52013PC0527

BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Den 27. september 2012 afsagde Domstolen dom i de forenede sager C-113/10, C-147/10 og C-234/10, Zuckerfabrik Jülich AG mod Hauptzollamt Aachen, British Sugar plc mod Rural Payments Agency, Tereos mod Directeur général des douanes et droits indirects ("Jülich-II"-dommen), hvori den annullerede Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009 af 3. november 2009 om berigtigelse af forordning (EF) nr. 1762/2003, (EF) nr. 1775/2004, (EF) nr. 1686/2005 og (EF) nr. 164/2007 og om fastsættelse af produktionsafgifterne i sukkersektoren for produktionsåret 2002/03, 2003/04, 2004/05, 2005/06.

Forordning (EF) nr. 1193/2009, som blev annulleret i sin helhed ved Domstolens dom af 27. september 2012, korrigerede med tilbagevirkende kraft produktionsafgifterne for produktionsåret 2002/03, 2003/04, 2004/05, 2005/06, som tidligere var fastsat af Kommissionen efter Domstolens annullation af forordning (EF) nr. 1762/2003, (EF) nr. 1775/2004, (EF) nr. 1686/2005 og (EF) nr. 164/2007, med sin dom af 8. maj 2008 i de forenede sager C-5/06 og C-23/06 til C-36/06, Zuckerfabrik Jülich og andre ("Jülich I") og efterfølgende afgørelse af 6. oktober 2008 i de forenede sager C-175/07 til C-184/07, SAFBA og Andre ("SAFBA").

Afgifterne for de pågældende produktionsår blev oprindelig blev fastsat af Kommissionen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker ("grundforordningen"), som for produktionsårene 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05, 2005/06 fastlagde et system med selvfinansiering i sukkersektoren med fleksible produktionsafgifter.

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2011 byggede den fælles markedsordning for sukker på princippet om producenternes fulde finansielle ansvar for de tab, der hvert produktionsår opstår som følge af afsætningen af Fællesskabets overskudsproduktion under kvoteordningen i forhold til det interne forbrug og på en ordning med pris- og afsætningsgarantier, der er differentieret efter de produktionskvoter, som er tildelt de enkelte virksomheder.

Princippet om det finansielle medansvar var sikret ved, at producenterne blev opkrævet en basisproduktionsafgift, der opkrævedes af den samlede produktion af A- og B-sukker, men begrænset til 2 % af interventionsprisen for hvidt sukker, og en B-afgift, der blev opkrævet af produktionen af B-sukker, men som højst kunne udgøre 37,5 % af nævnte pris. Når sådanne afgifter ikke gjorde muligt at nå det opstillede mål med selvfinansiering af sektoren hvert produktionsår, var der i grundforordningen fastsat en tillægsafgift, der skulle betales til producenterne. Artikel 15 i grundforordningen fastsatte de elementer, der skal tages i betragtning ved beregning af afgifterne.

I sine ovennævnte domme satte Domstolen ikke spørgsmålstegn ved produktionsafgiftsordningen og princippet om, at sukkerproducenter måtte bære det fulde finansielle ansvar for tab i hvert produktionsår ved afhændelse af den del af produktionen inden for rammerne af kvote, der er i overskud for Unionens interne forbrug og fik derfor pålagt en afgift på deres kvoteproduktion, som skal fastsættes af Kommissionen med henblik på at dække tabene i produktionsårene fra 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05 og 2005/06.

Domstolen fastslog, at Kommissionen gentagne gange har begået fejl i beregningen af de årlige afgifter, som er fastsat for den pågældende periode i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001. Endelig anførte Domstolen, at den metode, som Kommissionen havde anvendt i forordning (EF) nr. 1193/2009 til at fastsætte afgifterne var forkert, fordi den førte til at overslaget over de omkostninger, der skal dækkes, var for højt og dermed til, at sukkerproducenterne blev opkrævet for store beløb.

Som følge af at forordning (EF) nr. 1193/2009 var ugyldig, fastslog Domstolen, hvis der består et krav på tilbagebetaling af beløb, der er opkrævet med urette, for de ugyldige produktionsafgifter, som opkrævedes af medlemsstaterne i den pågældende periode, består der også et krav på tilbagebetaling af renter af disse beløb.

Dommen har efterladt et retligt tomrum, hvad angår afgiftsbeløbenes størrelse for produktionsårene 2002/03, 2003/04, 2004/05 og 2005/06. For at efterkomme dommen bør afgiftsbeløbene for disse produktionsår erstattes af nye, som er beregnet efter den metode, som Domstolen har bekræftet, med tilbagevirkende kraft.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Kommissionen har forelagt medlemsstaterne en række arbejdsdokumenter vedrørende fastsættelsen af de justerede sukkerafgifter og opfølgningen af Domstolens dom af 27. september 2012. Disse arbejdsdokumenter blev forelagt Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter den 6. december 2012, den 20. december 2012, den 24. januar 2013 og i en konsolideret version den 28. februar 2013.

En række medlemsstater (DE, BE, LV, IT, FR, NL, UK, CZ) opfordrede Kommissionen til at udarbejde en retsakt til korrektion af afgifterne, som bør omfatte tilbagebetaling fra EU-budgettet af renter af betalinger, som er foretaget af eller som skal foretages af de sukkerproducenter, som betalte for høje afgifter i de relevante år, af de berørte medlemsstater. Nogle delegationer foreslog også, at renterne beregnes efter en ensartet sats på europæisk plan.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har "den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører ... pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger". Som følge af annulleringen af forordning (EF) nr. 1193/2009 skal der derfor fastsættes nye afgifter for den pågældende periode.

Siden forordning (EF) nr. 1260/2001 med virkning fra produktionsåret 2006/07 blev ophævet og erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 om den fælles markedsordning for sukker, og yderligere erstattet af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), kan Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 ikke længere kan tjene som retsgrundlag for at berigtige disse afgifter. Kommissionen er derfor ikke bemyndiget til at vedtage den berigtigelsesretsakt, der er nødvendig for at gennemføre dommen.

I artikel 43, stk. 3, i TEUF er fastsat, at "Rådet vedtager på forslag af Kommissionen foranstaltninger vedrørende fastsættelse af ... afgifter". I lyset af arten af den foreslåede forordning synes artikel 43, stk. 3, at være det relevante retsgrundlag for at fastsætte justerede sukkerafgifter for de pågældende produktionsår.

Selv om Domstolen ikke annullerede forordning (EF) nr. 1837/2002 om fastsættelse af produktionsafgifterne for produktionsåret 2001/02 og under hensyntagen til, at den samme metode, Domstolen havde erklæret for ugyldig, er blevet anvendt til fastsættelse af afgifterne for produktionsåret 2001/02, skal afgiftsbeløbene for dette produktionsår også anses for at være fejlagtige. Nye afgifter skal derfor fastsættes for dette produktionsår og indføres i berigtigelsesretsakten.

Domstolen har i ovennævnte domme præciseret alle de elementer, der skal tages i betragtning ved beregningen af det "gennemsnitlige tab", jf. artikel 15 i grundforordningen, og som er anvendt til at anslå det "samlede tab", der skal dækkes ved hjælp af produktionsafgifter. Det anføres navnlig, at det "gennemsnitlige tab" skal beregnes ved at dividere de faktiske samlede restitutioner, som er betalt, (lavere end beregnet af Kommissionen i den annullerede forordning (EF) nr. 1193/2009) med de samlede eksporterede mængder, uanset om de blev eksporteret med restitution eller ej. Det "overskud, der kan eksporteres" beregnes også på grundlag af al eksport, uanset om der er udbetalt restitution eller ej. Anvendelsen af den nye metode, som Domstolen angiver, fører til en betydelig reduktion af det "gennemsnitlige tab" og det "samlede tab", der skal dækkes af afgifter for den pågældende periode.

Den foreslåede forordning vil derfor indføre produktionsafgifter for sukker for produktionsårene 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05 og 2005/06, som er genberegnet på grundlag af den metode Domstolen har præciseret. Det vil gøre det muligt for medlemsstaterne at beregne det beløb, som skal tilbagebetales til sukkerproducenterne, for de afgifter, som er blevet opkrævet for meget i samme periode.

Endvidere vil revisionen af produktionsafgifterne for produktionsåret 2001/2002, 2002/03, 2003/04, 2004/05 og 2005/06 indvirke på den supplerende pris, som sukkerproducenterne skulle betale til sukkerroeavlere som følge af forskellen mellem den maksimale A- eller B-afgift og de afgifter, som var opkrævet for produktionsårene 2002/03, 2003/04 og 2005/06.

I henhold til den fælles markedsordning for sukker, som var i kraft indtil 2006, blev afgifterne betalt af sukkerproducenterne, men de fik dækket 60 % af disse omkostninger fra sukkerroeavlere ved at betale en lavere pris for sukkerroer. Når afgiftsbeløbene var fastsat under maksimumsgrænsen for A- eller B-afgifter (dvs. 2 % og 37,5 % af interventionsprisen for hvidt sukker), var det i artikel 18, stk. 2, i grundforordningen fastsat, at sukkerfabrikanterne skal betale sukkerroesælgerne 60 % af forskellen mellem det maksimale berørte afgiftsbeløb og basisafgiftsbeløbet eller B-afgiftsbeløbet, der faktisk var opkrævet.

Nærværende berigtigelsesretsakt fastsætter derfor de justerede supplerende beløb, som sukkerproducenterne skal betale sukkerroesælgere tilbage. Kun forskellen mellem de gamle og de nye supplerende beløb skal betales tilbage til sukkerroesælgere.

Tilbagebetaling af sukkerafgifter udgør en berigtigelse af de sukkerafgifter, der oprindeligt blev betalt via EU's egne indtægter. Medlemsstaterne skal fastsætte de nye fordringer vedrørende sukkerafgifter på grundlag af de nye afgifter inden for fire måneder efter ikrafttrædelsen af den gældende retsakt.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Justeringen af sukkerproduktionsafgifterne for produktionsårene 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05 og 2005/06 vil resultere i en negativ korrektion på 295 541 212 EUR, der skal opføres på EU-budgettet som egne ressourcer. Ud over nævnte beløb har medlemsstaterne krav på, at Kommissionen tilbagebetaler de faktisk afholdte renter, jf. deres nationale lovgivning, ved tilbagebetalingen af de for meget betalte afgifter, som er opkrævet for de relevante år. Sidstnævnte udgifter vil blive særskilt opført på EU-budgettet for de berørte medlemsstater ved forelæggelse af de betalingsbeviser.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER

Kommissionen vil udstede en erklæring til forslaget til Rådets forordning, for at præcisere visse elementer vedrørende tilbagebetalingen af hovedstol og renter, tilbagebetaling til sukkerroesælgere, regnskabsprocedure og overvågning af tilbagebetalingsprocessen.

2013/0252 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse af produktionsafgifter i sukkersektoren for produktionsårene 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05, 2005/06, den koefficient, som kræves for beregning af tillægsafgiften for produktionsårene 2001/02 til 2004/05 og de beløb, som sukkerproducenterne skal betale sukkerroesælgere som følge af forskellen mellem det maksimale afgiftsbeløb og det afgiftsbeløb, der skal opkræves for produktionsårene 2002/03, 2003/04, 2005/06

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker[1], særlig artikel 15, stk. 8, første led, artikel 16, stk. 5, og artikel 18, stk. 5, gav Kommissionen beføjelse til at vedtage detaljerede regler om afgiftsbeløb, der skal opkræves, koefficienten for tillægsafgiften, og tilbagebetalingen til sukkerroesælgere.

(2)       Kommissionen har fastsat produktionsafgifterne for produktionsårene 2001/02[2], 2002/03[3], 2003/04[4], 2004/05[5] og 2005/06[6].

(3)       I artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 var fastsat, at når afgiftsbeløbet for basisproduktionen er mindre end det i artikel 15, stk. 3, omhandlede maksimumsbeløb, eller når B-afgiftsbeløbet som omhandlet i nævnte artikel er mindre end det i artikel 14, stk. 4, omhandlede maksimumsbeløb i nævnte forordning, eventuelt justeret i henhold til stk. 5 i nævnte artikel, skulle sukkerproducenterne betale 60 % af forskellen mellem det pågældende maksimale afgiftsbeløb og det afgiftsbeløb, der skal opkræves, tilbage til sælgerne af sukkerroer.

(4)       I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2002 af 20. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser for kvoteordningen for sukker[7] er de beløb, som sukkerproducenter skal betale sælgere af sukkerroer som følge af forskellen mellem maksimumsbeløb for beløb for basisafgiften og B-afgiften, og de afgiftsbeløb, der blev opkrævet, fastsat for produktionsårene 2002/20[8], 2003/20[9] og 2005/20[10].

(5)       I forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker blev Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker[11] ophævet og erstattet af forordning (EF) nr. 1260/2001 fra og med produktionsåret 2006/07. Forordning (EF) nr. 318/2006, som efterfølgende er blevet ophævet og indarbejdet i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)[12], har erstattet den variable ordning med selvfinansiering gennem sukkersektorens produktionsafgifter og ordningen med produktionskvoter med en ny produktionsafgift, hvis formål er at bidrage til finansieringen af udgifter i sukkersektoren under den fælles markedsordning for sukker.

(6)       Den 8. maj 2008 erklærede Domstolen Kommissionens forordning (EF) nr. 1762/2003 af 7. oktober 2003 om fastsættelse for produktionsåret 2002/03 af produktionsafgifterne for sukker[13] og (EF) nr. 1775/2004 af 14. oktober 2004 om fastsættelse for produktionsåret 2003/04 af produktionsafgifterne i sukkersektoren[14] for ugyldig[15]. Domstolen fastslog i sin dom, at alle de mængder sukker i produkter, der eksporteres, uanset om der rent faktisk er betalt eksportrestitutioner, skal tages i betragtning ved beregningen af det anslåede gennemsnitlige tab pr. ton af varen.

(7)       Domstolen erklærede også Kommissionens forordning (EF) nr. 1686/2005 af 14. oktober 2005 om fastsættelse for produktionsåret 2004/05[16] af produktionsafgifterne samt koefficienten for tillægsafgiften for sukker for ugyldig[17].

(8)       For at efterkomme Domstolens afgørelser vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 1193/2009 af 3. november 2009 om berigtigelse af forordning (EF) nr. 1762/2003, (EF) nr. 1775/2004, (EF) nr. 1686/2005 og (EF) nr. 164/2007 og om fastsættelse af produktionsafgifterne i sukkersektoren for produktionsåret 2002/03, 2003/04, 2004/05, 2005/06[18].

(9)       Den 29. september 2011 afsagde Domstolen dom i sag T-4/06, hvori den anførte, at der ikke var noget retsgrundlag for en differentieret koefficient for tillægsafgiften i sukkersektoren og annullerede artikel 2 i forordning (EF) nr. 1686/2005 som ændret ved artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009.

(10)     Den 27. september 2012 erklærede Domstolen forordning (EF) nr. 1193/2009 for ugyldig, idet den anførte, at artikel 15, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001 skulle fortolkes således, at det samlede restitutionsbeløb burde have medtaget den samlede udbetalte støttebeløb, ved beregningen det anslåede gennemsnitlige tab pr. ton af varen af [19].

(11)     Afgifterne bør følgelig fastsættes på det relevante niveau. Det "gennemsnitlige tab" som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001 bør beregnes ved at dividere de udbetalte restitutioner, som er udbetalt af de eksporterede mængder, uanset om restitutionen er betalt eller ej, for eksport som omhandlet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2002 af 20. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser for kvoteordningen for sukker[20]. Det "overskud, der kan udføres" som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1260/2001 bør også beregnes på grundlag af al eksport, uanset om der er udbetalt restitution eller ej.

(12)     I betragtning af at samme metode, som Domstolen havde erklæret for ugyldig, var blevet anvendt til at beregne afgifterne for produktionsåret 2001/02, bør produktionsafgifterne samt koefficienten for tillægsafgiften for produktionsåret 2001/02 ligeledes justeres i overensstemmelse hermed.

(13)     Det følger af Domstolens dom, at de justerede afgifter bør anvendes fra samme datoer som de afgifter, der blev erklæret for ugyldige.

(14)     Som følge af fastsættelsen af sukkerafgifter i henhold til den nye metode, der er omhandlet i betragtning 11, bør også de beløb, sukkerproducenter skal betale til sælgere af sukkerroer som følge af forskellen mellem det maksimale basisafgiftsbeløb og størrelsen af afgifterne for produktionsåret 2002/03, 2003/04 og 2005/06 fastsættes med tilbagevirkende kraft.

(15)     For produktionsåret 2001/02 beløber de samlede udækkede tab, som er genberegnet efter den metode, der er omhandlet i betragtning 11, sig til 14 123 937 EUR. Den i artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 omhandlede koefficient bør derfor fastsættes i overensstemmelse hermed og anvendes for det pågældende produktionsår.

(16)     For produktionsåret 2002/03 resulterer anvendelsen af den metode, der er omhandlet i betragtning 11, i 2 % for basisafgiften og 16,371 % for B-afgiften, som skal være gældende for nævnte produktionsår med tilbagevirkende kraft. Det genberegnede samlede tab dækkes fuldt ud af indtægterne fra basisproduktionsafgiften og B-afgiften. Der er derfor ingen grund til at fastsætte den koefficient, som er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001, for det pågældende produktionsår.

(17)     Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1440/2002 af 7. august 2002 om justering af den maksimale procentsats for B-afgiften i sukkersektoren og ændring af minimumsprisen for B-sukkerroer for produktionsåret 2002/03[21] fastsattes den maksimale procentsats for B-afgiften for produktionsåret 2002/03 til 37,5 % af interventionsprisen for hvidt sukker, mens den B-afgift, som er justeret efter den i betragtning 11 anførte metode, som er gældende for nævnte produktionsår, fastsat til 16,371 %. Denne forskel betyder, at det beløb, der skal betales af sukkerproducenter til sælgere af sukkerroer, bør fastsættes pr. ton sukkerroer af standardkvalitet for det pågældende produktionsår i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001.

(18)     For produktionsåret 2003/04 resulterer anvendelsen af den nye beregningsmetode, som er anført i betragtning 11, i 2 % for basisafgiften og 17,259 % for B-afgiften. Det genberegnede samlede tab dækkes fuldt ud af indtægterne fra basisproduktionsafgiften og B-afgiften. Der er derfor ingen grund til at fastsætte den koefficient, som er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001, for det pågældende produktionsår.

(19)     Forordning (EF) nr. 1440/2002 fastsætter den maksimale procentsats for B-afgiften for produktionsåret 2003/04 til 37,5 % af interventionsprisen for hvidt sukker, mens den B-afgift, som er revideret efter den metode, der er omhandlet i betragtning 11, som er gældende for nævnte produktionsår, er 17,259 % af interventionsprisen for hvidt sukker. Denne forskel betyder, at det beløb, der skal betales af sukkerproducenter til sælgere af sukkerroer, bør fastsættes pr. ton sukkerroer af standardkvalitet for det pågældende produktionsår, jf. artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001.

(20)     For produktionsåret 2004/05 indebærer anvendelsen af den metode, som er angivet i betragtning 11, ikke til en ændring af basisafgiften og B-afgiften. For dette produktionsår beløber det samlede udækkede tab, som er opgjort efter den nye metode, sig til 57 648 788 EUR. Den i artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 omhandlede koefficient bør derfor fastsættes. Det følger af Domstolens dom, jf. betragtning 9, at denne koefficient bør være ens for Unionens medlemsstater pr. 30. april 2004 og de medlemsstater, der var med i EU den 1. maj 2004.

(21)     For produktionsåret 2005/06 resulterer anvendelsen af den metode, som er omhandlet i betragtning 11, i at basisafgiften er 1,2335 % og B-afgiften 17,259 %. Det genberegnede samlede tab dækkes fuldt ud af indtægterne fra basisproduktionsafgiften, og der er ingen grund til at fastsætte den yderligere koefficient, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) Nr. 1260/2001, for det pågældende produktionsår.

(22)     Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1296/2005 af 5. august 2005 om justering af den maksimale procentsats for B-afgiften i sukkersektoren og ændring af minimumsprisen for B-sukkerroer for produktionsåret 2005/06 er det maksimale B-afgiftsbeløb for produktionsåret 2005/06[22] fastsat til 37,5 % af interventionsprisen for hvidt sukker. Eftersom den basisafgift, som justeret i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i betragtning 11, er gældende for det pågældende produktionsår, er 1,2335 % af interventionsprisen for hvidt sukker, er der ikke behov for at fastsætte en B-afgift. På grund af disse forskelle er det nødvendigt at fastsætte de beløb pr. ton sukkerroer af standardkvalitet, som sukkerproducenter skal betale til sælgere af sukkerroer, for det pågældende produktionsår i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001.

(23)     Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre ensartet behandling af de berørte operatører i de forskellige medlemsstater er det nødvendigt at fastsætte en fælles dato, hvor de ved nærværende forordning fastsatte afgifter bør fastlægges, jf. artikel 2, stk. 2, andet afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter[23].

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.           Produktionsafgifterne for sukker fastsættes for produktionsårene 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05, 2005/06 i punkt 1 i bilaget.

2.           De koefficienter, der er nødvendige for beregning af tillægsafgiften for produktionsårene 2001/02 til 2004/05 er fastsat i punkt 2 i bilaget.

3.           De beløb, som sukkerfabrikanterne skal betale til sælgere af sukkerroer, for så vidt angår A- eller B-afgifter for produktionsårene 2002/03, 2003/04 og 2005/06, er fastsat i punkt 3 i bilaget.

Artikel 2

Datoen for fastlæggelse, jf. artikel 2, stk. 2, andet afsnit i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000, af ved nærværende forordning fastsatte afgifter er den sidste dag i den fjerde måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, stk. 1, finder anvendelse fra:

– den 16. oktober 2002 for produktionsåret 2001/02

– den 8. oktober 2003 for produktionsåret 2002/03

– den 15. oktober 2003 for produktionsåret 2003/04

– den 18. oktober 2005 for produktionsåret 2004/05

– den 23. februar 2007 for produktionsåret 2005/06.

Artikel 1, stk. 2, finder anvendelse fra:

– den 16. oktober 2002 for produktionsåret 2001/02

– den 18. oktober 2005 for produktionsåret 2004/05.

Artikel 1, stk. 3, finder anvendelse fra:

– den 8. oktober 2003 for produktionsåret 2002/03,

– den 15. oktober 2003 for produktionsåret 2003/04

– den 23. februar 2007 for produktionsåret 2005/06.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

BILAG

1) Produktionsafgifter i sukkersektoren, jf. artikel 1, stk. 1

|| 2001/02 || 2002/03 || 2003/04 || 2004/05 || 2005/06

a) EUR pr. ton hvidt sukker som basisproduktionsafgift for A-sukker og B-sukker || 12,638 || 12,638 || 12.638 || 12.638 || 7,794

b) EUR pr. ton hvidt sukker som B-afgift for B-sukker || 236,963 || 103,447 || 109,061 || 236,963 || -

c) EUR pr. ton tørstof som basisproduktionsafgift for A-isoglucose og B-isoglucose || 5,330 || 5,330 || 5,330 || 5,330 || 3,394

d) EUR pr. ton tørstof som B-afgift for B-isoglucose || 99,424 || 46,017 || 48,261 || 99,424 || -

e) EUR pr. ton tørstof udtrykt som sukker/isoglucoseækvivalent som basisproduktionsafgift for A-inulinsirup og B-inulinsirup || 12,638 || 12,638 || 12,638 || 12,638 || 7,794

f) EUR pr. ton tørstof udtrykt som sukker/isoglucoseækvivalent som B-afgift for B-inulinsirup. || 236,963 || 103,447 || 109,061 || 236,963 || -

2) Koefficienter til beregning af den i artikel 1, stk. 2, omhandlede afgift

Produktionsåret 2001/02:         0,01839

Produktionsåret 2004/05:         0,07294

Beløb, som sukkerproducenter skal betale sælgere af sukkerroer som følge af de i artikel 1, stk. 3, omhandlede A- eller B- afgifter

|| 2002/03 || 2003/04 || 2005/06

Tillægspris for A-sukkerroer * || || || 0,378

Tillægspris for A-sukkerroer * || 10,414 || 9,976 || 18,258

* Tillægspris ved A- eller B-afgift pr. ton sukkerroer af standardkvalitet (EUR).

FINANSIERINGSOVERSIGT || FS/13/367494

6.2.2013.1

|| DATO: 15.4.2013

1. || BUDGETPOST: Se budgetoverslag nedenfor. Kapitel 1 1 Afgifter og lignende, der er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker 05 07 02 Bilæggelse af tvister || BEVILLINGER: 123,4 mio. EUR 53,4 mio. EUR

2. || FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE: Rådets forordning om fastsættelse af produktionsafgifter i sukkersektoren for produktionsårene 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05, 2005/06, og de beløb, som sukkerproducenterne skal betale sukkerroesælgere som følge af forskellen mellem det maksimale afgiftsbeløb og de afgiftsbeløb, der skal opkræves for produktionsårene 2002/03, 2003/04, 2005/06

3. || RETSGRUNDLAG: Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4. || FORANSTALTNINGENS FORMÅL: Den 27. september 2012 afsagde Domstolen afsagde dom i de forenede sager C113/10, C-147/10 og C-234/10 ("Jülich-II"-dommen), hvori den annullerede Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009 af 3. november 2009. Formålet med nærværende forordning er at fastsætte med tilbagevirkende kraft de produktionsafgifter for sukker for produktionsårene 2001/02 til 2005/06, som er genberegnet på grundlag af den metode, som er præciseret af Domstolen.

5. || FINANSIELLE VIRKNINGER || 12 MÅNEDERS PERIODE (mio. EUR) || INDEVÆRENDE REGNSKABSÅR 2013] (mio. EUR) || FØLGENDE REGNSKABSÅR 2014] (mio. EUR)

5,0] || UDGIFTER, SOM AFHOLDES - OVER EU-BUDGETTET (RESTITUTIONER/INTERVENTIONER) - OVER NATIONALE BUDGETTER - AF ANDRE || 53,4 mio. EUR || 53,4 mio. EUR || ikke relevant

5.1 || INDTÆGTER - EU's EGNE INDTÆGTER (AFGIFTER / TOLD) – Se bemærkninger - NATIONALE KILDER || -214,1 mio. EUR || -214,1 mio. EUR || ikke relevant

|| || 2015 || 2016 || 2017 || 2018

5.0.1 || UDGIFTSOVERSLAG || || || ||

5.1.1 || INDTÆGTSOVERSLAG || || || ||

5,2 || BEREGNINGSMÅDE: Se bemærkninger

6,0 || ER FINANSIERING MULIG OVER DE BEVILLINGER, DER PÅ DET LØBENDE BUDGET ER OPFØRT UNDER DET RELEVANTE KAPITEL? || Nej

6.1 || ER FINANSIERING MULIG VED OVERFØRSEL MELLEM KAPITLER PÅ LØBENDE BUDGET? || Ja

6.2 || ER ET TILLÆGSBUDGET NØDVENDIGT? || Nej

6.3 || BEVILLINGER TIL OPFØRSEL PÅ KOMMENDE BUDGETTER? || Se bemærkninger

BEMÆRKNINGER: Den 27. september 2012 afsagde Domstolen afsagde dom i de forenede sager C113/10, C-147/10 og C-234/10 ("Jülich-II"-dommen), hvori den annullerede Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009 af 3. november 2009. Domstolen fastslog, at Kommissionen gentagne gange har begået fejl i beregningen af de årlige afgifter, der er fastsat for den pågældende periode i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001. Domstolen fastslog, der består et krav på tilbagebetaling af for meget indbetalte beløb, som er opkrævet med urette for ugyldige produktionsafgifter, som var opkrævet af medlemsstaterne i den pågældende periode og opført på Unionens budget. Nærværende berigtigelsesretsakt har til formål at fastsætte de produktionsafgifter for sukker for produktionsårene 2001/02 til 2005/06, som er genberegnet efter den metode, som Domstolen har præciseret. Ifølge dommen skal tilbagebetalingen til de erhvervsdrivende omfatte renter (i overensstemmelse med nationale regler og i henhold til princippet om ugrundet berigelse skal EU tilbagebetale medlemsstaterne de afholdte udligningsrenter). Det samlede beløb, som skal tilbagebetales til medlemsstaterne, er: Egne indtægter – hovedstol 295,5 mio. EUR – 10,0 mio. EUR (allerede tilbagebetalt i 2009) * 75 % = 214,1 mio. EUR af afgifter efter opkrævningsomkostninger. Udligningsrenter Udligningsrenterne indgår ikke i beløbene under egne indtægter. Det ovenfor anførte anslåede beløb beregnes for 100 % af forskellen mellem gamle og nye afgifter. Rentesatserne vil blive fastlagt i overensstemmelse med national lovgivning, og derfor kan endelig beløb ikke fastlægges endeligt på nuværende tidspunkt. De rentesatser, der anvendes som grundlag for at anslå den finansielle virkning til 53,4 mio. EUR, er offentliggjort i følgende forordninger: forordning (EU) nr. 2012/2001, forordning (EU) nr. 1852/2002, forordning (EU) nr. 1842/2003, forordning (EU) nr. 1751/2004, forordning (EU) nr. 956/2005, forordning (EU) nr. 1119/2005, forordning (EU) nr. 1668/2005, forordning (EU) nr. 1489/2006, forordning (EU) nr. 981/2007, forordning (EU) nr. 1190/2007, forordning (EU) nr. 999/2008, forordning (EU) nr. 1012/2009, forordning (EU) nr. 974/2010, forordning (EU) nr. 1036/2011, forordning (EU) nr. 938/2012, Beløbet vil blive betalt under budgetpost 05 07 02. Hvis forordningen ikke godkendes i tide, således at udbetalingerne kan finde sted i regnskabsåret 2013, vil der skulle medtages et beløb i ændringsskrivelsen til budgettet for 2014.

[1]               EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1.

[2]               EFT L 278 af 16.10.2002, s. 13.

[3]               EUT L 254 af 8.10.2003, s. 4.

[4]               EUT L 316 af 15.10.2004, s. 64.

[5]               EUT L 271 af 15.10.2005, s. 12.

[6]               EUT L 51 af 20.2.2007, s. 17.

[7]               EFT L 50 af 21.2.2002, s. 40.

[8]               EUT L 254 af 8.10.2003, s. 5.

[9]               EUT L 316 af 15.10.2004, s. 65.

[10]             EUT L 51 af 20.2.2007, s. 16.

[11]             EUT L 58 af 20.2.2006, s. 1.

[12]             EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

[13]             Se henvisningen i fodnote 3.

[14]             Se henvisningen i fodnote 4.

[15]             Forenede sager C-5/06 og C-23/06 til C-36/06, ECR 2008, I-03231.

[16]             Se henvisningen i fodnote 5.

[17]             Kendelse/Retsafgørelser af 6. oktober 2008 i de forenede sager C-175/07 til C-184/07, ECR 2008, I-00142, i sagerne C-466/06, ECR 2008, I-00140, samt C-200/06, ECR 2008, I-00137.

[18]             EUT L 321 af 8.12.2009, s. 1.

[19]             Forenede sager C-113/10, C-147/10 og C-234/10, endnu ikke offentliggjort.

[20]             EFT L 50 af 21.2.2002, s. 40.

[21]             EFT L 212 af 8.8.2002, s. 3.

[22]             EUT L 205 af 6.8.2005, s. 20.

[23]             EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1.