52013DC0318

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om Det Europæiske Forskningsråds drift og dets gennemførelse af målene for særprogrammet "Idéer" i 2012

1.           Indledning og retsgrundlag

Det Europæiske Forskningsråd (EFR), der blev oprettet ved Kommissionens afgørelse 2007/134/EF[1], har som sin væsentligste opgave gennemførelsen af særprogrammet "Idéer", med et samlet budget på 7,51 mia. EUR.

EFR består af et uafhængigt Videnskabeligt Råd, der understøttes af en specifik struktur for gennemførelse i form af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA)[2], der blev oprettet under den generelle ordning for forvaltningsorganer. Ansvaret for at gennemføre særprogrammet "Idéer" og bistå Det Videnskabelige Råd blev overdraget til Forvaltningsorganet af Kommissionen i 2008 og autonomi blev bevilget til Forvaltningsorganet i juli 2009.

I medfør af artikel 4, stk. 4, og bilag I i Rådets beslutning om særprogrammet "Idéer" indeholder denne årlige kommissionsrapport, der er udarbejdet i samarbejde med ERC’s Videnskabelige Råd og Forvaltningsorganet for ERC, Kommissionens vurdering af Det Europæiske Forskningsråds drift og dets gennemførelse af målene i 2012. Denne rapport er suppleret med en rapport fra Det Videnskabelige Råd om den videnskabelige gennemførelse og resultaterne af programmet i 2012[3].

2.           Strategiske spørgsmål

Det Videnskabelige Råd er ansvarligt for at fastlægge Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige strategi, herunder Det Europæiske Forskningsråds vigtigste strategidokument, det årlige arbejdsprogram for "Idéer".

2.1.        Typer af foranstaltninger

Der er to bevillingstyper, der udgør kernen i arbejdsprogrammet "Idéer":

Bevillinger til etablering af forskere, der støtter forskere i begyndelsen af deres karriere med det formål at give dem de arbejdsforhold, der skal til, for at de kan blive uafhængige forskningsledere.

Støtte til etablerede forskere, der har til formål at støtte enestående og etablerede forskningsledere ved at tildele dem de ressourcer, der er nødvendige for at gøre dem i stand til at fortsætte arbejdet i deres forskergrupper og således søge at opnå nye gennembrud inden for deres forskningsområde.

Forskere, der allerede modtager EFR-støtte, tilbydes desuden en anden støttemulighed – Proof of Concept – til afdækning af potentialet for innovation ved idéer, der er opstået i forbindelse med deres EFR-støttede projekter. Ordningen sigter mod at dække en finansieringskløft i den tidligste fase af en innovation.

I 2012 indførte Det Videnskabelige Råd på pilotbasis synergistøtten, der er rettet mod små grupper af ledende forskere og deres forskningshold. I modsætning til konsortier er synergistøtten rettet mod individuelle forskere, hvis supplerende kompetencer, viden og ressourcer sætter dem i stand til at samarbejde om at løse forskningsmæssige problemer i udkantsområdet af deres viden og således række ud over, hvad den enkelte forsker ville kunne opnå alene. Synergistøtten overholder nøje EFR’s “excellence-only”-tilgang og er åben for forslag på alle områder inden for videnskab og humaniora.

2.2.        2012-arbejdsprogrammet for særprogrammet "Idéer"

Arbejdsprogrammet for 2012 for særprogrammet "Idéer" blev udarbejdet af Det Videnskabelige Råd den 21. marts 2011 og efterfølgende godkendt af Kommissionen den 19. juli 2011[4].

Ud over indførelsen af synergistøtten er der kun foretaget få ændringer i den videnskabelige strategi, og disse vedrører peer reviewprocessen: tværfaglige forslag bliver nu evalueret af et panel, der udpeges af ansøgeren, med hjælp fra andre relevante paneler, og der blev indført et nyt point-system (A, B eller C sammen med forslagets grad) for at kunne give bedre tilbagemeldinger til ansøgerne.

2.3.        Peer review-metoden

EFR arbejder med peer review-paneler på højt plan, hvis medlemmer er udvalgt af Det Videnskabelige Råd og omfatter forskere, ingeniører og videnskabsfolk fra lande både i og uden for EU. Disse paneler dækker alle forskningsdiscipliner og er organiseret inden for rammerne af tre vigtige forskningsområder: naturvidenskab og teknik, biovidenskab samt samfundsvidenskab og humaniora. I overensstemmelse med tidligere indkaldelser er antallet af paneler 25 for støtte til etablering af forskere og støtte til etablerede forskere. Proof of Concept-forslag blev evalueret af en særlig gruppe bedømmere, der arbejdede uafhængigt. Synergistøtteansøgningerne blev evalueret af fem forskellige paneler ved hjælp af en to-trinsevalueringsprocedure, der er udviklet specielt til dette formål.

3.           Programgennemførelse

Under gennemførelsen af programmet i 2012 blev 1,6 mia. EUR i form af forpligtelsesbevillinger (samlet forpligtelse) og betalinger på 871 mio. EUR gennemført, hvilket svarer til 100 % af særprogrammet "Idéers" driftsbevillinger for 2012. Omkring 2,4 % af driftsbudgettet blev brugt til administration.

3.1.        Støtte

Siden arbejdsprogrammet for 2008 har EFR-indkaldelserne omfattet en et-trinsansøgningsproces, hvor ansøgerne skal indsende et komplet forslag, samt en evalueringsproces i to trin.

Der tildeles støtte til de bedste forslag alt afhængigt af det disponible budget. Tilbuddet udformes på grundlag af selve forslaget og det støttebeløb, der anbefales i forbindelse med peer review-evalueringen.

3.1.1.     EFR-støtte til etablering af forskere

Forslagsindkaldelsen med henblik på EFR-støtte til etablering af forskere for 2012 blev offentliggjort i juli 2011 med et vejledende budget på 730 mio. EUR. (hvilket repræsenterer en stigning på 10 % sammenlignet med 2011). I alt var der 4 741 indkomne forslag, der fordelte sig på de forskellige områder som følger: 2 058 inden for naturvidenskab og teknik (43 %), 1 653 inden for biovidenskab (35 %) og 1 030 inden for samfundsvidenskab og humaniora (22 %). I alt blev 566 forslag udvalgt til at modtage støtte. Der blev uddelt mere end 790 mio. EUR og det gennemsnitlige støttebeløb var på 1,4 mio. EUR pr. projekt.

Forslagsindkaldelsen for 2013 med henblik på EFR-støtte til etablering af forskere blev offentliggjort i juli 2012 og var rettet mod ansøgere, der kvalificerede sig som ”nystartede”, (dvs. forskningsledere, der afsluttede deres første PhD mindst 2 og højst 7 år før datoen for indkaldelsen), med et vejledende budget på 398 mio. EUR. Der indkom i alt 3 329 forslag: 1 486 inden for naturvidenskab og teknik, 1 073 inden for biovidenskab og 770 inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvilket repræsenterer henholdsvis 45 %, 32 % og 23 %. Der bemærkes en lille men konstant stigning i mængden af forslag inden for naturvidenskab og teknik fra 41 % i 2011 til 43 % i 2012 og 45 % i 2013.

3.1.2.     EFR-støtte til etablerede forskere

Forslagsindkaldelsen for 2012 med henblik på EFR-støtte til etablerede forskere blev offentliggjort i november 2011 med et vejledende budget på 680 mio. EUR. I alt indkom der 2 304 forslag, der fordelte sig på de forskellige områder som følger: 978 inden for naturvidenskab og teknik (42 %), 773 inden for biovidenskab (34 %) og 553 inden for samfundsvidenskab og humaniora (24 %). Evalueringsprocessen resulterede i, at 313 forslag fik tildelt støtte for et samlet beløb på 720 mio. EUR og med et gennemsnitligt støttebeløb på omkring 2,3 mio. EUR pr. projekt.

Forslagsindkaldelsen for 2013 med henblik på EFR-støtte til etablerede forskere blev offentliggjort i juli 2012 med et vejledende budget på 662 mio. EUR. Der indkom i alt 2 408 forslag: 1 053 inden for naturvidenskab og teknik, 788 inden for biovidenskab og 567 inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvilket repræsenterer henholdsvis 44 %, 33 % og 23 %. Mængden af forslag inden for naturvidenskab og teknik steg fra 40 % i 2011 til 42 % i 2012 og 44 % i 2013.

3.1.3.     EFR Proof of Concept

Ved den første indkaldelse af Proof of Concept-forslag i 2011 blev der bevilget støtte til i alt 51 ansøgere, ud af hvilke 22 blev endeligt udvalgt i slutningen af 2011 og offentliggjort i februar 2012. De første 29 bevillinger blev offentliggjort i oktober 2011.

I 2012 blev der uddelt yderligere 33 bevillinger efter fristen i maj og endnu 27 efter fristen i oktober, hvilket bragte antallet af udvalgte Proof of Concept-ansøgninger, der blev udvalgt til at modtage støtte, op på 111 i 2012.

3.1.4.     Synergistøtte

Den første indkaldelse af forslag til synergistøtte resulterede i 710 ansøgninger, der blev vurderet ved hjælp af en evalueringsprocedure, der er skræddersyet til formålet. Konkurrencen var skarp, og i december 2012 blev der endelig udvalgt 11 projekter, der fik bevilget støtte i op til seks år. Den gennemsnitlige udvalgte synergistøttebevilling ligger på 11,5 mio. EUR, og det samlede budget, der blev afsat i 2012, lå på 126 mio. EUR. Eftersom hvert synergistøtteprojekt involverer mellem to og fire forskningsledere, ydes der støtte til 38 enestående forskere gennem disse 11 bevillinger. Det store antal indkomne forslag vidner om, at der er stor interesse for denne type støtte i forskersamfundet.

3.2.        Samarbejdet mellem EFR og NSF

Den 13. juli 2012 underskrev Máire Geoghegan-Quinn, EU’s kommissær for forskning, innovation og videnskab, og Dr. Subra Suresh, direktør for The National Science Foundation of USA (NSF), en gennemførelsesaftale inden for rammerne af aftalen mellem EU og USA om videnskab og teknologi. Dette initiativ har til formål at støtte unge toptalenter fra USA, der er blevet foreløbigt udvalgt af NSF, så de kan tilbringe tid, mellem 6 og 12 måneder, i Europa som gæstemedlemmer af forskningshold, der modtager EFR-støtte. Indtil nu er 2 330 EFR-støttemodtagere blevet kontaktet, og der er indkommet 760 positive svar. Initiativet har til formål at forbinde forskere, der har fælles interesser, og hvis styrker supplerer hinanden, i deres bestræbelser på at udvide videnskabens grænser og styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem de to kontinenter.

3.3.        Programudvalget

Programudvalget for særprogrammet "Idéer" varetager ud over sine formelle opgaver rollen som en vigtig kommunikationskanal mellem medlemsstaterne og de lande, der er associeret til det syvende rammeprogram (RP7), Det Videnskabelige Råd, generalsekretæren for EFR og Kommissionen. I 2012 holdt udvalget møde den 18. april og den 12. oktober.

3.4.        Etisk gennemgang

I 2012 blev tre forslag vedrørende stamceller fra menneskelige embryoner afsluttet efter en etisk gennemgang og blev godkendt af programudvalget for "Idéer". Yderligere tre forslag blev underkastet en etisk gennemgang og er i øjeblikket ved at blive vurderet af programudvalget for "Idéer".

3.5.        Tilbagekrævning af støtte

I 2012 faldt det samlede antal tilfælde af tilbagekrævet støtte fra 234 til 204 (13 %) på trods af, at det samlede antal forslag steg med 21,24 % i 2012. Dette tal, der svarer til 2,58 % af de indkomne forslag, viser en positiv nedadgående tendens hvad angår tilbagekrævning af støtte takket være den fortsatte forbedring af arbejdsmetoderne og overholdelse af procedurerne.

3.6.        Kommunikation

I februar 2012 fejrede EFR sin femårsdag, hvilket gav lejlighed til at præsentere de resultater, man har opnået hidtil. Politikere og EFR-støttemodtagere deltog i den anledning i et to-dagesarrangementet. Tre EU-kommissærer, Europa-Parlamentets formand for Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE), den danske videnskabsminister, der repræsenterede EU-formandskabet, og EFR's ledelse fik lejlighed til at høre forskningsresultater, succeshistorier, og hvad der er endnu vigtigere, planer for fremtiden.

I 2012 lancerede Det Videnskabelige Råd kampagnen ”ERC Goes Global" ledet af EFR's generalsekretær Professor Donald Dingwell. På mindre end et år besøgte han 26 byer i 9 lande, og han har holdt 70 forelæsninger. Som opfølgning på disse besøg bliver der oprettet nationale kontaktpunkter (national contact points ncp), og to af disse, (Brasilien og Taiwan), deltog i det årlige NCP-møde i Bruxelles i november. For første gang var EFR til stede ved det årlige møde i “The New Champions”, også kendt som "Summer Davos" i Kina. I Nordamerika deltog EFR i the NSF career fair og the MIT European career fair, the American Association for the Advancement of Science (AAAS)-konferencen og årsmøderne i the American Association for Cancer Research, Society for Neuroscience, the American Anthropological Association og the American Geophysical Union.

Ud over initiativer, der skulle gøre EFR’s støttemuligheder mere synlige på verdensplan, deltog EFR i højere grad i store internationale videnskabelige konferencer, udstillinger og arrangementer samt karrieremesser og workshops i Europa. Formanden for EFR, professor Helga Nowotny, deltog i the European Excellence Conference 2012, der blev afholdt i Århus under det danske formandskab og The Falling Walls Conference i Berlin. Ydermere deltog medlemmer af Det Videnskabelig Råd og ERCEA-ansatte i konferencer, hvor der blev organiseret en EFR-stand eller et EFR-oplæg med det formål at informere om EFR-støttemuligheder: the Euroscience Open Forum (ESOF) conference i Dublin, Lindau-nobelprisvindernes møde, the Nature Jobs Career Fair, the World Congress of Political Sciences og the European Congress of Mathematics, for at nævne nogle få.

De nationale kontaktpunkter (ncp) overalt i Europa, der fungerer som informationskilder for potentielle ansøgere, blev løbende holdt orienteret om EFR-indkaldelser via e-mail og ved møderne i Bruxelles, der blev afholdt to gange i løbet af året, nemlig i juni og november.

EFR har fået omfattende pressedækning både globalt og på EU-plan i år, både som støtteorganisation og gennem de støttede projekter og støttemodtagerne. Gennem kampagnen “ERC Goes Global” har EFR intensiveret sin indsats hvad angår internationale presserelationer, hvilket resulterede i mere mediedækning på verdensplan, end EFR før har oplevet. Den vigtige begivenhed omkring ERF’s femårsdag tiltrak også stor opmærksomhed fra medierne, og det samme gjaldt nobelprismodtagerinitiativet mod mulige nedskæringer i EU's forskningsbudget, hvor EFR blev omtalt som en europæisk succeshistorie. Ud over de mediebegivenheder, der blev arrangeret i løbet af året, udsendte EFR pressemeddelelser og opdateringer med jævne mellemrum. Der er blevet offentliggjort adskillige interviews med EFR’s formand, generalsekretæren og medlemmer af Det Videnskabelige Råd. Disse medieaktiviteter resulterede i en lang række artikler både i den videnskabelige og den generelle presse (mere end 2 100 omtaler). Hvad angår EFR’s tilstedeværelse i de sociale medier blev der lanceret en facebookside og en Twitterkonto i 2012. EFR har mere end 1 100 venner på facebook og bliver fulgt af over 1 800 mennesker på Twitter.

3.7.        Tilsyn med, vurdering og evaluering af særprogrammet "Idéer"

Der blev udarbejdet en evaluering af EFR’s vigtigste resultater i forbindelse med den forudgående konsekvensanalyse af Kommissionens forslag om Horisont 2020, det næste rammeprogram for forskning og innovation[5]. Resultaterne af det løbende tilsyn er bl.a. følgende:

· EFR kan tælle fem nobelprismodtagere og tre Fields-medaljevindere blandt sine støttemodtagere. Hele 76 EFR-støttemodtagere har modtaget andre prestigefyldte internationale videnskabelige priser og udmærkelser.

· Mere end 7 900 artikler, der anerkender EFR-støtte, er blevet offentliggjort i peer review-vurderede tidsskrifter med stor gennemslagskraft mellem 2008 og 2012.

· Hver EFR-støttemodtager beskæftiger i gennemsnit seks andre forskere, og bidrager således til uddannelsen af den nye generation af forskere i topklasse.

· En analyse af et stort antal projekter viser, at halvdelen af medarbejderne på EFR’s forskerhold har en anden nationalitet end den ledende forsker. Medlemmerne af EFR’s forskerhold kommer fra 38 ud af de 41 europæiske forskningslande. Desuden er der medarbejdere fra 55 lande uden for det europæiske forskningsrum på de hold, der arbejder på EFR-projekter, og det er amerikanerne, kineserne, inderne og russerne, der ligger i spidsen.

· Den samme analyse viser positive tal, når det gælder kønsbalance: Omkring 37 % af medarbejderne på EFR-støttede forskerhold er kvinder, hvilket er mere end antallet af ledende kvindelige EFR-forskere, der ligger på 20 %. Størstedelen af disse kvinder befinder sig i starten af deres forskerkarriere, så dette kan ses som et opmuntrende tegn på, at kvinder vil blive bedre repræsenteret i fremtidens frontlinjeforskning.

I juli 2012 afsluttede EFR’s forvaltningsorgan tre års uafhængig eksistens og er for øjeblikket underlagt en ekstern evaluering, der omfatter en cost-benefitanalyse. Evalueringsrapporten forventes i foråret 2013 og vil blive videregivet til Europa-Parlamentet, rådet og Revisionsretten.

4.           Det Europæiske Forskningsråds struktur

4.1.        Det Videnskabelige Råd

Der vil ske en gradvis fornyelse af Det Videnskabelige Råd med virkning fra februar og april 2013. Det stående indstillingsudvalg fremlagde sine forslag for Kommissionen i juli 2012, og dets rapport[6] blev fremsendt til Rådet og Europa-Parlamentet. Baseret på disse forslag har Kommissionen udpeget følgende personer som nye medlemmer af Det Videnskabelige Råd: professor Klaus Bock (Danmarks Grundforskningsfond), professor Athene Donald (Cambridge Universitet), Dr. Barbara Ensoli (Istituto Superiore di Sanità, Rom), professor Nuria Sebastian Galles (Universitat Pompeu Fabra, Barcelona), professor Reinhard Genzel (Max Planck-instituttet for Extra-terrestrisk fysik), professor Dr. Ing. Matthias Kleiner (Dortmund Universitet), professor Eva Kondorosi (Ungarsk Videnskabeligt Akademi) og professor Dr. Reinhilde Veugelers (KU Leuven)[7].

Det Videnskabelige Råd holdt 5 plenarmøder i 2012, ud af hvilke de to blev holdt uden for Bruxelles: i Sofia (Bulgarien) i april og i Limassol (Cypern) i oktober. Resuméet af plenarmøderne er offentliggjort på EFR's hjemmeside[8].

Medlemmerne af Det Videnskabelige Råd mødtes også i arbejdsgrupper, der beskæftigede sig med specifikke spørgsmål: innovation og forholdet til branchen, internationalisering, kønsbalance og åben adgang.

I juli 2012 tog Det Videnskabelige Råd et yderligere skridt for at styrke sin politik om åben adgang, idet de opfordrede EFR-støttede forskere til at anvende fagspecifikke lagre. Siden det blev oprettet, har EFR været stærk tilhænger af idéen om, at en stor mængde forskningsresultater – herunder publikationer og primære data – skal gøres frit tilgængelige. I 2007 udarbejdede Det Videnskabelige Råd specifikke retningslinjer, der krævede, at alle publikationer, der var blevet underkastet en peer review-vurdering, og som udspringer fra projekter, der modtager EFR-støtte, ved deres udgivelse skulle anbringes i passende forskningsrelaterede eller institutionelle lagre og efterfølgende gøres offentligt tilgængelige inden for seks måneder efter offentliggørelsen.

Det Videnskabelige Råd har to stående udvalg, et for peer review og et for interessekonflikter, videnskabelig uredelighed og etiske spørgsmål.

· I maj 2012 deltog EFR i det globale topmøde om kvalitetsevaluering i Washington, som blev afholdt af the National Science Foundation (NSF). Ledere af forskningsråd fra omkring 50 lande blev enige om en række kvalitetsevalueringsprincipper og nedsatte et globalt forskningsråd (GRC).

· På baggrund af arbejdet i udvalget for interessekonflikter, videnskabelig uredelighed og etiske spørgsmål vedtog Det Videnskabelige Råd på plenarmødet den 4, og 5. oktober 2012 en strategi for sporing og håndtering af videnskabelig uredelighed i forbindelse med EFR-ansøgere og projekter[9]. Med strategien institutionaliserer man den praksis, der hidtil har været anvendt i EFR, når det gælder håndtering af videnskabelig uredelighed. Den sikrer, at alle bekymringer om videnskabelig uredelighed eller mistanker om brud på den videnskabelige integritet i forbindelse med en EFR-ansøger eller et EFR-projekt vil blive håndteret af EFR inden for den lovgivningsmæssige og proceduremæssige ramme, der gælder for et forvaltningsorgan, der er oprettet inden for Europa-Kommissionens rammer.

Det Videnskabelige Råds plenarmøder og dets medlemmers møder med Det Europæiske Forskningsråds interessenter forberedes med organisatorisk og administrativ støtte fra forvaltningsorganet. Forvaltningsorganet tilbyder også rådgivning og analyse med henblik på at gøre det lettere for Det Videnskabelige Råd at udføre sine opgaver som beskrevet i bilag 1 til særprogrammet "Idéer" samt støtte til dets arbejdsgruppers og stående udvalgs operationelle aktiviteter.

Med henblik på at sikre rådets forbindelse med Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet træder formanden og næstformændene for Det Videnskabelige Råd, Det Europæiske Forskningsråds generalsekretær og Forvaltningsorganets direktør regelmæssigt sammen som Det Europæiske Forskningsråds bestyrelse. Disse møder har også deltagelse fra den øverste ledelse i Forvaltningsorganet. Bestyrelsen mødtes i Bruxelles 10 gange i 2012, navnlig med henblik på at forberede eller følge op på møderne i Det Videnskabelige Råd.

4.2.        Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd

Siden juli 2009 har Forvaltningsorganet været ansvarligt for alle aspekter af den administrative gennemførelse og programgennemførelsen som fastlagt i arbejdsprogrammet.

Forvaltningsorganets drift overvåges af en styringskomité, der er udpeget af Kommissionen. Generaldirektøren for GD Forskning og Innovation er formand for Forvaltningsorganet, og to medlemmer af Det Videnskabelige Råd er eksterne medlemmer. I 2012 afholdt styringskomitéen fire møder og traf afgørelser om Forvaltningsorganets årlige arbejdsprogram, budget og regnskaber samt om den organisatoriske struktur. Den 25. juli 2012 blev Pablo Amor udpeget til direktør for ERF’s Forvaltningsorgan.

4.2.1.     Forvaltningsorganets personale

Driftsbudgettet for 2012 gav mulighed for at ansætte 100 midlertidigt ansatte, 281 kontraktansatte og otte udstationerede nationale eksperter, hvilket giver et samlet antal på 389 ansatte.

Ved udgangen af december 2012 beskæftigede Forvaltningsorganet i alt 380 ansatte: 96 midlertidigt ansatte, 275 kontraktansatte og ni udstationerede nationale eksperter.

En statistik fra december 2012 viser, at Forvaltningsorganet beskæftiger ca. 35 % mænd og 65 % kvinder. Hvad angår balancen mellem de to køn blandt det højt specialiserede personale (midlertidigt ansatte og kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV) er 61 % af stillingerne besat af kvinder. Ved udgangen af 2012 beskæftigede Det Europæiske Forskningsråds Forvaltningsorgan statsborgere fra 26 medlemsstater.

5.           Konklusioner og perspektiver for 2013

EFR har udviklet sig markant på adskillige punkter i 2012. Året blev markeret ved fejringen af EFR’s femårsdag, lanceringen af kampagnen "ERC Goes Global", den første internationale aftale med the US National Science Foundation, en ledende EFR-forsker som vinder af nobelprisen i fysik og deltagelse fra EFR-støttemodtagere i Summer Davos-mødet. I slutningen af 2012 havde EFR gennemført 10 indkaldelser af forslag til etablering af forskere og etablerede forskere, to indkaldelser af Proof of Concept-forslag og en af synergistøtteforslag. Udvælgelsesprøverne frembragte et samlet antal på mere end 34 000 forslag ud af hvilke mere end 3 500 blev udvalgt til at modtage støtte efter en streng peer review.

Vi venter utålmodigt på 2013 og afgørelserne fra Europa-Parlamentet og Rådet om Kommissionens forslag til Horisont 2020, herunder en forventet øgning af støtten til EFR. Ved at øge EFR’s budget gør man det muligt at yde støtte til flere topforskere og deres nyskabende idéer, og især yngre forskere kan få tilbudt et længerevarende perspektiv.

Der forventes udvikling på yderligere to områder i 2013:

· Siden 2010 er støtten til etablering af forskere blevet strømlinet for at ansøgerne kan sammenlignes med forskere på et tilsvarende niveau. Generelt er de "nystartede" forskere (fra 2 op til 7 år efter afslutningen af deres PhD) stadig i gang med processen vedrørende etablering af deres egen forskergruppe, mens de "nyetablerede" forskere (fra 7 op til 12 år efter afslutningen af deres PhD) meget ofte allerede arbejder med deres egen gruppe, men har brug for at etablere sig. For at udvikle denne praksis og som reaktion på det hurtigt voksende antal ansøgninger om støtte til nystartede forskere, vil Det Videnskabelige Råd indføre to separate indkaldelser i arbejdsprogrammet for 2013[10].

· I overensstemmelse med anbefalingerne fra EFR’s task force, som er indarbejdet i forslagene til Horisont 2020, har Kommissionen oprettet et uafhængigt højtstående indstillingsudvalg med henblik på at udpege den næste EFR-formand[11]. Under Horisont 2020 vil formanden også overtage generalsekretærens opgaver, og han/hun vil varetage sine opgaver fra Bruxelles og bruge det meste af sin tid på EFR-aktiviteter. Indstillingsudvalget, der er under ledelse af Lord Sainsbury af Turville, forventes at rapportere til Kommissionen i god tid før den næste formand for EFR skal udpeges, når Horisont 2020 træder i kraft.

[1]               EUT L 57 af 24.2.2007, s. 14.

[2]               2008/37/EF: Kommissionens afgørelse af 14. december 2007 om oprettelse af et forvaltningsorgan for Det Europæiske Forskningsråd til forvaltning af Fællesskabets særprogram Idéer inden for frontlinjeforskning i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 (EUT L 9 af 12.1.2008, s.15).

[3]               http://erc.europa.eu/sites/default/files/document/file/erc_annual_report_2012.pdf

[4]               K(2011) 4961 af 19.7.11, ikke offentliggjort.

[5]               KOM(2011) 809 endelig af 30.11.2011.

[6]               http://erc.europa.eu/sites/default/files/document/file/ERC_Identification_Committee_Final_Report_2012.pdf

[7]               C 9244/2012 af 13.12.2012 (EUT C 396 af 21.12.2012, s. 30).

[8]               http://erc.europa.eu/about-erc/organisation

[9]               http://erc.europa.eu/sites/default/files/press_release/files/ERC_Scmisconduct_Strategy.pdf

[10]             http://erc.europa.eu/documents/erc-work-programme-2013

[11]             http://europa.eu/rapid/press-release_IP-12-1393_da.htm