52013DC0353

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram for 2012-2016

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen[2],

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet[3],

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og

som tager følgende i betragtning:

(1)       Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)       Rådet vedtog den 13. juli 2010 på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[4], som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)       Den 29. juni 2012 vedtog stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)       Den 6. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Den Tjekkiske Republiks opdaterede konvergensprogram for 2011-2015.

(5)       Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse[5], som markerede starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af de økonomiske politikker. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 den 2. rapport om varslingsmekanismen[6], hvori Den Tjekkiske Republik ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)       Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)       Den 26. april 2013 forelagde Den Tjekkiske Republik sit konvergensprogram for perioden 2013-2016 og den 17. april 2013 sit nationale reformprogram for 2013. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)       Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet for 2013 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Den Tjekkiske Republik har nedbragt det samlede underskud med 1,4 % af BNP fra 2009 til 2012 takket være en betydelig konsolideringsindsats og i betragtning af de nuværende forventninger er på vej til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Ifølge konvergensprogrammet forventes den reale BNP-vækst at nå henholdsvis 0 % og 1,2 % i henholdsvis 2013 og 2014 sammenlignet med -0,4 % og 1,6 % i henholdsvis 2013 og 2014 ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2013. Den budgetstrategi, der er skitseret i programmet, har til formål at holde det offentlige underskud under referenceværdien på 3 % af BNP. Det offentlige underskud på 2,9 % af BNP i 2013 er i tråd med fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, fastsat i Rådets henstilling af 2. december 2009. I Kommissionens prognose fra foråret 2013 forudses det, at det offentlige underskud vil ligge på 2,9 % og 3 % af BNP i henholdsvis 2013 og 2014. Der er risiko for, at budgetresultatet i 2013 bliver ringere end forventet som følge af yderligere korrektioner i refusioner af EU-midler. Til gengæld vil engangsindtægterne i forbindelse med den planlagte auktion af nye frekvensbånd for telekommunikation kunne medføre, at budgetresultatet i 2013 bliver bedre end forventet. Konvergensprogrammet bekræfter den foregående mellemfristede målsætning om et underskud på 1 % af BNP, som i tilstrækkelig grad afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo forventes at vokse med 0,3 %, 0,2 % og 0,5 % af BNP i henholdsvis 2014, 2015 og 2016; derfor er der i programmet ikke forudset nogen tilpasning i retning af den mellemfristede målsætning, som ikke er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Vækstraten for de offentlige udgifter er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens benchmark for udgifter i 2014, men afviger med 0,3 % og 0,5 % af BNP i henholdsvis 2015 og 2016. Ifølge konvergensprogrammet forventes gældskvoten fortsat at stige i programperioden, men dog i et langsommere tempo, for at nå 51,9 % af BNP i 2016.

(9)       De gentagne nedskæringer i de offentlige investeringsudgifter hæmmer en hurtig og varig genopretning i Den Tjekkiske Republik. Hvis de vækstfremmende udgifter med en stor multiplikationseffekt bevares, herunder også projekter, der samfinansieres med EU-midler, vil det ikke alene kunne bidrage til at understøtte genopretningen, men også til at tackle de langsigtede udfordringer. Der vil kunne opnås betydelige vækstvirkninger af at prioritere udgifter til foranstaltninger, der sigter mod at øge beskæftigelse, forskning og innovation, uddannelse, børnepasningsmuligheder og infrastrukturprojekter. Samtidig er det afgørende at sikre, at disse udgifter er lovlige, korrekte og effektive.

(10)     Der blev i 2012 gjort begrænsede fremskridt med skattereformen. Ejendomsoverdragelsesafgiften blev forhøjet, men der blev ikke taget skridt til at hæve de periodiske ejendomsskatters meget lavt niveau. Planerne om at indføre en CO2-afgift og afskaffe fritagelserne for punktafgifter på naturgas til opvarmning er blevet opgivet. Den implicitte skatteprocent for energi ligger under EU-gennemsnittet, og kørselsafgifterne er fortsat meget lave. Der er også fortsat strukturelle udfordringer med beskatning af arbejdskraft, navnlig i forbindelse med lavtlønnede og deltidsbeskæftigede. Der er kun taget meget små skridt til at nedbringe forskellene i den skattemæssige behandling af lønmodtagere og selvstændige. Den Tjekkiske Republik kan også gøre mere for at forbedre effektiviteten i skatteforvaltningen. Hvad angår personlig indkomstskat og selskabsskat, planlægger regeringen at etablere en fælles inddrivelsesinstans i 2015, som effektivt kan rationalisere skatteforvaltningen og bidrage til at mindske kompleksiteten i det nuværende system. Imidlertid har reformen den ulempe, at beskatningsgrundlaget for personlig indkomstskat, sygesikringsbidrag og sociale bidrag ikke vil blive harmoniseret, således at en stor del af de potentielle fordele ved reformen ikke udnyttes.

(11)     Den Tjekkiske Republik har et holdbarhedsgab på 5,0 % af BNP, hvilket er over EU-gennemsnittet. Dette gab skyldes hovedsagelig de forventede langsigtede omkostninger i forbindelse med aldring, som øges af de forventede stigninger i pensionsudgifterne og udgifterne til sundheds- og langtidspleje. En af de vigtigste kilder til den uholdbare stigning i pensionsudgifterne er det langsomme tempo, hvormed den lovbestemte pensionsalder hæves, navnlig for mænd. Hvis det sikres, at den lovbestemte pensionsalder hæves hurtigere i forhold til nuværende lovgivning, og den kædes sammen med den forventede levealder, vil det i høj grad styrke systemets bæredygtighed. Desuden vil en indekseringsformel baseret på priser, hvis den gennemføres på lang sigt, kunne give betydelige besparelser og samtidig bevare pensionisternes købekraft.

(12)     Modsat det, der var anført i den landespecifikke henstilling fra 2012, indførte regeringen i 2013 en førtidspensioneringsordning, som gør det muligt at få pension op til fem år før den lovbestemte pensionsalder. Førtidspensionerne vil blive betalt over den (tredje) pensionsopsparingssøjle. Den søjle modtager imidlertid betydelig offentlig støtte gennem direkte samfinansiering og skattefradrag for bidrag. Uanset om de kriterier, der skal opfyldes for at få adgang til ordningen, kun opfyldes effektivt af et begrænset antal personer, således som regeringen forventer det, gør foranstaltningen det muligt for modtagerne at anvende de tidligere optjente offentlige tilskud til et formål, der går imod politikkerne for at fremme et længere arbejdsliv.

(13)     Den forventede stigning i udgifterne til sundheds- og langtidspleje bidrager også betydeligt til de omkostninger, der er forbundet med befolkningens aldring, og det store holdbarhedsgab. Den Tjekkiske Republik har i de seneste år gennemført reformer, der tager sigte på at forbedre effektiviteten i sundhedssystemet via omkostningsbegrænsning og mere markedsorienterede løsninger. Men der er stadig problemer. Sammenlignet med andre medlemsstater forekommer sundhedssystemet i Den Tjekkiske Republik at være meget koncentreret om hospitalsbehandling, hvilket giver anledning til manglende effektivitet. Det er muligt at forbedre udbuddet af pleje på den mest klinisk hensigtsmæssige og omkostningseffektive måde, f.eks. ved at overgå til indlæggelse på operationsdagen og reducere unødvendigt lange ophold på hospitalernes akutafdelinger.

(14)     OECD’s seneste fremskrivninger viser, at en fuld konvergens mellem kvindernes og mændenes beskæftigelsesfrekvens vil kunne standse den forventede nedgang i arbejdsstyrken og øge BNP pr. indbygger med op til 16,5 % i 2030. Regeringen forelagde den 22. maj 2013 et lovforslag om at indføre private ”børnegrupper”, som ledes af professionelle børnepassere, ledsaget af skattelempelser for tjenesteyderne og de deltagende familier. Dette er et skridt i den rigtige retning, men er kun en delvis løsning på problemet. Trods fortsat mangel på børnepasningsmuligheder, især for børn under tre år, og der er ingen planer om at øge den budgetmæssige støtte til offentlige pasningsmuligheder for børn i førskolealderen. De dårligt stillede personers beskæftigelsesegnethed og arbejdsmarkedsdeltagelse er også fortsat et problem: effektiviteten i den offentlige arbejdsformidling kan forbedres.

(15)     I den landespecifikke henstilling fra 2012 er det for så vidt angår offentlig forvaltning udtrykkeligt anført, at der er behov for at forbedre den offentlige forvaltnings effektivitet og intensivere bekæmpelsen af korruption. Der er imidlertid kun gjort begrænsede fremskridt med at vedtage de vigtigste retsakter under den tjekkiske strategi for korruptionsbekæmpelse for 2011-12. En ny strategi for korruptionsbekæmpelse for 2013-14, som regeringen vedtog i januar 2013, skal følges op af omgående vedtagelse af ikke-færdigbehandlede prioriterede retsakter, f.eks. loven om offentlige ansatte. Den nye lovgivning vil på passende vis skulle adskille politisk udnævnte personer i forhold til ikke-politisk personale, sikre statsligt ansatte uafhængighed og etablere et velfungerende karrieresystem for at mindske stor personaleudskiftning. Den Tjekkiske Republik har gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af loven om offentlige indkøb, der trådte i kraft i april 2012. Visse lokale myndigheder har dog rapporteret om vanskeligheder med at gennemføre loven. Hvad angår anvendelsen af EU-midler, var de fleste af de foranstaltninger, der indgår i handlingsplanen for at styrke forvaltnings- og kontrolsystemet, blevet gennemført ved udgangen af 2012. De tjekkiske myndigheder vil dog skulle sikre, at handlingsplanen løbende overvåges.

(16)     Hvad angår den obligatoriske undervisning, når de tjekkiske elever stort set op på de gennemsnitlige resultater i internationale sammenligninger. Inden for matematik og naturvidenskab er uddannelsesniveauet dog hurtigt blevet forringet i tidens løb. De tjekkiske myndigheder har reageret med en række foranstaltninger, som omfatter udvikling af mindstekriterier for uddannelsesstandarder, der skal danne grundlag for landsdækkende prøver af elever. Der bør dog udvikles et mere integreret system, som sikrer, at elever, lærere og skoler, som opnår for ringe resultater i prøverne, modtager systematisk støtte, således at reformens ambitionsniveau hæves yderligere. Hovedudfordringen for det tjekkiske videregående uddannelsessystem er at sikre, at det voksende antal studerende opnår de kvalifikationer, der kræves for at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Man er ved at drøfte en reform af loven om højere uddannelser for at indføre differentierede finansieringsordninger og forbedre akkrediteringen. Der er tale om relevante og ambitiøse forslag, men deres faktiske virkninger vil afhænge af reformens endelige udformning. Myndighederne planlægger også at vedtage reviderede evalueringsstandarder for finansiering af forskningsinstitutioner. Hvis andelen af kvalitetsindikatorer øges, og samarbejdet med erhvervslivet i den forbindelse styrkes, vil det bidrage til, at det tjekkiske forsknings- og innovationssystem kan opnå større videnskabelig topkvalitet.

(17)     Den Tjekkiske Republik er en af de EU-medlemsstater, der har det største antal lovregulerede erhverv. I 2012 blev der gennemført en offentlig høring om revisionen af reguleringen af erhverv, og resultaterne heraf vil blive forelagt i 2013. Dette er et vigtigt skridt i retning af at mindske eller fjerne hindringer for de erhverv, hvor man har fundet, at det ikke er nødvendigt at regulere, eller at reguleringen er for udstrakt (bl.a. varigheden af obligatoriske praktikophold), og hvor en lettere adgang vil kunne fremme yderligere beskæftigelse og vækst. Trods de seneste års forbedringer har Den Tjekkiske Republik fortsat en af de højeste energiintensiteter i EU, især i bygnings- og energisektoren.

(18)     Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Den Tjekkiske Republiks økonomiske politik. Den har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Den Tjekkiske Republik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7 nedenfor.

(19)     På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram, og Rådets udtalelse[7] afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Den Tjekkiske Republik i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.           gennemføre budgettet som planlagt for 2013, således at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres i 2013 på holdbar vis, og gennemføre den strukturtilpasningsindsats, der er specificeret i Rådets henstillinger inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I 2014 og derefter styrke og nøje gennemføre budgetstrategien, ledsaget af tilstrækkeligt specificerede foranstaltninger, for at sikre en passende finanspolitisk indsats med henblik på at gøre tilstrækkelige fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning. Prioritere vækstfremmende udgifter, herunder rettidigt indgå forpligtelser vedrørende resterende projekter, der samfinansieres med EU-midler under de nuværende finansielle rammer.

2.           mindske den høje skattebyrde på arbejde ved at flytte beskatningen over til områder, der hæmmer væksten mindre, f.eks. til periodiske boligskatter og kørselsafgifter. Mindske forskellene i den skattemæssige behandling af lønmodtagere og selvstændige. Forbedre overholdelsen af skattereglerne og mindske de dermed forbundne omkostninger ved at etablere den fælles inddrivelsesinstans og harmonisere beskatningsgrundlaget for personlig indkomstskat, sociale bidrag og sygesikringsbidrag.

3.           fremskynde arbejdet med at hæve den lovbestemte pensionsalder i forhold til nuværende lovgivning, indføre en klar sammenkædning mellem lovbestemt pensionsalder og forventet levetid og revidere indekseringsmekanismen. Lade forhøjelsen af pensionsalderen ledsage af foranstaltninger, der fremmer beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere og mindsker mulighederne for tidlig tilbagetrækning. I særdeleshed fjerne offentlig støtte til førtidspensioneringsordningen. Træffe foranstaltninger for i betydelig grad at forbedre sundhedsudgifternes omkostningseffektivitet, navnlig i forbindelse med hospitalspleje.

4.           træffe foranstaltninger for at styrke effektiviteten i den offentlige arbejdsformidling. Øge disponibiliteten af inklusive børnepasningsmuligheder betydeligt, med fokus på børn op til treårsalderen og deltagelse af roma-børn, især ved at vedtage og gennemføre loven om privat børnepasning og styrke kapaciteten inden for den offentlige børnepasning.

5.           sikre gennemførelsen af strategien for korruptionsbekæmpelse for 2013-2014. Vedtage en lov om offentligt ansatte, som sikrer en stabil, effektiv og professionel statslig forvaltning. Forbedre forvaltningen af EU-midler med henblik på programmeringsperioden 2014-2020. Styrke kapaciteten til at gennemføre offentlige udbud på lokalt og regionalt niveau.

6.           etablere en omfattende evalueringsramme for den obligatoriske undervisning og træffe målrettede foranstaltninger for at støtte skoler, der har dårlige uddannelsesmæssige resultater. Vedtage foranstaltninger for at øge akreditteringen og finansieringen af videregående uddannelser. Øge andelen af resultatbaseret finansiering til forskningsinstitutionerne.

7.           på grundlag af den igangværende gennemgang videreføre en reform af de regulerede erhverv ved at mindske eller fjerne adgangshindringer og forbehold, når disse er ubegrundede. Træffe yderligere foranstaltninger for at forbedre energieffektiviteten i bygnings- og industrisektoren.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

[2]               COM(2013) 353 final.

[3]               P7_TA(2013)0052 og P7_TA(2013)0053.

[4]               Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013.

[5]               COM(2012) 750 final.

[6]               COM(2012) 751 final.

[7]               I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.