EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013PC0729

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Den Europæiske Unions holdning i associeringsrådet, der blev nedsat ved Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side, til ændring af artikel 15, stk. 7, i nævnte aftales protokol 4 om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde

/* COM/2013/0729 final - 2013/0349 (NLE) */

52013PC0729

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Den Europæiske Unions holdning i associeringsrådet, der blev nedsat ved Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side, til ændring af artikel 15, stk. 7, i nævnte aftales protokol 4 om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde /* COM/2013/0729 final - 2013/0349 (NLE) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forbuddet mod toldgodtgørelse er omhandlet i artikel 15 i protokol 4 til associeringsaftalen EU-Tunesien som ændret ved associeringsrådet EU-Tunesiens afgørelse nr. 1/2012 af 20. februar 2012[1]. Ifølge nævnte artikels stk. 7 gælder der i Tunesien en overgangsperiode, inden forbuddet mod toldgodtgørelse bliver et totalforbud, og dette partnerland indrømmes mulighed for at give sine eksportører eller erhvervsdrivende toldgodtgørelse i denne periode.

Overgangsperioden udløb den 31. december 2012. Ifølge artikel 15, stk. 7, kan bestemmelsen dog tages op til fornyet overvejelse efter fælles overenskomst.

Tunesien anmodede skriftligt den 21. december 2012 om at få forlænget den periode, som bestemmelsen om toldgodtgørelse kan anvendes i.

Ifølge artikel 39 i protokol 4 kan nævnte protokols bestemmelser ændres ved en afgørelse truffet af associeringsrådet.

Artikel 15, stk. 7, affattes som angivet i nævnte afgørelse.

For at de erhvervsdrivende kan opnå klarhed, økonomisk vished på længere sigt og retssikkerhed har parterne aftalt at forlænge anvendelsen af artikel 15, stk. 7, med tre år med virkning fra den 1. januar 2013.

Indtil denne afgørelse bliver formelt vedtaget, er det i pan-Euro-Middelhavsarbejdsgruppen blevet aftalt, at denne afgørelses ordlyd anvendes fra den 1. januar 2013.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

De interesserede parter er blevet hørt i pan-Euro-Middelhavsarbejdsgruppen og i Toldkodeksudvalget - Vareoprindelsesgruppen.

Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.

Det har ikke været nødvendigt at foretage en konsekvensanalyse, fordi de foreslåede tilpasninger er af teknisk art og ikke rører ved substansen i den nugældende protokol om oprindelsesregler.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Den ændrede bestemmelse om toldgodtgørelse bør anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2013.

Retsgrundlaget for ændringen af denne bestemmelse er artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Forslaget hører under EU's enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Reguleringsmiddel/reguleringsform: rådsafgørelse.

2013/0349 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om Den Europæiske Unions holdning i associeringsrådet, der blev nedsat ved Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side, til ændring af artikel 15, stk. 7, i nævnte aftales protokol 4 om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Protokol 4 til Euro-Middelhavsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side[2], i det følgende benævnt "aftalen", ændret ved associeringsrådet EU-Tunesiens afgørelse nr. 1/2012 af 20. februar 2012[3], omhandler definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoderne for administrativt samarbejde.

(2)       Ifølge artikel 15 i protokol 4 gælder der et generelt forbud mod toldgodtgørelse eller ‑fritagelse for materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af produkter med oprindelsesstatus. Ifølge artiklens stk. 7 kan der dog på visse betingelser gives godtgørelse eller delvis fritagelse indtil den 31. december 2012.

(3)       For at de erhvervsdrivende kan opnå klarhed, økonomisk vished på længere sigt og retssikkerhed, har parterne aftalt at forlænge anvendelsen af artikel 15, stk. 7, med tre år med virkning fra den 1. januar 2013.

(4)       I henhold til artikel 39 i protokol 4 skal associeringsrådet, der er nedsat ved aftalen, træffe afgørelse om at ændre protokollen i overensstemmelse hermed.

(5)       Den Europæiske Union bør derfor i associeringsrådet indtage den holdning, der er fastlagt i vedlagte forslag til afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som Den Europæiske Union i associeringsrådet, der blev nedsat ved Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side, indtager til ændring af artikel 15, stk. 7, i protokol 4 om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde for at forlænge anvendelsen af nævnte bestemmelse, er fastlagt i vedlagte forslag til associeringsrådets afgørelse.

Artikel 2

Associeringsrådets afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

BILAG

Forslag til ASSOCIERINGSRÅDET EU-TUNESIENS AFGØRELSE Nr. […]

af […]

om ændring af artikel 15, stk. 7, i protokol 4 om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side

ASSOCIERINGSRÅDET HAR —

under henvisning til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side, særlig artikel 39 i dens protokol 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 15, stk. 7, i protokol 4 til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side[4], i det følgende benævnt "aftalen", ændret ved associeringsrådet EU-Tunesiens afgørelse nr. 1/2012 af 20. februar 2012[5], kan der på visse betingelser gives godtgørelse af eller delvis fritagelse for told og afgifter med tilsvarende virkning indtil den 31. december 2012.

(2) For at de erhvervsdrivende kan opnå klarhed, økonomisk vished på længere sigt og retssikkerhed, har parterne til aftalen aftalt at forlænge anvendelsesperioden for artikel 15, stk. 7, i protokol 4 til aftalen med tre år med virkning fra den 1. januar 2013.

(3) Protokol 4 til aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4) Da artikel 15, stk. 7, i protokol 4 til aftalen kun kunne anvendes indtil den 31. december 2012, bør denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2013 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side affattes artikel 15, stk. 7, sidste afsnit, i protokol 4 om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde således:

"Dette stykke anvendes indtil den 31. december 2015 og kan tages op til fornyet overvejelse efter fælles overenskomst."

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 1. januar 2013.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På associeringsrådets vegne

                                                                       […]                                                                        Formand

[1]               EUT L 106 af 18.4.2012, s. 28.

[2]               EFT L 97 af 30.3.1998, s. 2.

[3]               EUT L 106 af 18.4.2012, s. 28.

[4]               EFT L 97 af 30.3.1998, s. 2.

[5]               EUT L 106 af 18.4.2012, s. 28.

Top