BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

I de seneste årtier har udviklingssamarbejdet ændret karakter pga. af voksende globale ændringer og landenes indbyrdes afhængighed, forskellene mellem udviklingslandene og nye aktører inden for udvikling.

2015 bliver et vigtigt år for udviklingsområdet: Det er sidste chance for at nå de aftalte årtusindudviklingsmål (MDG-mål), og det er året, hvor der vil skulle træffes afgørende beslutninger om den ramme, der skal erstatte disse mål i fremtiden.

2015 vil - fire år efter vedtagelsen af meddelelsen om en dagsorden for forandring[1]- også være det rigtige tidspunkt at offentliggøre de konkrete resultater af den reform af udviklingspolitikken, som meddelelsen omhandler.

EU står for mere end halvdelen af al støtte, der ydes på verdensplan, og er dermed verdens største bidragyder af officiel udviklingsbistand (ODA). EU's stærke engagement i støtte til partnerlandene går tilbage til 1957, hvor der med Romtraktaten blev skabt en europæisk udviklingspolitik.

Lissabontraktaten har for alvor forankret udviklingspolitikken og dens overordnede mål om at udrydde fattigdom i EU's optræden udadtil til støtte for EU's interesser i at skabe en stabil og velstående verden. Udviklingssamarbejdet er også en del af Europa 2020-strategien.

Endelig har vigtige politiske initiativer på EU-niveau såsom de sammenhængende politikker for udvikling og bistandseffektivitet konsekvent bidraget til at forbedre planlægningen og gennemførelsen af EU's udviklingssamarbejde.

2.           ET EUROPÆISK UDVIKLINGSÅR

· Udfordringer

Til trods for dette stærke engagement i at støtte partnerlandene mangler EU's borgere ofte information om udviklingssamarbejdet: hvorfor der er behov for det, og hvorfor det bringer merværdi til EU's udviklingspolitik. Eurobarometer-undersøgelsen fra oktober 2012 påpeger de centrale områder, som folk er uvidende om. 53 % af respondenterne tilkendegav, at de ikke ved, hvor EU's bistand ender (44 % ved ikke, hvor den bilaterale bistand fra deres land ender)[2].

Undersøgelsen viste også, at det personlige engagement langsomt bliver mindre, og at opfattelsen af udviklingssamarbejdet og dets vigtighed er forskellig fra et EU-land til et andet.

I en verden i hurtig forandring har folk brug for information om, hvordan et Europa, som er åbent over for omverdenen, kan være med til at sikre global bæredygtighed. Det er vigtigt at øge europæernes bevidsthed om vores globale indbyrdes afhængighed. EU's borgere er overordnet set opsat på at forstå, hvordan de kan gøre en forskel, og oplysning er første skridt mod handling.

Udviklingspolitikken har de senere år været genstand for et paradigmeskift og har bevæget sig væk fra det traditionelle støtteyder/støttemodtager-forhold. I dag er der i stigende grad tale om, at fokus er på de globale udfordringer, som det er i fælles interesse at tackle; en tilgang, som er baseret på lighed med partnerlandene.

Ikke desto mindre er der behov for, at offentligheden engagerer sig i hovedmålsætningerne for EU udviklingspolitik. En stærk opbakning fra offentlighedens side ville - den globale krise taget i betragtning - f.eks. kunne hjælpe med at nå målet om at 0,7 % af BNP øremærkes til udviklingsbistand[3].

Det er desuden forskelligt fra en medlemsstat til en anden, hvor stor vigtighed udviklingssamarbejdet bliver tillagt. Det europæiske udviklingsår 2015 er en mulighed for at forbedre informationsniveauet i alle medlemsstater og henvende sig til forskellige nationale målgrupper. Medlemsstaternes og EU's repræsentationernes engagement vil i den henseende være særlig vigtigt.

Den kendsgerning, at EU er en global spiller og drivkraft for forandring er afgørende for den fortsatte støtte til EU's udviklingspolitik. EU skal ses som den kraft, der koordinerer og samarbejder med medlemsstaterne og andre bidragydere. Borgerne er i høj grad uvidende om støttens effektivitet og positive virkninger, og derfor skal dette formidles på mindre teknisk vis.

· Muligheder

Det vil kræve en væsentlig indsats at organisere det europæiske udviklingsår 2015, men det er også en mulighed for at skabe fremdrift både blandt politikere og EU-borgere generelt. Det europæiske udviklingsår kan skabe større offentlig opmærksomhed og sætte fokus på EU's rolle i det internationale udviklingsarbejde. Det kan ligeledes øge den brede befolknings viden om, hvordan udvikling, bæredygtig udvikling, klimaændringer, fødevaresikkerhed, biodiversitet og andre relevante emner er indbyrdes forbundne, og hvad de betyder for verdens fattigste. Samtidig kan det være med til at fremme idéen om sammenhæng mellem de forskellige politikker. Uviklingsåret knytter sig til alle de andre kommunikationstiltag, som medlemsstaterne og andre aktører inden for udviklingssamarbejdet uden tvivl vil tilrettelægge for 2015.

Eurobarometeret viser, at det åbenlyse behov for at forbedre kommunikationen vedrørende EU's udviklingssamarbejde svarer til EU-borgernes generelle vilje til at hjælpe de fattige i partnerlandene. Støtten til partnerlandene ligger på et konstant højt niveau (85 %). Mere end seks ud af ti europæere mener, at bistanden til partnerlandene bør øges. Der er imidlertid altid nødvendigt, at kommunikationsstrategierne vedrørende EU's udviklingssamarbejde er tilpasset de nationale forhold.

EU har et bredt og aktivt netværk af ikke-statslige organisationer for udviklingssamarbejde, der har et tæt samarbejde med EU's institutioner. Ngo'erne spiller en afgørende rolle med hensyn til at henvende sig til og involvere EU's borgere.

Den private sektor og internationale organisationer er i stigende grad aktive i udviklingssamarbejdet, og internationale opinionsledere spiller en stadig større rolle med hensyn til udviklingsbistand. De er med til at skabe synergier, herunder hvad angår formidling af udviklingssamarbejdet til et bredere publikum.

Det tætte netværk af EU-delegationer over hele verden gør det muligt at samle information om resultaterne af EU's udviklingssamarbejde og sprede denne information i partnerlandene.

Det europæiske udviklingsår vil fungere som løftestang for den nuværende kommunikationsindsats vedrørende EU's udviklingssamarbejde. Det vil styrke dette samarbejdes synlighed og resultatbaserede fokus.

· Målsætninger og foreslåede foranstaltninger

Målet med det europæiske udviklingsår er at oplyse EU-borgene om EU's udviklingssamarbejde, idet der vil blive fokuseret på, hvad Den Europæiske Union allerede nu opnår i kraft af sin status som verdens største bistandsyder, og hvordan den vil kunne gøre endnu mere gennem en forenet indsats med medlemsstaterne og EU-institutionerne.

Det europæiske udviklingsår 2015 har til formål at gøre Europas borgere aktivt interesserede i udviklingssamarbejdet og fremme en følelse af ansvar og muligheder med hensyn til deres deltagelse i udformning og gennemførelse af politik på området.

Det vil være med til at øge kendskabet til den rolle, EU's udviklingssamarbejde spiller, hvilket igen vil medføre en lang række fordele - ikke blot for modtagerne men også for EU's borgere - da vi lever i en foranderlig og stadigt mere indbyrdes afhængig verden.

De vigtigste budskaber, som skal formidles i løbet af det europæiske udviklingsår, kommer fra de nye meddelelser "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" og "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden"[4].

I det europæiske udviklingsår 2015 vil formidlingen af EU's bistand få en bred tilgang, som dækker både EU's udviklingssamarbejde og humanitære bistand. Hvis det er muligt, vil foranstaltningerne i forbindelse med det europæiske udviklingsår 2015 blive tilrettelagt og gennemført i samarbejde med strategiske partnere. Eksisterende fora vil blive anvendt til at fremme det europæiske udviklingsår 2015, men der bør ligeledes etableres innovative partnerskaber.

Alle aktiviteter bør så vidt muligt foregå tæt på borgerne i og uden for EU og være let forståelige. Aktiviteterne vil være målrettet specifikke grupper, herunder unge, for at få større virkning.

Eksisterende kommunikationstiltag vil så vidt muligt blive anvendt, f.eks. de europæiske udviklingsdage, initiativet til undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål (Development Education and Awareness Raising initiative, DEAR), priser såsom Lorenzo Natali-prisen eller publikationer om EU's udviklingssamarbejde som f.eks. EuorpeAids årsrapport.

Aktiviteter på andre politiske områder, f.eks. eksterne forbindelser, handel, udvidelse, beskæftigelses- og socialpolitik, uddannelse og kultur, sundhed, landbrug samt forskning og innovation bidrager allerede direkte eller indirekte til at fremme udvikling. Kommissionen vil trække på disse aktiviteter for at øge virkningen af det europæiske udviklingsår 2015.

Som i foregående europæiske år vil yderligere foranstaltninger omfatte kommunikationskampagner, konferencer, arrangementer, initiativer, undersøgelser og analyser på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan med det formål at formidle hovedbudskaberne, sprede information om EU's udviklingssamarbejde og opfordre EU's borgere til aktiv deltagelse. Kommissionen vil muligvis også vælge andre aktiviteter, som kan bidrage til at nå målene for det europæiske udviklingsår.

Aktiviteterne i det europæiske udviklingsår skal skræddersys til den enkelte medlemsstats behov og forhold. Der vil blive taget højde for erfaringerne fra de tidligere europæiske år. Medlemsstaterne opfordres til at udpege en national koordinator for det europæiske udviklingsår. De nationale koordinatorer vil rådføre sig med en lang række interessenter og, hvis det er passende, fungere som nationale kontorer eller kontaktpunkter for de pågældende EU-aktiviteter.

De tiltag, der i fællesskab med medlemsstaterne bliver taget i forbindelse med det europæiske udviklingsår 2015, vil tage højde for hvert enkelt lands eksisterende kommunikationsstrategier. Medlemsstaterne opfordres derfor til at informere om EU's udviklingssamarbejde i sin bredeste forstand.

3.           RESULTATER AF HØRINGERNE AF INTERESSEREDE PARTER

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg foreslog i maj 2011 på grundlag af et forslag fra Den europæiske sammenslutning af ikke-statslige nødhjælps- og udviklingsorganisationer (CONCORD) at udnævne 2015 til det europæiske udviklingsår.

I håb om at det vil være med til at skærpe opmærksomheden omkring udviklingssamarbejdet opfordrede Europa-Parlamentet i oktober 2012 Kommissionen til at gøre 2015 til det europæiske udviklingsår.

Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er uformelt blevet hørt om idéen vedrørende det europæiske udviklingsår.

Europa-Parlamentet og medlemsstaterne er blevet kontaktet uformelt vedrørende tilrettelæggelsen af det europæiske udviklingsår.

Det europæiske udviklingsår er på dagsordenen for det almindelige møde med medlemsstaternes ansvarlige for udvikling i juni 2013.

Der er afholdt drøftelser om tilrettelæggelsen med den interinstitutionelle taskforce for det europæiske udviklingsår. Taskforcen består af repræsentanter for CONCORD, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemsstaterne,

Planerne for det europæiske udviklingsår er blevet delt med forummet for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål (DEAR), som har til formål at styrke ngo'ernes evne til at skabe opmærksomhed samt informere og involvere EU's borgere i den verdensomspændende fattigdomsbekæmpelse og den sociale inklusion. Initiativet er blevet vel modtaget, og den voksende efterspørgsel efter mere information og aktiv støtte tyder på, at interessen er stor.

Der har også fundet uformelle drøftelser med internationale organisationer sted pga. udviklingsårets udenrigspolitiske dimension.

4.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

· Retsgrundlag

Artikel 209 i TEUF er retsgrundlag for EU's udvikling og gennemførelse af udviklingspolitikken, jf. artikel 208.

Det fremgår af artikel 210 i TEUF, at "for at styrke komplementariteten og effektiviteten af deres indsats samordner Unionen og medlemsstaterne deres politik med hensyn til udviklingssamarbejde og fører samråd om deres bistandsprogrammer, herunder i internationale organisationer og på internationale konferencer". De kan iværksætte fælles aktioner. Medlemsstaterne bidrager om nødvendigt til iværksættelsen af Unionens bistandsprogrammer. Kommissionen kan tage de initiativer, som den finder hensigtsmæssige, for at fremme samordningen.

Hovedformålet med forslaget til afgørelse om det europæiske udviklingsår 2015 er - den globale indbyrdes afhængighed og ændringen af EU's udviklingspolitik taget i betragtning - at skabe opmærksomhed om merværdien ved europæisk deltagelse i udviklingssamarbejdet.

Målet falder derfor inden for rammerne af ovenstående artikler.

· Nærhedsprincippet

Det er medlemsstaterne, som bærer det primære ansvar for at oplyse borgerne om udviklingsrelaterede emner. Foranstaltninger på EU-plan kompletterer og supplerer nationale tiltag på dette område, hvilket blev understreget i den politiske erklæring om partnerskab om formidling af EU, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede den 22. oktober 2008[5]. Da der er behov for multilaterale partnerskaber, tværnational udveksling af informationer samt for at skabe opmærksomhed og formidle god praksis i hele EU, kan målene for det europæiske udviklingsår ikke nås i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne selv. Målene kan bedre nås på EU-niveau, omfanget af udviklingsåret taget i betragtning, og Unionen kan følgelig vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

· Proportionalitetsprincippet

De foranstaltninger, der vil blive gennemført i det europæiske udviklingsår, går ikke videre end nødvendigt for at nå sine mål. Forslaget er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i artikel 5 i TEU.

5.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Fleksibiliteten i den årlige eller flerårlige fastsættelse af prioriterede områder på grundlag af Kommissionens budgetposter og programmer giver en tilstrækkelig finansiel margin til at gennemføre det europæiske udviklingsår inden for rammerne af den nuværende foreløbige plan (se bilag).

2013/0238 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om det europæiske udviklingsår (2015)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209 og artikel 210, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[7],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Udviklingssamarbejde består i at fremme den menneskelige udvikling og opfyldelse af menneskers behov i alle henseender, også kulturelt[8].

(2)       Den Europæiske Union har ydet støtte til udviklingssamarbejdet siden 1957 og er verdens største bidragsyder af officiel udviklingsstøtte.

(3)       Lissabontraktaten forankrer udviklingspolitikken som en del af EU's optræden udadtil til støtte for EU's interesser i at skabe en stabil og velstående verden. Udviklingspolitikken hjælper også med til at tackle andre globale udfordringer og bidrager til Europa 2020-strategien.

(4)       EU har været førende med hensyn til at udvikle og gennemføre idéen om sammenhæng mellem forskellige udviklingspolitikker, som har til formål at styrke synergien mellem andre politikker end bistandspolitikken og udviklingsmålene.

(5)       Fattigdomsbekæmpelse er stadig det primære mål for Den Europæiske Unions udviklingspolitik, hvilket er fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(6)       I 2000 påtog det internationale samfund sig frem til 2015 at tage konkrete skridt for at bekæmpe fattigdom. Det skete med vedtagelsen af årtusindudviklingsmålene, der er målsætninger, som Unionen og dens medlemsstater har accepteret.

(7)       Verden har de seneste år forandret sig enormt, bl.a. pga. de store forskydninger i den globale økonomiske og politiske balance. Nye aktører, bl.a. private og andre ikke-statslige aktører, er trådt ind på den globale scene. Udviklede økonomier og vækstøkonomier tegner sig for størsteparten af det globale BNP, men sidstnævnte er i dag blevet de vigtigste globale vækstlokomotiver og har allerede en markant indvirkning på verdensøkonomien.

(8)       Fortsat støtte til udviklingssamarbejdet er afgørende i en verden, som hurtigt forandrer sig. Omkring 1,3 milliarder mennesker lever stadig i ekstrem indkomstfattigdom, og langt flere får ikke opfyldt deres menneskelige udviklingsbehov. Ulighederne mellem landene er vokset i det meste af verden. Det naturlige miljø er under stadigt større pres, og udviklingslandene er særlig hårdt ramt af konsekvenserne ved klimaforandringerne. Disse udfordringer er universelle og indbyrdes forbundne, og alle lande er nødt til at være med til at løfte dem.

(9)       Drøftelser vedrørende rammen for perioden efter 2015 er begyndt, og Europa-Kommissionen har fremsat sine synspunkter i meddelelsen "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden"[9]. Nærværende forslag sigter mod at afhjælpe manglerne ved den nuværende udviklingsramme og fastlægge en fælles tilgang, så fattigdomsbekæmpelse og bæredygtighedsproblematikker samles under én fælles international ramme. Forslaget bygger på Kommissionens meddelelse "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring"[10], som allerede har medført en omfattende omlægning af EU's udviklingspolitikker.

(10)     Et europæisk udviklingsår 2015 vil give rettidig mulighed for at skabe offentlig opmærksomhed om den nuværende europæiske udviklingspolitik. Der er brug for oplysning om, hvordan et Europa, som er åbent over for omverdenen, kan være med til at sikre global bæredygtighed. Det indebærer bl.a., at der skabes opmærksomhed om den globale indbyrdes afhængighed, og at det understreges, at udvikling er mere end blot bistand.

(11)     2015 skal være et symbolsk og afgørende år, idet det er det sidste år, hvor de aftalte årtusindudviklingsmål (MDG-mål) kan nås, og dermed en enestående mulighed for at gøre status over de internationale forpligtelser, der blev indgået i 2000. 2015 bliver også året, hvor der skal træffes en vigtig international afgørelse om den udviklingsramme, som i de kommende årtier skal erstatte årtusindudviklingsmålene.

(12)     Samme år vil også være et passende tidspunkt at fremlægge resultaterne af EU's udviklingspolitik efter gennemførelsen af de principper, der er fastlagt i meddelelsen "En dagsorden for forandring", som blev vedtaget i 2011.

(13)     Graden af bred offentlig og politisk støtte er afgørende for, om Unionens udviklingstiltag får positive virkninger. Det europæiske år skal derfor fungere som katalysator for oplysning, idet det skal skabe fremdrift og udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne, lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og internationale enheder samt organisationer, der er involveret i udviklingsrelaterede emner. Det skal hjælpe med at fokusere den politiske opmærksomhed og mobilisere alle berørte parter med det formål at fremme videre tiltag og initiativer på EU-niveau og medlemsstatsniveau i samarbejde med støttemodtagerne og deres repræsentanter.

(14)     Eurobarometeret fra oktober 2012[11] viste europæernes store opbakning til at hjælpe mennesker i partnerlandene (85 %). Den nuværende økonomiske situation til trods mener mere end seks ud af ti europæere, at støtten til mennesker i partnerlandene bør øges. Samtidig viste Eurobarometeret tydeligt, at der er mangler viden om EU's udviklingssamarbejde, og det kræver bedre kommunikation.

(15)     I håb om at det vil være med til at skærpe opmærksomheden omkring udviklingssamarbejdet opfordrede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 23. oktober 2012[12] Kommissionen til at gøre 2015 til det europæiske udviklingsår.

(16)     Effektiv koordinering mellem alle partnere, der bidrager på EU-niveau samt nationalt, regionalt og lokalt niveau, er en grundlæggende forudsætning for et effektivt europæisk år. Lokale og regionale partnere spiller en særlig rolle i promoveringen af EU's udviklingspolitik.

(17)     De forskellige nationale socioøkonomiske og kulturelle forhold og prioriteringer kræver, at nogle af aktiviteterne i det europæiske år skal decentraliseres til nationalt niveau, jf. artikel 58 i finansforordningen[13]. Fastsættelsen af politiske prioriteringer på nationalt niveau bør imidlertid koordineres af Kommissionen med det formål at garantere sammenhæng i målene for det europæiske år.

(18)     Deltagelse i de aktiviteter i forbindelse med det europæiske år, som skal finansieres, bør være åben for medlemsstaterne og de kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i Unionens programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser,

(19)     Sammenhæng og komplementaritet med andre af Unionens tiltag bør sikres, især med hensyn til instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI), herunder initiativet til undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål (DEAR), Den Europæiske Udviklingsfond, det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og andre finansieringsinstrumenter for EU's optræden udadtil, hvis det er relevant for udviklingspolitikken.

(20)     Unionens finansielle interesser bør beskyttes gennem passende foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, blandt andet forebyggelse, opsporing og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, forkert udbetalte eller ukorrekt anvendte midler samt i givet fald administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 966/2012[14] om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget.

(21)     For at optimere effektiviteten af de aktiviteter, der er planlagt for det europæiske udviklingsår, er det vigtigt at iværksætte en række forberedende foranstaltninger i 2013 og 2014.

(22)     Kommissionen har allerede taget flere initiativer til at fremme udviklingspolitikken og informere borgerne om sit udviklingssamarbejde. Disse eksisterende initiativer bør anvendes så meget som muligt i det europæiske udviklingsår 2015.

(23)     Det er medlemsstaterne, som bærer det primære ansvar for at oplyse borgerne om udviklingsrelaterede emner. Foranstaltninger på EU-plan kompletterer og supplerer nationale tiltag på dette område, hvilket blev understreget i den politiske erklæring om partnerskab om formidling af EU, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede den 22. oktober 2008[15].

(24)     Da der er behov for multilaterale partnerskaber og tværnational udveksling af informationer samt for at skabe opmærksomhed og formidle god praksis i hele EU, kan målene for det europæiske udviklingsår - dets omfang taget i betragtning - ikke nås i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne selv. De kan bedre nås på EU-niveau, hvorfor Unionen kan vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1 Genstand

År 2015 udnævnes til "Det europæiske udviklingsår" (i det følgende benævnt "udviklingsåret").

Artikel 2 Mål

Det overordnede mål med udviklingsåret er:

– at oplyse EU-borgene om EU's udviklingssamarbejde, idet der fokuseres på, hvad Den Europæiske Union allerede opnår i kraft af sin status som verdens største bistandsyder, og hvordan den vil kunne gøre endnu mere gennem en forenet indsats med medlemsstaterne og EU-institutionerne.

– at gøre Europas borgere aktivt interesserede i udviklingssamarbejdet og fremme en følelse af ansvar og muligheder med hensyn til deltagelse i udformning og gennemførelse af politik på området.

– at øge kendskabet til den rolle, som EU's udviklingssamarbejde spiller, hvilket vil medføre en lang række fordele - ikke blot for modtagerne men også for EU's borgere - da vi lever i en foranderlig og stadigt mere indbyrdes afhængig verden.

Artikel 3 Involverede initiativer

1.           De foranstaltninger, der er truffet for at nå målene i artikel 2, omfatter følgende initiativer organiseret af på EU-niveau eller nationalt, regionalt eller lokalt niveau, som det er angivet i bilaget til denne afgørelse:

– kommunikationskampagner, herunder via sociale medier, der skal sprede vigtige budskaber målrettet den brede offentlighed såvel som mere specifikke målgrupper

– organisering af konferencer, arrangementer og tiltag med alle relevante interessenter for at fremme deltagelse og debat og skabe opmærksomhed på europæisk niveau

– konkrete tiltag i medlemsstaterne, der sigter på at fremme målene for det europæiske år, især gennem udveksling af information, erfaringer og god praksis mellem nationale, regionale og lokale myndigheder og andre organisationer, og

– studier og undersøgelser samt udbredelse af de deraf fremkomne resultater.

2.           Kommissionen kan fastlægge andre aktiviteter, der bidrager til gennemførelse af målene i det europæiske år, og tillade, at der refereres til det europæiske år for at fremme disse aktiviteter, såfremt de bidrager til gennemførelse af målene i artikel 2.

Artikel 4 Koordinering med medlemsstaterne

1.           Hver medlemsstat udpeger en national koordinator, der er ansvarlig for at tilrettelægge medlemsstatens deltagelse i det europæiske år, og underretter Kommissionen om denne udpegning.

2.           Idet den koordinerer med Kommissionen, samarbejder og rådfører den nationale koordinator sig med en lang række relevante interessenter, herunder civilsamfundet, de nationale regeringer, arbejdsmarkedets parter og, hvis det er passende, de nationale kontorer eller kontaktpunkter for de af Unionens programmer, som er relevante.

3.           Medlemsstaterne opfordres til at fremsende deres arbejdsprogram til Kommissionen inden den 1. juni 2014. Programmet indeholder detaljerne for de nationale aktiviteter, der er planlagt for det europæiske udviklingsår, jf. målene i artikel 2 og enkelthederne ved foranstaltningerne i bilaget.

4.           Før arbejdsprogrammerne godkendes, efterprøver Kommissionen, at aktiviteterne stemmer overens med målene i nærværende afgørelse, i henhold til finansforordningen og nærværende afgørelses gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 5 Deltagende lande

Deltagelse i aktiviteterne i forbindelse med det europæiske år finansieres af:

– medlemsstaterne

– kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i Unionens programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser.

Artikel 6 Koordinering på EU-niveau og gennemførelse

1.           Kommissionen gennemfører denne afgørelse på unionsplan, især ved at vedtage de nødvendige finansieringsafgørelser i henhold til de forordninger, som fastsætter de finansieringsinstrumenter, der er relevante for de pågældende foranstaltninger.

2.           Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget samt de organer eller sammenslutninger, der er aktive inden for udviklingsområdet.

3.           Kommissionen indkalder de nationale koordinatorer til møder for at koordinere gennemførelsen af det europæiske år og udveksle oplysninger om dets gennemførelse på EU-plan og nationalt plan.

4.           Kommissionen indkalder interessenter og repræsentanter for europæiske organisationer og organer, der er aktive inden for udviklingsområdet, til møder, hvor de opfordres til at hjælpe i gennemførelsen af det europæiske år på EU-plan.

5.           Kommissionen sørger for, at temaet for det europæiske år bliver prioriteret i de kommunikationsaktiviteter, der udføres af medlemsstaternes repræsentationer og EU's delegationer i partnerlandene. De relevante centrale EU-netværk, som modtager støtte fra Unionens almindelige budget til at dække deres driftsomkostninger, vil ligeledes prioritere det europæiske år i deres arbejdsprogrammer.

Artikel 7 Sammenhæng og komplementaritet

I henhold til de forordninger, som fastsætter finansieringsinstrumenter, der er relevante for de pågældende foranstaltninger, sikrer Kommissionen, at bestemmelserne i denne afgørelse stemmer overens med andre ordninger og tiltag i Unionen og på nationalt og regionalt plan, som hjælper med at nå målene for det europæiske år, og at bestemmelserne fuldt ud supplerer de eksisterende initiativer og ressourcer på EU-plan samt nationalt og regionalt plan.

Artikel 8 Særlige bestemmelser om finansiel og ikke-finansiel støtte

1.           De i del A i bilaget omhandlede EU-dækkende foranstaltninger giver anledning til offentligt udbud eller til tilskud, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget i henhold til afsnit V og IV i finansforordningen.

2.           De i del B i bilaget omhandlede EU-dækkende foranstaltninger kan samfinansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget.

3.           Kommissionen kan bevilge tilskud til hvert nationalt koordineringsorgan, jf. artikel 4, efter proceduren i del C i bilaget.

4.           Eksisterende programmer, som bidrager til at fremme udviklingsområdet, kan, hvis det er hensigtsmæssigt og uden at dette berører deres mål og budget, støtte det europæiske år.

5.           Unionen kan yde ikke-finansiel støtte til aktiviteter iværksat af offentlige og private organisationer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2.

Artikel 9 Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.           Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at når der gennemføres aktioner, som finansieres i henhold til denne afgørelse, bliver Unionens finansielle interesser beskyttet ved anvendelse af foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og finansielle sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.           Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne afgørelse.

3.           Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan udføre undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet i henhold til de bestemmelser og procedurer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[16], og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[17] med det formål at fastslå, om der er tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der påvirker Unionens finansielle interesser i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt ifølge denne forordning.

Artikel 10 Overvågning og evaluering

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2016 Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de initiativer, der er omhandlet i denne afgørelse.

Artikel 11 Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på enogtyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG

Nærmere beskrivelse af de i artikel 3 omhandlede foranstaltninger

Omdrejningspunktet for gennemførelsen af det europæiske år vil være en bred oplysnings- og kommunikationskampagne på EU-niveau suppleret af aktiviteter i medlemsstaterne. Både EU's og medlemsstaternes aktiviteter kan involvere civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter med det formål at skabe en følelse af ejerskab hos de vigtigste aktører.

EU vil tilbyde finansiel støtte, bl.a. ved at give skriftlig tilladelse til anvendelse af det kommende logo, når det er blevet udformet, og andet materiale med tilknytning til det europæiske år, til initiativer iværksat af offentlige eller private organisationer, såfremt disse over for Kommissionen påviser, at de pågældende initiativer allerede er blevet iværksat eller vil blive iværksat i 2015, og at de kan forventes at bidrage væsentligt til realiseringen af målene for det europæiske år.

A.        DIREKTE EU-INITIATIVER

Finansieringen vil generelt ske i form af direkte køb af varer og tjenesteydelser i henhold til gældende rammeaftaler. Den kan også ske i form af tilskud. Initiativer kan omfatte:

– Oplysnings- og promoveringskampagner der omfatter følgende:

– produktion og udbredelse af audiovisuelt og trykt materiale med de budskaber, som nævnes i artikel 2

– højtprofilerede begivenheder og fora for udveksling af erfaring og god praksis

– foranstaltninger, der skal udbrede kendskabet til resultaterne og øge synligheden af de af Den Europæiske Unions programmer, foranstaltninger og initiativer, som bidrager til målene for udviklingsåret

– etablering af et informations-websted om Europa (http://europa.eu/index_da.htm), der omhandler de foranstaltninger, som træffes i det europæiske år.

– Andre initiativer:

– sprogtjenester (oversættelse, tolkning, flersproglig information)

– overvågningsundersøgelser og revisioner på EU-niveau med det formål at vurdere og rapportere om forberedelsen af og effektiviteten og virkningen ved det europæiske år.

B.        SAMFINANSIERING AF EU-INITIATIVER

Højtprofilerede arrangementer på fællesskabsplan, der tager sigte på at øge bevidstheden om det europæiske års mål, eventuelt tilrettelagt i samarbejde med de medlemsstater, der har rådsformandskaberne i 2015, kan få støtte fra Unionen svarende til op til 80 % af de samlede støtteberettigede udgifter.

C.        SAMFINANSIERING AF MEDLEMSSTATERNES INITIATIVER

Hvert nationalt koordineringsorgan kan forelægge et arbejdsprogram til fremme af det europæiske år, som Unionen skal samfinansiere. Arbejdsprogrammet skal beskrive de særlige foranstaltninger, som det nationale koordineringsorgan ønsker finansieret. Ansøgningen om støtte skal være ledsaget af et detaljeret forventet budget med oplysning om de samlede udgifter til de initiativer eller det arbejdsprogram, der søges om støtte til, samt om beløb og mulige kilder til samfinansiering. EU's endelige samfinansiering kan dække op til 80 % af initiativernes endelige udgifter. Kommissionen fastsætter vejledende støttebeløb til samfinansiering for hvert nationalt koordineringsorgan og ansøgningsfristen. Kriterierne bør tage højde for befolkningens størrelse og leveomkostninger, og der bør være et fast minimumsbeløb pr. medlemsstat for at garantere et vist aktivitetsniveau.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om rapportering og opfølgning

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolordning

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

              3.1.    Berørte udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Det europæiske udviklingsår 2015

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[18]

1.3.        Forslagets/initiativets art

R Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning til opfølgning af et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[19]

¨ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Ingen flerårige strategiske mål vedrører initiativets egenart, hvilket er et europæisk år

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål

1. At oplyse EU-borgene om EU's udviklingssamarbejde og fremhæve de resultater, som Den Europæiske Union allerede opnår i kraft af sin status som verdens største bistandsyder, og hvad den vil være i stand til, hvis den udnytter den kombinerede styrke i medlemsstaterne og EU-institutionerne.

2. At gøre Europas borgere aktivt interesseret i udviklingssamarbejdet og gøre dem opmærksom på deres ansvar og muligheder med hensyn til udformning og gennemførelse af politik.

3. At skabe bevidsthed - i en foranderlig og stadigt mere indbyrdes afhængig verden - om den rolle, EU's udviklingssamarbejde spiller, og om de fordele, dette samarbejde medfører ikke blot for støttemodtagerne men også for EU's borgere.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

Kapitel 21 08 — Politisk strategi og koordinering vedrørende politikområdet udvikling og forbindelser med AVS-lande og

Kapitel 19 11 — Politisk strategi og koordinering vedrørende politikområdet eksterne forbindelser

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1. Informations- og kommunikationskampagnen vil øge synligheden af Den Europæiske Unions udviklingssamarbejde og af de virkninger, som Den Europæiske Unions udviklingspolitik har på borgernes dagligdag.

2. Borgerne reagerer positivt og spiller en aktiv rolle i tilrettelæggelsen af det europæiske udviklingsår.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

1. Niveauet for EU-borgernes generelle bevidsthed og viden om årtusindudviklingsmålene, udviklingspolitik og -værktøjer (gennem Eurobarometeret og gennemsigtig bistand (TR AID)).

2. Antal resultater inden for rammerne af mediekampagnen, konferencer/arrangementer og aktiviteter, der organiseres af civilsamfundets organisationer og ikke-statslige aktører.

3. EU-borgenes grad af engagement som følge af de aktiviteter, der arrangeres i løbet af det europæiske udviklingsår 2015.

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

På kort sigt: At informere borgere om EU's udviklingssamarbejde og vise de resultater, som EU allerede opnår i kraft af sin status som verdens største bistandsyder.

På lang sigt: At skabe bevidsthed - i en foranderlig og stadigt mere indbyrdes afhængig verden - om den rolle, EU's udviklingssamarbejde spiller, og om de fordele, dette samarbejde medfører ikke blot for støttemodtagerne men også for EU's borgere.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

Medlemsstaterne og interessenter på alle niveauer vil, i overensstemmelse med behovene på henholdsvis kort og lang sigt, få mulighed for at udarbejde og gennemføre EU's politik for udviklingssamarbejdet og eksterne instrumenter.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

De foregående europæiske år har bevist deres værd som effektive instrumenter til at skabe opmærksomhed, og har haft indvirkning på både den brede befolkning og opinionsledere, ligesom de har skabt synergi mellem forskellige interventionsområder på både EU-niveau og i medlemsstaterne.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Europa-Kommissionen såvel som andre EU-institutioner har en bred vifte af instrumenter til rådighed, når det drejer sig om formidling af EU's udviklingssamarbejde, bl.a. initiativet til undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål (DEAR), som forvaltes af Kommissionen.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

R Forslag/initiativ af begrænset varighed

– R  Forslag/initiativ gældende fra den 1.1.2015 til den 31.12.2015

– R  Finansielle virkninger fra 2013 til 2015

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Gennemførelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– Derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[20]

For budgettet for 2013

R Central forvaltning - varetaget direkte af Kommissionen.

¨ Central forvaltning - varetaget indirekte ved delegation af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[21]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

¨ Delt forvaltning med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning i samarbejde med tredjelande

¨ Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

For budgettet for 2014

R Direkte forvaltning varetaget af Kommissionen

– ¨ gennem Kommissionens afdelinger, herunder af personalet ved EU‑delegationerne

– ¨  gennem forvaltningsorganerne

¨ Delt forvaltning med medlemsstaterne

R Indirekte forvaltning ved delegation af gennemførelsesopgaver til:

– ¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– ¨ internationale organisationer og deres organer

– ¨EIB og Den Europæiske Investeringsfond

– ¨ organer omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

– R offentligretlige organer

– R privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger inden for FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den relevante basisretsakt.

– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

- På europæisk niveau vil midlerne blive forvaltet via direkte forvaltning varetaget af Kommissionen.

- På medlemsstaternes nationale niveau vil midlerne blive forvaltet via indirekte forvaltning varetaget af de nationale koordineringsorganer, som er udpeget af EU's medlemsstater.

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om rapportering og opfølgning

Angiv hyppighed og betingelser.

- Efterfølgende evaluering

- Arbejdsprogram for det europæiske udviklingsår

- Nedsættelse af en styringskomité

2.2.        Forvaltnings- og kontrolordning

2.2.1.     Konstaterede risici

- Accept af, at EU's udviklingssamarbejde aftager

- For store forventninger vedrørende virkningen af det europæiske udviklingsår

- Mangel på engagement blandt interessenterne

- De aktiviteter, der er målrettet borgerne, er ikke egnede

- Ingen adfærdsændring

- Begrænset samarbejde fra mediernes side eller endog negativ mediedækning

2.2.2.     Information om oprettelse af det interne kontrolsystem

2.2.3.     Vurdering af omkostninger og fordele ved kontrol og evaluering af den forventede fejlrisiko

- Dialog med civilsamfundets organisationer, medlemsstaterne og EU's institutioner i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af det europæiske år

- Regelmæssig risikovurdering under styringskomitéen

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

1. Kommissionen træffer egnede foranstaltninger for at sikre, at når der gennemføres aktioner, som finansieres i henhold til denne afgørelse, bliver Unionens finansielle interesser beskyttet ved anvendelse af foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og finansielle sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2. Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne afgørelse.

3. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan udføre undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet i henhold til de bestemmelser og procedurer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[22], og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[23] med det formål at fastslå, om der er tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der påvirker Unionens finansielle interesser i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt ifølge denne forordning.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

3.1.        Berørte udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­­område i den flerårige finansielle ramme: || Budgetpost || Udgifternes art || Bidrag

|| OB/IOB ([24]) || fra EFTA-lande[25] || fra kandidat­lande[26] || fra tredje­lande || iht. finansforord­ningens artikel 21, stk. 2, litra b)

IV – Eksterne forbindel-ser || 21 08 02 - Koordinering og promovering af viden om udviklingsemner og || Forskel || NEJ || JA || NEJ || NEJ

IV – Eksterne forbindel­ser || 19 11 03 - Den Europæiske Union i verden || Forskel || NEJ || JA || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsom­råde i den flerårige finansielle ramme: || Budgetpost || Udgifternes art || Bidrag

Nummer […][Udgiftsområde………………………………………...……….] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat­lande || fra tredje­lande || iht. finansforord­ningens artikel 21, stk. 2, litra b)

|| [...] [XX.YY.YY.YY] || || JA/ NEJ || JA/ NEJ || JA/ NEJ || JA/ NEJ

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

Der er ikke søgt om yderligere finansiering af det europæiske udviklingsår. Fleksibiliteten i den årlige fastsættelse af prioriterede områder på grundlag af budgetposter og programmer i Generaldirektoratet for Udvikling og Samarbejde - EuropeAid, Transparency and Communication, afdeling 4, giver en tilstrækkelig finansiel margin til at gennemføre året med et budget på ca. 15 mio. EUR. Det samlede beløb for at gennemføre året omfatter udgifter i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af diverse tiltag i løbet af året[27]. Derfor er de angivne beløb kun til orientering.

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgifter i den flerårige finansielle ramme || Nummer || IV – Eksterne forbindelser

GD: DEVCO || || || År 2013 || År 2014 || År N[28] || År N+1 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer 21 08 02 || Forpligtelser || 1. || 4 980 || 7 500 || || || || || || 12 480

Betalinger || 2. || 1 800 || 3 820 || 6 180 || 1 470 || || || || 13 270

Budgetpostens nummer 19 11 03 || Forpligtelser || 1 a || 1 490 || || || || || || || 1 490

Betalinger || 2 a || 0 700 || || || || || || || 0 700

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[29] || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || 19 01 04 02 11 eller 21 01 04 01 11 eller 21 01 04 04 || 3. || 0 150 || 0 150 || 0 150 || || || || || 0 450

Bevillinger i alt til GD DEVCO || Forpligtelser || =1+1a +3 || 6 620 || 7 650 || 0 150 || || || || || 14 420

Betalinger || =2+2a +3 || 2 650 || 3 970 || 6 330 || 1 470 || || || || 14 420

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || 4 || 6 470 || 7 500 || || || || || || 13 970

Betalinger || 5 || 2 500 || 3 820 || 6 180 || 1 470 || || || || 13 970

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || 6 || 0 150 || 0 150 || 0 150 || || || || || 0 450

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE IV i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 6 620 || 7 650 || 0 150 || || || || || 14 420

Betalinger || =5+ 6 || 2 650 || 3 970 || 6 330 || 1 470 || || || || 14 420

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || 4 || || || || || || || ||

Betalinger || 5 || || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || 6 || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || ||

Udgifter i den flerårige finansielle ramme || 5 || "Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2013[30] || År 2014[31] || År N[32] || År N+1 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

GD: DEVCO ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0 635 || 0 635 || 0 381 || || || || || 1 651

Ÿ Andre administrationsudgifter || || || || || || || ||

I ALT GD DEVCO || Bevillinger || 0 635 || 0 635 || 0 381 || || || || || 1 651

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE IV i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0 635 || 0 635 || 0 381 || || || || ||

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2013 || År 2014 || År N || År N+1 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 7 255 || 8 285 || 0 531 || || || || || 16 071

Betalinger || 3 285 || 4 605 || 6 711 || 1 470 || || || || 16 071

Administrationsomkostninger, herunder menneskelige ressourcer, vil blive sikret ved intern omfordeling i GD DEVCO.

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– R Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År 2013 || År 2014 || År N || År N+1 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

RESULTATER

Type[33] || Gennemsnitlige omkostninger || NEJ || Om­kost­ninger || NEJ || Om­kost­ninger || NEJ || Om­kost­ninger || NEJ || Om­kost­ninger || NEJ || Om­kost­ninger || NEJ || Om­kost­ninger || NEJ || Om­kost­ninger || Ingen samlede omkostninger || Samlede omkost­ninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1[34] At informere EU's borgere om EU's udviklingssamarbejde og især vise de resultater, som Den Europæiske Union allerede skaber i kraft af sin status som verdens største bistandsyder, og hvad den vil være i stand til, hvis den udnytter den kombinerede styrke i medlemsstaterne og disses institutioner. || || || || || || || || || || || || || || || ||

Mediekampagne: videorapportager, videoklip, PR, seminarer for journalister, sociale medier m.m. || || || 3 || 0 470 || 3 || 0 450 || || || || || || || || || || || 6 || 0 920

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || 3 || 0 470 || 3 || 0 450 || || || || || || || || || || || 6 || 0 920

SPECIFIKT MÅL NR. 2 At gøre Europas borgere aktivt interesseret i udviklingssamarbejdet og gøre dem opmærksom på deres ansvar og muligheder med hensyn til at deltage i udformning og gennemførelse af politik. || || || || || || || || || || || || || || || ||

Konferencer og arrangementer: åbning og afslutning af konference, forelæsninger, arrangementer på højt niveau, sideløbende arrangementer m.m. || || || 2 || 2 500 || 3 || 0 850 || || || || || || || || || || || 5 || 3 350

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || 2 || 2 500 || 3 || 0 850 || || || || || || || || || || || 5 || 3 350

SPECIFIKT MÅL NR. 3 At øge kendskabet til den rolle, EU's udviklingssamarbejde spiller, hvilket vil medføre en lang række fordele - ikke blot for modtagerne men også for EU's borgere - da vi lever i en foranderlig og stadigt mere indbyrdes afhængig verden. ||

Workshops og andre resultater: workshops, oplysningsarrangementer i medlemsstaterne, visuel identitet, oplysningsmateriale, publikationer og print, undersøgelser, finansiering til ngo'er og medlemsstater m.m. || || || 6 || 3 500 || 2 || 6 200 || || || || || || || || || || || 8 || 9 700

Subtotal for specifikt mål nr. 3 || 6 || 3 500 || 2 || 6 200 || || || || || || || || || || || 8 || 9 700

OMKOSTNINGER I ALT || 11 || 6 470 || 8 || 7 500 || || || || || || || || || || || 19 || 13 970

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– R Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2013 || År 2014 || År N[35] || År N+1 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0 635 || 0 635 || 0 381 || || || || || 1 651

Andre administrationsudgifter || || || || || || || ||

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[36] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administrationsudgifter || || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

I ALT || 0 635 || 0 635 || 0 381 || || || || || 1 651

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– R Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter

|| || År 2013 || År 2014 || År N || År N+1 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

|| Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og/eller midlertidigt ansatte) || ||

|| XX 01 01 01 (i hovedsædet og Kommissionens repræsentationskontorer) || 5 || 5 || 3 || || || ||

|| XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

|| XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter):[37] ||

|| XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || || || || || || ||

|| XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og UED )i delegationerne) || || || || || || ||

|| XX 01 04 yy[38] || - i hovedsædet || || || || || || ||

|| - i delegationerne || || || || || || ||

|| XX 01 05 02 (KA, V, UNE- indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

|| Andre budgetposter (præcisér) || || || || || || ||

|| I ALT || 5 || 5 || 3 || || || ||

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Planlægning og udførelse af kommunikationsaktiviteter i forbindelse med det europæiske udviklingsår 2015 med det formål at være effektiv i brugen af tid og penge. Sikring af interinstitutionel koordinering såvel som koordinering med interessenter (medlemsstater, civilsamfund etc.)

Eksternt personale || Ikke relevant

3.2.4.     Forenelighed med den indeværende flerårige finansielle ramme

– R Forslaget/initiativet er foreneligt med den indeværende flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.[39]

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

bevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– R Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

¨         for egne indtægter

¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[40]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

Artikel …. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[1]               "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring", meddelelse fra Kommissionen KOM(2011) 637 endelig, og Rådets konklusioner af 14. maj 2012.

[2]               "Solidarity that spans the globe: Europeans and development aid", Special Eurobarometer 392, oktober 2012.

[3]               Der henvises her til, at verdens regeringer gentagne gange har givet tilsagn om at støtte med 0,7 % af de rige landes bruttonationalprodukt (BNP) i officiel udviklingsbistand.

[4]               "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring", meddelelse fra Kommissionen KOM(2011) 637 endelig, og Rådets konklusioner af 14. maj 2012. "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden", meddelelse fra Kommissionen (2013) 92 final. Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012: "En dagsorden for forandring: fremtiden for EU's udviklingspolitik" (2012/2002(INI).

[5]               EUT C 13 af 20.1.2009, s. 3.

[6]               EUT C af …, s. .

[7]               EUT C af …, s. .

[8]               Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012: "En dagsorden for forandring: fremtiden for EU's udviklingspolitik" (2012/2002(INI).

[9]               "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden", meddelelse fra Kommissionen (2013) 92 final.

[10]             "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring", meddelelse fra Kommissionen KOM(2011) 637 endelig, og Rådets konklusioner af 14. maj 2012.

[11]             "Solidarity that spans the globe: Europeans and development aid", Special Eurobarometer 392, Oktober 2012.

[12]             Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012: "En dagsorden for forandring: fremtiden for EU's udviklingspolitik" (2012/2002(INI).

[13]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

[14]             EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

[15]             EUT C 13 af 20.1.2009, s. 3.

[16]             EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

[17]             EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[18]             ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[19]             Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.

[20]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[21]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[22]             EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

[23]             EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[24]             OB = Opdelte bevillinger / IOB = Ikke-opdelte bevillinger.

[25]             EFTA-lande: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[26]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[27]             I 2013 vil Kommissionen, inden for rammerne af det almindelige budget for 2012, omfordele 1 030 000 EUR til forberedende foranstaltninger i forbindelse med det europæiske udviklingsår 2015 ved at anvende budgetbevillinger for 2012 fra Generaldirektoratet for Udvikling og Samarbejde - EuropeAid, Transparency and Communication, afdeling 4.

[28]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[29]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[30]             Tallene er baseret på GD HR's gennemsnitlige omkostninger - 127 000 EUR om året pr. AD/AST.

[31]             Samme som ovenfor

[32]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[33]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[34]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål…".

[35]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[36]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[37]             CA = kontraktansatte, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, INT= midlertidigt ansatte SNE = udstationerede nationale eksperter.

[38]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[39]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale (for perioden 2007-2013).

[40]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.