52012SC0058

Ansvarsfraskrivelse: Dette resumé forpligter kun de tjenestegrene i Europa-Kommissionen, der har været involveret i udarbejdelsen, og foregriber på ingen måde en eventuel senere afgørelse truffet af Kommissionen.

Baggrund

Offentlige indkøb handler om, hvordan de offentlige myndigheder bruger skatteydernes penge i forbindelse med offentlige indkøbs- og investeringsbeslutninger. Offentlige indkøb anses for at være en vigtig drivkraft for offentlige politikker. På det økonomiske plan påvirker offentlige indkøb en væsentlig del af verdens handelsstrømme. Køb af varer og offentlige tjenesteydelser tegner sig for omkring 17 % af EU's BNP. Offentlige indkøb påvirker mindst 22 af de vigtigste markeder for varer og tjenesteydelser, hvor kunderne udelukkende eller hovedsagelig er offentlige indkøbere, eller for hvilke offentlige myndigheder er store kunder. Alt i alt kan omsætningen i virksomheder, der opererer på disse markeder for offentlige indkøb, overstige 25 % af EU's BNP og repræsentere omkring 31 mio. arbejdspladser.

I sine forhandlinger med tredjelande har EU været fortaler for en ambitiøs liberalisering af de internationale markeder for offentlige indkøb. Men EU-virksomheder er nødt til at acceptere ulige konkurrencevilkår i den forbindelse, da mange handelspartnere er tilbageholdende med at åbne deres markeder for offentlige indkøb for international konkurrence - hvilket i væsentlig grad begrænser deres forretningsmuligheder.

Høring af interessenter

Denne konsekvensanalyserapport er udarbejdet under hensyntagen til de synspunkter, som en bred vifte af interessenter, herunder medlemsstaterne, civilsamfundet, erhvervslivet og ngo'er, er fremkommet med. For at samle disse synspunkter tilrettelagde Kommissionen en internethøring, en offentlig høring og andre høringsmekanismer. Svarene på internethøringen udtrykte generelt tilfredshed med Europa-Kommissionens initiativ og var enige om beskrivelsen af løsningen af problemerne, men havde divergerende synspunkter om de muligheder, der skal vælges. Et betydeligt flertal af interessenter synes at støtte et lovgivningsinitiativ, mens et stort mindretal foretrækker muligheden "intet ændres". Der er også divergerende meninger om, hvad den lovgivningsmæssige løsning skal være. Selv om der er stor støtte til løsningsmulighed A[1], går et betydeligt antal af de adspurgte ind for en alternativ løsningsmulighed, som hverken er A eller B[2]. Det er værd at bemærke, at selv den mindst foretrukne lovgivningsmæssige løsning, løsningsmulighed B, også modtog støtte fra et betydeligt antal respondenter.

1.           Problemdefinition

1.1.        Den begrænsede åbenhed af markederne for offentlige indkøb på verdensplan

Offentlige indkøb er udelukket fra GATT og GATS, der regulerer verdenshandelen med varer og tjenesteydelser. Industrialiserede lande, heriblandt EU og 14 andre lande, herunder USA, Japan, Canada og Korea), er blevet parter i WTO-aftalen om offentlige indkøb (GPA). Parterne i GPA forpligter sig til gensidig åbning af deres markeder for visse typer af indkøb foretaget af visse offentlige organer over bestemte værdier. EU og andre lande som Korea eller Chile har også forpligtet sig til at åbne deres markeder for offentlige indkøb gennem frihandelsaftaler uden for WTO.

EU er direkte berørt af den globale åbning af offentlige indkøb, men i virkeligheden er kun 25 % af de konkurrenceudsatte markeder for offentlige indkøb omfattet af GPA- eller frihandelsaftaler. Selv om GPA-/frihandelsaftalerne kun udgør 5 mia. EUR af EU-eksporten (0,4 % af den samlede EU-eksport), påvirker åbningen af de offentlige indkøb omkring 5 mia. EUR yderligere, der finder sted på markeder for offentlige indkøb, som ikke er omfattet af forpligtelser. Samlet set påvirkes den internationale handel i industrisektorer, der er aktive på 22 udvalgte markeder, og hvis omsætning udgør 25 % af BNP i EU, og som omfatter omkring 31 mio. arbejdspladser. I alt er mere end 50 % af de konkurrenceudsatte markeder for offentlige indkøb lukket gennem protektionistiske foranstaltninger såsom prispræferencemekanismer eller krav om lokalt indhold. Desuden er omkring 25 % rent faktisk åbnet, men kan lukkes på ethvert tidspunkt. Dette efterlader EU med omkring 12 mia. EUR uudnyttet eksport. Desuden har EU endnu ingen aftaler om offentlige indkøb med lande som Kina eller Indien, selv om EU i øjeblikket forhandler om markedsadgangsforpligtelser med begge lande.

Åbningen af markederne for offentlige indkøb er blevet forhindret af stærke nationale dagsordener, i de industrialiserede økonomier drevet af indenlandsk pres, og i de nye vækstøkonomier af behovet for at klatre op ad den teknologiske rangstige.

1.2.        EU mangler vægt i forhandlingerne om at fremme globaliseringen af offentlige indkøb

EU har givet omfattende tilsagn for sit marked for offentlige indkøb i forhold til andre GPA-parter. Som et resultat heraf er de strategiske økonomiske interesser for flere GPA-parters vedkommende aktuelt varetaget. Da GPA endvidere ikke er en del af de multilaterale handelsforhandlinger, kan adgang til markedet for offentlige indkøb i forhandlinger kun handles mod adgang til markedet for offentlige indkøb (og ikke til gengæld for lavere takster, for eksempel). Også det faktum, at flere højtprofilerede kontrakter er blevet indgået inden for typer af indkøb, der ikke er omfattet af forpligtelser, fremmer opfattelsen af, at EU-markedet for offentlige indkøb er åbent, selv ud over niveauet for EU’s internationale forpligtelser.

1.3.        Nogle medlemsstater iværksætter nationale foranstaltninger til at regulere adgangen til deres offentlige indkøb

I denne sammenhæng har flere medlemsstater taget skridt til at regulere adgangen til deres marked for offentlige indkøb. Andre har - uformelt - underrettet Kommissionen om, at de agter at indføre foranstaltninger. Eftersom reguleringen af adgangen til EU-markedet for offentlige indkøb for leverandører fra tredjelande klart henhører under EU’s enekompetence for den fælles handelspolitik, er medlemsstaterne ikke berettiget til på egen hånd at lovgive på dette område.

Mere praktisk er ordregivende myndigheder i EU i en uklar situation, når de forsøger at forstå rækkevidden af EU 's internationale forpligtelser på området for offentlige indkøb, på grund af fraværet af EU-vejledning eller -lovgivning om adgang for udenlandske tilbudsgivere til EU-markedet for offentlige indkøb. 28 % af alle meddelelser om indgåede kontrakter indeholder fejlagtige vurderinger af dækningen af GPA – hvilket sender forkerte signaler til udenlandske bydende.

1.4.        Overordnede problemer

Samlet set er de fleste markeder for offentlige indkøb i tredjelande fortsat lukkede for EU-virksomheder. EU-virksomheder bliver nægtet adgang til potentiel eksport for ca. 12 mia. EUR. Hvis tredjelande var i stand til at acceptere en fjernelse af de protektionistiske foranstaltninger udelukkende i de sektorer, hvor de selv har strategiske offensive interesser, ville det åbne adgang for eksport på op til 4 mia. EUR for EU. Dette indvirker på EU-virksomhedernes evne til at skabe stordriftsfordele. Desuden kan EU-virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til de 25 % af markederne for offentlige indkøb, der de facto er åbne, på ethvert tidspunkt blive ramt af protektionistiske foranstaltninger.

De nuværende protektionistiske politikker kan forvride virksomhedernes investeringsbeslutninger og kan også føre til, at job flyttes kunstigt uden for EU. Det samme kan siges om teknologioverførsel, der sker af hensyn til industripolitikken (f.eks. Kinas "indfødt innovation"-politik), snarere end af rent kommercielle hensyn. På mellemlang sigt kan adgangsproblemerne endda brede sig til de sektorer, hvor EU har en konkurrencemæssig fordel til at omgå de eksisterende hindringer (f.eks. lægemidler).

EU-virksomheder, -varer og -tjenesteydelser har ikke lige konkurrencevilkår. Fra et sektorbestemt perspektiv har kinesiske byggefirmaer og japanske jernbaner fået mulighed for at sælge til ordregivende myndigheder i EU, mens salg i den modsatte retning er umuligt. I flere tilfælde har statsstøttede virksomheder (for eksempel fra Rusland og Kina) været i stand til at afgive unormalt lave tilbud.

1.5.        Analyse af nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant i forbindelse med dette initiativ, eftersom regler og forhandlinger om adgang til EU's marked for offentlige indkøb er omfattet af den fælles handelspolitik, der i henhold til artikel 207 i TEUF henhører under EU's enekompetence. Derfor skal enhver foranstaltning, der fastlægger en ramme for gennemførelsen af en international handelsaftale, træffes på EU-plan.

2.           Mål

Fri konkurrence og adgang til markederne for offentlige indkøb er vigtige redskaber for økonomisk vækst og jobskabelse, navnlig i forbindelse med den seneste økonomiske krise. På denne baggrund vil dette lovgivningsmæssige initiativ tjene som en udløsende faktor for yderligere åbning af markederne for offentlige indkøb i tredjelande med henblik på at forbedre forretningsmulighederne for virksomheder i EU.

Dermed formodes det, at initiativet vil: øge EU-virksomhedernes konkurrenceevne, både i EU og internationalt, øge internationaliseringen af små og mellemstore virksomheder i en globaliseret økonomi samt øge beskæftigelsen og fremme innovation i EU. Disse overordnede mål er blevet omsat til konkrete og operationelle mål i konsekvensanalysen. De specifikke mål er: at øge eksporten af EU-varer og -tjenesteydelser på markederne for offentlige indkøb uden for EU, give EU større indflydelse i internationale forhandlinger om indkøb, øge retssikkerheden i forbindelse med tredjelandes adgang til EU-markedet for offentlige indkøb og sikre, at forpligtelserne om offentlige indkøb indrømmet over for EU som led i internationale aftaler overholdes.

3.           Politiske løsningsmuligheder

3.1.        Referencescenario: "intet ændres" (løsningsmulighed 1)

Referencescenariet viser, hvordan de problemer, der er beskrevet i problemdefinitionen, sandsynligvis vil udvikle sig uden yderligere handling fra EU. Under dette scenario vil EU ikke vedtage nogen nye foranstaltninger, de nuværende EU-retlige rammer og den tilsvarende praksis ville forblive på plads, og EU vil fortsætte med at forhandle om yderligere adgang til markedet (Kinas tiltrædelse af GPA, frihandelsaftaler med Indien og Japan, bilaterale åbninger af indkøbsmarkedet med USA) og med i meget vid udstrækning at stole på nuværende markedsåbningstilsagn sikret i GPA eller frihandelsaftaler, sammen med dem, der kan sikres i fremtiden. I virkeligheden er der dog betydelig usikkerhed om omfang af og tempo i de nuværende GPA‑markedsadgangsforhandlinger og om resultatet af de igangværende bilaterale forhandlinger.

3.2.        Ikke-lovgivningsmæssig løsningsmulighed (løsningsmulighed 2):

3.2.1.     "Blød" lovgivnings- og bilæggelses-/krænkelsesmekanisme (løsningsmulighed 2 A)

Under denne løsningsmulighed vil Kommissionen i forklarende dokumenter afklare rammerne for EU's internationale forpligtelser og give vejledning om håndhævelse af eksisterende instrumenter såsom artikel 58 og 59 i direktiv 2004/17 (indkøb foretaget af enheder i energi-, vand- og transportsektoren). Kommissionen vil også overveje at gøre mere aktiv brug af de eksisterende redskaber såsom dens egne traktatbrudsprocedurer og eksisterende WTO/FTA-tvistbilæggelsesprocedurer, hvis handelspartnere krænker deres forpligtelser.

3.2.2.     Styrkelse af igangværende forhandlinger (løsningsmulighed 2 B)

Under denne løsningsmulighed vil EU systematisk tilskynde handelspartnere til at deltage i GPA, kræve offentlige indkøbskapitler i alle frihandelsaftaler (og genåbne toldunionen med Tyrkiet, således at denne vil indeholde et indkøbskapitel), starte nye forhandlinger og yderligere udvide indkøbskapitler i eksisterende frihandelsaftaler (Chile, Mexico).

3.3.        Lovningsmæssig tilgang med tilsyn fra Europa-Kommissionens side (løsningsmulighed 3)

Denne løsningsmulighed ville fastlægge og regulere adgangen til offentlige indkøb, der er omfattet eller ikke er omfattet af EU 's internationale forpligtelser og etablere "indkøbsoprindelsesregler" til at identificere oprindelsen af varer og tjenesteydelser. I tråd med de bekymringer, ngo'er har givet udtryk, for ville det også give fuld adgang for varer og tjenesteydelser fra de mindst udviklede lande. Ud over disse centrale elementer i en lovgivningsmæssig politisk reaktion er det muligt at skelne mellem tre alternative tilgang, der er beskrevet i løsningsmulighed 3A, 3B og 3C.

3.3.1.     Tilgang baseret på en samlet adgangbegrænsning for indkøb, der ikke er omfattet af EU 's internationale forpligtelser (løsningsmulighed 3A)

Under den første løsningsmulighed ville medlemsstaternes ordregivere i princippet skulle udelukke tredjelandes varer, tjenester og virksomheder, der ikke er omfattet af EU 's internationale forpligtelser. Men for at undgå hindringer for indkøb af varer og tjenesteydelser, der er utilgængelige i EU og/eller nødvendige i nødstilfælde og/eller af tvingende almene hensyn, vil initiativet skabe juridiske undtagelser fra forpligtelsen til at udelukke, og give Kommissionen mulighed for at udstede yderligere undtagelser gennem dispensationer, når det kræves af særlige omstændigheder.

3.3.2.     Tilgang baseret på individuelle afgørelser fra EU-ordregivere og en mekanisme i Kommissionens regi i forbindelse med tilfælde, der ikke er omfattet af EU's internationale forpligtelser (løsningsmulighed 3B)

3.3.2.1.  På medlemsstatsniveau: enkelte ordregiveres beslutninger under tilsyn af Europa-Kommissionen (løsningsmulighed 3B1)

For indkøb, der ikke er omfattet af EU 's internationale forpligtelser, vil EU-ordregivere have mulighed for enten at tillade eller at udelukke varer eller tjenesteydere fra tredjelande fra udbudsproceduren. Beslutningen om at udelukke tredjelandes tilbud vil være underlagt en forudgående underretning af Kommissionen (via udbudsbekendtgørelsen). Dette ville gøre det muligt for Kommissionen at overvåge situationen og sikre sammenhæng i hele EU.

3.3.2.2.  På EU-niveau: en mekanisme i Kommissionens regi (løsningsmulighed 3B2)

På EU-plan vil Kommissionen, baseret på en indkredsning af problemer i forbindelse med markedsadgang og/eller specifikke klager, beslutte at indlede undersøgelser om protektionistiske foranstaltninger og andre handelshindringer, der pålægges EU-leverandører eller tilbud i tredjelande. Kommissionen kunne derefter 1) opfordre de berørte handelspartnere til at indlede forhandlinger for at afvikle de eksisterende handelshindringer, og/eller til at sørge for gensidige markedsadgangstilsagn med henblik på at sikre adgang til den anden parts markeder for offentlige indkøb og 2) vedtage restriktive foranstaltninger over for tilbud fra disse tredjelande, hvis den pågældende handelspartner nægter at deltage i forhandlingerne.

3.3.3.     Løsningsmulighed 3c: Mulighed for ordregiverne for at acceptere virksomheder, varer og tjenesteydelser, der ikke er omfattet af EU 's internationale forpligtelser, forudsat at der er sket underretning af Kommissionen, og mulighed for Kommissionen for at indføre adgang til EU-markedet for offentlige indkøb

Denne løsningsmulighed ville, forudsat tilladelse fra Kommissionen, give ordregiverne mulighed for at acceptere virksomheder, varer og tjenester, som ikke er omfattet af internationale forpligtelser om markedsadgang. De har først og fremmest behov for i udbudsbekendtgørelsen at have bekendtgjort deres vilje til at acceptere disse virksomheder, varer og tjenesteydelser. Hvis de reelt skulle modtage tilbud om sådanne varer og tjenesteydelser, ville de skulle underrette Kommissionen. Kommissionen vil træffe en afgørelse baseret på "væsentlig gensidighed" i løbet af 6-8 uger.

3.4.        Lovgivningsmæssig tilgang uden tilsyn fra Europa-Kommissionens side (udvidelse af artikel 58 til hele omfanget af direktiverne)

For at undgå at belaste de ordregivende myndigheder med behovet for at underrette Kommissionen ville bestemmelserne i artikel 58 og 59 kunne udvides til at omfatte tjenesteydelser, arbejder, offentligretlige organer, centrale og lokale myndigheder. Vejledning om anvendelsen af disse artikler vil blive ydet gennem forklarende dokumenter (som i løsningsmulighed 2). Endelig ville dette initiativ udnytte de samme centrale elementer som løsningsmulighed 3.

3.5.        Løsningsmulighed 5: "Buy Europe"

For at skabe lige konkurrencevilkår med de vigtigste handelspartnere, såsom USA og Kina, kan EU skabe et system med prispræferencer med en 25 % margin for at afspejle de eksisterende "Buy American"- og "Buy China"-politikker for indkøb, som ikke er omfattet af internationale forpligtelser om markedsadgang. Men ved at gøre det ville EU give implicit godkendelse af den slags prispræferencemekanismer over hele verden, som den ellers er stærk modstander af. Denne mulighed bør derfor kasseres fra starten og vil ikke blive analyseret.

3.6.        Løsningsmulighed 6: korrigere urimelige "unormalt lave bud" (supplerende løsningsmulighed)

De muligheder, der er nævnt ovenfor, kunne suppleres med en løsningsmulighed, der ville sigte på at afhjælpe de problemer, der opstår, når leverandører fra visse tredjelande tilbyder (meget) lave priser, da de modtager tilskud eller nyder godt af andre illoyale konkurrencemetoder.

4.           Konsekvensanalyse

Konsekvenserne af hver løsningsmulighed er vurderet under hensyntagen til et sæt bestående af 9 kriterier, herunder indvirkning på samhandelsstrømmene, gennemslagskraften ved internationale forhandlinger og indvirkning på de administrative byrder.

Disse konsekvenser skal måles i forhold til en potentiel stigning i eksporten på 4 mia. EUR (hvilket svarer til omkring 60 000 job), hvis de 12 største ikke-EU-handelspartnere åbner disse markeder for offentlige indkøb, for hvilke de har tilsvarende offensive interesser i EU. For at bestemme effektiviteten af hver mulighed, vil omkostningerne for hver af dem blive sammenlignet med dette benchmark. Muligheden for gengældelsesforanstaltninger fra handelspartnere bør også tages i betragtning ved måling af omkostninger og fordele ved hver af de påtænkte muligheder.

Løsningsmulighed 1 (referencescenariet) og løsningsmulighed 2B (yderligere forhandlinger) forventes at resultere i 1 mia. EUR i yderligere eksport (12 000-18 000 job).

Under løsningsmulighed 2 A (juridisk afklaring og øget brug af eksisterende mekanismer) forventes øget brug af de eksisterende restriktioner, der er fastsat i direktiv 2004/17/EF (artikel 58, stk. 2) at være tilbøjelig til at producere de fleste effekter i form af regelafklaring og juridisk klarhed. Vejledning om omfanget af omfattede og ikkeomfattede indkøb forbedrer faktisk retssikkerheden i forbindelse med afvisningen af tilbud af udenlandske varer og tjenesteydelser i udbudsprocedurer. Løsningsmulighed 2A forventes ikke at have nogen væsentlig indvirkning på andre kriterier.

Løsningsmulighed 3A (overordnet begrænsning af adgangen for indkøb, der ikke er omfattet af EU 's internationale forpligtelser) bør forbedre retssikkerheden, eftersom den vil undgå de problemer, som skyldes ukorrekt anvendelse af symmetriske gensidighedsklausuler. Et stort flertal af de berørte markeder for offentlige indkøb ville være i stand til at anvende restriktioner, men dispensationer ville sandsynligvis blive anvendt i forbindelse med indkøb af brændstof, lægemidler, medicinsk udstyr og computere. Den potentielle indvirkning på handelsstrømmene er vidtrækkende, eftersom denne løsningsmulighed kan blokere importen af varer og tjenester til en værdi af op til 4 mia. EUR. Denne valgmulighed kan have store gengældelsesforanstaltningseffekter (1 mia. EUR) og en betydelig løftestangseffekt. Virkningen på de offentlige finanser og den administrative byrde ville forblive meget begrænset.

Under løsningsmulighed 3B (enkelte ordregivere kan under tilsyn af Europa-Kommissionen udelukke bud fra tredjelande (løsningsmulighed 3B1), og en mekanisme i Kommissionens regi til at foretage undersøgelser om situationen for adgang til markedet for EU-varer, tjenesteydelser og virksomheder i tredjelande (løsningsmulighed 3B2)) ville en større grad af retssikkerhed blive opnået, eftersom Kommissionen ville have det sidste ord om mulige diskriminerende foranstaltninger. Denne løsningsmodel ville dække alle relevante sektorer af økonomien. Initiativet kan realistisk føre til en markedsåbningsværdi på 4 mia. EUR i yderligere eksport og skabe 60 000 arbejdspladser. Løftestangseffektpotentialet i denne mulighed ville være lidt bedre end løsningsmulighed 3A takket være muligheden for at målrette offensive interesser i tredjelande i henhold løsningsmulighed 3B2. Gengældelsesrisikoen ved denne løsningsmodel vil være begrænset, da lukningen af EU-markedet for offentlige indkøb i sig selv ville være begrænset og målrettet. Virkningen på de offentlige finanser ville være begrænset, men den administrative byrde for de ordregivende myndigheder, virksomheder og også Europa-Kommissionen vil være relativt stor på grund af 6-8 uger-underretningssystemet.

Løsningsmulighed 3C og 4 vil have de samme konsekvenser som løsningsmulighed 3A. Alligevel ville løsningsmulighed 3C forårsage den største administrative byrde af alle løsningsmulighederne (underretning i stedet for dispensationer), og løsningsmulighed 4 vil ikke forbedre niveauet for overholdelse af internationale forpligtelser så meget som løsningsmulighed 3A eller 3B.

Løsningsmulighed 6 (korrigere unormalt lave bud) ville være et supplement til de andre muligheder og vil kun berøre udenlandske tilbud. Konsekvenserne for den administrative byrde og de offentlige finanser ville være mindre, men vil afhænge af antallet af tilfælde. Men risikoen for gengældelsesforanstaltninger eksisterer, fordi virksomheder udelukket på grundlag af unormalt lave bud mest sandsynligt vil være statsejede.

5.           Sammenligning af løsningsmuligheder

De foreslåede politiske løsningsmuligheder er blevet sammenlignet på baggrund af deres indvirkning på de mål, der skal nås, og på grundlag af deres effektivitet.

Løsningsmulighed 1 opfylder ikke de opstillede mål, og bør derfor kun betragtes som et basisscenarie til at sammenligne de andre politiske muligheder. Løsningsmulighed 2 vil kun yde et begrænset bidrag til opfyldelsen af de fastlagte målsætninger (for så vidt angår forbedring af retssikkerheden og adgang til markeder i tredjelande) og har også de mindste fordele med hensyn til effektivitet og sammenhæng. Løsningsmulighederne 3A, 3C og 4 opfylder de opstillede mål - men er ikke effektive på grund af de gengældelsesomkostninger, de kan medføre, samt problemerne for forsyningskæder for EU-virksomheder i USA og Kina. Løsningsmulighed 3C genererer en betydelig administrativ byrde. Ingen af disse muligheder, bortset fra løsningsmulighed 6, kan faktisk imødegå de unormalt lave bud i forbindelse med statsstøttede virksomheder, varer og tjenesteydelser. Løsningsmulighed 3B er den mest sandsynlige til at opfylde alle mål og opfylde dem i videst muligt omfang. Den har også givet de bedste resultater med hensyn til effektivitet og sammenhæng i forhold til de andre løsningsmuligheder. Følgelig anbefales det at vælge løsningsmulighed 3B og supplere med løsningsmulighed 6 og 2B.

6.           Overvågning og evaluering

Kommissionen vil overvåge medlemsstaternes og medlemsstaternes ordregivende myndigheders overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i det eksterne indkøbsinitiativ. Initiativet foreslår en række indikatorer for at følge gennemførelsen af hvert enkelt specifikke mål, navnlig ved overvågning af:

· yderligere indkøbsrelateret eksport

· antal sektorer (blandt de 22 valgte), der er blevet åbnet i udlandet i forhold til det aktuelle antal

· ekspansion af samhandel inden for offentlige indkøb

· antal undersøgelser iværksat af Europa-Kommissionen

· fjernelse af indkøbshandelshindringer over for EU-leverandører i bestemte tredjelande

· ændringer af national lovgivning for at afspejle internationale forpligtelser på området for offentlige indkøb.

[1]               Løsningsmulighed A: EU-ordregivere ville i princippet skulle udelukke tredjelandes varer, tjenester og virksomheder, der ikke er omfattet af EU's internationale forpligtelser.

[2]               Løsningsmulighed B: Efter underretning af Kommissionen vil EU-ordregivere have mulighed for at beslutte at udelukke tredjelandes varer, tjenester og virksomheder, der ikke er omfattet af EU's internationale forpligtelser. Desuden vil Kommissionen have fået overdraget et bestemt redskab til at foretage undersøgelser om markedsadgangssituationen for EU-varer, tjenesteydelser og virksomheder, og til at indføre restriktive foranstaltninger vedrørende varer og tjenesteydelser med oprindelse i tredjelande, når EU-varer, tjenesteydelser og virksomheder ikke har tilstrækkelig adgang til markedet for offentlige indkøb i disse lande.