19.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 458/43

Ordfører:

Stefano PALMIERI

Medordfører:

Ana BONTEA

1.1

ser sort arbejde som et problem, der vedrører alle medlemsstater — omend i forskelligt omfang — og undergraver de europæiske idealer om lovlighed, sikkerhed, solidaritet, social og skattemæssig retfærdighed, fri markedskonkurrence og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU;

1.2

mener, at bekæmpelsen af sort arbejde, dvs. arbejde, som ikke er registreret, gennem passende forebyggelses-, kontrol- og bekæmpelsesforanstaltninger er et vigtigt strategisk valg, hvis vi skal få sort arbejde frem i lyset og booste konkurrenceevnen i Den Europæiske Unions (EU) økonomiske og sociale system, i overensstemmelse med de fastsatte prioriteter og retningslinjer i Europa 2020-strategien;

1.3

bifalder forslaget om at oprette en europæisk platform for at forbedre samarbejdet om at bekæmpe sort arbejde. Det er et forslag, som hænger sammen med de forskellige erklæringer, hvori Europa-Parlamentet, Rådet og også EØSU i løbet af de seneste år har gentaget behovet for at gennemføre en EU-koordineret strategi for jobskabelse, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og øget samarbejde om bekæmpelse af sort arbejde, og udfylder dermed et tomrum i EU, idet sort arbejde frem til nu er blevet håndteret på en asymmetrisk og mangelfuldt koordineret måde;

1.4

ser positivt på forslaget om at gøre deltagelse i platformen obligatorisk for alle medlemsstaterne, og mener, at en fælles, koordineret deltagelse af alle EU-landene vil gøre det muligt at håndtere de grænseoverskridende aspekter af sort arbejde og problemerne i forbindelse med arbejdstagere fra tredjelande, som arbejder i undergrundsøkonomien og ikke har nogen opholdstilladelse;

1.5

erkender, at sort arbejde og uretmæssigt angivet selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs. proformaselvstændighed, er to særskilte begreber, men mener alligevel, at det er korrekt at lade proformaselvstændighed være en af de former for sort arbejde, som platformen skal forebygge, afskrække fra og bekæmpe på grund af fænomenets negative følgevirkninger: i) for arbejdstagernes rettigheder og sikkerhed; ii) for de normale konkurrencevilkår på markederne; iii) for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU;

1.5.1

håber, at platformens arbejde — i overensstemmelse med national lovgivning og praksis — vil gøre det muligt på baggrund af en vurdering af medlemsstaternes erfaringer og ud fra definitionen af proformaselvstændighed at nå frem til en effektiv strategi for bekæmpelse af dette fænomen;

1.6

mener, selvom det fuldt ud er enigt i platformens kommissorium og opgaver, at dens mandat kan udvides til at omfatte udarbejdelse af anbefalinger til lovgivning på både EU- og medlemsstatsniveau, som skal sikre gennemførelse af en mere effektiv strategi (f.eks. forslag til et mere omfattende grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedrørende kontrol og bekæmpelse);

1.7

mener, at det skal være obligatorisk for medlemsstaterne ved udpegelsen af deres nationale kontaktpunkt at inddrage arbejdsmarkedets parter og indbyde civilsamfundets organisationer, der takket være deres specifikke viden om sort arbejde giver en reel merværdi til strategien for bekæmpelse af fænomenet;

1.7.1

finder det hensigtsmæssigt, at møderne i den europæiske platform forberedes ordentligt ved hjælp af forberedende møder og informationsmøder, som muliggør udbredelse af resultaterne af platformens arbejde (og derved sikrer fuld gennemsigtighed af platformens aktiviteter);

1.8

mener, at forebyggelses- og afskrækkelsesindsatsen bør kombinere forskellige instrumenter og supplere tilsyn og sanktioner med tiltag til intelligent lovgivning med henblik på at sikre stabile og forudsigelige lovrammer. Man bør nedbringe omkostningerne til håndhævelse af lovgivningen, undgå overdreven skat på arbejde, anvende effektive metoder for at opmuntre arbejdsgiverne til at erklære det udførte arbejde og indrette sig efter loven, bl.a. gennem skatteincitamenter og forenklede systemer til indbetaling af skat og sociale bidrag, og indføre skattebegunstigelser for at tilskynde undergrundsøkonomien til at komme frem i lyset;

1.9

har inden for rammerne af EU's strategi for bekæmpelse af sort arbejde gennem de seneste år konstant arbejdet for at fremme og tilskynde til udveksling af instrumenter, politikker og god praksis for bekæmpelse af undergrundsøkonomien ved at sætte ind over for de økonomiske, kulturelle og sociale faktorer. Når platformen skal gennemføres, forventer EØSU derfor en officiel anerkendelse af den rolle, udvalget har spillet, og en plads blandt platformens observatører;

1.10

mener i forbindelse med oplysningsarbejdet over for offentligheden, at civilsamfundets kapacitet til at deltage skal styrkes, navnlig gennem en fælles indsats fra EØSU's og de nationale økonomiske og sociale råds side som led i det arbejde, der udføres af styringsgruppen for Europa 2020-strategien og af EØSU's øvrige organer;

1.11

ser gerne, at man inden for platformen anerkender den rolle, som følgende organer vil kunne spille:

1.12

mener, at det vil være hensigtsmæssigt at udstyre platformen med en overvågnings- og evalueringsmekanisme ved hjælp af et system med ad hoc-indikatorer og vurderingseksperter, som er uafhængige af Kommissionen.

2.1

I Den Europæiske Union defineres sort arbejde som »enhver lønnet aktivitet, som i sig selv er lovlig, men som ikke registreres hos de offentlige myndigheder, under behørig hensyntagen til forskellene i medlemsstaternes retssystem« (1). Definitionen omfatter også uretmæssigt angivet arbejde eller proformaselvstændighed, som forekommer, når en arbejdstager formelt er anført som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til en tjenesteydelseskontrakt, men reelt udfører arbejde, som efter national lov og praksis kategoriserer vedkommende som lønmodtager (2).

2.2

Sort arbejde og proformaselvstændighed er forskellige aspekter af et fænomen, som har negative følgevirkninger for arbejdstagernes rettigheder og sikkerhed, de normale konkurrencevilkår på det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Derfor giver det absolut god mening at lade proformaselvstændighed være en af de former for sort arbejde, som platformen skal bekæmpe, da der er tale om en omgåelse af reglerne, som breder sig i takt med forskydningen af undergrundsøkonomien hen imod servicesektoren, og som berøver arbejdstagerne for rettigheder og sikkerhed på samme måde som sort arbejde (3).

2.2.1

Som EØSU allerede har påpeget (4), findes der i øjeblikket ingen entydig EU-definition af selvstændig erhvervsvirksomhed, og de enkelte kompetente myndigheder anvender derfor deres egen nationale lovgivning, hvilket vanskeliggør gennemførelsen af en strategi for bekæmpelse af proformaselvstændighed på EU-niveau, især når det gælder arbejde på tværs af grænser.

2.2.2

På denne baggrund har EØSU allerede opfordret til at foretage en vurdering af de opnåede erfaringer i medlemsstaterne for at drage en række konklusioner og udarbejde anbefalinger med henblik på en effektiv strategi for bekæmpelse af proformaselvstændighed eller uretmæssigt angivet arbejde. I sin udtalelse »Misbrug af statussen som selvstændig erhvervsdrivende« (5) fremhævede EØSU behovet for at indføre en pålidelig lovgivning ud fra en definition af falsk selvstændig erhvervsvirksomhed, som kan beskytte reelle selvstændige og mikrovirksomheder mod illoyal konkurrence på markederne.

2.2.2.1

Dette synspunkt er i tråd med EU-Domstolens afgørelser, hvori den nok understreger medlemsstaternes beføjelse til at udarbejde en definition på arbejdstager og selvstændig erhvervsdrivende, men for at sikre markedernes normale funktionsmåde og arbejdskraftens frie bevægelighed giver retningslinjer for en principiel definition ved hjælp af standarder med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af bestemmelserne i traktaterne (6).

2.2.2.2

Det er EØSU's opfattelse, at den socioøkonomiske rolle, som selvstændig erhvervsvirksomhed spiller, dermed i højere grad vil blive anerkendt, da det kun er de reelt selvstændige erhvervsdrivende, der omfattes af kategorien. Det vil sikre respekt for den legitime status som selvstændig erhvervsdrivende for enhver, som frit vælger at drive virksomhed for egen regning. I den henseende begrænser EØSU sig til at rådgive medlemsstaterne ved at foreslå modeller for bedste praksis.

2.3

Sort og uretmæssigt angivet arbejde er et facetteret og komplekst fænomen, som omfatter mange forskellige grupper: ansatte, der står uden social sikring eller uden kontrakt, eller som bliver aflønnet delvist med kontanter, familiemedhjælpere, arbejdstagere, som ikke opgiver deres andet job, selvstændige, som vælger ikke at lade sig registrere, proformaselvstændige, indvandrere uden opholdstilladelse, som udfører sort arbejde, og arbejdstagere i tredjelande, der er underleverandører til EU-lande, men som ikke har minimumsstandarder for anstændigt arbejde (7). Denne mangfoldighed gør det vanskeligt at gribe ind over for sort arbejde og kræver specifikke strategier.

2.4

Sort arbejde er et problem, som vedrører alle medlemsstater og strider imod de europæiske idealer om lovlighed, sikkerhed, solidaritet, social og skattemæssig retfærdighed, fri markedskonkurrence og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.

2.4.1

Grunden til, at der for alvor må gribes ind over for sort arbejde, er de mange indvirkninger det har på både virksomheder, arbejdstagere og det offentlige budget:

2.4.2

I øjeblikket forekommer sort arbejde i hele EU, og omfanget varierer i de forskellige sektorer: landbrug, byggeri, håndværksvirksomhed (tekstiler, beklædning, fodtøj mv.), detailhandel, hotel- og restaurationsbranchen, vedligeholdelse og reparation, omsorgsydelser og hjemmeservice (8).

2.5

Skøn over omfanget af sort arbejde varierer betydeligt, og den statistiske kvantificering af fænomenet på EU-niveau er meget kompliceret. De tilgængelige resultater, også af de seneste undersøgelser (9), viser tydeligt disse vanskeligheder. Det giver sig selv, at denne uklarhed har direkte indvirkninger på evnen til at iværksætte effektive foranstaltninger og nødvendiggør tiltag, der specifikt er rettet mod de forskellige sektorer.

2.5.1

I en af de seneste undersøgelser fra Eurofound angav 18,6 % af de adspurgte i EU-27, at de havde udført sort arbejde i 2008 (10). Heraf var 31,3 % lønmodtagere, hvis løn delvist bestod af kontanter, der ikke blev angivet af arbejdsgiveren (som regel en fjerdedel af lønsedlen), 14,4 % var lønmodtagere, der udelukkende udførte sort arbejde, 14,4 % var selvstændige erhvervsdrivende, der udførte sort arbejde, mens 39,7 % var personer, der mod kontanter udførte tjenesteydelser for familie, bekendte, venner osv. I henhold til den seneste undersøgelse fra Eurobarometer (11) fra 2013 (12) indrømmer kun 4 % af de adspurgte, at de har udført sort arbejde. 11 % indrømmer imidlertid, at de inden for det år har indkøbt varer eller tjenesteydelser, hvor de havde god grund til at tro, at disse var forbundet med sort arbejde. Der kan konstateres betydelige variationer på tværs af EU-landene (13).

2.5.2

For nuværende er der ingen klare oplysninger om tendenserne inden for sort arbejde under krisen. Der er risiko for, at sort arbejde vil blive mere udtalt i de sektorer og beskæftigelsesgrupper, hvor det allerede er konstateret, og brede sig til andre (f.eks. som følge af udviklingen af informations- og kommunikationsteknologierne) (14).

2.6

Globaliseringen og de sociodemografiske ændringer er også med til at give undergrundsøkonomi og sort arbejde mere spillerum, hvorfor bekæmpelsespolitikkerne skal udvikles løbende. I den forbindelse står det klart, at indsatskapaciteten i de enkelte lande er begrænset. Dette er især tydeligt, hvad angår de grænseoverskridende aspekter af sort arbejde.

2.7

Papirløse indvandreres deltagelse i sort arbejde er et alvorligt problem, der skal håndteres som led i den overordnede strategi for bekæmpelse af ureglementeret indvandring. For mange indvandrere uden opholdstilladelse er sort arbejde en nødvendig overlevelsesstrategi. Desuden kan sort arbejde virke som en magnet for ureglementeret indvandring.

3.1

Afgørelsen om at oprette en europæisk platform er resultatet af en lang erkendelsesproces om fænomenets alvor og et grundigt forarbejde udført af de vigtigste EU-institutioner (15).

3.2

Forslaget om at gøre deltagelse i platformen obligatorisk for alle medlemsstaterne er et tidssvarende forslag fra EU, da sort arbejde i dag er et problem, der vedrører alle medlemsstaterne, og selvom omfanget varierer, er der stadig en række fællestræk.

3.2.1

Vigtigheden af at indføre denne form for samarbejde mellem medlemsstaterne underbygges derudover af behovet for at sikre overholdelse og beskyttelse af de europæiske idealer om solidaritet og social retfærdighed, af den frie markedskonkurrence og af de grundlæggende principper om arbejdstagernes frie bevægelighed i EU såvel som af spørgsmålene i forbindelse med de grænseoverskridende aspekter af sort arbejde og udfordringerne i tilknytning til arbejdskraftens mobilitet.

3.2.2

Oprettelsen af en platform skal sikre større koordination mellem de forskellige udvalg og arbejdsgrupper, som findes i medlemsstaterne, for derigennem at udfylde et tomrum i EU, hvor sort arbejde hidtil er blevet håndteret på en asymmetrisk og mangelfuldt koordineret måde.

3.2.3

En fælles, koordineret deltagelse fra alle EU-lande er afgørende for at forstærke indsatsen for at bekæmpe de forskellige former for uformel beskæftigelse (herunder proformaselvstændighed) og for at tage fat på de grænseoverskridende aspekter og problemerne med sort arbejde udført af arbejdstagere fra lande uden for EU uden opholdstilladelse.

3.3

Det må vurderes positivt, at forslaget til den europæiske platform fuldt ud overholder EU's nærheds- og proportionalitetsprincipper, og sådan bør det også være fremover.

3.3.1

Foranstaltningerne med henblik på at forebygge og afskrække fra sort arbejde er stadigt medlemsstaternes domæne. De ikkestrafferetlige (administrative og ikkeadministrative) og strafferetlige sanktioner fastsættes på grundlag af lovlighedsprincippet og under overholdelse af de procedurer og retsregler, som er gældende i hver enkelt medlemsstat.

3.4

Bekæmpelsen af sort arbejde repræsenterer et afgørende strategisk valg for EU. Via en sådan strategi er det muligt at få sort arbejde frem i lyset — en vigtig faktor for økonomisk vækst — med det mål at styrke konkurrenceevnen i EU's økonomiske og sociale system i overensstemmelse med retningslinjerne i Europa 2020-strategien.

3.5

Foranstaltningerne til forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde bør tage sigte mod de reelle årsager til dette fænomen og nødvendigheden af at kombinere instrumenter til bekæmpelse af sort arbejde — ved hjælp af tilsyn og sanktioner til imødegåelse af uretmæssig, urimelig og ikke-registreret handels- eller forretningspraksis — med tiltag til intelligent lovgivning for at sikre stabile og forudsigelige lovrammer.

3.5.1

Der bør etableres vilkår, som er gunstige for virksomhederne og arbejdstagerne gennem nedbringelse af omkostningerne til håndhævelse af lovgivningen, revision og forenkling af de administrative og skattemæssige procedurer og forbedring af lovgivningen om arbejdsforhold og sikkerhed på arbejdspladsen, om sæson- og løsarbejde og om de nye former for beskæftigelse.

3.5.2

Skattebegunstigelsespolitikker kan spille en stor rolle i forebyggelsen af og afskrækkelsen fra sort arbejde gennem indførelse af skattelettelser, som belønner lovlydig adfærd og tilskynder til at få sort arbejde frem i lyset, også i sektoren for hjemmeservice og omsorgsydelser.

3.6

Ved oprettelsen af den europæiske platform er det vigtigt at undgå overlapninger med allerede eksisterende initiativer og former for samarbejde samt overflødige rapporteringskrav, som ikke bidrager til løsningen af problemet.

4.1

På baggrund af den ofte mangelfulde viden om det sorte arbejdes omfang og dynamik, står det helt klart, at de nationale myndigheder vil stå stærkere i deres bekæmpelse heraf, hvis de kan få del i det direkte kendskab, som arbejdsmarkedets parter og sammenslutningerne af SMV'er, de liberale erhverv, socialøkonomien og mere generelt civilsamfundets organisationer ligger inde med. En sådan informationsoverførsel er den bedste garanti for, at platformen kan fungere så effektivt som muligt.

4.2

Det er vigtigt, at det gøres obligatorisk for medlemsstaterne ved udpegelsen af deres kontaktpunkt at inddrage arbejdsmarkedets parter og indbyde civilsamfundsorganisationerne, som spiller en afgørende rolle i den nationale indsats mod sort arbejde.

4.2.1

Det er afgørende, at den europæiske platforms møder bliver forberedt ordentligt i alle medlemsstater — gennem et forberedende møde — og at de følges op med et nationalt møde med henblik på formidling af platformens resultater.

4.3

EØSU har understreget vigtigheden af at styrke indsatsen for at bekæmpe sort arbejde gennem »en systematisk udveksling af informationer, data og analyser på europæisk niveau for derigennem at sikre inddragelse af og samarbejde med de kompetente myndigheder og de berørte arbejdsmarkedsparter« (16).

4.3.1

EØSU har hele tiden slået til lyd for at fremme og tilskynde til udveksling af instrumenter, politikker og god praksis for at gøre noget ved de økonomiske, kulturelle og sociale faktorer. Når platformen skal gennemføres, anmoder EØSU derfor om, at dets rolle bliver officielt anerkendt og at det følgelig får en plads blandt platformens observatører.

4.4

Oplysningsarbejdet over for offentligheden, som er en af platformens opgaver, vil være en vigtig lejlighed til at sætte skub i indsatsen for at forebygge, begrænse og bekæmpe fænomenet med sort arbejde fra alle medlemsstaters side. I denne forbindelse skal man ikke undervurdere civilsamfundets kapacitet til at deltage gennem en fælles indsats fra EØSU's og de nationale økonomiske og sociale råds side i styringsgruppen for Europa 2020-strategien og andre EØSU-organer.

4.4.1

De nationale myndigheder har ikke gjort nok for at forebygge, informere og rådgive (17), og det er vigtigt, at platformen drøfter foranstaltninger af denne art, bl.a. i form af fælles aktiviteter såsom europæiske kampagner, som artikel 4, litra i), i øvrigt giver mulighed for.

4.5

EØSU er helt enigt i definitionen af platformens kommissorium og opgaver. Udveksling af information og god praksis såvel som udvikling af analyser, forskning og ekspertviden (via fælles uddannelseskurser) er helt klart det første skridt hen imod gennemførelsen af koordinerede grænseoverskridende operationelle foranstaltninger. På dette område vil EØSU kunne gå ind for at udvide platformens mandat til at omfatte udarbejdelse af anbefalinger til lovgivning på både EU- og medlemsstatsniveau, som skal sikre gennemførelse af en mere effektiv bekæmpelsesstrategi (f.eks. ved at foreslå mere omfattende grænseoverskridende samarbejdstiltag vedrørende tilsyn og bekæmpelse).

4.6

Som allerede nævnt i en tidligere udtalelse bør platformen fremme forudsætningerne for, at der kan foretages en kvantitativ og kvalitativ evaluering af: i) fænomenet med sort arbejde (meget forskelligartet fra medlemsstat til medlemsstat); ii) de negative økonomiske og sociale følger, som igen påvirker medlemsstaterne meget forskelligt afhængigt af deres forskellige strukturelle betingelser og situation; iii) effektiviteten af bekæmpelsesforanstaltningerne i de enkelte medlemsstater.

4.6.1

I denne forbindelse er oprettelsen af platformen vigtig, ligesom det er ønskværdigt, at såvel Eurostat som Eurofound kan spille en væsentlig rolle inden for platformen.

4.7

OECD har gennem mange år specifikt beskæftiget sig med sort arbejde (18), og EØSU anser det derfor for passende, at organisationen indbydes til at deltage i den europæiske platform som observatør.

4.8

Overvågningen af platformens aktiviteter bør ud over at være løbende — og ikke begrænset til en evaluering efter fire år — sikre en reel inddragelse af eksterne vurderingseksperter i udvælgelsen af virknings- og resultatindikatorer og i den fase, hvor platformens arbejdsprogram evalueres.