This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0363
REPORT FROM THE COMMISSION Synthesis Report on the Quality of Drinking Water in the EU examining the Member States' reports for the period 2008-2010 under Directive 98/83/EC
BERETNING FRA KOMMISSIONEN Sammenfattende rapport om drikkevandskvaliteten i EU baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2008-2010 i henhold til direktiv 98/83/EF
BERETNING FRA KOMMISSIONEN Sammenfattende rapport om drikkevandskvaliteten i EU baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2008-2010 i henhold til direktiv 98/83/EF
/* COM/2014/0363 final */
BERETNING FRA KOMMISSIONEN Sammenfattende rapport om drikkevandskvaliteten i EU baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2008-2010 i henhold til direktiv 98/83/EF /* COM/2014/0363 final */
BERETNING FRA KOMMISSIONEN Sammenfattende rapport om
drikkevandskvaliteten i EU baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden
2008-2010 i henhold til direktiv 98/83/EF
1.
Indledning
Sikkert drikkevand er afgørende for vores liv. Det
er af vital betydning for folkesundheden og en vigtig drivkraft for en sund
økonomi. WHO[1]
konkluderer, at "ved at forbedre adgangen til sikkert drikkevand og
passende kloakering kan der foruden de sundhedsmæssige fordele som følge af
forebyggelse af vandbårne sygdomme opnås betydelige økonomiske fordele".
De fordele, der kan opnås, er bl.a. besparelser på sundhedsområdet, flere
produktive dage årligt, øget fremmøde i skolerne og værdien af sparede liv. Vandindustrien
yder også et vigtigt bidrag til BNP. Det skønnes, at branchen for kloakering og
vandforsyning i 2010 havde en bruttoværditilvækst på 43,84 mia. EUR
og samme år tegnede sig for ca. 500 000 fuldtidsækvivalente job[2]. Drikkevandsdirektivet[3],
som blev indført i 1980 og revideret i 1998, har betydet, at der er adgang til
drikkevand af høj kvalitet i hele EU. EU-institutionernes, medlemsstaternes og
tjenesteydernes fælles indsats har ført til, at drikkevandsstandarderne i meget
høj grad er opfyldt, og direktivet er derfor en af succeshistorierne for
EU-lovgivningen på miljø- og folkesundhedsområdet, om end ikke så kendt. Drikkevandets
kvalitet og det nødvendige behandlingsniveau hænger tæt sammen med kvaliteten
af drikkevandskilderne. Derfor er beskyttelsesniveauet for vandressourcer, især
grundvand og overfladevand, afgørende for drikkevandsdirektivet, da det
indvirker på behandlingsudgifterne. Drikkevand
er også et vigtigt spørgsmål for EU-borgerne. Dette afspejles i en
EUROBAROMETER-undersøgelse[4]
samt i det nyligt iværksatte europæiske borgerinitiativ Right2Water[5].
Kommissionen har i sit svar på dette initiativ annonceret en EU-dækkende
offentlig høring om drikkevandsdirektivet[6], navnlig med
henblik på at forbedre adgangen til kvalitetsvand i EU.
2.
Drikkevandssituationen
I dette
dokument gives et overblik over gennemførelsen af drikkevandsdirektivet baseret
på de seneste indberetninger fra medlemsstaterne[7]. Tekniske
rapporter med detaljerede faktablade for de enkelte medlemsstater vil snart
være tilgængelige på GD Miljøs websted[8].
2.1.
Vandforsyning
Drikkevandsforsyningen
i EU er organiseret i forsyningsområder, dvs. geografisk afgrænsede områder,
hvor drikkevandet kommer fra en eller flere kilder, og vandkvaliteten kan anses
for at være tilnærmelsesvis ensartet. Der er næsten 100 000 vandforsyningsområder
i EU. I direktivet skelnes der mellem store og små vandforsyninger[9].
Mindstekravene til vandkvaliteten er de samme for store og små vandforsyninger.
Overvågningskravene er imidlertid forskellige, og medlemsstaterne er ikke
forpligtet til at indberette om de små vandforsyninger. Omkring 65 mio.
mennesker får vand fra små vandforsyninger. "Forsyning"
i direktivets forstand betyder ikke "adgang" til det offentlige
vandforsyningsnet[10].
Eurostat har indsamlet data om "befolkning tilsluttet offentlig
vandforsyning"[11],
se tabel 1 til sidst i rapporten. Da indberetningen er frivillig, er der huller
i data i denne indsamling, og det er ikke muligt at udregne samlede mængder
eller gennemsnit for EU.
Råvandskilder
Vandforsyningen
i EU stammer primært fra grundvand og overfladevand, herunder kunstige
reservoirer. Der er stor forskel på vandkilderne i de forskellige
medlemsstater. Oversigter findes i tidligere rapporter[12]
og indsamles af Eurostat[13].
Der er store forskelle i de procentuelle andele mellem store og små
forsyninger, idet andelen af grundvandskilder er langt større for små
forsyninger (84 %). Forurening
af grundvandet, især med stoffer, som er vanskelige at påvise, f.eks. pesticider,
og forurening af overfladevand, som i stigende omfang påvirkes af
klimaforandringen (oversvømmelser, ekstremt regnvejr, overløb i forbindelse med
regn osv.) kan skabe problemer, som overføres til drikkevandet. En koordineret
overvågning af grundvand og drikkevand ville sammen med tilpasninger til
klimaforandringen og afhjælpende foranstaltninger bidrage til at gøre
drikkevand sikrere.
2.2.
Drikkevandskvaliteten
Drikkevandsdirektivet
fastsætter mindstekrav til drikkevandets kvalitet for at gøre det sikkert for
mennesker at drikke. Direktivet udpeger mikrobiologiske og kemiske parametre,
som kan udgøre en risiko for menneskers sundhed, hvis koncentrationerne
overskrider visse grænseværdier. For hvert af disse parametre fastsætter
direktivet maksimumsgrænseværdier, som skal overholdes. Foruden de
mikrobiologiske og kemiske parameterværdier fastlægger direktivet
indikatorparametre med henblik på at indikere en eventuel sundhedsfare, som
kræver udbedrende foranstaltninger, hvis yderligere undersøgelser viser, at
dette er nødvendigt af hensyn til sundhedsbeskyttelsen; De indberettede
data for disse parametre viser, at drikkevandskvaliteten i EU generelt er meget
god. Den generelle tendens er altså positiv. For de store vandforsyningers
vedkommende opfylder langt de fleste medlemsstater de mikrobiologiske og
kemiske parametre med 99-100 %. For de få medlemsstaters vedkommende, som
har en opfyldelsesgrad på under 99 %, vil der være behov for en styrket
indsats for at sikre, at alle borgere, som forsynes fra de pågældende store
vandforsyninger, trygt kan anvende drikkevandet. Figur 1: Kort
oversigt – opfyldelsesgrad for mikrobiologiske og kemiske parametre i
medlemsstaterne Detaljerede tal
findes i tabel 1 sidst i rapporten. For de
små vandforsyningers vedkommende er billedet mere broget. Der kan konstateres
lavere opfyldelsesgrader for de mikrobiologiske parametre, idet kun tre
medlemsstater opnår opfyldelsesgrader på 99-100 %. En analyse af
opfyldelsesgraden for de mikrobiologiske parametre viser, at opfyldelsen er
markant lavere for små end for store vandforsyninger. Figur 2:
Opfyldelsesgrad for mikrobiologi, antal medlemsstater For de
kemiske parametre for små vandforsyninger kan der konstateres en høj
opfyldelsesgrad, som svarer til opfyldelsesgraden for store vandforsyninger. I
nogle forsyningsområder blev der indberettet problemer i forbindelse med
nitrat, nitrit og arsenik og i mindre grad bor og fluorid. Eksempelvis blev der
i 2010 fundet over 1 000 små vandforsyninger med
nitratkoncentrationer, som oversteg de fastsatte niveauer (se tabel 1 sidst i
rapporten). Opfyldelsesgraden for indikatorparametre viser, at de små
vandforsyninger generelt klarer sig dårlige end de store. Vurderingen
af de indberettede data for små vandforsyninger viser, at nogle medlemsstater
har svært ved at forvalte forsyningerne sikkert. Dette kunne potentielt berøre
mellem 11,5 og 15,5 mio. mennesker. Det ville imidlertid kræve flere
oplysninger og en detaljeret vurdering af forvaltningen af disse små
vandforsyninger at foretage et skøn over den konkrete risiko for de berørte
borgeres sundhed. Også i
det syvende miljøhandlingsprogram[14]
blev der udtrykt bekymring over små vandforsyninger, og der opfordres til en
styrket indsats for at gennemføre direktivet, navnlig for små
drikkevandsforsyninger. Som et
første skridt har Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne udarbejdet
et handlingsrammedokument med en beskrivelse af bedste praksis for
gennemførelse af risikovurderinger for små vandforsyninger, og som snart vil
være tilgængeligt på GD Miljøs hjemmeside[15]. Da dette
problem berører millioner af EU-borgere, bør der gøres en ekstra indsats for at
forbedre forsyningen med vand af høj kvalitet, især i fjerntliggende områder og
landdistrikter. Data fra
medlemsstaterne viser, at medlemsstaterne generelt træffer korrigerende
foranstaltninger inden for en rimelig responstid, når der sker hændelser og
manglende opfyldelse af kvalitetsstandarderne. I forbindelse med de
mikrobiologiske parametre omfattede foranstaltningerne en forbedring af
behandlingen og af rensningen af de forurenede komponenter i det offentlige
distributionssystem. For de kemiske parametres vedkommende har man taget fat på
manglerne gennem bedre landbrugspraksis, behandling af vandet, skift af
vandkilde og oplysninger til offentligheden.
2.3.
Kontrol og oplysning
I
henhold til direktivet skal medlemsstaterne sikre regelmæssig kontrol af
drikkevandskvaliteten. Der er imidlertid forskel på kontrolmetoderne i de
forskellige medlemsstater og endda i de forskellige vandforsyningsområder i de
enkelte medlemsstater, hvilket fører til forskelle i kontroldataenes niveau og
tilgængelighed. Dette betyder ikke nødvendigvis, at man ikke lever op til
kravene, idet direktivet giver mulighed for at tilpassekontrolprogrammer efter
det enkelte vandforsyningsområdes særlige karakteristika. Det fremgår
imidlertid af analysen, at der er behov for at revidere og i højere grad
strømline de nuværende kontrolmodeller og især tage hensyn til WHO's model for
risikovurdering og risikoforvaltning vedrørende vandsikkerhed[16]. Med
henblik på at forbedre medlemsstaternes kontrol og resultater arbejder
Kommissionen på en såkaldt "struktureret gennemførelses- og
oplysningsramme" ("Structured Implementation and Information
Framework" (SIIF)), hvormed der skal indføres systemer på nationalt niveau
til aktiv formidling af oplysning om, hvordan EU's miljølovgivning bliver
gennemført. Disse oplysninger samles derefter, så der dannes et overblik over
hele EU. Direktivets krav om, at forbrugerne skal have adgang til ajourførte
oplysninger om drikkevandskvaliteten, kunne også knyttes til en sådan oplysningsramme
og forbedres i denne forbindelse. Drikkevandsoplysninger kunne også i højere
grad forbindes med det europæiske vandoplysningssystem WISE, der omfatter en
bred vifte af data og oplysninger, som indsamles af EU's institutioner.
2.4.
Dispensationer
Direktivet
tillader dispensationer fra kvalitetsstandarderne for drikkevand under meget
strenge betingelser og for en begrænset periode. Sådanne dispensationer må ikke
indebære en potentiel fare for sundheden og må kun indføres, såfremt
drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen
anden rimelig måde. En dispensation må ikke gælde længere end tre år. Hvis
medlemsstaterne imidlertid mener, at der er behov for en længere
dispensationsperiode, kan de give endnu en dispensation for en periode på højst
tre år og skal sende en begrundelse for deres beslutning om den anden
dispensation til Kommissionen. Under særlige omstændigheder kan medlemsstaterne
sende Kommissionen en ansøgning om en tredje dispensation. Kommissionen vil i så
fald omhyggeligt vurdere ansøgningen og kan enten afslå den eller tillade
dispensationen for en periode på højst tre år. Kommissionen har
indtil dato givet tilladelse til en række tredjegangsdispensationer på tre år
til Tjekkiet, Italien, Ungarn og Tyskland. Dispensationerne omhandlede især
parametrene nitrat og nitrit, fluorid, bor, arsenik og nikkel. Den har givet
afslag på en ansøgning om dispensation, fra Estland. Yderligere oplysninger
findes på GD Miljøs websted[17].
Kommissionen er i øjeblikket i færd med at undersøge egnede metoder til at
sikre, at relaterede beslutninger gennemføres korrekt. Dispensationer
og andre mulige undtagelser under særlige omstændigheder kan udgøre en trussel
for en konsekvent gennemførelse af direktivet i hele EU, hvis de ikke anvendes
med forsigtighed. Kommissionen er af den opfattelse, at den nuværende
dispensationsordning har givet medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at sikre,
at kvalitetsstandarderne for drikkevand bliver opfyldt. Det er Kommissionens
opfattelse, at der ikke bør gives nye dispensationer fra kvalitetsstandarderne
for drikkevand for eksisterende vandforsyninger undtagen i tilfælde af nye,
uforudsete forureningskilder, eller fordi der indføres standarder for nye
parametre eller strengere kvalitetsstandarder for eksisterende parametre. For
nye vandforsyninger kan der eventuelt dispenseres på strenge betingelser, hvis
forureningskilderne kan afhjælpes inden for en acceptabel tidsfrist, og hvis
der ikke er andre alternativer til den nye forsyning.
2.5.
Udfordringer
EU's
drikkevandspolitik har ført til, at der gennem de seneste årtier er udviklet en
meget høj drikkevandskvalitet i hele EU. Hvis disse høje kvalitetsstandarder
skal opretholdes og de resterende specifikke udfordringer løses, er der
imidlertid behov for en yderligere tilpasning af den EU-retlige ramme. Små
vandforsyninger er væsensforskellige fra større vandforsyninger. De er små i
størrelse og ligger ofte i landdistrikter og fjerntliggende områder, og det er
derfor nødvendigt, at forvaltningen af dem tager udgangspunkt i de særlige
forhold i disse områder. Drikkevandsdirektivet fokuserer i sin nuværende form
primært på de store vandforsyninger. En tilføjelse af særlige bestemmelser for
små vandforsyninger, herunder en indberetningspligt, ville bidrage til at sikre
en effektiv og risikobaseret forvaltning af små vandforsyninger og give
mulighed for en bedre kortlægning af drikkevandsforsyningen i små
forsyningsområder. Dette ville bidrage til at øge adgangen til sikkert
drikkevand, især i fjerntliggende områder, ligesom det ville øge befolkningens
og interessenters adgang til oplysninger om drikkevandets kvalitet. Det kan blive
nødvendigt at tilpasse den nuværende liste over parametre og de tilhørende
parameterværdier samt kontrol- og analysekravene i lyset af de risici, som er
knyttet til nye forurenende stoffer, og den videnskabelige og teknologiske
udvikling. Det kan være nødvendigt at udvide denne liste til at omfatte nye
forurenende stoffer som f.eks. visse produkter, der anvendes i landbruget eller
industrien, herunder lægemidler. Kontrolmetoderne og specifikationerne for
analysen af parametrene bør tage højde for de seneste metoder og teknikker,
herunder risikobaserede tilgange, så kvalitetskontrollen kan udføres så
effektivt og omkostningseffektivt som muligt, både hvad angår
behandlingsprocesser i behandlingsanlægget og distributionsnettet frem til og
inklusive hanen. EU-rammen bør vurderes i forhold til WHO's retningslinjer for
dette område. Der kan også være behov for en særlig indsats for at mindske
lækager i distributionsnettene. I omkring halvdelen af medlemsstaterne går over
20 % af det rene drikkevand tabt i distributionsnettet, før det når frem
til forbrugernes vandhaner, og for nogle medlemsstaters vedkommende er denne
andel helt oppe på 60 %. Det er vigtigt,
at offentligheden har adgang til oplysninger om drikkevandets kvalitet. Sådanne
oplysninger tilbydes ofte på nationale hjemmesider, men de er i mange tilfælde
ikke ajourført og er vanskelige at forstå. De fleste medlemsstater anvender ikke
omfattende kort eller andre offentlige ressourcer. Det nuværende
indberetningssystem giver ikke Kommissionen egnede og rettidige oplysninger til
at udarbejde en tilbundsgående samlet fremstilling af udviklingen i
drikkevandskvaliteten i EU. Dermed er det vanskeligt for Kommissionen at give
Rådet, Europa-Parlamentet og offentligheden opdaterede og regelmæssige
EU-dækkende oplysninger om drikkevandspolitikken og -kvaliteten. Desuden
indsamles, behandles og indberettes data på forskellige måder i forskellige
dele af EU, og dette gør det vanskeligt at sammenligne situationen i
forskellige medlemsstater med hensyn til deres resultater og opfyldelse af
direktivets krav. Et revideret eller nyt indberetningskoncept kunne lette en
gennemsigtig udbredelse og forvaltning af data på såvel nationalt plan som
EU-plan. På samme måde ville en benchmarking af drikkevandskvaliteten gøre det
lettere at fortolke og visualisere drikkevandskvaliteten i hele EU og at
foretage en bedre sammenligning af vandkvaliteten og udviklingen i
medlemsstaterne.
3.
Konklusioner
Analysen bekræfter, at drikkevandsdirektivet har bidraget til
drikkevand af høj kvalitet i hele EU, som det fremgår af den høje
opfyldelsesgrad for drikkevandsdirektivets kvalitetsstandarder. Selv om håndhævelsen er tilfredsstillende, og der er gjort
fremskridt på mange områder, er der identificeret følgende problemer og
udfordringer:
Forsyningen
af vand af høj kvalitet bør forbedres, navnlig i
fjerntliggende områder og i landdistrikter. Små
vandforsyninger i disse områder kræver særlige risikobaserede
forvaltningsmodeller, og drikkevandsdirektivets rolle i denne forbindelse
bør undersøges.
Risikobaserede
modeller
for forvaltningen af store vandforsyninger ville åbne mulighed for en mere
omkostningseffektiv kontrol og parameteranalyse i forbindelse med
identificerede risici og give bedre garantier for beskyttelsen af
sundheden. Kontrol- og analysemetoderne bør afspejle
den nyeste videnskabelige og teknologiske udvikling.
Der bør
tages højde for nye videnskabelige oplysninger om kemiske og andre
parametre i forbindelse med listen over parametre for drikkevand i
overensstemmelse med den igangværende revision af WHO's retningslinjer for
drikkevand, herunder nye forurenende stoffer.
Moderne
informationsteknologi og lettere adgang til miljøoplysninger bør
anvendes til at give mere opdaterede oplysninger til forbrugerne og til at
undersøge, hvordan forskellige kontroldata kan knyttes til indberetningen
og forbrugeroplysninger.
Tidsfristerne
for gennemførelsen og dispensationsmekanismerne er forældede og kunne
trænge til en
generel opdatering og overhaling.
En EU-dækkende offentlig høring vil være første skridt mod en mere
dybtgående vurdering af de nævnte udfordringer og af, hvordan de bedst kan
tackles. Den vil muligvis også afdække andre problemer, som skal løses for at
sikre og yderligere forbedre den høje kvalitetsstandard for drikkevandet i hele
EU. Faktablad
– Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet (98/83/EF) i 2010 Antal vandforsyningsområder · 96 388 vandforsyningsområder i EU, som dækker en befolkning på ca. 474 mio. mennesker · 11 233 store vandforsyninger betjener 317 mio. mennesker · 85 559 små vandforsyninger betjener 65 mio. mennesker (baseret på frivillig undersøgelse) Drikkevandskvaliteten – store vandforsyninger Til brug for denne rapport blev parameterværdierne anset for opfyldt, hvis over 99 %[18] af analyserne opfyldte kravene. Mikrobiologiske parametre Alle medlemsstaternes store vandforsyninger viser opfyldelsesgrader på over 95 %, og 23 medlemsstater opnåede fuld opfyldelse (99-100%). Kun BG, CY, HU og LV nåede ikke op på disse høje niveauer. Kemiske parametre Opfyldelsesgraden var høj, men dog lidt lavere end for de mikrobiologiske parametre. Alle medlemsstaterne indberettede opfyldelsesgrader på over 90 % med undtagelse af tre medlemsstater, nemlig HU (parameter arsenik), IE (parameter trihalomethaner[19]) og LT (parameter fluorider). Indikatorparametre Syv medlemsstater opnåede maksimale resultater (99-100 %), mens resultaterne i 10 medlemsstater lå over 95 %. De resterende 10 medlemsstater opnåede resultater på 90-95 %. DK (colibakterier), HU (ammonium), LV (sulfat) og MT (chlorid og natrium) havde resultater under 90 % for disse parametre. Drikkevandskvaliteten – små vandforsyninger Mikrobiologiske parametre Opfyldelsesgraden var lavere end for store vandforsyninger, idet der kun blev indberettet opfyldelsesgrader på over 99 % for tre medlemsstater (EE, MT, SE). I 14 medlemsstater opfyldte 95-99 % af prøverne kravene, i fire medlemsstater var det 90-95 % (BG, CY, IT, UK), og i seks medlemsstater under 90 % (DK, EL, LT, PL, RO, SI). Kemiske parametre De små vandforsyningers opfyldelse svarede til de stores. Indikatorparametre Eventuel manglende opfyldelse skyldtes colibakterier, clostridium perfringens, jern, mangan, ammonium og pH. Mange medlemsstater opnåede resultater på over 95 %, men der var markante problemer i nogle medlemsstater. Tabel
1: Overblik data pr. medlemsland (VFO = vandforsyningsområde) MS || Antal store VFO || Antal små VFO || Befolkning tilsluttet offentlig vandforsyning (år) Kilde Eurostat || Mikrobiologi Prøveopfyldelse % || Kemikalier Store (figur 1) || Små || Store: Prøveopfyldelse % (figur 1, (x) i figur 1 sat til = 90 %) || Små: Eksempel: Nitrat, antal VFO, som ikke opfylder kravene AT || 260 || 4570 || 95,05 (2008) || 99-100 % || 95-99 % || 99-100 % || 20 BE || 225 || 522 || 99,9 (2009) || 99-100 % || 95-99 % || 99-100 % || 3 BG || 196 || 2226 || 99,2 (2011) || 95-99 % || 90-95 % || 95-99 % || 349 CY || 20 || 268 || 100 (2011) || 95-99 % || 90-95 % || 95-99 % || 1 CZ || 283 || 3870 || 93,5 (2010) || 99-100 % || 95-99 % || 99-100 % || ? DE || 2283 || 5873 || 99,3 (2010) || 99-100 % || 95-99 % || 95-99 % || 12 DK || 252 || 2071 || 97 (2002) || 99-100 % || < 90 % || 90-95 % || 4 EE || 25 || 1115 || 80 (2009) || 99-100 % || 99-100 % || 90-95 % || - EL || 177 || 713 || 94 (2007) || 99-100 % || < 90 % || 95-99 % || 20 ES || 928 || 7907 || 100 (2010) || 99-100 % || 95-99 % || 95-99 % || - FI || 158 || 697 || 91 (2011) || 99-100 % || 95-99 % || 99-100 % || FR || 2487 || 18363 || 99,4 (2001) || 99-100 % || 95-99 % || 95-99 % || 381 HU || 275 || 2731 || 100 (2011) || 95-99 % || 95-99 % || < 90 % (x) || 10 IE || 241 || 1920 || 85 (2007) || 99-100 % || 95-99 % || < 90 % (x) || 9 IT || 1046 || 3977 || - || 99-100 % || 90-95 % || 95-99 % || 6 LT || 65 || 1734 || 75 (2011) || 99-100 % || < 90 % || < 90 % (x) || 1 LU || 43 || 154 || 99,9 (2011) || 99-100 % || 95-99 % || 99-100 % || 1 LV || 29 || 1145 || - || 95-99 % || 95-99 % || 99-100 % || MT || 12 || 7 || 100 (2011) || 99-100 % || 99-100 % || 99-100 % || NL || 209 || 250 || 100 (2010) || 99-100 % || 95-99 % || 99-100 % || - PL || 970 || 8839 || 87,6 (2011) || 99-100 % || < 90 % || 95-99 % || - PT || 362 || 3176 || 96,9 (2009) || 99-100 % || 95-99 % || 95-99 % || 28 RO || 310 || 5398 || 56,5 (2011) || 99-100 % || < 90 % || 95-99 % || 133 SE || 182 || 1486 || 87 (2010) || 99-100 % || 99-100 % || 99-100 % || - SI || 78 || 899 || - || 99-100 % || < 90 % || 95-99 % || 4 SK || 95 || 957 || 86,9 (2011) || 99-100 % || 95-99 % || 99-100 % || 11 UK || 22 || 4691 || - || 99-100 % || 90-95 % || 99-100 % || 109 [1] http://www.who.int/water_sanitation_health/wsh0404summary/en/ [2] EUROSTAT (2013). [3] Direktiv 98/83/EF, EFT L 330 af 5.12.1998. [4] http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_344_en.pdf. [5] Meddelelse
som svar på det europæiske borgerinitiativ (ECI) "Vand og kloakering er
en menneskeret! Vand er et offentligt gode, ikke en vare!" KOM(2014)
177 af 19.3.2014: http://ec.europa.eu/citizens-initiative/public/initiatives/finalised/answered. [6] Rådets
direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af
5.12.1998, s. 32). [7] Indberettede oplysninger i henhold til drikkevandsdirektivets
artikel 13 for referenceperioden 2008-2010 og frivilligt indberettede data for
små vandforsyninger, for hvilke direktivet ikke kræver indberetning. [8] http://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/reporting_en.html; https://circabc.europa.eu/faces/jsp/extension/wai/navigation/container.jsp. [9] Store
vandforsyningsområder er individuelle vandforsyninger, der i gennemsnit leverer
mere end 1 000 m3 pr. dag, eller som forsyner mere end 5 000
personer; små vandforsyningsområder er vandforsyningsområder, der i gennemsnit
leverer under1 000 m3 pr. dag, eller som forsyner under 5 000
personer. [10] Ifølge
traktaten, artikel 345 TEUF, skal EU være neutral, for så vidt angår de
ejendomsretlige forhold for vand. Den fysiske ret til "adgang" til vand
behandles derfor ikke her. [11] http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=env_wat_pop&lang=en. [12] https://circabc.europa.eu/sd/a/b580866d-8eb7-4937-9a97-d3d3485d046e/2005-2007%20SynthesisReport.pdf. [13] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Water_statistics. [14] Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 1386/2013. [15] http://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/small_supplies_en.html. [16] http://www.euro.who.int/en/health-topics/environment-and-health/water-and-sanitation/country-work/ensuring-drinking-water-safety-through-water-safety-plans. [17] http://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/derogations_en.html, og på CIRCABC. [18] En
fejlmargen på 1 % er acceptabel som følge af de usikkerheder og hændelser,
der opstår (f.eks. prøve- og analysefejl); desuden anføres
opfyldelsesgraderne i intervaller, fordi der som oftest er tale om
tidsbegrænsede overskridelser. Resultaterne er ikke helt sammenlignelige, fordi
der er forskel på prøve- og kontrolmetoderne, og fordi der mangler
standardiserede modeller, men dataene giver et godt overblik over situationen i
EU. [19] For det kemiske parameter trihalomethaner i alt tillod direktivet
frem til december 2008 en afvigelse fra grænseværdien i bilag I, del B (op til
150 mikrogram/l fra 100 mikrogram/l).