BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Generel baggrund

Dette initiativ er forankret i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[1]KOM(2010) 2020., hvor digital infrastruktur er trukket frem i forgrunden som en del af flagskibsinitiativet "En digital dagsorden for Europa"[2]. Deri blev det fremhævet, Med den digitale dagsorden er det bl.a. hensigten at indføre grænseoverskridende offentlige onlinetjenester for at fremme virksomhedernes og borgernes mobilitet. Navnlig er der behov for interoperable offentlige tjenester, når lovgivning og initiativer vedrørende det indre marked (såsom servicedirektivet og eProcurement-handlingsplanen) bygger på, at virksomhederne bruger elektroniske medier i deres forretningsmæssige forbindelser med den offentlige administration, også på tværs af grænserne. Den digitale dagsorden fremhæver videre, at der er behov for at sikre, at alle får bredbånd med stigende hastighed, både via faste net og trådløs teknologi, og for at fremme investeringer i de nye, meget hurtige, åbne og konkurrencebaserede net, der vil blive er hovedpulsårerne i en fremtidig moderneøkonomi. EU har sat sig ambitiøse mål for udbredelse og ibrugtagning af bredbånd frem til 2020.

Kommissionen vedtog den 29. juni 2011 en meddelelse med titlen "Et budget for Europa 2020" om den næste flerårige finansielle ramme (FFR) (2014-2020)[3]KOM(2011) 500/I endelig og KOM(2011) 500/II endelig (politikker)., hvori det foreslås at oprette en facilitet for netforbindelser i Europa (Connecting Europe-faciliteten - CEF), som med én enkelt fond på 40 mia. EUR skal fremme færdiggørelse af prioriteret energi-, transport- og digitalinfrastruktur. Kommissionen foreslog, at , hvoraf de 9,2 mia. EUR er øremærket heraf øremærkes til digitale net og tjenester.

Den 8. februar 2013 vedtog Det Europæiske Råd konklusionerne om en ny FFR, hvori  budgettet til "CEF Digital" blev fastsat til 1 mia. EUR. På den baggrund foreslår Kommissionen nu at ændre sit forslag til forordning om retningslinjer for transeuropæiske telenet. I skrivende stund er forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet om den kommende flerårige finansielle ramme ikke afsluttet. Ligeledes er forhandlingerne om forslaget til en forordning om Connecting Europe-faciliteten (CEF) stadig i gang.

I det ændrede forslag er der taget hensyn til Rådets og det relevante EP-udvalgs seneste holdning i videst muligt omfang. Det fokuserer CEF-foranstaltningerne på dels nogle færre digitaltjenesteinfrastrukturer på grundlag af et sæt af strenge prioriteringskriterier, dels et reduceret bidrag til bredbånd fra finansielle instrumenter, som i stedet skal fungere som løftestang for private investeringer og investeringer fra andre offentlige kilder end CEF. Trods det reducerede finansielle bidrag inden for bredbånd fastsætter forslaget nogle rammer, der åbner mulighed for bidrag fra erhvervslivet og institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank.

Formålet med forslaget

Formålet med denne forordning er at opstille nogle retningslinjer for, hvilke mål og prioriteter der skal gælde for bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastruktur på teleområdet under Connection Europe-faciliteten CEF.

Retningslinjerne opregner i bilaget projekter af fælles interesse for udbredelse af bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastruktur og bredbåndsnet. Disse projekter skal bidrage til at forbedre konkurrenceevnen for europæisk erhvervsliv, herunder små og mellemstore virksomheder, fremme sammenkobling og interoperabilitet mellem de nationale, regionale og lokale net og lette adgangen til disse net, og de skal understøtte udviklingen af et digitalt indre marked. Der skal kunne ydes finansiel støtte til dem fra EU ved hjælp af de instrumenter, der stilles til rådighed i den forordning om Connecting Europe-faciliteten, som ledsager denne forordning.

Forordningen tager sigte påTilgangen i denne forordning er at sigte efter at fjerne flaskehalse, som hindrer færdiggørelsen af det digitale indre marked, dvs. at tilvejebringe konnektivitet til nettet og adgang - også på tværs af grænserne - til en infrastruktur med offentlige digitale tjenester. For telenettene forekommer de operationelle hindringer på både udbudssiden og efterspørgselssiden, i modsætning til fx finansiering af en ringvej omkring en storby, som er afgørende for trafikafviklingen i en transportkorridor. På udbudssiden hænger begrænsningerne sammen med en suboptimal situation på markedet høj grad af markedssvagheder og de deraf følgende dårlige forretningsmuligheder ved investering i bredbåndsnet og levering af centrale tjenester af offentlig interesse (fx e-sundhed, e-identitet og offentlige e-indkøb og disses interoperabilitet på tværs af grænserne). På efterspørgselssiden afhænger det digitale indre marked og dets tilhørende vækstpotentiale stærkt af, at alle borgere, virksomheder og offentlige instanser er koblet på digitale net.

Connecting Europe-faciliteten tager sigte på at benytte innovative finansielle instrumenter som incitament til at investere i infrastruktur ved at reducere risikoen ved investeringen og tilbyde mere langsigtet finansiering for såvel bestående som alternative investorer. Innovative finansielle instrumenter har en betydelig løftestangseffekt på private og andre offentlige investeringer, men bygger stadig på markedsmekanismer. Hvor det er særlig uinteressant at investere i infrastruktur, giver Connecting Europe-faciliteten desuden mulighed for medfinansiering i form af tilskud.

Inden for bredbåndsnet skal tiltag til fremme af projekter af fælles interesse understøtte investeringer i net, som i 2020 kan virkeliggøre målene i den digitale dagsorden for Europa på dækning overalt med 30 Mbps eller tilslutning med hastigheder over 100 Mbps i mindst 50 % af husholdningerne. Der vil blive udvalgt en passende kombination af 30 Mbps- og 100 Mbps-projekter, og også medlemsstaternes investeringsbehov, som anslås til at blive op mod 270 mia. EUR, bør tages i betragtning.

For digitaltjenesteinfrastrukturens vedkommende bliver flaskehalsene for interoperabel udbredelse af tjenesterne taklet ved hjælp af offentlige indkøb og direkte tilskud, i nogle tilfælde med høj medfinansieringsandelfor det meste med fuld finansiering af platforme på EU-niveau, da en europæisk interoperabel serviceinfrastruktur ikke har noget naturligt ejerskab. Hverken en enkelt medlemsstat eller private investorer ønsker at vil sikre udbredelse af tjenesterne på interoperable betingelsergrænseoverskridende tjenester. Derfor er merværdien af en EU-indsats høj.

Blandt de projekter af fælles interesse inden for digitaltjenesteinfrastruktur bliver der givet højeste prioritet til byggesten, således som det fremgår af bilaget., som er opregnet i bilaget, er der transeuropæiske højhastighedsbasisforbindelser til offentlige administrationer, ydelse af e-forvaltningstjenester hen over grænserne på grundlag af interoperabel identifikation og autentifikation (fx Europadækkende elektroniske procedurer for etablering af virksomhed, offentlige indkøb tværs over grænserne, e-justice, grænseoverskridende e-sundhedsydelser); adgang til information i den offentlige sektor, herunder digitale europæiske kulturarvsressourcer, data.eu og flersprogede ressourcer; sikkerhed og sikring (sikrere internet og kritisk serviceinfrastruktur) og intelligente energitjenester. Blandt projekter af fælles interesse kan også indgå drift af elektroniske offentlige tjenester, der implementeres under andre EU-programmer såsom ISA-programmet (interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder). Der vil på årsbasis blive peget på, hvilke af de specifikke digitaltjenesteinfrastrukturer i bilaget der skal indføres, afhængigt af de midler, der er til rådighed.

Til bredbåndsnet bliver der ved denne forordning kun stillet få ressourcer til rådighed. Der er fortsat gode grunde til at yde offentlig finansiel støtte på områder, hvor private investeringer er utilstrækkeligt, men den offentlige støtte må primært komme fra andre kilder end CEF, nemlig især nationale kilder og de europæiske struktur- og investeringsfonde. I de sidstnævnte bliver informations- og kommunikationsteknologi formentlig blandt de tematiske mål i forbindelse med kravet om koncentrering på tematiske mål.

På baggrund af den store betydning, bredbåndsnet har for vækst og beskæftigelse, og de udfordringer - såvel finansielle som tekniske - der er forbundet med offentlige investeringer i denne sektor, rummer forordningen imidlertid nogle omend begrænsede mulighedsskabende foranstaltninger. CEF skal finansiere et lille bidrag til etablering af finansielle instrumenter på EU-niveau, især i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, som har potentiale til at fremme effektiv brug af andre offentlige og private ressourcer. Således vil CEF kun kunne finansiere et begrænset antal bredbåndsprojekter alene, men derudover kunne fremme effektiv allokering af midler fra eksempelvis de europæiske struktur- og investeringsfonde ved at sætte deres forvaltningsmyndigheder i stand til at yde bidrag fra de operationelle programmer. Sådanne bidrag vil blive øremærket til brug i den pågældende medlemsstat eller region og kan tænkes at medvirke til at nå den kritiske masse og medføre visse stordriftsfordele ved projektgennemførelsen. Ved at opstille nogle rammer, der åbner mulighed for yderligere bidrag fra erhvervsliv og institutioner, tilstræber forslaget en mangedobling af bidragene til bredbåndsprojekter af fælles interesse, så de samlede midler bliver langt større end de midler, der er til rådighed i forordningen.

Tiltag, der fremmer projekter af fælles interesse, skal være berettigede til finansiel EU-støtte fra de instrumenter, der stilles til rådighed under forordningen om oprettelse af CEFConnecting Europe-faciliteten[4]. Dette forslag skal derfor ses i sammenhæng med nævnte forordningsforslag. Forordningen fastsætter også kriterierne for, hvordan nye projekter af fælles interesse udpeges på grundlag af Kommissionens vurdering af den aktuelle politiske prioritering, den teknologiske udvikling og situationen på de relevante markeder.

2.           RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

Der er gennemført talrige høringer af medlemsstaterne, erhvervslivet og interesserede parter i samfundet om udbredelse af bredbånd. Den mest bemærkelsesværdige var et rundbordsmøde mellem næstformand Neelie Kroes og administrerende direktører fra verdens førende indholdsleverandører, udstyrsproducenter, investorer og teleoperatører, fx Nokia, Alcatel Lucent, Google, Ericsson og News Corp, og det første fællesmøde om den digitale dagsorden, som fandt sted i Bruxelles den 16.-17. juni 2011, og hvor der deltog mere end 1000 interesserede parter fra den private og den offentlige sektor og civilsamfundet. Ved disse og talrige andre lejligheder har de interesserede parter erklæret sig helt enige i Kommissionens vurdering, nemlig at den nugældende investeringsmodel på teleområdet ikke er egnet til at levere økonomisk overkommelig bredbåndsinfrastruktur af høj kvalitet til alle borgere i Europa. De er tilfredse med Kommissionens planer om at benytte målrettede offentlige investeringer, fx innovative finansielle instrumenter, som løftestang til at fremskaffe de nødvendige infrastrukturinvesteringer til at støtte alternative og mere bæredygtige investeringsmodeller.

I et rapportudkast fra Europa-Parlamentet om den fremtidige flerårige finansielle ramme (MFF) erkendes betydningen af at bruge budgettet som løftestang til at skaffe investeringer i bredbånd.

Kommissionen har i mange år arbejdet sammen med en række interesserede parter om grænseoverskridende digitaltjenesteinfrastruktur. I evalueringer af og ekspertudtalelser om igangværende aktiviteter, fx Europeana (om kulturarven) og Safer Internet-programmet, opfordres der generelt til videreførelse og udvidelse af aktiviteterne.

I lyset af den vejledende budgetnedskæring fra 9,2 mia. til 1 mia. EUR er der et klart behov for at begrænse programmets rækkevidde. For digitaltjenesteinfrastrukturer kunne dette ske ved enten at begrænse antallet af de oprindeligt udbudte tjenester eller ved at indføre skrappere finansieringskriterier. Dette forslag fra Kommissionen gør begge dele: Af budgetmæssige årsager er to tjenester udgået i dette forslag ("Transeuropæiske højhastighedsforbindelser for offentlige administrationer" og "IKT-løsninger til intelligente energinet og udbredelse af intelligente energitjenester"), mens der er tilføjet en generel tjenesteinfrastruktur (se nedenfor).

Under de lovgivningsmæssige forhandlinger har Rådets arbejdsgruppe om telekommunikation indtil videre foreslået, at der tilføjes digitaltjenesteinfrastrukturer for "Elektroniske procedurer for flytning fra en EU-medlemsstat til en anden", "En EU-platform for sammenkobling af arbejdsformidlings- og socialsikringsmyndigheder" og "Platforme for administrativt samarbejde via internettet". Af budgetmæssige årsager er de ikke alle medtaget i bilaget til dette forslag.

Europa-Parlamentets udvalg om industri, forskning og energi tilføjede digitaltjenesteinfrastrukturer for "Udbredelse af infrastrukturer til offentlig transport, der giver mulighed for at anvende sikre og interoperable mobile nærhedstjenester", "En platform til onlinetvistbilæggelse", "En europæisk platform for adgang til undervisningsressourcer" og "Interoperable grænseoverskridende faktureringstjenester". Visse af disse er medtaget i bilaget til dette forslag.

Hvad angår bredbånd, kan der i henhold til programmet enten ikke gennemføres tiltag eller kun tages begrænsede initiativer med henblik på at tiltrække private og andre offentlige midler. Eftersom der vil være EU-midler til rådighed for bredbånd under de europæiske struktur- og investeringsfonde, navnlig som et fjerdeprioriteret koncentreringsområde under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, og eftersom anvendelsen af strukturfondsmidler til bredbånd har udgjort en udfordring, indgår der i dette forslag etablering af finansielle instrumenter, der skal sikre en effektiv fordeling af bl.a. strukturfondsmidler.

Både Rådet og Parlamentet delte det synspunkt, at tiltaget ikke burde fortrænge privat investering. De to institutioner var desuden enige om, at det burde være baseret på teknologineutralitetsprincippet. Europa-Parlamentet foreslog imidlertid meget ambitiøse mål for transmissionshastigheder ("1Gbps, hvor det er muligt, eller mere"), mens visse medlemsstater søgte at slække på Kommissionens oprindelige forslag om at tilpasse Connecting Europa-tiltaget til det andet mål i "En digital dagsorden for Europa", som er på 30 Mbps. Ved at fastholde, at EU-midlerne i første række bør anvendes til den seneste teknologi, mens medlemsstaterne har frihed til i deres lande at vælge projekter, der vil nyde godt af adgang til midler på lang sigt, understreger forslaget koblingen til målene i den digitale dagsorden, samtidigt med at essensen i begge institutioners præferencer bevares. Der var yderligere drøftelser om den foretrukne støtteform, dvs. om der skal anvendes tilskud eller finansieringsinstrumenter (lån, garantier, projektobligationer eller egenkapital). Under hensyn til de begrænsede ressourcer omhandler dette forslag kun etablering af finansieringsinstrumenter som kilde til langsigtede midler med effektiv prisfastsættelse, der er tilpasset infrastrukturbehovene.

Hvad angår horisontale punkter, indgik der i Kommissionens oprindelige forslag beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på ændring af listen over projekter af fælles interesse i bilaget. Der tages med dette forslag hensyn til de bekymringer, medlemsstaterne har givet udtryk for, ved en tilstrækkeligt fleksibel formulering i bilaget og anerkendelse af, at de nødvendige programjusteringer vil blive foretaget med gennemførelsesretsakten.

Under de lovgivningsmæssige forhandlinger og budgetforhandlingerne blev Connecting Europe-faciliteten godkendt af mange af de berørte organisationer, herunder Digital Europa, Europeana-stiftelsen, Public Sector Information Alliance, Multilingual Europe Technology Alliance, European Telecommunications Network Operators' Association og FTTH-rådet

I den oprindelige konsekvensanalyse fra 2011 drøftedes drøftes der to optioner. I den første option, basisscenariet, regnes regnedes der ikke med anden EU-finansiering til bredbånd end eventuelt fra strukturfondenede europæiske struktur- og investeringsfonde og en videreførelse af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation for digitaltjenesteinfrastruktur og kun i pilotskala. I dette scenarie vil de digitale tjenester ikke nå op på den kritiske masse og ikke blive udbredt, og investeringer i bredbånd vil fortsat være utilstrækkelige og være ineffektivt finansieret i mange regioner på grund af manglende konkurrencemæssigt pres og høj kommerciel risiko. På tilsvarende måde må offentlige online-tjenester ventes at forblive underudviklede og ikke-interoperable på tværs af grænserne som følge af opsplitning af , utilstrækkelig indsatsen,  eller suboptimale tekniske løsninger, ikke opnåelse af den kritiske masse samt høje omkostninger for tjenesteudbyderne og brugerne af tjenesterne. Denne option vil således ikke bidrage til virkeliggørelse af det digitale indre marked, og mange af Europas borgere vil blive snydt for de digitale muligheder.

I option 2 foreslås der et finansieringsredskabfinansieringsredskaber, der supplerer og multiplicerer de finansieringsressourcer, der i dag er til rådighed under option 1. Det er i overensstemmelse med, at det i Europa-Kommissionens MFF-forslag af 29. juni 2011 foreslås at oprette en Connecting Europe-facilitet til finansiering af infrastruktur. Den nye facilitet skal finansiere infrastrukturprojekter med høj EU-merværdi, og ikke blot "hård" infrastruktur, men også "blød og intelligent" infrastruktur og forvaltningsstrukturer, der kan gøre transporthovednettet, de prioriterede korridorer på energiområdet og en digital infrastruktur til virkelighed. Faciliteten skal tage sigte på projekter med høj EU-merværdi såsom sammenkobling på tværs af grænserne og ibrugtagning af EU-dækkende systemer, og de skal være implementeret inden 2020. For at opnå den størst mulige virkning skal der med passende regler sikres en kombination af markedsbaserede instrumenter og direkte EU-støtte, således at man tiltrækker specialiserede infrastrukturinvestorer. For tilskuddenes vedkommende bliver Kommissionen ansvarlig for den overordnede planlægning og projektudvælgelse, eventuelt med bistand fra et forvaltningsorgan, mens den konkrete gennemførelse af projekterne forestås af projektledere. For de finansielle instrumenters vedkommende vil implementeringen blive uddelegeret til specialiserede finansielle institutioner, mens Kommissionen tager stilling til støtteberettigelsen. Medlemsstaternes bidrag til indsatsen består i at udarbejde nationale planer for højhastighedsinternet, som er afstemt efter med bredbåndsmålene. Ved at udarbejde kort over bredbåndsinfrastruktur og -tjenester (på EU-niveau og nationalt/regionalt niveau) kan man påvise huller i dækningen og stimulere initiativer fra mange forskellige private og offentlige investorer. I det nye forslag er der ikke grundlæggende ændret på de støttetiltag, der er analyseret under option 2, hverken med hensyn til idé eller metoder, men der er indført strengere kriterier for støtteberettigelse, hvilket reducerer deres omfang.

Der findes allerede en lang række grænseoverskridende digitale tjenester, som implementerer udveksling af oplysninger mellem offentlige myndigheder i Europa i forbindelse med EU-politikker. Når der skal skabes nye løsninger, er det vigtigt at bygge videre på eksisterende løsninger, der er implementeret som led i andre europæiske initiativer, undgå dobbeltarbejde og sikre koordinering og ensretning af tilgange og løsninger mellem de forskellige initiativer og politikker, eksempelvis ISA-programmet, Fiscalis-programmet og horisont 2020-initiativet.

3.           FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

Retsgrundlag

Forordningen ophæver og erstatter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1336/97/EF af 17. juni 1997 om et sæt retningslinjer for transeuropæiske telenet.

De foreslåede tiltag har hjemmel i EUF-traktatens artikel 172, som udgør retsgrundlaget for, at EU bidrager til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturområdet.

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Koordineret udvikling af transeuropæiske telenet, der skal understøtte udbredelse af bredbåndsinfrastruktur, ydelse af tjenester på det europæiske indre marked og økonomisk, social og territorial samhørighed, kræver en indsats på EU-plan, da en indsats fra medlemsstaterne enkeltvis ikke vil være tilstrækkelig.

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og er omfattet af indsatsområdet for det transeuropæiske telenet som fastlagt i artikel 170 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Reguleringsmiddel

De nugældende retningslinjer på teleområdet er vedtaget i form af en beslutning fra Europa-Parlamentet og Rådet, som er specifikt rettet til medlemsstaterne, således at de er bindende i alle enkeltheder i alle medlemsstaterne.

Instrumentet skal imidlertid især fremme udbredelse af teleinfrastruktur og fremme tjenester, der ydes af private enheder (deriblandt operatører, forsyningsselskaber, udstyrsproducenter mv.) og regionale og lokale myndigheder. Da det ikke kun er medlemsstaterne, der deltager i planlægningen, udviklingen og driften af digitale telenet, er det vigtigt at sikre, at retningslinjerne er bindende for alle. Kommissionen har derfor valgt en forordning som retsakt i forbindelse med dette forslag.

Finansiering

Projekter af fælles interesse skal være berettigede til finansiel EU-støtte fra de instrumenter, der stilles til rådighed under forordningen om oprettelse af CEF Connecting Europe-faciliteten [XXX/20012]. Den finansielle støtte ydes i overensstemmelse med de relevante regler og procedurer, som EU har vedtaget, finansieringsprioriteter og de til rådighed værende ressourcer.

Delegation af beføjelser

Udviklingen inden for telenet går hurtigt, og det kan senere blive nødvendigt at ændre listen over projekter af fælles interesse, så den afspejler denne hastige udvikling. Derfor foreslås det, at beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen.

Følger for andre af Kommissionens forslag

Denne ændring af Kommissionens forslag har virkninger for et andet dossier, der er undervejs i lovgivningsprocessen, nemlig forordningen om oprettelse af CEF. Den fastsætter betingelser, metoder og procedurer for EU's finansielle støtte til transeuropæiske net inden for transport, energi og telekommunikation.

De nødvendige ændringer kommer ikke til at indvirke på de horisontale elementer i CEF-forordningen bortset fra, at forordningen får tilknyttet betegnelsen "EØS-relevant", således at EØS-landene får mulighed for at deltage.

Ændringerne i CEF-forordningen bliver af begrænset omfang, bl.a. omformulering af nogle af betragtningerne, så de afspejler ændringen af støttens fokus. Der kan også blive tale om at justere eller udtage enkelte bestemmelser, fx artikel 7, stk. 4, der omhandler betingelserne for at yde finansiel støtte på telekommunikationsområdet, og artikel 10, stk. 4, litra b), der fastsætter støttesatserne for aktioner inden for bredbåndsnet. I artikel 20 bliver bemyndigelsen til at ændre den del af bilaget, der omhandler telekommunikation, overflødig.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forordningen medfører ingen medudgifter for EU-budgettet.

Forslaget til forordning om retningslinjer for implementering af transeuropæiske telenet er knyttet til forslaget til forordning om oprettelse af CEFConnecting Europe-faciliteten (CEF), hvori den lovgivningsmæssige og finansielle ramme er opstillet. I Kommissionens forslag til en ny flerårig finansiel ramme (FFR) opereres der med et beløb på Der er inden for tildelingen til CEF øremærket 9,2 mia. EUR[5] til telekommunikation inden for tildelingen til CEF. I Det Europæiske Råds konklusioner af 8. februar 2013 om FFR for 2014-2020 blev der afsat 1,0 mia. EUR (2011-priser) til telekommunikationsdelen af CEF. Det endelige beløb til telekommunikation kendes først, når der er opnået politisk enighed om FFR-tallene og det nye retsgrundlag er vedtaget af den lovgivende myndighed.

2011/0299 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om retningslinjer for transeuropæiske telenet og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[7],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Telenet og -tjenester er infrastrukturer, der i stigende grad er internetbaseret, idet der er tæt tilknytning mellem bredbåndsnet og digitale tjenester. Internettet er ved at blive den dominerende platform til at kommunikere, yde service og drive forretning på. Derfor er det afgørende for den økonomiske vækst og det indre marked, at der overalt i Europa er hurtig internetadgang og digitale tjenester af offentlig interesse til rådighed.

(2)       Den 17. juni 2010 godkendte Det Europæiske Råd den digitale dagsorden for Europa[8], som udstikker en kurs, der sikrer, at vi får mest muligt ud at det sociale og økonomiske potentiale i informations- og kommunikationsteknologi. Hensigten er at stimulere udbud af og efterspørgsel efter konkurrencepræget infrastruktur til højhastighedsinternet og internetbaserede digitale tjenester, et skridt på vejen mod et egentligt digitalt indre marked, som er afgørende for  intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

(3)       Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […/…] af […] om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (CEF)[9] fastsætter betingelser, metoder og procedurer for at yde finansiel bistand fra Unionen til transeuropæiske net inden for transport, energi og digital kommunikation. Da de sektorer, der er omfattet af CEF-forordningen, i mange tilfælde står over for de samme udfordringer og muligheder, er der rige muligheder for at udnytte synergier, herunder at kombinere CEF-finansiering med andre finansieringskilder.

(4)       Der findes allerede en lang række grænseoverskridende digitale tjenester, som implementerer udveksling af oplysninger mellem offentlige myndigheder i Europa i forbindelse med EU-politikker. Når der skal skabes nye løsninger, er det vigtigt at bygge videre på eksisterende løsninger, der er implementeret som led i andre europæiske initiativer, undgå dobbeltarbejde og sikre koordinering og ensretning af tilgange og løsninger mellem de forskellige initiativer og politikker, eksempelvis ISA-programmet, Fiscalis-programmet og horisont 2020-initiativet. Det er lige så vigtigt, at løsningerne er i overensstemmelse med gældende standarder, specifikationer og retningslinjer, eksempelvis den europæiske interoperabilitetsramme for europæiske offentlige tjenester (EIF)[10].

(5)       Medlemsstaterne har med delvis finansiering fra rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation gennemført omfattende pilotprojekter, fx PEPPOL, STORK, epSOS, eCODEX og SPOCS, og dermed valideret centrale grænseoverskridende digitale tjenester i det indre marked, som bygger på fælles byggesten. Disse tjenester har allerede nået en sådan grad af modenhed - eller når den i en nær fremtid - at de kan indføres. At en indsats på europæisk plan har en tydelig merværdi, er allerede påvist ved igangværende projekter af fælles interesse, fx inden for kulturarv (Europeana), beskyttelse af børn (Safer Internet) og social sikring (EESSI), mens der er stillet forslag om projekter inden for eksempelvis forbrugerbeskyttelse (ODR).

(6)       Digitaltjenesteinfrastruktur, som er etableret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder[11], vil gøre det lettere for  europæiske offentlige myndigheder at have elektronisk kontakt med hinanden på tværs af grænserne og mellem sektorer. Det vil igen åbne mulighed for at tilbyde vigtige tjenester inden for sådanne områder som elektronisk identifikation og offentlige indkøb, sammenkobling af virksomhedsregistre på tværs af grænserne, interoperable elektroniske sundhedstjenester på tværs af grænserne samt grænseoverskridende samarbejde om sikkerheden på internettet, hvilket bringer det digitale indre marked nærmere. Sådan kontakt mellem myndighederne vil blive bragt i stand ved oprettelse og/eller forbedring af interoperable centrale tjenesteplatforme, der hviler på eksisterende byggesten og/eller stiller nye byggesten til rådighed, som har afgørende betydning for udvikling af andre centrale tjenesteplatforme, og dertil knyttede generiske tjenester, der ved at koble nationale infrastrukturer til centrale tjenesteplatforme kan levere grænseoverskridende digitale tjenester.

(7)       Hvad angår digitaltjenesteinfrastrukturer må byggesten gives højere prioritet end andre digitaltjenesteinfrastrukturer, da det ene er forudsætningen for det andet. Digitaltjenesteinfrastrukturer bør bl.a. skabe merværdi for Europa og opfylde påviste behov. De bør være tilstrækkelig modne, såvel teknisk som driftsmæssigt, til at kunne indføres, hvilket navnlig bør være bevist ved vellykkede pilotprojekter. De bør understøttes af en konkret bæredygtighedsplan, således at centrale tjenesteplatforme sikres lang tids drift, der rækker videre end CEF. Finansiel støtte i henhold til denne forordning bør derfor gradvis udfases, hvis det overhovedet er muligt, og der bør mobiliseres finansiering fra andre kilder end CEF.

(8)       Der bør gives høj prioritet til finansiering af digitaltjenesteinfrastrukturer, der er nødvendige for, at retlige forpligtelser i henhold til EU-retten kan opfyldes, og/eller indebærer udvikling eller levering af byggesten, der har potentiale til at påvirke udviklingen af paneuropæiske offentlige tjenester kraftigt, således at flerstrengede digitaltjenesteinfrastrukturer bliver understøttet og der gradvis opbygges et europæisk interoperabilitetsøkosystem. I denne forbindelse forstås der ved retlige forpligtelser specifikke bestemmelser, der enten forudsætter udvikling eller anvendelse af digitaltjenesteinfrastruktur eller kræver resultater, der kun kan nås ved hjælp af europæisk digitaltjenesteinfrastruktur.

(9)       Medlemsstaterne bør tilskynde lokale og regionale myndigheder til at involvere sig uforbeholdent og effektivt i forvaltningen af digitaltjenesteinfrastrukturer og sikre, at der i projekter af fælles interesse, som vedrører levering af e-forvaltningstjenester på tværs af grænserne, tages hensyn til EIF-henstillingerne.

(10)     Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 6. juli 2013 om Bredbånd i Europa: Investering i digitalt drevet vækst[12], at bredbåndstjenester er afgørende for EU-industriens konkurrenceevne og i høj grad bidrager til økonomisk vækst, social samhørighed og beskæftigelse af høj kvalitet i EU.

(11)     Ifølge den digitale dagsorden for Europa bør alle europæiske borgere i 2020 have adgang til internethastigheder på mere end 30 Mbps og mindst 50 % af husholdningerne i Europa en internettilslutning på mindst 100 Mbps.

(12)     Den private sektor bør have en af hovedrollerne i udbredelse og modernisering af bredbåndsnet med støtte i en konkurrence‑ og investeringsfremmende lovgivning. Kommer der til at mangle private investeringer, må medlemsstaterne gøre den nødvendige indsats for, at målene i den digitale dagsorden bliver nået. Offentlig finansiel støtte til bredbånd bør begrænses til programmer og initiativer, hvor projekterne ikke kan finansieres af den private sektor alene, og det bør være bekræftet ved en forudgående vurdering, der viser, på hvilken måde markedet ikke er perfekt eller investeringssituationen ikke er optimal.

(13)     Finansielle instrumenter til bredbåndsnet må ikke unødigt forvride konkurrencen, fortrænge private investeringer eller fjerne private investorers incitamenter til at investere. De bør især overholde bestemmelserne i artikel 101, 102, 106 og 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(14)     Da der kun er begrænsede finansielle ressourcer til rådighed under CEF, bør finansiel bistand fokusere på etablering af en finansieringsmekanisme på EU-niveau, som kan tiltrække yderligere investeringer og fremme en multiplikatorvirkning, således at private og øvrige offentlige midler til investeringer bliver anvendt effektivt. Med den tilgang åbnes der mulighed for bidrag fra erhvervsliv og institutioner, der langt overstiger de investeringsmidler, der kan tildeles direkte fra CEF.

(15)     CEF-støtte til indførelse af bredbånd bør udgøre et supplement til støtte, der ydes under andre EU-programmer og -initiativer, fx de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) i tilfælde, hvor en forudgående vurdering har vist, at markedet ikke er perfekt eller investeringssituationen ikke er optimal, og hvis deres forvaltningsmyndigheder beslutter det. Finansiel støtte fra CEF til indførelse af bredbånd bør understøtte medlemsstaternes indsats, både direkte og ved at udgøre et investeringsinstrument for frivillige øremærkede bidrag fra andre kilder, deriblandt ESIF, således at medlemsstaterne kan drage fordel af den viden og de skaleringsvirkninger, der ligger i EU-forvaltede faciliteter, og de offentlige midler dermed kan blive brugt mere effektivt.

(16)     Unionen kan støtte udbredelse af bredbåndsnet og dermed bidrage til opfyldelse af målene i den digitale dagsorden for Europa i mange forskellige områder, fx forstadsområder, landdistrikter samt tyndt befolkede og mindre udviklede områder. Dette omfatter udbredelse af bredbåndsnet, som forbinder øer, indlandsområder, bjergområder, afsidesliggende områder og randområder, herunder ø-medlemsstater, med EU's centrale områder, og/eller foranstaltninger til at gøre forbindelserne mellem sådanne områder og EU's centrale områder mere pålidelige eller øge deres ydeevne.

(17)     Når denne forordning implementeres, bør den foretrukne metode for indgreb vælges i overensstemmelse med den pågældende foranstaltning. Således bør der for digitaltjenesteinfrastrukturens vedkommende gives højeste prioritet til finansiering af centrale tjenesteplatforme, der ikke kan finansieres ad anden vej, i form af indkøb eller i undtagelsestilfælde tilskud, mens finansiel støtte fra CEF til generiske tjenester bør være begrænset. Desuden bør al finansiel støtte fra CEF tilstræbe effektiv udnyttelse af EU's midler, og derfor bør bredbåndsnet støttes ved hjælp af finansielle instrumenter, der giver større løftestangseffekt end tilskud.

(18)     Foranstaltningerne under denne forordning bør tilsigte synergier og interoperabilitet mellem de forskellige projekter af fælles interesse, der er anført i bilaget, og med anden infrastruktur, herunder transport‑ og energiinfrastruktur, der støttes under CEF, relevant forskningsinfrastruktur, der støttes af fx horisont 2020-initiativet, og relevant infrastruktur, der støttes af ESIF, samtidig med at dobbeltarbejde og unødige administrative byrder undgås.

(19)     Finansiel støtte til projekter af fælles interesse bør suppleres med horisontale foranstaltninger, fx teknisk bistand, tiltag til stimulering af efterspørgslen samt koordinering, som bør have maksimering af EU-foranstaltningernes virkninger som mål.

(20)     Når Kommissionen afsætter midler til foranstaltningen inden for bredbåndsnet, bør der tages passende hensyn til resultaterne af evalueringen af EU's eksisterende finansielle instrumenter.

(21)     Udvælgelse af nye foranstaltninger til finansiering under CEF og fastsættelse af deres finansieringsgrad finder sted i forbindelse med en årligt arbejdsprogram, som Kommissionen fremlægger forslag til.

(22)     Kommissionen bør bistås af en ekspertgruppe, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som skal høres ved og bidrage til bl.a. overvågning af implementeringen af disse retningslinjer, planlægning, evaluering og løsning af implementeringsproblemer.

(2)       Den 26. marts 2010 bifaldt Det Europæiske Råd Kommissionens forslag om at lancere Europa 2020-strategien. En af de tre prioriteter i Europa 2020 er intelligent vækst via udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation. Investeringer i telekommunikation, herunder især bredbåndsnet og infrastruktur til digitale tjenester, er en forudsætning for intelligent, men også bæredygtig og inklusiv vækst i Unionen.

(3)       Det Europæiske Råd godkendte den 17. juni 2010 den digitale dagsorden for Europa[13] og opfordrede alle institutionerne til at medvirke til dens fuldstændige gennemførelse. Målet for den digitale dagsorden er at stikke en kurs ud, som kan maksimere informations- og kommunikationsteknologiens sociale og økonomiske potentiale, især ved at udbrede højhastighedsbredbåndsnet, dvs. tilstræbe, at alle europæiske borgere i 2020 har adgang til internethastigheder på mere end 30 Mbps, og at mindst 50 % af husholdningerne i Europa har en internettilslutning på mindst 100 Mbps. Den digitale dagsorden tager sigte på at opstille en stabil retlig ramme, der stimulerer investeringer i en åben og konkurrencepræget infrastruktur til højhastighedsinternet og tilknyttede tjenester; et ægte indre marked for online-indhold og -tjenester; aktiv støtte til digitalisering af Europas rige kulturarv og fremme af adgang til internettet og dets udbredelse til alle europæiske borgere, navnlig gennem foranstaltninger til støtte for it-kundskaber og it-adgang. Medlemsstaterne bør derudover lægge operationelle nationale planer for højhastighedsinternet og bringe dem til udførelse ved på én gang at målrette offentlig finansiering til områder, der ikke fuldt ud finansieres via private investeringer, og fremme udbredelsen og brugen af moderne tilgængelige onlinetjenester.

(4)       I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Bredbånd i Europa: Investering i digitalt drevet vækst[14], konkluderes det, at på grund af internettets kritiske rolle synes fordelene for samfundet som helhed langt større end de private incitamenter til at investere i hurtigere net. Offentlig støtte til dette området er derfor påkrævet, men den bør ikke unødigt forvride konkurrencen.

(5)       I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Et budget for Europa 2020[15], beskrives oprettelsen af en facilitet for netforbindelser i Europa i forbindelse med den flerårige finansielle ramme som et middel til at skabe den infrastruktur, der er brug for inden for transport, energi og informations- og kommunikationsteknologi. Synergien mellem disse sektorer indbyrdes og med andre EU-investeringsprogrammer er helt central, da der opstår tilsvarende problemer, der skal løses for at sætte væksten i gang, bekæmpe fragmentering, styrke sammenhængskraften, fremme brug af innovative finansielle instrumenter og rette op på markedssvagheder samt fjerne flaskehalse for færdiggørelsen af det indre marked.

(6)       Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […/…] af […] om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten[16] fastsætter betingelser, metoder og procedurer for at yde finansiel bistand fra til transeuropæiske net til støtte for projekter inden for transport-, energi- og teleinfrastruktur.

(7)       Foranstaltninger inden for bredbåndsnet vil være i overensstemmelse med relevante EU-politikker, -regler og -vejledninger. Blandt dem er reglerne og retningslinjerne for telemarkederne, særlig de rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet, der blev vedtaget i 2009, og som rummer en sammenhængende, pålidelig og smidig tilgang til regulering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på markeder, der er i hastig udvikling. Disse regler implementeres af de nationale tilsynsmyndigheder og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC). Målet med NGA-henstillingen[17], der blev vedtaget i 2010, er at befordre udviklingen af det indre marked gennem styrkelse af retssikkerheden og fremme af investeringer, konkurrence og innovation på markedet for bredbåndstjenester, navnlig i overgangen til næste generation af accesnet (NGA-net).

(8)       Foranstaltningerne vil ligeledes være i overensstemmelse med artikel 101, 102 og 106 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EF-retningslinjerne for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet, som blev vedtaget i 2009, og som opstiller rammerne for, hvordan interesseparter og medlemsstaterne kan fremskynde etablering og udbygning af bredbåndsnet. EU-retningslinjerne for NGA-investeringsmodeller til brug for EU-forvaltningsmyndigheder og andre relevante organer (offentliggjort i 2011) beskriver en trinvis implementering af en række modeller, som sikrer loyal konkurrence blandt alle leverandører og tager sigte på målene for samhørighedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter.

(9)       I en situation med åbne og konkurrenceprægede markeder er EU-indgreb påkrævede, når der skal rettes op på markedssvagheder. EU kan ved at yde finansiel støtte til infrastrukturprojekter og være løftestang for supplerende finansiering til dem medvirke til oprettelse og udbygning af transeuropæiske telenet og dermed skabe større nytteværdi i form af større indvirkning på markedet, mere effektiv administration og bedre ressourceudnyttelse.

(10)     Større bredbåndshastigheder vil bringe betydelige økonomiske og sociale gevinster, som investorer hverken kan erkende eller måle i penge. Hurtigt og ultrahurtigt bredbånd er den centrale støtteinfrastruktur for udvikling og udbredelse af digitale tjenester, som er afhængige af tilgængelige, hurtige, pålidelige og robuste fysiske net. Udbredelsen af hurtigere net åbner mulighed for innovative tjenester, der udnytter de højere hastigheder. Foranstaltninger på EU-niveau er nødvendige for, at synergien mellem disse to komponenter i digitale telenet og deres gensidige påvirkning kan maksimeres.

(11)     Udbredelse af ultrahurtigt bredbånd vil især være til gavn for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som ofte er afskåret fra webbaserede tjenester såsom "cloud computing", fordi de eksisterende bredbåndsforbindelser har utilstrækkelig konnektivitet og hastighed. Dette vil skabe potentiale for betydelige produktivitetsgevinster i SMV'er.

(12)     Udbredelse af bredbåndsnet og infrastruktur til digitale tjenester vil åbne nye forretningsmuligheder og dermed stimulere jobskabelsen i Unionen. Nedlægning af bredbåndsnet vil tillige have en umiddelbar virkning på beskæftigelsen, navnlig i anlægssektoren.

(13)     Udbygning af bredbåndsnet og infrastruktur til digitale tjenester vil bidrage til, at Unionen når sine mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser, ved at muliggøre energieffektive løsninger i mange af den europæiske økonomis sektorer. Denne positive virkning vil, i hvert fald til en vis grad, blive reduceret af den stigning i energi- og ressourceforbruget, som navnlig nedlægning af bredbåndsnet og drift af infrastruktur til digitale tjenester fører med sig.

(14)     Interoperabilitet mellem bredbåndsnettene og den infrastruktur til digital kommunikation, som er knyttet til energinettene, fører til konvergerende kommunikation, som fremmer udbredelse af energieffektive, pålidelige og omkostningseffektive digitale net. Endvidere vil konvergensen række videre end konnektiviteten, idet energi- og teletjenesteleverandører får mulighed for hver især at levere én pakke med både energi- og teletjenester.

(15)     Udvikling, udbredelse og vedvarende levering af interoperable e-forvaltningstjenester på tværs af grænserne får det indre marked til at fungere bedre. Det bliver påskønnet, når statsadministrationer stiller offentlige tjenester til rådighed online, som bidrager til større effektivitet i den offentlige og den private sektor.

(16)     Drift af fælles elektroniske offentlige tjenester, der er implementeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009[18], vil tage sigte på at stille fælles tjenester til rådighed til støtte for europæiske offentlige administrationers indbyrdes kontakt på tværs af grænser og sektorer.

(17)     Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser[19] opstilles de retlige rammer for grænseoverskridende levering af sundhedsydelser, herunder e-sundhedsløsninger, i Europa. Derved ventes det, at behandlingens kvalitet og patienternes sikkerhed forbedres, at udgifterne til lægemidler falder, at moderniseringen af de nationale sundhedsvæsener og forøgelse af deres effektivitet fremmes, og at de tilpasses bedre til den enkelte borgers, patients og sundhedsmedarbejders behov og til de udfordringer, et aldrende samfund byder på.

(18)     At øge og bevare adgangen til Europas rige og mangeartede kulturindhold og -data, som befinder sig hos organer i den offentlige sektor, og åbne for videre anvendelse af dem under nøje overholdelse af ophavsret og lignende rettigheder vil stimulere til kreativitet, innovation og iværksætteri. Uhindret adgang til flersprogede ressourcer, der kan bruge igen, vil være med til at overvinde sprogbarrierer, som undergraver det indre marked for online-tjenester og begrænser adgangen til viden.

(19)     På sikkerhedsområdet vil en EU-dækkende platform, hvor ressourcer, informationssystemer og softwareværktøjer til fremme af online-sikkerheden kan deles, medvirke til et sikrere miljø for børn, når de er online. Dermed vil centre, der håndterer hundredtusindvis af forespørgsler og advarsler om året, kunne fungere overalt i Europa. Kritiske informationsinfrastrukturer vil sætte EU som helhed i stand til at forbedre beredskab, informationsdeling, koordinering og indsats i tilfælde af trusler mod sikkerheden på internettet.

(20)     Det ventes, at der opstår innovative applikationer af kommerciel karakter, som kører på digitaltjenesteinfrastrukturen. Udforskning og afprøvning af dem kan medfinansieres som led i forsknings- og innovationsprojekter under Horisont 2020-programmet, og deres udbredelse under samhørighedspolitikken

(21)     For at tage hensyn til udviklingen på informations- og kommunikationsteknologiens område bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde have beføjelse til at vedtage retsakter om ændring af bilagene i denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Målet med at uddelegere disse beføjelser er at reagere på nyudviklinger af teknologisk eller markedsmæssig karakter, nyopståede politiske prioriteter og muligheder for at udnytte synergier mellem forskellige infrastrukturer, bl.a. inden for transport og energi. Beføjelserne begrænses til at foretage ændringer i beskrivelsen af projekter af fælles interesse, at tilføje et projekt af fælles interesse eller at fjerne et forældet projekt af fælles interesse ud fra forud fastsatte, klare og gennemsigtige kriterier.

(22)     Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidigt og på hensigtsmæssig måde at fremsende relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(23)     Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1336/97/EF af 17. juni 1997 om et sæt retningslinjer for transeuropæiske telenet[20] omfatter mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren. På baggrund af den seneste udvikling bør den beslutning erstattes.

(24)     Beslutning nr. 1336/97/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Genstand

1.           Denne forordning opstiller retningslinjer for rettidig gennemførelse af og interoperabilitet mellem projekter af fælles interesse på området transeuropæiske telenet for udpegning af de transeuropæiske telenet, hvortil der i overensstemmelse med forordning XXX (forordningen om Connecting Europe-faciliteten) kan ydes støtte til udvikling, implementering, udbredelse, indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet.

Retningslinjerne rummer mål og prioriteter for projekter af fælles interesse, udpeger projekter af fælles interesse og fastsætter kriterier for udpegning af nye projekter af fælles interesse.

2.           Denne forordning fastsætter:

(a) mål for projekter af fælles interesse

(b) betingelserne for, at projekter af fælles interesse kan modtage finansiel EU-bistand i henhold til forordning (EU) nr. xxx/2012 [forordningen om Connecting Europe-faciliteten] til deres udvikling, implementering, udbredelse, indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet

(c) kriterier for opstilling af prioriteter for projekter af fælles interesse, der kan modtage eller nyde godt af finansiel EU-bistand.

             

Artikel 2 Mål

Projekter af fælles interesse skal:

(2) bidrage til den økonomiske vækst og støtte det indre markeds udvikling og dermed forbedre konkurrenceevnen i den europæiske økonomi, herunder de små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) konkurrenceevne

(3) bidrage til at forbedre hverdagen for borgere, virksomheder og offentlige instanser ved at fremme sammenkobling af de nationale telenet, øge deres interoperabilitet og give bedre adgang til sådanne net

(4) stimulere udbredelse af hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet over hele Europa, hvilket igen vil fremme udvikling og udbredelse af transeuropæiske digitale tjenester

(5) fremme bæredygtig udbredelse af transeuropæisk digitaltjenesteinfrastruktur, dens interoperabilitet og koordinering på europæisk plan samt dens drift, vedligehold og opgradering

(6) bidrage til at nedbringe udledningerne af drivhusgasser og til at beskytte og forbedre miljøet.

Artikel 2 3 Definitioner

1.           I denne forordning forstås ved: anvendes de definitioner, der er fastsat ved artikel 2 i forordning (EU) nr. xxx/2012 (forordningen om Connecting Europe-faciliteten).

2.           Endvidere forstås ved:

(a) "telenet": bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastruktur

(b) "digitaltjenesteinfrastrukturer": strukturer, der gør det muligt at levere netbaserede tjenester elektronisk, typisk over internettet, og som stiller transeuropæiske interoperable tjenester af almen interesse til rådighed for borgere, virksomheder og/eller offentlige instanser. Digitaltjenesteinfrastrukturer består af centrale tjenesteplatforme og generiske tjenester

(c) "byggesten": genanvendelige digitaltjenesteinfrastrukturer

(d) "centrale tjenesteplatforme": centrale knudepunkter i digitaltjenesteinfrastrukturer, der skal sikre konnektivitet, adgang og interoperabilitet på tværs af Europa. De centrale tjenesteplatforme skal være tilgængelige for medlemsstaterne og kan være tilgængelige for andre enheder

(e) "generiske tjenester": tjenester, der forbinder en eller flere nationale infrastrukturer med en eller flere centrale tjenesteplatforme med henblik på at levere grænseoverskridende digitale tjenester

(f) "bredbåndsnet": kablede og trådløse (herunder satellitbaserede) accessnet, tilhørende infrastruktur og basisnet, der kan levere tilslutning med meget høj hastighed og herved bidrage til bredbåndsmålene i "En digital dagsorden for Europa".

(g) "digitaltjenesteinfrastruktur": netbaserede tjenester, der tilbydes elektronisk, typisk over internettet, stiller transeuropæiske interoperable tjenester til rådighed i offentlighedens interesse og er af understøttende karakter for borgere, virksomheder og/eller offentlige instanser

(h) "EU-merværdi": den værdi, som følger af et EU-tiltag, og som forøger den værdi, som ellers ville være opnået ved en enkelt medlemsstats eller en gruppe medlemsstaters handling.       I denne forordning gælder endvidere definitionerne i forordning XXX (forordningen om Connecting Europe-faciliteten).

Artikel 3 Mål

1.           Projekter af fælles interesse skal bidrage til at nå de generelle mål, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) nr. xxx/2012 [forordningen om Connecting Europe-faciliteten]

2.           Ud over de generelle mål skal projekterne af fælles interesse medvirke til at nå et eller flere af følgende specifikke mål:

(a) de skal fremme økonomisk vækst og støtte den endelige etablering af det digitale indre marked og dermed forbedre konkurrenceevnen i den europæiske økonomi, herunder for de små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

(b) de skal bidrage til at forbedre hverdagen for borgere, virksomheder og offentlige instanser ved at fremme indbyrdes sammenkobling af og interoperabilitet for nationale, regionale og lokale telenet samt give bedre adgang til sådanne net.

3.           Følgende operationelle prioriteter skal bidrage til virkeliggørelse af de mål, der er omhandlet i stk. 1 og 2:

(a) interoperabilitet, konnektivitet, bæredygtig udbredelse, drift og opgradering af transeuropæiske digitaltjenesteinfrastrukturer og deres fælles byggesten samt koordinering på europæisk plan

(b) effektive strømme af private og offentlige investeringer til fremme af udbredelse og modernisering af bredbåndsnet med henblik på virkeliggørelse af bredbåndsmålene i "En digital dagsorden for Europa".

Artikel 4 Prioritering af projekter af fælles interesse

På baggrund af målene i artikel 2 bliver der givet prioritet til projekter af fælles interesse om følgende:

(a) udbredelse af ultrahurtige bredbåndsnet, der garanterer en datatransmissionshastighed på mindst 100 Mbps

(b) udbredelse af bredbåndsnet, som forbinder øområder, indlandsområder og randområder med EU's centrale områder, således at disse områder garanteres tilstrækkelige datatransmissionshastigheder til at muliggøre bredbåndstilslutning på mindst 30 Mbps

(c) støtte til centrale tjenesteplatforme inden for digitaltjenesteinfrastruktur

(d) tiltag, der giver mulighed for at opnå synergivirkninger og interoperabilitet mellem forskellige projekter af fælles interesse inden for telekommunikation, mellem projekter af fælles interesse, som vedrører forskellige typer infrastruktur, herunder til transport og energi, mellem projekter af fælles interesse inden for telekommunikation og projekter, der modtager støtte fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, samt relevant forskningsinfrastruktur.

Artikel 4 5 Projekter af fælles interesse

1.           Projekter af fælles interesse som omhandlet i bilaget skal bidrage til virkeliggørelse af målene i artikel 2.

1.           Projekter af fælles interesse skal navnlig:

(a) tage sigte på etablering og/eller fremme af interoperable og - om muligt - internationalt kompatible centrale tjenesteplatforme og deres fælles byggesten ledsaget af generiske tjenester for digitaltjenesteinfrastrukturer

(b) tilvejebringe effektive investeringsinstrumenter for bredbånd, tiltrække nye grupper af investorer og projektinitiativtagere og tilskynde til reproduktion af innovative projekter og forretningsmodeller.

2.           Et projekt Projekter af fælles interesse kan omfatte hele deres projektforløbet, herunder gennemførlighedsundersøgelser, implementering, kontinuerlig drift, koordinering og evaluering.

3.           Projekter af fælles interesse kan støttes gennem horisontale foranstaltninger

4.           Projekter af fælles interesse og tiltag, der bidrager til deres gennemførelse, beskrives nærmere i bilaget til denne forordning

3.           Medlemsstaterne og/eller andre enheder, der er ansvarlige for implementering af projekter af fælles interesse eller bidrager til deres implementering, træffer alle nødvendige juridiske, administrative, tekniske og finansielle foranstaltninger i overensstemmelse med de pågældende specifikationer i denne forordning.

4.           EU kan lette implementeringen af projekter af fælles interesse ved hjælp af forskrifter, hvis det er hensigtsmæssigt, koordinering, støtteforanstaltninger og finansiel støtte for at fremme deres udbredelse og ibrugtagning og tiltrække offentlige og private investeringer.

5.           Tiltag, der fremmer projekter af fælles interesse, er berettigede til finansiel EU-støtte fra de instrumenter, der stilles til rådighed under forordningen om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, og på betingelserne deri. Den finansielle støtte ydes i overensstemmelse med de relevante regler og procedurer, som EU har vedtaget, finansieringsprioriteter og de til rådighed værende ressourcer.

6.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som ændrer beskrivelsen af projekter af fælles interesse i bilaget, tilføjer nye projekter af fælles interesse i bilaget eller fjerner forældede projekter af fælles interesse fra bilaget, i overensstemmelse med stk. 7, 8 og 9 og artikel 8.

7.           Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt som omhandlet i stk. 6, vurderer den, om ændringen af beskrivelsen af et projekt af fælles interesse eller tilføjelsen af et nyt projekt af fælles interesse er begrundet i

(a) nyudviklinger af teknologisk eller markedsmæssig karakter eller .

(b) nyopståede politiske prioriteter eller.

(c) nye muligheder for at udnytte synergier mellem forskellige infrastrukturer, bl.a. inden for transport og energi.

8.           Hvis den delegerede retsakt omhandler tilføjelse af et nyt projekt af fælles interesse, vurderer Kommissionen, ud over at anvende kriterierne i stk. 7, om et sådan projekt opfylder samtlige følgende kriterier:

(a) bidrager til at nå målene i artikel 2

(b) bygger på moden teknologi, der er klar til udbredelse

(c) indebærer EU-merværdi.

9.           Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt om fjernelse af et forældet projekt af fælles interesse fra bilaget, vurderer den, om et sådant projekt ikke længere opfylder begrundelserne i stk. 7 eller ikke længere opfylder kriterierne i stk. 8.

Artikel 5 Tiltag

1.           Hvad angår digitaltjenesteinfrastrukturer, skal de centrale tjenesteplatforme i første række etableres af EU, mens de generiske tjenester skal etableres af de parter, der kobler sig til de pågældende centrale tjenesteplatforme. Investeringer i bredbåndsnet foretages hovedsagelig af den private sektor. Der skal kun ydes offentlig støtte, hvis der er markedssvigt, eller investeringssituationen er ugunstig.

2.           Medlemsstaterne, herunder lokale og regionale myndigheder, og/eller andre enheder, der er ansvarlige for eller bidrager til implementering af projekter af fælles interesse, træffer alle nødvendige juridiske, administrative, tekniske og finansielle foranstaltninger i overensstemmelse med de relevante angivelser i denne forordning.

3.           Tiltag, der fremmer projekter af fælles interesse, er berettigede til finansiel EU-støtte på de betingelser og med de instrumenter, der er fastsat i forordning (EU) nr. xxx/2012 [forordningen om Connecting Europe-faciliteten]. Den finansielle støtte ydes i overensstemmelse med EU's relevante vedtagne regler og procedurer, finansieringsprioriteter og de til rådighed værende ressourcer. Herunder navnlig:

(a) tiltag, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for digitaltjenesteinfrastrukturer, kan støttes ved:

(a) udbud og/eller

(b) tilskud.

(b) tiltag, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for bredbåndsnet, kan støttes ved:

(a) finansielle instrumenter som fastsat i forordning (EU) nr. xxx/2012 [forordningen om Connecting Europe-faciliteten], som vil kunne suppleres med bidrag fra andre dele af Connecting Europe-faciliteten, andre instrumenter, programmer og budgetposter i EU-budgettet, medlemsstaterne, herunder regionale og lokale myndigheder, og andre investorer, herunder private investorer i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) nr. xxx/2012 [forordningen om Connecting Europe-faciliteten], og/eller

(b) en kombination af finansielle instrumenter og tilskud fra det offentlige bortset fra Connecting Europe-faciliteten - enten fra EU eller medlemsstaterne.

(c) Horisontale tiltag skal støttes ved

(a) udbud og/eller

(b) tilskud.

4.           Hvor støtten fra Connecting Europe-faciliteten supplerer de europæiske struktur- og investeringsfonde og anden direkte offentlig støtte, kan synergien mellem tiltag under faciliteten og støtte fra fondene fremmes ved anvendelse af en passende koordineringsmekanisme.

Artikel 6

Kriterier for støtteberettigelse og finansieringsprioriteter

1.           Tiltag, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for digitaltjenesteinfrastrukturer, skal for at være støtteberettigede opfylde samtlige følgende kriterier:

(a) de skal være klar til implementering, og dette skal navnlig være dokumenteret gennem vellykket pilotanvendelse under programmer som f.eks. EU-programmer vedrørende innovation og forskning

(b) de skal bidrage til gennemførelse af EU-politikker og –aktiviteter til støtte for det indre marked

(c) de skal skabe merværdi for EU og bæredygtighed på lang sigt, eventuelt gennem andre finansieringskilder end Connecting Europe-faciliteten, og dette skal påvises ved en gennemførligheds- og cost-benefit-analyse

(d) de skal opfylde fastsatte normer, specifikationer og retningslinjer for interoperabilitet, f.eks. EU's rammer for interoperabilitet, og drage fordel af eksisterende løsninger.

2.           Byggesten, der har afgørende betydning for, og som med påviselig sandsynlighed vil blive anvendt inden for udvikling, udbredelse og drift af andre digitaltjenesteinfrastrukturer som angivet i bilaget, skal have højeste finansieringsprioritet.

3.           I prioriteringsrækken følger derefter digitaltjenesteinfrastrukturer, der understøtter specifikke bestemmelser i EU-lovgivningen, og som er baseret på eksisterende byggesten.

4.           På grundlag af de mål, der er fastsat i artikel 3, og ud fra de tilgængelige budgetmidler kan der i arbejdsprogrammerne være fastsat yderligere kriterier for støtteberettigelse og prioritering vedrørende digitaltjenesteinfrastrukturer.

5.           Tiltag, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for bredbåndsnet, skal for at være støtteberettigede opfylde samtlige følgende kriterier:

(a) de skal udgøre et mærkbart bidrag til virkeliggørelse af målene i "En digital dagsorden for Europa"

(b) projektudviklings- og forberedelsesfaserne skal være tilstrækkeligt langt fremme og være understøttet af effektive implementeringsmekanismer

(c) de skal adressere markedssvagheder eller ugunstige investeringssituationer

(d) de må ikke føre til markedsfordrejning eller fortrænge privat investering

(e) de skal gøre brug af den teknologi, som anses for at være bedst egnet til at adressere behovene på det pågældende område under hensyntagen til geografiske, sociale og økonomiske faktorer på grundlag af objektive kriterier og i overensstemmelse med teknologisk neutralitet

(f) de skal gøre brug af den nyeste teknologi og/eller være baseret på innovative forretningsmodeller og frembyde et stort potentiale med hensyn til reproduktion

6.           De kriterier, der er nævnt i litra f), i det foregående stykke, kræves ikke opfyldt for projekter, der finansieres med supplerende øremærkede bidrag, såfremt de er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) nr. xxx/2012 [forordningen om Connecting Europe-faciliteten]

7.           Kriterierne for horisontale tiltags støtteberettigelse vil fremgå af arbejdsprogrammerne.

Artikel 7 6

Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer

Unionen kan etablere kontakt, føre drøftelser, udveksle oplysninger og samarbejde med offentlige myndigheder og andre organisationer i tredjelande for at nå et eller flere af målene i disse retningslinjer, hvis et sådant samarbejde medfører en EU-merværdi. Samarbejdet skal bl.a. tilstræbe at fremme interoperabiliteten mellem transeuropæiske telenet telenet i EU og tredjelandes telenet.

2.           Unionen kan endvidere etablere kontakt, føre drøftelser, udveksle oplysninger og samarbejde med internationale organisationer og retlige enheder, der er etableret i tredjelande, for at nå et eller flere af målene i disse retningslinjer.

Artikel 8 7 Informationsudveksling, overvågning og rapportering revurdering

1.           På grundlag af information, der modtages i henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. XXX om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, udveksler medlemsstaterne og Kommissionen information om, hvorledes implementeringen af disse retningslinjer skrider frem.

2.           Kommissionen hører og bistås ved overvågning af implementeringen af disse retningslinjer, planlægning ud fra de nationale strategier for højhastighedsinternet, kortlægning af infrastruktur og informationsudveksling af en ekspertgruppe, der består af en repræsentant for hver medlemsstat. Ekspertgruppen kan også behandle andre spørgsmål med relation til udvikling af transeuropæiske telenet. Ekspertgruppen skal navnlig bistå Kommissionen med:

(a) at overvåge anvendelsen af disse retningslinjer

(b) evt. at fastlægge nationale planer eller strategier

(c) at træffe foranstaltninger til evaluering af arbejdsprogrammets gennemførelse i finansiel og teknisk henseende

(d) at adressere eksisterende eller nye projektimplementeringsproblemer.

Ekspertgruppen kan også behandle andre spørgsmål med relation til udvikling af transeuropæiske telenet.

3.           I forbindelse med midtvejsevalueringen og den efterfølgende evaluering under forordning (EU) nr. XXX om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten offentliggør Kommissionen efter høring af ekspertgruppen en rapport om de fremskridt, der er gjort med implementeringen af disse retningslinjer. Rapporten forelægges for Europa-Parlamentet og, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

4.           I rapporterne vurderer Kommissionen desuden, om sigtet med projekterne af fælles interesse fortsat er i overensstemmelse med den politiske prioritering, den teknologiske udvikling og innovationer samt den lovgivningsmæssige udvikling, markedsudviklingen og den økonomiske udvikling og, hvorvidt finansiering - i lyset af sådanne udviklingstendenser og behovet for langsigtet bæredygtighed - af et ethvert støttet projekt af fælles interesse skal udfases eller tilvejebringes på anden vis og situationen på de relevante markeder. For større projekter, som med sandsynlighed vil have betydelige miljøkonsekvenser, skal disse rapporter indeholde en analyse af deres miljøvirkninger, herunder i givet fald den nødvendige tilpasning til og afbødning af klimaændringer, og deres modstandsdygtighed i en katastrofesituation. En sådan evaluering revurdering kan også foretages når som helst, det anses for hensigtsmæssigt.

5.           Virkeliggørelsen af de sektormål, der er fastsat i artikel 3, evalueres efterfølgende, bl.a. ud fra:

(a) tilgængeligheden af digitaltjenesteinfrastrukturer målt ud fra antallet af medlemsstater, der er tilsluttet hver enkelt digitaltjenesteinfrastruktur

(b) procentdelen af borgere og virksomheder, der anvender digitaltjenesteinfrastrukturer, og tilgængeligheden af sådanne tjenester på tværs af landegrænserne

(c) omfanget af investeringer, der er foretaget på bredbåndsområdet, og løftestangseffekten.

Artikel 8 Udøvelse af delegerede beføjelser

1.           Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.           De delegerede beføjelser i artikel 5, stk. 6, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.           Den i artikel 5, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.           En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 9 Ophævelse

Beslutning nr. 1336/97/EF som ændret ved beslutning nr. 1376/2002/EF ophæves.

Artikel 10 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG

PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

Afsnit 1. Digitaltjenesteinfrastruktur

Foranstaltninger inden for digitaltjenesteinfrastruktur bygger generelt på en tilgang i to lag, nemlig centrale tjenesteplatforme og generiske tjenester. Eftersom en central tjenesteplatform er en forudsætning for, at der kan oprettes en digitaltjenesteinfrastruktur, gives der højere prioritet til centrale tjenesteplatforme og deres fælles byggesten end til generiske tjenester.

Ved hjælp af de centrale tjenesteplatforme og deres fælles byggesten tilgodeses de behov for interoperabilitet og sikkerhed, som projekter af fælles interesse afføder. De skal muliggøre digital kontakt mellem offentlige myndigheder og borgerne, mellem offentlige myndigheder og virksomheder og organisationer samt mellem offentlige myndigheder i forskellige medlemsstater, ved hjælp af standardiserede grænseoverskridende og brugervenlige interaktionsplatforme. Byggesten til digitaltjenesteinfrastrukturer må gives højere prioritet end andre digitaltjenesteinfrastrukturer, da det ene er forudsætningen for det andet. De generiske tjenester sørger for forbindelsen til de centrale tjenesteplatforme og sætter de nationale værdiforøgende tjenester i stand til at benytte de centrale tjenesteplatforme. De danner bro mellem de nationale tjenester og de centrale tjenesteplatforme og giver de nationale offentlige myndigheder og organisationer, virksomheder og/eller borgere adgang til den centrale tjenesteplatform, så de kan udføre deres grænseoverskridende transaktioner. Tjenesternes kvalitet og støtten til de parter, der er impliceret i grænseoverskridende transaktioner, skal sikres. De skal understøtte og fremme ibrugtagningen af de centrale tjenesteplatforme.

Der bliver ikke fokuseret alene på etablering af digitaltjenesteinfrastruktur og dertil knyttede tjenester, men også på den forvaltning, der vedrører driften af sådanne platforme.

Nye centrale tjenesteplatforme baseres primært på eksisterende platforme og deres byggesten og/eller eventuelt ved tilføjelse af nye byggesten.

1.           Byggesten til digitaltjenesteinfrastrukturer, som uden videre kan optages i arbejdsprogrammet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1 og 2:

(d) Elektronisk identificering og ægthedsbekræftelse: tjenester, der muliggør grænseoverskridende anerkendelse og validering af e-identifikation og e-signatur.

(e) Elektronisk levering af dokumenter: tjenester til sikret og sporbar transmission af elektroniske dokumenter på tværs af grænserne.

(f) Automatisk oversættelse: maskinoversættelsesgenerator og specialiserede sprogressourcer, herunder de værktøjer og programmeringsgrænseflader, der er nødvendige for at anvende transeuropæiske digitale tjenester i et flersproget miljø.

(g) Støtte til kritisk digital infrastruktur: kommunikationskanaler og ‑platforme, der skal sætte EU som helhed i stand til at forbedre beredskab, informationsdeling, koordinering og indsats i tilfælde af trusler mod sikkerheden på internettet.

(h) Elektronisk fakturering: tjenester, der muliggør elektronisk udveksling af fakturaer.

2.           Andre digitaltjenesteinfrastrukturer, som uden videre kan anses for støtteberettigede i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1:

(i) Interoperable grænseoverskridende elektroniske udbud: et sæt tjenester, som leverandører af e-udbudstjenester i den offentlige og den private sektor kan benytte til at etablere grænseoverskridende e-udbudsplatforme. Med denne infrastruktur vil ethvert selskab i EU kunne reflektere på offentlige udbud fra samtlige ordregivende myndigheder og enheder i alle medlemsstaterne, idet den dækker alle faserne i elektroniske udbud før og efter kontrakttildelingen, herunder sådanne funktionaliteter som elektronisk indgivelse af bud, Virtual Company Dossier, eCatalogues, eOrders og eInvoicing.

(j) Interoperable grænseoverskridende e-sundhedstjenester: en platform, som vil åbne mulighed for kontakt mellem borgere/patienter og udbydere af sundhedstjenester, udveksling af data fra institution til institution og fra organisation til organisation samt peer-to-peer-kommunikation mellem borgere/patienter og/eller personale og institutioner i sundhedssektoren. Tjenesterne kommer til at bestå i grænseoverskridende adgang til elektroniske patientjournaler og elektroniske receptsystemer samt fjernleverede sundheds/hjemmebistandstjenester.

(k) Europæisk platform for indbyrdes forbindelse af europæiske virksomhedsregistre: en platform, som stiller et sæt centrale værktøjer og tjenester til rådighed, hvorved virksomhedsregistre i alle medlemsstaterne bliver i stand til at udveksle oplysninger om registrerede virksomheder og deres filialer samt virksomhedsfusioner og -afviklinger. Den stiller også en søgetjeneste, som dækker flere lande og flere sprog, til rådighed for brugerne, som kan benytte tjenesten fra et centralt adgangspunkt, som der er adgang til via e-justice-portalen.

(l) Adgang til offentlig information, der kan bruges igen: en platform for det enkelte kontaktpunkt til flersprogede (alle officielle EU-sprog) datasæt, som offentlige organer i EU på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau ligger inde med; værktøjer til søgning i og visning af datasættene; garanti for, at de tilgængelige datasæt er passende anonymiseret og omfattet af tilladelse, eventuelt mod betaling, til offentliggørelse, videredistribution og fornyet anvendelse, herunder et revisionsspor for dataenes oprindelse.

(m) Elektroniske procedurer for at etablere og drive en virksomhed i et andet europæisk land: med denne tjeneste skal alle nødvendige administrative formaliteter kunne afvikles elektronisk på tværs af grænserne ved kvikskranker. Denne tjeneste er der krav om i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked.

(n) Adgang til digitale europæiske kulturarvsressourcer: den centrale tjenesteplatform, som bygger på den eksisterende Europeana-portal. Platformen skal etablere ét enkelt kontaktpunkt for adgang til den europæiske kulturarv på objektniveau, et sæt interfacespecifikationer for udveksling af data med infrastrukturen (datasøgning, download af data), støtte til tilpasning af metadata og optagelse af nyt indhold samt oplysninger om betingelserne for videre anvendelse af det indhold, der er adgang til via infrastrukturen.

(o) Tjenesteinfrastruktur, der gør internettet sikrere: platform for anskaffelse, drift og vedligehold af fælles databehandlingsfaciliteter, databaser og softwareværktøjer til medlemsstaternes Safer Internet-centre (SIC). Der indgår også backoffice-håndtering af indberetninger om indhold, der vedrører seksuelt misbrug, samt forbindelse til politimyndighederne, bl.a. også internationale organisationer såsom Interpol, og i de relevante tilfælde håndteringen af fjernelse af dette indhold fra de pågældende websteder. Dette skal understøttes af fælles databaser.

(p) Interoperable grænseoverskridende online-tjenester: platforme, som fremmer interoperabilitet og samarbejde mellem medlemsstaterne på områder af fælles interesse, især med henblik på at få det indre marked til at fungere bedre, fx e-justice, som giver borgere, virksomheder, organisationer og aktører inden for retsvæsenet mulighed for online-adgang på tværs af grænserne til retsmidler, retlige dokumenter og søgsmål, onlinetvistbilæggelse (ODR), som muliggør onlinebilæggelse af grænseoverskridende tvister mellem forbrugere og forretningsdrivende, samt EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information), som kan hjælpe socialsikringsorganer overalt i EU med hurtigere og sikrere udveksling af oplysninger.

Afsnit 2. Bredbåndsnet

1.           Tiltagenes karakter

Tiltagene består især i en eller flere af følgende komponenter:

(q) Udbredelse af passiv fysisk infrastruktur, aktiv fysisk infrastruktur eller en kombination af de to samt tilhørende infrastrukturelementer, inklusive tjenester, som er nødvendige for driften af denne infrastruktur

(r) Tilknyttede anlæg og tjenester såsom kabler i bygninger, antenner, master og lignende hjælpeanlæg, kanaler, rør, mandehuller og skabe

(s) Udnyttelse af potentielle synergivirkninger mellem etablering af bredbåndsnet og andre forsyningsnet (energi, transport, vand, spildevand, mv.), især når de er knyttet til intelligent eldistribution.

2.           Bidrag til virkeliggørelse af målene i den digitale dagsorden for Europa

Alle projekter, der ydes finansiel støtte til i henhold til denne forordning, skal i betydelig grad bidrage til virkeliggørelse af målene i den digitale dagsorden for Europa.

(t) Tiltag, der finansieres direkte af EU, skal

(a) bygge på den nyeste teknologi, enten kablet eller trådløs, og kunne levere bredbåndstjenester med meget høj hastighed, dvs. understøtte efterspørgslen efter applikationer, der kræver stor båndbredde, eller

(b) bygge på innovative forretningsmodeller og/eller tiltrække nye kategorier af projektmagere eller nye kategorier af investorer eller

(c) have højt potentiale for gentagelse, så de kan få mere generelle virkninger for markedet som følge af deres demonstrationseffekt.

(u) Tiltag, der finansieres med supplerende øremærkede bidrag, der ydes i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) nr. xxxx/2012 [CEF-forordningen], skal bibringe markedet væsentlige nye muligheder i form af bredbåndstjenesternes tilgængelighed, hastighed og kapacitet. I projekter, der indebærer datatransmissionshastigheder på mindre end 30 Mbps, skal det sikres, at hastigheden senere øges til 30 Mbps.

3.           Projektvurdering med henblik på fastsættelse af den optimale finansieringsstruktur

Implementeringen af tiltag baseres på en helhedsvurdering af projektet. Sådanne projektvurderinger skal bl.a. omfatte markedsvilkårene, herunder oplysninger om eksisterende og/eller planlagt infrastruktur, lovmæssige forpligtelser for projektmagerne samt forretnings‑ og markedsføringsstrategi. Ved projektvurderingen skal det især konstateres:

(v) om programmet er nødvendigt for at afhjælpe et ikke-perfekt marked eller en ikke-optimal investeringssituation

(w) at programmet hverken medfører konkurrenceforvridning eller fortrængning af private investeringer.

Disse kriterier bedømmes primært ud fra projektets indtjeningspotentiale og risikoniveau samt den form for geografisk område, tiltaget omfatter.

4.           Nærmere regler for finansiering

(x) Projekter af fælles interesse på bredbåndsområdet støttes ved hjælp af finansielle instrumenter. Budgettet til sådanne instrumenter skal være tilstrækkeligt, men må ikke overskride det beløb, der er nødvendigt for etablering af en fuldt operationel foranstaltning og et instrument, der mindst har en størrelse, der gør det effektivt.

(y) Uden at reglerne i finansforordningen, forordning (EU) nr. xxxx/2012 [CEF-forordningen] og forordning (EU) nr. xxxx/2013 [alle ESIF-forordningerne] tilsidesættes, kan de finansielle instrumenter i litra a) kombineres med supplerende bidrag fra:

(a) andre dele af Connecting Europe-faciliteten

(b) andre instrumenter, programmer og budgetposter i EU-budgettet

(c) medlemsstaterne, herunder regionale og lokale myndigheder, der beslutter at bidrage med egne ressourcer eller ressourcer, der stilles til rådighed fra ESIF. ESIF-bidragene bliver geografisk øremærket, hvorved det sikres, at midlerne bruges i den medlemsstat eller region, som yder et bidrag

(d) andre investorer, herunder private investorer.

(z) Finansielle instrumenter i litra a) og b) kan også kombineres med tilskud fra medlemsstaterne, herunder fra regionale og lokale myndigheder, der ønsker at bidrage med egne ressourcer eller ressourcer, der stilles til rådighed fra ESIF, forudsat:

(a) at det pågældende tiltag opfylder alle denne forordnings kriterier for finansiering, og

(b) at der er givet grønt lys i henseende til statsstøtte.

Afsnit 3. Horisontale foranstaltninger

Udbredelse af transeuropæiske telenet, som er med til at fjerne flaskehalsene i det digitale indre marked, skal ledsages af undersøgelser og tiltag til støtte for programmet. Disse tiltag kan bestå i:

(æ) Teknisk bistand til forberedelse eller understøtning af implementeringstiltag ved udbredelsen, forvaltning og behandling af eksisterende eller tilkomne implementeringsproblemer

(ø) Tiltag til stimulering af eksisterende efterspørgsel eller skabelse af ny efterspørgsel efter digitaltjenesteinfrastruktur

(å) Koordinering af EU-støtte, der ydes i henhold til denne forordning, med støtte, der ydes fra andre tilgængelige kilder, dog således at dublering af infrastruktur undgås og private investeringer ikke fortrænges.

Projekter af fælles interesse skal tage sigte på at fjerne flaskehalse, som hindrer færdiggørelsen af det digitale indre marked, dvs. tilvejebringe konnektivitet til nettet og adgang - også på tværs af grænserne - til digitaltjenesteinfrastruktur.

Udbredelse og forbedring af transeuropæiske telenet (bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastruktur) vil medvirke til at skabe økonomisk vækst, arbejdspladser og et blomstrende digitalt indre marked. Deres udbredelse vil især giver hurtigere internetadgang, føre til informationsteknologibaserede forbedringer i hverdagen for alle borgere - også børn og unge, virksomheder og offentlige instanser - forbedre interoperabiliteten og fremme tilpasning til eller konvergens henimod fælles vedtagne standarder.

Afsnit 1. Horisontale prioriteter

Udbredelse af transeuropæiske telenet, som er med til at fjerne flaskehalsene i det digitale indre marked, skal ledsages af undersøgelser og tiltag til støtte for programmet. Der er tale om følgende:

(aa) Innovativ forvaltning, kortlægning og tjenester. Teknisk bistand, som måtte være nødvendig for udbredelse og styring, kan omfatte projekt-, investeringsplanlægnings- og gennemførlighedsundersøgelser til støtte for investeringsforanstaltninger og finansielle instrumenter. Kortlægning af paneuropæiske bredbåndsinfrastrukturer vil indebære en løbende detaljeret fysisk afdækning og dokumentation af relevante muligheder, analyse af adgangsrettigheder, vurdering af potentialet for opgradering af eksisterende faciliteter osv. Principperne i direktiv 2007/2/EF (Inspire-direktivet) og lignende standardiseringsaktiviteter bør følges. Teknisk bistand kan også bestå i støtte til kopiering af vellykkede investerings- og udbredelsesmodeller. Disse tiltag kan også omfatte klimasikring, dvs. vurdering af klimarisici og sikring af, at infrastrukturen kan modstå katastrofer, på baggrund af relevante krav i EU's eller den nationale lovgivning.

(bb) Støttetiltag og anden teknisk støtte. Disse tiltag er påkrævede til at forberede eller støtte implementeringen af projekter af fælles interesse eller fremskynde deres ibrugtagning. Inden for digitale tjenester skal støttetiltag desuden stimulere og fremme ibrugtagning af ny digitaltjenesteinfrastruktur, som måtte blive nødvendig eller nyttig som følge af den teknologiske udvikling, ændringer på de relevante markeder eller nye politiske prioriteter.

Afsnit 2. Bredbåndsnet

Alle investeringer i bredbånd inden for EU's område øger nettets kapacitet og giver fordele for alle potentielle brugere, deriblandt brugere i andre medlemsstater end den, investeringerne foretages i. Investeringer i bredbåndsnet vil skabe større konkurrence og mere innovation i økonomien, gøre den offentlige service mere effektiv, medvirke til, at EU når sit mål om en lav-CO2-økonomi, og bidrage til at øge konkurrenceevnen og produktiviteten i EU som helhed.

Hidtil er det først og fremmest private investorer, der har investeret i bredbåndsinfrastruktur, og det ventes at fortsætte. At nå målene i den digitale dagsorden vil imidlertid kræve investeringer i områder, hvor det ikke er åbenlyst forretningsmæssigt interessant, eller hvor det er nødvendigt at forbedre forretningsmulighederne inden for tidshorisonten for målene. Områderne kan opdeles i følgende typer efter, hvor sandsynligt det er, at der bliver investeret i dem:

Områder med middeltæt bebyggelse er typisk udstyret med forbindelser med middelhøj hastighed, men ikke de helt høje hastigheder. Hvor det kan påvises, at investeringer i avanceret teknologi ikke har tilstrækkeligt forretningsmæssigt grundlag for private investorer på kort sigt, vil finansiel støtte, der lukker rentabilitetsgabet, kunne gøre investeringerne rentable på længere sigt og stimulere konkurrencen.

Landdistrikter og områder med ringe bebyggelse har typisk tilslutninger med lav hastighed, i nogle tilfælde endda slet ingen tilslutninger. Investeringer anses for urentable og forretningsmæssigt uinteressante, og Europas mål for 2020 vil formentlig ikke blive nået. Investeringer i disse områder kræver finansiel støtte i form af tilskud, eventuelt i kombination med finansielle instrumenter. Disse områder omfatter også afsides liggende og tyndt befolkede regioner, hvor investeringsomkostningerne er meget høje eller indkomsterne er lave. Støtte fra Connecting Europe-faciliteten i disse områder vil sandsynligvis supplere eksisterende samhørighedsmidler eller støtte, der ydes til udvikling af landdistrikter, og anden direkte støtte.

Tæt befolkede byområder, undtagen nogle få regioner med lave indkomster, er typisk veludstyret med tilslutninger med middelhøj til høj hastighed, der ofte tilbydes i konkurrence mellem kabeloperatører og teleoperatører. Til trods for denne forholdsvis tilfredsstillende situation er der på markedet intet større incitament til at investere i meget hurtige net såsom FTTH (Fibre To The Home). Det kan derfor også komme på tale at yde finansiel støtte til investeringer i tæt befolkede byområder, som ikke tiltrækker tilstrækkelige investeringer til trods for de samfundsmæssige goder, de ville skabe;der forudsættes fuld overholdelse af artikel 101, 102 og 106 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og, hvis det er relevant, EF-retningslinjerne for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet.

I de mindre udviklede regioner bør støtten til udbredelse af bredbåndsnet primært ydes ved hjælp af instrumenterne under strukturfondene og Samhørighedsfonden. Tilskud og/eller finansielle instrumenter under Connecting Europe-faciliteten kan supplere den nævnte støtte, hvis det er nødvendigt for at nå målene i denne forordning. Ved hjælp af en passende koordineringsmekanisme vil der muligvis kunne opnås større synergivirkning mellem CEF-foranstaltningerne i disse regioner og støtten fra strukturfondene og Samhørighedsfonden.[21]

Fordelingen af regionerne på ovennævnte kategorier er vist med tilnærmelse på nedenstående kort.

Foranstaltninger under projektet af fælles interesse inden for bredbåndsnet skal tilsammen udgøre en passende kombination af foranstaltninger, der bidrager til begge den digitale dagsordens mål, nemlig 30 Mbps og 100 Mbps, især i middeltæt bebyggede områder og landdistrikter, og er fordelt over hele Den Europæiske Union.

Foranstaltninger under projektet af fælles interesse inden for bredbåndsnet skal uanset den anvendte teknologi

(cc) støtte investeringer i bredbåndsnet, der kan opfylde målet i den digitale dagsorden 2020 om almen dækning med en hastighed på 30 Mbps, eller

(dd) støtte investeringer i bredbåndsnet, der kan opfylde målet i den digitale dagsorden 2020 om, at mindst 50 % af husholdningerne har en tilslutning med en hastighed på mere end 100 Mbps

(ee) være i overensstemmelse med gældende ret, især konkurrenceretten

og bestå i en eller flere af følgende foranstaltninger:

(ff) udbredelse af passiv fysisk infrastruktur eller udbredelse af en kombination af passiv og aktiv infrastruktur og tilhørende infrastrukturelementer, inklusive tilhørende tjenester, som er nødvendige for driften af denne infrastruktur

(gg) tilknyttede anlæg og tjenester såsom kabler i bygninger, antenner, master og lignende hjælpeanlæg, kanaler, rør, mandehuller og skabe

(hh) udnyttelse af potentielle synergivirkninger mellem etablering af bredbåndsnet og andre forsyningsnet (energi, transport, vand, spildevand, mv.), især når de er knyttet til intelligent eldistribution.

Udbredelse af bredbåndsnet, som forbinder øområder, indlandsområder og randområder med EU's centrale områder, herunder eventuelt søkabler, kan modtage støtte, hvis det er afgørende for at sikre de afsides liggende samfund adgang til bredbånd med mindst 30 Mbps. Denne støtte skal være et supplement til andre midler, som EU eller medlemsstaterne stiller til rådighed til dette formål.

For at undgå enhver tvivl skal det bemærkes, at tjenester, der omfatter udbud eller udøvelse af redaktionel kontrol over indhold, der fremføres via elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, og informationssamfundets tjenester, som defineret i artikel 1 i direktiv 98/34/EF, der ikke udelukkende eller hovedsagelig består i fremføring af signaler via elektroniske kommunikationsnet, ikke er blandt de foranstaltninger, der bidrager til projektet af fælles interesse inden for bredbåndsnet.

Der kan ydes EU-støtte til projekter af fælles interesse på bredbåndsområdet til bl.a. følgende:

(ii) teleoperatører (etablerede selskaber, uanset om de investerer direkte eller gennem et datterselskab, og nytilkomne selskaber), når de investerer i hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet

(jj) forsyningsselskaber (fx vand, spildevand, energi, transport), som ventes at investere i passive bredbåndsnet, enten på egen hånd eller i partnerskab med operatører

(kk) regionale beslutningstagere, herunder kommuner, som kan give bredbåndsinfrastruktur i koncession; udstyrsleverandører kan være interesserede i en sådan ordning, hvor der oprettes et særligt selskab til formålet

(ll) partnerskaber mellem flere operatører, der er aktive inden for kabelnet og trådløse net, om opbygning af en ny generation af infrastruktur.

Når projektudvalget sættes sammen, skal der tages behørigt hensyn til medlemsstaternes investeringsbehov udtrykt i det antal husholdninger, der skal tilsluttes med støtte fra Connecting Europe-faciliteten.

Desuden kan der også ydes støtte til højhastighedstilslutninger til offentlige internetadgangspunkter, fx på sådanne offentlige steder som skoler, hospitaler, lokale forvaltninger og biblioteker.

Afsnit 3. Digitaltjenesteinfrastruktur

Implementering af digitaltjenesteinfrastruktur skal medvirke til at virkeliggøre det digitale indre marked ved at fjerne eksisterende flaskehalse for tjenesternes udbredelse. Det skal opnås ved at oprette og/eller forbedre interoperable platforme for digitaltjenesteinfrastruktur, ledsaget af uundværlig grundlæggende digitaltjenesteinfrastruktur. Tilgangen består af to lag:

(7) Centrale tjenesteplatforme er de(t) centrale element(er) eller knudepunkt(er) i den digitaltjenesteinfrastruktur, der er afgørende for konnektivitet, adgang og interoperabilitet på tværs af Europa. Heri kan også indgå fysisk udstyr såsom servere, dedikerede net og softwareværktøjer. Centrale tjenesteplatforme er åbne for enheder i alle medlemsstaterne.

(8) Generiske tjenester giver digitaltjenesteinfrastrukturen dens funktionalitet og indhold. De kan være indbyrdes forbundne via en central tjenesteplatform.

Der er følgende projekter af fælles interesse inden for digitaltjenesteinfrastruktur:

Transeuropæiske højhastighedsbasisforbindelser til offentlige administrationer

En offentlig transeuropæisk basistjenesteinfrastruktur vil give høj hastighed og konnektivitet mellem offentlige institutioner i EU inden for områderne offentlig administration, kultur, uddannelse og sundhed. En sådan basisinfrastruktur vil understøtte offentlig service af europæisk værdi ved at tilbyde kontrolleret tjenestekvalitet og sikker adgang. Den vil derfor tilvejebringe sammenhængende digital offentlig service til fordel for borgere, virksomheder og administrationer. Den vil give mulighed for aggregering af efterspørgslen efter konnektivitet, hvorved den kritiske masse nås og omkostningerne reduceres.

Central tjenesteplatform:

Infrastrukturen bliver baseret på det eksisterende internetskelet, og der vil om nødvendigt blive etableret nye net. Tilslutning skal ske direkte eller via regionalt eller nationalt administreret infrastruktur. Der vil navnlig kunne tilbydes konnektivitet for andre transeuropæiske tjenester som fx dem, der er nævnt i dette bilag. Denne infrastruktur vil blive fuldt integreret i internettet som en central forudsætning for transeuropæisk offentlig tjeneste og vil fremme indførelse af nylige standarder (fx internetprotokoller såsom IPv6[22]). Det kan overvejes at benytte dedikeret underliggende infrastruktur til tilslutning af offentlige administrationer, hvis det er nødvendigt af sikkerhedsårsager.

Generiske tjenester:

Integration af den centrale platform i de europæiske offentlige tjenester vil blive fremmet af, at følgende generiske tjenester udbydes: autorisering, autentificering, inter-domain security og bandwidth-on-demand, mobilitetshåndtering, kvalitets- og præstationskontrol samt integration af national infrastruktur.

En interoperabel "cloud computing"-tjeneste vil give basisinfrastrukturen den funktionalitet, som kan danne grundlag for, at der tilbydes clouds til transeuropæiske offentlige tjenester. Heri indgår transeuropæiske netlignende tjenester såsom videomøde, virtuel lagring og støtte til beregningstunge applikationer, også dem, som har relation til andre projekter af fælles interesse.

Levering af e-forvaltningstjenester på tværs af grænserne

E-forvaltning dækker over digital kontakt mellem offentlige myndigheder og borgerne, mellem offentlige myndigheder og virksomheder eller organisationer og mellem offentlige myndigheder i forskellige lande indbyrdes. Standardiserede grænseoverskridende og brugervenlige interaktionsplatforme vil føre til effektivitetsgevinster i alle dele af erhvervslivet og i den offentlige sektor og bringe det indre marked nærmere.

Central tjenesteplatform:

Interoperabel elektronisk identifikation og autentificering overalt i Europa. Der skal oprettes et sæt indbyrdes forbundne sikrede autentificeringsservere og -protokoller, som kan sørge for interoperabilitet mellem de mange forskellige autentificerings-, identificerings- og autoriseringssystemer, der findes i Europa. Denne platform vil sætte borgere og virksomheder i stand til at få adgang til online-tjenester, når de har behov for det fx for at studere, arbejde, rejse, få sundhedspleje eller gøre forretninger i udlandet. Den skal udgøre kernelaget i alle de digitale tjenester, der har behov for elektronisk identifikation og autentificering, fx elektroniske offentlige indkøb, online sundhedstjenester, standardiseret aflæggelse af beretning for virksomheder, elektronisk udveksling af retlige oplysninger, transeuropæisk online-registrering af virksomheder, e-forvaltningstjenester til erhvervslivet, herunder kommunikation mellem virksomhedsregistre i forbindelse med fusioner på tværs af grænserne og udenlandske filialer. Denne platform kan muligvis også udnytte ressourcer og værktøjer fra den flersprogede kerneplatform.

Generiske tjenester:

(a) Elektroniske procedurer for at etablere og drive en virksomhed i et andet europæisk land: Med denne tjeneste skal alle nødvendige administrative formaliteter kunne afvikles elektronisk på tværs af grænserne ved kvikskranker. Denne tjeneste er der også krav om i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked.

(b) Interoperable grænseoverskridende elektroniske udbud: Med denne tjeneste vil ethvert selskab i EU kunne reflektere på europæiske offentlige udbud i alle medlemsstaterne, idet den dækker alle faserne i elektroniske udbud før og efter kontrakttildelingen og har indbygget sådanne aktiviteter som elektronisk indgivelse af bud, Virtual Company Dossier, eCatalogues, eOrders og eInvoices.

(c) Interoperable grænseoverskridende e-Justice-tjenester: Disse tjenester skal give borgere, virksomheder, organisationer og aktører inden for retsvæsenet mulighed for online-adgang på tværs af grænserne til retsmidler, retlige dokumenter og søgsmål. Den vil give mulighed for kontakt (ved hjælp af online-udveksling af data og dokumenter) mellem de retlige myndigheder i forskellige medlemsstater og dermed forbedre mulighederne for mere effektiv håndtering af grænseoverskridende retssager.

(d) Interoperable grænseoverskridende e-sundhedstjenester: Sådanne tjenester vil åbne mulighed for kontakt mellem borgere/patienter og udbydere af sundhedstjenester, udveksling af data fra institution til institution og fra organisation til organisation samt peer-to-peer-kommunikation mellem borgere/patienter og/eller personale og institutioner i sundhedssektoren. Den tilbudte infrastruktur skal være i overensstemmelse med databeskyttelsesprincipperne i bl.a. direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF og internationale og nationale etiske regler for brug af patientjournaler og andre persondata. Tjenesterne kommer til at bestå i grænseoverskridende adgang til elektroniske patientjournaler og elektroniske receptsystemer samt fjernleverede sundheds/hjemmebistandstjenester, grænseoverskridende flersprogede semantiske tjenester knyttet til den flersprogede kerneplatform, adgang til socialsikringsoplysninger på grundlag af EESSI-infrastrukturen (Electronic Exchange of Social Security Information), mv.

(e) Europæisk platform for indbyrdes forbindelse af europæiske virksomhedsregistre: Denne facilitet vil stille et sæt centrale værktøjer og tjenester til rådighed, som sætter virksomhedsregistre i alle medlemsstaterne i stand til at udveksle oplysninger om registrerede virksomheder og deres filialer samt virksomhedsfusioner og -afviklinger. Den skal også stille en søgetjeneste, som dækker flere lande og flere sprog, til rådighed for brugerne, som de kan benytte fra et centralt adgangspunkt, som der er adgang til via e-justice-portalen.

Etablering af adgang til den offentlige sektors information og flersprogede tjenester

Adgang til digitale europæiske kulturarvsressourcer:

Hensigten med denne infrastruktur er at stille store samlinger af europæiske kulturelle ressourcer til rådighed i digital form og fremme tredjemands videre anvendelse af dem under nøje overholdelse af ophavsret og lignende rettigheder.

Central tjenesteplatform:

Udviklingen af den centrale tjenesteplatform skal bygge videre på den eksisterende Europeana-portal. Platformen, som kræver udvikling, drift og administration af distribueret databehandling, datalagre og software, skal etablere ét enkelt kontaktpunkt for adgang til den europæiske kulturarv på objektniveau, et sæt interfacespecifikationer for udveksling af data med infrastrukturen (datasøgning, download af data), støtte til tilpasning af metadata og optagelse af nyt indhold samt oplysninger om betingelserne for videre anvendelse af det indhold, der er adgang til via infrastrukturen.

Den skal også åbne mulighed for at etablere gensidig kontakt med indholdsleverandører, brugere (borgere, der konsulterer portalen) og aktive brugere (kreative brancher) med henblik på at gøre reklame for platformen, koordinere med lignende net og udveksle information.

Generiske tjenester:

(f) aggregering af indhold, som befinder sig i kulturinstitutioner og hos private ejere i medlemsstaterne

(g) crowdsourcing-faciliteter, der fremmer interaktivitet og sætter brugerne i stand til at bidrage aktivt til webstedet

(h) brugervenlige tjenester på portalen, som sørger for eksempelvis forbedring af søgning og bladning samt adgang på tværs af sprogene

(i) udveksling af rettighedsoplysninger og licensgivningsinfrastruktur

(j) kompetencecentre om digitalisering og bevarelse af kulturarven i digital form

(k) indholdsdepoter til kulturinstitutioner og brugergenereret indhold og dets bevarelse på lang sigt.

Adgang til offentlig information, der kan bruges igen

Denne digitaltjenesteinfrastruktur vil give adgang til offentligt tilgængelig information, der befinder sig i den offentlige sektor i EU, med henblik på fornyet anvendelse.

Central tjenesteplatform:

Faciliteter til distribueret databehandling, datalagring og software vil: stille ét enkelt kontaktpunkt til rådighed til flersprogede (alle officielle EU-sprog) datasæt, som offentlige organer i EU på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau ligger inde med; tilbyde værktøjer til søgning i og visning af datasættene; give garanti for, at de tilgængelige datasæt er omfattet af tilladelse til offentliggørelse og distribution, herunder et revisionsspor for dataenes oprindelse; stille et sæt applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er) til rådighed til udvikling af tredjepartsapplikationer, således at softwareklienter kan interagere med infrastrukturen (søgning, indhentning af statistikker, downloading af data osv.). Der vil ligeledes blive mulighed for at indsamle og offentliggøre statistikker om portalens brug, rådigheden over data og applikationer samt den måde, de bruges på.

Generiske tjenester:

Gradvis udvidelse, så der bliver adgang til praktisk talt alle de datasæt, som offentlige administrationer i EU ligger inde med og har offentliggjort; det skal opnås ved hjælp af følgende:

(l) aggregering af internationale/europæiske/nationale/regionale/lokale datasæt

(m) interoperable datasæt, herunder afklaring af juridiske og licensmæssige spørgsmål, med henblik på bedre videreanvendelse

(n) interface til åben datainfrastruktur i tredjelande

(o) datadepoter og langtidsopbevaringstjenester.

Flersproget adgang til onlinetjenester

Denne tjenesteinfrastruktur skal sætte nuværende og kommende online-tjenesteudbydere i stand til at tilbyde deres indhold og tjenester på flest mulige EU-sprog på den mest omkostningseffektive måde.

Central tjenesteplatform:

Platformen skal muliggøre etablering, vedligehold og tilrådighedsstillelse af store samlinger af levende sprogdata og genanvendelige sprogteknologiske værktøjer. Den skal dække alle EU-sprogene og være i overensstemmelse med de relevante standarder og fastlagte tjenstlige og lovmæssige krav. Platformen vil tillade bidragyderne at tilføje, konservere og raffinere sprogdata og værktøjer på fleksibel måde og sikre organisationer, der tilbyder eller udvikler sprogafhængige tjenester, let, lige og sikker adgang til sådanne ressourcer og omdefinering af deres formål. Platformen vil også støtte samarbejde med lignende initiativer og datacentre - såvel eksisterende som nye - i og uden for EU.

Generiske tjenester:

Platformen bliver hjemsted for et bredt udvalg af data- og softwareressourcer, der kan bruges igen, og som dækker alle EU-sprogene. Den skal samle, harmonisere og integrere sådanne data- og softwareelementer i en distribueret tjenesteinfrastruktur. Den skal stille data- og softwareressourcer til rådighed og på nogle områder udbygge eller udvide dem, så de kan benyttes som byggesten, når der udvikles, skræddersys og leveres flersprogede tjenester eller flersprogede gateways til onlinetjenester.

Sikkerhed

Tjenesteinfrastruktur, der gør internettet sikrere

Der skal udbydes integrerede og interoperable tjenester på EU-plan, som bygger på deling af kendskab, ressourcer, værktøjer og praksis og tager sigte på at give børnene og deres forældre, pædagoger og lærere medansvar for den bedste brug af internettet.

Central tjenesteplatform:

Den centrale tjenesteplatform skal muliggøre anskaffelse, drift og vedligehold af fælles databehandlingsfaciliteter, databaser og softwareværktøjer til medlemsstaternes Safer Internet-centre (SIC) samt backoffice-håndtering af indberetninger om indhold, der vedrører seksuelt misbrug, herunder forbindelsen til det politiske niveau, bl.a. også internationale organisationer såsom Interpol, og i de relevante tilfælde håndteringen af fjernelse af dette indhold fra de pågældende websteder. Dette skal understøttes af fælles databaser.

Generiske tjenester:

(p) helplines for børn, forældre og pædagoger om, hvordan børn bedst kan benytte internettet og samtidig undgå at blive udsat for ulovligt og skadeligt indhold og adfærd, og dertil hørende understøttende backoffice-infrastruktur

(q) hotlines til indberetning af ulovligt indhold med seksuelt misbrug af børn på internettet

(r) værktøjer til sikring af adgangen til indhold og tjenester, der er aldersmæssigt passende

(s) software, som gør det let og hurtigt at indberette ulovligt indhold og fjerne det samt indberette grooming og mobning

(t) softwaresystemer, der giver mulighed for bedre lokalisering af (endnu ikke indberettet) indhold med seksuelt misbrug af børn på internettet, samt teknologi, der kan understøtte politiets undersøgelser, især ved at finde frem til de forulempede børn, gerningsmændene og handel med sådant indhold.

Kritiske informationsinfrastrukturer

Der skal udvikles og etableres kommunikationskanaler og -platforme for at forbedre beredskabs-, informationsdelings-, koordinerings- og indsatskapaciteten på EU-plan.

Central tjenesteplatform:

Den centrale tjenesteplatform kommer til at bestå af et net af nationale/statslige it-beredskabsenheder (CERT), som bygger på et minimumssæt af basiskapaciteter. Nettet skal danne rygraden i det europæiske informationsudvekslings- og varslingssystem (EISAS) for EU-borgere og SMV'er.

Generiske tjenester:

(u) proaktive tjenester – teknologiovervågning og -formidling samt deling af sikkerhedsrelateret information; sikkerhedsvurderinger; opstilling af retningslinjer for sikkerhedskonfigurering; ydelse af tjenester til afsløring af uautoriseret indtrængning

(v) reaktive tjenester – hændelseshåndtering og -indsats; udsendelse af alarmer og advarsler; sårbarhedsanalyser og -håndtering, håndtering af artefakter (pålidelige alarmer om ny malware og andre artefakter).

Udbredelse af informations- og kommunikationsteknologiske løsninger til intelligente energinet og tilrådighedsstillelse af intelligente energitjenester

Intelligente energitjenester benytter sig af moderne informations- og kommunikationsteknologi til at opfylde de behov, der er hos borgerne (der både kan producere og forbruge energi), energileverandørerne og de offentlige myndigheder. Intelligente energitjenester omfatter den indbyrdes påvirkning mellem borgerne og energileverandørerne, datatransmission mellem organisationer og peer-to-peer-kommunikation mellem borgere. De byder på nye muligheder for eksisterende og nye aktører på såvel telemarkederne som energimarkederne (fx energitjenesteselskaber (ESCO'er)). De kan desuden sætte virksomheder og enkeltpersoner i stand til at følge med i, hvilke drivhusgasudledninger der følger af deres købsbeslutninger.

Centrale tjenesteplatforme:

Kommunikationsinfrastruktur, som typisk udlægges af forsyningsselskaber i partnerskab med teleoperatører, og den nødvendige it-hardware, som skal indbygges i energikomponenter (fx transformerstationer). Den omfatter også de kernetjenester, der muliggør overvågning af anlæg, kontrol til brug ved effektstyring, automatisering og dataforvaltning samt kommunikation mellem de forskellige aktører (tjenesteudbydere, netoperatører og andre forsyningsselskaber, forbrugere, m.fl.).

Generiske tjenester:

Generiske tjenester vil typisk blive leveret af en bred vifte af nye og innovative aktører såsom energitjenesteudbydere, energitjenesteselskaber og energiaggregatorer, hvilket især letter adgangen for forskellige typer lokale SMV'er til detailmarkedet og forebygger monopolisering af det.

De vil stille sådan funktionalitet til rådighed for kunderne, at de kan styre deres energiforbrug, deres vedvarende energikilder og deres lagerkapacitet og dermed optimere deres energiudnyttelse, reducere energiudgifterne og drivhusgasudledningerne, samtidig med at dataenes fortrolighed og sikkerhed garanteres.

(w) Intelligent metrologiinfrastruktur til måling af energiforbruget og transmission af denne information. Generiske tjenester omfatter også energistyringsudstyr hos kunderne, dvs. it-hardware, der hører til det hjemmenet, som den intelligente måler er sluttet til.

(x) Softwareagenter, der kan beslutte, hvornår man skal købe eller sælge energi, hvornår der skal tændes eller slukkes for apparater, alt efter prissignalerne fra energileverandøren, vejrudsigter, dataforvaltning og -kommunikation, regulerings- og automatiseringsudstyr og deres netbaserede løsninger.

[1]               KOM(2010) 2020.

[2]               KOM(2010) 245.

[3]               KOM(2011) 500/I endelig og KOM(2011) 500/II endelig (politikker).

[4]               EUT C […] af […], s. […].

[5]               Tallene er i faste priser (2011).

[6]               EUT C […] af […], s. […].

[7]               EUT C […] af […], s. […].

[8]               KOM(2010) 245 endelig/2.

[9]               EUT …. af […].[…], s. […].

[10]             Bilag 2 i KOM(2011) 744 endelig.

[11]             Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA); EUT L 260 af 3.10.2009, s. 20.

[12]             2013/C 33 E/09

[13]             KOM(2010) 245 endelig/2.

[14]             KOM(2010) 472.

[15]             KOM(2011) 500 endelig.

[16]             EUT …. af […].[…], s. […].

[17]             L 251 af 25.9.2010, p.

[18]             EUT L 260 af 3.10.2009, s. 20.

[19]             EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45

[20]             EFT L 183 af 11.7.1997, s. 12

[21]             Som fastsat i artikel 11, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006. KOM(2011) 615 endelig.

[22]             Der henvises til meddelelsen KOM(2008) 313: "Videreudvikling af internettet. Handlingsplan for iværksættelsen af internetprotokol version 6 (IPv6) i Europa".