This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0681
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND TO THE COUNCIL On the overall operation of official controls in the Member States on food safety, animal health and animal welfare, and plant health
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den offentlige kontrol i almindelighed i medlemsstaterne af fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd samt plantesundhed
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den offentlige kontrol i almindelighed i medlemsstaterne af fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd samt plantesundhed
/* COM/2013/0681 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den offentlige kontrol i almindelighed i medlemsstaterne af fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd samt plantesundhed /* COM/2013/0681 final */
INDHOLDSFORTEGNELSE 1........... Indledning. 3 2........... Gennemgang af medlemsstaternes årsrapporter 3 3........... Kommissionens kontrolaktiviteter i medlemsstaterne. 7 4........... Andre kilder til information om kontrol i
medlemsstaterne. 16 5........... Resultater af den offentlige overvågning. 17 6........... Kommissionens opfølgning og håndhævelse. 17 7........... International handel 19 8........... Konklusioner 19 1. Indledning I henhold til
artikel 44, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 882/2004[1] skal Kommissionen hvert år
udarbejde og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om
medlemsstaternes kontrol i almindelighed i lyset af: a)
de årsrapporter, som de nationale myndigheder har
forelagt om deres kontrolaktiviteter b)
Kommissionens kontrol i medlemsstaterne c)
alle andre relevante oplysninger. Denne
rapport er den tredje rapport af denne art, som Kommissionen har forelagt. De
vigtigste kilder til rapporten er: a) medlemsstaternes årsrapporter for 2010,
b) resultaterne af Kommissionens kontrolaktiviteter og c) andre relevante
oplysninger om kontrollen, herunder: ·
medlemsstaternes rapporter til Kommissionen om
kontrollen i specifikke sektorer ·
resultaterne af EU's hurtige varslingssystemer ·
Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger
(herunder traktatbrudssager) vedrørende konstaterede tilfælde af manglende
overholdelse i medlemsstaterne ·
rapporter fra internationale
standardiseringsorganer. Der
redegøres i rapporten for oplysninger om kontrollen, så snart de foreligger,
især med hensyn til resultaterne af Kommissionens egen kontrol og andre relevante
oplysninger, og det bestræbes derved at holde gennemførelsen af den offentlige
kontrol i EU så ajourført som muligt. 2. Gennemgang af medlemsstaternes
årsrapporter Grundprincipperne
i EU's foderstof- og fødevarelovgivning er fastlagt i forordning (EF) nr.
178/2002[2].
Ifølge denne forordning har fødevare- og foderstofvirksomhederne det primære
ansvar for, at fødevarerne er sikre gennem hele fødevare- eller foderstofkæden
fra primærproduktion til det endelige salg til forbrugeren. Forordning (EF) nr.
834/2007 indeholder krav om økologisk produktion og mærkning af økologiske
produkter[3].
Forordning (EU) nr. 1151/2012 indeholder krav om kvalitetsordninger for
landbrugsprodukter og fødevarer[4]. Medlemsstaterne
er forpligtet til at overvåge og kontrollere, at virksomhedsledere opfylder
kravene i EU-lovgivningen om fødevare- og foderstofsikkerhed (herunder
dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed), om økologisk produktion og om
kvalitetsordninger. De skal i den forbindelse anvende systemer for offentlig
kontrol. I
forordning (EF) nr. 882/2004 bestemmes det, hvordan denne kontrol skal
tilrettelægges og gennemføres. I al væsentlighed fastsættes der generelle
regler for offentlig kontrol med henblik på at verificere, at EU's bestemmelser
om fødevarer og foderstoffer overholdes. Det kræves især, at medlemsstaterne
kontrollerer virksomhedslederes overholdelse af specifikke retlige krav, og at
varer på EU-markedet (enten EU-producerede eller importerede) er i
overensstemmelse med disse krav. Forordning
(EF) nr. 882/2004 indeholder også regler om den kontrol, som Kommissionens
tjenestegrene skal foretage af medlemsstaterne for at verificere, at de
overholder forpligtelserne i fødevare- og foderstoflovgivningen.
Medlemsstaterne skal udarbejde og gennemføre flerårige nationale kontrolplaner
for at opfylde kravene i forordningen, og de skal forelægge Kommissionen en
årsrapport om gennemførelsen af disse planer. Den
første årsrapport fra Kommissionen (KOM(2010) 441) påpegede store variationer
mellem medlemsstaternes rapporter med hensyn til såvel struktur som indhold,
hvilket gjorde det vanskeligt at foretage sammenligninger. Sidste års rapport
(COM(2012) 122) viste, at sammenligneligheden var blevet forbedret som følge af
Kommissionens dialog med medlemsstaterne samt den erfaring, som de sidstnævnte
har fået. For
at fremme sammenligneligheden af medlemsstaternes årsrapporter blev der sammen
med medlemsstaterne udarbejdet resuméer, som var baseret på de eksisterende
retningslinjer for årsrapporten (Kommissionens beslutning 2008/654/EF). Disse
resuméer anvendes i øjeblikket af de fleste medlemsstater. Medlemsstaterne
modtager løbende samlet feedback, som suppleres med individuel skriftlig
feedback. I
forbindelse med gennemgangen af forordning (EF) nr. 882/2004 blev der lagt vægt
på de i artikel 44 fastsatte bestemmelser for medlemsstaternes rapporter og
Kommissionens årsrapporter. Det lovgivningsmæssige forslag indeholder
bestemmelser om, at Kommissionen skal indføre ensartede skabeloner til de
oplysninger og data, som medlemsstaterne skal stille til rådighed i forbindelse
med: ændringer i kontrolplanerne, resultaterne af den offentlige kontrol, der
er gennemført i det foregående år, typen og antallet af konstaterede tilfælde
af manglende overholdelse, og de foranstaltninger, der er truffet for at sikre,
at de flerårige nationale kontrolplaner, herunder håndhævelsesforanstaltninger,
fungerer effektivt samt resultaterne af sådanne foranstaltninger. Der
redegøres for Kommissionens analyse af medlemsstaternes årsrapporter for 2010
nedenfor, i det omfang et sammendrag af oplysningerne var muligt. Kontrollens
overordnede effektivitet Årsrapporterne
viser, at de fleste medlemsstater har fastlagt indikatorer for strategi,
aktiviteter og overholdelse med henblik på at vurdere indsatsen, selv om der er
betydelig variation i de omfattede sektorer og omfanget af redegørelsen for den
overordnede effektivitet. Der indberettes ofte data om selve
inspektionsprocessen, såsom antallet af gennemførte planlagte inspektioner, i
stedet for data om udfaldet af den offentlige kontrol. I
nogle lande med mere end én central kompetent myndighed kunne sammenhængen
mellem de forskellige myndigheders rapporter forbedres ved at gennemgå input
fra forskellige tjenestegrene og holde dem op imod de strategiske og operationelle
mål, der er fremsat i den flerårige nationale kontrolplan. Kontroltendenser Der
ses en tendens i retning af mere risikobaserede kontrolsystemer. Nogle
medlemsstater har påpeget, at mere risikobaseret kontrol og udvidelse af
risikobaseret kontrol til andre sektorer medfører en forbedring af det
generelle effektivitetsniveau. Andre rapporter tyder dog på, at medlemsstaterne
ikke anvender en model for risikovurdering i alle sektorer, som bekræftet i
Kommissionens audit, og der er begrænsede oplysninger om kontroltendenser,
prioriteringer og resultater. Et
af resultaterne af mere risikobaseret kontrol har været, at antallet af
tilfælde af manglende overholdelse måske ikke er direkte sammenligneligt fra år
til år. For eksempel viser den tjekkiske tendensanalyse en stigning fra 2009
til 2010 i forholdet mellem antallet af konstaterede tilfælde af manglende
overholdelse og det samlede antal af kontroller i forbindelse med dyresundhed
og -velfærd. Dette kunne tyde på en højere overtrædelsesprocent, hvilket er
problematisk. Men i stedet tilskrives denne stigning, at kontrollen er blevet
mere risikobaseret gennem den seneste tid, hvilket har bidraget til den
generelle effektivitet. Den danske rapport påpegede en lignende korrelation for
dyrevelfærdskontrol. Den tyske årsrapport fremhæver det faktum, at fordi
kontrollen er mere risikobaseret og derved mere intensiv for enheder med
tidligere tilfælde af manglende overholdelse, er det ikke muligt på baggrund af
årsrapporten at drage konklusioner om den generelle situation på markedet. De
ressourcer, der frigives i kraft af mere risikobaseret kontrol, bruges til
inspektion af virksomheder, der er mindre i stand til eller villige til at
overholde reglerne. Det er betryggende, at der foreligger dokumentation for, at
de i stedet målrettes virksomheder med tidligere tilfælde af manglende
overholdelse, da det er blevet antydet, at "risikobaseret kontrol"
måske dækker over ressourcereduktioner. Tendensanalyse
af manglende overholdelse De
vigtigste områder med manglende overholdelse konstateret på tværs af sektorer
er: driftsmæssige hygiejnekrav, HACCP, strukturelle og udstyrsmæssige
hygiejnekrav, mærkning af fødevarer og foderstoffer, tilsætningsstoffer til
foderstoffer, registrering og mikrobiologisk kontaminering. Identifikationen
af de bagvedliggende årsager til manglende overholdelse er generelt begrænset.
Som det var tilfældet sidste år, er HAPPC-/hygiejnemangler ofte blevet
tilskrevet stor personaleudskiftning, manglende uddannelse af
fødevarevirksomhedsledere og minimale eller ingen konsekvenser ved manglende
overholdelse. Håndhævelsestendenser:
trufne foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse Det
skal fremgå af medlemsstaternes årsrapporter, hvilke
håndhævelsesforanstaltninger der er blevet truffet. Selv
om de fleste medlemsstaters årsrapporter indeholdt data om
håndhævelsesforanstaltninger, omfattede disse data ikke alle sektorer, og der
manglede i almindelighed analyser af generelle tendenser og konklusioner. Nogle
medlemsstater konstaterede, at de har haft god erfaring med anvendelsen af
administrative sanktioner, der anvendes direkte af kompetente myndigheder. Derudover
nævnte nogle medlemsstater behovet for at uddanne personale i håndhævelse. I
Storbritannien er der i forbindelse med uddannelse blevet lagt vægt på
retsprocessen og på at uddanne personale til at blive ekspertvidner, hvilket
har medført en stigning i antallet af formelle håndhævelsesforanstaltninger
siden 2008-2009. I Finland har uddannelse og nye retningslinjer vedrørende
håndhævelse også medført en stigning i anvendelsen af
håndhævelsesforanstaltninger. De nederlandske myndigheder forklarer den øgede
anvendelse af håndhævelsesforanstaltninger med, at kontrollen er blevet mere
risikobaseret og derfor med større sandsynlighed kan påvise manglende
overholdelse. Nationale
auditsystemer Alle
medlemsstater udfører audit i henhold til forordning 882/2004. Dette er et
betydningsfuldt kontrolinstrument, da det giver ledelsen vigtige oplysninger om
effektiviteten af virksomhedens kontrolsystemer. En oversigt over resultaterne
af sådanne audit er dog ikke altid tilgængelig, især ikke når de udføres i
regioner med decentraliserede beføjelser, og det samme gør sig gældende for
oplysninger om opfølgning på auditrapporter. Derudover har nogle medlemsstater
berettet, at ressourcemæssige begrænsninger i deres auditenheder har bremset
gennemførelsen af audit. Ved
nogle audit er der blevet lagt vægt på kvalitetssikringssystemer indført af
kompetente myndigheder. I Østrig medførte denne proces harmonisering af
procedurer og løbende ændringer af ansvarsområder. Kommissionen
afholder jævnligt møder, som bl.a. skaber et forum for udveksling af erfaringer
og bedste praksis mellem medlemsstaterne, om hvordan kravene om audit bliver
håndteret. Ressourcer En
række rapporter påpegede ændringer på dette område, såsom væsentlige
organisatoriske ændringer i Frankrig, Nederlandene, Slovenien og
Storbritannien, og strømlining af laboratorieydelser (i Bulgarien og i Spanien
vedrørende fødevaresikkerhed og i Polen vedrørende pesticider). En gennemgang
af de ressourcer, der er tildelt laboratorier, var også under udarbejdelse i
Estland og Portugal. Nogle medlemsstater har omfordelt personaleressourcer fra
rutinekontrol til mere risikobaserede "kontrolkampagner", og der er
en generel bevidsthed om, at ressourcerne skal anvendes mere effektivt, især i
det nuværende økonomiske klima, hvor de offentlige udgifter er under pres. Foranstaltninger til at forbedre kontrolmyndighedernes indsats De vigtigste
foranstaltninger omfatter ajourføring af lovgivningen, fastsættelse og/eller
forbedring af retningslinjer og procedurer, uddannelse og workshops (især i
forbindelse med gennemførelsen af nye procedurer) samt ændringer i de flerårige
nationale kontrolplaner. Derudover er
informationssystemer og forretningsprocesser i forbindelse med kontrol blevet
forbedret yderligere i nogle medlemsstater med henblik på at øge de centrale
kompetente myndigheders tilsyn. Evaluering og kritisk analyse af kontroldata er
forbedret i nogle medlemsstater, mens der i andre er planer om at øge de
centrale kompetente myndigheders kapacitet for at verificere effektiviteten af
kontrollen. Udarbejdelsen af specifikke resultatindikatorer er i gang i nogle
medlemsstater. Der er også givet
eksempler på løbende forbedringer af koordineringen mellem kontrolorganer og på
forbedring af rammerne for koordinering i medlemsstater med delegerede
beføjelser. Nogle medlemsstater har beskrevet de foranstaltninger, der er
truffet i lyset af stigningen i salget af fødevarer på internettet. I en række
medlemsstater bidrager indførelsen af ordninger til vurdering af
fødevarevirksomhedslederes indsats til prioriteringen af kontrol. Foranstaltninger
til at forbedre fødevarevirksomhedsledernes indsats
De vigtigste
foranstaltninger, som blev påpeget i medlemsstaternes rapporter, omfatter
retningslinjer, uddannelse, informationskampagner og andre tiltag samt
brochurer. Yderligere rapporterede foranstaltninger omfatter oprettelsen af et
dyrevelfærdscenter i Danmark og mekanismer til skabelse af incitamenter til
virksomheders overholdelse samt modtagelse af feedback fra ledere med henblik
på at forenkle gennemførelsen af kontrol. Konklusioner Medlemsstaternes
årsrapporter viser, at medlemsstaterne aktivt søger at forbedre effektiviteten
af eksisterende systemer. Der er en fortsat tendens på tværs af medlemsstaterne
i retning af mere risikobaseret kontrol. Medlemsstaterne indfører også nye
instrumenter for at forbedre de centrale kompetente myndigheders tilsyn og
kontrolmyndighedernes indsats. Der findes en
række områder med plads til løbende forbedringer. I forhold til konsekvensen og
sammenligneligheden af kontroldata ville en større sammenhæng mellem
medlemsstaternes datafremlæggelse bidrage til at påvise, i hvilket omfang
kontrol fører til identifikation af manglende overholdelse og dermed til
effektiv håndhævelse. Større vægt på selvevaluering i rapporterne, såsom
nationale auditresultater og virkningen af årsrapportens evalueringsproces på
fremtidig planlægning, ville bidrage til løbende forbedringer. 3. Kommissionens kontrolaktiviteter i
medlemsstaterne I
henhold til forordning (EF) nr. 882/2004 skal Kommissionen udføre kontrol i
medlemsstaterne med henblik på at verificere, at den offentlige kontrol
generelt finder sted i overensstemmelse med de respektive flerårige nationale
kontrolplaner og EU-lovgivningen. For
at opfylde sine forpligtelser gennemfører Kommissionen årligt et audit- og
tilsynsprogram for at verificere, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt
lovgivningen om dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed overholdes, og for at
verificere, at den offentlige kontrol på disse områder udføres i
overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette program er offentliggjort på
Kommissionens websted. Resultaterne
af hver audit beskrives i en rapport, der sendes til den relevante nationale
myndighed, sammen med konklusioner og henstillinger om afhjælpning af
identificerede mangler. Gennem offentliggørelsen af auditrapporter og
medlemsstaternes handlingsplaner samt regelmæssigt opdaterede landeprofiler
giver Kommissionen de implicerede parter og borgerne faktuelle oplysninger om,
hvordan kontrolmyndighederne i hver medlemsstat opfylder deres forpligtelser
til at sikre korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen. I
de seneste år har Kommissionen udført ca. 250 audit om året, som omfatter hele
fødevarekæden samt dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed, hvoraf ca. 70 %
vedrører fødevaresikkerhed. Ca. 60 % af alle audit udføres typisk i
medlemsstaterne og resten i tredjelande. Førtiltrædelsesaudit er blevet
foretaget i Kroatien, som tiltræder EU den 1. juli 2013. Derudover
er der for nylig blevet udarbejdet oversigtsrapporter[5] for en
række sektorer. Disse rapporter giver mulighed for at skabe et samlet overblik
over den kontrol, der udføres af medlemsstaterne på baggrund af resultaterne af
de individuelle audit. De identificerer de væsentligste mangler, som
sandsynligvis er relevante for alle medlemsstaterne, herunder dem, der ikke
gøres til genstand for individuel audit. De giver desuden et værdifuldt input
til Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne i forbindelse med
gennemgangen af lovgivningen. Kommissionens auditrapporter samt de kompetente
myndigheders svar på henstillingerne i Kommissionens rapporter og
landeprofilerne findes på: http://ec.europa.eu/food/fvo/index_en.cfm I
følgende afsnit redegøres der for spørgsmål af særlig interesse vedrørende
fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed i medlemsstaterne,
som er omfattet af programmet. Det indeholder også en kort oversigt over de
vigtigste resultater og konklusioner fra de forskellige rækker af audit. Fødevaresikkerhed Offentlig kontrol af mælke- og kødproduktion Kommissionen
udførte en række audit af hygiejnekontrollen med hensyn til produktionen af
fersk kød og mælk i alle medlemsstaterne mellem 2008 og 2011. Disse audit
bekræftede, at medlemsstaterne har indført kontrolsystemer, der stort set er i
overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 882/2004, og at de
udfører solid kontrol med hensyn til fersk kød og mælk og produkter fremstillet
heraf. Men en tidligere konstateret tendens er blevet bekræftet i forhold til
håndhævelse: Mens kontrolmyndighederne stort set identificerer mangler korrekt,
træffes vedvarende håndhævelsesforanstaltninger ikke altid rettidigt med risiko
for fortsat manglende overholdelse til følge. Sporbarhed af oksekød og oksekødsprodukter En række audit
vedrørende sporbarheden af oksekød og oksekødsprodukter blev afsluttet i 2011,
og oversigtsrapporten er tilgængelig. Den seneste gennemgang viser, at
kontrollen med sporbarheden af oksekød og oksekødsprodukter og obligatorisk
mærkning er blevet forbedret i de besøgte medlemsstater. Med hensyn til
sporbarheden af levende dyr blev der fundet mangler i forbindelse med
gennemførelsen af den nuværende lovgivning og udførelsen af offentlig kontrol
på lokaliteter, hvor dyr samles, såsom handelsstalde, markeder og samlesteder.
Der blev også registreret nogle mangler i forbindelse med forvaltningen af
databaser, der anvendes til registrering af dyr. Vildt – vildtlevende og opdrættet En
række factfinding-besøg til fire medlemsstater blev udført med det formål at
samle oplysninger om gennemførelsen af offentlig kontrol i forbindelse med produktionen
af kød af vildtlevende og opdrættet vildt. Oversigtsrapporten er tilgængelig og
indeholder nærmere oplysninger om resultaterne af disse besøg. En
række interessante spørgsmål er opstået på baggrund af disse factfinding-besøg,
og retsforskrifter i denne henseende er under drøftelse med hensyn til: ufuldstændig
kontrol for Trichinella spirali i små mængder af modtagelige vildtarter
leveret direkte til forbrugeren, en fri fortolkning af de "små
mængder", der kan udelukkes fra offentlig hygiejnekontrol, den
regelmæssige brug af samlesteder for vildtlevende vildt, som ikke altid
registreres og derfor ikke underlægges offentlig kontrol, uklar afgrænsning
mellem opdrættet og vildtlevende vildt med risiko for misvisende
forbrugeroplysninger om vildtkødets oprindelse samt samhandelen inden for EU
med uflåede kroppe af vildtlevende vildt, der er i strid med EU-lovgivningen. Offentlig kontrol af fiskevarer og levende toskallede bløddyr Der
blev udført audit i ni medlemsstater med henblik på at vurdere overholdelsen af
EU-kravene til fisk og levende toskallede bløddyr. Det
blev generelt konstateret, at der var indført omfattende offentlige
kontrolsystemer for fiskevarer i alle de besøgte lande. I nogle lande blev der
konstateret betydelige variationer i gennemførelsen af den offentlige kontrol
mellem de forskellige regioner. Generelt var de laboratorier, der foretager
offentlige analyser, godt udstyret og i stand til at foretage de nødvendige
analyser. De fleste laboratorier var akkrediterede. Selv om systemerne
generelt var godt udformet og forvaltet, blev der identificeret nogle svagheder
i forhold til kontrollen med: ·
primære produktionssteder, såsom fiskerfartøjer og
akvakulturbrug ·
levende toskallede bløddyr i forhold til
klassificering af produktionsområder, hyppigheden af tests i overvågningen af
biotoksiner og tests af slutprodukter. Lignende
resultater blev rapporteret i forbindelse med audit gennemført i 2012. En
oversigtsrapport er også under udarbejdelse. Offentlig kontrol af fjerkræ Audit
af medlemsstaternes kontrolsystemer for fjerkrækød og fjerkrækødprodukter
fortsatte i 2012. Som det var tilfældet sidste år, var den overordnede grad af
overholdelse generelt høj, og der var sket en stor forbedring af de forhold,
der eksisterede før indførelsen af "hygiejnepakken". Hele
fjerkræproduktionskæden var dækket, selv om antallet af kontroller på
bedriftsniveau i nogle tilfælde var begrænset, og visse af de seneste audit
identificerede utilstrækkelige inspektioner efter slagtning. De vigtigste
områder, hvor der er behov for forbedring, vedrører fortsat: anvendelsen af
specifikke hygiejnekrav, såsom prøveudtagningsfrekvensen for slagtekroppe og
gennemførelsen af HACCP-planer i virksomhederne, samt manglende anmeldelse til
Kommissionen af national lovgivning, som skaber fleksibilitet for slagterier
med lille kapacitet. Som det var
tilfældet med kontrollen med virksomheder, der fremstiller mælke- og
kødprodukter, blev der konstateret en tendens vedrørende håndhævelse, hvor
håndhævelsesforanstaltninger ikke altid træffes rettidigt, selv om
kontrolmyndighederne stort set identificerer mangler korrekt. Salmonellabekæmpelsesplaner Audit af de nationale salmonellabekæmpelsesplaner i fjerkræsektoren
fortsatte i 2011. Der var blevet indført bekæmpelsesplaner i alle besøgte
medlemsstater, men i nogle tilfælde var gennemførelsen blevet forsinket for
visse kategoriers vedkommende. Disse planer falder ikke desto mindre sammen
med, at der blev konstateret en betydelig nedadgående tendens i antallet af
salmonellatilfælde i fjerkræ. I de fleste medlemsstater var planerne for
overvågning og offentlig prøveudtagning med henblik på tests for salmonella i
forskellige fjerkrækategorier ikke i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen,
hvilket i vid udstrækning skyldtes mangler i forbindelse med prøveudtagning,
foranstaltninger truffet efter positive testresultater og laboratorier. I den
seneste audit i 2012 blev der også identificeret svagheder i forbindelse med de
centrale kompetente myndigheders tilsyn med de regionale myndigheders
gennemførelse af planerne. En oversigtsrapport er under udarbejdelse. Importkontrol
af varer af ikke-animalsk oprindelse En oversigtsrapport er tilgængelig vedrørende en række af 12 audit, der
blev udført mellem 2010 og 2011 med henblik på at evaluere gennemførelsen af de
offentlige systemer for importkontrol af fødevarer af ikke-animalsk oprindelse. Siden
ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 669/2009 om en mere intensiv offentlig
kontrol med visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse har
medlemsstaterne truffet en række foranstaltninger for at gennemføre den.
Samarbejdet er godt, og kommunikationen er tydelig mellem de kompetente
myndigheder i medlemsstaterne, og der er tilstrækkeligt personale til at
gennemførelse kontrollen. De dokumenterede procedurer er veludviklede, selv om
de ikke altid ajourføres systematisk. Videre transport i
henhold til forordning (EF) nr. 699/2009 og overdragelse af varer i henhold til
forordning (EF) nr. 1152/2009 (som giver mulighed for visse kontroller på en
forsendelses bestemmelsessted efter videre transport fra dens ankomststed i EU)
sikrede dog ikke altid fuld sporbarhed, især ikke når flere medlemsstater var
involveret, og kravet om forhåndsunderretning blev ofte ikke efterlevet. I halvdelen af medlemsstaterne fulgte
toldmyndighedernes frigivelse ikke altid de procedurer, som er fastlagt i EU's
forordninger, korrekt. Disse mangler kan medføre, at varer frigives uden
den afsluttende kontrol. Mens de generelle systemer for laboratorieanalyser er
forbedret, blev der ofte
afsløret mangler i gennemførelsen af særlige analysekrav i EU-lovgivningen. Pesticidrester En række audit vedrørende kontrol af pesticidrester blev afsluttet i
2011. En oversigtsrapport er tilgængelig i denne forbindelse. Resultaterne
af disse audit var generelt positive. Der er gjort betydelige fremskridt siden
den sidste række audit i forbindelse med planlægningen, udførelsen og
rapporteringen af offentlig kontrol af pesticidrester. Antallet af prøver er
steget. Prøveudtagningsprocedurerne var i overensstemmelse med EU-lovgivningen,
og de nødvendige håndhævelsesforanstaltninger var på plads i størstedelen af
medlemsstaterne, hvilket sikrede et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Effektive
procedurer vedrørende importkontrol af pesticidrester var blevet indført. Der blev fremsat henstillinger til medlemsstaterne om mere effektiv
organisering af kontrollen. Kontrollen bør være mere rettet mod identificerede
risici, hvor fødevarevirksomhedslederes tidligere tilfælde af manglende
overholdelse samt deres egenkontrol tages i betragtning. Antallet af udpegede
laboratorier bør reduceres for at sikre, at analyser kun foretages i
laboratorier med det nødvendige analyseudstyr. En ny række audit er påbegyndt,
der omfatter ni medlemsstater i 2012, og hvor der fokuseres på kontrollen med
markedsføringen og anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Genetisk modificerede organismer (gmo) En ny række audit
blev indledt i 2011, der dækkede offentlig kontrol med genetisk modificerede
organismer. Ud over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer
indbefattede den for første gang en vurdering af kontrollen med udsætning af
genetisk modificerede organismer i miljøet i forbindelse med forsøg og
dyrkning. Fire medlemsstater blev underlagt audit. Der var indført et
autorisationssystem vedrørende genetisk modificerede organismer til forsøg, og
der blev foretaget offentlig kontrol i overensstemmelse med EU-kravene. Der var
nogle variationer mellem medlemsstaterne med hensyn til kontrollen med dyrkning
af genetisk modificerede majs MON 810. Med hensyn til genetisk modificerede
fødevarer og foderstoffer var der ingen betydelige ændringer siden den forrige
række audit. Nultolerancen over for genetisk modificerede organismer i
ikke-genetisk modificerede frø blev ikke overholdt i to medlemsstater.
Gmo-laboratoriernes arbejde var tilfredsstillende i de fleste tilfælde. Dyresundhed Elektroniske identifikationsordninger for små
drøvtyggere Kommissionen
gennemførte en række factfinding-besøg til fire medlemsstater med en betydelig
fåre- og gedepopulation. Formålene med disse factfinding-besøg var: at vurdere
fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af elektronisk identifikation af
får og geder, at vurdere effektiviteten af foranstaltninger med hensyn til
elektronisk identifikation for at sikre tilstrækkelig sporbarhed af flytninger
af får og geder, at identificere faktorer, der skaber utilfredshed blandt de
implicerede parter, og at identificere faktorer, der fremmer anvendelsen af
elektronisk identifikation. En oversigtsrapport er udarbejdet og tilgængelig i
denne forbindelse. Oversigtsrapporten peger på betydelige forskelle i gennemførelsen i
medlemsstaterne, især i forhold til anvendelsen af elektronisk identifikation
med henblik på sygdomsbekæmpelse og -forvaltning, hvilket til dels skyldes, at
nogle medlemsstater indførte elektronisk identifikation tidligere end andre.
For så vidt angår sikring af permanent identifikation, har elektroniske bolusser
vist sig at være mere pålidelige under markforhold end anvendelsen af øremærker,
men de kræver særlig kompetence og teknisk support, hvilket nogle af de
pågældende medlemsstater tilbød. I disse medlemsstater viste det sig også, at
økonomisk støtte til landmænd for at dække udgifterne til elektronisk
identifikation var en tilskyndende faktor i forhold til indførelse. Rabies EU medfinansierer et
større program til udryddelse af rabies i central- og østeuropæiske
medlemsstater. Kommissionen har udført en række audit af programmerne i disse
lande. Disse audit har bekræftet, at der gøres vigtige fremskridt i forbindelse
med kampagnerne vedrørende vaccination af vildtlevende dyr, og at dette har
resulteret i en betydelig reduktion i antallet af tilfælde hos mennesker og
husdyr. Men i nogle medlemsstater var gennemførelsen af vaccinationsprogrammer
forbundet med mangler, især med hensyn til rettidig fuldførelse af kampagnerne
samt spredning og tidsintervaller i anvendelsen af vacciner i lokkemad. Klassisk svinepest Det kan nu
bekræftes, at klassisk svinepest er tæt på at være totalt udryddet i EU. Dette
er opnået gennem den øgede anvendelse af biosikkerhedsforanstaltninger og
forbedrede vaccinationskampagner for vildsvin inden for rammerne af
EU-finansierede udryddelsesprogrammer. Kommissionens audit har bekræftet, at
disse foranstaltninger er gennemført effektivt i Rumænien og Bulgarien, hvor
der har været sporadiske udbrud af klassisk svinepest hos tamsvin i de seneste
år. Disse programmer fortsætter og fokuserer i stigende grad på kontrol af, at
dyrene forbliver sygdomsfri frem for sygdomsudryddelse. Den fortsatte
risiko for genindslæbning af sygdommen fra nabolande, især på grund af
vildsvinevandringer, nødvendiggør fortsat stor årvågenhed og tæt samarbejde med
disse lande. Offentlig kontrol af mund- og klovesygelaboratorier Der blev gemmenført
en række tilsyn med EU-laboratorier, der håndterer levende mund- og
klovesygevirus. Mens biosikkerhedsstandarderne generelt ansås for at være
tilfredsstillende i de fleste laboratorier, blev der fundet mindre mangler i
næsten alle laboratorier, mens der blev fundet alvorlige mangler i nogle
laboratorier. Der er blevet truffet omgående afhjælpende foranstaltninger for
at mindske potentielle risici for dyresundhed som følge af udslip af levende
mund- og klovesygevirus. En vigtig
konklusion, der er draget på baggrund af disse tilsyn, er, at mund- og
klovesygelaboratorier kun bør godkendes i de medlemsstater, der er i stand til
at sikre fortsat overholdelse af specifikke EU-krav, og især sikre de
nødvendige ressourcer hertil. Kommissionen og medlemsstaterne overvejer,
hvordan kontrollen med mund- og klovesygelaboratorier bør organiseres i
fremtiden. Dyrevelfærd Ud over audit, der
specifikt vedrører dyrevelfærdskontrol, benyttes Kommissionens audit af
hygiejnekontrol med fersk kød og fjerkræ nu også regelmæssigt til at evaluere
medlemsstaternes kontrol med dyrevelfærd ved slagtning. Dette udgør et yderligere
vigtigt aspekt med hensyn til at fremme større respekt for dyrevelfærdskontrol.
Disse audit blev anvendt til at undersøge især slagteriers opstaldnings- og
bedøvelsesfaciliteter samt transporten af dyr til slagtning og resulterede i
relevante forslag til forbedring. En audit viste, at selv om et stort antal
slagterier i den berørte medlemsstat foretog slagtning uden bedøvelse i henhold
til en undtagelse vedrørende slagtning efter en religiøs skik, blev kun en del
af det producerede kød solgt som dette. I Kommissionens
audit, der specifikt vedrørte dyrevelfærdskontrol, blev velfærden på
landbrugsbedrifter og under transport undersøgt. Disse audit udgjorde en del af
overvågningen af medlemsstaterne, som blev udført af Kommissionens
tjenestegrene i forbindelse med forbuddet mod anvendelsen af
ikke-stimulusberigende bure for æglæggende høner, hvilket skulle have haft
virkning fra den 1. januar 2012 og resulterede i indledningen af en
traktatbrudsprocedure den 27. januar 2012 mod 13 medlemsstater. Kommissionens
audit af medlemsstaterne gav også et overblik over forberedelsesniveauet med
hensyn til den obligatoriske gruppeopstaldning af drægtige søer og gylte med
frist den 1. januar 2013. En audit blev specifikt udført med henblik på at
indhente dokumentation i forbindelse med indledningen af traktatbrudsproceduren
mod en af medlemsstaterne vedrørende dyrevelfærd ved slagtning. Slagtekyllingers
velfærd er også blevet inkluderet i de seneste audit. Dyrearter, som ikke er
underlagt EU's bestemmelser, men som Europarådets henstillinger finder fuldt ud
anvendelse på i henhold til EU-lovgivningen, inkluderes også i
dyrevelfærdsaudit. I forhold til
transport lægges der nu også vægt på at støtte medlemsstaterne i at udveksle
bedste praksis. Tidligere audit har vist, at processen med godkendelse af
køretøjer ikke var blevet taget op i tilstrækkeligt omfang i en række
medlemsstater, og audit i 2012 lagde vægt på godkendelsesproceduren og
identifikationen af bedste praksis. Dette er blevet forelagt andre
medlemsstater på løbende møder for nationale kontaktpunkter, som afholdes to
gange om året hos Kommissionen. Et yderligere møde blev afholdt i havnebyen
Sète i Frankrig med alle de medlemsstater, der er ansvarlige for godkendelsen
af havfartøjer, da flere kompetente myndigheder havde givet udtryk for, at der
var problemer med at gennemføre krav til transport af dyr ad søvejen. Eksporten af dyr
til Tyrkiet, som er en voksende industri, blev også taget op i Kommissionens
audit. En audit blev udført på EU-udgangsstedet i Bulgarien, og der blev
fremsat henstillinger om at fremskynde procedurerne for at undgå enhver
unødvendig forsinkelse. I løbet af denne audit besøgte gruppen også den
tyrkiske side af grænsen for at gennemgå deres kontrol. Plantesundhed Audit vedrørende
plantesundhed, som er blevet udført i medlemsstaterne med henblik på at vurdere
foranstaltninger ved importkontrol og gennemførelsen af EU's
nødforanstaltninger i tilfælde af udbrud af skadegørere, viste betydelige
forskelle mellem de medlemsstater, der var underlagt audit, med hensyn til
tilrettelæggelsen af importkontrol og effektiviteten af påvisningen af
skadegørere i forsendelser, der skal importeres. Der var stor variation med
hensyn til, hvorvidt det var lykkedes at udrydde de forskellige skadegørere, da
nogle er lettere at kontrollere end andre. De udførte audit viste også
betydningen af en målrettet indsats for udryddelse, så snart skadegøreren
bliver fundet, fordi den, når den først er etableret, er meget sværere eller
måske umulig at udrydde. På trods af
regelmæssige audit foretaget i Portugal siden 1999 i forbindelse med
udryddelsen af fyrrevednematode, forbliver situationen utilfredsstillende, især
med hensyn til tests og bortskaffelse af svækkede træer fra stødpudezonen. Dyrefoder Inden for
foderstofsikkerhed viser det sig, at graden af virksomhedslederes overholdelse
i hele foderstofkæden er varierende. Mens situationen er tilfredsstillende for
primærproduktion, er der helt klart plads til forbedring inden for ikke-primærproduktion med hensyn til: udarbejdelse og gennemførelse af
HACCP-baserede procedurer, foranstaltninger truffet for at minimere
krydskontaminering fra tidligere varepartier og overvågning af uønskede
stoffer. Offentlig kontrol af foderstoffer dækker som regel de vigtigste
virksomhedsledere i foderstofkæden, men bestemte typer virksomheder (navnlig
fødevarevirksomheder, der kun forsyner foderstofkæden med en del af deres
produktion) er ofte stadig ikke omfattet af denne kontrol. Derudover er der en
række mangler ved de mål, der er opstillet for gennemførelsen af inspektioner
og prøveudtagninger. Inden for
markedsføring af foderstoffer påviste de gennemførte audit en tilfredsstillende
grad af overholdelse af relevante krav. Transmissible
spongiforme encephalopatier (TSE) og animalske biprodukter Audit vedrørende
disse emner udføres generelt samlet, da bovine spongiforme encephalopatier
(BSE) med visse undtagelser ikke længere anses for at være en
højrisikoprioritet. På baggrund af audit har man konstateret, at håndteringen
af animalske biprodukter og produkter fremstillet heraf i henhold til de
respektive kategorier stort set er i overensstemmelse med EU-reglerne. Men i
nogle medlemsstater bortskaffes animalske biprodukter (heriblandt specificeret
risikomateriale), der er opstået i forbindelse med slagtning på hobbybedrifter,
stadig på stedet. Dette og mangler ved bortskaffelsen af døde dyr fra disse
hobbybedrifter påvirker også effektiviteten af overvågningen af BSE i disse
medlemsstater. På destruktionsanstalter var graden af overholdelse som regel
tilfredsstillende, selv om der i nogle tilfælde blev fundet mangler i
forbindelse med overvågningen af overholdelsen af forarbejdningskrav til tidsplan,
temperatur og tryk. Importkontrol
af animalske fødevarer og dyr Audit på dette
område fortsætter med at have en stor betydning for de foranstaltninger, der
skal garantere importsikkerhed. Faktorer såsom øget samarbejde med
toldmyndighederne og omfattende uddannelse er med til at forbedre
importkontrollen. I nogle medlemsstater konstaterede Kommissionen mangler i
forbindelse med kommunikationen mellem centrale myndigheder og myndigheder med decentraliserede
beføjelser, og disse mangler underminerer i nogle tilfælde den generelle
effektivitet af kontrollen. Mens der sker en forbedring i forbindelse med
forhåndsanmeldelse af omladede forsendelser i nogle medlemsstater, er de
kompetente myndigheders håndhævelse i forhold til dette krav stadig utilstrækkelig
i nogle større havne. Siden sidste års
rapport er gennemførelsen af TRACES, et fælles edb-system for import,
forbedret. Nogle af de medlemsstater, der tidligere ikke har anvendt TRACES,
har nu tilsluttet sig systemet. Nye versioner af TRACES kræver et
grænsekontrolsted for at kunne tilpasses, og dette er en løbende proces. Restkoncentrationer
af veterinærlægemidler og forurenende stoffer Medlemsstaterne
står fortsat over for de samme udfordringer som dem, der blev identificeret i
sidste års rapport vedrørende gennemførelsen af nationale overvågningsplaner
for restkoncentrationer, herunder variationer mellem medlemsstaterne i antallet
af metoder indbefattet i omfanget af godkendelser af laboratorier til analyse
af restkoncentrationer og variationer i fortolkningen af krav til oplysninger
om fødevarekæden ved slagtning. Med hensyn til den
igangværende runde af audit vedrørende dioxin, som vurderer medlemsstaternes
evne til at sikre, at fisk fanget i Østersøen og markedsført som fødevarer
eller dyrefoder er i overensstemmelse med EU's dioxingrænser, fremgår det af de
data, der er indsamlet til dato, at der ikke er overensstemmelse mellem
medlemsstaternes tilgang til minimering af forbrugernes eksponering for fisk,
der ikke opfylder kravene. Opfølgning på Kommissionens henstillinger Der følges systematisk
op på alle henstillinger fra Kommissionens rapporter gennem en række
aktiviteter. Medlemsstaternes
kompetente myndigheder skal forelægge en "handlingsplan", der
beskriver, hvordan de har fulgt op på Kommissionens henstillinger eller agter
at gøre det. Kommissionen evaluerer handlingsplanen og overvåger systematisk
gennemførelsen af alle disse foranstaltninger gennem en række opfølgende
aktiviteter, herunder: a) generelle opfølgende audit, b) opfølgende audit på
stedet vedrørende specifikke spørgsmål eller anmodninger om skriftlige
rapporter om specifikke spørgsmål samt c) bilaterale møder på højt niveau i
tilfælde af overordnede eller vedvarende problemer. Generelle
opfølgende audit følger op på udestående spørgsmål og
kontrollerer udviklingen med hensyn til udestående henstillinger fra tidligere
sektorspecifikke audit i medlemsstaterne udført af Levnedsmiddel- og
Veterinærkontoret. Landeprofiler, der viser resultaterne af disse audit, kan
ses på følgende websted: http://ec.europa.eu/food/fvo/country_profiles_en.cfm Med hensyn til medlemsstaternes overvågning af, hvordan der bliver
fulgt op på Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets henstillinger, viser
resultaterne af processen med de generelle opfølgende audit i perioden
2005-2010, at der i forbindelse med 97 % af henstillingerne er truffet
foranstaltninger for at følge op på henstillingerne eller indgået
tilfredsstillende forpligtelser om opfølgning på henstillingerne inden for et
bestemt tidsrum. De henstillinger, hvor der endnu ikke er indgået
tilfredsstillende forpligtelser (3 %), forfølges aktivt gennem en række
mekanismer, som beskrevet i afsnit 2.5. Selv om henstillingerne er få, er de pr.
definition vanskelige at efterkomme og afspejler som regel dybereliggende
problemstillinger, herunder fortolkning af lovgivningen. 4. Andre kilder til information om kontrol
i medlemsstaterne Sektorspecifik
rapportering Ifølge bestemmelser
i EU-lovgivningen om fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd samt
plantesundhed skal medlemsstaterne forelægge regelmæssige rapporter om en række
specifikke krav. På baggrund af disse nationale rapporter udarbejder
Kommissionen en række sektorspecifikke rapporter, som beskriver gennemførelsen
af visse aspekter af den EU-lovgivning, der finder anvendelse på fødekæden,
herunder i nogle tilfælde specifikke data om offentlig kontrol og resultaterne
heraf på de berørte områder. Blandt de mest
relevante er rapporterne om: overvågning og test af drøvtyggere for forekomsten
af TSE'er, tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og
fødevarebårne udbrud i EU (pålagt EFSA), anmeldelsespligtige sygdomme hos kvæg
og svin (i forbindelse med intern EU-handel), den årlige rapport om EU-dækkende
overvågning af pesticidrester og rapporterne fra møderne i taskforcen
vedrørende udryddelse af dyresygdomme. Oplysningerne i disse rapporter er et
vigtigt input i beslutningsprocessen vedrørende prioritering af ressourcerne
til audit. Bilaget til denne
rapport indeholder en tabel med en oversigt over de vigtigste rapporter, som
Kommissionen har offentliggjort i det seneste år, og de websteder, hvor de
findes. Systemer til
hurtig varsling og andre rapporteringssystemer De eksisterende hurtige
varslingssystemer for fødevare- og foderstofsikkerhed (RASFF), udbrud af
dyresygdomme (ADNS) og udbrud af plantesygdomme (Europhyt) er vigtige
værktøjer, som gør det muligt at reagere hurtigt på krisesituationer og nye
risici, og de er en kilde til information om skadegører- og sygdomsmønstre.
Dataene fra disse systemer kan også være en vigtig indikator for manglende
overholdelse af fastlagte sikkerhedsstandarder, og disse data gennemgås derfor
grundigt i evalueringen af kontrol. De detaljerede resultater af disse
varslingssystemer for fødevaresikkerhed og udbrud af dyresygdomme sammenfattes
hvert år i de årlige rapporter om RASFF og ADNS, som offentliggøres på
Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/food/food/rapidalert/index_en.htm http://ec.europa.eu/food/animal/diseases/adns/index_en.htm For så vidt angår
Europhyt, anmeldelsessystemet for tilbageholdelse af forsendelser af hensyn til
plantesundheden, har Kommissionen oprettet et websted med månedlige
tilbageholdelsesrapporter[6].
Det planlægges at offentliggøre en årlig Europhyt-rapport i 2013. TRACES – systemet, som
gør det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne at udveksle oplysninger om
den kontrol, der er foretaget med dyr og fødevarer af animalsk oprindelse
(indenlandske produkter og import fra tredjelande) – er en anden vigtig kilde
til information, ikke kun om antallet af flytninger af de berørte råvarer, men
også om den udførte offentlige veterinærkontrol: http://ec.europa.eu/food/animal/diseases/traces/index_en.htm 5. Resultater af den offentlige
overvågning Salmonella og Campylobacter er de to vigtigste årsager til fødevarebårne
sygdomme i EU. Analysen af zoonoserapporterne fra hver medlemsstat foretaget af
EFSA[7] bekræfter, at antallet af
salmonellosetilfælde hos mennesker i EU er faldende. I 2010 blev der rapporteret
om i alt 99 020 bekræftede tilfælde hos mennesker (data offentliggjort i 2012),
hvilket er et fald på 8,8 % sammenlignet med 2009 og en tendens, der fortsætter
for sjette år i træk. EFSA-rapporten peger på anvendelsen af Salmonella-kontrolprogrammer
i medlemsstaternes fjerkræpopulation som en årsag til dette vedvarende fald. Audit
af fjerkrækødsektoren i medlemsstaterne underbygger dette synspunkt. 6. Kommissionens opfølgning og
håndhævelse Vedvarende fokus på og koordinering af
håndhævelsesforanstaltninger forbliver en prioritet på alle de områder, der er
omfattet af denne rapport. Der gøres i samarbejde med de berørte medlemsstater en betydelig
indsats for at fjerne forhindringer for korrekt anvendelse af EU-lovgivningen.
Den tilgang, der benyttes i hvert enkelt tilfælde, tager højde for manglens
alvor, de involverede risici, de foranstaltninger, som medlemsstaterne allerede
har truffet, og hvorvidt andre medlemsstater er berørt. De bagvedliggende
årsager til manglerne undersøges, således at der kan findes løsninger for at
undgå, at sådanne mangler gentager sig. Derfor er Kommissionen f.eks. indgået i dialog med nogle medlemsstater
med henblik på at afhjælpe vedvarende manglende overholdelse og udestående
håndhævelsesspørgsmål, herunder gennem bilaterale møder på højt niveau. Et eksempel på en sådan medlemsstat er Grækenland. De græske
myndigheder har forelagt en detaljeret handlingsplan, herunder tydelige
milepæle, som anvendes til at overvåge fremskridtene hen imod bedre
overholdelse. Kommissionen har også udarbejdet skræddersyede uddannelsestiltag inden
for rammerne af programmet "Bedre uddannelse – større
fødevaresikkerhed" i de tilfælde, hvor uddannelse kan bidrage til
overholdelse. Specifikke uddannelsesaktiviteter er blevet tilrettelagt for at vejlede
de bulgarske og rumænske myndigheder i at afhjælpe mangler ved håndtering og
bortskaffelse af animalske biprodukter. Når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, indledes der traktatbrudsprocedurer. En vigtig kilde til
information vedrørende manglende overholdelse eller håndhævelsesproblemer er
klager fra offentligheden eller ngo'er, og Kommissionen er omhyggelig med at
sikre, at disse forfølges af de pågældende medlemsstater med henblik på at opnå
et positivt resultat. I det tilfælde at love ikke anvendes korrekt, er der
risiko for, at EU's politiske mål for fødevaresikkerhed ikke nås. Anvendelse og
håndhævelse af EU-lovgivningen indbefatter både EU-institutioner og
medlemsstater, herunder lokale og regionale myndigheder og domstole.
Medlemsstaterne har hovedansvaret for, at EU-traktaterne og -lovgivningen
anvendes korrekt og rettidigt. Som en sidste udvej indleder Kommissionen en
traktatbrudsprocedure for at opnå overensstemmelse, når der foreligger beviser
for systematiske og vedvarende overtrædelser af EU-lovgivningen. Kommissionen kan indlede en traktatbrudsprocedure, hvor den opfordrer
medlemsstaterne til at rette op på manglende eller ukorrekt gennemførelse eller
ukorrekt anvendelse af lovgivningen. Kommissionen kan indbringe sagen for
Domstolen med påstand om medlemsstatens overtrædelse af fællesskabsretten. Den
kan i anden omgang indbringe sagen for Domstolen med henblik på idømmelse af
økonomiske sanktioner, indtil Domstolens første dom efterkommes. Muligheden for traktatbrudsprocedurer er afgørende for at sikre, at
EU-lovgivningen anvendes korrekt, og at den er til gavn for borgerne.
Kommissionen har vist, at den tager denne rolle meget alvorligt gennem
iværksættelsen af overtrædelsespakken i 2012 vedrørende gennemførelse af
lovgivningen om beskyttelse af æglæggende høner og klare signaler om en
lignende tilgang til beskyttelse af svin. Med hensyn til andre redskaber skal Kommissionens projekt EU Pilot give
hurtigere og mere uddybende svar på spørgsmål, der følger af anvendelsen af
EU-lovgivningen. Projektet skal forbedre kommunikationen mellem Kommissionen og
medlemsstaterne og bidrage til at løse håndhævelsesproblemer, uden at det er
nødvendigt at iværksætte formelle traktatbrudsprocedurer. De årlige rapporter om overvågning af anvendelsen af EU-lovgivningen,
der er offentliggjort på Kommissionen websted, indeholder flere oplysninger om
overtrædelser: http://ec.europa.eu/eu_law/infringements/infringements_annual_report_en.htm 7. International handel Kommissionen deltager aktivt i internationale standardiseringsorganers
arbejde inden for fødevaresikkerhed samt dyre- og plantesundhed. Samarbejdet
med tredjelande er også meget omfattende, og der både søges og gives garanti
for sikkerheden i forbindelse med fødevarehandel. Dette medfører omfattende
drøftelser om effektiviteten af den kontrol, der skal sikre, at handelen
foregår på et sikkert grundlag. De erfaringer, der kan uddrages af denne
proces, kan med fordel benyttes i forvaltningen af eksisterende kontrolsystemer
i medlemsstaterne. 8. Konklusioner I
det store og hele sikrer medlemsstaterne på udmærket vis gennemførelse af den
offentlige kontrol i hele fødevarekæden og overholdelse af kravene til fødevaresikkerhed,
plante- og dyresundhed samt dyrevelfærd. Selv om meget stadig kan forbedres, er
der sket fremskridt med den effektive anvendelse af kontrolinstrumenter og
-ressourcer og med planlægningen, gennemførelsen og koordineringen af
kontrollen i alle sektorer. Offentlig
kontrol og lovgivningsinstrumenter til optimering af effektiviteten heraf er
centrale træk ved EU's fødevarekæde. Dette gør det muligt for de kompetente
myndigheder at udføre kontrol på risikobasis og identificere mangler og
afhjælpe dem rettidigt. Det giver også de kompetente myndigheder et nyttigt
overblik over fødevaresikkerheds- og sundhedssituationen. Medlemsstaternes rapporter giver forsikring om, at de
nationale kompetente myndigheder tager deres rolle alvorligt, i og med at
kontrollen bliver mere og mere risikobaseret, som bekræftet
i rapporterne om audit udført af Kommissionens eksperter. Der indføres nye
instrumenter for at forbedre kontrolmyndighedernes tilsyn og indsats. Specifikke
audit på stedet, der er foretaget af Kommissionen, samt generelle opfølgende
audit, der dækker alle sektorer og lægger vægt på de bagvedliggende årsager til
manglende overholdelse, er af stor betydning for identificeringen af svagheder,
som skal afhjælpes, og for sikringen af, at der træffes korrigerende
foranstaltninger. Kommissionen kører et system, som gennemgås løbende med
hensyn til mål og indikatorer, til systematisk undersøgelse af medlemsstaternes
fremskridt i forhold til at træffe korrigerende foranstaltninger. Kommissionens
auditrapporter, der supplerer medlemsstaternes kontrolaktiviteter og rapporter,
skaber et solidt system for vurdering af effektiviteten af medlemsstaternes
kontrolsystemer. Dette
system gør Kommissionen i stand til, når det er nødvendigt, at træffe passende
foranstaltninger til at opnå forbedringer af offentlige kontrol- og
auditsystemer i medlemsstaterne. _______________________ BILAG LISTE OVER KOMMISSIONENS
OFFENTLIGGJORTE SEKTORSPECIFIKKE RAPPORTER OM GENNEMFØRELSEN AF EU-LOVGIVNING
OM FØDEVARESIKKERHED, DYRESUNDHED OG DYREVELFÆRD SAMT
PLANTESUNDHED Rapport || Retsgrundlag || Offentliggørelse Årsrapport om overvågning og test af drøvtyggere for forekomsten af transmissible spongiforme encephalopatier(TSE) i EU || Artikel 6, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier || http://ec.europa.eu/food/food/biosafety/tse_bse/monitoring_annual_reports_en.htm EU's sammenfattende rapport om tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og fødevarebårne udbrud i EU || Artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (Pålagt EFSA, udarbejdet af EFSA i samarbejde med ECDC) || http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/doc/2090.pdf Årsrapport om det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) || Artikel 50 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed || http://ec.europa.eu/food/food/rapidalert/rasff_publications_en.htm Rapport || Retsgrundlag || Offentliggørelse Årsrapport om EU-dækkende overvågning af pesticidrester || Artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænser for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (Pålagt EFSA) || http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/doc/2430.pdf Årlig rapport om bestråling af fødevarer || Artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling || http://ec.europa.eu/food/food/biosafety/irradiation/index_en.htm Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelsen af nationale overvågningsplaner for restkoncentrationer imedlemsstaterne || Artikel 8 i Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF || http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/residues/control_en.htm Rapporter fra møder i ekspertundergrupper (kvægbrucellose, fåre- og gedebrucellose, kvægtuberkulose samt rabies) under taskforcen for overvågning af sygdomsudryddelse i medlemsstaterne. || Taskforcen blev oprettet i 2000 som en foranstaltning fastsat i Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed. || http://ec.europa.eu/food/animal/diseases/eradication/taskforce_en.htm Dyrevelfærd: forordning om dyretransport || Artikel 27, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 || http://ec.europa.eu/food/animal/welfare/transpor t/inspections_reports_reg_1_2005_en.htm [1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på
verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og
dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes – EUT L 191 af 30.4.2004. [2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i
fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. [3] Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om
økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning
(EØF) nr. 2092/91 – EUT L 189 af 20.7.2007. [4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og
fødevarer – EUT L 343 af 14.12.2012. [5] http://ec.europa.eu/food/fvo/specialreports/index_en.htm [6] http://ec.europa.eu/food/plant/europhyt/interceptions_en.htm [7] Videnskabelig rapport udarbejdet af EFSA og ECDC: EU's
sammenfattende rapport om tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske
agenser og fødevarebårne udbrud i 2010 http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/doc/2597.pdf