EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013PC0539

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, for så vidt angår de af protokollens bestemmelser, som henhører under tredje del, afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

/* COM/2013/0539 final - 2013/0260 (NLE) */

52013PC0539

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, for så vidt angår de af protokollens bestemmelser, som henhører under tredje del, afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde /* COM/2013/0539 final - 2013/0260 (NLE) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Verdenssundhedsforsamlingen vedtog i 2003 rammekonventionen om tobakskontrol ("WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning"), som tager sigte på en markant nedbringelse af antallet af tobaksrelaterede dødsfald og sygdomme i verden. Hidtil er WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning blevet ratificeret af 176 parter. EU indgik WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning ved Rådets afgørelse 2004/513/EF af 2. juni 2004[1].

Det anerkendes i artikel 15 i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, at eliminering af alle former for ulovlig handel med tobaksvarer, herunder smugling, ulovlig fremstilling og efterligning, er afgørende elementer i tobakskontrol og parterne forpligtes til at vedtage og gennemføre effektive foranstaltninger med henblik på at eliminere den ulovlige handel. Artikel 33 i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning giver mulighed for, at partskonferencen kan vedtage protokoller til konventionen. På grundlag af disse artikler vedtog konferencen mellem parterne i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning på deres andet møde i juni-juli 2007 at oprette et mellemstatsligt forhandlingsorgan ("forhandlingsorganet"), der skulle forhandle om og udarbejde en protokol om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer (i det følgende benævnt "protokollen").

Rådet bemyndigede ved afgørelse af 20. december 2007 Kommissionen til at forhandle om protokollen på EU's vegne. Ved afgørelsen ændredes forhandlingsdirektiverne for WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning for så vidt angår protokollen. Direktiverne vedrørende WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning blev vedtaget den 22. oktober 1999 og udbygget den 21. april 2001. Forhandlingsorganet anbefalede efter sit femte møde, at udkastet til protokol, som der var opnået konsensus om, blev sat på dagsordenen for femte møde i konferencen mellem parterne i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning. Følgelig blev protokollen vedtaget på det femte møde mellem parterne i Seoul i Republikken Korea den 12. november 2012.

Det fremgår af artikel 43, at protokollen er åben for undertegnelse af parterne i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, i New York indtil den 9. januar 2014. EU bør hurtigst muligt undertegne protokollen.

Protokollen består af centrale bestemmelser om kontrol af forsyningskæden for tobaksvarer og med udstyr til fremstilling af varerne (del III: kontrol med forsyningskæden). Den stiller krav om, at en kompetent myndighed indfører et system for autorisation eller tilsvarende godkendelse eller kontrol af fysiske og juridiske personer, der medvirker ved fremstilling samt ved import og eksport af tobaksvarer og fremstillingsudstyr (artikel 6 – autorisation). Den stiller desuden krav om, at alle fysiske og juridiske personer i forsyningskæden for tobak, tobaksvarer og fremstillingsudstyr udviser behørig omhu i forhold til deres kunder (artikel 7 – behørig omhu). Den foreskriver, at der skal oprettes en global følge- og sporingsordning senest fem år fra protokollens ikrafttræden, bestående af nationale følge og sporingssystemer, der kontrolleres af parterne, for alle tobaksvarer, der fremstilles i eller importeres til deres område (artikel 8 – følge og sporing).

Disse artikler suppleres af bestemmelser om registrering, sikkerhed og forebyggende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og indberetning af mistænkelige transaktioner (artikel 9 og 10). De næste bestemmelser vedrører salg via internet, telekommunikation eller anden ny teknologi (artikel 11), toldfrit salg af tobaksvarer og en forpligtelse til at gennemføre effektiv kontrol af tobak og tobaksvarer i de toldfrie områder, herunder til at undgå, at tobaksvarer sammenblandes med andre varer på det tidspunkt, hvor de fraføres det toldfri område (artikel 12).

Del IV i protokollen fastlægger, hvilke handlinger der skal defineres som retsstridige i parternes lovgivning (artikel 14) og pålægger parterne at sikre, at fysiske og juridiske personer drages til ansvar for de pågældende retsstridige handlinger, herunder strafbare handlinger (artikel 15 og 16). De næste bestemmelser vedrører betalinger i forbindelse med beslaglæggelse (artikel 17), håndtering af konfiskeret tobak (artikel 18) og særlige efterforskningsteknikker (artikel 19). Del V af protokollen indeholder bestemmelser om udveksling af relevante oplysninger mellem parterne (artikel 20-22), samarbejde og gensidig bistand (både administrativ og retslig på det strafferetlige område – artikel 23-24 og 27-29), jurisdiktionskompetence (artikel 26) og udlevering (artikel 30-31).

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

Koordinationen med medlemsstaterne under forhandlingerne varetoges i Rådets arbejdsgruppe for toldunionen og på lokale koordinationsmøder i forbindelse med det mellemstatslige forhandlingsorgans og intersessionelle arbejdsgruppers møder.

Europa-Parlamentet blev underrettet om forhandlingsresultatet.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Protokollen indeholder et komplekst sæt af foranstaltninger og bestemmelser. Det vigtigste mål med protokollen er at bidrage til den generelle tobakskontrolindsats ved at bekæmpe alle former for ulovlig handel med tobaksvarer og fremstillingsudstyr. Målet søges nået gennem en række sæt af foranstaltninger, som er lige vigtige, og som supplerer hinanden. Foranstaltningerne henhører under forskellige EU-aktivitetsområder, som kan inddeles som følger:

a)         fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer

b)         harmoniseret beskatning og dertil knyttede bestemmelser

c)         toldkontrol og -samarbejde, herunder gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål

d)         indbyrdes tilnærmelse af bestemmelser om strafbare handlinger, retsligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde.

De enkelte bestemmelser kan henføres under en eller i nogle få tilfælde flere af disse kategorier. Følgelig har EU ekstern kompetence vedrørende disse spørgsmål. I nogle tilfælde er der tale om enekompetence som omhandlet i TEUF's artikel 3.

Hvad angår kategori a) indeholder protokollen bestemmelser, som er omfattet af EU-lovgivning på grundlag af TEUF's artikel 114 vedrørende følge og sporing i forbindelse med internetsalg, telekommunikation og anden ny teknologi.

Hvad angår kategori b) indeholder protokollen bestemmelser, som er omfattet af EU-lovgivning vedrørende indirekte beskatning, særlig autorisationsudstedelse, registrering, toldfrit salg og administrativt samarbejde på grundlag af TEUF's artikel 113.

Hvad angår kategori c) indeholder protokollen en bestemmelse, som er omfattet af gældende EU-lovgivning på grundlag af TEUF's artikel 33 og 207 vedrørende kontrol- og verifikationsforanstaltninger vedrørende international transit og omladning af tobaksvarer og fremstillingsudstyr, og om internationalt samarbejde, herunder gensidig administrativ bistand.

Protokollen indeholder endvidere bestemmelser, der giver parterne mulighed for at definere en retsstridig handling enten som en ikkestrafbar handling eller som en strafbar handling. For så vidt angår ikkestrafbare handlinger henhører de under EU's aktiviteter på de områder, der er beskrevet under kategori a)-c).

Ovenstående falder ind under TEUF's fjerde del, afsnit II og VII, og femte del, afsnit II. For så vidt angår de bestemmelser, der ikke falder ind under TEUF's tredje del, afsnit V, bør protokollen derfor undertegnes på EU's vegne ved en særskilt rådsafgørelse, som er genstand for et særskilt forslag.

For så vidt angår kategori d) indeholder protokollen bestemmelser, som er omfattet af gældende EU-lovgivning vedrørende indbyrdes tilnærmelse af bestemmelser om strafbare handlinger, samarbejde om retshåndhævelse og samarbejde på det strafferetlige område (henholdsvis TEUF's tredje del, afsnit V, kapitel 4 og 5). TEUF's tredje del, afsnit V er reguleret af en særordning, fordi Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland ikke deltager i foranstaltningerne i dette afsnit. Det Forenede Kongerige og Irland har dog mulighed for at deltage i vedtagelsen af foranstaltningerne og anvende dem.

Protokollen indeholder bestemmelser, der giver parterne mulighed for at definere retsstridige handlinger enten som en ikkestrafbar handling eller som en strafbar handling, og herunder fastlægge fysiske og juridiske personers ansvar. For så vidt angår strafbare handlinger har EU kompetence på området på grundlag af TEUF's artikel 83. Rækken af retsstridige handlinger omfatter også hvidvaskning af udbyttet af retsstridige handlinger, der defineres som strafbare handlinger. I henhold til Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA[2] af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold skal medlemsstaterne sikre, at visse hvidvaskningstransaktioner straffes med strafferetlige sanktioner.

Protokollen indeholder foranstaltninger vedrørende retsligt samarbejde på det strafferetlige område (gensidig retslig bistand og udlevering). EU har kompetence på området på grundlag af TEUF's artikel 82, stk. 1. I henhold til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA[3] af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne kan medlemsstaterne udstede en arrestordre ved visse lovovertrædelser, der er fastlagt i afgørelsen, f.eks. svig og deltagelse i en kriminel organisation, hvis visse betingelser er opfyldt. Ved Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale[4] fastsættes reglerne for medlemsstaternes anerkendelse og fuldbyrdelse på deres område af indefrysningskendelser udstedt af en retsinstans i en anden medlemsstat inden for rammerne af straffesager med henblik på sikring af bevismateriale eller efterfølgende konfiskation af formuegoder. Ved Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation[5] fastsættes reglerne for medlemsstaternes anerkendelse og fuldbyrdelse på deres område af afgørelser om konfiskation truffet af en ret, der har kompetence i straffesager, i en anden medlemsstat. Konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, der er udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union[6], udbygger og letter anvendelsen af de eksisterende instrumenter i artikel 1. Der kan ydes gensidig bistand ved retssager om handlinger, der i henhold til den anmodende og/eller den anmodede medlemsstats nationale ret betragtes som strafbare handlinger, i kraft af at være overtrædelser af lovfæstede bestemmelser, som kan afgøres af administrative myndigheder, hvis afgørelser kan indankes for en domstol med kompetence i straffesager. Der kan også ydes gensidig bistand i forbindelse med straffesager og sager, der vedrører lovovertrædelser, som en juridisk person kan drages til ansvar for i den anmodende medlemsstat.

Protokollen indeholder foranstaltninger vedrørende politi- og toldsamarbejde på det strafferetlige område, der falder ind under EU's kompetence på grundlag af TEUF's artikel 87, stk. 2. Rådets afgørelse 2009/917/RIA af 30. november 2009[7] om brug af informationsteknologi på toldområdet er retsgrundlag for oprettelse og anvendelse af toldinformationssystemet, der bidrager til medlemsstaternes forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af alvorlige overtrædelser af nationale love. I henhold til Rådets retsakt 98/C 24/01 af 18. december 1997 om udarbejdelse, på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, af konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne[8] yder medlemsstaterne gensidig bistand og samarbejder gennem deres toldmyndigheder med henblik på at forebygge og afsløre overtrædelser af de nationale toldbestemmelser og retsforfølge og straffe overtrædelser af Fællesskabets og medlemsstaternes toldbestemmelser. Konventionen giver adgang til at samarbejde på tværs af grænserne om at forebygge, efterforske og retsforfølge lovovertrædelser i tilfælde af ulovlig grænseoverskridende handel med afgiftspligtige varer for at unddrage sig betaling af afgifter eller opnå uretmæssige betalinger fra det offentlige i forbindelse med ind- eller udførsel af de pågældende varer, når der på grund af handelens omfang og den dermed forbundne afgifts- og subventionsrisiko er fare for, at de Europæiske Fællesskabers eller medlemsstaternes budgetter påføres betydelige udgifter (artikel 19).

Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA[9] af 18. december 2008 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder ("det svenske initiativ") fastsætter regler for, hvordan medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder hurtigt og effektivt kan udveksle eksisterende oplysninger og efterretninger med henblik på gennemførelse af kriminalefterforskninger eller kriminalefterretningsoperationer.

Tredje del, afsnit V, artikel 82, stk. 1, artikel 83 og artikel 87, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør derfor retsgrundlaget for EU's undertegnelse af protokollen.

2013/0260 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, for så vidt angår de af protokollens bestemmelser, som henhører under tredje del, afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, artikel 83, og artikel 87, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Den 22. oktober 1999 bemyndigede Rådet Kommissionen til inden for rammerne af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) at forhandle om en rammekonvention om tobakskontrol (WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning) samt dertil knyttede protokoller. Bemyndigelsen blev ændret af Rådet den 21. april 2001 og, får så vidt angår protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer (i det følgende benævnt "protokollen"), den 20. december 2007. Forhandlingerne, som Kommissionen førte inden for rammerne af de forhandlingsdirektiver, som Rådet havde vedtaget, afsluttedes ved, at parterne i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning på deres femte møde den 12. november 2012 i Seoul i Republikken Korea vedtog protokollen.

(2)       Indgåelsen af WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning blev godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 2004/513/EF af 2. juni 2004 om indgåelse af WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning[10], hvilket er en forudsætning for, at Den Europæiske Union kan blive part i protokollen.

(3)       Protokollen udgør et betydeligt bidrag til de internationale bestræbelser på at eliminere alle former for ulovlig handel med tobaksvarer, hvilket er et vigtigt element i tobakskontrol.

(4)       [I medfør af artikel 1, 2, 3 og 4 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse] ELLER [Med forbehold af artikel 4 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.]

(5)       [I medfør af artikel 1, 2, 3 og 4 i protokol (nr. 21) om Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse] ELLER [Med forbehold af artikel 4 i protokol (nr. 21) om Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.]

(6)       I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(7)       For så vidt angår de af protokollens bestemmelser, der falder ind under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør protokollen undertegnes på Den Europæiske Unions vegne.

(8)       For så vidt angår de af protokollens bestemmelser, der ikke falder ind under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør protokollen undertegnes på Den Europæiske Unions vegne på grundlag af en særskilt rådsafgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning godkendes herved på Den Europæiske Unions vegne, med forbehold af indgåelse af protokollen.

Teksten til den protokol, der skal undertegnes, er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse finder anvendelse, for så vidt protokollens bestemmelser falder ind under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 3

Generalsekretariatet for Rådet udarbejder det relevante fuldmagtsinstrument til undertegnelse af protokollen med forbehold af dens indgåelse, til den person, der er udpeget af forhandleren af protokollen.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                      

                                                                       Formand

Bilag

PROTOKOL OM ELIMINERING AF ULOVLIG HANDEL MED TOBAKSVARER

Præambel

Parterne i denne protokol,

som tager i betragtning, at den 56. Verdenssundhedsforsamling den 21. maj 2003 ved konsensus vedtog WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, som trådte i kraft den 27. februar 2005,

der erkender, at WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning er en af de af De Forenede Nationers traktater, der hurtigst er blevet ratificeret, og et grundlæggende redskab til opnåelse af Verdenssundhedsorganisationens mål,

som henviser til præamblen til statutterne for Verdenssundhedsorganisationen, hvoraf det fremgår, at besiddelsen af den højest opnåelige sundhedstilstand er en af hvert menneskeligt væsens rettigheder uden hensyn til race, religion, politisk overbevisning eller social stilling,

som ligeledes er fast besluttet på at give deres ret til at beskytte folkesundheden høj prioritet,

som er dybt bekymret over, at ulovlig handel med tobaksvarer medvirker til den omsiggribende tobakssvøbe, som er et verdensomspændende problem med alvorlige konsekvenser for folkesundheden, der gør det påkrævet at finde effektive, passende og samlede løsninger i de enkelte lande og internationalt,

der yderligere erkender, at ulovlig handel med tobaksvarer undergraver pris- og skattemæssige foranstaltninger til tobakskontrol, hvorved tobaksvarer gøre lettere tilgængelige og prismæssigt overkommelige,

som er dybt bekymret over den skadelige indvirkning, som tobaksvarers øgede tilgængelighed og prismæssige overkommelighed har på folkesundheden og velfærden, ikke mindst unges, fattiges og andre udsatte gruppers,

som er dybt bekymret over de uforholdsmæssigt store økonomiske og sociale følger af ulovlig handel med tobaksvarer for udviklingslande og lande med overgangsøkonomi,

som er klar over behovet for at udvikle den videnskabelige, tekniske og institutionelle kapacitet til at planlægge og gennemføre passende nationale, regionale og internationale foranstaltninger til eliminering af alle former for ulovlig handel med tobaksvarer,

der anerkender, at adgang til ressourcer og relevante teknologier er af stor betydning for at kunne give parterne, særlig i udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, bedre mulighed for at eliminere alle former for ulovlig handel med tobaksvarer,

der ligeledes anerkender, at skønt toldfri områder oprettes for at lette lovlig handel, er de blevet anvendt til at lette globaliseringen af ulovlig handel med tobaksvarer, både med hensyn til ulovlig transit af smuglervarer og fremstilling af ulovlige tobaksvarer,

der ligeledes erkender, at ulovlig handel med tobaksvarer undergraver parternes økonomier og har en skadelig indvirkning på deres stabilitet og sikkerhed,

som ligeledes er klar over, at ulovlig handel med tobaksvarer skaber økonomiske fortjenester, som anvendes til at finansiere grænseoverskridende kriminalitet, som gør det vanskeligere at nå regeringernes mål,

der erkender, at ulovlig handel med tobaksvarer undergraver sundhedsmål, sætter sundhedssystemerne under yderligere pres og mindsker indtægterne i parternes økonomier,

som er opmærksom på artikel 5, stk. 3, i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, hvori parterne har aftalt, at de ved fastlæggelsen og gennemførelsen af deres folkesundhedspolitikker for så vidt angår tobakskontrol skal skride til handling for at beskytte disse politikker mod kommercielle eller andre særinteresser i tobaksindustrien i overensstemmelse med national ret,

der understreger behovet for at være opmærksom på enhver bestræbelse fra tobaksindustriens side på at undergrave eller udvande strategier til bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer og for at skaffe sig kendskab til aktiviteter fra tobaksindustriens side, som har en negativ indvirkning på strategier til bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer,

som er opmærksom på artikel 6, stk. 2, i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, som tilskynder parterne til at forbyde eller begrænse muligheden for, at skattefrie og toldfrie tobaksvarer kan sælges til og/eller importeres af internationale rejsende,

der herudover erkender, at international transit og omladning af tobak og tobaksvarer skaber muligheder for ulovlig handel,

idet der tages hensyn til, at effektive foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer forudsætter en samlet international tilgang til og samarbejde om alle aspekter af ulovlig handel, herunder, efter omstændighederne, ulovlig handel med tobak, tobaksvarer og fremstillingsudstyr,

som erindrer om og understreger vigtigheden af andre relevante internationale aftaler, f.eks. De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, De Forenede Nationers konvention mod korruption og De Forenede Nationers konvention mod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, og den forpligtelse, der påhviler parterne i disse konventioner til, efter omstændighederne, at anvende de relevante bestemmelser i disse konventioner på ulovlig handel med tobak, tobaksvarer og fremstillingsudstyr, og som opfordrer de parter, der endnu ikke har tiltrådt disse aftaler, til at tiltræde dem,

der erkender behovet for styrket samarbejde mellem sekretariatet for WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning og FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse, Verdenstoldorganisationen og eventuelt andre organer,

som erindrer om artikel 15 i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, hvori parterne bl.a. anerkender, at eliminering af alle former for ulovlig handel med tobaksvarer, herunder smugling og ulovlig fremstilling, er afgørende elementer i tobakskontrol,

som tager i betragtning, at denne protokol ikke omhandler spørgsmål vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, og

som er overbevist om, at udbygningen af WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning med en detaljeret protokol vil udgøre et effektivt middel til bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer og dens alvorlige konsekvenser,

er blevet enige om følgende:

DEL I: INDLEDNING

Artikel 1

Anvendelse af begreber

1. Ved "salg via mellemhandler" forstås at optræde som agent på andres vegne, f.eks. i forbindelse med forhandling om kontrakter, køb eller salg, mod vederlag eller provision.

2. Ved "cigaret" forstås en rulle af skåret røgtobak omsluttet af cigaretpapir. Herved udelukkes særlige regionale varer som bidis, ang hoon og lignende varer, som kan være omviklet med papir eller blade. I forbindelse med artikel 8 omfatter "cigaret" også fintskåren "rulletobak", der anvendes til fremstilling af cigaretter.

3. Ved "konfiskation", som efter omstændighederne kan omfatte fortabelse, forstås en definitiv berøvelse af et formuegode ved kendelse truffet af en domstol eller anden kompetent myndighed.

4. Ved "kontrolleret leverance" forstås den fremgangsmåde at tillade ulovlige eller mistænkelige forsendelser at passere ud af, igennem eller ind i et eller flere landes område med dennes eller disses kompetente myndigheders viden og under deres overvågning med henblik på at efterforske en lovovertrædelse og identificere personer, der medvirker ved lovovertrædelsen.

5. Ved "toldfrit område" forstås en del af en parts område, hvor alle indførte varer, for så vidt angår importtold og skatter, generelt anses for at befinde sig uden for den pågældende parts toldområde.

6. Ved "ulovlig handel" forstås enhver praksis eller handling, som er forbudt ved lov, og som har relation til fremstilling, forsendelse, modtagelse, besiddelse, distribution, salg eller køb herunder enhver praksis eller handling, som har til formål at lette en sådan aktivitet.

7. Ved "autorisation" forstås den tilladelse, som en kompetent myndighed udsteder, efter at den påkrævede ansøgning eller anden dokumentation er indgivet til den kompetente myndighed.

8. a) Ved "fremstillingsudstyr" forstås maskiner, som er beregnet til, eller omstillet til, kun at skulle anvendes til fremstilling af tobaksvarer, og som er nødvendige for fremstillingsprocessen[11].

b) Ved "en hvilken som helst del heraf" i forbindelse med fremstillingsudstyr forstås enhver identificerbar del, som entydigt anvendes til fremstilling af tobaksvarer.

9. Ved "part" forstås en kontraherende part i protokollen, medmindre andet fremgår af sammenhængen.

10. Ved "personoplysninger" forstås enhver form for oplysninger om en identificeret eller identificerbar fysisk person.

11. Ved "regional økonomisk integrationsorganisation" forstås en organisation, som består af flere selvstændige stater, og hvortil dens medlemsstater har overdraget kompetence på en række områder, herunder beføjelser til på disse områder at træffe afgørelser, som er bindende for medlemsstaterne[12].

12. "Forsyningskæden" omfatter fremstilling af tobaksvarer og fremstillingsudstyr samt import og eksport af tobaksvarer og fremstillingsudstyr og kan efter omstændighederne udstrækkes til at omfatte en eller flere af følgende aktiviteter, hvis en part beslutter det:

a) detailsalg af tobaksvarer

b) tobaksdyrkning, med undtagelse af traditionelle mindre tobaksdyrkere, -avlere og -producenter

c) transport af tobaksvarer eller fremstillingsudstyr i mængder af kommerciel betydning og

d) engroshandel, salg via mellemhandler, oplagring eller distribution af tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr.

13. Ved "tobaksvarer" forstås produkter, som helt eller delvist er lavet af tobaksblade som råmateriale, og som er fremstillet til at ryge, sutte, tygge eller sniffe.

14. Ved "følge og sporing" forstås systematisk overvågning og rekonstruktion af varers ruter eller bevægelser gennem forsyningskæden, som fortages af kompetente myndigheder eller af enhver person, der handler på deres vegne, jf. artikel 8.

Artikel 2

Forholdet mellem denne konvention og andre aftaler og juridiske instrumenter

1. De bestemmelser i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, der finder anvendelse på konventionens protokoller, finder anvendelse på protokollen.

2. De parter, der har indgået den type aftaler, der er omhandlet i artikel 2 i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, fremsender aftaleteksten til partsmødet gennem konventionens sekretariat.

3. Der er intet i protokollen, som berører en parts rettigheder eller forpligtelser i henhold til andre internationale konventioner, traktater eller internationale aftaler, som er gældende for den pågældende part, og som parten skønner i højere grad kan bidrage til at realisere målet om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer.

4. Der er intet i protokollen, som berører en parts øvrige rettigheder, forpligtelser eller ansvar i henhold til international ret, herunder De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

Artikel 3

Mål

Protokollens mål er at eliminere alle former for ulovlig handel med tobaksvarer, jf. artikel 15 i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning.

DEL II: GENERELLE FORPLIGTELSER

Artikel 4

Almindelige forpligtelser

1. Ud over at efterleve bestemmelserne i artikel 5 i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning skal parterne:

a) vedtage og gennemføre effektive foranstaltninger til kontrol og regulering af forsyningskæden for varer, der er omfattet af protokollen, med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge ulovlig handel med sådanne varer, og skal samarbejde med hinanden herom

b) træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med national ret for at øge deres kompetente myndigheders og tjenesters effektivitet, herunder toldmyndigheder og politi med ansvar for at forbygge, afskrække, afsløre, efterforske, retsforfølge og eliminere alle former for ulovlig handel med varer, der er omfattet af protokollen

c) vedtage effektive foranstaltninger, der letter eller muliggør teknisk bistand og økonomisk støtte, kapacitetsopbygning og internationalt samarbejde for at realisere protokollens mål og sikre, at oplysninger, der i henhold til protokollen skal udveksles, er tilgængelige for de kompetente myndigheder og kan udveksles sikkert

d) samarbejde tæt med hinanden, i overensstemmelse med deres nationale retlige og administrative systemer, med henblik på at øge effektiviteten af retshåndhævende foranstaltninger til bekæmpelse af handlinger, som i henhold til protokollens artikel 14 er retsstridige handlinger, herunder strafbare handlinger.

e) samarbejde og kommunikere, efter behov, med relevante regionale og internationale mellemstatslige organisationer om sikker[13] udveksling af oplysninger, der er omfattet af protokollen, med henblik på at fremme effektiv gennemførelse af protokollen og

f) med de midler og ressourcer, som parterne har til rådighed, samarbejde om at tilvejebringe finansielle ressourcer til effektiv gennemførelse af protokollen gennem bilaterale og multilaterale finansieringsordninger.

2. Parterne sikrer ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til protokollen størst mulig gennemsigtighed med hensyn til deres eventuelle interaktion med tobaksindustrien.

Artikel 5

Beskyttelse af personoplysninger

Ved gennemførelsen af protokollen skal parterne beskytte enkeltpersoners personoplysninger uanset nationalitet og opholdssted, i henhold til national ret, under hensyntagen til internationale standarder for beskyttelse af personoplysninger.

DEL III: KONTROL MED FORSYNINGSKÆDEN

Artikel 6

Autorisation, tilsvarende godkendelse eller kontrolsystemer

1. For at realisere målene i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning og eliminere ulovlig handel med tobaksvarer og fremstillingsudstyr forbyder hver part alle juridiske og fysiske personer at udføre nedenstående aktiviteter, med undtagelse af tilfælde, hvor en kompetent myndighed i overensstemmelse med national ret har udstedt en autorisation eller tilsvarende godkendelse (i det følgende benævnt "autorisation") eller indført et kontrolsystem:

a) fremstilling af tobaksvarer og fremstillingsudstyr og

b) import eller eksport af tobaksvarer og fremstillingsudstyr.

2. hver part bestræber sig på, i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt, og når de følgende aktiviteter ikke er forbudt i henhold til national ret, at kræve autorisation af alle juridiske og fysiske personer, som medvirker ved:

a) detailsalg af tobaksvarer

b) tobaksdyrkning, med undtagelse af traditionelle mindre tobaksdyrkere, -avlere og -producenter

c) transport af tobaksvarer eller fremstillingsudstyr i mængder af kommerciel betydning og

d) engroshandel, salg via mellemhandler, oplagring og distribution af tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr.

3. Med henblik på at sikre et effektivt autorisationssystem skal hver part:

a) oprette eller udpege en eller flere kompetente myndigheder, der, med forbehold af protokollens bestemmelser og i overensstemmelse med national ret, udsteder, fornyr, suspenderer, tilbagekalder og/eller annullerer autorisationer til at udføre de aktiviteter, der er opregnet i stk. 1

b) kræve, at enhver ansøgning om autorisation indeholder alle nødvendige oplysninger om ansøgeren, herunder efter omstændighederne:

i) såfremt ansøgeren er en fysisk person: identitetsoplysninger, herunder vedkommendes fulde navn, virksomhedsnavn, virksomhedsnummer (hvis et sådant findes), gældende skatteregistreringsnummer (hvis et sådant findes) samt andre oplysninger, der muliggør identificering

ii) såfremt ansøgeren er en juridisk person: identitetsoplysninger, herunder fulde officielle navn, virksomhedsnavn, virksomhedsnummer, dato og sted for registrering, hovedsædets adresse og hovedforretningsstedets adresse, gældende skatteregistreringsnumre, selskabsvedtægter eller lignende dokumenter, forbundne virksomheder, navnene på direktørerne og eventuelle lovlige repræsentanter, herunder andre oplysninger, der muliggør identificering

iii) fremstillingsenhedens eller fremstillingsenhedernes præcise adresse(r), lageradresse og fremstillingskapaciteten for den virksomhed, som ansøgeren driver

iv) detaljerede oplysninger om de tobaksvarer og det fremstillingsudstyr, som er omfattet af ansøgningen, f.eks. varebeskrivelse, navn, registreret varemærke (hvis et sådant findes), design, mærke, model eller fabrikat samt fremstillingsudstyrets serienummer

v) angivelse af, hvor fremstillingsudstyret skal installeres og anvendes

vi) dokumentation eller erklæringer vedrørende eventuelle strafbare forhold

vii) fyldestgørende oplysninger til identificering af de bankkonti, der påtænkes anvendt i forbindelse med de pågældende transaktioner, og andre relevante betalingsoplysninger, og

viii) angivelse af den påtænkte anvendelse af og salgsmarked for tobaksvarerne, med særlig henblik på at sikre, at fremstillingen af eller udbuddet af tobaksvarer står mål med den efterspørgsel, der med rimelighed må kunne forventes

c) i givet fald føre tilsyn og opkræve eventuelle autorisationsafgifter, og overveje at anvende dem til effektiv administration og håndhævelse af autorisationssystemet eller til folkesundhed eller andre aktiviteter i tilknytning hertil i overensstemmelse med national ret

d) træffe passende foranstaltninger til forebyggelse, afsløring og efterforskning af ulovlig eller svigagtig praksis i forbindelse med driften af autorisationssystemet

e) efter omstændighederne træffe foranstaltninger såsom periodisk efterprøvelse, fornyelse, tilsyn eller revision af autorisationer

f) efter omstændighederne opstille en tidsramme for, hvornår autorisationerne udløber, og dermed for, hvornår der skal indgives ny ansøgning, eller hvornår oplysninger i ansøgninger skal ajourføres

g) pålægge alle fysiske og juridiske personer med autorisation på forhånd at informere den kompetente myndighed, når deres virksomhed ændrer adresse, eller der sker afgørende ændringer i de oplysninger, som er relevante for de aktiviteter, hvortil der er meddelt autorisation.

h) pålægge alle fysiske og juridiske personer at orientere den kompetente myndighed om erhvervelse eller afhændelse af fremstillingsudstyr og

i) sikre, at destruktion af sådant fremstillingsudstyr eller af en hvilken som helst del heraf, finder sted under den kompetente myndigheds tilsyn.

4. Hver part sikrer, at der ikke meddeles og/eller overdrages autorisation, før de nødvendige oplysninger i stk. 3 er modtaget, og den kompetente myndighed har givet forhåndsgodkendelse.

5. Fem år efter protokollens ikrafttræden skal parterne på deres næste møde sikre, at der foretages undersøgelser af, om der eksisterer vigtige input, som er afgørende for fremstilling af tobaksvarer, og som er identificerbare og kan underkastes en effektiv kontrolmekanisme. På grundlag af denne forskning tager partsmødet skridt til at gennemføre passende foranstaltninger.

Artikel 7

Fornøden omhu

1. Hver part stiller i overensstemmelse med national ret og målene for WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning krav om, at alle fysiske og juridiske personer, som indgår i forsyningskæden for tobak, tobaksvarer og fremstillingsudstyr:

a) udviser den fornødne omhu både før og under et forretningsforhold

b) overvåger salget til deres kunder for at sikre, at mængden står mål med efterspørgslen efter sådanne produkter på det marked, hvor de påtænkes solgt eller anvendt og

c) indberetter til den kompetente myndighed ethvert bevis for, at kunden deltager i aktiviteter, der strider mod vedkommendes forpligtelser i henhold til protokollen.

2. Fornøden omhu i henhold til stk. 1 omfatter, efter omstændighederne og i overensstemmelse med national ret og målene for WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, bl.a. krav til kundeidentifikation, såsom indhentning og ajourføring af oplysninger:

a) der godtgør, at den fysiske eller juridiske person har autorisation i henhold til artikel 6

b) såfremt kunden er en fysisk person: personoplysninger, herunder det fulde navn, virksomhedsnavn, virksomhedsnummer (hvis et sådant findes), gældende skatteregistreringsnummer (hvis et sådant findes) og kontrol af vedkommendes identitetspapirer

c) såfremt kunden er en juridisk person: identitetsoplysninger, herunder det fulde navn, virksomhedsnavn, virksomhedsnummer, dato og sted for registrering, hovedsædets adresse og hovedforretningsstedets adresse, gældende skatteregistreringsnumre, genpart af selskabsvedtægter eller lignende dokumenter, forbundne virksomheder, navne på direktørerne og evt. lovlige repræsentanter, herunder repræsentanternes navne og kontrol af vedkommendes identitetspapirer

d) angivelse af påtænkt anvendelse og påtænkt salgsmarked for tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr og

e) angivelse af, hvor fremstillingsudstyret skal installeres og anvendes

3. Behørig omhu i henhold til stk. 1, kan omfatte krav til kundeidentifikation, f.eks. indhentning og ajourføring af følgende oplysninger:

a) dokumentation eller erklæringer vedrørende evt. tidligere strafbare forhold og

b) oplysninger til identifikation af de bankkonti, der påtænkes anvendt i forbindelse med transaktioner.

4. Hver part træffer på grundlag af de informationer, der er indberettet i henhold til stk. 1, litra c), alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at forpligtelserne i henhold til protokollen overholdes, hvilket kan indbefatte klassificering af en kunde, der hører under partens jurisdiktionskompetence, som en kunde, der er forbud mod at handle med, som defineret i national ret.

Artikel 8

Følge og sporing

1. Med henblik på at skabe større sikkerhed i forsyningskæden og bistå ved efterforskning af ulovlig handel med tobaksvarer er parterne enige om senest fem år fra protokollens ikrafttræden at oprette et globalt følge- og sporingssystem, der omfatter nationale og/eller regionale følge- og sporingssystemer og et for alle parter tilgængeligt kontaktpunkt for global informationsdeling under WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygnings sekretariat, hvortil parterne kan rette forespørgsler, og hvorfra de kan modtage relevante oplysninger.

2. hver part opretter i henhold til denne artikel et følge- og sporingssystem, som kontrolleres af parten og omfatter alle tobaksvarer, som fremstilles i eller indføres i partens område, under hensyntagen til egne nationale eller regionale specifikke behov og tilgængelige bedste praksis.

3. Med henblik på effektiv følge og sporing stiller hver part krav om, at entydig, sikker id-mærkning, der ikke kan fjernes (i det følgende benævnt "entydig id-mærkning"), f.eks. i form af koder eller stempler, er påført eller udgør en del af alle enkeltpakker og pakninger samt enhver ydre emballage senest fem år, og for andre tobaksvarers vedkommende senest ti år, efter at protokollen er trådt i kraft for den pågældende part.

4.1 Med henblik på stk. 3 stiller hver part som led i det globale følge- og sporingssystem krav om, at følgende oplysninger er enten direkte tilgængelige eller tilgængelige via et link, således at parterne bistås i arbejdet med at fastslå, hvor tobaksvarerne stammer fra, hvor der i givet fald er sket omledning, og i at overvåge og kontrollere tobaksvarers bevægelser og deres lovlighed:

a) fremstillingsdato og ‑sted

b) fremstillingsanlæg

c) maskine, der er anvendt til fremstilling af varerne

d) relevante fremstillingsskift eller fremstillingstidspunkt

e) navn, faktura, ordrenummer og kvitteringer for den første kunde uden tilknytning til fabrikanten

f) påtænkt detailmarked

g) varebeskrivelse

h) eventuel oplagring og forsendelse

i) eventuel kendt efterfølgende køber og

j) påtænkt forsendelsesrute, afsendelsesdato, bestemmelsessted, afsendelsessted og modtager.

4.2. Oplysningerne i litra a), b) og g), og, såfremt de er tilgængelige, i litra f), skal indgå i den entydige id-mærkning.

4.3. Hvis oplysningerne i litra f) ikke er tilgængelige på mærkningstidspunktet, stiller parterne krav om, at sådanne oplysninger medtages i henhold til artikel 15, stk. 2, litra a), i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning.

5. Hver part stiller inden for denne artikels tidsfrister krav om, at oplysningerne i stk. 4 registreres, enten på fremstillingstidspunktet eller på en fabrikants første forsendelsestidspunkt eller tidspunktet for import til partens territorium.

6. Hver part sikrer, at de oplysninger, der registreres i henhold til stk. 5, er tilgængelige for parten via et link med den entydige id-mærkning, der kræves i henhold til stk. 3 og 4.

7. Hver part sikrer, at de oplysninger, der registreres i henhold til stk. 5, og den entydige id-mærkning, der gør oplysningerne tilgængelige i henhold til stk. 6, indgives i en form, som parten og dens kompetente myndigheder har fastlagt eller godkendt.

8. Hver part sikrer, at de oplysninger, der i henhold til stk. 5 registreres, med forbehold af stk. 9, på anmodning er tilgængelige for kontaktpunktet for global informationsdeling gennem en sikker elektronisk standardgrænseflade til partens nationale og/eller regionale kontaktpunkt. Kontaktpunktet for global informationsdeling opstiller en liste over parternes kompetente myndigheder og gør den tilgængelig for alle parter.

9. Hver part eller den kompetente myndighed:

a) skal have rettidig adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, på anmodning til kontaktpunktet for global informationsdeling

b) må udelukkende anmode om sådanne oplysninger, hvis det er nødvendigt for at afsløre eller efterforske ulovlig handel med tobaksvarer

c) må ikke tilbageholde oplysninger uden rimelig grund

d) skal besvare anmodningerne om oplysninger i forbindelse med stk. 4 i overensstemmelse med national ret og

e) skal efter indbyrdes aftale beskytte alle oplysninger, der bliver udvekslet, og behandle dem fortroligt.

10. Hver part stiller krav om, at det gældende følge- og sporingssystems anvendelsesområde udvikles og udvides yderligere, således at al told, relevante skatter og i givet fald andre forpligtelser erlægges på fremstillingsstedet, importstedet eller ved frigivelse fra told- eller afgiftskontrol.

11. Parterne samarbejder efter indbyrdes aftale med hinanden og med kompetente internationale organisationer om at dele og udvikle bedste praksis for følge- og sporingssystemer, herunder:

a) fremme udvikling, overførsel og anskaffelse af forbedret følge- og sporingsteknologi, bl.a. viden, færdigheder, kapacitet og ekspertise

b) støtte uddannelses- og kapacitetsopbygningsprogrammer for parter, som udtrykker ønske herom og

c) yderligere udvikle teknologien til mærkning og scanning af enkeltpakker med tobaksvarer og tobaksvarepakninger, således at de oplysninger, der er anført i stk. 4, gøres tilgængelige.

12. Forpligtelser, der er pålagt en part, kan ikke opfyldes eller delegeres til tobaksindustrien.

13. Hver part sikrer, at dens kompetente myndigheders interaktion med tobaksindustrien og dem, der repræsenterer tobaksindustriens interesser, i forbindelse med følge- og sporingsordningen udelukkende har det omfang, der er nødvendigt for at gennemføre denne artikel.

14. Hver part kan pålægge tobaksindustrien at bære eventuelle omkostninger, som parten har haft i forbindelse med de forpligtelser, der er omhandlet i denne artikel.

Artikel 9

Registrering

1. Hver af parterne stiller efter omstændighederne krav om, at alle fysiske og juridiske personer, der indgår i forsyningskæden for tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr, fører fuldstændige og nøjagtige registre over alle relevante transaktioner. Sådanne registre skal gøre det muligt at gøre fyldestgørende rede for, hvilke materialer der er anvendt til fremstilling af deres tobaksvarer.

2. Hver part stiller efter omstændighederne krav om, at personer med autorisation i henhold til artikel 6 på anmodning forelægger den kompetente myndighed følgende oplysninger:

a) generelle oplysninger om markedsvoluminer, tendenser, prognoser og andre relevante oplysninger

og

b) mængden af tobaksvarer og fremstillingsudstyr, som autorisationshaver er i besiddelse af, har i sin varetægt eller har til rådighed, på lager, på afgifts- eller toldoplag under ordninger for transit, omladning eller toldsuspension, på dagen for anmodningen.

3. For så vidt angår tobaksvarer og fremstillingsudstyr, som sælges eller fremstilles på partens område med henblik på eksport eller som transitforsendelse, er genstand for toldsuspension eller omladning på partens område, stiller hver part efter omstændighederne krav om, at personer, der i henhold til artikel 6 er meddelt autorisation, på det tidspunkt, hvor varerne afsendes og dermed ikke længere er undergivet deres kontrol, på anmodning skal oplyse de kompetente myndigheder i afsendelseslandet (elektronisk, såfremt den nødvendige infrastruktur findes) om følgende:

a) dato for forsendelse fra det sidste fysiske sted, hvor varerne var undergivet kontrol

b) detaljerede oplysninger om de varer, der afsendes (herunder mærke, mængde og lager)

c) påtænkte forsendelsesruter og bestemmelsessted

d) den eller de fysiske eller juridiske personer, som varerne sendes til

e) transportmetode, herunder transportvirksomhed

f) forsendelsens forventede ankomsttidspunkt på det påtænkte bestemmelsessted og

g) det marked, hvor de påtænkes solgt i detailledet eller anvendt.

4. Hvis det er praktisk muligt, stiller hver part krav om, at detailhandlerne og tobaksdyrkerne, med undtagelse af traditionelle mindre tobaksdyrkere, der arbejder på ikke-kommercielt grundlag, skal føre fuldstændige og nøjagtige registre over alle relevante transaktioner, de foretager, i overensstemmelse med national ret.

5. Med henblik på at gennemføre stk. 1 vedtager hver part effektive lovgivningsmæssige, udøvende, administrative eller andre foranstaltninger, der gør det muligt at foreskrive, at samtlige registre:

a) skal opbevares i mindst fire år

b) gøres tilgængelige for de kompetente myndigheder og

c) føres i den form, som de kompetente myndigheder foreskriver.

6. Parterne opretter, efter omstændighederne og med forbehold af national ret, et system til udveksling med andre parter af oplysninger i samtlige registre, der føres i henhold til denne artikel.

7. Parterne bestræber sig på at samarbejde med hinanden og med kompetente internationale organisationer om i stigende grad at dele og udvikle forbedrede systemer til registrering.

Artikel 10

Sikkerhed og præventive foranstaltninger

1. Hver part stiller, efter omstændighederne og i overensstemmelse med national ret og målene i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, krav om, at alle de i artikel 6 nævnte fysiske og juridiske personer træffer de nødvendige foranstaltninger for at forebygge, at tobaksvarer omledes ad ulovlige handelsveje, herunder bl.a.:

a) indberetter følgende til de kompetente myndigheder:

i) grænseoverskridende overførsler af kontantbeløb, der er fastsat ved national ret, og grænseoverskridende naturalydelser og

ii) alle "mistænkelige transaktioner" samt

b) udelukkende leverer tobaksvarer og fremstillingsudstyr, der står i et rimeligt forhold til efterspørgslen efter sådanne varer på det marked, hvor detailsalg eller anvendelse påtænkes.

2. Hver part stiller, efter omstændighederne og i overensstemmelse med national ret og målene i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, krav om, at betalinger for transaktioner, der foretages af fysiske eller juridiske personer, som er omhandlet i artikel 6, kun foretages i den valuta og for det samme beløb som fakturaens og udelukkende gennem lovlige betalingsmåder via pengeinstitutter, der er hjemmehørende på det område, hvor det påtænkte marked befinder sig, og ikke gennem et alternativt pengeoverførselssystem.

3. En part kan stille krav om, at betalinger, der foretages af fysiske eller juridiske personer, som er omhandlet i artikel 6, som betaling for materialer, der anvendes til fremstilling af tobaksvarer i partens jurisdiktionskompetence, kun foretages i den valuta og for det samme beløb som fakturaens og udelukkende gennem en lovlige betalingsmåder via pengeinstitutter, der er hjemmehørende på det område, hvor det påtænkte marked befinder sig, og ikke gennem et alternativt pengeoverførselssystem.

4. Hver part sikrer, at enhver tilsidesættelse af denne artikel medfører passende strafferetlige, civilretlige eller administrative procedurer samt effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, herunder eventuelt suspension eller tilbagekaldelse af en autorisation.

Artikel 11

Salg via internet, telekommunikation eller anden ny teknologi

1. Hver part stiller krav om, at alle juridiske og fysiske personer, der medvirker ved transaktioner vedrørende salg af tobaksvarer via internet, telekommunikation eller anden ny teknologi, overholder alle relevante forpligtelser i protokollen.

2. Hver part undersøger muligheden af at forbyde detailsalg af tobaksvarer via internet, telekommunikation eller anden ny teknologi.

Artikel 12

Toldfrie områder og international transit

1. Hver part gennemfører senest tre år, efter at protokollen er trådt i kraft for den pågældende part, effektiv kontrol af al fremstilling af og alle transaktioner vedrørende tobak og tobaksvarer i toldfrie områder, under anvendelse af alle relevante foranstaltninger, der er fastsat i protokollen.

2. Desuden forbydes det at sammenblande tobaksvarer med andre varer i den enkelte container eller nogen lignende transportenhed på tidspunktet for fraførsel fra det toldfri område.

3. Hver part vedtager, i overensstemmelse med national ret, kontrol- og verifikationsforanstaltninger vedrørende international transit og omladning på partens område af tobaksvarer og fremstillingsudstyr, i overensstemmelse med protokollen, med henblik på at forebygge ulovlig handel med sådanne varer.

Artikel 13

Toldfrit salg

1. Hver part vedtager effektive foranstaltninger, der lader et eventuelt toldfrit salg være omfattet af alle relevante bestemmelser i protokollen, under hensyntagen til artikel 6 i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning.

2. Senest fem år efter protokollens ikrafttræden sikrer partsmødet, at der foretages en undersøgelse af omfanget af den ulovlige handel med tobaksvarer i forbindelse med toldfrit salg af sådanne. På grundlag af denne forskning tager partsmødet skridt til at gennemføre passende yderligere foranstaltninger.

DEL IV: LOVOVERTRÆDELSER

Artikel 14

Retsstridige handlinger, herunder strafbare handlinger

1. Med forbehold af de grundlæggende principper i national ret vedtager hver part de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som er nødvendige for at definere samtlige følgende handlinger som retsstridige i henhold til national ret:

a) fremstilling, engrossalg, salg via mellemhandler, salg, transport, distribution, oplagring, forsendelse, import og eksport af tobak, tobaksvarer og fremstillingsudstyr i strid med protokollen

b)       i) fremstilling, engrossalg, salg via mellemhandler, salg, transport, distribution, oplagring, forsendelse, import og eksport af tobak, tobaksvarer og fremstillingsudstyr uden at betale skyldig told, skatter og andre afgifter, eller uden at være forsynet med behørige stempelmærker, entydig id-mærkning eller andre krævede mærker eller mærkater

ii) smugling eller forsøg på smugling af tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr, der ikke er omfattet af litra b), nr. i),

c)       i) enhver anden form for ulovlig fremstilling af tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr, eller tobakspakninger, hvis stempelmærker, entydig id-mærkning eller andre krævede mærker eller mærkater er forfalskede

ii) engrossalg, salg via mellemhandler, salg, transport, distribution, oplagring, forsendelse, import og eksport af ulovligt fremstillet tobak, ulovlige tobaksvarer, varer, hvis stempelmærker og/eller andre krævede mærker eller mærkater er forfalskede, og ulovligt fremstillingsudstyr

d) blanding af tobaksvarer med andre varer, mens varerne bevæger sig gennem forsyningskæden, med det fortsæt at sløre eller skjule tobaksvarerne

e) sammenblanding af tobaksvarer med andre varer i strid med protokollens artikel 12, stk. 2,

f) anvendelse af internet, telekommunikation eller anden ny teknologi til salg af tobaksvarer i strid med protokollen

g) en i henhold til artikel 6 autoriseret persons erhvervelse af tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr fra en person, som burde have autorisation i henhold til artikel 6, men ikke har det

h) obstruktion over for tjenestemænd eller bemyndigede medarbejdere, der udøver deres hverv vedrørende forebyggelse, afskrækkelse, afsløring, efterforskning eller eliminering af ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr

i)        i) fremsættelse af erklæringer om faktiske forhold, som er falske, vildledende eller ufuldstændige, eller undladelse af at meddele de nødvendige oplysninger til tjenestemænd eller bemyndigede medarbejdere, der udøver deres hverv vedrørende forebyggelse, afskrækkelse, afsløring, efterforskning eller eliminering af ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr, medmindre det strider mod retten til ikke at afgive erklæringer, der er belastende for den, der fremsætter dem

ii) fejlagtig deklarering på officielle blanketter med hensyn til beskrivelse, mængde eller værdi af tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr eller andre oplysninger, der er anført i protokollen, med henblik på at:

a) unddrage sig betaling af skyldig told, skatter eller andre afgifter eller

b) skade kontrolforanstaltninger, der har til formål at forebygge, afskrække, afsløre, efterforske eller eliminere ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr

iii) undladelse af at oprette eller føre de registre, der er omfattet af protokollen, eller falsk registerføring og

j) hvidvaskning af udbyttet af retsstridige handlinger, der i stk. 2 er defineret som strafbare handlinger.

2. Med forbehold af de grundlæggende principper i national ret definerer hver part, hvilke af de retsstridige handlinger, der er omhandlet i stk. 1, eller andre handlinger i forbindelse med ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr i strid med protokollen, der udgør strafbare handlinger, og vedtager de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at give denne definition retsvirkning.

3. Hver part meddeler sekretariatet for protokollen, hvilke af de retsstridige handlinger i stk. 1 og 2, parten i henhold til stk. 2 har defineret som strafbare handlinger, og tilsender sekretariatet kopier af eller en beskrivelse af de af partens love, hvorved stk. 2 gives retsvirkning, samt enhver senere ændring af sådanne love.

4. Med henblik på at øge det internationale samarbejde om bekæmpelse af strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig handel med tobak, tobaksvarer og fremstillingsudstyr opfordres parterne til at revidere deres nationale lovgivning vedrørende hvidvaskning af penge, gensidig retslig bistand og udlevering, under hensyntagen til relevante internationale konventioner, som de er part i, således at det sikres, at protokollen håndhæves effektivt.

Artikel 15

Juridiske personers ansvar

1. Hver part vedtager i overensstemmelse med sine retsprincipper de foranstaltninger, som er nødvendige for at fastlægge juridiske personers ansvar for retsstridige handlinger, herunder handlinger, som i protokollens artikel 14 er defineret som strafbare.

2. Med forbehold af de enkelte parters retsprincipper kan juridiske personers ansvar være strafferetligt, civilretligt eller administrativt.

3. Et sådant ansvar berører ikke det ansvar, som påhviler fysiske personer, som har medvirket ved handlinger, som i nationale love og bestemmelser eller protokollens artikel 14 er defineret som retsstridige eller strafbare.

Artikel 16

Retsforfølgning og sanktioner

1. Hver part vedtager i overensstemmelse med national ret de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at fysiske og juridiske personer, der drages til ansvar for de retsstridige handlinger, herunder handlinger som i artikel 14 er defineret som strafbare, er underlagt effektive, forholdsmæssige og afskrækkende strafferetlige eller civilretlige sanktioner, herunder økonomiske sanktioner.

2. Hver part skal bestræbe sig på at sikre, at skønsmæssige beføjelser i henhold til national ret i forbindelse med retsforfølgning af personer for retsstridige handlinger efter artikel 14 udøves således, at retshåndhævelsen gøres så effektiv som muligt i forbindelse med retsstridige handlinger, herunder strafbare handlinger, og under hensyntagen til nødvendigheden af at afskrække fra forøvelse af sådanne retsstridig handlinger, herunder strafbare handlinger.

3. Der er intet i protokollen, som anfægter det princip, at definitionen af retsstridige handlinger, herunder strafbare handlinger, i protokollen og gældende retslige forsvarsmidler eller andre retsprincipper, der regulerer spørgsmålet om, hvorvidt handlinger er lovlige, er forbeholdt en parts nationale ret, og at sådanne retsstridige handlinger, herunder strafbare handlinger, skal retsforfølges og sanktioneres i overensstemmelse med den pågældende nationale ret.

Artikel 17

Efterbetalinger i forbindelse med beslaglæggelse

Parterne bør, i overensstemmelse med national ret, undersøge muligheden af at vedtage de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som er nødvendige for at bemyndige de kompetente myndigheder til at opkræve et beløb svarende til de tabte skatter og toldafgifter fra producent, fabrikant, distributør, importør eller eksportør af beslaglagt tobak, tobaksvarer og/eller fremstillingsudstyr.

Artikel 18

Bortskaffelse og destruktion

Al konfiskeret tobak, tobaksvarer og fremstillingsudstyr skal destrueres, i videst muligt omfang på en miljøvenlig måde, eller bortskaffes i overensstemmelse med national ret.

Artikel 19

Særlige efterforskningsteknikker

1. Såfremt de grundlæggende principper i det nationale retssystem åbner mulighed herfor, træffer hver part, inden for mulighedernes rammer og på de betingelser, der er fastsat i national ret, nødvendige foranstaltninger med henblik på at tillade sine kompetente myndigheder at gøre passende brug af kontrollerede leverancer, og, hvor det anses for hensigtsmæssigt, af andre særlige efterforskningsteknikker, f.eks. elektronisk eller andre former for overvågning og undercover-operationer, med henblik på effektiv bekæmpelse af ulovlig handel med tobak, tobaksvarer og fremstillingsudstyr.

2. Med henblik på efterforskning af handlinger, der i artikel 14 er defineret som strafbare, opfordres parterne til at indgå passende bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger om brug af de teknikker, der er omhandlet i stk. 1 i forbindelse med internationalt samarbejde.

3. Hvis der ikke indgås nogen aftale eller ordning, jf. stk. 2, træffes der afgørelse om anvendelse af sådanne særlige efterforskningsteknikker på internationalt plan fra sag til sag, og om nødvendigt under hensyntagen til finansielle ordninger og aftaler med hensyn til de berørte parters udøvelse af deres jurisdiktionskompetence.

4. Parterne anerkender vigtigheden af og behovet for internationalt samarbejde og bistand på dette område og samarbejder med hinanden og med internationale organisationer om at opbygge kapacitet for at realisere målene i denne artikel.

DEL V: INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Artikel 20

Generel informationsdeling

1. For at realisere protokollens mål indberetter parterne som led i indberetningsredskabet for WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning relevante oplysninger, med forbehold af national ret og efter omstændighederne, bl.a.:

a) i sammenfattet form: detaljerede oplysninger om beslaglæggelse af tobak, tobaksvarer og fremstillingsudstyr, mængde, værdi af det beslaglagte, varebeskrivelser, fremstillingsdatoer og -steder samt unddragne skatter

b) import, eksport, transit, skattebelagt og toldfrit salg og mængde eller værdi af tobaksfremstilling, tobaksvarer og fremstillingsudstyr

c) tendenser, tilsløringsmetoder og modus operandi inden for ulovlig handel med tobak, tobaksvarer og fremstillingsudstyr og

d) andre relevante oplysninger, som parterne måtte blive enige om.

2. Parterne samarbejder med hinanden og med kompetente internationale organisationer om opbygning af parternes kapacitet til indsamling og udveksling af oplysninger.

3. Medlemsstaterne anser de nævnte oplysninger for fortrolige og udelukkende til parternes brug, medmindre den part, der overfører dem, angiver andet.

Artikel 21

Deling af retshåndhævelsesoplysninger

1. Med forbehold af national ret og internationale aftaler, der måtte være gældende, og hvis det er relevant, udveksler parterne på eget initiativ eller på anmodning af en part, som behørigt begrunder, at sådanne oplysninger er nødvendige for at afsløre, efterforske eller eliminere ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr, følgende oplysninger:

a) registreringer af autorisationer af berørte fysiske og juridiske personer

b) oplysninger til identifikation, overvågning og retsforfølgning af fysiske eller juridiske personer, der medvirker ved ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr

c) registreringer af efterforskning og retsforfølgning

d) registreringer af betaling for import, eksport eller toldfrit salg af tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr og

e) detaljerede oplysninger om beslaglæggelse af tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr (herunder i givet fald referenceoplysninger, mængde, det beslaglagtes værdi, varebeskrivelse, involverede enheder, fremstillingsdato og ‑sted) og modus operandi (herunder transportmidler, tilsløring, rutevalg og afsløring).

2. Oplysninger, som parterne modtager i henhold til denne artikel, må udelukkende anvendes til at realisere protokollens mål. Parterne kan fastsætte, at sådanne oplysninger ikke må videregives uden samtykke fra den part, som afgav oplysningerne.

Artikel 22

Informationsdeling: fortrolighed og beskyttelse af oplysninger

1. Hver part udpeger de kompetente nationale myndigheder, som de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, 21 og 24, skal meddeles til, og giver hver part underretning herom gennem konventionens sekretariat.

2. Udveksling af oplysninger i henhold til protokollen skal ske med forbehold af nationale retsforskrifter vedrørende fortrolighed og privatlivets fred. Parterne beskytter efter indbyrdes aftale alle fortrolige oplysninger, der udveksles.

Artikel 23

Bistand og samarbejde: uddannelse, teknisk bistand og samarbejde om videnskabelige, tekniske og teknologiske spørgsmål

1. Parterne samarbejder efter indbyrdes aftale med hinanden og/eller gennem kompetente internationale og regionale organisationer om at yde uddannelsesmæssig og teknisk bistand og samarbejde om videnskabelige, tekniske og teknologiske spørgsmål for at realisere protokollens mål. Bistanden kan omfatte overførsel af ekspertise eller egnet teknologi inden for informationsindsamling, retshåndhævelse, følge og sporing, informationsstyring, beskyttelse af personoplysninger, forbud, elektronisk overvågning, kriminalteknisk analyse, gensidig retslig bistand og udlevering.

2. Parterne kan efter omstændighederne indgå bilaterale, multilaterale eller andre aftaler eller ordninger med henblik på at fremme uddannelse, teknisk bistand og samarbejde om videnskabelige, tekniske og teknologiske spørgsmål, under hensyntagen til de behov, som parter, der er udviklingslande eller lande med overgangsøkonomi, har.

3. Parterne samarbejder efter omstændighederne om at udvikle og undersøge mulige måder, hvorpå beslaglagt tobaks og tobaksvarers præcise geografiske oprindelse kan fastslås.

Artikel 24

Bistand og samarbejde: efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger

1. Parterne træffer, i overensstemmelse med national ret og efter omstændighederne, alle nødvendige foranstaltninger, der styrker samarbejdet gennem multilaterale, regionale eller bilaterale ordninger til forebyggelse, afsløring, efterforskning, retsforfølgning og straf af fysiske og juridiske personer, der medvirker ved ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr.

2. Hver part sikrer, at de administrative, regulerende, retshåndhævende og andre myndigheder, der har til opgave at bekæmpe ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr (herunder, såfremt national ret tillader det, retslige myndigheder) samarbejder og udveksler relevante oplysninger på nationalt og internationalt plan på de betingelser, der er fastsat i national ret.

Artikel 25

Beskyttelse af suverænitet

1. Parterne varetager deres forpligtelser i henhold til protokollen på en måde, der er forenelig med principperne om staternes suveræne ligestilling og territoriale integritet samt princippet om ikke-indblanding i andre staters indre anliggender.

2. Intet i protokollen giver en part ret til på den anden stats område at udøve jurisdiktionskompetence og udøve funktioner, som udelukkende er forbeholdt den anden stats myndigheder i henhold til dens nationale ret.

Artikel 26

Jurisdiktionskompetence

1. Hver part træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at fastlægge sin jurisdiktionskompetence med hensyn til handlinger, der i artikel 14 er defineret som strafbare, når:

a) handlingen begås på den pågældende parts territorium eller

b) handlingen begås om bord på et fartøj, som sejler under partens flag, eller et luftfartøj, der er indregistreret i henhold til partens lovgivning på det tidspunkt, hvor lovovertrædelsen begås.

2. Med forbehold af artikel 25 kan en part også fastlægge sin jurisdiktionskompetence over sådanne strafbare handlinger, når:

a) handlingen begås mod den pågældende part

b) handlingen begås af en statsborger i den pågældende part eller af en statsløs person, som har fast bopæl på dens område eller

c) handlingen er i artikel 14 defineret som strafbar og begås uden for partens område med henblik på at begå en handling, der i artikel 14 er defineret som strafbar på dens område.

3. I forbindelse med artikel 30 vedtager hver part de foranstaltninger, der er nødvendige for at fastlægge sin jurisdiktionskompetence med hensyn til handlinger, der i artikel 14 er defineret som strafbare, når den påståede lovovertræder befinder sig på dens område, og parten ikke udleverer den pågældende, og parten alene lægger til grund, at den pågældende er statsborger i parten.

4. Hver part kan ligeledes træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at fastlægge sin jurisdiktionskompetence med hensyn til handlinger, der i artikel 14 er defineret som strafbare, når den påståede lovovertræder befinder sig på partens område, og parten ikke udleverer den pågældende.

5. Hvis en part, der udøver sin jurisdiktionskompetence i henhold til stk. 1 eller 2, har modtaget underretning om eller på anden vis har erfaret, at en eller flere af de øvrige parter foretager efterforskning eller indleder retsforfølgning eller rejser straffesag vedrørende samme handling, rådfører de pågældende parters kompetente myndigheder sig i givet fald med hinanden med henblik på at koordinere deres indsats.

6. Uden at det berører normer i generel folkeret, udelukker protokollen ikke udøvelsen af nogen strafferetlig jurisdiktionskompetence, der er fastsat af en part i medfør af dens nationale ret.

Artikel 27

Samarbejde om retshåndhævelse

1. Hver part vedtager, i overensstemmelse med sine nationale retlige og administrative systemer, effektive foranstaltninger med henblik på at:

a) forbedre og, om nødvendigt, oprette kommunikationskanaler mellem de kompetente myndigheder, organer og tjenester for at lette sikker og hurtig udveksling af oplysninger vedrørende alle aspekter af handlinger, der i artikel 14 er defineret som strafbare

b) sikre effektivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder, organer, toldmyndigheder, politi og andre retshåndhævende myndigheder

c) samarbejde med andre parter om efterforskning af specifikke sager om handlinger, der er strafbare i henhold til artikel 14, vedrørende:

i) identitetsoplysninger, færden og aktiviteter for så vidt angår personer, der er mistænkt for at medvirke ved sådanne strafbare handlinger, og oplysninger om, hvor andre berørte personer befinder sig

ii) bevægelser af udbytte af kriminalitet og formuegoder, der er resultatet af forøvelse af sådanne strafbare handlinger og

iii) flytning af formuegoder, udstyr og andre hjælpemidler, der er beregnet til forøvelse af sådanne strafbare handlinger

d) i påkommende tilfælde tilvejebringe emner eller kvanta af stoffer til analyseformål og efterforskningsformål

e) lette effektivt samarbejde mellem partens kompetente myndigheder, organer og tjenestegrene og fremme udveksling af personale og andre eksperter, herunder, under forudsætning af, at der foreligger bilaterale aftaler eller ordninger mellem de berørte parter, udstationering af forbindelsesofficerer

f) udveksling af relevante oplysninger med andre parter om specifikke midler og metoder, som fysiske eller juridiske personer benytter sig af, når de begår de pågældende strafbare handlinger, herunder, efter omstændighederne, ruter og transportmidler og anvendelse af falsk identitet, forvanskede elle falske dokumenter eller andre midler til sløring af deres aktiviteter og

g) udveksling af relevante oplysninger og koordinering af administrative og andre foranstaltninger, som efter omstændighederne træffes med det formål på et tidligt tidspunkt at afdække de handlinger, som i henhold til artikel 14 er strafbare.

2. Med henblik på at give protokollen retsvirkning overvejer parterne at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger om direkte samarbejde mellem deres retshåndhævende myndigheder og, hvis sådanne aftaler eller ordninger allerede findes, at ændre dem i overensstemmelse hermed. Hvis der ikke indgås nogen sådan aftale eller ordning mellem de berørte parer, kan parterne overveje at anvende protokollen som grundlag for gensidigt retshåndhævelsessamarbejde vedrørende de lovovertrædelser, der er omfattet af protokollen. Parterne gør efter omstændighederne fuldt ud brug af aftaler og ordninger, herunder med internationale eller regionale organisationer, for at øge samarbejdet mellem deres retshåndhævende myndigheder.

3. Parterne bestræber sig på, inden for mulighedernes rammer, at gribe ind over for international ulovlig handel med tobaksvarer, der begås ved hjælp af moderne teknologi.

Artikel 28

Gensidig administrativ bistand

Parterne stiller, i overensstemmelse med deres nationale retlige og administrative systemer, enten på anmodning eller på eget initiativ, oplysninger til rådighed for hinanden med henblik på at sikre korrekt anvendelse af toldlovgivningen og anden relevant lovgivning i forbindelse med forebyggelse, afsløring, efterforskning, retsforfølgning og bekæmpelse af ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr. Parterne anser de nævnte oplysninger for fortrolige og kun tilgængelige for en begrænset kreds, medmindre den part, der overfører dem, angiver andet. Oplysningerne kan omfatte:

a) nye toldteknikker og andre retshåndhævelsesteknikker, der har vist sig effektive

b) nye tendenser, midler eller metoder til medvirken ved ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr

c) varer, som vides at være genstand for ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr, og detaljerede oplysninger vedrørende beskrivelse, pakning, transport og lagring og metoder, der er anvendt med hensyn til varerne

d) fysiske eller juridiske personer, der vides at have begået eller deltaget i forøvelsen af en handling, som i artikel 14 er defineret som strafbar, og

e) andre oplysninger, der kan være de udpegede organer til hjælp ved risikovurdering med henblik på kontrol eller andre håndhævelsesformål.

Artikel 29

Gensidig retslig bistand

1. Parterne yder i videst muligt omfang hinanden gensidig retslig bistand ved efterforskning, retsforfølgning og retssager i forbindelse med handlinger, som i artikel 14 er defineret som strafbare.

2. Gensidig retslig bistand ydes i videst muligt omfang i henhold til den anmodede parts relevante love, traktater, aftaler og ordninger vedrørende efterforskning, retsforfølgning og retssager i forbindelse med strafbare lovovertrædelser, som juridiske personer kan drages til ansvar for i den anmodende part i henhold til protokollens artikel 15.

3. Der kan anmodes om gensidig retslig bistand i henhold til denne artikel til ethvert af følgende formål:

a) optagelse af vidneudsagn eller udtalelser fra personer

b) forkyndelse af juridiske dokumenter

c) iværksættelse af ransagninger og beslaglæggelser

d) undersøgelse af genstande og steder

e) tilvejebringelse af oplysninger, bevismidler og ekspertvurderinger

f) tilvejebringelse af originaldokumenter eller bekræftede genparter af relevante dokumenter og registreringer, herunder fra offentlige myndigheder, pengeinstitutter, finans, selskaber og erhvervsliv

g) identificering eller opsporing af udbytte fra strafbare forhold, formuegoder, redskaber eller andre genstande, der kan tjene som bevis

h) facilitering af frivilligt fremmøde af personer i den anmodende part og

i) alle andre typer bistand, som ikke strider imod national ret i den anmodede part.

4. Denne artikel berører ikke forpligtelser i henhold til nogen anden traktat, hverken bilateral eller multilateral, som - helt eller delvis - regulerer eller vil komme til at regulere gensidig retslig bistand.

5. Stk. 6-24 finder, på grundlag af gensidighed, anvendelse på anmodninger, der fremsættes i medfør af denne artikel, såfremt de pågældende parter ikke er bundet af en traktat eller en mellemstatslig aftale vedrørende gensidig retslig bistand. Såfremt parterne er bundet af en sådan traktat eller mellemstatslig aftale, finder de tilsvarende bestemmelser i den pågældende traktat eller mellemstatslige aftale anvendelse, med mindre parterne i stedet aftaler at anvende denne artikels stk. 6-24. Det anbefales kraftigt parterne at anvende disse stykker, hvis de letter samarbejdet.

6. Parterne udpeger en central myndighed, der skal have ansvar for og bemyndigelse til at efterkomme anmodninger om gensidig retslig bistand eller til at videresende dem til de kompetente myndigheder med henblik på efterkommelse. Når en part har en særlig region eller et særligt område med et særskilt system for gensidig retslig bistand, kan den udpege en særskilt central myndighed til at have samme funktion i forhold til den pågældende region eller det pågældende område. De centrale myndigheder skal sikre hurtig og korrekt efterkommelse eller videresendelse af de anmodninger, de modtager. Når den centrale myndighed videresender en anmodning til en kompetent myndighed, opfordrer den den kompetente myndighed til hurtig og korrekt efterkommelse af anmodningen. Hver part underretter i forbindelse med tiltrædelsen, accepten, godkendelsen, den formelle bekræftelse eller ratificeringen af protokollen chefen for konventionens sekretariat om, hvilken central myndighed parten har udpeget med henblik herpå. Videresendelse af anmodninger om gensidig retslig bistand og eventuelle meddelelser i den anledning foretages af de centrale myndigheder, som parterne har udpeget. Dette krav berører ikke en parts ret til at foreskrive, at sådanne anmodninger og meddelelser skal stiles til parten ad diplomatiske kanaler og, i hastesager, såfremt parterne er enige herom, via dertil egnede internationale organisationer, hvis det er muligt.

7. Anmodninger skal fremsættes skriftligt eller, om muligt, ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skriftlig dokumentation, på et sprog, der kan accepteres af den anmodede part, på vilkår, der tillader parten at fastslå ægtheden. Det eller de sprog, den enkelte part kan acceptere, skal meddeles chefen for konventionens sekretariat ved tiltrædelsen, accepten, godkendelsen, den formelle bekræftelse eller ratificeringen af protokollen. I hastesager, og såfremt parterne er enige herom, kan anmodninger fremsættes mundtligt, men skal straks bekræftes skriftligt.

8. Anmodninger om gensidig retslig bistand skal indeholde:

a) navnet på den myndighed, der fremsætter anmodningen

b) genstanden for og arten af den efterforskning, retsforfølgning eller retssag, som anmodningen vedrører, samt navn på og virkeområdet for den myndighed, der varetager den pågældende efterforskning, retsforfølgning eller retssag

c) et sammendrag af sagsomstændighederne, undtagen i tilfælde af anmodninger med henblik på forkyndelse af juridiske dokumenter

d) en beskrivelse af den bistand, der anmodes om, og nærmere oplysninger om enhver særlig procedure, som den anmodende part ønsker fulgt

e) om muligt, identitet, opholdssted og nationalitet for så vidt angår enhver involveret person

f) det formål, hvortil bevismateriale eller oplysninger ønskes indhentet, eller med henblik på hvilket andre skridt ønskes taget og

g) de bestemmelser i national ret, der er relevante for den strafbare handling og straffen herfor.

9. Den anmodede part kan anmode om yderligere oplysninger, når det skønnes nødvendigt for efterkommelsen af anmodningen i overensstemmelse med national ret, eller når dette kan lette en sådan efterkommelse.

10. En anmodning skal efterkommes i overensstemmelse med den anmodede parts nationale ret og, i det omfang det ikke strider mod den anmodede parts nationale ret, og, hvis det er muligt, i overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i anmodningen.

11. Den anmodende part må ikke videregive eller anvende andre oplysninger eller bevismateriale, der er tilstillet den af den anmodede part inden for rammerne af andre efterforskninger, retsforfølgninger eller retssager, end dem, der er anført i anmodningen, uden den anmodede parts forudgående samtykke. Der er intet i dette stykke, som forhindrer den anmodende part i under en retssag at fremlægge oplysninger eller beviser, som beviser en tiltalts uskyld. I sidstnævnte tilfælde underretter den anmodende part den anmodede part forud for fremlæggelsen og, hvis den anmodes herom, rådfører den sig med den anmodede part. Hvis forhåndsmeddelelse undtagelsesvis ikke er mulig, underretter den anmodende part straks den anmodede part om fremlæggelsen.

12. Den anmodende part kan kræve, at den anmodede part behandler anmodningens omstændigheder og indhold fortroligt, undtagen i det omfang efterkommelse af anmodningen tilsiger andet. Hvis den anmodede part ikke kan overholde kravet om fortrolighed, underretter den omgående den anmodende part herom.

13. Hvor det er muligt og i overensstemmelse med de grundlæggende principper i national ret, gælder der, at når en person befinder sig på en parts område og skal afhøres som vidne eller ekspert af en parts retslige myndigheder, kan den første part, på anmodning af den anden, tillade, at afhøringen finder sted ved hjælp af videokonference, hvis det ikke er muligt eller ønskeligt for den pågældende person at give personligt fremmøde på den anmodende parts område. Parterne kan aftale, at afhøringen skal foretages af en af den anmodende parts retslige myndigheder og overværes af en af den anmodede parts retslige myndigheder.

14. En anmodning om gensidig retslig bistand kan afslås:

a) såfremt anmodningen ikke fremsættes i overensstemmelse med denne artikel

b) såfremt den anmodede part finder, at efterkommelse af anmodningen vil kunne krænke dens suverænitet, sikkerhed, ordre public eller andre væsentlige interesser

c) såfremt den anmodede parts myndigheder i medfør af den nationale lovgivning ville være afskåret fra at udføre den handling, der anmodes om, i forbindelse med enhver lignende lovovertrædelse, såfremt denne havde været genstand for efterforskning, retsforfølgning eller retssag inden for dens egen jurisdiktionskompetence

d) såfremt anmodningen vedrører en strafbar handling, for hvilken den maksimale straf i den anmodede part er under to års fængsel eller anden frihedsberøvelse, eller såfremt den anmodede part skønner, at ressourceforbruget ved at yde bistanden, ikke vil stå i et rimeligt forhold til den strafbare handlings grovhed, eller

d) såfremt det ville stride imod den anmodede parts retssystem vedrørende gensidig retslig bistand at efterkomme anmodningen.

15. Ethvert afslag på gensidig retslig bistand skal begrundes.

16. En part kan ikke afslå at yde gensidig retslig bistand i henhold til denne artikel under påberåbelse af bankhemmeligheden.

17. Parterne kan ikke afslå en anmodning om gensidig retslig bistand og alene lægge til grund, at lovovertrædelsen også anses for at indeholde skattemæssige spørgsmål.

18. Parterne kan afslå at yde gensidig retslig bistand i henhold til denne artikel og lægge til grund, at der ikke er tale om dobbelt strafbarhed. Den anmodede part kan dog, hvis og i det omfang, den anser det for hensigtsmæssigt, yde bistand, uanset om handlingen udgør en strafbar handling i henhold til den anmodede parts nationale ret.

19. Den anmodede part efterkommer hurtigst muligt anmodningen om gensidig retslig bistand og tager videst muligt hensyn til de tidsfrister, som den anmodende part har rettet en begrundet henstilling, helst i anmodningen, til den om at overholde. Den anmodede part besvarer rimelige rykkerskrivelser, som den anmodende part fremsender vedrørende anmodningen. Den anmodende part giver straks den anmodede part underretning, når der ikke længere er brug for den bistand, der blev anmodet om.

20. Den anmodede part kan udsætte at yde gensidig retslig bistand med den begrundelse, at den forstyrrer en igangværende efterforskning, retsforfølgning eller retssag.

21. Inden den anmodede part afslår en anmodning i henhold til stk. 14 eller udsætter efterkommelsen i henhold til stk. 30, rådfører den anmodede part sig med den anmodende part med henblik på at overveje, om der kan ydes bistand på de vilkår og betingelser, som den anmodede part skønner nødvendige. Hvis den anmodende part accepterer bistand på de pågældende betingelser, skal den overholde betingelserne.

22. Almindelige omkostninger i forbindelse med efterkommelse af en anmodning afholdes af den anmodede part, med mindre de berørte parter aftaler andet. Hvis der er eller bliver behov for betydelige eller ekstraordinære udgifter til at efterkomme anmodningen, rådfører parterne sig med hinanden for at fastlægge de vilkår og betingelser, på hvilke anmodningen vil blive efterkommet, samt hvordan omkostningerne skal dækkes.

23. Når der fremsættes en anmodning:

a) skal den anmodede part fremsende genparter af registreringer, dokumenter og oplysninger fra offentlige myndigheder, som parten har i sin besiddelse, og som er tilgængelige for offentligheden i henhold til national ret, til den anmodende part og

b) kan den anmodede part efter eget skøn fremsende alle eller dele af de genparter af registreringer, dokumenter og oplysninger fra offentlige myndigheder, som den er i besiddelse af, og som ikke er tilgængelige for offentligheden i henhold til national ret, på de betingelser, den skønner hensigtsmæssige, til den anmodende part.

24. Parterne undersøger, i det omfang, det måtte være nødvendigt, muligheden af at indgå bi- eller multilaterale aftaler eller ordninger, der kan tjene til at fremme formålet med og realisere eller forstærke denne artikels bestemmelser.

Artikel 30

Udlevering.

1.         Denne artikel finder anvendelse på handlinger, som i protokollens artikel 14 er defineret som strafbare, når:

a) den person, der begæres udleveret, befinder sig på den anmodede parts område

b) den handling, som danner grundlag for udleveringsanmodningen, er strafbar i henhold til både den anmodende parts og den anmodede parts nationale ret og

c) handlingen kan straffes med en fængselsstraf eller anden frihedsberøvelse på mindst fire år eller med en strengere straf, eller en kortere straf efter aftale mellem de berørte parter i henhold til bilaterale eller multilaterale konventioner eller andre internationale aftaler.

2. Enhver af de strafbare handlinger, som denne artikel finder anvendelse på, skal anses for en lovovertrædelse, som kan medføre udlevering, og dermed for at være omfattet af enhver udleveringsaftale, som måtte eksistere mellem parterne. Parterne forpligter sig til at lade sådanne lovovertrædelser, som kan medføre udlevering, være omfattet af enhver udleveringsaftale, de måtte indgå indbyrdes.

3. Hvis en part, som gør udlevering betinget af, at der eksisterer en aftale herom, modtager en udleveringsanmodning fra en anden part, som den pågældende part ikke har nogen udleveringsaftale med, kan den anvende protokollen som retsgrundlag for udlevering med hensyn til enhver strafbar handling, som denne artikel finder anvendelse på.

4. De parter, der ikke gør udlevering betinget af, at der eksisterer en aftale herom, skal indbyrdes anerkende de strafbare handlinger, som denne artikel finder anvendelse på, som lovovertrædelser, der kan medføre udlevering.

5. Udlevering er underkastet de betingelser, som er fastsat i den anmodede parts ret eller i gældende udleveringsaftaler, herunder også betingelserne i forbindelse med kravet om minimumsstraf og de grunde, under henvisning til hvilke den anmodede part kan afslå udlevering.

6. Med forbehold af national ret bestræber parterne sig på at fremskynde udleveringsprocedurerne og forenkle de dermed forbundne beviskrav vedrørende enhver strafbar handling, som denne artikel finder anvendelse på.

7. En part, på hvis område en påstået lovovertræder befinder sig, er, hvis den ikke udleverer den pågældende person i forbindelse med en strafbar handling, som denne artikel finder anvendelse på, og alene lægger til grund, at den pågældende person er statsborgere i parten, forpligtet til, på anmodning af den part, der begærer udleveringen, uden unødig forsinkelse at forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning. De pågældende myndigheder træffer afgørelse og leder retsforhandlingerne på samme måde som ved andre lovovertrædelser af lignende art i henhold til den pågældende parts nationale ret. De berørte parter samarbejder med hinanden, særlig om proceduremæssige og bevismæssige aspekter, med henblik på at sikre effektiviteten af den pågældende retsforfølgning.

8. Når national ret udelukkende giver en part hjemmel til at udlevere eller på anden vis overgive en af sine statsborgere på betingelse af, at personen vil blive sendt tilbage til den pågældende part for at afsone den straf, vedkommende er blevet idømt ved den retssag eller de retsforhandlinger, som danner grundlag for anmodningen om udlevering eller overgivelse, og den pågældende part og den part, som begærer personen udleveret, er enige om denne mulighed og andre vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, er en sådan betinget udlevering eller overgivelse tilstrækkelig til at opfylde forpligtelsen i henhold til stk. 7.

9. Såfremt en udlevering, der er begæret med henblik på fuldbyrdelse af en dom, afslås, fordi den pågældende person er statsborger i den anmodede part, skal den anmodede part, hvis der er hjemmel derfor i national ret og i overensstemmelse med kravene heri, på anmodning fra den anmodende part, overveje fuldbyrdelsen af den retsafgørelse, som er truffet i henhold til den anmodende parts nationale ret, eller den resterende del deraf.

10. Personer, der retsforfølges i forbindelse med en af de strafbare handlinger, som denne artikel finder anvendelse på, skal garanteres retfærdig behandling på alle sagens stadier, herunder skal de nyde alle rettigheder og garantier i henhold til den parts nationale ret, på hvis område personen befinder sig.

11. Der er intet i protokollen, der kan fortolkes således, at det pålægger nogen udleveringspligt, hvis den anmodede part har vægtige grunde til at tro, at anmodningen er fremsat med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af dennes køn, race, religion, nationalitet, etniske oprindelse eller politiske anskuelser, eller at efterkommelse af anmodningen vil skade den pågældendes stilling af en af disse årsager.

12. Parterne kan ikke afslå en udleveringsanmodning og alene lægge til grund, at lovovertrædelsen også anses for at indeholde skattemæssige spørgsmål.

13. Inden den anmodede part afslår en anmodning, rådfører den sig efter omstændighederne med den anmodende part med henblik på at give sidstnævnte vid mulighed for at give udtryk for sine synspunkter og fremlægge oplysninger til støtte for dens andragende.

14. Parterne skal bestræbe sig på at indgå bilaterale og multilaterale aftaler eller ordninger, der muliggør udleveringer eller øger effektiviteten af dem. Såfremt parterne er bundet af en gældende aftale eller mellemstatslig ordning, finder de tilsvarende bestemmelser i den pågældende aftale eller mellemstatslige ordning anvendelse, med mindre parterne i stedet aftaler at anvende stk. 1-13.

Artikel 31

Foranstaltninger for at sikre udlevering

1. Med forbehold af bestemmelserne i dens nationale lovgivning og udleveringsaftaler kan den anmodede part, såfremt den finder det godtgjort, at omstændighederne berettiger dertil, og at sagen er af hastende karakter, på anmodning af den anmodende part, tage en person, som ønskes udleveret, og som opholder sig på dens område, i forvaring eller træffe andre passende forholdsregler for at sikre sig vedkommendes tilstedeværelse under udleveringssagen.

2. De foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1, skal, i overensstemmelse national ret og efter omstændighederne, straks meddeles den anmodende part.

3. Alle personer, som er genstand for foranstaltninger i henhold til stk. 1, er berettigede til:

a) straks at sætte sig i forbindelse med den nærmeste kvalificerede repræsentant for den stat, som personen er statsborger i, eller, hvis personen er statsløs, den stat, på hvis område personen har sit sædvanlige opholdssted og

b) at modtage besøg af en repræsentant fra den pågældende stat.

DEL VI: INDBERETERING

Artikel 32

Indberetning og udveksling af oplysninger

1. Hver part forelægger gennem konventionens sekretariat periodiske rapporter om deres gennemførelse af protokollen.

2. Partsmødet fastlægger form og indhold af sådanne rapporter. Rapporterne skal indgå i det forskriftsmæssige indberetningsredskab for WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning.

3. Indholdet af de periodiske rapporter, der er omhandlet i stk. 1, skal fastlægges bl.a. ud fra:

a) oplysninger om lovgivningsmæssige, udøvende, administrative eller andre foranstaltninger truffet med henblik på at gennemføre protokollen

b) oplysninger, når dette er relevant, om begrænsninger eller hindringer, de enkelte parter er stødt på i forbindelse med gennemførelsen af protokollen, og om de foranstaltninger, der er truffet for at overvinde disse hindringer

c) oplysninger, når dette er relevant, om finansiel og teknisk bistand, som er ydet, modtaget, eller som der er anmodet om, med henblik på eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer og

d) oplysningerne i artikel 20.

I de tilfælde, hvor relevante oplysninger allerede indsamles som led i partskonferencens indberetningsmekanisme, skal det undgås, at partsmødet laver dobbeltarbejde.

4. Partsmødet undersøge, på de pågældende landes anmodning og i henhold til artikel 33 og 36, muligheden af ordninger, der kan hjælpe parter, som er udviklingslande eller overgangsøkonomier, med at leve op til deres forpligtelser i henhold til denne artikel.

5. Indberetning af oplysninger i henhold til de nævnte artikler skal ske i henhold til national ret vedrørende fortrolighed og privatlivets fred. Parterne skal efter indbyrdes aftale beskytte enhver fortrolig oplysning, der bliver indberettet eller udvekslet.

DEL VII: INSTITUTIONELLE ORDNINGER OG FINANSIELLE RESSOURCER

Artikel 33

Partsmødet

1. Der indstiftes et partsmøde. Det første partsmøde indkaldes af konventionens sekretariat umiddelbart før eller umiddelbart efter partskonferencens første ordinære samling efter protokollens ikrafttræden.

2. Derefter indkalder konventionens sekretariat til ordinære partsmøder umiddelbart før eller umiddelbart efter partskonferencens ordinære samlinger.

3. Ekstraordinære partsmøder skal afholdes, når partsmødet finder det nødvendigt, eller på skriftlig anmodning af enhver part, forudsat at anmodningen støttes af mindst en tredjedel af parterne inden 6 måneder efter, at anmodningen er rundsendt af konventionens sekretariat.

4. Forretningsordenen og de finansielle bestemmelser for konferencen mellem parterne i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning finder tilsvarende anvendelse på partsmødet, medmindre parterne træffer anden afgørelse.

5. Partskonferencen fører regelmæssigt tilsyn med gennemførelsen af protokollen og træffer de afgørelser, der er nødvendige for at fremme effektiv gennemførelse af protokollen.

6. Partsmødet træffer afgørelse om, hvor stort parternes frivillige bidrag til protokollen med henblik på anvendelsen af protokollen skal være, samt om andre mulige ressourcer til gennemførelse af protokollen.

7. På alle ordinære møder vedtager partsmødet ved konsensus budget og arbejdsplan, som dækker regnskabsperioden frem til næste ordinære samling, og som er adskilt fra budgettet og arbejdsplanen for WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning.

Artikel 34

Sekretariatet

1. Konventionens sekretariat er sekretariat for protokollen.

2. I sin egenskab af sekretariat for protokollen varetager konventionens sekretariat følgende opgaver:

a) forbereder partsmøder og møder for eventuelle underorganer samt for arbejdsudvalg og andre organer, som partsmødet opretter, og betjene dem efter behov

b) modtage indberetninger i henhold til protokollen, analysere og videregive dem og efter behov give feedback på dem til berørte parter og partsmødet, samt lette udvekslingen af oplysninger mellem parterne

c) på anmodning bistå parterne, særlig parter, der er udviklingslande og overgangsøkonomier, med at indsamle, videreformidle og udveksle de nødvendige oplysninger som omhandlet i protokollen, og med at finde frem til tilgængelige ressourcer, der kan lette opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til protokollen

d) forberede rapporter om sine aktiviteter i henhold til protokollen efter anvisning fra partsmødet og med henblik på fremlæggelse for partsmødet

e) efter anvisning fra partsmødet sikre den nødvendige koordinering med de kompetente internationale og regionale mellemstatslige organisationer og andre instanser

f) efter anvisning fra partsmødet indgå sådanne administrative og aftalemæssige ordninger, som måtte kræves med henblik på den effektive varetagelse af dets funktioner som sekretariat for protokollen

g) modtage og gennemgå ansøgninger fra mellemstatslige organisationer og NGO'er, som ønsker at få tildelt observatørstatus ved partsmødet, men samtidig sikre, at de ikke har tilknytning til tobaksindustrien, samt forelægge de gennemgåede ansøgninger for partsmødet, så partsmødet kan tage stilling til dem, og

h) varetage andre sekretariatsfunktioner som nærmere angivet i protokollen og andre lignende funktioner, som partsmødet måtte beslutte.

Artikel 35

Forholdet mellem partsmødet og de mellemstatslige organisationer

For at sikre teknisk og økonomisk samarbejde om at realisere protokollens mål kan partsmødet anmode kompetente internationale og regionale mellemstatslige organisationer, herunder finansielle institutioner og udviklingsinstitutioner, om samarbejde.

Artikel 36

Finansielle ressourcer

1. Parterne anerkender den væsentlige rolle, som finansielle ressourcer spiller med henblik på at realisere protokollens mål og anerkender vigtigheden af artikel 26 i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning for at realisere konventionens mål.

2. Alle parter skal yde finansiel støtte til de nationale aktiviteter, som har til formål at realisere protokollens mål, i overensstemmelse med nationale planer, prioriteringer og programmer.

3. Parterne skal efter omstændighederne fremme anvendelse af bilaterale, regionale, subregionale og andre multilaterale kanaler til at tilvejebringe finansiering til styrkelse af evnen til at realisere protokollens mål hos parter, der er udviklingslande eller har overgangsøkonomi.

4. Uden at dette berører artikel 18, opfordres parterne til, med forbehold af national ret og nationale politikker, efter omstændighederne at anvende konfiskeret udbytte fra strafbare forhold i forbindelse med ulovlig handel med tobak, tobaksvarer eller fremstillingsudstyr til at realisere de mål, der er fastsat i protokollen.

5. Parter, som er repræsenteret i relevante regionale og internationale mellemstatslige organisationer og i finansielle institutioner og udviklingsinstitutioner, opfordrer disse til at yde finansiel bistand til de parter, som er udviklingslande eller overgangsøkonomier, for at hjælpe dem med at leve op til deres forpligtelser i henhold til protokollen, uden at dette begrænser retten til medbestemmelse inden for disse organisationer.

6. Parterne er enige om:

a) at for at hjælpe parterne med at leve op til deres forpligtelser i henhold til protokollen skal alle relevante potentielle og eksisterende ressourcer, som er til rådighed for aktiviteter med relation til protokollens mål, mobiliseres og benyttes til gavn for alle parter og særligt parter, som er udviklingslande eller overgangsøkonomier, og

b) at konventionens sekretariat på anmodning rådgiver de parter, som er udviklingslande eller overgangsøkonomier, med hensyn til potentielle finansieringskilder for at lette opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til protokollen.

7. Parterne kan pålægge tobaksindustrien en parts omkostninger i forbindelse med partens forpligtelser til at realisere protokollens mål, under overholdelse af artikel 5, stk. 3, i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning.

8. Med forbehold af national ret bestræber parterne sig på at gøre gennemførelsen af protokollen selvfinansierende, bl.a. gennem opkrævning af skatter og andre former for afgifter på tobaksvarer.

DEL VIII: BILÆGGELSE AF TVISTER

Artikel 37

Bilæggelse af tvister

Artikel 27 i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning finder anvendelse på bilæggelse af tvister mellem parterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af protokollen.

DEL IX: UDVIKLING AF PROTOKOLLEN

Artikel 38

Ændringer af protokollen

1. Enhver part kan fremkomme med forslag til ændringer af protokollen.

2. Ændringer af protokollen drøftes og vedtages af partsmødet. Ethvert forslag til ændring af protokollen fremsendes til parterne af konventionens sekretariat mindst seks måneder inden det møde, hvor ændringen foreslås vedtaget. Konventionens sekretariat fremsender også forslag til ændringer til protokollens signatarer og til orientering til depositaren.

3. Parterne bestræber sig på at nå en konsensus om alle forslag til ændring af protokollen. Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus har været udfoldet uden at føre til enighed, skal forslag til ændringer som en sidste udvej vedtages med tre fjerdedels flertal af de tilstedeværende parter, som deltager i afstemningen. Med henblik på denne artikel menes der med "tilstedeværende parter, som deltager i afstemningen", de parter, som er til stede, og som afgiver en stemme enten for eller imod forslag til ændring. Alle vedtagne forslag til ændringer skal fremsendes af konventionens sekretariat til depositaren, som videresender dem til parterne med henblik på accept.

4. Acceptinstrumenter vedrørende en ændring deponeres hos depositaren. En ændring, der er vedtaget i henhold til stk. 3, træder i kraft for de parter, der har accepteret ændringen, på den 90. dag efter, at depositaren har modtaget acceptinstrumenter fra mindst to tredjedele af parterne.

5. En ændring træder i kraft for alle øvrige parter på den 90. dag efter den pågældende parts deponering hos depositaren af sit instrument for accept af den pågældende ændring.

Artikel 39

Vedtagelse og ændring af bilag til denne protokol

1. Enhver part kan fremsætte forslag til bilag til protokollen og foreslå ændringer af bilag til protokollen.

2. Bilag skal begrænses til lister, skemaer og andet beskrivende materiale med relation til proceduremæssige, videnskabelige, tekniske eller administrative forhold.

3. Bilag til protokollen og forslag til ændringer foreslås, vedtages og træder i kraft i henhold til proceduren i artikel 38.

DEL X: AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 40

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold over for protokollen.

Artikel 41

Opsigelse

1. Efter udløbet af en frist på to år fra dagen for protokollens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst opsige protokollen ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en frist på et år efter dagen for depositarens modtagelse af meddelelsen eller på en hvilken som helst anden senere dato, som måtte være anført i opsigelsesmeddelelsen.

3. Enhver part, der har opsagt WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, vil ligeledes blive betragtet som havende opsagt protokollen, med virkning fra dagen for partens opsigelse af WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning.

Artikel 42

Stemmeret

1. Hver part i protokollen har én stemme, jf. dog stk. 2.

2. Regionale økonomiske integrationsorganisationer tildeles, til udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i protokollen. En sådan organisation må ikke gøre brug af sin stemmeret, hvis nogen af organisationens medlemmer gør brug af deres stemmeret og omvendt.

Artikel 43

Underskrift

Protokollen skal være åben for undertegnelse for alle parter i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning i Verdenssundhedsorganisationens hovedkvarter i Genève fra den 10. til den 11. januar 2013 og derefter i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York indtil den 9. januar 2014.

Artikel 44

Ratifikation, accept, godkendelse, formel bekræftelse og tiltrædelse

1. Protokollen skal kunne ratificeres, accepteres, godkendes og tiltrædes af stater og skal kunne formelt bekræftes og tiltrædes af regionale økonomiske integrationsorganisationer, som er parter i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning. Den skal være åben for tiltrædelse fra dagen efter den dag, på hvilken protokollen lukkes for undertegnelse. Instrumenter til ratifikation, accept, godkendelse, formel bekræftelse og tiltrædelse skal deponeres hos depositaren.

2. Enhver regional organisation for økonomisk integration, som bliver part, uden at nogen af den pågældende organisations medlemsstater selv er part i protokollen, er bundet af alle de i protokollen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater af en organisation er parter, træffer organisationen og dens medlemsstater afgørelse om deres respektive ansvar for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til protokollen. I sådanne tilfælde er organisationen og medlemsstaterne ikke berettiget til at udøve deres rettigheder i medfør af protokollen samtidig.

3. Regionale økonomiske integrationsorganisationer skal i de instrumenter, der har relation til deres formelle bekræftelse, eller i deres tiltrædelsesinstrumenter, fastslå omfanget af deres kompetence med hensyn til forhold, der falder ind under protokollen. De pågældende organisationer skal også oplyse depositaren, som igen skal oplyse parterne, om væsentlige ændringer i deres kompetence.

Artikel 45

Ikrafttræden

1. Protokollen træder i kraft på den 90. dag efter deponeringen hos depositaren af det 40. instrument til ratifikation, accept, godkendelse, formel bekræftelse eller tiltrædelse.

2. For hver part i WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, som ratificerer, accepterer, godkender eller formelt bekræfter protokollen, eller som tiltræder den, efter at betingelserne for ikrafttræden i denne artikels stk. 1 er opfyldt, træder protokollen i kraft på den 90. dag efter dagen for deponering af partens instrumenter til ratificering, accept, godkendelse, tiltrædelse eller formel bekræftelse.

3. Med henblik på denne artikel kan intet instrument, der deponeres af en regional økonomisk integrationsorganisation, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har deponeret.

Artikel 46

Depositar

Generalsekretæren for De Forenede Nationer er depositar for protokollen.

Artikel 47

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af protokollen, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

[1]               EUT L 312 af 15.6.2004, s. 8

[2]               EFT L 182 af 5.7.2001, s. 1

[3]               EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.

[4]               EUT L 196 af 2.8.2003, s. 45.

[5]               EUT L 328 af 2.11.2006, s. 59.

[6]               Rådets retsakt 2000/C 197/01 af 29. maj 2000 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, EFT C 197 af 12.7.2000, s. 1.

[7]               EUT L 323 af 10.7.2007, s. 20.

[8]               EFT C 24 af 23.1.1998, s. 1.

[9]               EUT L 386 af 29.12.2006, s. 89.

[10]             EUT L 312 af 15.6.2004, s. 8.

[11]             Parterne kan til dette formål henvise til Verdenstoldorganisationens harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, når det er relevant.

[12]             Efter omstændighederne kan "national" eller "indenlandsk" ligeledes referere til regionale organisationer for økonomisk integration.

[13]             Sikker informationsudveksling mellem to parter indebærer, at oplysninger ikke kan opsnappes eller manipuleres (forfalskes). Med andre ord: at oplysninger, der udveksles mellem to parter, ikke kan læses eller ændres af en tredjepart.

Top