EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012PC0469
Proposal for a COUNCIL DECISION on the signing on behalf of the European Union and the provisional application of the Cooperation Agreement between the European Union and its Member States, of the one part, and the Swiss Confederation, of the other, on the European Satellite Navigation Programmes
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og foreløbig anvendelse af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om de europæiske satellitnavigationsprogrammer
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og foreløbig anvendelse af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om de europæiske satellitnavigationsprogrammer
/* COM/2012/0469 final 2012/0230 (NLE)*/
BILAG til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og foreløbig anvendelse af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om de europæiske satellitnavigationsprogrammer /* COM/2012/0469 final 2012/0230 (NLE)*/
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION
OG DENS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN
SIDE OM DE EUROPÆISKE SATELLITNAVIGATIONSPROGRAMMER DEN
EUROPÆISKE UNION og KONGERIGET
BELGIEN, REPUBLIKKEN
BULGARIEN, DEN TJEKKISKE
REPUBLIK, KONGERIGET
DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN
TYSKLAND, REPUBLIKKEN
ESTLAND, DEN HELLENSKE
REPUBLIK, KONGERIGET
SPANIEN, DEN FRANSKE
REPUBLIK, IRLAND, DEN ITALIENSKE
REPUBLIK, REPUBLIKKEN
CYPERN, REPUBLIKKEN
LETLAND, REPUBLIKKEN
LITAUEN, STORHERTUGDØMMET
LUXEMBOURG, UNGARN, REPUBLIKKEN MALTA, KONGERIGET
NEDERLANDENE, REPUBLIKKEN
ØSTRIG, REPUBLIKKEN POLEN, DEN PORTUGISISKE
REPUBLIK, RUMÆNIEN, REPUBLIKKEN
SLOVENIEN, DEN SLOVAKISKE
REPUBLIK, REPUBLIKKEN
FINLAND, KONGERIGET
SVERIGE, DET FORENEDE
KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND, der er
kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union og
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt
"medlemsstaterne", på den ene side og DET SCHWEIZISKE
FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz", på den anden side, i det følgende
hver for sig benævnt "parten" og under ét benævnt
"parterne", SOM TAGER HENSYN
TIL den fælles interesse i at udvikle et globalt satellitnavigationssystem til
civil brug ("GNSS"), SOM ANERKENDER betydningen
af de europæiske GNSS-programmer som et bidrag til navigations- og
informationsinfrastrukturen i Den Europæiske Union og Schweiz, SOM TAGER HENSYN
TIL den stigende udvikling af GNSS-applikationer i Den Europæiske Union,
Schweiz og andre dele af verden, SOM TAGER HENSYN
TIL den fælles interesse i et langsigtet samarbejde mellem Den Europæiske
Union, dens medlemsstater og Schweiz vedrørende satellitnavigation, SOM ANERKENDER
Schweiz' tætte deltagelse i Galileo- og Egnosprogrammerne siden disse programmers
definitionsfase, SOM TAGER HENSYN
TIL Rumrådets resolutioner, navnlig "Rådets resolution om den europæiske
rumpolitik", som blev vedtaget den 22. maj 2007, og "Rådets
resolution om fremme af den europæiske rumpolitik", som blev vedtaget den
29. september 2008, som anerkender den Europæiske Union, Den Europæiske
Rumorganisation ("ESA") og deres respektive medlemsstater som de tre
hovedaktører i den europæiske rumpolitik, samt til resolutionen "Globale
udfordringer: fuld udnyttelse af de europæiske
rumsystemer", der blev vedtaget den 25. november 2010, der opfordrer
Kommissionen og ESA til at lette processen for medlemsstater, der ikke er
medlemmer af EU og ESA, når det gælder om at deltage i alle faser af
samarbejdsprogrammer, SOM TAGER HENSYN TIL Kommissionens meddelelse
"En EU-rumstrategi til gavn for borgerne" af 4. april 2011, SOM ØNSKER formelt
at etablere et tæt samarbejde inden for alle aspekter af de europæiske
GNSS-programmer, SOM ANERKENDER
Schweiz' interesse i alle GNSS-tjenester, som leveres af Egnos og Galileo,
herunder den statsregulerede tjeneste ("PRS" - Public Regulated
Service), SOM TAGER HENSYN
TIL aftalen af 25. juni 2007 om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det
Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og
Det Schweiziske Forbund på den anden side, SOM ANERKENDER
aftalen af 28. april 2008 mellem Det Schweiziske Forbund og Den Europæiske
Union om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger
("sikkerhedsaftalen"), SOM TAGER HENSYN
TIL fordelene ved et ensartet niveau for beskyttelse af de europæiske
GNSS-systemer og tilhørende tjenester på parternes område, SOM ANERKENDER
parternes forpligtelser i henhold til international ret, især Schweiz'
forpligtelser som permanent neutral stat, SOM ANERKENDER, at
forordning (EF) nr. 683/2008 fastsætter, at Det Europæiske Fællesskab er ejer
af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under de
europæiske GNSS-programmer som defineret i forordning (EF) nr. 683/2008 af 9.
juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske
satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo), SOM TAGER HENSYN
TIL forordning (EU) 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det
Europæiske GNSS-agentur, SOM TAGER HENSYN
TIL afgørelse nr. 1104/2011/EU af 25. oktober 2011 om reglerne for adgang til
den statsregulerede tjeneste, ER BLEVET ENIGE OM
FØLGENDE: I. GENERELLE BESTEMMELSER Artikel 1 Formål 1. Formålet med
denne aftale er at fremme, lette og udbygge et langsigtet samarbejde mellem
parterne inden for satellitnavigation under civil kontrol, navnlig ved Det
Schweiziske Forbunds deltagelse i de europæiske GNSS-programmer. 2. Rammerne og
betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i programmerne er fastsat
i denne aftale. Artikel 2 Definitioner I denne aftale
forstås ved: 1.
"europæiske globale satellitnavigationssystemer (det europæiske
GNSS)": det system, der er etableret under Galileoprogrammet og den
europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos) 2. "forstærkning":
regionale eller lokale mekanismer som f.eks. Egnos, der giver brugerne af
global GNSS øget udbytte i form af bl.a. øget nøjagtighed, disponibilitet,
integritet og pålidelighed 3.
"Galileo": et selvstændigt europæisk system for global satellitbaseret
navigation og tidsbestemmelse, som er under civil kontrol, og som skal levere
GNSS-tjenester, der konstrueres og udvikles af Den Europæiske Union, ESA og
disses respektive medlemsstater. Driften af Galileo kan overlades til en privat
part. Galileo skal efter planen omfatte åbne, kommercielle tjenester,
livskritiske tjenester og eftersøgnings- og redningstjenester samt en beskyttet
statsreguleret tjeneste med begrænset adgang, særligt udformet til brug for
offentlige myndigheder 4. "lokale
Galileoelementer": lokale mekanismer, der giver brugerne af Galileos
satellitbaserede navigations- og tidssignaler inputdata, som supplerer dem, der
fås fra den benyttede hovedkonstellation. Lokale elementer kan etableres for at
opnå større ydeevne omkring lufthavne, søhavne og i byområder eller andre
geografisk problematiske miljøer. Galileo vil stille generiske modeller til
rådighed for de lokale elementer 5. "udstyr
til global navigation samt positions- og tidsbestemmelse": alt civilt
slutbrugerudstyr, der er konstrueret til at sende, modtage eller behandle
satellitbaserede navigations- eller tidssignaler med henblik på levering af en
tjeneste eller for at fungere med en regional forstærkning 6. "den
statsregulerede tjeneste" (PRS): en tjeneste, der leveres af det system,
der etableres under Galileoprogrammet, som er begrænset til offentlige
autoriserede brugere til følsomme anvendelser, der kræver effektiv
adgangskontrol og en høj grad af tjenestekontinuitet 7.
"regulerende foranstaltning": enhver lov, administrativ forskrift,
politik, regel, procedure, beslutning eller lignende administrativ
foranstaltning truffet af en part 8. "interoperabilitet": muligheden
for, at globale og regionale satellitnavigationssystemer og forstærkninger
heraf samt de tjenester, de leverer, kan anvendes sammen for at give en bedre
kapacitet på brugerniveau end den, der ville kunne opnås ved udelukkende at
satse på den åbne tjeneste i ét enkelt system 9.
"intellektuel ejendomsret": samme betydning som i artikel 2 (viii) i
konventionen om oprettelse af Verdensorganisationen for Intellektuel
Ejendomsret, undertegnet i Stockholm den 14. juli 1967 10.
"klassificerede oplysninger": oplysninger, der uanset deres form skal
beskyttes mod uautoriseret udbredelse, og som i forskelligt omfang vil kunne
skade parternes eller en enkelt medlemsstats væsentlige interesser, herunder
nationale sikkerhedsinteresser. Fortroligheden er angivet ved en
klassifikationsmærkning. Sådanne oplysninger klassificeres af parterne i
overensstemmelse med gældende love og forskrifter og bør beskyttes mod enhver
form for tab af fortrolighed, integritet og disponibilitet. Artikel 3 Principperne for samarbejdet Parterne er enige
om at anvende følgende principper for det samarbejde, der er omfattet af denne
aftale: 1. Gensidigt
udbytte på grundlag af en overordnet ligevægt mellem rettigheder og
forpligtelser, herunder bidrag og adgang til alle tjenester, som fastsat i
artikel 15. 2. Gensidige
muligheder for at medvirke i samarbejdsaktiviteter i Den Europæiske Union og i
schweiziske GNSS-projekter. 3. Rettidig
udveksling af informationer, der kan have betydning for samarbejdet. 4. Tilstrækkelig
og effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, jf. artikel 9 i
denne aftale. 5. Frihed til at
levere satellitnavigationstjenester på parternes områder. 6. Ubegrænset
handel med GNSS-varer i parternes territorium. II. BESTEMMELSER OM SAMARBEJDE Artikel 4 Samarbejdsaktiviteter 1. Områderne for
samarbejdet inden for satellitbaseret navigation og tidsbestemmelse omfatter
navnlig radiofrekvensspektrum, videnskabelig forskning og uddannelse, indkøb,
industrisamarbejde, intellektuel ejendomsret, eksportkontrol, handel og
markedsudvikling, standarder, certificerings- og reguleringsforanstaltninger,
sikkerhed, udveksling af klassificerede oplysninger, udveksling af personale og
adgangen til tjenester. Parterne kan ændre denne liste over sektorer i
overensstemmelse med artikel 25 i denne aftale. 2. Denne aftale
berører ikke den institutionelle autonomi for Den Europæiske Union med hensyn
til at regulere de europæiske GNSS-programmer eller den struktur, der blev
indført af den Europæiske Union med henblik på driften af de europæiske
GNSS-programmer. Aftalen berører endvidere ikke gældende
reguleringsforanstaltninger til gennemførelse af ikkesprednings- og
eksportkontrolforpligtelser, kontrol med immaterielle teknologioverførsler
eller nationale sikkerhedsforanstaltninger. 3. Parterne
fremmer inden for rammerne af deres gældende forskrifter i størst muligt omfang
samarbejdet i henhold til denne aftale med det formål at tilvejebringe
sammenlignelige muligheder for deltagelse i deres aktiviteter inden for de
områder, der er opført i stk. 1. Artikel 5 Radiofrekvensspektrum 1. Parterne er
enige om at fortsætte samarbejdet og den gensidige støtte i spørgsmål om
radiofrekvensspektrum inden for rammerne af Den Internationale
Telekommunikationsunion ("ITU") og under iagttagelse af
aftalememorandummet om forvaltningen af ITU-registreringer
("filings") vedrørende satellitnavigationssystemet Galileo, som blev
underskrevet den 5. november 2004. 2. I denne
forbindelse udveksler parterne oplysninger om frekvensansøgninger og beskytter
adækvate frekvensallokeringer til Galileo for at sikre, at Galileotjenester kan
stilles til rådighed for brugere i hele verden, herunder navnlig i Schweiz og i
Den Europæiske Union. 3. Endvidere
anerkender parterne betydningen af at beskytte radionavigationsspektret mod
afbrydelse og interferens. Med dette formål indkredser de kilder til
interferens og søger gensidigt acceptable løsninger til bekæmpelse af en sådan
interferens. 4. Intet i denne
aftale må fortolkes som en fravigelse af ITU's gældende bestemmelser, herunder
ITU's radioreglement. Artikel 6 Videnskabelig forskning og uddannelse 1. Parterne
fremmer fælles forsknings- og uddannelsesaktiviteter inden for GNSS gennem Den
Europæiske Unions og de schweiziske forskningsprogrammer og parternes andre
relevante forskningsprogrammer. De fælles forskningsaktiviteter skal bidrage
til planlægningen af den fremtidige udvikling af de europæiske GNSS-systemer. 2. Parterne er
enige om at fastlægge en passende mekanisme, der kan sikre effektive kontakter
og deltagelse i de relevante forskningsprogrammer. Artikel 7 Offentlige indkøbsaftaler 1. I forbindelse
med anskaffelser vedrørende de europæiske GNSS-programmer anvender parterne
deres forpligtelser i henhold til aftalen om offentlige indkøb,
("GPA") indgået i Verdenshandelsorganisationens ("WTO's")
regi og i henhold til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab
og Det Schweiziske Forbund om visse aspekter af offentlige indkøb. 2. Uden at dette
berører artikel XXIII i GPA (artikel III i den reviderede GPA) har de
schweiziske enheder ret til at deltage i kontrakter om levering af
tjenesteydelser i tilknytning til de europæiske GNSS-programmer. Artikel 8 Industrielt samarbejde Parterne
tilskynder til og støtter samarbejde mellem deres respektive industrier, bl.a.
ved hjælp af joint ventures og Schweiz' deltagelse i relevante europæiske
industrisammenslutninger såvel som EU-deltagelse i relevante schweiziske
industrisammenslutninger, med henblik på velfungerende europæiske
satellitnavigationssystemer og fremme af udnyttelse og udvikling af Galileos
applikationer og tjenester. Artikel 9 Intellektuelle ejendomsrettigheder For at lette
industrisamarbejdet sørger parterne for en passende og effektiv beskyttelse og
håndhævelse af intellektuel ejendomsret på områder og i sektorer af relevans
for udviklingen og driften af det europæiske GNSS i overensstemmelse med de
højeste internationale standarder, der er fastsat i TRIPS-aftalen
("Agreement on Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights"
- aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder), herunder
effektive midler til at håndhæve disse standarder. Artikel 10 Eksportkontrol 1. Med henblik på
at sikre anvendelsen af en ensartet politik for eksportkontrol og ikkespredning
vedrørende de europæiske GNSS-programmer mellem parterne vedtager og
gennemfører Schweiz rettidigt, inden for landets jurisdiktion og i overensstemmelse
med dets nationale lovgivning og procedurer, foranstaltninger til
eksportkontrol og ikkespredning af teknologier, data og udstyr, der er specielt
konstrueret eller modificeret til de europæiske GNSS-programmer. Disse
foranstaltninger skal give en grad af eksportkontrol og ikkespredning svarende
til den, der gælder i Den Europæiske Union. 2. Hvis der indtræffer en begivenhed, hvor en
sådan gensidig grad af eksportkontrol og ikkespredning ikke kan opnås, finder
proceduren i artikel 22 anvendelse. Artikel 11 Handel og markedsudvikling 1. Parterne
tilskynder til handel med og investering i EU's og Schweiz' satellitbaserede
navigationsinfrastruktur, udstyr samt lokale elementer og applikationer, der er
relevante for de europæiske GNSS-programmer. 2. Med henblik
herpå udbreder parterne kendskabet til Galileos satellitbaserede
navigationsaktiviteter i offentligheden, identificerer mulige hindringer for
vækst i GNSS-applikationer og træffer passende foranstaltninger til at fremme
denne vækst. 3. Med henblik på
at indkredse og effektivt reagere på brugerbehov kan parternes enheder bruge
det kommende GNSS-brugerforum. 4. Denne aftale
berører ikke parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af overenskomsten
om oprettelse af WTO. Artikel 12 Standarder, certificering og reguleringsforanstaltninger 1. I erkendelse af
værdien af at samordne fremgangsmåderne inden for internationale
standardiserings- og certificeringsfora for globale
satellitnavigationstjenester vil parterne i fællesskab især støtte udviklingen
af Galileo- og Egnosstandarder og fremme deres anvendelse i hele verden, idet
der lægges vægt på interoperabilitet med andre GNSS-systemer. Et af formålene
med samordningsindsatsen er at fremme en udbredt og innovativ anvendelse af
Galileos åbne, kommercielle tjenester samt dets livskritiske tjenester som en
verdensomspændende standard for navigation og tidsbestemmelse. Parterne er
enige om at skabe gunstige vilkår for udviklingen af Galileoapplikationer. 2. For at fremme
og gennemføre målene for denne aftale samarbejder parterne således i relevant
omfang om alle de GNSS-anliggender, der opstår, navnlig i Organisationen for
International Civil Luftfart, Den Internationale Søfartsorganisation og ITU. 3. Parterne
sikrer, at foranstaltninger vedrørende tekniske standarder, certificering samt
licensvilkår og procedurer i relation til GNSS ikke udgør unødige
handelshindringer. Indenlandske krav skal bygge på objektive,
ikke-diskriminerende, på forhånd fastsatte og gennemskuelige kriterier. 4. Parterne
træffer de nødvendige reguleringsforanstaltninger for at Galileomodtagere samt
jord- og rumsegmenter kan anvendes på territorierne under deres respektive
jurisdiktioner. I denne forbindelse skal Schweiz i områder under dets
jurisdiktion indrømme Galileo en behandling, der ikke er mindre gunstig end
den, de indrømmer andre lignende satellitbaserede radionavigationssystemer for
satellittjenesteydelser. Artikel 13 Sikkerhed 1. Med henblik på
at beskytte de europæiske GNSS-programmer mod trusler, såsom misbrug, interferens,
afbrydelse og fjendtlige handlinger, tager parterne alle realistiske skridt til
at sikre kontinuiteten og sikkerheden i satellitnavigationstjenesterne og de
tilhørende infrastrukturer og kritiske aktiver på deres område, jf. dog artikel
4, stk. 2. 2. I denne
forbindelse vedtager og gennemfører Schweiz rettidigt, inden for landets
jurisdiktion og i overensstemmelse med dets nationale lovgivning og procedurer,
foranstaltninger, der garanterer samme grad af sikkerhed som de
foranstaltninger, der finder anvendelse i Den Europæiske Union, med hensyn til
beskyttelse, kontrol og forvaltning af følsomme værdier, oplysninger og
teknologier i de europæiske GNSS-programmer som værn mod trusler og uønsket
offentliggørelse. 3. Hvis der indtræffer en begivenhed, hvor en
sådan gensidig grad af sikkerhed ikke kan opnås, finder proceduren i artikel 22
anvendelse. Artikel 14 Udveksling af klassificerede oplysninger 1. Udveksling og
beskyttelse af EU's klassificerede oplysninger skal ske i overensstemmelse med
sikkerhedsaftalen og gennemførelsesbestemmelserne hertil. 2. Schweiz kan
udveksle fortrolige oplysninger med national klassificeringsmærkning om
europæiske GNSS-programmer med de EU-medlemsstater, som Schweiz har indgået
bilaterale aftaler med herom. 3. Parterne tilstræber
at fastlægge fuldt dækkende og sammenhængende retlige rammer for udveksling
mellem alle parter i denne aftale af fortrolige oplysninger om
Galileoprogrammet. Artikel 15 Adgang til tjenester Schweiz skal have
adgang til alle europæiske GNSS-tjenester, der er omfattet af denne aftale, og
til den statsregulerede tjeneste under forudsætning af en særskilt PRS-aftale. Schweiz har
udtrykt interesse for den statsregulerede tjeneste, da den af Schweiz anses for
at være et vigtigt element i landets deltagelse i de europæiske
GNSS-programmer. Parterne bestræber sig på at indgå en PRS-aftale for at sikre
schweizisk PRS-deltagelse, så snart en anmodning herom er fremsat af Schweiz,
og den procedure, der er omhandlet i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, er afsluttet. Artikel 16 Deltagelse
i Det Europæiske GNSS-agentur Schweiz har ret
til at deltage i det europæiske GNSS-agentur på de betingelser, der fastlægges
i en aftale mellem Den Europæiske Union og Schweiz. Disse forhandlinger indledes,
så snart en anmodning herom er fremsat af Schweiz, og de procedurer, der er
nødvendige for Den Europæiske Union, er afsluttet. Artikel 17 Deltagelse i udvalg Repræsentanter for
Schweiz opfordres til at deltage som observatører i de udvalg, der er oprettet
til forvaltning, udvikling og gennemførelse af aktiviteterne under de
europæiske GNSS-programmer, i overensstemmelse med de relevante regler og
procedurer og uden stemmeret. Dette omfatter især deltagelse i
GNSS-Programudvalget og GNSS-Sikkerhedsorganet, herunder i disses
arbejdsgrupper og taskforcer. III. FINANSIELLE BESTEMMELSER Artikel 18 Finansiering Schweiz bidrager
til finansieringen af de europæiske GNSS-programmer. Den faktor, det
schweiziske bidrag beregnes efter, fremkommer som forholdet mellem det
schweiziske bruttonationalprodukt i markedspriser og summen af
bruttonationalprodukterne i markedspriser for medlemsstaterne i Den Europæiske
Union. For perioden
2008-2013 beløber det schweiziske finansielle bidrag til de europæiske
GNSS-programmer sig til 80 050 870 EUR. Dette beløb vil
blive udbetalt som følger: 2012: 20 000 000
EUR 2013: 40 000 000
EUR 2014: 20 050 870
EUR For perioden 2014
og fremefter betales det schweiziske bidrag årligt. IV. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 19 Ansvar Da Schweiz ikke
bliver ejer af det europæiske GNSS, vil Schweiz ikke få ansvar som følge af
ejerskab. Artikel 20 Det blandede udvalg 1. Et blandet
udvalg benævnt "GNSS-udvalget EU-Schweiz" oprettes hermed; det skal
bestå af repræsentanter for parterne og være ansvarligt for forvaltning og
korrekt anvendelse af denne aftale. Det fremsætter med henblik herpå
henstillinger. Det træffer afgørelser i de i aftalen fastsatte tilfælde; disse
afgørelser gennemføres af parterne i overensstemmelse med deres egne regler. Det
blandede udvalg træffer sine afgørelser ved fælles overenskomst. 2. Det blandede
udvalg fastsætter sin forretningsorden, der bl.a. indeholder bestemmelser om
retningslinjerne for mødeindkaldelse, udpegelse af formanden og fastlæggelse af
dennes mandat. 3. Det blandede
udvalg træder sammen efter behov. Den Europæiske Union eller Schweiz kan anmode
om indkaldelse til et møde. Det blandede udvalg træder sammen senest 15 dage
efter, at en anmodning i henhold til artikel 22, stk. 2, er indgivet. 4. Det blandede udvalg
kan beslutte at nedsætte sådanne arbejdsgrupper eller ekspertgrupper, som det
finder egnet til at bistå det i udførelsen af dets opgaver. 5. Det blandede
udvalg kan beslutte at ændre bilaget. Artikel 21 Konsultationer 1. For at sikre en
tilfredsstillende gennemførelse af denne aftale udveksler parterne oplysninger
regelmæssigt, og efter anmodning fra den ene af parterne afholdes der
konsultationer med det blandede udvalg. 2. Når en part
anmoder om det, afholder parterne konsultationer om ethvert spørgsmål om
fortolkning eller anvendelse af denne aftale. Artikel 22 Beskyttelsesforanstaltninger 1. Hver
part kan efter konsultationer i det blandede udvalg træffe passende
beskyttelsesforanstaltninger, herunder suspendering af en eller flere
samarbejdsaktiviteter, hvis den finder, at en gensidig grad af eksportkontrol
eller sikkerhed ikke længere er sikret mellem parterne.
I tilfælde, hvor en forsinkelse kan være til skade for et velfungerende
GNSS, kan der træffes foreløbige beskyttelsesforanstaltninger uden forudgående
konsultationer på betingelse af, at der afholdes konsultationer umiddelbart
efter, at nævnte foranstaltninger er truffet. 2.
Omfanget og varigheden af ovennævnte foranstaltninger skal
begrænses til, hvad der er nødvendigt for at løse problemet og sikre en
passende ligevægt mellem de rettigheder og forpligtelser, denne aftale
fastsætter. Den anden part kan anmode det
blandede udvalg om, at der afholdes konsultationer vedrørende
forholdsmæssigheden af disse foranstaltninger. Hvis
tvisten ikke kan løses inden for seks måneder, kan den ene af parterne overgive
den til bindende voldgift. Spørgsmål
vedrørende fortolkningen af bestemmelser i denne aftale, der er identiske med
tilsvarende bestemmelser i EU-retten, kan ikke afgøres på denne måde. Artikel 23 Bilæggelse af tvister Uden at det
berører artikel 22, løses enhver tvist om fortolkning eller anvendelse af denne
aftale ved konsultationer i det blandede udvalg. Artikel 24 Bilag Bilagene til denne
aftale udgør en integrerende del af aftalen. Artikel 25 Revurdering Aftalen kan
tilpasses og udbygges på et hvilket som helst tidspunkt efter fælles
overenskomst mellem parterne. Artikel 26 Opsigelse 1. EU eller
Schweiz kan opsige denne aftale ved notifikation af den anden part. Aftalen
ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for denne notifikation. 2. Hvis aftalen
opsiges, får dette ingen virkning for gyldigheden eller varigheden af
eventuelle ordninger, der er etableret i henhold til aftalen, eller for
eventuelle specifikke rettigheder og forpligtelser, der er opstået for så vidt
angår intellektuelle ejendomsrettigheder. 3. I tilfælde af
opsigelse af denne aftale fremsætter det blandede udvalg forslag for at give
parterne mulighed for at løse eventuelle udestående spørgsmål, herunder finansielle
konsekvenser, under hensyntagen til princippet om pro rata temporis. Artikel 27 Ikrafttræden 1. Parterne
godkender denne aftale efter deres egne interne procedurer. Denne aftale træder
i kraft på den første dag i den anden måned efter datoen for den sidste
notifikation om godkendelse. 2.
Uanset stk. 1 er Schweiz og Den Europæiske Union, for så
vidt angår elementer, der henhører under dennes kompetence, enige om at anvende
denne aftale foreløbigt fra den første dag i måneden efter datoen for den anden
notifikation til bekræftelse af, at de procedurer, der er nødvendige i så
henseende, er afsluttet. 3. Denne aftale
indgås på ubestemt tid. 4. Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer
på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk,
litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk,
slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster
har samme gyldighed. -------------------------------- BILAG
I VOLDGIFTSPROCEDURE 1)
Hvis en tvist forelægges for en voldgiftsdomstol,
skal der udpeges tre voldgiftsmænd, medmindre parterne beslutter andet. 2)
Hver part udpeger en voldgiftsmand inden for
tredive dage. 3)
De to udpegede voldgiftsmænd udpeger efter fælles
overenskomst en voldgiftsdommer, der ikke er statsborger i en af de
kontraherende parters lande. Hvis voldgiftsmændene ikke kan blive enige inden
for to måneder efter deres udpegelse, vælger de en voldgiftsdommer fra en liste
med syv personer, der er udarbejdet af det blandede udvalg. Det blandede udvalg
udarbejder og ajourfører denne liste i overensstemmelse med sin
forretningsorden. 4)
Medmindre de to parter beslutter andet, fastlægger
voldgiftsdomstolen selv sine procedureregler. Den træffer sine afgørelser med
flertal. BILAG
II Schweiz' finansielle bidrag til de europæiske GNSS-programmer 1. For perioden
2008-2013 udgør det finansielle bidrag, som Schweiz skal yde til Den Europæiske
Unions budget for at deltage i de europæiske GNSS-programmer følgende beløb (i
mio. EUR): 2012 || 2013 || 2014 20 000 000 || 40 000 000 || 20 050 870 For perioden 2014
og fremefter betales det schweiziske bidrag årligt. 2.
Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[1] og gennemførelsesbestemmelserne[2] hertil finder anvendelse,
særligt hvad angår forvaltningen af det schweiziske bidrag. 3. Rejse- og
opholdsudgifter for repræsentanter og eksperter fra Schweiz i forbindelse med
deres deltagelse i møder arrangeret af Kommissionen som led i gennemførelsen af
programmerne godtgøres af Kommissionen på samme grundlag og efter samme
procedurer som dem, der gælder for eksperter fra EU-medlemsstaterne. 4. Efter at denne
aftale er anvendt foreløbigt, og i begyndelsen af hvert af de følgende år,
sender Kommissionen Schweiz en betalingsanmodning på et beløb, der udgør det
schweiziske bidrag til programbudgettet i henhold til denne aftale. Bidraget udtrykkes
i euro og indbetales på en bankkonto i euro tilhørende Kommissionen. 5. Schweiz
indbetaler bidraget senest den 1. april, hvis Kommissionen fremsender betalingsanmodningen
inden den 1. marts, eller, hvis denne sendes senere, senest 30 dage efter
betalingsanmodningen. For sen betaling
af bidraget medfører, at der beregnes renter af det skyldige beløb fra datoen
for sidste rettidige indbetaling. Rentesatsen svarer til den sats, som Den
Europæiske Centralbank anvender på sine transaktioner i euro på forfaldsdatoen,
forhøjet med 3,5 procentpoint. FÆLLES ERKLÆRING om Schweiz' deltagelse i udvalg De
kontraherende parter erklærer, at Schweiz' deltagelse i udvalg, som er
etableret i EU, til forvaltning, udvikling og gennemførelse af aktiviteterne
under de europæiske GNSS-programmer i medfør af artikel 17 ikke bør anses som
en præcedens for andre aftaler mellem EU og Schweiz. [1] Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.
juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers
almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1), senest ændret ved Rådets
forordning nr. 1525/2007 af 17. december 2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9). [2] Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af
23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 1605/2002 (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1), senest ændret ved
Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 af 23. april 2007 (EUT L
111 af 28.4.2007, s. 13). BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 1.1. Begrundelse og formål Af teknologiske, geografiske og finansielle årsager er Schweiz sikret en vigtig rolle i de europæiske GNSS-programmer (Global Navigation Satellite Systems). Schweiz leverer kritisk teknologi til Galileoprogrammet. Formålet med denne aftale er at fastlægge de generelle principper for samarbejdet og de rettigheder og forpligtelser, Schweiz skal have på områder som sikkerhed og eksportkontrol. Forhandlingerne om aftalen er foregået på grundlag af forhandlingsdirektiver, der blev vedtaget af Rådet den 29. juni 2010. Artikel 4, stk. 5, og artikel 6, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo) åbner mulighed for, at tredjelande kan bidrage til de europæiske GNSS-programmer med yderligere finansiering på betingelser, som skal fastlægges i en aftale i henhold til artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Aftalen er begrænset til emner, som er nødvendige for at muliggøre et tæt samarbejde med Schweiz. Opbygningen og forvaltningen af Galileo og Egnos som EU-programmer understreger behovet for fælles strategier og arbejdsmetoder blandt alle EU's medlemsstater og visse tredjelande som f.eks. Norge og Schweiz. Reglerne for disse emner skal fastsættes af regeringerne og gennemføres på sammenhængende vis på tværs af Europa. Kommissionen skal som programforvalter og repræsentant for Den Europæiske Union, der ejer systemet, træffe alle rimelige forholdsregler for at sikre denne sammenhæng. Hvis dette ikke gøres, vil det indebære øgede sikkerhedsrisici. 1.2. Generel baggrund Schweiz har lige fra Galileoprogrammets begyndelse været en af EU's nærmeste tredjelandssamarbejdspartnere i programmet. Schweiz har bidraget politisk, teknisk og finansielt til alle faser af Galileoprogrammet gennem sit medlemskab af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og sin uformelle deltagelse i Galileospecifikke forvaltningsstrukturer inden for EU i årenes løb. Denne aftale vil formalisere og udbygge denne tætte integration af Schweiz i de europæiske GNSS-programmer. Uden denne aftale ville der være usikkerhed om samarbejdets karakter på områder som sikkerhed, eksportkontrol, standardisering, certificering og radiofrekvensspektrum. Desuden giver aftalen giver EU mulighed for at fastlægge de overordnede principper, herunder beskyttelsesforanstaltningerne, inden for sikkerhed og eksportkontrol. 1.3. Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører Samarbejdet med Schweiz i Galileo vil blive fastlagt i vedlagte aftale med henblik på at tilvejebringe et sæt overordnede rammer for samarbejdet, herunder principperne for det fremtidige samarbejde, samt supplerende bestemmelser om samarbejdet inden for sikkerhed, standardisering og certificering. 1.4. Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Forslaget er i overensstemmelse med EU's politik om i de europæiske GNSS-programmer at integrere visse tredjelande, der er medlemmer af ESA og derfor har deltaget i Galileo- og Egnosprogrammerne fra begyndelsen. Desuden underbygger det Kommissionens mål om at styrke EU-aspektet i samarbejdet om politikker, der er relevante for ikkespredning. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSER 2.1. Høring af interesserede parter Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Rådets særlige udvalg, medlemsstaternes myndigheder og Schweiz er blevet hørt på bilaterale møder, såvel i fasen med forhandlingsdirektiverne som under selve forhandlingerne. Respondenterne omfattede bl.a. tekniske eksperter, sikkerhedseksperter og transporteksperter fra EU's medlemsstater og de schweiziske myndigheder, udenrigs-, forsvars- og indenrigsministerierne, ESA og de nationale rumorganisationer. Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem De nævnte interessenter har støttet den tætte integration af Schweiz i samarbejdet om europæiske GNSS-programanliggender og understreget, hvor vigtigt det er at inddrage spørgsmål om f.eks. sikkerhed og eksportkontrol i aftalen. 2.2. Ekspertbistand Relevante videnskabelige områder/eksperter Rumteknologi/jordbaserede anlæg, sikkerhed/industriel og statslig sikkerhed, informationssikkerhed og international ret/privilegier og immuniteter. Metodevalg Møder og udveksling af oplysninger. Væsentligste organisationer/eksperter, der er blevet hørt EU's medlemsstaters ministerier og rumorganisationer, ESA og rumfartsindustrien. Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt Der er ikke blevet peget på potentielt alvorlige risici med uoprettelige følger. Der var bred enighed om aftalens principper for samarbejdet og målet om en tæt integration af Schweiz i programmet, herunder landets rettigheder og tilsvarende forpligtelser. Tiltag til at gøre ekspertrådgivningen offentligt tilgængelig Eksperternes konklusioner er endnu ikke offentligt tilgængelige. 2.3. Konsekvensanalyse Aftalen skal sikre, at Schweiz inddrages tæt i opbygnings- og driftsfasen af Galileo- og Egnosprogrammerne. De to initiativer indeholder betydningsfulde erhvervsmæssige, økonomiske og strategiske elementer. Styringen af de europæiske GNSS-programmer er blevet ændret i medfør af forordning (EF) nr. 683/2008, hvor fokus er flyttet fra et offentligt-privat partnerskab til, at Unionen forvalter programmerne og ejer systemerne. Denne udvikling og indholdet af det sikkerhedsrelaterede samarbejde kræver formelle regulerende foranstaltninger. Der blev derfor undersøgt tre valgmuligheder for at nå dette mål. Den første var en associering af Schweiz til programmet gennem et specifikt internationalt samarbejdsorgan (Galileos internationale organ), som skulle samle alle tredjelande med interesse for Galileoprogrammet. Efter langvarige drøftelser med Schweiz og andre tredjelande, såsom Norge, om dette organ blev denne mulighed forkastet. Schweiz mente sig urimeligt behandlet ved at blive sidestillet med betydeligt mindre integrerede tredjelande uden for Europa, som ikke bidrager finansielt til programmet. Den anden valgmulighed var indgåelsen af vedlagte aftale. Dette gjorde det muligt i praksis at styrke bestemmelserne om sikkerhed og eksportkontrol og at fastlægge principper og budskaber, der kan bane vej for et gensidigt fordelagtigt samarbejde på langt sigt, samt at skaffe yderligere finansiering. Den tredje valgmulighed ville have været ikke at træffe nogen foranstaltninger overhovedet. Dette ville have ført til usikre relationer med Schweiz vedrørende GNSS. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET 3.1. Resumé af forslaget Kommissionen foreslår Rådet, at det giver bemyndigelse til undertegnelse og foreløbig anvendelse af en samarbejdsaftale om de europæiske satellitnavigationsprogrammer mellem EU, dets medlemsstater og Schweiz. Den foreløbige anvendelse af de elementer af aftalen, der falder ind under EU's kompetence, er en nødvendig foranstaltning for at fremskynde anvendelsen af aftalen og for at kunne modtage det schweiziske finansielle bidrag til programmerne. 3.2. Retsgrundlag Artikel 172, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 3.3. Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence. Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende grunde: Galileoprogrammet, hvis samlede omkostninger anslås til adskillige mia. EUR, er et europæisk initiativ, som ingen enkeltstat er villig til at finansiere alene. Indholdet af den foreslåede aftale kan ikke begrænses til en enkelt medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater, men berører EU som helhed og har endda i visse henseender global virkning. Den industrielle og tekniske viden i rumfartssektoren er spredt over adskillige europæiske lande, herunder Schweiz, og der er ikke noget enkelt land, der mestrer alle aspekter. Uden en koordineret indsats og informationsdeling vil der være en øget risiko for at aftale løsninger med Schweiz, der ikke er optimale. Fejl på sikkerhedsområdet kan gå ud over forsyningssikkerheden med hensyn til eksportkontrollerede komponenter til de europæiske GNSS-programmer. Dette ville øge omkostningerne ved programmerne. De europæiske GNSS-systemers størrelse og kompleksitet kræver desuden centraliserede og enkle forvaltningsstrukturer og klare grænseflader mellem Unionen og tredjelandene. Et vidtforgrenet netværk af bilaterale forbindelser med Schweiz ville indebære en høj risiko for ineffektivitet, forsinkelser og modstridende forhold, hvilket i et industrielt projekt hurtigt ville udmønte sig i højere omkostninger, som EU-budgettet skal dække. Medlemsstater, der optræder alene, har desuden ringere chance for at fastlægge principper og betingelser over for Schweiz, end de har gennem et samarbejde. Aftalen er begrænset til de fælles principper og forpligtelser i et samarbejde og til de specifikke emner, der udgør en del af de EU-ejede GNSS-programmer. Aftalen bygger på eksisterende kompetencer i medlemsstaterne (f.eks. inden for eksportkontrol og udveksling af følsomme oplysninger), for så vidt angår gennemførelsen af de fleste af aftalens bestemmelser. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 3.4. Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager. Aftalen, som er et traditionelt, velkendt instrument i internationale forbindelser, er udformet i samarbejde med eksisterende ekspertarbejdsgrupper og skal godkendes inden for rammerne af de bestående beslutningstagningsstrukturer. Den indeholder ikke bestemmelser om nye administrative strukturer. 3.5. Reguleringsmiddel/reguleringsform En international aftale er det eneste instrument, som sikrer sammenhæng på tværs af hele EU i forbindelserne med Schweiz vedrørende satellitnavigation. Ensartethed i anvendelsen er særlig vigtig for sikkerheden, der udgør en væsentlig del af aftalen. Samtidig giver aftalen en vis fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger inden for især standardisering og certificering, hvor medlemsstaterne er nøgleaktører i de internationale organisationer. Traktaten giver ikke andre reelle valgmuligheder for at regulere forbindelserne med et tredjeland. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forslaget har kun positive virkninger for
EU-budgettet. Schweiz vil bidrage finansielt til de europæiske GNSS-programmer
efter samme model som for den schweiziske deltagelse i EU's syvende
rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7). Den faktor, det
schweiziske bidrag beregnes efter, fremkommer som forholdet mellem det schweiziske
bruttonationalprodukt i markedspriser og summen af bruttonationalprodukterne i
markedspriser for medlemsstaterne i Den Europæiske Union. 5. FAKULTATIVE ELEMENTER Forslaget omfatter en klausul om fornyet
gennemgang. 2012/0230 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions
vegne og foreløbig anvendelse af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union
og dens medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden
side om de europæiske satellitnavigationsprogrammer RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 sammenholdt med artikel
218, stk. 5, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved sin afgørelse af 29. juni
2010 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger med
Schweiz om etablering af en samarbejdsaftale om satellitnavigation. (2) Denne samarbejdsaftale gør
det muligt for Schweiz at deltage i de europæiske
satellitnavigationsprogrammer. Til gengæld vil Schweiz bidrage finansielt til
programmerne. (3) Forhandlingerne blev
afsluttet på vellykket vis ved paraferingen af aftalen den [xx 2012]. (4) Aftalen bør derfor
undertegnes på vegne af Den Europæiske Union med forbehold af senere indgåelse. (5) Med henblik på at sikre
øjeblikkelig gennemførelse og relevant schweizisk deltagelse i de
programelementer, der henhører under Den Europæiske Unions kompetence, anvendes
aftalen foreløbigt, jf. aftalens artikel 27, stk. 2 — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Undertegnelsen af samarbejdsaftalen om
satellitnavigation mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Schweiz
godkendes herved på Unionens vegne med forbehold af indgåelse af aftalen. Aftalens tekst er vedlagt som bilag til denne
afgørelse. Artikel 2 Generalsekretariatet for Rådet udarbejder det
relevante fuldmagtsinstrument til undertegnelse af aftalen, med forbehold af
dens indgåelse, til den eller de personer, der er udpeget af forhandleren af
aftalen. Artikel 3 Aftalen anvendes foreløbigt, jf. aftalens
artikel 27, stk. 2, indtil procedurerne for indgåelsen er afsluttet.
Kommissionen offentliggør en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med
oplysninger om datoen for den midlertidige anvendelse af aftalen. Artikel 4 Denne afgørelse
træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Udfærdiget i Bruxelles, den . På
Rådets vegne Formand FINANSIERINSOVERSIGT TIL FORSLAG,
SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE 1. FORSLAGETS BETEGNELSE: SAMARBEJDSAFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION
OG DENS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN
SIDE OM DE EUROPÆISKE SATELLITNAVIGATIONSPROGRAMMER. 2. BUDGETPOSTER: Kapitel: 66 Artikel: 660 Punkt: 6 600 Budgetteret beløb for det pågældende år: p.m. 3. FINANSIELLE VIRKNINGER Forslaget har ingen finansielle virkninger for
udgifterne, men har følgende finansielle virkninger for indtægterne: (EUR) || || Budgetpost || Indtægter || 12-måneders-periode fra || 2012 Artikel 660, punkt 6 600 || Andre formålsbestemte bidrag og tilbagebetalinger — formålsbestemte indtægter || 1/1/2012 || 20 000 000 Efter foranstaltningens iværksættelse || 2013 || 2014 || 2015 || 2016 || … Artikel 660, punkt 6 600 || 40 000 000 || 20 050 870 || Beregnes senere || Beregnes senere || Beregnes senere 4. FORHOLDSREGLER MOD SVIG 5. ANDRE BEMÆRKNINGER a) Denne samarbejdsaftale mellem EU og
Schweiz om GNSS er af ubestemt varighed. Det schweiziske finansielle bidrag til
de europæiske satellitnavigationsprogrammer beløber sig for perioden 2008-2013
til 60 000 000 EUR og for 2014 til 20 050 870 EUR. b) Det schweiziske finansielle bidrag
vil blive beregnet på grundlag af den proportionalitetsfaktor, der er beskrevet
i aftalens artikel 18. For perioden 2008-2013 anvendes denne
proportionalitetsfaktor på beløbet 3 005 mio. EUR. Fra 2014 og frem vil samme
proportionalitetsfaktor blive anvendt på de årlige budgetbevillinger til de
europæiske satellitnavigationsprogrammer. ERKLÆRING fra Europa-Kommissionen Kommissionen minder om sit generelle politikmål om kun at forhandle EU-aftaler,
hvor dette er hensigtsmæssigt. ____________________