12.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/65

—

der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 26, 110-115 og 120 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv til ændring af direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (COM(2008)0727),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til forstærket samarbejde på området for beskatning af finansielle transaktioner (COM(2012)0631),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (COM(2011)0169),

—

der henviser til sin holdning af 11. september 2012 om selskabsbeskatning: fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (omarbejdning) (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. juni 2012 om konkrete tiltag til at styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, bl.a. i forbindelse med tredjelande (COM(2012)0351),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2012 om en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse (COM(2012)0722),

—

der henviser til Kommissionens henstilling af 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning (C(2012)8806),

—

der henviser til Kommissionens henstilling af 6. december 2012 vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet (C(2012)8805),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2012 om styrkelse af det indre marked ved at fjerne afgiftsbarrierer ved grænserne for personbiler (COM(2012)0756),

—

der henviser til Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af et handlingsprogram for beskatning i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) (COM(2012)0465),

—

der henviser til Kommissionens rapport om de offentlige finanser i ØMU (European Economy nr. 4/2012),

—

der henviser til sin beslutning af 16. januar 2013 om offentlige finanser i ØMU — 2011 og 2012 (2),

—

der henviser til Kommissionens rapport om skattereformer i EU's medlemsstater (European Economy nr. 6/2012),

—

der henviser til »OECD’s Current Tax agenda 2012« (3),

—

der henviser til OECD's rapport med titlen »Addressing Base Erosion and Profit Shifting« (4),

—

der henviser til dokument fra Deutsche Bank af 5. oktober 2012 om beskatningssystemernes indvirkning på den økonomiske vækst i Europa (5),

—

der henviser til Europa 2020-strategien (COM(2010)2020),

—

der henviser til Økofinrådets konklusioner af 10. juli 2012 (6),

—

der henviser til Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2013 (COM(2012)0750),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 12. februar 2013 om rapporten om varslingsmekanismen 2013 (7),

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder den 29. juni, den 19. oktober og den 14. december 2012,

—

der henviser til den endelige erklæring fra mødet i Moskva den 15.—16. februar 2013 (8) mellem G20-finansministrene og -centralbankcheferne,

—

der henviser til det irske rådsformandskabs arbejdsprogram,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0154/2013),

A.

der henviser til, at EU's økonomier — ofte på grund af den nuværende politiksammensætnings svage fokus på investering, konkurrenceevne, beskæftigelse samt retfærdig og effektiv beskatning — har beskedne til negative udsigter til økonomisk vækst og beskæftigelse i den nære fremtid; der henviser til, at euroområdet som helhed oplever et økonomisk dobbeltdyk;

B.

der henviser til, at skatteindtægternes struktur siden udbruddet af den nylige gældskrise har ændret sig væsentligt i en række medlemsstater, og at det er vanskeligt at skelne mellem de relaterede strukturelle og cykliske virkninger af denne ændring; der henviser til, at der i udviklingen af skattepolitikken bør tages fuldt hensyn til nærhedsprincippet og princippet om forvaltning på flere niveauer i overensstemmelse med relevant lovgivning i medlemsstaterne;

C.

der henviser til, at den krise, som har afsløret visse EU-økonomiers strukturelle svagheder, og som fortsat skader potentialet for økonomisk vækst i EU, er skyld i, at medlemsstaterne står over for den vanskelige udfordring at skulle balancere deres budgetter og samtidig fremme økonomisk vækst og jobskabelse;

D.

der henviser til, at det siden årtusindskiftet har været muligt at observere en tendens i EU i retning af udvikling af et mere vækstorienteret skattesystem;

E.

der henviser til, at EU's skattesystemer skal være erhvervsvenlige for at styrke virksomhedernes evne til at skabe vækst og beskæftigelse;

F.

der henviser til, at forsinkede tilbagebetalinger af forskudsskat i et miljø med lav vækst og recession er med til at skabe yderligere likviditetsproblemer for virksomhederne;

G.

der henviser til, at krisens konsekvenser bør mindskes med en skattepolitik, der er forenelig med målene i Europa 2020-strategien, som bør prioriteres;

H.

der henviser til, at behovet for at genoprette budgetpolitikkernes troværdighed og nedbringe medlemsstaternes statsgæld gør det nødvendigt at ændre budgetudgifterne, hurtigt at gennemføre vækstfremmende strukturreformer, forbedre skatteopkrævningsmetoderne og ændre visse afgifter, således at det sikres, at de afgifter, som pålægges kapital, miljøskadende aktiviteter og visse former for forbrug, prioriteres frem for de afgifter, der pålægges arbejdskraften;

I.

der henviser til, at intelligent og aktiv politikudvikling inden for miljøbeskatning spiller en afgørende rolle for at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, forbedre væksten og gøre vækstudsigterne bæredygtige;

1.

bemærker, at skattepolitikken stadig hører under medlemsstaternes kompetenceområde, og at medlemsstaternes forskellige skattesystemer derfor skal respekteres; bemærker, at overførslen af kompetencer på skatteområdet fra nationalt niveau til EU-niveau kræver en ændring af traktaten, hvilket igen kræver enstemmighed fra alle medlemsstater; bemærker dog også, at dette ikke udelukker en effektiv samordning af beskatningsordninger på europæisk niveau; understreger, at der i udviklingen af skattepolitik bør tages fuldt hensyn til nærhedsprincippet og princippet om forvaltning på flere niveauer i overensstemmelse med relevant lovgivning i medlemsstaterne;

2.

bemærker, at den optimale udformning af skattesystemerne er afhængig af adskillige faktorer og derfor er forskellig fra land til land; understreger, at korrekt planlægning og tilpasning af skattepolitikkerne på kort, mellemlang og lang sigt er en absolut nødvendighed;

3.

fremhæver de forbedringer, der er opnået inden for samordning af skattepolitikkerne, men påpeger, at EU-borgere og EU-virksomheder, der er involveret i aktiviteter på tværs af grænserne, stadig står over for betydelige omkostninger, administrative byrder og huller i lovgivningen, som skal fjernes så hurtigt som muligt, således at de fuldt ud kan udnytte fordelene ved det indre marked;

4.

bemærker, at en rimelig og sund konkurrence mellem de forskellige skattesystemer i det indre marked stimulerer de europæiske økonomier; understreger på den anden side, at skadelig skattekonkurrence har negative økonomiske konsekvenser; understreger med henvisning til OECD's rapport med titlen »Addressing Base Erosion and Profit Shifting«, at funktionsdygtige institutioner, der er baseret på en solid og retfærdig juridisk og administrativ ramme, er afgørende;

5.

bemærker, at det ud over at sikre overensstemmelse med bæredygtige skattepolitikker for at opnå økonomisk balance er nødvendigt at gennemføre vækstfremmende foranstaltninger, som f.eks. bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, omlægning af beskatningen til mere vækstfremmende beskatningsområder og tilvejebringelse af gennemførlige skatteincitamenter for såvel selvstændige erhvervsdrivende som små og mellemstore virksomheder (SMV'er), især med henblik på at fremme innovation og forsknings- og udviklingsaktiviteter;

6.

understreger, at det er i virksomhedernes og borgernes interesse at have et klart, forudsigeligt, stabilt og gennemsigtigt skattemiljø i det indre marked, da manglende gennemsigtighed i skattereglerne virker hindrende for aktiviteter på tværs af grænserne samt indenlandske og udenlandske investeringer i EU; opfordrer til, at der stilles flere og bedre oplysninger til rådighed for enkeltpersoner og virksomheder om de enkelte medlemsstaters skatteregler, -krav og -love;

7.

anbefaler, at medlemsstaterne udviser forsigtighed, når de ændrer eksisterende skatter og indfører nye skatter, for at sikre at dette sker på vækstfremmende vis, og at borgerne og erhvervslivet får tilstrækkelig tid og passende midler til at forberede sig, før de nye skattemæssige foranstaltninger træder i kraft;

8.

er bekymret over de indvirkninger, som skiftet i mange medlemsstater i retning af en mere omfattende forbrugsbeskatning kan have på sociale uligheder; opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på dette mulige problem og nøje undersøge de negative virkninger, som er forbundet med at udhule hele skattesystemets progressivitet; mener, at der bør være en vis grad af fleksibilitet i momssystemet, således at visse produktkategorier — i behørigt begrundede tilfælde, som fastlagt i direktivet om det fælles merværdiafgiftssystem, i forbindelse med eksempelvis kulturelle eller grundlæggende behov — kan beskattes med satser, der er lavere end standardsatsen;

9.

er klar over, at egne indtægter er nødvendige med henblik på at gøre EU-budgettet til et nyttigt redskab for at fremme vækst, således at Kommissionen får større selvstændighed i sine forslag;

10.

bemærker, at økonomisk udvikling er afhængig af faktorer såsom arbejdskraft, kapital, teknologiske fremskridt, ressourceeffektivitet og produktivitet, og at der i skattepolitikken bør rettes særlig opmærksomhed mod disse faktorer på kort, mellemlang og lang sigt; understreger derfor betydningen af en samordnet beslutningstagning med dette formål for øje;

11.

bemærker, at skattepolitikken bør udformes med det formål at styrke økonomien ved bl.a. at opbygge skattestrukturer, som stimulerer den samlede efterspørgsel på lang sigt, letter eksportorienterede aktiviteter, stimulerer jobskabelse og fremmer bæredygtig udvikling;

12.

antager, at skattestigninger på visse områder, som f.eks. forbrugsafgifter, kan have visse positive virkninger, da de generer yderligere ressourcer og derved gavner borgere og realøkonomien;

13.

understreger, at skatteincitamenter inden for forskning og udvikling formentlig vil skabe fordele på lang sigt, som f.eks. vækst og jobskabelse i videnbaserede økonomier, navnlig hvis de er en del af en afbalanceret overordnet skattestrategi; mener, at der bør tages hensyn til dette på europæisk og nationalt niveau;

14.

anerkender, at en udvidelse af de allerede eksisterende skattegrundlag frem for en forøgelse af skattesatserne eller en indførelse af nye skatter kan skabe yderligere indtægter for medlemsstaterne;

15.

minder om, at skattelettelser bør bygge på en solid og ansvarligt planlagt finanspolitik, hvor de offentlige finansers bæredygtighed på ingen måde må bringes i fare og bør ledsages af foranstaltninger, der skal forøge konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse;

16.

mener, at der på grundlag af en grundig analyse er behov for at oprette et skatteinformationssystem omfattende hele EU, der ikke skal harmonisere de forskellige nationale skattestrukturer, men lette deres samordning på en vedvarende og gennemsigtig måde og registrere alle skattelettelser og skattestigninger inden for alle strukturer;

17.

bemærker, at det europæiske semester vil være et velegnet grundlag for et sådant system, da det — parallelt med andre specifikke makroøkonomiske foranstaltninger — på korrekt vis kan registrere de forskellige medlemsstaters skattepolitikker under fuld hensyntagen til de generelle økonomiske prognoser samt de økonomiske nøgletal og fremtidsperspektiver i de pågældende medlemsstater og fælles europæiske mål; tilskynder i lyset af dette Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere en strategi, der har til formål at mindske skattegabet, i det europæiske semester;

18.

bemærker det forstærkede samarbejde om afgiften på finansielle transaktioner, der skal gennemføres i elleve medlemsstater, som tilsammen udgør to tredjedele af EU's BNP;

19.

understreger, at man i lande, hvor arbejdskraftomkostningerne er høje i forhold til produktiviteten, og hvor jobskabelsen derfor er hæmmet, kan undersøge mulighederne for at træffe skattemæssige foranstaltninger med henblik på at mindske disse omkostninger og/eller øge produktiviteten og samtidig gøre en målrettet indsats for at forøge produktiviteten; understreger, at skattereformer skal tilskynde til arbejdsmarkedsdeltagelse for at øge udbuddet af arbejdskraft og fremme inddragelse; understreger i denne forbindelse, at arbejdstageres rettigheder og arbejdsmarkedsparternes roller altid bør respekteres fuldt ud;

20.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at udarbejde ét sæt retningslinjer for beregning af selskabsskat; opfordrer medlemsstaterne til at nå til enighed om og påbegynde gennemførelsen af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag; understreger, at Parlamentets holdning bør anvendes som et centralt referencegrundlag i denne henseende;

21.

understreger det betydelige vækstpotentiale ved at mindske og fjerne alle skattemæssige hindringer for aktiviteter på tværs af grænserne i det indre marked; understreger, at revisionen af momsdirektivet, arbejdet med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag og udviklingen af et administrativt samarbejde på skatteområdet er afgørende for at udnytte dette potentiale fuldt ud;

22.

opfordrer Kommissionen til omgående at træffe foranstaltninger med henblik på at styrke gennemsigtigheden af og lovgivningen om selskabsregistre og trust- og fondsregistre;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at give deres fulde opbakning til Kommissionens initiativer, der i samarbejde med de nationale skattemyndigheder skal fjerne skattemæssige hindringer for aktiviteter på tværs af grænserne med det formål at forbedre yderligere samordning og samarbejde på dette område; tilskynder medlemsstaterne til at udnytte det fulde potentiale ved Fiscalis-programmet og Toldprogrammet; opfordrer Kommissionen til at fastlægge yderligere områder, hvor EU-lovgivningen og medlemsstaternes administrative samarbejde kan forbedres for at mindske skattesvig og aggressiv skatteplanlægning;

24.

opfordrer medlemsstaterne til at udvise stor forsigtighed i et miljø med lav vækst eller recession og undgå sene overførsler af forventede tilbagebetalinger af skat, da dette vil skabe yderligere likviditetsproblemer, navnlig for SMV'er;

25.

opfordrer medlemsstaterne til væsentligt at forbedre deres kapacitet til at overvåge, kontrollere og opkræve skat, hvorved der skabes yderligere ressourcer til at fremme vækst og jobskabelse som fastlagt i Europa 2020-strategien; understreger, at national bedste praksis med hensyn til at gøre skatteadministrationen mere effektiv bør indsamles på en gennemsigtig måde, fortrinsvis i en europæisk kodeks for bedste praksis inden for skatteinformationssystemet omfattende hele EU, og at der bør tages nøje hensyn hertil; er bekymret over tendensen i en række medlemsstater, hvor skattemyndigheder og lignende organer skærer i medarbejderantallet og i de øvrige ressourcer; understreger, at dette kan svække myndighedernes evne til at levere rimelige og effektive tjenesteydelser til virksomheder og enkeltpersoner samt bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til deres nationale skatteadministrationer og skatterevisionspersonale;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres administrative samarbejde på området for direkte beskatning;

27.

opfordrer atter Kommissionen til at afsætte flere bevillinger og mere personale til GD TAXUD, således at det kan udvikle EU-politikker og -forslag vedrørende dobbelt ikke-beskatning, skatteunddragelse og skattesvig;

28.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse og dens henstilling vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet, og dens henstilling vedrørende aggressiv skatteplanlægning;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre en aktiv indsats i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse og henstillinger ved at træffe samordnede og målrettede EU-foranstaltninger mod skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse, aggressiv skatteplanlægning og skattely, hvorved der sikres en mere rimelig fordeling af den finanspolitiske indsats og øgede skatteindtægter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, blandt de mange særlige foranstaltninger, der skal træffes i denne sammenhæng, hurtigt at gennemføre Kommissionens forslag om indførelse af en generel regel om bekæmpelse af misbrug for at modvirke aggressiv skatteplanlægning og om indsættelse af en klausul i deres respektive dobbeltbeskatningsaftaler for at forhindre tilfælde af dobbelt ikke-beskatning;

30.

bemærker, at skattesvig og skatteundgåelse årligt fører til et tab af offentlige indtægter på omtrent 1 billion EUR i EU; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de fornødne foranstaltninger for mindst at halvere skattegabet inden 2020;

31.

understreger, at mindre skattesvig og skatteunddragelse vil styrke vækstpotentialet i økonomien ved at gøre de offentlige finanser sundere — hvilket vil øge de tilgængelige offentlige midler til fremme af investeringer og forbedre den europæiske sociale markedsøkonomi — og ved at give virksomhederne mulighed for at konkurrere på lige vilkår;

32.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indlede seriøse forhandlinger og afslutte procedurerne for alle lovgivningsmæssige forslag under behandling vedrørende spørgsmål om skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse, aggressiv skatteplanlægning og skattely; opfordrer bl.a. medlemsstaterne til at afslutte revisionen og udvidelsen af anvendelsesområdet for rentebeskatningsdirektivet og til i overensstemmelse med Parlamentets betænkning og uden tøven at vedtage og gennemføre Kommissionens forslag om en hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig;

33.

glæder sig over den øgede internationale indsats på området for selskabsbeskatning for at bekæmpe udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud; finder, at OECD's rapport om dette emne udgør et vigtigt bidrag, og ser frem til den opfølgende handlingsplan, som skal forelægges til sommer; forventer, at G20-finansministrene efter at have drøftet rapporten på deres nylige møde i Moskva vil træffe ambitiøse og kollektive foranstaltninger på grundlag af denne handlingsplan;

34.

understreger i overensstemmelse med Kommissionens solide bemærkninger, at miljøafgifter relativt set er blandt de mest vækstfremmende; understreger, at miljøafgifter ud over at skabe indtægter bør anvendes konsekvent og dynamisk med henblik på at fastholde den økonomiske udvikling på et bæredygtigt spor; opfordrer Kommissionen til at forelægge en omfattende vurdering af eksisterende huller med hensyn til internalisering og derefter forelægge hensigtsmæssige lovgivningsmæssige forslag;

35.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.