This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0829
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL Seventh report from the Commission on the operation of the inspection arrangements for traditional own resources (2010-2012) (Article 18(5) of Council Regulation (EC, Euratom) No 1150/2000 of 22 May 2000)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET 7. rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (perioden 2010-2012) (artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET 7. rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (perioden 2010-2012) (artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000)
/* COM/2013/0829 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET 7. rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (perioden 2010-2012) (artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000) /* COM/2013/0829 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET 7. rapport fra Kommissionen om gennemførelsen
af kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (perioden 2010-2012)
(artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj
2000) 1. Indledning Kommissionen forelægger regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (TEI) fungerer[1]. Kontrolordningen for TEI bygger på Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007[2], Rådets forordning nr. 1150/2000 af 22. maj 2000[3] og Rådets forordning nr. 1026/1999 af 10. maj 1999[4]. || Traditionelle egne indtægter (TEI): told og landbrugsafgifter på import af varer fra tredjelande samt sukkerafgifter. I perioden 2010-2012 blev der overdraget mere end 48,8 mia. EUR (nettobeløb). I denne rapport, der er den syvende af denne
type, beskrives og analyseres det, hvordan kontrolordningen for TEI fungerede i
perioden 2010-2012. Der redegøres for Kommissionens kontrolforanstaltninger i
denne periode, de gennemførte foranstaltninger vurderes, og der drages en række
konklusioner [5].
Endvidere redegøres der i rapporten for opfølgningen af kontrollen og specielt
den finansielle, retslige og lovgivningsmæssige opfølgning. Bilag 1 til denne rapport beskriver formålene
med kontrollen, og hvordan kontrolordningen fungerer på EU-plan. 2. Kommissionens kontrolarbejde i perioden
2010-2012 Kommissionens
kontrol på stedet gennemføres efter en præcis metode med henblik på at
kontrollere, at procedurerne er forenelige med EU-standarderne. Planlægningen
af kontrollen indgår i et årligt kontrolprogram, der omfatter en række temaer,
som skal kontrolleres i en eller flere medlemsstater på grundlag af en
risikoanalyse. Kontrollen udføres ved hjælp af standardiserede procedurer for
alle kontroller og omfatter anvendelse af skræddersyede værktøjer, dvs.
spørgeskemaer, der på forhånd udsendes til medlemsstaterne, og tjeklister, der
benyttes på stedet. Dette gøres for at sikre, at kontrollen gennemføres, og at
rapporterne udarbejdes på ensartet vis. 2.1. De vigtigste resultater af
kontrolforanstaltningerne I perioden 2010-2012 foretog Kommissionen 94 kontrolbesøg i henhold til artikel 18 i forordning nr. 1150/2000[6]. Seks af disse kontrolbesøg blev gennemført i henhold til den fælles revisionsordning (Joint Audit Arrangement)[7]. Der blev konstateret 372 mangler, hvoraf 120 havde direkte finansielle konsekvenser (32,2 %) og 125 lovgivningsmæssige konsekvenser (33,6 %). Kommissionen har truffet de nødvendige foranstaltninger til at afbøde de finansielle konsekvenser af de konstaterede mangler. || 94 kontrolbesøg, der afslørede 372 mangler. Joint Audit Arrangement: særlige former for fælles kontrol, hvorefter en medlemsstats interne kontroltjenester gennemfører en revision efter en metode, som er godkendt af Kommissionen. 2.1.1. Kontrol vedrørende
toldspørgsmål I 2010 fortsatte kontrolforanstaltningerne
vedrørende de nationale strategier for toldkontrol i de medlemsstater,
hvor de ikke var blevet gennemført før 2010. Målet var at kontrollere, at
medlemsstaterne havde indført en samlet og effektiv toldkontrolstrategi for TEI
samt fyldestgørende strukturer og procedurer, der ved hjælp af
risikoanalysebaseret effektiv toldkontrol gør det muligt at beskytte EU's finansielle
interesser. De mangler, der blev konstateret på tidspunktet for fortoldningen
og under den efterfølgende kontrol, skulle afhjælpes, og der skulle træffes de
nødvendige foranstaltninger til at forbedre toldkontrollens effektivitet.
Generaldirektoratet for Budget udarbejdede en tematisk rapport om
toldkontrolstrategien i medlemsstaterne, der blev forelagt for medlemsstaterne
i Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter (CCRP) den 7. juli 2011 og for
Toldpolitikgruppen (CPG)[8]
den 30. juni 2011. Resultaterne af de kontrolbesøg, der blev udført i 2009 og
2010, viste, at medlemsstaterne generelt havde bestræbt sig på at bringe
toldkontrolstrategierne i overensstemmelse med lovgivningens krav og beskytte
EU's finansielle interesser. Medlemsstaterne blev dog gjort opmærksom på 163
konstaterede mangler, herunder problemer med overholdelsen af EU-lovgivningen
og anmodninger om forbedringer af deres kontrolprocedurer. De fleste af manglerne
er blevet eller er ved at blive afhjulpet, hvilket viser, at medlemsstaterne er
fast besluttet på at forbedre deres toldkontrolsystemer. I 2010, 2011 og 2012 viste kontrolbesøg
vedrørende opkrævningen af antidumping- og udligningstold, at
opkrævningen af denne told og den hertil knyttede kontrolstrategi i de fleste
medlemsstater var i overensstemmelse med EU-lovgivningen og med nødvendigheden
af at sikre fyldestgørende beskyttelse af EU's finansielle interesser. Der blev
dog konstateret mangler i nogle medlemsstater vedrørende bogføringen af
foreløbige toldafgifter, som bliver endelige, og vedrørende risikoanalyse.
Kommissionen har anmodet de berørte medlemsstater om hurtigt at afhjælpe
situationen. I 2011 blev der ved kontrol af hjemstedsordningen afsløret en række alvorlige mangler i forvaltningen og kontrollen af denne procedure. Denne kontrol lå i forlængelse af de mangler, som Kommissionen og Revisionsretten havde konstateret i de foregående år, og havde til formål at evaluere overholdelsen af EU-lovgivningen og fastslå, om EU's finansielle interesser var beskyttet på fyldestgørende vis. Generaldirektoratet for Budget udarbejdede en tematisk rapport om dette emne, der blev forelagt for Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter (CCRP) den 6. december 2012 og for Toldpolitikgruppen (CPG) den 12. december 2012. Den viste, at medlemsstaterne havde bestræbt sig på at indføre elektroniske anmeldelser og toldangivelser og på at revurdere og tilpasse gamle tilladelser til nye retlige krav. Denne proces havde haft til formål at afhjælpe mange af de tidligere konstaterede mangler. Nogle spørgsmål kræver dog fortsat særlig opmærksomhed. Kontrolbesøgene i 2011 i fire medlemsstater vedrørende bindende tariferingsoplysninger (BTO) viste generelt, at EU-lovgivningen i vid udstrækning var blevet overholdt. Der blev konstateret større svagheder med hensyn til efteropkrævning af TEI i tilfælde af annullation af en BTO eller i mangel af kontrolstrategier til kontrol af anvendelsen af henstandsperioder. Kontrolbesøgene i 2012 i 21 medlemsstater vedrørende EU-forsendelser var begrundet i det store antal mangler, der blev konstateret i 2006 under lignende kontrolbesøg, og i omfanget af svig, som blev afsløret på dette område. Kommissionen fandt, at situationen var blevet bedre i de fleste medlemsstater, navnlig med hensyn til opfølgning (herunder finansiel opfølgning) af forsendelsestransaktioner, som ikke var afsluttet rettidigt. Der blev konstateret svagheder ved beregningen af den garanti, der dækker transitforsendelser, indholdet af forsendelsesangivelser og antallet af kontroller med transitforsendelser og godkendte afsendere og modtagere. Generaldirektoratet for Budget er ved at udarbejde en tematisk rapport om dette emne, der skal forelægges for CCRP den 5. december 2013. || Hjemstedsordningen: procedure, som gør det muligt at angive varer uden at være i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger og dokumenter, og/eller uden at det er nødvendigt at frembyde varerne på toldstedet. Det er derfor nødvendigt at regulere situationen. BTO: skriftlige oplysninger fra toldmyndighederne om tariferingen af varer i den kombinerede nomenklatur eller i en nomenklatur, som er afledt heraf, såsom TARIC. Henstandsperiode: periode med udvidet anvendelse af en ugyldig BTO, der er indrømmet af toldmyndighederne på visse betingelser. EU-forsendelse: procedure, der muliggør told- og afgiftsfri forsendelse af tredjelandsvarer mellem to punkter på EU's område. Uafsluttede forsendelser: forsendelser af varer, hvis ankomst til bestemmelsesstedet ikke er bevist. I så fald skal tolden og afgifterne inddrives. 2.1.2. Kontrol vedrørende
regnskabsspørgsmål Forvaltningen af det særskilte regnskab er et tilbagevendende tema for Kommissionens kontrol i alle medlemsstaterne[9]. Dette regnskab er en værdifuld kilde til oplysninger om, hvordan myndighederne varetager deres ansvar for forvaltningen af TEI (fastlæggelse af fordringer, forvaltning af garantier, opfølgning af inddrivelser, annulleringer, afskrivning af uinddrivelige fordringer). Den kontrol, som blev gennemført i perioden 2010-2012 vedrørende dette tema, bekræftede, at de fleste fejl var enkeltstående, og at systematiske fejl var undtagelsen. Medlemsstaterne bar de finansielle konsekvenser af de konstaterede mangler. Kommissionens kontrol bekræftede, at den generelle situation langsomt blev bedre takket være presset fra Kommissionens kontrol samt indførelsen i de fleste medlemsstater af it-værktøjer på told- og/eller bogføringsområdet, som gør det muligt at mindske risikoen for enkeltstående fejl. Der blev gennemført mere omfattende kontrolbesøg i syv medlemsstater med henblik på at evaluere deres ordninger for opkrævning af TEI. Resultaterne af den udførte kontrol førte til den generelle konklusion, at medlemsstaterne havde indført fyldestgørende opkrævningsordninger, selv om der blev afsløret en række strukturelle og enkeltstående fejl. Der blev lagt særlig vægt på TEI-ordningen i Belgien, da der opstod usikkerhed om pålideligheden af de belgiske automatiserede fortoldnings- og bogføringsprocedurer og dermed rigtigheden af de TEI-beløb, som Belgien overførte til EU-budgettet. Under hensyn til denne usikkerhed tog generaldirektøren med ansvar for budget forbehold i sin revisionserklæring i de årlige aktivitetsrapporter for 2011 og 2012. Kommissionen gennemførte flere kontrolbesøg på stedet og krævede handling, herunder forbedring af den interne kontrol og fuldstændige eksterne revisioner af bogføringssystemet. Den linje, som Kommissionen havde valgt, blev accepteret af de belgiske myndigheder, og der blev bestilt en omfattende ekstern revision, som blev påbegyndt den 17. januar 2013. Denne revision skal afsluttes i 2013, og resultaterne af den vil blive gennemgået, inden generaldirektøren eventuelt hæver sit forbehold. Endvidere blev der foretaget en række specifikke kontrolbesøg for at undersøge, hvordan medlemsstaterne håndterer uinddrivelige TEI-beløb. Der blev konstateret alvorlige mangler (beløb, for hvilke en dispensation ikke var berettiget, beløb, der ikke var meddelt Kommissionen, osv.). Nogle af disse mangler havde finansielle konsekvenser. || Medlemsstaterne bogfører TEI på to måder: - det normale regnskab for beløb, som er opkrævet eller dækket af garantier (disse beløb indbetales til EU-budgettet) - det særskilte regnskab for beløb, som ikke er blevet opkrævet, og garanterede beløb, som er blevet anfægtet. Ordning for opkrævning af TEI: alle de ordninger og procedurer, som medlemsstaterne har indført for at sikre, at TEI fastlægges, bogføres, opkræves og betales. Et uinddriveligt beløb tages ud af det særskilte regnskab. Beløbet skal overdrages (betales) til Kommissionen, medmindre den manglende inddrivelse skyldes force majeure eller årsager, som ikke kan tilskrives medlemsstaten (dispensation). 2.2. Opfølgningen af Kommissionens
kontrolforanstaltninger 2.2.1. Lovgivningsmæssige aspekter Når det under kontrollen afsløres, at der er
mangler eller huller i de nationale love eller administrative bestemmelser,
opfordres medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger,
herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, til at opfylde EU-kravene. Disse
tilpasninger er et vigtigt resultat af Kommissionens kontrolarbejde. De
konstaterede mangler er også en væsentlig kilde til oplysninger om de
problemer, som medlemsstaterne støder på ved anvendelsen af toldbestemmelserne,
og deres indvirkning på TEI. 2.2.2. Retslig opfølgning Visse punkter i bestemmelserne giver anledning
til uenighed mellem medlemsstaterne og Kommissionen, der ikke har anden
mulighed end at indlede en overtrædelsesprocedure (artikel 258 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde). Pr. 31. december 2012 verserede der to
sager på forskellige trin af overtrædelsesproceduren. I perioden 2010-2012 afsagde Domstolen en
række vigtige domme, efter at Kommissionen havde indledt
overtrædelsesprocedurer. De berørte medlemsstater har i givet fald måttet bære
de finansielle konsekvenser heraf. For visse af disse domme er de finansielle
konsekvenser endnu ikke blevet evalueret eller afviklet. I sine domme af 17. juni 2010[10], 1. juli 2010[11] og 7. april 2011[12] gav Domstolen Kommissionen medhold i dens påstand om følgerne af forsinkelser i bogføringen af toldafgifter i tilfælde af efteropkrævning eller i tilfælde af, at myndighederne i det eksporterende tredjeland meddeler, at de eksporterede varer ikke er berettiget til præferencebehandling, og at varecertifikaterne blev udstedt fejlagtigt. I sin dom af 17. marts 2011[13] gav Domstolen Kommissionen medhold og anførte, at de berørte toldmyndigheder ved konsekvent at acceptere toldangivelser af friske bananer til fri omsætning, selv om de havde eller burde have haft kendskab til, at bananernes angivne vægt ikke svarede til den reelle vægt, ikke overholdt EU's toldlovgivning. Medlemsstaten bør i en sådan situation kompensere for tabet af TEI. I sin dom af 8. juli 2010[14] gav Domstolen også Kommissionen medhold og anførte, at såfremt den manglende (rettidige) fastlæggelse eller opkrævning af TEI skyldes toldembedsmænds ulovlige adfærd, skal denne undladelse tilregnes den medlemsstat, som toldembedsmændene tilhører. I en sådan situation bør medlemsstaten kompensere for tabet af TEI, og der påløber morarenter fra den dato, hvor TEI skulle have været overdraget til Kommissionen, såfremt disse var blevet fastlagt korrekt i relation til toldskyldens opståen. || Bogføring: opførelse af afgiftsbeløbet i toldregnskaberne. Præferencebehandling: præferencetoldforanstaltninger indeholdt i aftaler, som EU har indgået eller vedtaget ensidigt vedrørende varer med oprindelse i det præferenceberettigede land. Varecertifikat: dokumentation for oprindelse. Overdragelse: den faktiske betaling til Kommissionen. 2.2.3. Finansielle aspekter I referenceperioden (2010-2012) blev der
indbetalt yderligere fordringer på i alt over 249 mio. EUR[15] til Kommissionen som
følge af de bemærkninger, der var foretaget i dens kontrolrapporter og i
forbindelse med Kommissionens andre kontrolaktiviteter, og som resultat af
opfølgningen af Revisionsrettens konklusioner og Domstolens afgørelser
vedrørende overtrædelsesprocedurer vedrørende TEI[16]. Desuden blev der krævet morarenter på grund af
forsinket overdragelse af TEI. De samlede morarenter, som medlemsstaterne har
indbetalt, beløb sig til over 484,5 mio. EUR[17]. 2.3. Kommissionens
foranstaltninger til forbedring af inddrivelsen af traditionelle egne indtægter Ud over kontrol
på stedet i medlemsstaterne råder Kommissionen over flere andre midler til at
overvåge inddrivelsen af TEI. En hensigtsmæssig anvendelse af disse midler gør
inddrivelsen mere effektiv. 2.3.1. Gennemgang af uinddrivelige
fordringer, som er blevet afskrevet Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at overdrage TEI, undtagen når det viser sig at være umuligt at inddrive dem på grund af force majeure eller årsager, som ikke kan tilskrives dem (artikel 17, stk. 2 i forordning nr. 1150/2000). I overensstemmelse med EU-bestemmelserne kan Kommissionen dispensere en medlemsstat fra dens forpligtelse til at overdrage et uinddriveligt beløb på over 50 000 EUR. For beløb under denne tærskel beslutter medlemsstaterne selv (uden at dette berører Kommissionens kontrol på stedet), om betingelserne for dispensation er opfyldt. For at hjælpe medlemsstaterne med at træffe deres afgørelser har medlemmerne af CCRP fået tilsendt et dokument (kompendium), som giver et overblik over, hvordan Kommissionen i perioden 1992-2012 vurderede, om betingelserne for dispensation var opfyldt. Alle anmodninger om dispensation fra forpligtelsen til at overdrage uinddrivelige fordringer skal sendes til Kommissionen ved hjælp af en flersproget database kaldet WOMIS (Write-Off Management and Information System), der blev operationel den 1. januar 2010. Dette værktøj blev oprettet for at tilvejebringe en effektiv og sikker forvaltning af medlemsstaternes anmodninger. || Anmodning om dispensation fra forpligtelsen til at overdrage en uinddrivelig fordring, efter at den er blevet afskrevet: procedure, som gør det muligt for Kommissionen at kontrollere, om medlemsstaten er ansvarlig for, at fordringen ikke kan inddrives. Hvis der gives afslag, skal beløbet indbetales til Kommissionen. Formålet med Kommissionens undersøgelse af de indberettede sager er at vurdere, hvor stor omhu medlemsstaterne har udvist i forbindelse med inddrivelserne. I perioden 2010-2012 blev der sendt 424
anmodninger om dispensation svarende til et bruttobeløb på over 114 mio. EUR.
Som svar på de anmodninger, der er blevet behandlet i denne periode (løbende
sager og nye anmodninger), meddelte Kommissionen 395 dispensationer
svarende til over 153 mio. EUR. Derimod blev der afvist 268 anmodninger om
dispensation svarende til over 90 mio. EUR (bruttobeløb), som
skal overdrages af de berørte medlemsstater. Kommissionen måtte udbede sig
supplerende oplysninger i forbindelse med ca. en tredjedel af de behandlede
anmodninger. 2.3.2. Behandling af fejl i
fastlæggelsen, som medfører tab af traditionelle egne indtægter Domstolen gav i sin dom af 15. november 2005[18] Kommissionen medhold og
fastslog, at medlemsstatens pligt til at fastslå en fordring fra EU på TEI (og
overdrage den) opstår, så snart toldbestemmelsernes betingelser er opfyldt. Det
er derfor ikke nødvendigt, at fastlæggelsen rent faktisk har fundet sted. Da
medlemsstaterne kun har dispensation fra deres forpligtelse til at overdrage
TEI i tilfælde af force majeure, eller hvis det er umuligt at inddrive beløbet
af årsager, som ikke kan tilskrives dem, skal de derfor bære de finansielle
konsekvenser af fejl, som de har begået. I henhold til denne retspraksis har
Kommissionen i løbet af perioden 2010-2012 fulgt op på medlemsstaternes
administrative fejl til skade for EU's finansielle interesser (kontrol på
stedet, rapporter om nationale beslutninger om tilbagebetaling eller fritagelse
på grund af en administrativ fejl osv.). Som følge af denne opfølgning har
Kommissionen anmodet medlemsstaterne om at overdrage næsten 88 mio. EUR
(bruttobeløb) i perioden 2010-2012. Som følge af dommen af 8. juli 2010, jf. punkt
2.2.2 ovenfor, skal morarenter nu beregnes fra den dato, hvor beløbet skulle
have været overdraget, såfremt der ikke var blevet begået nogen administrativ
fejl. 2.3.3. OWNRES-databasen I henhold til forordning nr. 1150/2000 skal
medlemsstaterne sende Kommissionen oplysninger om tilfælde af svig og
uregelmæssigheder med fordringer på over 10 000 EUR. Disse
oplysninger indsendes via OWNRES-databasen. Denne database giver Kommissionen de
oplysninger, som er nødvendige for at overvåge inddrivelsen og forberede
kontrol på stedet. De indsendte oplysninger anvendes også af Det Europæiske
Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) til forskellige analyser. 2.4. Kontrolforanstaltninger
vedrørende de tiltrædende lande Ved forberedelsen af Kroatiens tiltrædelse
foretog Kommissionen nogle kontrolbesøg, som specielt var rettet mod TEI i
2010, 2011 og 2011. Disse kontrolbesøg og de udførte bogføringssimuleringer
gjorde det muligt for Kommissionen at få rimelig sikkerhed for Kroatiens
kapacitet til at anvende gældende EU-ret med hensyn til TEI. 3. Vurdering af kontrolordningerne Som i de foregående år bekræfter de mangler,
der blev konstateret i perioden 2010-2012, at Kommissionen kan drage nytte af
TEI-kontrolordningerne. Revisionsretten fastslog i sine årsberetninger, at
disse ordninger var effektive. Kontrollen har klart synlige finansielle
virkninger, men det er ikke den eneste grund til at foretage kontrol.
Hovedformålet med de forskellige kontrolbesøg er at sikre, at EU-budgettet er
korrekt finansieret hvad angår TEI. Som følge af alle de oplysninger, der er
indhentet fra medlemsstaterne, kan kontrolbesøgene også forbedre overholdelsen
af EU-bestemmelserne og endog påvirke arbejdet med at forbedre bestemmelserne,
så EU's finansielle interesser beskyttes bedre. Den 27.-28. oktober
2011 blev der i Berlin holdt et seminar om TEI-kontrolbesøg med henblik på
sammen med medlemsstaterne at drøfte, hvordan TEI-kontrolbesøgene fungerer, og
hvordan de kan udvikles fremadrettet. På grundlag af de konklusioner, der blev
draget, blev der truffet foranstaltninger til at forbedre forberedelsen af
kontrolbesøgene (dagsorden, udfyldning af spørgeskemaet forud for
kontrolbesøget, fremsendelse af kontroltjeklisten osv.). Ved udarbejdelsen af
det årlige program for kontrolbesøg opfordres medlemsstaterne nu endvidere til
at foreslå temaer for kontrolbesøgene. Endelig blev det besluttet at træffe
foranstaltninger til at styrke medlemsstaternes kontrol/revision af TEI, hvori
Kommissionen kan deltage i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i
forordning nr. 1150/2000. I denne forbindelse blev der i 2012 nedsat en
projektgruppe i overensstemmelse med idéen i "Told
2013"-handlingsprogrammet, hvori 13 medlemsstater er repræsenteret. Denne gruppe forventes at udarbejde anbefalinger
vedrørende fælles mål og revisionsværktøjer for de interne revisionstjenester
(eller TEI-kontroltjenester) i toldadministrationerne med henblik på at styrke
medlemsstaternes ansvar for selv at udføre TEI-kontrol. Gruppens
konklusioner og anbefalinger skal forelægges for alle medlemmer af CCRP senest
ved udgangen af 2013. 4. Konklusion De resultater, der blev konstateret fra 2010
til 2012, viser, at Kommissionens kontrol med TEI og den systematiske
opfølgning af påpegede mangler er nødvendig. Dette kunne ses af den forbedrede
overholdelse af EU-bestemmelserne samt af den finansielle virkning (det
supplerende nettobeløb, der blev overdraget til EU-budgettet, var på ca. 733,5 mio. EUR).
Denne kontrolaktivitet sikrer ligebehandling mellem medlemsstaterne både med
hensyn til anvendelsen af told- og bogføringsbestemmelserne og beskyttelsen af
EU's finansielle interesser. Fremover agter Kommissionen derfor at: ·
fortsætte sin rolle med hensyn til kontrol på
stedet ·
fortsætte med at skærpe kontrollen med inddrivelsesforanstaltningerne
i medlemsstaterne ·
fortsætte med at kontrollere de tiltrædende lande ·
styrke medlemsstaternes kapacitet og vilje til selv
at udføre TEI-kontroller. [1] Artikel 18, stk. 5, i forordning nr. 1150/2000. [2] EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17. [3] EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1, som ændret ved Rådets
forordning nr. 105/2009 af 26. januar 2009 (EUT L 36 af 5.2.2009, s.
1). [4] EFT L 126 af 20.5.1999, s. 1. [5] Rapporten vedrører den kontrol, der foretages af
EU-institutionerne (Kommissionen og Revisionsretten). Den omfatter ikke
medlemsstaternes kontrolforanstaltninger, for hvis detaljerede resultater der
redegøres i den årlige rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 325 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. [6] Se fordelingen af kontroltemaerne mellem medlemsstaterne
i bilag 2. [7] Kontrolbesøg i Danmark, Nederlandene og Østrig.
Nederlandene ophørte med at deltage fra 2012 og frem. [8] Generaldirektørerne for de nationale
toldadministrationer er medlemmer af Toldpolitikgruppen. [9] Hvert kontrolbesøg omfatter dette tema ud over
hovedtemaet. [10] Sag C-423/08. [11] Sag C-442/08. [12] Sag C-405/09. [13] Sag C-23/10. [14] Sag C-334/08. [15] Herunder mere end 103 mio. EUR i relation til
opfølgningen af Domstolens afgørelse af 15. december 2009 om import af
militærudstyr, jf. 6. rapport om kontrolordningen for de traditionelle egne
indtægter (KOM(2010) 219). [16] Dette tal dækker ikke beløb, der er blevet krævet af
medlemsstaterne, men som endnu ikke er blevet overdraget. [17] Herunder mere end 302 mio. EUR i relation til
opfølgningen af Domstolens afgørelse af 15. december 2009 om import af
militærudstyr. [18] Sag C 392/02. BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET 7. rapport fra Kommissionen om
gennemførelsen af kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter
(perioden 2010-2012) (artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr.
1150/2000 af 22. maj 2000) BILAG 1 1. Kontrollens
formål Kontrollen med opkrævningen af traditionelle
egne indtægter (TEI) har tre specifikke formål: ·
at sikre lige konkurrencevilkår for de
erhvervsdrivende, uanset hvor varerne toldbehandles i EU. Kommissionen skal
sikre, at EU-bestemmelserne anvendes ensartet, så eventuelle uregelmæssigheder
ikke medfører konkurrencefordrejning ·
at forbedre situationen med hensyn til opkrævning.
Kommissionen skal kontrollere, at medlemsstaterne lever op til deres ansvar med
hensyn til opkrævning af TEI. Formålet er at sikre, at medlemsstaterne ikke
blot lever op til deres ansvar over for EU-budgettet, men også at den
finansielle byrde fordeles korrekt mellem dem ·
at orientere budgetmyndigheden. På baggrund af
kontrolresultaterne kan Kommissionen vurdere medlemsstaternes effektivitet og
omhu med hensyn til opkrævningen af TEI, træffe de nødvendige foranstaltninger
for at rette op på situationen og i sidste instans aflægge rapport til
budgetmyndigheden. 2. Gennemførelse af kontrolordningen på EU-plan Ansvaret for opkrævning af TEI er overladt til medlemsstaterne. De påtager sig ansvaret for ordningens gennemførelse og kan til dækning af opkrævningsomkostninger tilbageholde 25 % af alle TEI-beløb, som er overdraget til Kommissionen[1]. Medlemsstaterne skal selv foretage kontrol og rapportere til Kommissionen. Den kontrol, der gennemføres på nationalt plan, fritager dog ikke Kommissionen for at udøve sine beføjelser på dette område. Kommissionen råder over flere kontrolmuligheder med henblik på at overvåge ordningen for opkrævning af TEI: kontrol af love og bestemmelser, dokumentkontrol og kontrol på stedet. Kommissionen har også pligt til at reagere på de bemærkninger, som Revisionsretten fremsætter i sin årsberetning eller i sine særberetninger eller foreløbige revisionsskrivelser, og på Europa-Parlamentets anmodninger som led i dechargeproceduren i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Kommissionen sikrer, at medlemsstaterne anvender EU-bestemmelserne korrekt, og rapporterer til budgetmyndigheden. || Typer af kontrol: Kontrol af love og bestemmelser: kontrol af medlemsstaternes bestemmelser om ordningen for opkrævning af TEI. Dokumentkontrol: analyse af regnskabsoversigter og alle former for regnskabsdokumenter og regnskabsfiler fra medlemsstaterne, herunder ansøgninger om dispensation fra forpligtelsen til at overdrage uinddrivelige fordringer. Kontrol på stedet: kontrol af de nationale ordningers og de underliggende dokumenters overensstemmelse med EU-lovgivningen såvel i regnskabsmæssig som i toldmæssig henseende. Denne kontrol gennemføres i samarbejde med de pågældende medlemsstater eller af Kommissionen autonomt. BILAG 2 Kontroltema || Medlemsstater, hvor der blev foretaget kontrolbesøg (i perioden 2010-2012) Toldkontrolstrategi || BE, BG, DK, AT og RO Undersøgelse af tilbagebetalinger og konkrete sager, som er opført i det særskilte regnskab || 1 kontrolbesøg i DK, CY, LU, MT og AT 2 kontrolbesøg i EE og NL 3 kontrolbesøg i BG, CZ, IE, LV, LT, HU, PL, PT, RO, SI, SK, FI og SE 4 kontrolbesøg i EL og ES 5 kontrolbesøg i BE, DE og IT 6 kontrolbesøg i FR og UK Forvaltning af uinddrivelige fordringer || BE, DE, IE, EL, ES, FR, IT, PT, FI, SE og UK Forvaltning af normale og særskilte regnskaber || BE, DE (to kontrolbesøg), IE, FR, IT, NL og UK Kontrol med varer, der er underlagt antidumping- og udligningstold, og opkrævning af disse toldafgifter || Alle medlemsstater undtagen LU, NL og RO Aktiv forædling || NL Hjemstedsordningen || Alle medlemsstater undtagen BG, EE, EL, CY, MT og PT Bindende tariferingsoplysning || BE, DE, FR og UK Den interne revisionsfunktion || EL Tilbagebetaling/fritagelse og manglende opkrævning af afgifter || DK, NL og AT EU-forsendelse || Alle medlemsstater undtagen DK, IE, CY, LU, MT og AT [1] På mødet i Det Europæiske Råd den 8. februar 2013 blev
der opnået enighed om, at medlemsstaterne fra 1. januar 2014 skal beholde
20 % af de opkrævede beløb til dækning af opkrævningsomkostninger.