikodeling, der er oprettet af
Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe i
fællesskab, har sikret, at EIB for 1 mia. EUR i EU-budgetmidler har
mobiliseret 12 mia. EUR i form af lån og over 30 mia. EUR i
form af endelige F&I-investeringer. Dette har ført til supplerende
ressourcer på op til 40 mia. EUR siden
2007 til forsknings- og innovationsaktiviteter, som ellers ikke ville være
blevet finansieret.
I tråd med mainstreamingstrategien
i Horisont 2020 er der planlagt foranstaltninger til oprettelse af en
robust støtteordning, der navnlig skal tilgodese små og mellemstore
virksomheder og lette deres adgang til finansieringsmuligheder på tværs af
hele programmet. Det nye målrettede SMV-instrument støtter de
mest innovative idéer i europæiske SMV'er, som har store ambitioner om at
udvikle sig, vokse og gøre sig gældende på internationalt plan. Inden for
målet om, at 20 % af den generelle finansiering skal gå til
samfundsmæssige udfordringer, og det specifikke mål "Lederskab inden
for støtte- og industriteknologi" er 5 % blevet afsat til
permanent åben indkaldelse i 2014-2015 og 7 % til den samlede
programperiode.
Sideløbende
med den politiske beslutningstagning har Kommissionen igangsat de nødvendige
forberedelser til at gennemføre det nye program. a) Arbejdsprogrammer for 2014-2015 under
Horisont 2020 Den 10. december 2013
vedtog Europa-Kommissionen det første arbejdsprogram under Horisont 2020.
Kommissionen anførte finansieringsprioriteter for to år, hvilket gav forskere
og virksomheder mere sikkerhed end nogensinde før for retningen i EU's
forskning og innovationsmuligheder. Der blev åbnet for indkaldelse af forslag
den 11. december 2013. Blandt de vigtigste emner kan nævnes:
Der fokuseres primært på små og
mellemstore virksomheder (SMV'er), navnlig gennem et nyt målrettet
instrument. SMV'er vil kunne ansøge om 253 mio. EUR i form af
innovationstilskud under denne nye særlige nye ordning alene i 2014.
Som fastsat i indkaldelserne for
2014-2015 er der øremærket et samlet budget på næsten 20 mio. EUR til
individuelle tilskud fra Det Europæiske Forskningsråd (næsten 14
mio. EUR) og Marie Skłodowska-Curie-aktioner (næsten 7
mio. EUR) til fremme af forskeruddannelse og -mobilitet.
Med henblik på at mindske
innovationskløften omfatter udvidelsesforanstaltninger indkaldelser af
forslag vedrørende "professorater i det europæiske forskningsrum"
(34 mio. EUR), samarbejdsaktioner (12 mio. EUR) i 2014 og
samarbejdsaftaler (74 mio. EUR) i 2015.
b) Forenklet
adgang Den
4. december 2013 blev der lanceret en ny udgave af forsknings- og
innovationsdeltagerportalen, i hvilken forbindelse der blev indført forbedret
it-kapacitet, en mere tidssvarende teknologi, ændret og forenklet navigering
samt videreudviklet layout og indhold. Den nye onlinevejledning for Horisont
2020-deltagere – Horizon 2020 Online Manual – blev udviklet som led i et samarbejde
med henblik på at lette forståelsen af programmets processer. Vejledningen er
let tilgængelig fra alle dele af deltagerportalen[3] og
fører brugerne direkte til det relevante afsnit i vejledningen. 4. Innovation
i EU Innovation i EU er et centralt element i
Europa 2020-strategien med henblik på at fremme Europas innovationskapacitet.
Med Innovation i EU er det lykkedes at skabe et momentum omkring innovation
gennem øgede investeringer i F&I, mobilisering af interessenter og
integrering af innovation i de europæiske, nationale og regionale politikker. Som
en overordnet strategi omfatter Innovation i EU en bred vifte af elementer, der
indvirker på Europas innovative økosystem, og har haft held til at ændre det. Der
er gjort store fremskridt med at opnå resultater med de enkelte prioriteter i
Innovation i EU:
Styrkelse af videnbasen og
mindskelse af fragmentering: Videnbasen i Europa er ved
at blive styrket, navnlig gennem lanceringen af Horisont 2020, ved at
rette fokus i De Europæiske Fonde for Regionaludvikling mod intelligente
specialiseringsstrategier og ved at støtte udvikling af kompetencer samt
gøre fremskridt hen imod det europæiske forskningsrum (EFR) – se afsnit 5
nedenfor.
Markedsføring af idéer:
Der er gjort betydelige bestræbelser på at tilvejebringe værktøjer for at
skabe et mere innovationsvenligt erhvervsklima i Europa såsom
enhedspatentet og de reviderede direktiver om offentlige indkøb, der giver
bedre muligheder for innovation. Der er indført instrumenter, som skal
lette adgangen til finansiering, navnlig instrumenterne under Horisont
2020, og de begynder at give resultater, herunder styrkede låne- og
egenkapitalfaciliteter og venturekapitalpasset.
Mens offentlig
intervention tidligere typisk er blevet anvendt til at fremme udbuddet af forskning
og ny viden, anvendes den nu i stigende grad til at fremme efterspørgslen efter
innovation med instrumenter som prækommercielle offentlige indkøb,
innovationsvenlig regulering, fastsættelse af standarder osv. F.eks. blev
indkøb af innovation lettet, der blev udviklet og afprøvet en metode til
screening af bestemmelser for deres indvirkning på innovation, handlingsplanen
for økoinnovation blev lanceret, og fastsættelsen af standarder blev
moderniseret og fremskyndet.
Maksimering af den sociale og territoriale
samhørighed: Innovation i EU har omfattet udfordringen med
territorial og social samhørighed. F.eks. er intelligente
specialiseringsstrategier blevet oprettet som en forudsætning for
investeringsprioriteter inden for forskning, teknologisk udvikling og
innovation med henblik på at fremme bedre innovationsresultater på tværs
af de europæiske regioner og medlemsstater, uden at der er gået på
kompromis med topkvaliteten. Den øgede vægt på innovation i den sociale og
offentlige sektor sikrer en bredere anvendelse og samfundsmæssig virkning
af innovation samt en mentalitetsændring med hensyn til, hvem der skal
være berørt af innovation, og hvem der kan blive aktør for forandring i
EU. Der er navnlig ved at blive skabt et momentum omkring innovation i den
offentlige sektor, hvor de trufne foranstaltninger har oversteget de
oprindelige forventninger til Innovation i EU.
De europæiske
innovationspartnerskaber (EIP) udgør en ny tilgang til
forskning og innovation i EU. Der er blevet lanceret fem EIP'er på nøgleområderne
aktiv og sund aldring, vand, landbrug, råstoffer og intelligente byer. De
befinder sig nu i gennemførelsesfasen, idet de har fastlagt prioriteter,
inddraget en bred vifte af partnere på udbuds- og efterspørgselssiden af
innovation og er begyndt at give de første resultater, f.eks. kortlægning
af god praksis, praktiske værktøjssæt i forbindelse med gentagelse,
indsamling af dokumentation for virkning og gennemførelse af integrerede
tjenester.
En ekspertgruppe
har vurderet fremskridtene og evalueret de samlede resultater af EIP'erne.
Gruppen har konkluderet, at EIP'erne er den rigtige fremgangsmåde til at fremme
EU's fremtidige økonomiske vækst og velfærd. Deres anbefalinger indebærer
forbedringer, der kan foretages af de nuværende EIP'er, og betydelige ændringer
i den måde, hvorpå fremtidige EIP'er kan lanceres og gennemføres.
Styrkelse af vores politikker
udadtil:
Den globale dimension af innovation er også blevet taget i betragtning.
Der er udviklet flere initiativer til at øge Europas tiltrækningskraft som
et mål for forskning og innovation, og partnerskaberne mellem EU og dets
medlemsstater er blevet styrket i forbindelse med fastlæggelsen af
prioriteter for samarbejde med tredjelande, herunder udvikling af globale
forskningsinfrastrukturer.
Hvordan skal det føres ud i livet?
Fremskridtene i Europa og medlemsstaternes forsknings- og
innovationsresultater er blevet overvåget inden for rammerne af den
integrerede økonomiske samordning ("det europæiske semester")
gennem resultattavlen for forskning og innovation[4],
rapporten om konkurrenceevnen for Innovation i EU og gennem den nye
resultatindikator for innovation. Den nye indikator bygger på fire
indikatorer fra de forskellige typer af resultater og
virksomhedsaktiviteter i resultattavlen for forskning og innovation, der
er opdelt i tre dele (patenter, beskæftigelse inden for videnintensive
aktiviteter og videnintensive varers og tjenesteydelsers konkurrenceevne),
og en ny måling af beskæftigelsen i hurtigtvoksende virksomheder i
innovative sektorer.
Overvågningen
vil fortsætte og blive forbedret gennem en facilitet til understøtning af
politikkerne under Horisont 2020. Udveksling af bedste praksis og gensidig
læring er ligeledes blevet lettet af EU. I de seneste år
har der fundet en grundlæggende ændring sted i den rigtige retning, hvorved
forskellen i innovationsresultater i forhold til vores vigtigste konkurrenter
er blevet mindsket. Den seneste resultattavle for forskning og innovation
viser, at EU siden 2008 har været i stand til at indhente næsten halvdelen af
sit innovationsefterslæb i forhold til USA og Japan. Alligevel udvides
forskellen i forhold med Sydkorea, og Kina er hurtigt er ved at indhente det
forsømte. Derfor skal EU, dets medlemsstater og andre interessenter fortsat
arbejde sammen om at forbedre det europæiske innovative økosystem. 5. Det
europæiske forskningsrum (EFR) Efter
vedtagelsen af Kommissionens meddelelse om et styrket partnerskab om
videnskabelig topkvalitet og vækst (EFR-meddelelsen) den 17. juli 2012 og
oprettelsen af en overvågningsmekanisme for det europæiske forskningsrum (EMM)
til overvågning af fremskridt i gennemførelsen af EFR fortsatte Kommissionen
med at konsolidere EMM i hele 2013. Kommissionen arbejdede tæt sammen med ad
hoc-arbejdsgruppen vedrørende overvågning under det nyoprettede udvalg for det
europæiske forskningsrum og innovation (ERAC) med henblik på at videreudvikle
EFR-indikatorerne og de hertil knyttede dataindsamlingsmetoder, navnlig
EFR-undersøgelsen. Arbejdet
med EMM resulterede i vedtagelsen af den første EFR-statusrapport i september
2013, der giver et øjebliksbillede af situationen i medlemsstaterne og visse
associerede lande og fastlægger udgangspunktet for en fuldstændig vurdering af
fremskridtene i det følgende år[5].
EFR-statusrapporten for 2013 blev drøftet på samlingen i Rådet
(konkurrenceevne) i september 2013, hvor nødvendigheden af at fremskynde
strukturelle reformer af de nationale systemer og styrke overvågningen af
fremskridtene med EFR blev gentaget. Formidlingen af EFR-statusrapporten for
2013 omfattede en vurdering af de fremskridt, der er gjort på målområder såsom
åben og fair rekruttering af forskere og større udbredelse af videnskabelig
viden. Den
årlige vækstundersøgelse for 2014[6],
der blev vedtaget i 2013, fremhævede nødvendigheden af, at medlemsstaterne
vedtager reformer i tråd med EFR-meddelelsen, og har gjort det muligt at
integrere EFR's overvågningsmekanisme og statusrapport fuldt ud i det
europæiske semesters politikcyklus. Gennemførelsen
af EFR-meddelelsen blandt interessenter på forskningsområdet er blevet støttet
gennem udvidelse og styrkelse af interessenternes platform. En sjette
organisation[7]
tilsluttede sig platformen i juli 2013. De seks interessenters organisationer[8]
og Kommissionen undertegnede en fælles erklæring den 13. december 2013. Alle
organisationer bekræftede deres fælles forpligtelse til at nå målene for EFR.
Ved udgangen af 2013 havde alle interessenter aflagt rapport om de fremskridt,
de havde gjort med deres forpligtelser til at gennemføre EFR, og kom med deres
input til EFR-statusrapporten for 2013. EFR-manifestet
– et initiativ, som Europa-Parlamentet for nylig har iværksat, og som samler
medlemmer af Europa-Parlamentet og interessenter på forskningsområdet – har
også givet fornyet kraft til gennemførelsen af EFR-aktionerne hos de nationale
myndigheder og forskerinteressenterne. 6. Internationalt samarbejde 2013 var det første
hele år af gennemførelsen af meddelelsen "Styrket og mere målrettet
samarbejde mellem EU og internationale parter inden for forskning og
innovation: En strategisk tilgang"[9].
I tråd med Innovation i EU søger strategien at styrke EU's ekspertise og
tiltrækningskraft inden for forskning og innovation og dets økonomiske og
industrielle konkurrenceevne, tackle globale samfundsmæssige udfordringer og
støtte EU's eksterne politikker. Med henblik herpå blev integreringen af
strategien i Horisont 2020-lovgivningspakken sikret under den
interinstitutionelle debat. Pakken omfatter en politik for associering med
Horisont 2020 med fokus på udvidelse, EFTA-lande og nabolande. Der blev indledt
forhandlinger med en række lande i 2013, og aftalen blev paraferet med Israel i
december. Det strategiske forum
for internationalt V&T-samarbejde gennemgik og strømlinede sin
forretningsorden for at forbedre koordinationen af og med medlemsstaternes
internationale samarbejdsaktiviteter. Det østlige partnerskabs panel vedrørende
forskning og innovation nåede til enighed om, at det i fællesskab ville arbejde
hen imod udarbejdelsen af en fælles strategi for samarbejde. På mødet i
november 2013 inden for rammerne af den politiske dialog på højt plan mellem EU
og Afrika om videnskab, teknologi og innovation aftalte parterne, at de ville
begynde at arbejde hen imod et langsigtet forsknings- og innovationspartnerskab
med fælles finansiering og ejerskab, som først og fremmest skulle fokusere på
fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug. Mødet på højt plan med
emnet "Atlanterhavet: en fælles ressource" blev afholdt i maj i
Galway og førte til, at EU, Canada og USA undertegnede Galway-erklæringen, og
til lanceringen af den transatlantiske alliance vedrørende havforskning. Der blev afholdt tre
"Destination Europe"-konferencer i USA sammen med medlemsstaterne og
de associerede lande for at øge bevidstheden om den høje kvalitet af europæisk
forskning og de karriere- og finansieringsmuligheder, der findes i Europa for
forskere fra hele verden. I overensstemmelse med
målet om at fremme lige vilkår for samarbejde og tackle rammebetingelser, der
hindrer samarbejdet, fandt det første møde på højt plan inden for rammerne af
dialogen om innovationssamarbejde med Kina sted i Beijing i november 2013. Der
var en fælles interesse i at fremme forudsigelige, gennemsigtige og effektive
rammebetingelser for innovation, og der blev oprettet en eksperttaskforce om
innovationssamarbejde med henblik på at identificere og fremme god praksis i EU
og Kina. Videnskabsåret, der er
et samarbejde mellem EU og Rusland, blev lanceret i november på vellykket vis.
Dette møde på højt plan gav begge parter mulighed for at bekræfte deres
engagement i samarbejdet mellem EU og Rusland om videnskab og teknologi. 7. Det
Fælles Forskningscenter (FFC) FFC er Europa-Kommissionens interne videnskabelige tjenestegren og
den eneste af Kommissionens tjenestegrene med ansvar for direkte forskning. FFC
har til opgave at yde uafhængig, evidensbaseret videnskabelig og teknisk støtte
til EU's politikker gennem hele den politiske proces. I tæt samarbejde med de
politiske generaldirektorater tager FFC vigtige samfundsmæssige udfordringer
op, samtidig med at det fremmer innovation gennem udvikling af nye metoder,
værktøjer og standarder og deler sin knowhow med medlemsstaterne,
videnskabelige kredse og internationale partnere. I 2013 reagerede FFC på et stigende antal anmodninger om
videnskabelig støtte til politikken fra Kommissionens politikformulerende
tjenestegrene vedrørende EU's prioriteter, navnlig inden for rammerne af EU's
plan for intelligent vækst – Europa 2020. FFC ydede direkte videnskabelig
støtte til tematiske politikområder såsom finansiel stabilitet og Den
Økonomiske og Monetære Union, det indre marked, vækst, beskæftigelse og
innovation, lavkulstoføkonomi, ressourceeffektivt miljø og klimaændringer,
energi og transport, landbrug og fødevaresikkerhed, sundhed og
forbrugerbeskyttelse, informationssamfundet og den digitale dagsorden,
folkesundhed og sikkerhed samt nuklear sikkerhed. Med henblik på effektivt at forvalte sit voksende ansvar har FFC
lagt sig fast på en mere tværfaglig og tværsektoriel tilgang ved at udarbejde
det første FFC-arbejdsprogram (2014-2015) under Horisont 2020, der er baseret
på en nyoprettet rullende plan og en mere detaljeret projektstruktur. Stærkere
innovation kombineret med nye internationale partnerskaber bidrager til at løse
presserende globale spørgsmål såsom klimaændringer, sundhed, fødevaresikkerhed
og fattigdom. FFC's styrkede forbindelser og netværk med EU og internationale
partnere er afgørende for global videnskabelig topkvalitet. At basere politikker på solid videnskabelig dokumentation og
forsvarlig analyse kræver en avanceret infrastruktur for videnskabelige
aktiviteter, kvalitetsdata og passende analyseværktøjer. F.eks. blev der åbnet
en ny miljøvenlig og energieffektiv videnskabsbygning på FFC's anlæg i Ispra (Italien). 8. Gennemførelse
af det syvende rammeprogram I 2012 lancerede
Kommissionen det hidtil største sæt indkaldelser af forslag under det syvende
rammeprogram (RP7). For at lette overgangen til Horisont 2020 var der stærk
fokus på foranstaltninger, der integrerer en vifte af aktiviteter, som
potentielt kan få stor gennemslagskraft. Der blev gennemført ca. 45
indkaldelser af forslag i 2013 med et samlet foreløbigt budget på 4,9
mia. EUR. Der blev modtaget i alt ca. 20 000 støtteberettigede forslag,
hvoraf næsten 3 000 blev udvalgt til støtte, hvilket resulterede i en
succesrate på næsten 15 % i forhold til antallet af støtteberettigede
forslag. I alt 67 630
ansøgere deltog i samtlige støtteberettigede forslag med samlede
projektomkostninger på over 34 mia. EUR og et ansøgt EU-bidrag på i
alt næsten 28 mia. EUR. I alt 12 702 ansøgere deltog i de
udvalgte forslag med samlede projektomkostninger på næsten 6 mia. EUR
og et ansøgt EU-bidrag på over 4 mia. EUR. Den samlede succesrate var på
18,78 % set i forhold til antallet af ansøgere og 15,96 % i forhold
til ansøgte EU-bidrag. 9. Udsigterne
for 2014 Kommissionen er
fortsat besluttet på at gennemføre målene i Europa 2020-strategien. Den er for
øjeblikket ved at gennemføre meddelelsen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om evaluering af
forskning og innovation som kilde til fremtidig vækst med titlen "Forskning og innovation som kilde
til fornyet vækst".[10] Med henblik på
udvikling af arbejdsprogrammet for 2016-2017 under Horisont 2020 vil en bredere
høring og drøftelse med medlemsstaterne være blandt Kommissionens prioriteter.
Den vil også tage hensyn til nye oplysninger om videnskabelige, teknologiske,
økonomiske, markedsmæssige og sociale tendenser og fremsyn samt nuværende og
kommende politiske behov med henblik på at udnytte sine konkurrencefordele og
gribe nye muligheder. I 2014 vil Kommissionen
også fortsat arbejde for at gennemføre foranstaltningerne i forbindelse med
Innovation i EU. Den vil fremlægge rapporten "Status over Innovation i EU
2010-2014", der viser resultaterne og de vigtigste konklusioner. I lyset
af den aktuelle krise er EU dog nødt til at fortsætte sine bestræbelser på at
gøre Innovation i EU til virkelighed. EFR-statusrapporten for 2013 blev
drøftet på samlingen i Rådet (konkurrenceevne) i september 2013 og vil bane vej
for vedtagelsen af Rådets konklusioner om EFR i 2014. Kommissionen vil afholde
en konference efter offentliggørelsen af statusrapporten for 2014, der vil
blive udsendt i september. Der vil blive foretaget en fuldstændig vurdering af
de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af EFR, gennem EFR-undersøgelsen
for 2014, der har til formål at afdække de gennemførelsesforanstaltninger, som
er nødvendige for at fuldende det indre marked for forskere, viden og
teknologi. EFR-undersøgelsen for 2014 vil være af afgørende betydning for
kortlægningen af områder, hvor der er gjort fremskridt, og hvor der kræves en
yderligere indsats. Kommissionen har desuden lanceret
en EU-dækkende høring af alle interessenter om de de erfaringer, der er gjort,
og om de vigtigste faktorer, der skal hjælpe Kommissionen ved udformningen af
de næste faser i EU's vækststrategi efter krisen for perioden 2015-2020. Den
vil fremsætte konkrete forslag i begyndelsen af 2015. [1] http://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en/news/horizon-2020-brief-eu-framework-programme-research-innovation [2] Vedtaget af Europa-Parlamentet den 15. april 2014 og af
Rådet for Den Europæiske Union den 6. maj 2014. [3] http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/home.html [4] http://ec.europa.eu/enterprise/policies/innovation/policy/innovation-scoreboard/index_en.htm [5] EFR-statusrapporten for 2013 var ledsaget af faktuelle
oplysninger og tal, som viste de forskellige grader af fremskridt hen imod
afslutningen af EFR, hvilket afspejler de nationale prioriteter. Se: http://ec.europa.eu/research/era/era-progress-2013.htm [6] COM(2013) 800 final. [7] Konferencen af Europæiske Skoler for Avanceret Teknisk
Uddannelse og Forskning (CESAER) tilsluttede sig interessentplatformen den 17.
juli 2013 som den sjette interesseorganisation og afleverede en ensidig
erklæring til Kommissionen. [8] Det drejer sig om: Den Europæiske Sammenslutning af
Forsknings- og Teknologiorganisationer (EARTO), Den Europæiske
Universitetssammenslutning (EUA), Ligaen af Europæiske Forskningsuniversiteter
(LERU), NordForsk, Science Europe og CESAER. [9] COM(2012) 497. [10] COM(2014) 339.