This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012PC0238
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on electronic identification and trust services for electronic transactions in the internal market
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked
/* COM/2012/0238 final - 2012/0146 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked /* COM/2012/0238 final - 2012/0146 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Denne begrundelse redegør for et forslag til
en lovramme, der har til formål at styrke tilliden til elektroniske
transaktioner på det indre marked. Det er afgørende for den økonomiske udvikling,
at der skabes tillid til onlineverdenen. Hvis tilliden mangler, vil forbrugere,
virksomheder og administrationer tøve med at gennemføre elektroniske
transaktioner og benytte nye tjenester. Den digitale dagsorden for Europa[1] udpeger de forhindringer, der
vanskeliggør den digitale udvikling i Europa og foreslår lovgivning om
e-signaturer (nøgletiltag 3) samt gensidig anerkendelse af e-identifikation og
autentifikation (nøgletiltag 16), så der fastlægges et klart retsgrundlag med
det formål at eliminere opsplitning og mangel på interoperabilitet, fremme
digitalt borgerskab og forhindre onlinekriminalitet. Lovgivning om gensidig
anerkendelse af elektronisk identifikation og autentifikation på EU-plan og
revision af direktivet om digitale signaturer er også blandt nøgletiltagene i akten
for det indre marked[2]
med henblik på at virkeliggøre det digitale indre marked. Køreplanen for
stabilitet og vækst[3]
understreger vigtigheden af at udvikle den digitale økonomi ved hjælp af den
fremtidige lovramme, der skal sikre gensidig anerkendelse og accept af
elektronisk identifikation og autentifikation på tværs af grænserne. Den foreslåede lovramme, der består af en
forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for
elektroniske transaktioner på det indre marked, skal muliggøre sikre og smidige
elektroniske interaktioner mellem virksomheder, borgere og offentlige
myndigheder og således øge effektiviteten i offentlige og private
onlinetjenester, e-business og elektroniske transaktioner i EU. Den eksisterende EU-lovgivning, nemlig
direktiv 1999/93/EF om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer[4] dækker udelukkende elektroniske
signaturer. Der er ingen omfattende sektor- og grænseoverskridende EU-ramme for
sikre, pålidelige og brugervenlige elektroniske transaktioner, der omfatter
elektronisk identifikation, autentifikation og signaturer. Formålet er at udvide den eksisterende
lovgivning til at omfatte gensidig anerkendelse og accept på EU-plan af
anmeldte elektroniske identifikationsordninger og andre relevante elektroniske
tillidstjenester. 2. RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Dette initiativ er resultatet af omfattende
høringer vedrørende en revision af den nuværende lovramme for elektroniske
signaturer, hvor Kommissionen har indsamlet tilbagemeldinger fra
medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og andre interesseparter[5]. Et testpanel bestående af små
og mellemstore virksomheder deltog i en offentlig onlinehøring for at påpege
små og mellemstore virksomheders særlige behov, og der er gennemført andre
målrettede høringer af interesseparterne[6]
[7]. Kommissionen har ligeledes iværksat
undersøgelser om elektronisk identifikation, autentifikation, elektroniske signaturer
og tilhørende tillidstjenester (eIAS). Høringerne har gjort det klart, at langt
hovedparten af interesseparterne er enige i, at der er behov for at revidere
den nuværende ramme for at udfylde hullerne i direktivet om elektroniske
signaturer. Parterne mener, at man dermed bedre vil kunne løfte de
udfordringer, som følger med udviklingen af nye teknologier (især online- og
mobiladgang) samt øget globalisering, samtidig med at lovrammen forbliver
teknologisk neutral. Kommissionen har i overensstemmelse med sin strategi
for bedre regulering gennemført en konsekvensanalyse af de forskellige politiske
løsningsmuligheder. Tre mulige løsninger er blevet vurderet med hensyn til 1)
den nye lovrammes omfang, 2) det retlige instrument og 3) den nødvendige grad
af tilsyn[8].
Den foretrukne løsningsmulighed består i at øge retssikkerheden, styrke koordineringen
af det nationale tilsyn, sikre gensidig anerkendelse og accept af elektroniske
identifikationsordninger samt indarbejde vigtige relaterede tillidstjenester.
Konsekvensanalysen konkluderer, at disse tiltag vil føre til væsentlige
forbedringer af retssikkerheden, tilliden og sikkerheden i forbindelse med
grænseoverskridende elektroniske transaktioner, hvilket vil resultere i et
mindre opsplittet marked. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET 3.1 Retsgrundlag Dette forslag er baseret på TEUF artikel 114,
der omhandler vedtagelse af bestemmelser, der skal fjerne hindringer for det
indre markeds funktion. Borgere, virksomheder og administrationer vil kunne
drage nytte af den gensidige anerkendelse og accept af elektronisk
identifikation, autentifikation og tillidstjenester på tværs af grænserne, der
er nødvendige for at få adgang til og gennemføre elektroniske procedurer eller
transaktioner. En forordning anses for at være det mest
hensigtsmæssige instrument. En forordnings direkte anvendelse i medfør af TEUF
artikel 288 vil mindske den lovgivningsmæssige opsplitning og yde større
retssikkerhed ved hjælp af et harmoniseret sæt kernebestemmelser, der bidrager
til det indre markeds funktion. 3.2 Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet For at det skal være begrundet at indføre
foranstaltninger på EU-niveau, skal nærhedsprincippet overholdes: a) Problemets tværnationale karakter
(nødvendighedstest) eIAS-tjenesternes grænseoverskridende karakter
kræver handling på EU-niveau. En national
indsats alene vil hverken være tilstrækkelig til at nå de specifikke mål eller
målene i Europa 2020-strategien[9]. Derimod viser erfaringen, at nationale tiltag
faktisk har skabt hindringer for interoperabilitet på EU-plan inden for
elektroniske signaturer, og at disse tiltag i øjeblikket har samme indflydelse
på elektronisk identifikation, elektronisk autentifikation samt tilhørende
tillidstjenester. Derfor er det
nødvendigt, at EU skaber en gunstig ramme til håndtering af grænseoverskridende
interoperabilitet og for at sikre koordinering af nationale tilsynsordninger.
Elektronisk identifikation kan dog ikke håndteres på samme generiske vis i
forordningsforslaget som de andre elektroniske tillidstjenester, fordi
udstedelse af identifikationsmidler er et nationalt kompetenceområde. Derfor
fokuserer forslaget udelukkende på de grænseoverskridende aspekter ved
elektronisk identifikation. Forordningsforslaget skaber lige vilkår for
udbydere af tillidstjenester, hvor de nuværende forskelle mellem de nationale lovgivninger
ofte fører til retsusikkerhed og en yderligere byrde. Retssikkerheden styrkes
betydeligt, ved at medlemsstaterne pålægges klare forpligtelser til at acceptere
kvalificerede tillidstjenester, og dette vil skabe et yderligere incitament for
virksomhederne til at udbyde tjenester på tværs af grænserne. For eksempel vil
en virksomhed kunne deltage elektronisk i et offentligt udbud lanceret af
myndighederne i en anden medlemsstat, uden at dens elektroniske signatur bliver
blokeret på grund af specifikke nationale krav og interoperabilitetsproblemer.
På samme måde vil en virksomhed have mulighed for at underskrive kontrakter
elektronisk med en samarbejdspartner i en anden medlemsstat uden at skulle
frygte anderledes retlige krav til tillidstjenester såsom elektroniske segl,
elektroniske dokumenter eller tidsstempling. Ligeledes vil påkrav, der sendes
fra en medlemsstat til en anden, kunne leveres med sikkerhed for deres
retsgyldighed i begge medlemsstater. Endelig vil handel på nettet være mere
sikker, når kunderne har mulighed for at sikre sig, at de rent faktisk befinder
sig på den valgte butiks websted og ikke et websted, der muligvis er en
forfalskning. Gensidigt anerkendte elektroniske
identifikationsmidler og bredt accepterede elektroniske signaturer vil gøre det
lettere at levere en lang række tjenester på tværs af grænserne på det indre
marked og sætte virksomhederne i stand til at udbyde deres ydelser på tværs af
grænserne uden at skulle overvinde diverse hindringer i kontakten med de
offentlige myndigheder. I praksis vil dette betyde forbedret effektivitet både
for virksomheder og borgere, når de skal overholde de administrative
formaliteter. Man vil for eksempel kunne give en studerende mulighed for at
indskrive sig på et universitet i udlandet, en borger vil kunne udfylde sin
selvangivelse online i en anden medlemsstat og en patient vil kunne få adgang
til sin patientjournal på nettet. Hvis der ikke findes sådanne elektroniske
identifikationsmidler, vil en læge ikke kunne få adgang til de medicinske
oplysninger, der er nødvendige for at behandle en patient, og de laboratorie-
og lægeundersøgelser, som patienten har gennemgået, må gentages. b) Merværdi (effektivitetstest) I øjeblikket når man ikke de ovennævnte mål
ved hjælp af frivillig koordinering mellem medlemsstaterne, og det er heller
ikke sandsynligt, at dette vil ske i fremtiden. Denne
situation fører til dobbeltarbejde, fastsættelse af forskellige standarder, tværnationale
kendetegn ved ikt-skabte afsmitningseffekter samt administrativ kompleksitet
ved at gennemføre koordinering ved hjælp af bilaterale og multilaterale
aftaler. Derudover kræver behovet for at løse
problemer, som f.eks. a) mangel på retssikkerhed, der skyldes forskelligartede
bestemmelser, som har rod i divergerende fortolkninger af direktivet om
digitale signaturer og b) mangel på interoperabilitet i de digitale signatursystemer,
der findes på nationalt niveau på grund af den uensartede anvendelse af
tekniske standarder, at man koordinerer på tværs af medlemsstaterne, hvilket
kan foregå mere effektivt på EU-plan. 3.3 Detaljeret gennemgang af forslaget 3.3.1 KAPITEL I - GENERELLE
BESTEMMELSER Artikel 1 fastsætter forordningens genstand. I artikel 2 fastsættes forordningens
materielle anvendelsesområde. Artikel 3 indeholder definitioner af udtryk,
der anvendes i forordningen. Nogle definitioner er overtaget fra direktiv
1999/93/EF, mens andre er ændret og suppleres af yderligere elementer, og endnu
andre er nye. Artikel 4 fastsætter principper vedrørende det
indre marked, for så vidt angår forordningens geografiske anvendelsesområde. Det
fastsættes udtrykkeligt, at der ikke må indføres begrænsninger for friheden til
at udbyde tjenesteydelser og for produkternes frie bevægelighed. 3.3.2 KAPITEL II – ELEKTRONISK
IDENTIFIKATION Artikel 5 indeholder bestemmelser om gensidig
anerkendelse og accept af elektroniske identifikationsmidler, der er omfattet
af en ordning, som er anmeldt til Kommissionen på betingelserne i forordningen.
De fleste af EU's medlemsstater har indført en eller anden form for elektronisk
identifikationssystem. Systemerne varierer dog på mange punkter. Manglen på en
fælles retlig ramme, der kræver at alle medlemsstater anerkender og accepterer
elektroniske identifikationsmidler, der er udstedt i en anden medlemsstat, med
henblik på adgang til onlinetjenester samt den utilstrækkelige
grænseoverskridende interoperabilitet mellem nationale elektroniske
identifikationsmidler, skaber barrierer, der forhindrer borgere og virksomheder
i at drage fuld nytte af det digitale indre marked. Den gensidige anerkendelse
og accept af ethvert elektronisk identifikationsmiddel, der er omfattet af en
anmeldt elektronisk identifikationsordning i henhold til denne forordning,
fjerner disse retlige forhindringer. Forordningen forpligter ikke medlemsstaterne
til at indføre eller anmelde elektroniske identifikationsordninger, men de skal
anerkende og acceptere anmeldte elektroniske identifikationsordninger for de
onlinetjenester, hvor elektronisk identifikation er nødvendig for at få adgang
på nationalt plan. Den potentielle forøgelse af de stordriftsfordele, der
skabes gennem grænseoverskridende anvendelse af anmeldte elektroniske
identifikationsmidler og autentifikationssystemer vil muligvis tilskynde
medlemsstaterne til at anmelde deres elektroniske identifikationsordninger.
Artikel 6 indeholder de fem betingelser for anmeldelse af elektroniske
identifikationsordninger: Medlemsstaterne kan anmelde de elektroniske
identifikationsordninger, de accepterer under deres jurisdiktion i de tilfælde,
hvor elektronisk identifikation er påkrævet ved brug af offentlige tjenester.
Et yderligere krav er, at de respektive elektroniske identifikationsmidler skal
udstedes af, på vegne af, eller som et minimum under ansvar af den medlemsstat,
der har anmeldt ordningen. Medlemsstaterne skal sikre, at der er en utvetydig
forbindelse mellem de elektroniske identifikationsdata og den involverede
person. Denne forpligtelse indebærer ikke, at en person ikke kan have flere
elektroniske identifikationsmidler, men disse skal alle være knyttet til den
samme person. En elektronisk identifikations driftsikkerhed
afhænger af de tilstedeværende autentifikationsmidler (f.eks. muligheden for at
verificere validiteten af de elektroniske identifikationsdata). Forordningen
forpligter de anmeldende medlemsstater til at tilbyde gratis onlineautentifikation
til tredjemand. Muligheden for autentifikation skal være til rådighed til
enhver tid. De parter, der er afhængige af autentifikationen, kan ikke pålægges
specifikke tekniske krav i form af krav til hardware eller software. Denne
bestemmelse gælder dog ikke for eventuelle krav, der stilles til brugerne
(indehaverne) af det elektroniske identifikationsmiddel, som er teknisk
nødvendige for anvendelsen af det elektroniske identifikationsmiddel, f.eks.
kortlæsere. Medlemsstaterne skal påtage sig ansvaret for
den utvetydige forbindelse (dvs. at de identifikationsdata, der er knyttet til
en person, ikke knyttes til nogen anden person) og autentifikationsmuligheden
(dvs. muligheden for at kontrollere validiteten af de elektroniske
identifikationsdata). Medlemsstaternes ansvar omfatter ikke andre aspekter af
identifikationsprocessen eller nogen form for transaktion, der kræver
identifikation. Artikel 7 indeholder regler vedrørende anmeldelse
af elektroniske identifikationsordninger til Kommissionen. Formålet med artikel 8 er at sikre teknisk
interoperabilitet mellem de anmeldte identifikationsordninger ved hjælp af
koordinering, herunder gennem delegerede retsakter. 3.3.3 KAPITEL III –
TILLIDSTJENESTER 3.3.3.1 Afdeling 1 – Almindelige
bestemmelser Artikel 9 indeholder principperne vedrørende
det ansvar, der påhviler både kvalificerede og ikke-kvalificerede
tillidstjenesteydere. Den bygger på artikel 6 i direktiv 1999/93/EF og udvider
retten til kompensation for skader, der skyldes en forsømmelig
tillidstjenesteyders manglende overholdelse af god sikkerhedspraksis, som
resulterer i et brud på sikkerheden med væsentlig indvirkning på tjenesten. Artikel 10 beskriver mekanismen for
anerkendelse og accept af kvalificerede tillidstjenester, hvor udbyderen er
etableret i et tredjeland. Den bygger på artikel 7 i direktiv 1999/93/EF, men
bevarer udelukkende den eneste mulighed, der er praktisk gennemførlig, nemlig
tilladelse af en sådan form for anerkendelse under en international aftale
mellem EU og tredjelande eller internationale organisationer. Artikel 11 opstiller principper for
databeskyttelse og minimering af indsamlingen af personoplysninger. Den bygger
på artikel 8 i direktiv 1999/93/EF. Artikel 12 sikrer, at tillidstjenester er
tilgængelige for mennesker med handicap. Afdeling 2 – Tilsyn Artikel 13 forpligter medlemsstaterne til at
etablere tilsynsorganer og er baseret direktiv 1999/93/EF, artikel 3, stk. 3. Artiklen
klarlægger og udvider tilsynsorganernes opgaver, både i forhold til tillidstjenesteudbydere
og kvalificerede tillidstjenesteudbydere. Artikel 14 indfører en eksplicit ordning for
gensidig bistand mellem tilsynsorganerne i medlemsstaterne med det formål at
lette det grænseoverskridende tilsyn med tillidstjenesteydere. Den indfører
regler om fælles foranstaltninger samt tilsynsorganernes ret til at deltage i
sådanne foranstaltninger . Artikel 15 indfører en forpligtelse for både
kvalificerede og ikke-kvalificerede tillidstjenesteydere til at indføre
relevante tekniske og organisatoriske foranstaltninger vedrørende sikkerheden i
forbindelse med deres aktiviteter. Desuden skal de kompetente tilsynsorganer og
andre relevante myndigheder informeres om eventuelle brud på sikkerheden. Disse
skal, hvis dette er relevant, derefter informere tilsynsmyndighederne i de
andre medlemsstater samt, enten direkte eller via tillidstjenesteyderen,
informere offentligheden. Artikel 16 opstiller betingelser for tilsynet
med kvalificerede tillidstjenesteydere, og de kvalificerede tillidstjenester,
de udbyder. Den forpligter de kvalificerede tillidstjenesteydere til årligt at
lade sig kontrollere af et anerkendt uafhængigt organ for derigennem at kunne
bekræfte over for tilsynsmyndigheden, at de opfylder forpligtelserne i forordningen.
Artikel 16, stk. 2, giver ydermere tilsynsorganet ret til til enhver tid at
gennemføre kontrol på stedet af de kvalificerede tillidstjenesteydere. Tilsynsorganet
har ligeledes kompetence til at udstede bindende instrukser til de
kvalificerede tillidstjenesteydere om på passende vis at afhjælpe eventuelle
mangler i overholdelsen af en forpligtelse, som er konstateret ved en
sikkerhedskontrol. Artikel 17 omhandler de opgaver, som en
tilsynsmyndighed udfører på foranledning af en tillidstjenesteyder, der ønsker
at iværksætte en kvalificeret tillidstjeneste. Artikel 18 omhandler etableringen af
positivlister[10],
der indeholder oplysninger om kvalificerede tillidstjenesteydere, der er
underlagt tilsyn, samt de kvalificerede tjenester, de tilbyder. Disse
oplysninger skal gøres offentligt tilgængelige via en fælles skabelon for at
lette den automatiske anvendelse af oplysningerne og give en passende detaljeringsgrad. Artikel 19 opstiller de krav, som de
kvalificerede tjenesteydere skal overholde for at blive anerkendt som sådan.
Den bygger på bilag II i direktiv 1999/93/EF. 3.3.3.3. Afdeling 3 – Elektronisk signatur
Artikel 20 fastlægger regler for
retsvirkningen af fysiske personers elektroniske signaturer. Bestemmelserne tydeliggør
og udvider artikel 5 i direktiv 1999/93/EF og indfører en eksplicit
forpligtelse om at tillægge kvalificerede elektroniske signaturer samme retsvirkning
som håndskrevne signaturer. Medlemsstaterne skal sikre grænseoverskridende
accept af elektroniske signaturer, der bruges til at få adgang til offentlige
tjenester, og de må ikke indføre yderligere krav, der kunne resultere i
hindringer for anvendelsen af sådanne signaturer. Artikel 21 opstiller krav til certifikater for
kvalificerede signaturer. Den tydeliggør bilag I i direktiv 1999/93/EF og
fjerner bestemmelser, der ikke fungerede i praksis (f.eks. begrænsning af
transaktionsværdien). Artikel 22 opstiller krav til kvalificerede systemer
til generering af elektroniske signaturer. Den klarlægger kravene til sikre
signaturgenereringssystemer i medfør af direktiv 1999/93/EF, artikel 3 stk. 5,
som nu i medfør af denne forordning skal anses for at være kvalificerede
signaturgenereringssystemer. Den gør det ligeledes klart, at et signaturgenereringssystem
kan være langt mere end bare et system, der indeholder signaturgenereringsdata.
Kommissionen kan også udfærdige en liste over referencenumre på standarder for
sikkerhedskrav til disse systemer. Artikel 23, der bygger på direktiv 1999/93/EF,
artikel 3, stk, 4, indfører begrebet certificering af kvalificerede
elektroniske signatursystemer med det formål at fastsætte disses
overensstemmelse med sikkerhedskravene i bilag II. Disse systemer skal
anerkendes af samtlige medlemsstater som værende i overensstemmelse med de
krav, der anvendes, når et certificeringsorgan, der er udpeget af en
medlemsstat, udfører en certificeringsprocedure. Kommissionen offentliggør en
liste over disse certificerede systemer i medfør af artikel 24. Kommissionen
kan også udfærdige en liste over referencenumre på standarder for
sikkerhedsvurdering af informationsteknologiprodukter som anført i artikel 23,
stk. 1. Artikel 24 vedrører Kommissionens
offentliggørelse af en liste over kvalificerede elektroniske
signaturgenereringssystemer, efter at medlemsstaterne har meddelt, at
systemerne er overensstemmelse med kravene. Artikel 25 bygger på bilag IV i direktiv
1999/93/EF, og fastsætter bindende krav vedrørende validering af kvalificerede
elektroniske signaturer med det formål at øge retssikkerheden ved en sådan
validering. Artikel 26 opstiller krav til kvalificerede
valideringstjenester Artikel 27 opstiller krav til den langsigtede
bevaring af kvalificerede elektroniske signaturer. Dette er muligt, fordi man
anvender procedurer og teknikker, der forlænger pålideligheden af de
kvalificerede elektroniske signaturvalideringsdata ud over perioden for deres teknologiske
gyldighed, hvor det kan være let for it-kriminelle at forfalske dem. 3.3.3.4 Afdeling 4, Elektronisk segl Artikel 28 vedrører retsvirkningen af
juridiske personers elektroniske segl. Med hensyn til et kvalificeret
elektronisk segl gælder der efter loven en specifik formodning om, at seglet
giver sikkerhed for oprindelsen og integriteten af de elektroniske dokumenter,
det er knyttet til. Artikel 29 opstiller krav til kvalificerede
certifikater for elektroniske segl. Artikel 30 opstiller krav til certificering og
offentliggørelse af kvalificerede systemer til generering af elektroniske segl.
Artikel 31 opstiller krav til validering og
bevaring af kvalificerede elektroniske segl. 3.3.3.5 Afdeling 5 – Elektronisk
tidsstempel Artikel 32 vedrører retsvirkningen af
elektroniske tidsstempler. Med hensyn til et kvalificeret elektronisk tidsstempel
gælder der efter loven en formodning om, at det giver sikkerhed for tidspunktet.
Artikel 33 opstiller krav til kvalificerede
elektroniske tidsstempler. 3.3.3.6 Afdeling 6, Elektroniske
dokumenter Artikel 34 vedrører retsvirkningerne og
betingelserne for accept af elektroniske dokumenter. For ethvert elektronisk
dokument, der er underskrevet med en kvalificeret elektronisk signatur eller
som bærer et kvalificeret elektronisk segl gælder der efter loven en specifik
formodning om integritet og autenticitet. Hvad angår accept af elektroniske
dokumenter, når der skal forelægges et originaldokument eller en bekræftet
genpart som forudsætning for, at der kan ydes en tjeneste, der tilbydes af en
offentlig organisation, skal som minimum elektroniske dokumenter, der er
udstedt af personer med kompetence hertil, og som anses for originaler eller
bekræftede genparter i henhold til national ret i oprindelsesmedlemsstaten,
accepteres i andre medlemsstater, uden at der stilles yderligere krav. 3.3.3.7 Afdeling 7 – Elektroniske
leveringstjenester Artikel 35 omhandler retsvirkningerne af data,
der sendes eller modtages via en elektronisk leveringstjeneste. For kvalificerede
elektroniske leveringstjenester gælder der efter loven en specifik formodning om
integriteten af de data, der sendes og modtages samt nøjagtigheden af
tidspunktet for forsendelsen eller modtagelsen af dataene. Artikel 35 ligeledes
gensidig anerkendelse af kvalificerede elektroniske leveringstjenester på
EU-plan. Artikel 36 opstiller kravene til kvalificerede
elektroniske leveringstjenester. 3.3.3.8 Afdeling 8 - Webstedsautentifikation Formålet med denne afdeling er at sikre
garanti for et websteds autenticitet hvad angår webstedets ejer. Artikel 37 opstiller kravene til kvalificerede
certifikater for webstedsautentifikation, som kan anvendes til at garantere et
websteds autenticitet. Et kvalificeret certifikat for webstedsautentifikation skal
indeholde et minimum af pålidelige oplysninger om webstedet og om ejerens
juridiske status. 3.3.4 KAPITEL IV – DELEGEREDE
RETSAKTER Artikel 38 indeholder standardbestemmelserne
om udøvelse af delegerede beføjelser i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF
(delegerede retsakter). Dette giver lovgiveren mulighed for til at tillægge
Kommissionen beføjelser til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige
retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i en
lovgivningsmæssig retsakt. 3.3.5 KAPITEL V –
GENNEMFØRELSESRETSAKTER Artikel 39 indeholder bestemmelser om den
udvalgsprocedure, der skal gennemføres for at tillægge Kommissionen
gennemførelsesbeføjelser, når ensartede betingelser for gennemførelse af EU's
juridisk bindende retsakter er nødvendige i henhold til artikel 291 i TEUF. Her
finder undersøgelsesproceduren anvendelse. 3.3.6 KAPITEL VI – AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER I artikel 40 forpligtes Kommissionen til at evaluere
forordningen og indrapportere resultaterne. Artikel 41 ophæver direktiv 1999/93/EF og
sikrer en smidig overgang fra den nuværende elektroniske signaturinfrastruktur
til de nye krav, der er anført i denne forordning. Artikel 42 fastsætter datoen for forordningens
ikrafttrædelse. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Virkningerne af forslaget for EU-budgettet
vedrører de opgaver, der tildeles Kommissionen som anført i den
finansieringsoversigt, der er vedlagt dette forslag. Forslaget har ingen indvirkning på de operationelle
udgifter. Finansieringsoversigten, der er knyttet som bilag
til dette forordningsforslag, dækker forordningsforslagets indvirkning på
budgettet. 2012/0146 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om elektronisk identifikation og
tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[11], efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse[12], efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1) Det er afgørende for den
økonomiske udvikling, at der skabes tillid til onlineverdenen. Hvis tilliden
mangler, vil forbrugere, virksomheder og administrationer tøve med at
gennemføre transaktioner elektronisk og benytte nye tjenester. (2) Nærværende forordning har til
formål at styrke tilliden til elektroniske transaktioner på det indre marked
ved at skabe grundlag for sikre og smidige elektroniske transaktioner mellem
virksomheder, borgere og offentlige myndigheder og derved øge effektiviteten i
de offentlige og private onlinetjenester, elektronisk forretningsførelse og
elektronisk handel i Unionen. (3) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for
elektroniske signaturer[13]
dækker primært elektroniske signaturer uden at skabe en omfattende ramme for
sikre, pålidelige og brugervenlige elektroniske transaktioner på tværs af
landegrænser og sektorer. Nærværende forordning styrker og udvider dette
direktivs bestemmelser. (4) I den digitale dagsorden for
Europa[14]
påpeger Kommissionen, at opsplitningen af det indre marked, manglende
interoperabilitet og stigende internetkriminalitet er alvorlige hindringer for
en positiv udvikling af den digitale økonomi. I sin rapport om unionsborgerskab
fra 2010 fremhæver Kommissionen endvidere behovet for at løse de væsentligste
problemer, der forhindrer Europas borgere i at nyde fordelene ved et digitalt
indre marked og digitale tjenesteydelser på tværs af landegrænserne[15]. (5) Det Europæiske Råd har
opfordret Kommissionen til at skabe et digitalt indre marked inden 2015[16] for at gøre hurtige fremskridt
på nøgleområderne i den digitale økonomi og fremme et fuldt integreret digitalt
indre marked[17]
ved at befordre brug af onlinetjenester på tværs af grænserne og lægge særlig
vægt på at lette sikker elektronisk identifikation og autentifikation. (6) Rådet har opfordret
Kommissionen til at bidrage til det digitale indre marked ved at skabe passende
vilkår for gensidig anerkendelse af centrale mulighedsskabende teknologier på
tværs af grænserne, såsom elektronisk identifikation, elektroniske dokumenter,
elektroniske signaturer og elektroniske leveringstjenester samt for interoperable
e-forvaltningstjenester i hele EU[18]. (7) Europa-Parlamentet har
understreget betydningen af sikkerhed i forbindelse med elektroniske tjenester,
navnlig elektroniske signaturer, samt af behovet for at etablere Public Key
Infrastructure (PKI) på fælleseuropæisk plan, og det har opfordret Kommissionen
til at etablere en gateway for europæiske valideringsmyndigheder for at sikre
elektroniske signaturers grænseoverskridende interoperabilitet og øge
sikkerheden for transaktioner, som foretages over internettet[19]. (8) Ifølge Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre
marked[20]
skal medlemsstaterne oprette "kvikskranker" for at sikre, at samtlige
procedurer og formaliteter i forbindelse med adgangen til at optage og udøve
servicevirksomhed kan afvikles uden besvær, på afstand og ad elektronisk vej
via den berørte kvikskranke og de kompetente myndigheder. Mange af de
onlinetjenester, der er tilgængelige via kvikskranker, kræver elektronisk
identifikation, autentifikation og signatur. (9) I de fleste tilfælde kan
tjenesteydere fra andre medlemsstater ikke bruge deres elektroniske id til at
få adgang til disse tjenester, fordi de nationale elektroniske
identifikationsordninger i deres eget land ikke anerkendes i andre
medlemsstater. Denne elektroniske barriere udelukker tjenesteyderne fra at
høste det fulde udbytte af det indre marked. Gensidigt anerkendte og
accepterede elektroniske identifikationsmidler vil gøre det lettere at levere
en lang række tjenester på tværs af grænserne på det indre marked og sætte
virksomhederne i stand til at udbyde deres tjenester på tværs af grænserne uden
at skulle overvinde en diverse hindringer i kontakten med de offentlige
myndigheder. (10) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med
grænseoverskridende sundhedsydelser[21] støtter
etableringen af et netværk mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige
for e-sundhed. For at øge sikkerheden og kontinuiteten i forbindelse med
grænseoverskridende sundhedsydelser skal netværket udarbejde retningslinjer for
adgang til elektroniske sundhedsoplysninger og –ydelser på tværs af grænserne
og blandt andet støtte "fælles identifikations- og
autentifikationsforanstaltninger for at gøre det lettere at overføre data ved
grænseoverskridende sundhedsydelser". Gensidig anerkendelse og accept
af elektronisk identifikation og autentifikation er afgørende for, at Europas
borgere reelt kan nyde godt af sundhedsydelser på tværs af grænserne. Når
borgerne tager til udlandet for at få lægebehandling, skal deres
patientjournaler være tilgængelige i det land, hvor de skal behandles. Dette
kræver en solid og sikker ramme for elektronisk identifikation, som de berørte
parter har tillid til. (11) Et af formålene med denne
forordning er at fjerne de eksisterende hindringer for grænseoverskridende brug
af elektroniske identifikationsmidler, der benyttes i medlemsstaterne - som
minimum de midler, der bruges til at få adgang til offentlige tjenester. Det er
ikke hensigten at gribe ind i de elektroniske identitetsforvaltningssystemer og
dermed forbundne infrastrukturer, der er etableret i medlemsstaterne. Målet er
at sørge for, at der findes sikre elektroniske identifikations- og
autentifikationssystemer, der gør det muligt at få adgang til de
grænseoverskridende onlinetjenester, som medlemsstaterne tilbyder. (12) Medlemsstaterne bør fortsat
frit kunne anvende eller indføre midler til elektronisk identifikation med
henblik på adgang til onlinetjenester. De bør også selv kunne bestemme, om den
private sektor skal være med til at levere disse midler. Medlemsstaterne bør
ikke være forpligtet til at anmelde deres elektroniske
identifikationsordninger. De bør selv kunne vælge, om de vil anmelde alle eller
nogle af de elektroniske identifikationsordninger, der anvendes på nationalt
plan til at få adgang til offentlige onlinetjenester eller specifikke
tjenester, eller om de helt vil undlade at anmelde nogen ordninger. (13) Forordningen bør indeholde
visse bestemmelser om, hvilke elektroniske identifikationsmidler der skal
accepteres, og hvordan ordningerne bør anmeldes. Bestemmelserne bør hjælpe
medlemsstaterne til at opbygge den nødvendige tillid til hinandens elektroniske
identifikationsordninger og til gensidigt at anerkende og acceptere
elektroniske identifikationsmidler, der er omfattet af de anmeldte ordninger.
Princippet om gensidig anerkendelse og accept bør følges, hvis den medlemsstat,
der anmelder en ordning, opfylder anmeldelsesbetingelserne, og hvis anmeldelsen
har været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Dog bør adgangen til
disse onlinetjenester og den endelige levering af tjenesterne til parter, der
anmoder herom, afhænge nøje af retten til at modtage sådanne tjenester i
henhold til betingelserne i den nationale lovgivning. (14) Det bør står medlemsstaterne
frit for at involvere den private sektor i udstedelsen af elektroniske
identifikationsmidler og at tillade den private sektor at anvende elektroniske
identifikationsmidler, der er omfattet af en anmeldt ordning, til
identifikationsformål, når dette er nødvendigt for at få adgang til
onlinetjenester eller elektroniske transaktioner. Muligheden for at anvende
sådanne elektroniske identifikationsmidler vil betyde, at private virksomheder
kan benytte sig af elektronisk identifikation og autentifikation, der allerede
anvendes i vid udstrækning i mange medlemsstater, i det mindste til offentlige
tjenester, og gøre det lettere for virksomhederne og borgerne at få adgang til
deres onlinetjenester på tværs af grænserne. For at gøre det lettere for den
private sektor at bruge sådanne elektroniske identifikationsmidler på tværs af
grænserne bør den autentifikationsmulighed, som medlemsstaterne tilbyder,
stilles til rådighed for alle modtagerparter uden forskelsbehandling mellem den
offentlige og den private sektor. (15) Grænseoverskridende brug af
elektroniske identifikationsmidler ifølge en anmeldt ordning forudsætter, at
medlemsstaterne samarbejder om at skabe teknisk interoperabilitet. Dette
udelukker, at der gælder specifikke nationale tekniske regler, der for eksempel
kræver, at parter fra andre lande anskaffer bestemt hardware eller software til
verificering og validering af den anmeldte elektroniske identifikation. På den
anden side er tekniske krav over for brugerne, der hidrører fra de iboende
specifikationer for den type token, der anvendes (f.eks. smartkort)
uundgåelige. (16) Samarbejdet mellem
medlemsstaterne bør sigte mod at skabe teknisk interoperabilitet mellem de
anmeldte elektroniske identifikationsordninger for at bidrage til et højt
niveau af tillid og sikkerhed, der står i et passende forhold til risikoen. For
at fremme samarbejdet bør medlemsstaterne udveksle information og bedste
praksis med henblik på gensidig anerkendelse af identifikationsordningerne. (17) Denne forordning bør også
fastlægge en generel lovramme for brug af elektroniske tillidstjenester. Der
bør dog ikke stilles et generelt krav om brug af disse tjenester. Forordningen
bør navnlig ikke omfatte levering af tjenester på grundlag af privatretlige
frivillige aftaler. Den bør heller omfatte aspekter i forbindelse med
kontrakters indgåelse og gyldighed eller andre retlige forpligtelser, som
ifølge national ret eller EU-ret er undergivet formkrav. (18) For at bidrage til en udbredt
brug af elektroniske tillidstjenester på tværs af grænserne bør det sikres, at
tjenesterne kan bruges som bevis ved retshandlinger i alle medlemsstater. (19) Det bør stå medlemsstaterne
frit for at fastlægge andre typer tillidstjenester ud over dem, der indgår i
den liste, der er omfattet af denne forordning, med henblik på at anerkende dem
på nationalt plan som kvalificerede tillidstjenester. (20) I betragtning af den hurtige
teknologiske udvikling bør denne forordning følge en fremgangsmåde, der er åben
over for innovation. (21) Denne forordning bør være
teknologineutral. De retsvirkninger, den fastlægger, bør kunne opnås ved et
hvilket som helst teknisk middel, der opfylder forordningens krav. (22) For at styrke tilliden til det
indre marked og fremme brugen af tillidstjenester og –produkter, bør begreberne
kvalificeret tillidstjeneste og kvalificeret tillidstjenesteyder indføres med
henblik på at opstille krav og forpligtelser, der skal sikre, at de
tillidstjenester og –produkter, der tilbydes og benyttes, garanterer et højt
niveau af sikkerhed. (23) I overensstemmelse med
FN-konventionen om handicappedes rettigheder, der er trådt i kraft i EU, bør
handicappede have mulighed for at benytte tillidstjenester og
slutbrugerprodukter, der bruges til levering af disse tjenester, på lige fod
med andre forbrugere. (24) En tillidstjenesteyder er
ansvarlig for personoplysninger ("registeransvarlig") og skal derfor
opfylde forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af
24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[22]. Navnlig bør indsamlingen af
personoplysninger begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at opfylde
formålet med den tjeneste, der ydes. (25) Tilsynsorganerne bør
samarbejde og udveksle information med databeskyttelsesmyndighederne for at
sikre, at tjenesteyderne anvender databeskyttelseslovgivningen korrekt.
Informationsudvekslingen bør navnlig omfatte sikkerhedsrelaterede hændelser og
brud på persondatasikkerheden. (26) For at styrke brugernes tillid
til det indre marked bør alle tillidstjenesteydere følge en god
sikkerhedspraksis, som er afpasset efter de risici, der er forbundet med deres
aktiviteter. (27) Bestemmelserne om brug af
pseudonymer i certifikater bør ikke være forhindre medlemsstaterne i at stille
krav om identifikation af personer i henhold til EU-lovgivningen eller national
lovgivning. (28) Alle medlemsstater bør følge
fælles væsentlige tilsynskrav, så der tilvejebringes et ensartet
sikkerhedsniveau for kvalificerede tillidstjenester. For at bidrage til en
ensartet anvendelse af disse krav i hele EU bør medlemsstaterne indføre
sammenlignelige procedurer og udveksle information om deres tilsynsvirksomhed
og om bedste praksis på området. (29) Det er afgørende, at brud på
sikkerheden og sikkerhedsrisikovurderinger indberettes, så de berørte parter
får fyldestgørende oplysninger i tilfælde af brud på sikkerheden eller
integriteten. (30) For at Kommissionen og
medlemsstaterne kan vurdere nytten af den ordning for indberetning af brud på
sikkerheden, der indføres ved denne forordning, bør tilsynsorganerne forelægge
sammenfattende oplysninger for Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Net-
og Informationssikkerhed (ENISA). (31) For at Kommissionen og
medlemsstaterne kan vurdere virkningen af denne forordning, bør
tilsynsorganerne forelægge statistiske oplysninger om kvalificerede
tillidstjenester og brugen heraf. (32) For at Kommissionen og
medlemsstaterne kan vurdere nytten af den forbedrede tilsynsordning, der
indføres ved denne forordning, bør tilsynsorganerne aflægge rapport om deres
aktiviteter. Dette vil fremme udvekslingen af god praksis mellem
tilsynsorganerne og lette kontrollen af, at de væsentlige tilsynskrav
gennemføres ensartet og effektivt i alle medlemsstater. (33) For at garantere kvalificerede
tillidstjenesters bæredygtighed og holdbarhed og styrke brugernes tillid til
disse tjenesters kontinuitet bør tilsynsorganerne sikre, at kvalificerede
tillidstjenesteyderes data bevares og forbliver tilgængelige i et passende
tidsrum, også selv om tillidstjenesteyderen indstiller sin virksomhed. (34) For at lette tilsynet med
kvalificerede tillidstjenesteydere, for eksempel når en udbyder leverer tjenester
på en anden medlemsstats område og ikke er underkastet tilsyn der, eller når en
udbyders computere befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor udbyderen
er hjemmehørende, bør der iværksættes en ordning for gensidig bistand mellem
tilsynsorganerne i medlemsstaterne. (35) Det er tillidstjenesteydernes
ansvar at opfylde kravene i denne forordning vedrørende udbud af
tillidstjenester, særlig hvad angår kvalificerede tillidstjenester.
Tilsynsorganerne har ansvaret for at tilse, hvordan tillidstjenesteyderne
opfylder disse krav. (36) For at tillade en effektiv
iværksættelsesproces, der bør føre til, at kvalificerede tillidstjenesteydere
og deres tjenester optages på positivlister, bør der tilskyndes til indledende
kontakter mellem eventuelle fremtidige tillidstjenesteydere og de kompetente
tilsynsorganer med det formål at fremme den omhu, der er forudsætningen for
levering af kvalificerede tillidstjenester. (37) Positivlister er et afgørende
middel til at opbygge tillid blandt markedsaktørerne, da de fastslår
tjenesteyderens status som kvalificeret udbyder på kontroltidspunktet; på den
anden side er de ikke en forudsætning for at opnå kvalificeret status og udbyde
kvalificerede tillidstjenester, da dette opnås blot ved at opfylde kravene i
denne forordning. (38) Når en kvalificeret
tillidstjeneste er anmeldt til det relevante tilsynsorgan, må et offentligt
organ ikke afvise at bruge den til at gennemføre en administrativ procedure
eller formalitet med den begrundelse, at den ikke står på de positivlister, som
medlemsstaterne har opstillet. I denne forbindelse forstås ved "offentligt
organ" enhver offentlig myndighed eller anden instans, der har fået til
opgave at tilbyde e-forvaltningstjenester såsom elektronisk selvangivelse,
elektroniske fødselsattester, elektroniske offentlige indkøb mv. (39) Et højt sikkerhedsniveau er en
forudsætning for gensidig anerkendelse af elektroniske signaturer, men i
særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med Kommissionens beslutning 2009/767/EF
af 16. oktober 2009 om fastlæggelse af foranstaltninger, der skal lette
anvendelsen elektroniske procedurer ved hjælp af kvikskranker i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det
indre marked[23], bør der også accepteres elektroniske
signaturer med et lavere sikkerhedsniveau. (40) Det bør være muligt for en
underskriver at overdrage et kvalificeret system til generering af elektroniske
signaturer i tredjemands varetægt, forudsat at der anvendes passende mekanismer
og procedurer til at sikre, at underskriveren bevarer fuld kontrol over brugen
af sine data til generering af elektroniske signaturer, og at brugen af
systemet opfylder kravene til kvalificerede elektroniske signaturer. (41) For at skabe retssikkerhed om
elektroniske signaturers gyldighed er det nødvendigt at specificere, hvilke
elementer af en kvalificeret elektronisk signatur der skal valideres af
modtagerparten. Desuden bør der fastlægges krav til kvalificerede
tillidstjenesteydere, der kan tilbyde en kvalificeret valideringstjeneste til
parter, som ikke ønsker eller er i stand til selv at validere kvalificerede
elektroniske signaturer, så den private og den offentlige sektor tilskyndes til
at investere i sådanne tjenester. Tilsammen burde disse tiltag gøre det nemt og
bekvemt for alle parter at validere kvalificerede elektroniske signaturer i EU.
(42) Når en transaktion kræver en
juridisk persons kvalificerede elektroniske segl, bør en kvalificeret
elektronisk signatur tilhørende den juridiske persons bemyndigede repræsentant,
også accepteres. (43) Et elektronisk segl bør tjene
som bevis for, at et elektronisk dokument er udstedt af en juridisk person, og
give sikkerhed for dokumentets oprindelse og integritet. (44) Denne forordning bør sikre
bevaring af information på lang sigt og garantere, at elektroniske signaturers
og elektroniske segl kan valideres uanset en fremtidig ændring af teknologien,
så deres retsgyldighed bevares over længere tidsrum. (45) For at fremme brugen af
elektroniske dokumenter på tværs af grænserne bør denne forordning fastsætte
bestemmelser om retsvirkningen af elektroniske dokumenter, der bør betragtes
som ligestillet med papirdokumenter, alt afhængigt af en risikovurdering og
forudsat at dokumenternes ægthed og integritet garanteres. Det er også vigtigt
for den videre udvikling af grænseoverskridende elektroniske transaktioner på
det indre marked, at elektroniske originaldokumenter og bekræftede genparter,
der er udstedt af kompetente organer i en medlemsstat i henhold til national
ret, også accepteres som sådan i andre medlemsstater. Denne forordning bør ikke
berøre medlemsstaternes ret til at bestemme, hvad der udgør et originaldokument
eller en genpart på nationalt plan, den bør blot sikre, at originaldokumenter
og genparter også kan bruges som sådan på tværs af grænserne. (46) Da de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne i dag benytter forskellige formater for avancerede elektroniske
signaturer til at underskrive deres dokumenter elektronisk, er det nødvendigt
at sørge for, at medlemsstaterne teknisk kan håndtere i det mindste et vist
antal formater for avancerede elektroniske signaturer, når de modtager
dokumenter, der er underskrevet elektronisk. Tilsvarende er det nødvendigt at
sørge for, at de kompetente myndigheder, når de anvender avancerede elektroniske
segl, understøtter i det mindste et vist antal formater for avancerede
elektroniske segl. (47) Ud over at kunne bruges til
autentifikation af dokumenter, der er udstedt af en juridisk person, kan
elektroniske segl bruges til at autentificere den juridiske persons digitale
aktiver, f.eks. softwarekode og servere. (48) Hvis det bliver muligt at
autentificere websteder og deres ejer, vil det blive sværere at forfalske
websteder, og dermed nedbringes omfanget af svig. (49) For at sikre, at visse
detaljerede tekniske aspekter af denne forordning kan suppleres fleksibelt og
hurtigt, bør der delegeres beføjelse til Kommissionen til at vedtage retsakter,
jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrørende
interoperabilitet inden for elektronisk identifikation, krav til
tillidstjenesteyderes sikkerhedsforanstaltninger, anerkendte uafhængige organer
med ansvar for kontrol af tjenesteyderne, positivlister, krav vedrørende
sikkerhedsniveauer for elektroniske signaturer, krav til kvalificerede
certifikater for elektroniske signaturer og til validering og bevaring af
signaturerne, de organer, der er ansvarlige for certificeringen af
kvalificerede systemer til generering af elektroniske signaturer, krav
vedrørende sikkerhedsniveauer for elektroniske segl og kvalificerede
certifikater for elektroniske segl og interoperabilitet mellem
leveringstjenester. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. (50) Kommissionen bør i forbindelse
med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig,
rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet. (51) For at sikre ensartede
betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser, navnlig beføjelse til at opstille referencenumre på
standarder, hvis brug giver formodning om overensstemmelse med bestemte krav,
der er fastlagt i denne forordning eller i delegerede retsakter. Disse
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og
principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse
af gennemførelsesbeføjelser[24]. (52) Af hensyn til retssikkerhed og
klarhed bør direktiv 1999/93/EF ophæves. (53) Af hensyn til retssikkerheden
for de markedsoperatører, der allerede benytter kvalificerede certifikater, som
er udstedt i overensstemmelse med direktiv 1999/93/EF, er det nødvendigt at
foreskrive en tilstrækkelig overgangsperiode. Det er også nødvendigt at give
Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter og delegerede
retsakter før udløbet af overgangsperioden. (54) Målet for denne forordning kan
ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af
foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor
træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt
for at nå dette mål, navnlig hvad angår Kommissionens rolle som koordinator af
nationale aktiviteter — VEDTAGET DENNE FORORDNING: KAPITEL
I GENERELLE
BESTEMMELSER Artikel 1 Genstand 1. Denne
forordning fastlægger regler for elektronisk identifikation og elektroniske
tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner med det formål at
sikre, at det indre marked kan fungere efter hensigten. 2. Forordningen fastlægger betingelser, under
hvilke medlemsstaterne skal anerkende og acceptere fysiske og juridiske
personers elektroniske identifikationsmidler, der er omfattet af en elektronisk
identifikationsordning, som er anmeldt af en anden medlemsstat. 3. Forordningen opstiller et retsgrundlag for
elektroniske signaturer, elektroniske segl, elektroniske tidsstempler,
elektroniske dokumenter, elektroniske leveringstjenester og
webstedsautentifikation. 4. Forordningen sikrer fri bevægelighed inden
for det indre marked for tillidstjenester og ‑produkter, der overholder
forordningens bestemmelser. Artikel 2 Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på
elektronisk identifikation, der stilles til rådighed af medlemsstaterne, eller
på deres vegne eller under deres ansvar, samt på tillidstjenesteydere, der er
hjemmehørende i Unionen. 2. Forordningen finder ikke anvendelse på
levering af elektroniske tillidstjenester på grundlag af privatretlige
frivillige aftaler. 3. Forordningen omfatter ikke aspekter i
forbindelse med kontrakters indgåelse og gyldighed eller andre retlige
forpligtelser, som ifølge national ret eller EU-ret er undergivet formkrav. Artikel 3 Definitioner I denne forordning forstås ved: 1) "elektronisk identifikation": det
at bruge personidentifikationsdata i elektronisk form, der entydigt
repræsenterer en fysisk eller juridisk person 2) "elektronisk
identifikationsmiddel": en materiel eller immateriel enhed, der indeholder
data, jf. nr. 1 i denne artikel, og som bruges til at få adgang til
onlinetjenester, jf. artikel 5 3) "elektronisk
identifikationsordning": et system til elektronisk identifikation, under
hvilket der udstedes elektroniske identifikationsmidler til personer, jf. nr. 1
i denne artikel 4) "autentifikation": en elektronisk
proces, der muliggør validering af den elektroniske identifikation af en fysisk
eller juridisk person eller af elektroniske datas oprindelse og integritet 5) "underskriver": en fysisk person,
der genererer en elektronisk signatur 6) "elektronisk signatur": data i
elektronisk form, der er vedhæftet eller logisk tilknyttet andre elektroniske
data, og som anvendes af underskriveren til at skrive under 7) "avanceret elektronisk signatur":
en elektronisk signatur, der opfylder følgende krav: a) den er entydigt knyttet til
underskriveren b) den kan identificere underskriveren c) den genereres ved hjælp af data til
generering af elektroniske signaturer, som underskriveren med en høj grad af
tillid kan anvende og har fuld kontrol med og d) den er knyttet til de data, som den
vedrører, på en sådan måde, at en hvilken som helst senere ændring af disse
data kan opdages 8) "kvalificeret elektronisk
signatur": en avanceret elektronisk signatur, der er genereret af et
kvalificeret system til generering af elektroniske signaturer og baseret på et
kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer 9) "data til generering af elektroniske
signaturer": unikke data, som anvendes af underskriveren til at generere
en elektronisk signatur 10) "certifikat"’: en elektronisk
attestering, som knytter valideringsdataene for en fysisk eller juridisk
persons elektroniske signatur eller segl til certifikatet og bekræfter denne
persons data 11) "kvalificeret certifikat for
elektronisk signatur": en attestering, der tjener til støtte for
elektroniske signaturer, og som er udstedt af en kvalificeret
tillidstjenesteyder og opfylder kravene i bilag I 12) "tillidstjeneste": en elektronisk
tjeneste, der omfatter generering, verificering, validering, håndtering og
bevaring af elektroniske signaturer, elektroniske segl, elektroniske
tidsstempler, elektroniske dokumenter, elektroniske leveringstjenester,
webstedsautentifikation og elektroniske certifikater, herunder certifikater for
elektroniske signaturer og elektroniske segl 13) "kvalificeret tillidstjeneste": en
tillidstjeneste, der opfylder kravene i denne forordning 14) "tillidstjenesteyder": en fysisk
eller juridisk person, der udbyder en eller flere tillidstjenester 15) "kvalificeret
tillidstjenesteyder": en tillidstjenesteyder, der opfylder kravene i denne
forordning 16) "produkt": hardware eller software
eller relevante komponenter heraf, som er beregnet til at blive brugt til
levering af tillidstjenester 17) "system til generering af elektroniske
signaturer": konfigureret software eller hardware, der bruges til at
generere en elektronisk signatur 18) "kvalificeret system til generering af
elektroniske signaturer": et system til generering af elektroniske
signaturer, der opfylder kravene i bilag II 19) "forseglende part": en juridisk
person, der genererer et elektronisk segl 20) "elektronisk segl": data i
elektronisk form, der er vedhæftet eller logisk tilknyttet andre elektroniske
data, og som giver sikkerhed for disse datas oprindelse og integritet 21) "avanceret elektronisk segl": et
elektronisk segl, der opfylder følgende krav: a) det er entydigt knyttet til den
forseglende part b) det kan identificere den forseglende part c) det genereres ved hjælp af data til
generering af elektroniske segl, som den forseglende part med en høj grad af
tillid og fuld kontrol kan anvende til at generere elektroniske segl, og d) det er knyttet til de data, som det
vedrører, på en sådan måde, at en hvilken som helst senere ændring af disse
data kan opdages 22) "kvalificeret elektronisk segl":
et avanceret elektronisk segl, der er genereret af et kvalificeret system til
generering af elektroniske segl og baseret på et kvalificeret certifikat for
elektroniske segl 23) "data til generering af elektroniske
segl": unikke data, som anvendes af den forseglende part til at generere
et elektronisk segl 24)
"kvalificeret certifikat for elektronisk segl": en attestering, der
tjener til støtte for et elektronisk segl, og som er udstedt af en kvalificeret
tillidstjenesteyder og opfylder kravene i bilag III 25)
"elektronisk tidsstempel": data i elektronisk form, der forbinder
andre elektroniske data med et bestemt tidspunkt og udgør bevis for, at disse
data eksisterede på det pågældende tidspunkt 26)
"kvalificeret elektronisk tidsstempel": et elektronisk tidsstempel,
der opfylder kravene i artikel 33 27) "elektronisk dokument": et
dokument i et hvilket som helst elektronisk format 28) "elektronisk leveringstjeneste":
en tjeneste, der gør det muligt at sende data ad elektronisk vej og dokumenterer
behandlingen af de sendte data, herunder leverer bevis for afsendelse og
modtagelse af dataene, og som beskytter de sendte data mod tab, tyveri,
beskadigelse og uautoriseret ændring 29) "kvalificeret elektronisk
leveringstjeneste": en elektronisk leveringstjeneste, der opfylder kravene
i artikel 36 30) "kvalificeret certifikat for
webstedsautentifikation": en attestering, der er udstedt af en
kvalificeret tillidstjenesteyder og opfylder kravene i bilag IV, og som gør det
muligt at autentificere et websted og knytter webstedet til den person, som
certifikatet er udstedt til 31) "valideringsdata": data, der
bruges til at validere en elektronisk signatur eller et elektronisk segl. Artikel 4 Principper
vedrørende det indre marked 1. Tillidstjenesteydere har ret til uden
restriktioner at udbyde deres tjenester i en anden medlemsstat end den, hvor de
er hjemmehørende, når tjenesterne udbydes med et formål, der er omfattet af
denne forordning. 2. Der skal være fri bevægelighed inden for
det indre marked for produkter, der overholder bestemmelserne i denne
forordning. KAPITEL
II ELEKTRONISK
IDENTIFIKATION Artikel 5 Gensidig
anerkendelse og accept Når der i henhold til national lovgivning
eller administrativ praksis kræves elektronisk identifikation ved hjælp af et
elektronisk identifikationsmiddel og autentifikation som forudsætning for
adgang til en onlinetjeneste, skal ethvert elektronisk identifikationsmiddel,
der er udstedt i en anden medlemsstat og omfattet af en ordning, der er opført
i den liste, som Kommissionen offentliggør efter proceduren i artikel 7,
anerkendes og accepteres med henblik på adgang til denne tjeneste. Artikel 6 Betingelser
for anmeldelse af elektroniske identifikationsordninger 1. Elektroniske identifikationsordninger kan
anmeldes i henhold til artikel 7, hvis alle nedenstående betingelser er
opfyldt: a) det elektroniske
identifikationsmiddel er udstedt af, på vegne af eller under ansvar af den
medlemsstat, der anmelder ordningen b) det elektroniske
identifikationsmiddel kan som minimum bruges til at få adgang til offentlige
tjenester, der kræver elektronisk identifikation i den anmeldende medlemsstat c) den anmeldende medlemsstat sikrer,
at personidentifikationsdataene er knyttet entydigt til en fysisk eller
juridisk person, jf. artikel 3, nr. 1 d) den anmeldende medlemsstat sikrer,
at der gratis og til enhver tid stilles en autentifikationsmulighed til
rådighed online, så enhver modtagerpart kan validere de
personidentifikationsdata, som vedkommende har modtaget i elektronisk form.
Medlemsstaterne må ikke pålægge parter, der er hjemmehørende uden for deres
område, og som vil gennemføre en sådan autentifikation, specifikke tekniske
krav. Hvis troværdigheden af en anmeldt identifikationsordning eller en
autentifikationsmulighed helt eller delvis kompromitteres, skal medlemsstaten
omgående suspendere eller tilbagekalde identifikationsordningen eller
autentifikationsmuligheden eller de kompromitterede dele og underrette de
øvrige medlemsstater og Kommissionen herom i henhold til artikel 7 e) den anmeldende medlemsstat påtager
sig erstatningsansvaret for: –
i) den entydige tilknytning af
personidentifikationsdataene, jf. litra c), og –
ii) autentifikationsmuligheden, jf. litra d). 2. Stk. 1, litra e), tilsidesætter ikke det
erstatningsansvar, der påhviler parterne i en transaktion, hvor der benyttes
elektroniske identifikationsmidler, som er omfattet af den anmeldte ordning. Artikel 7
Anmeldelse 1. Når medlemsstaterne anmelder en elektronisk
identifikationsordning, skal de forelægge Kommissionen nedenstående oplysninger
og hurtigst muligt eventuelle senere ændringer heraf: a) en beskrivelse af den anmeldte
elektroniske identifikationsordning b) oplysning om, hvilke myndigheder der
er ansvarlige for den anmeldte elektroniske identifikationsordning c) oplysning om, hvem der forvalter
registreringen af de entydige personidentifikatorer d) en beskrivelse af
autentifikationsmuligheden e) nærmere bestemmelser om suspension
eller tilbagekaldelse af den anmeldte identifikationsordning,
autentifikationsmuligheden eller de kompromitterede dele heraf. 2. Seks måneder efter forordningens
ikrafttræden offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende en
liste over de elektroniske identifikationsordninger, der er anmeldt i
henhold til stk. 1, med grundlæggende oplysninger om ordningerne. 3. Hvis Kommissionen modtager en anmeldelse
efter udløbet af den periode, der er fastsat i stk. 2, ændrer den listen inden
for tre måneder. 4. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge vilkår, formater og procedurer for
anmeldelserne i medfør af stk. 1 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Artikel 8 Koordinering
1. Medlemsstaterne samarbejder med det mål at
skabe interoperabilitet mellem elektroniske identifikationsmidler, der er
omfattet af en anmeldt ordning, og for at øge sikkerheden i disse
identifikationsmidler. 2. Kommissionen fastlægger ved hjælp af
gennemførelsesretsakter de fornødne foranstaltninger for at lette samarbejdet
mellem medlemsstaterne, jf. stk. 1, med henblik på at fremme et højt niveau af
tillid og sikkerhed, der står i et passende forhold til risikoen. Disse
gennemførelsesretsakter skal navnlig omfatte udveksling af information,
erfaringer og god praksis vedrørende elektroniske identifikationsordninger,
fagfællebedømmelse af anmeldte elektroniske identifikationsordninger og
undersøgelser af relevante udviklingstendenser i sektoren for elektronisk
identifikation, der skal gennemføres af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 39,
stk. 2. 3. Kommissionen tillægges beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter efter artikel 38 med det formål at fremme
interoperabilitet på tværs af grænserne mellem elektroniske
identifikationsmidler ved hjælp af tekniske minimumskrav. KAPITEL
III TILLIDSTJENESTER Afdeling
1 Generelle
bestemmelser Artikel 9 Ansvar 1. En tillidstjenesteyder er ansvarlig for
enhver form for direkte skade, der forårsages for en fysisk eller juridisk
person som følge af manglende overholdelse af forpligtelserne i artikel 15,
stk. 1, medmindre tillidstjenesteyderen kan bevise, at han ikke har udvist
forsømmelighed. 2. En kvalificeret tillidstjenesteyder er
ansvarlig for enhver form for direkte skade, der forårsages for en fysisk eller
juridisk person som følge af manglende overholdelse af kravene i denne
forordning, særlig artikel 19, medmindre tillidstjenesteyderen kan bevise, at
han ikke har udvist forsømmelighed. Artikel 10 Tillidstjenesteydere
fra tredjelande 1. Kvalificerede tillidstjenester og
kvalificerede certifikater, der leveres af kvalificerede tillidstjenesteydere,
som er hjemmehørende i et tredjeland, skal accepteres som kvalificerede
tillidstjenester og kvalificerede certifikater, der leveres af en kvalificeret
tillidstjenesteyder, der er hjemmehørende i Unionen, hvis de kvalificerede
tillidstjenester og kvalificerede certifikater, der har oprindelse i
tredjelandet, anerkendes i henhold til en aftale mellem Unionen og tredjelande
eller internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF. 2. Sådanne aftaler, jf. stk. 1, skal sikre, at
tillidstjenesteyderne i tredjelande eller internationale organisationer
opfylder de krav, der gælder for kvalificerede tillidstjenester og
kvalificerede certifikater, der leveres af kvalificerede tillidstjenesteydere,
som er hjemmehørende i Unionen, især kravene vedrørende beskyttelse af
personoplysninger, sikkerhed og tilsyn. Artikel 11 Databehandling
og databeskyttelse 1. Tillidstjenesteydere og tilsynsorganer skal
sikre en rimelig og lovlig behandling af personoplysninger i overensstemmelse
med direktiv 95/46/EF. 2. Tillidstjenesteydere skal behandle
personoplysninger i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF. Behandlingen af personoplysninger
skal begrænses til det minimum af oplysninger, der er strengt nødvendige, for
at et certifikat kan udstedes og ajourføres, eller for at der kan leveres en
tillidstjeneste. 3. Tillidstjenesteydere skal garantere
fortroligheden og integriteten af oplysningerne vedrørende de personer, de
leverer tillidstjenester til. 4. Uden at den retsvirkning, der tillægges
pseudonymer i henhold til den nationale lovgivning dermed foregribes, må
medlemsstaterne ikke forhindre, at tillidstjenesteydere på certifikater for
elektroniske signaturer anfører et pseudonym i stedet for underskriverens navn. Artikel 12 Tilgængelighed for personer med handicap Tillidstjenester
og slutbrugerprodukter, der bruges til levering af disse tjenester, skal være
tilgængelige for handicappede, hvor som helst det er muligt. Afdeling
2 Tilsyn Artikel 13 Tilsynsorganer 1. Hver medlemsstat udpeger et passende organ,
der er hjemmehørende på medlemsstatens område eller, efter gensidig aftale, i
en anden medlemsstat under den udpegende medlemsstats ansvar. Tilsynsorganerne
tillægges alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for,
at de kan varetage deres opgaver. 2. Tilsynsorganet har ansvaret for følgende
opgaver: a) at overvåge tillidstjenesteydere,
der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område, for at sikre, at de
opfylder kravene i artikel 15 b) at føre tilsyn med kvalificerede
tillidstjenesteydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats
område, og med de kvalificerede tillidstjenester, de leverer, for at sikre, at
tjenesteyderne og deres tjenester opfylder kravene i denne forordning c) at sikre, at de relevante
oplysninger, som kvalificerede tillidstjenesteydere registrerer, jf. artikel
19, stk. 2, litra g), bevares og forbliver tilgængelige i et passende tidsrum,
efter at en tillidstjenesteyder har indstillet sin virksomhed, med henblik på
at garantere tjenestens kontinuitet. 3. Tilsynsorganerne skal hvert år inden
udgangen af det første kvartal forelægge en rapport om det foregående års tilsynsvirksomhed
for Kommissionen og medlemsstaterne. Rapporten skal som minimum indeholde: a) oplysninger om tilsynsorganets
tilsynsvirksomhed b) en sammenfatning af de
indberetninger af brud på sikkerheden, som tilsynsorganet har modtaget fra
tillidstjenesteydere i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2 c) statistikker om markedet for
kvalificerede tillidstjenester og brugen af disse, herunder oplysninger om de
kvalificerede tillidstjenesteydere, de kvalificerede tillidstjenester, de
udbyder, de produkter, de benytter, og en generel beskrivelse af deres kunder. 4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og
hinanden navn og adresse på de tilsynsorganer, de hver især har udpeget. 5. Kommissionen tillægges beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter efter artikel 38 med det formål at fastsætte
procedurer for udførelsen af de opgaver, der er opført i stk. 2. 6. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge vilkår, formater og procedurer for
rapporteringen i medfør af stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Artikel 14 Gensidig
bistand 1. Tilsynsorganerne skal samarbejde med
henblik på at udveksle god praksis og hurtigst muligt formidle relevante
oplysninger og yde hinanden bistand, så deres arbejde udføres på en ensartet
måde. Den gensidige bistand skal navnlig dække anmodninger om oplysninger og
tilsynsforanstaltninger, f.eks. anmodninger om at foretage inspektioner i
forbindelse med den kontrol af sikkerheden, der skal udføres i henhold til
artikel 15, 16 og 17. 2. Et tilsynsorgan, der modtager en anmodning
om bistand, kan ikke afvise at imødekomme denne, medmindre: a) den ikke er kompetent til at
behandle anmodningen eller b) det vil være uforeneligt med denne
forordning at imødekomme anmodningen. 3. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan
tilsynsorganerne gennemføre undersøgelser i fællesskab, hvor personale fra
andre medlemsstaters tilsynsorganer deltager. Tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor
undersøgelsen skal finde sted, kan under overholdelse af lovgivningen i denne
medlemsstat overdrage opgaver til personalet i det assisterede tilsynsorgan.
Sådanne beføjelser må kun udøves under vejledning af værtstilsynsorganets
personale og i dettes nærvær. Personalet i det assisterede tilsynsorgan er
underlagt national ret i den medlemsstat, hvor værtstilsynsorganet er
hjemmehørende. Værtstilsynsorganet påtager sig ansvaret for det assisterede
tilsynsorgans personales handlinger. 4. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge, under hvilke former og efter hvilke
procedurer den gensidige bistand i medfør af denne artikel skal ydes. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 39,
stk. 2. Artikel 15 Sikkerhedskrav
til tillidstjenesteydere 1. Tillidstjenesteydere, der er hjemmehørende
i Unionen, skal træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
til at styre de sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med de tillidstjenester,
de udbyder. Under hensyn til teknologiens aktuelle stade skal disse
foranstaltninger garantere et sikkerhedsniveau, der står i forhold til
risikoen. Tillidstjenesteyderne bør navnlig tage skridt til at forhindre og
minimere virkningen af sikkerhedsrelaterede hændelser og underrette de berørte
parter om de negative virkninger af eventuelle hændelser. Uden at dette tilsidesætter bestemmelserne i
artikel 16, stk. 1, kan en tillidstjenesteyder forelægge tilsynsorganet en
sikkerhedskontrolrapport, der udfærdiget af et anerkendt uafhængigt organ, til
bekræftelse af, at der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger. 2. En tillidstjenesteyder, der konstaterer på
et brud på sikkerheden eller integriteten, som har en væsentlig indvirkning på
den udbudte tillidstjeneste og de berørte personoplysninger, skal uden unødig
forsinkelse og om muligt inden for et døgn underrette det kompetente
tilsynsorgan, det kompetente nationale organ for informationssikkerhed og andre
relevante tredjeparter som f.eks. databeskyttelsesmyndighederne herom. Hvor det er relevant, og navnlig hvis bruddet
på sikkerheden eller integriteten berører to eller flere medlemsstater, skal
det pågældende tilsynsorgan underrette tilsynsorganerne i de andre
medlemsstater og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed
(ENISA). Det pågældende tilsynsorgan kan også
underrette offentligheden eller kræve, at tillidstjenesteyderen gør det, hvis
den fastslår, at det er i offentlighedens interesse, at et brud på sikkerheden
offentliggøres. 3. Tilsynsorganet skal hvert år forelægge
ENISA og Kommissionen en sammenfattende rapport om de indberetninger af brud på
sikkerheden, som det har modtaget fra tillidstjenesteyderne. 4. Med henblik på gennemførelsen af stk. 1 og
2 tillægges de kompetente tilsynsorganer beføjelse til at udstede bindende
instrukser til tillidstjenesteyderne. 5. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med det formål
at uddybe kravene i stk. 1. 6. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge vilkår, former og procedurer, herunder
frister, for gennemførelsen af stk. 1 til 3. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Artikel 16 Tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteydere 1. For at bekræfte, at de kvalificerede
tillidstjenesteydere og deres kvalificerede tillidstjenester opfylder kravene i
denne forordning, skal et anerkendt uafhængigt organ en gang om året foretage
en kontrol af tillidstjenesteyderne, og disse skal forelægge den resulterende
sikkerhedskontrolrapport for tilsynsorganet. 2. Uden at dette berører stk. 1, kan
tilsynsorganet enten på eget initiativ eller på Kommissionens anmodning til
enhver tid foretage kontrol hos kvalificerede tillidstjenesteydere for at
bekræfte, at de og deres tjenester stadig opfylder kravene i denne forordning.
Ved mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger
skal tilsynsorganet underrette databeskyttelsesmyndighederne om resultaterne af
deres kontrolundersøgelser. 3. Tilsynsorganerne tillægges beføjelse til at
udstede bindende instrukser til de kvalificerede tillidstjenesteydere om at
afhjælpe de mangler i opfyldelsen af kravene, der er anført i
sikkerhedskontrolrapporten. 4. Hvis en kvalificeret tillidstjenesteyder
ikke afhjælper sådanne mangler, jf. stk. 3, inden for den frist, som
tilsynsorganet har sat, taber vedkommende sin status som kvalificeret
tillidstjenesteyder, og tilsynsorganet underretter tillidstjenesteyderen om, at
dennes status i positivlisterne, jf. artikel 18, ændres i overensstemmelse hermed. 5. Kommissionen tillægges beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter efter artikel 38 med det formål at fastlægge
betingelser for anerkendelse af de uafhængige organer, der foretager den
kontrol, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og i artikel 15, stk. 1,
og artikel 17, stk. 1. 6. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge vilkår, former og procedurer for
gennemførelsen af stk. 1, 2 og 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Artikel 17 Iværksættelse
af en kvalificeret tillidstjeneste 1. En kvalificeret tillidstjenesteyder, der
har til hensigt at udbyde en kvalificeret tillidstjeneste, skal anmelde dette
til tilsynsorganet og forelægge tilsynsorganet en sikkerhedskontrolrapport, der
er udfærdiget af et anerkendt uafhængigt organ som foreskrevet i artikel 16,
stk. 1. Derefter kan tillidstjenesteyderen begynde at udbyde kvalificerede
tillidstjenester. 2. Så snart de relevante dokumenter er
forelagt for tilsynsorganet i overensstemmelse med stk. 1, optages den
kvalificerede tillidstjenesteyder på de positivlister, der er omhandlet i
artikel 18, med angivelse af, at der er indgivet anmeldelse. 3. Tilsynsorganet kontrollerer, om den
kvalificerede tillidstjenesteyder og de kvalificerede tillidstjenester, som
vedkommende udbyder, opfylder kravene i denne forordning. I bekræftende fald anfører tilsynsorganet
senest en måned efter anmeldelsen, jf. stk. 1, på positivlisterne, at den
pågældende tjenesteyder har status som kvalificeret tillidstjenesteyder, og at
vedkommendes tjenester har status som kvalificerede tillidstjenester. Hvis kontrollen ikke er afsluttet inden for en
måned, underretter tilsynsorganet den kvalificerede tillidstjenesteyder herom
og forklarer årsagerne til forsinkelsen samt oplyser, hvornår kontrollen vil
være afsluttet. 4. Når en kvalificeret tillidstjeneste er
anmeldt til tilsynsorganet, jf. stk. 1, må et offentligt organ ikke afvise at
bruge den til at gennemføre en administrativ procedure eller formalitet med den
begrundelse, at den ikke står på de lister, der er henvises til i stk. 3. 5. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge vilkår, former og procedurer for
gennemførelsen af stk. 1, 2 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Artikel 18 Positivlister 1. Hver medlemsstat opretter, ajourfører og
offentliggør positivlister med oplysninger om de kvalificerede
tillidstjenesteydere, som den har ansvaret for, samt deres kvalificerede
tillidstjenester. 2. Medlemsstaterne opretter, ajourfører og
offentliggør under sikre forhold elektronisk underskrevne eller forseglede
positivlister, jf. stk. 1, i en form, der egner sig til automatiseret
behandling. 3. Medlemsstaterne meddeler hurtigst muligt
Kommissionen, hvilket organ der er ansvarligt for at oprette, ajourføre og
offentliggøre de nationale positivlister, og hvor disse lister offentliggøres,
og sender Kommissionen det certifikat, der er anvendt til underskrift eller
forsegling af positivlisterne, og eventuelle ændringer heraf. 4. Kommissionen stiller de oplysninger, der er
omhandlet i stk. 3, til rådighed for offentligheden via en sikker
kommunikationsforbindelse og i en elektronisk underskrevet eller forseglet
form, der egner sig til automatiseret behandling. 5.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter
artikel 38 om fastsættelse af arten af de oplysninger, der er omhandlet i stk.
1. 6. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge tekniske specifikationer og formater for
positivlister med henblik på gennemførelsen af stk. 1 til 4. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 39,
stk. 2. Artikel 19 Krav
til kvalificerede tillidstjenesteydere 1. Når en
kvalificeret tillidstjenesteyder udsteder et kvalificeret certifikat, skal
vedkommende med hensigtsmæssige midler og i overensstemmelse med national ret
kontrollere identiteten og eventuelt særlige kendetegn ved den fysiske eller
juridiske person, som certifikatet udstedes til. Disse oplysninger
skal kontrolleres af den kvalificerede tjenesteyder eller af en autoriseret
tredjepart, der handler under den kvalificerede tjenesteyders ansvar: a) ved fysisk fremmøde af den fysiske
person eller den bemyndigede repræsentant for den juridiske person eller b) på afstand ved hjælp af elektroniske
identifikationsmidler, der er omfattet af en anmeldt ordning og udstedt i
overensstemmelse med litra a). 2. Kvalificerede
tillidstjenesteydere, der udbyder kvalificerede tillidstjenester, skal: a) beskæftige personale, der har den
nødvendige ekspertviden og de nødvendige erfaringer og kvalifikationer, som
anvender administrative og ledelsesmæssige procedurer i overensstemmelse med
europæiske eller internationale standarder, og som har fået tilstrækkelig
uddannelse i reglerne for sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger b) bære erstatningsansvaret for skader
ved til stadighed at have tilstrækkelige økonomiske ressourcer til rådighed
eller ved at tegne en passende ansvarsforsikring c) underrette personer, der ønsker at
gøre brug af en kvalificeret tillidstjeneste, om de nøjagtige vilkår for brugen
af denne tjeneste, inden de indgår i et kontraktforhold d) anvende pålidelige systemer og
produkter, som er beskyttet mod ændringer, og som garanterer den tekniske
sikkerhed og pålidelighed i den proces, som disse systemer og produkter
understøtter e) benytte pålidelige systemer til
opbevaring af de data, de modtager, i verificerbar form, således at –
de kun er offentligt tilgængelige i de tilfælde,
hvor den person, som dataene er udstedt til, har givet sit samtykke –
kun bemyndigede personer kan foretage tilføjelser
og ændringer –
oplysningernes ægthed kan kontrolleres f) træffe foranstaltninger imod
forfalskning og tyveri af data g) registrere og bevare alle relevante
oplysninger om de data, den kvalificerede tillidstjenesteyder har udstedt og
modtaget, i en rimelig periode, navnlig for at kunne fremlægge bevis, når det
er påkrævet i retssager; denne registrering kan ske elektronisk h) have en ajourført plan i tilfælde af
virksomhedsafbrydelse for at sikre tjenestens kontinuitet i overensstemmelse
med nærmere bestemmelser, som tilsynsorganer fastsætter i medfør af artikel 13,
stk. 2, litra c) i) sikre, at personoplysninger
behandles i overensstemmelse med artikel 11. 3. Kvalificerede tillidstjenesteydere, der
udsteder kvalificerede certifikater, skal registrere tilbagekaldelsen af et
certifikat i deres certifikatdatabase inden for 10 minutter, efter at
tilbagekaldelsen er trådt i kraft. 4. Med hensyn til stk. 3 skal kvalificerede
tillidstjenesteydere, der udsteder kvalificerede certifikater, stille
oplysninger om certifikaternes gyldighed eller tilbagekaldelse til rådighed for
enhver part, der forlader sig på certifikaterne. Disse oplysninger skal være
automatisk og gratis tilgængelige til enhver tid og på pålidelig og effektiv
vis, som minimum for et certifikat ad gangen. 5. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for pålidelige
systemer og produkter. Pålidelige systemer og produkter, der opfylder disse
standarder, formodes at overholde kravene i artikel 19. Kommissionens
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 39,
stk. 2. Kommissionen offentliggør disse retsakter i Den Europæiske Unions
Tidende. Afdeling
3 Elektronisk
signatur Artikel 20 Retsvirkninger
og accept af elektroniske signaturer 1. En elektronisk signatur må ikke nægtes
retlig gyldighed og anerkendelse som bevis under retssager alene af den grund,
at den er i elektronisk form. 2. En kvalificeret elektronisk signatur har
samme retsvirkning som en håndskreven underskrift. 3. Kvalificerede certifikater for elektroniske
signaturer skal anerkendes og accepteres i alle medlemsstater. 4. Hvis der kræves en elektronisk signatur med
et sikkerhedsniveau, som ligger under det niveau, der er forbundet med en
kvalificeret elektronisk signatur, og navnlig hvis en sådan signatur kræves af
en medlemsstat som forudsætning for adgang til en onlinetjeneste, der tilbydes
af et offentligt organ, på grundlag af en passende vurdering af de risici, der
er forbundet med den pågældende tjeneste, skal alle elektroniske signaturer,
der har mindst samme sikkerhedsniveau, anerkendes og accepteres. 5. I forbindelse med grænseoverskridende
adgang til en onlinetjenester, der tilbydes af et offentligt organ, må
medlemsstaterne ikke kræve en elektronisk signatur med et højere
sikkerhedsniveau end det, der er forbundet med en kvalificeret elektronisk
signatur. 6. Kommissionen tillægges beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter efter artikel 38 med det formål at fastsætte de
forskellige sikkerhedsniveauer for elektroniske signaturer, jf. stk. 4. 7. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for
sikkerhedsniveauer for elektroniske signaturer. En elektronisk signatur, der
opfylder disse standarder, formodes at overholde det sikkerhedsniveau, der er
fastlagt i en delegeret retsakt, som er vedtaget i henhold til stk. 6.
Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 39, stk. 2. Kommissionen offentliggør disse retsakter i Den
Europæiske Unions Tidende. Artikel 21 Kvalificerede
certifikater for elektroniske signaturer 1. Kvalificerede certifikater for elektroniske
signaturer skal opfylde kravene i bilag I. 2. Kvalificerede certifikater for elektroniske
signaturer må ikke undergives ufravigelige krav, der går videre end kravene i
bilag I. 3. Hvis et kvalificeret certifikat for en
elektronisk signatur er blevet tilbagekaldt efter den første aktivering, taber
det sin gyldighed, og dets status kan under ingen omstændigheder ændres ved at
forny gyldigheden. 4. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med det formål
at uddybe kravene i bilag I. 5. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for kvalificerede
certifikater for elektroniske signaturer. Et kvalificeret certifikat for
elektroniske signaturer, der opfylder disse standarder, formodes at overholde
kravene i bilag I. Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Kommissionen offentliggør disse
retsakter i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 22 Krav
til kvalificerede systemer til generering af elektroniske signaturer 1. Kvalificerede systemer til generering af
elektroniske signaturer skal opfylde kravene i bilag II. 2. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for kvalificerede
systemer til generering af elektroniske signaturer. Et kvalificeret system til
generering af elektroniske signaturer, der opfylder disse standarder, formodes
at overholde kravene i bilag II. Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Kommissionen offentliggør
disse retsakter i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 23 Certificering
af kvalificerede systemer til generering af elektroniske signaturer 1. Kvalificerede systemer til generering af
elektroniske signaturer kan certificeres af passende offentlige eller private
organer, der udpeges af medlemsstaterne efter at være blevet underkastet en
sikkerhedsevalueringsproces, som er gennemført i overensstemmelse med en af de
standarder for sikkerhedsvurdering af informationsteknologiprodukter, der er
opført på en liste, som Kommissionen opstiller ved gennemførelsesretsakter.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel
39, stk. 2. Kommissionen offentliggør disse retsakter i Den Europæiske
Unions Tidende. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og
hinanden navn og adresse på de offentlige eller private organer, de har udpeget
i medfør af stk. 1. 3. Kommissionen tillægges beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter efter artikel 38 med det formål at fastsætte de
særlige kriterier, som de udpegede organer, jf. stk. 1, skal opfylde. Artikel 24 Offentliggørelse
af en liste over certificerede kvalificerede systemer til generering af
elektroniske signaturer 1. Medlemsstaterne forelægger hurtigst muligt
Kommissionen oplysninger om de kvalificerede systemer til generering af
elektroniske signaturer, der er certificeret af de organer, der er omhandlet i
artikel 23. De underretter også hurtigst muligt Kommissionen om kvalificerede
systemer til generering af elektroniske signaturer, der ikke længere er
certificeret. 2. På grundlag af de modtagne oplysninger
opstiller Kommissionen en liste over certificerede kvalificerede systemer til
generering af elektroniske signaturer, som den offentliggør og fører ajour. 3. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge vilkår, former og procedurer for
gennemførelsen af stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Artikel 25 Krav
til validering af kvalificerede elektroniske signaturer 1. En kvalificeret elektronisk signatur anses
for gyldig, forudsat at det med en høj grad af sikkerhed kan fastslås, at der
på underskrifttidspunktet gælder følgende: a) certifikatet, der støtter
signaturen, er et certifikat for elektronisk signatur, der er i
overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I b) det påkrævede kvalificerede
certifikat er autentisk og gyldigt c) signaturvalideringsdataene stemmer
overens med de data, der leveres til modtagerparten d) det sæt data, der entydigt
repræsenterer underskriveren, leveres korrekt til modtagerparten e) en eventuel anvendelse af et
pseudonym fremgår klart for modtagerparten f) den elektroniske signatur er
genereret af et kvalificeret system til generering af elektroniske signaturer g) de underskrevne datas integritet er
ikke bragt i fare h) kravene i artikel 3, nr. 7, er
opfyldt i) det system, der anvendes til
validering af signaturen, leverer modtagerparten det korrekte resultat af
valideringsprocessen og gør det muligt for vedkommende at opdage eventuelle
sikkerhedsproblemer. 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med det formål
at uddybe kravene i stk. 1. 3. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for validering af
kvalificerede elektroniske signaturer. En validering af kvalificerede
elektroniske signaturer, der opfylder disse standarder, formodes at overholde
kravene i stk. 1. Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Kommissionen offentliggør disse
retsakter i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 26 Kvalificeret
valideringstjeneste for kvalificerede elektroniske signaturer 1. Kvalificerede tillidstjenesteydere skal
stille kvalificerede valideringstjenester for kvalificerede elektroniske
signaturer til rådighed, der: a) udfører validering i
overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, og b) gør det muligt for modtagerparter
automatisk at modtage resultatet af valideringsprocessen på pålidelig og
effektiv vis, hvor resultatet bærer valideringstjenesteyderens avancerede
elektroniske signatur eller avancerede elektroniske segl. 2. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for kvalificerede
valideringstjenester, jf. stk. 1. En valideringstjeneste for kvalificerede
elektroniske signaturer, der opfylder disse standarder, formodes at overholde
kravene i stk. 1, litra b). Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Kommissionen offentliggør
disse retsakter i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 27 Bevaring
af kvalificerede elektroniske signaturer 1. Kvalificerede tillidstjenesteydere skal
stille en tjeneste til rådighed til bevaring af kvalificerede elektroniske
signaturer; denne tjeneste skal omfatte procedurer og teknologier, der gør det
muligt at forlænge pålideligheden af valideringsdataene for kvalificerede
elektroniske signaturer ud over den teknologiske gyldighedsperiode. 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med det formål
at uddybe kravene i stk. 1. 3. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for bevaring af
kvalificerede elektroniske signaturer. En tjeneste til bevaring af
kvalificerede elektroniske signaturer, der opfylder disse standarder, formodes
at overholde kravene i stk. 1. Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Kommissionen offentliggør
disse retsakter i Den Europæiske Unions Tidende. Afdeling
4 Elektronisk
segl Artikel 28 Retsvirkninger
af elektroniske segl 1. Et elektronisk segl må ikke nægtes retlig
gyldighed og anerkendelse som bevis under retssager alene af den grund, at det
er i elektronisk form. 2. Når et elektronisk segl har status som
kvalificeret, gælder der efter loven en formodning om, at seglet giver
sikkerhed for oprindelsen og integriteten af de data, som det er knyttet til. 3. Et kvalificeret elektronisk segl skal
anerkendes og accepteres i alle medlemsstater. 4. Hvis der kræves et elektronisk segl med et
sikkerhedsniveau, som ligger under det niveau, der er forbundet med et
kvalificeret elektronisk segl, og navnlig hvis et sådant segl kræves af en
medlemsstat som forudsætning for adgang til en onlinetjeneste, der tilbydes af
et offentligt organ, på grundlag af en passende vurdering af de risici, der er
forbundet med den pågældende tjeneste, skal alle elektroniske segl, der har
mindst samme sikkerhedsniveau, accepteres. 5. I forbindelse med grænseoverskridende
adgang til en onlinetjenester, der tilbydes af et offentligt organ, må
medlemsstaterne ikke kræve et elektronisk segl med et højere sikkerhedsniveau
end det, der er forbundet med et kvalificeret elektronisk segl. 6. Kommissionen tillægges beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter efter artikel 38 med det formål at fastsætte de
forskellige sikkerhedsniveauer for elektroniske segl, jf. stk. 4. 7. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for
sikkerhedsniveauer for elektroniske segl. Et elektronisk segl, der opfylder
disse standarder, formodes at overholde det sikkerhedsniveau, der er fastlagt i
en delegeret retsakt, som er vedtaget i henhold til stk. 6. Kommissionens
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 39,
stk. 2. Kommissionen offentliggør disse retsakter i Den Europæiske Unions
Tidende. Artikel 29 Krav
til kvalificerede certifikater for elektroniske segl 1. Kvalificerede certifikater for elektroniske
segl skal opfylde kravene i bilag III. 2. Kvalificerede certifikater for elektroniske
segl må ikke undergives ufravigelige krav, der går videre end kravene i bilag
III. 3. Hvis et kvalificeret certifikat for et
elektronisk segl er blevet tilbagekaldt efter den første aktivering, mister det
sin gyldighed, og dets status kan under ingen omstændigheder ændres ved at
forny gyldigheden. 4. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med det formål
at uddybe kravene i bilag III. 5. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for kvalificerede
certifikater for elektroniske segl. Et kvalificeret certifikat for elektroniske
segl, der opfylder disse standarder, formodes at overholde kravene i bilag III.
Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 39, stk. 2. Kommissionen offentliggør disse retsakter i Den
Europæiske Unions Tidende. Artikel 30 Kvalificerede
systemer til generering af elektroniske segl 1. Artikel 22 finder tilsvarende anvendelse,
for så vidt angår for kravene til kvalificerede systemer til generering af
elektroniske segl. 2. Artikel 23 finder tilsvarende anvendelse,
for så vidt angår certificering af kvalificerede systemer til generering af
elektroniske segl. 3. Artikel 24 finder tilsvarende anvendelse,
for så vidt angår offentliggørelse af en liste over certificerede kvalificerede
systemer til generering af elektroniske segl. Artikel 31 Validering
og bevaring af kvalificerede elektroniske segl Artikel 25, 26 og 27 finder tilsvarende
anvendelse, for så vidt angår validering og bevaring af kvalificerede
elektroniske segl. Afdeling
5 Elektronisk
tidsstempel Artikel 32 Retsvirkninger
af elektroniske tidsstempler 1. Et elektronisk
tidsstempel må ikke nægtes retlig gyldighed og anerkendelse som bevis under
retssager alene af den grund, at det er i elektronisk form. 2. Når et
elektronisk tidsstempel har status som kvalificeret, gælder der efter loven en
formodning om, at tidsstemplet giver sikkerhed for det tidspunkt, som det
angiver, og integriteten af de data, som tidsangivelsen er knyttet til. 3. Et kvalificeret
elektronisk tidsstempel skal anerkendes og accepteres i alle medlemsstater. Artikel 33 Krav
til kvalificerede elektroniske tidsstempler 1. Kvalificerede
elektroniske tidsstempler skal opfylde følgende krav: a) de skal være nøjagtigt forbundet med
UTC (Coordinated Universal Time) på en sådan måde, at det er umuligt at ændre
dataene, uden at det opdages b) de skal bygge på en præcis tidskilde c) de skal være udstedt af en
kvalificeret tillidstjenesteyder d) de skal være forsynet med den
kvalificerede tillidstjenesteyders avancerede elektroniske signatur eller
avancerede elektroniske segl eller et tilsvarende middel. 2. Kommissionen
kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder
for nøjagtig sammenkædning af tidspunkt og data og for brug af en nøjagtig
tidskilde. Et kvalificeret tidsstempel, der opfylder disse standarder, formodes
at overholde kravene i stk. 1. Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Kommissionen offentliggør
disse retsakter i Den Europæiske Unions Tidende. Afdeling
6 Elektroniske
dokumenter Artikel 34 Retsvirkninger
og accept af elektroniske dokumenter 1. Et elektronisk dokument anses for fuldstændig
ligestillet med papirudgaven af samme dokument og kan godtages som
bevismateriale under retssager under hensyntagen til graden af sikkerhed for
dokumentets ægthed og integritet. 2. Med hensyn til et dokument, der bærer en
kvalificeret elektronisk signatur eller et kvalificeret elektronisk segl, som
tilhører en person, der har kompetence til at udstede det pågældende dokument,
gælder der efter loven en formodning om ægthed og integritet, forudsat at
dokumentet ikke indeholder dynamiske elementer, der automatisk kan ændre
dokumentet. 3. Når der skal forelægges et originaldokument
eller en bekræftet genpart som forudsætning for, at der kan leveres en
tjeneste, der tilbydes online af et offentligt organ, skal som minimum
elektroniske dokumenter, der er udstedt af personer med kompetence hertil, og
som anses for originaler eller bekræftede genparter i henhold til national ret
i oprindelsesmedlemsstaten, accepteres i andre medlemsstater, uden at der
stilles yderligere krav. 4. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge formater for elektroniske signaturer og segl,
der skal accepteres, når en medlemsstat kræver et underskrevet eller forseglet
dokument som forudsætning for, at der kan leveres en tjeneste, der tilbydes
online af et offentligt organ, jf. stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Afdeling
7 Kvalificeret
elektronisk leveringstjeneste Artikel 35 Retsvirkning
af elektroniske leveringstjenester 1. Data, der sendes eller modtages via en elektronisk
leveringstjeneste, kan godtages som bevismateriale under retssager, for så vidt
angår dataenes integritet og sikkerheden for den dato og det tidspunkt, hvor
dataene blev sendt til eller modtaget af en bestemt adressat. 2. Med hensyn til data, der sendes eller
modtages via en kvalificeret elektronisk leveringstjeneste, gælder der efter
loven en formodning om dataenes integritet og nøjagtigheden af den dato og det
tidspunkt for afsendelse eller modtagelse af dataene, som den kvalificerede
elektroniske leveringstjeneste angiver. 3. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med det formål
at specificere, hvilke mekanismer til at sende og modtage data via elektroniske
leveringstjenester der skal bruges for at fremme interoperabilitet mellem
elektroniske leveringstjenester. Artikel 36 Krav
til kvalificerede elektroniske leveringstjenester 1. Kvalificerede elektroniske
leveringstjenester skal opfylde følgende krav: a) de skal stilles til rådighed af en
eller flere kvalificerede tillidstjenesteydere (a)
b) de skal tillade entydig identifikation af
afsenderen og, om relevant, af modtageren c) dataafsendelses- og ‑modtagelsesprocessen
skal være beskyttet af den kvalificerede tillidstjenesteyders avancerede
elektroniske signatur eller avancerede elektroniske segl på en sådan måde, at
det er umuligt at ændre dataene, uden at det opdages d) hvis det er nødvendigt at ændre
dataene, for at de kan sendes eller modtages, skal dette angives klart over for
afsenderen og modtageren af dataene e) datoen for afsendelse, modtagelse og
en eventuel ændring af data skal fremgå ved hjælp af et kvalificeret
elektronisk tidsstempel f) hvis dataene overføres mellem to
eller flere kvalificerede tillidstjenesteydere, gælder kravene i litra a) – e)
for samtlige kvalificerede tillidstjenesteydere. 2. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for
dataafsendelses- og ‑modtagelsesprocesser. En dataafsendelses- og ‑modtagelsesproces,
der opfylder disse standarder, formodes at overholde kravene i stk. 1.
Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 39, stk. 2. Kommissionen offentliggør disse retsakter i Den
Europæiske Unions Tidende. Afdeling
8 Webstedsautentifikation
Artikel 37 Krav
til kvalificerede certifikater for webstedsautentifikation 1. Kvalificerede certifikater for
webstedsautentifikation skal opfylde kravene i bilag IV. 2. Kvalificerede certifikater for
webstedsautentifikation skal anerkendes og accepteres i alle medlemsstater. 3. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med det formål
at uddybe kravene i bilag IV. 4. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for kvalificerede
certifikater for webstedsautentifikation. Et kvalificeret certifikat for
webstedsautentifikation, der opfylder disse standarder, formodes at overholde
kravene i bilag IV. Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2. Kommissionen offentliggør disse
retsakter i Den Europæiske Unions Tidende. KAPITEL
IV DELEGEREDE
RETSAKTER Artikel 38 Udøvelse
af de delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede
retsakter som nævnt i artikel 8, stk. 3, artikel 13, stk. 5, artikel 15, stk.
5, artikel 16, stk. 5, artikel 18, stk. 5, artikel 20, stk. 6, artikel 21, stk.
4, artikel 23, stk. 3, artikel 25, stk. 2, artikel 27, stk. 2, artikel 28, stk.
6, artikel 29, stk. 4, artikel 30, stk. 2, artikel 31, artikel 35, stk. 3 og
artikel 37, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen
for denne forordnings ikrafttræden. 3. Den i artikel 8, stk. 3, artikel 13, stk.
5, artikel 15, stk. 5, artikel 16, stk. 5, artikel 18, stk. 5, artikel 20, stk.
6, artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 3, artikel 25, stk. 2, artikel 27, stk.
2, artikel 28, stk. 6, artikel 29, stk. 4, artikel 30, stk. 2, artikel 31,
artikel 35, stk. 3 og artikel 37, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser
kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En
afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er
angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning fra
dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller fra
en senere dato, der fastsættes nærmere i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden
af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret
retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til
artikel 8, stk. 3, artikel 13, stk. 5, artikel 15, stk. 5, artikel 16, stk. 5,
artikel 18, stk. 5, artikel 20, stk. 6, artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 3,
artikel 25, stk. 2, artikel 27, stk. 2, artikel 28, stk. 6, artikel 29, stk. 4,
artikel 30, stk. 2, artikel 31, artikel 35, stk. 3, eller artikel 37, stk. 3,
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort
indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende
retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet
inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke
agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på
Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. KAPITEL
V GENNEMFØRELSESRETSAKTER Artikel 39 Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette
udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette stykke, finder
artikel 5 i forordning (EU) 182/2011 anvendelse. KAPITEL
VI AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER Artikel 40 Rapport Kommissionen aflægger rapport til
Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning. Den første
rapport forelægges senest fire år efter forordningens ikrafttræden.
Efterfølgende rapporter forelægges hvert fjerde år derefter. Artikel 41 Ophævet
retsakt 1. Direktiv 1999/93/EF ophæves. 2. Henvisninger til det ophævede direktiv
betragtes som henvisninger til nærværende forordning. 3. Sikre signaturgenereringssystemer, hvis
opfyldelse af kravene er fastslået i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i
direktiv 1999/93/EF, anses for kvalificerede systemer til generering af
elektroniske signaturer i henhold til nærværende forordning. 4. Kvalificerede certifikater, der er udstedt
i henhold til direktiv 1999/93/EF, anses for kvalificerede certifikater for
elektroniske signaturer i henhold til nærværende forordning, indtil de udløber,
dog højst i fem år regnet fra forordningens ikrafttræden. Artikel 42 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG I Krav
til kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer Kvalificerede certifikater for elektroniske
signaturer skal indeholde: a) en angivelse – som minimum i en
form, der egner sig til automatiseret behandling – af, at certifikatet er
udstedt som et kvalificeret certifikat for elektronisk signatur b) et sæt data, der entydigt
repræsenterer den kvalificerede tillidstjenesteyder, som udsteder de
kvalificerede certifikater, herunder som minimum oplysning om, hvilken
medlemsstat den pågældende udbyder er hjemmehørende i, og –
for en juridisk person: navn og
registreringsnummer, som det fremgår af det officielle register –
for en fysisk person: personens navn c) et sæt data, der entydigt
repræsenterer den underskriver, som certifikatet er udstedt til, herunder som
minimum underskriverens navn eller pseudonym; i sidstnævnte tilfælde skal det
fremgå, at der er tale om et pseudonym d) de valideringsdata for den
elektroniske signatur, som svarer til dataene til generering af den
elektroniske signatur e) certifikatets ikrafttrædelses- og
udløbsdato f) certifikatets identifikationskode,
der skal være entydig for den kvalificerede tillidstjenesteyder g) den udstedende kvalificerede
tillidstjenesteyders avancerede elektroniske signatur eller avancerede
elektroniske segl h) oplysninger om, hvor certifikatet
for den avancerede elektroniske signatur eller det avancerede elektroniske
segl, der henvises til i litra g), er gratis tilgængeligt i) oplysninger om, hvortil der kan
rettes forespørgsel om det kvalificerede certifikats gyldighedsstatus j) hvis de data til generering af den
elektroniske signatur, der svarer til valideringsdataene for den elektroniske
signatur, befinder sig i et kvalificeret system til generering af elektroniske
signaturer: en passende angivelse af dette, som minimum i en form, der egner
sig til automatiseret behandling. BILAG II Krav
til kvalificerede systemer til generering af elektroniske signaturer 1. Kvalificerede systemer til generering af
elektroniske signaturer skal ved hjælp af passende tekniske og proceduremæssige
midler som minimum sikre, at: a) de data, der anvendes til generering
af en elektronisk signatur, forbliver hemmelige b) de data, der anvendes til generering
af en elektronisk signatur, kun kan fremtræde én gang c) de data, der anvendes til generering
af en elektronisk signatur, med rimelig sikkerhed ikke kan udledes, og at den
elektroniske signatur er beskyttet mod forfalskning under anvendelse af
eksisterende teknologi d) de data, der anvendes til generering
af en elektronisk signatur, på pålidelig vis kan beskyttes af den retmæssige
underskriver mod andres brug. 2. Kvalificerede systemer til generering af
elektroniske signaturer må ikke ændre de data, som skal underskrives, eller
hindre, at disse data vises for underskriveren forud for signaturprocessen. 3. Generering og forvaltning af data til
generering af elektroniske signaturer på underskriverens vegne skal udføres af
en kvalificeret tillidstjenesteyder. 4. Kvalificerede tillidstjenesteydere, der
forvalter data til generering af elektroniske signaturer på underskriverens
vegne, må kopiere disse data til backupformål, forudsat at følgende betingelser
er opfyldt: a) der skal opretholdes samme niveau af
sikkerhed for kopierede datasæt som for originaldatasættene b) antallet af kopierede datasæt må
ikke overstige det minimum, der er nødvendigt for at sikre tjenestens
kontinuitet. BILAG III Krav
til kvalificerede certifikater for elektroniske segl Kvalificerede certifikater for elektroniske
segl skal indeholde: a) en angivelse – som minimum i en
form, der egner sig til automatiseret behandling – af, at certifikatet er
udstedt som et kvalificeret certifikat for elektronisk segl b) et sæt data, der entydigt
repræsenterer den kvalificerede tillidstjenesteyder, som udsteder de
kvalificerede certifikater, herunder som minimum oplysning om, hvilken
medlemsstat den pågældende udbyder er hjemmehørende i, og –
for en juridisk person: navn og
registreringsnummer, som det fremgår af det officielle register –
for en fysisk person: personens navn c) et sæt data, der entydigt
repræsenterer den juridiske person, som certifikatet er udstedt til, herunder
som minimum navn og registreringsnummer, som det fremgår af det officielle
register d) de valideringsdata for det
elektroniske segl, som svarer til dataene til generering af det elektroniske
segl e) certifikatets ikrafttrædelses- og
udløbsdato f) certifikatets identifikationskode,
der skal være entydig for den kvalificerede tillidstjenesteyder g) den udstedende kvalificerede
tillidstjenesteyders avancerede elektroniske signatur eller avancerede
elektroniske segl h) oplysninger om, hvor certifikatet
for den avancerede elektroniske signatur eller det avancerede elektroniske
segl, der henvises til i litra g), er gratis tilgængeligt i) oplysninger om, hvortil der kan
rettes forespørgsel om det kvalificerede certifikats gyldighedsstatus j) hvis de data til generering af det
elektroniske segl, der svarer til valideringsdataene for det elektroniske segl,
befinder sig i et kvalificeret system til generering af elektroniske segl: en
passende angivelse af dette, som minimum i en form, der egner sig til
automatiseret behandling. BILAG IV Krav
til kvalificerede certifikater for webstedsautentifikation Kvalificerede certifikater for
webstedsautentifikation skal indeholde: a) en angivelse – som minimum i en
form, der egner sig til automatiseret behandling – af, at certifikatet er
udstedt som et kvalificeret certifikat for webstedsautentifikation b) et sæt data, der entydigt
repræsenterer den kvalificerede tillidstjenesteyder, som udsteder de
kvalificerede certifikater, herunder som minimum oplysning om, hvilken
medlemsstat den pågældende udbyder er hjemmehørende i, og –
for en juridisk person: navn og
registreringsnummer, som det fremgår af det officielle register –
for en fysisk person: personens navn c) et sæt data, der entydigt
repræsenterer den juridiske person, som certifikatet er udstedt til, herunder
som minimum navn og registreringsnummer, som det fremgår af det officielle
register d) adresseoplysninger, herunder som
minimum oplysninger om by og medlemsstat, for den juridiske person, som
certifikatet er udstedt til, som de fremgår af det officielle register e) navnet på det eller de domæner, der
drives af den juridiske person, som certifikatet er udstedt til f) certifikatets ikrafttrædelses- og
udløbsdato g) certifikatets identifikationskode,
der skal være entydig for den kvalificerede tillidstjenesteyder h) den udstedende kvalificerede
tillidstjenesteyders avancerede elektroniske signatur eller avancerede
elektroniske segl i) oplysninger om, hvor certifikatet
for den avancerede elektroniske signatur eller det avancerede elektroniske
segl, der henvises til i litra h), er gratis tilgængeligt j) oplysninger om, hvortil der kan
rettes forespørgsel om det kvalificerede certifikats gyldighedsstatus. FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME Denne finansieringsoversigt gør rede for behovet
for administrative udgifter til gennemførelse af den foreslåede forordning om
elektroniske identifikationstjenester og tillidstjenester til brug for
elektroniske transaktioner på det indre marked. Efter lovgivningsproceduren og drøftelserne med
henblik på Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af forordningsforslaget har
Kommissionen brug for 12 FTE til at udarbejde de tilhørende delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter, sikre, at der er organisatoriske og
tekniske standarder til rådighed, behandle medlemsstaternes anmeldelser af
identifikationsordninger og ajourføre positivlisterne, sikre, at
interesseparterne – især borgerne og SMV'er – bliver klar over fordelene ved at
anvende elektronisk identifikation, autentifikation, signaturer og tilhørende
tillidstjenester (eIAS) og indlede drøftelser med tredjelande for at opnå
eIAS-interoperabilitet på verdensplan. 1.1. Forslagets/initiativets
betegnelse Kommissionens forslag til en forordning om elektronisk identifikation
og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked 1.2. Berørt(e) politikområde(r) i
ABM/ABB-strukturen[25]
09 INFORMATIONSSAMFUNDET 1.3. Forslagets/initiativets art ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning[26]
¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse
af en eksisterende foranstaltning þ Forslaget/initiativet
drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører De
overordnede mål for forslaget svarer til målene for de overordnede
EU-politikker, som forslaget indgår i, herunder Europa 2020-strategien, der
sigter mod at omdanne EU til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi,
der giver høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed. 1.4.2. Specifikke mål og berørte
ABM/ABB-aktiviteter At
øge tilliden til europadækkende elektroniske transaktioner og sikre
grænseoverskridende retlig anerkendelse af elektroniske identifikations-,
autentifikations- og signaturtjenester samt tilhørende tillidstjenester og at
tilvejebringe en høj grad af databeskyttelse og myndiggørelse af brugerne på
det indre marked (se den digitale dagsorden for Europa, nøgletiltag 3 og 16). Berørte ABM/ABB-aktiviteter 09
02 - Lovgrundlaget for den digitale dagsorden 1.4.3. Forventede resultater og
virkninger Angiv, hvilke
virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen. At der skabes klare
lovrammer for elektroniske identifikations-, autentifikations- og
signaturtjenester, der gør livet nemmere for brugerne og øger deres tillid til
den digitale verden. 1.4.4. Virknings- og
resultatindikatorer Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. 1. Forekomsten af
eIAS-leverandører, der driver virksomhed i flere EU-medlemsstater 2. Graden af interoperabilitet
mellem forskellige systemer (f.eks. smartkortlæsere) på tværs af sektorer og
landegrænser 3. Brugen af eIAS i alle
kategorier af befolkningen 4. I hvor høj grad eIAS
bruges af slutbrugere til indenlandske og internationale (grænseoverskridende)
transaktioner 5. Graden af
harmonisering af lovgivningen om eIAS mellem medlemsstaterne 6. Antallet af
elektroniske identifikationsordninger, der anmeldes til Kommissionen 7. Antallet af
tjenester, der er tilgængelige ved hjælp af anmeldte elektroniske
identifikationsmidler i den offentlige sektor (f.eks. e-forvaltningstjenester,
e-sundhedstjenester, e-tjenester vedrørende retlige anliggender og offentlige
e-indkøb 8. Antallet af tjenester, der er tilgængelige ved hjælp af
anmeldte elektroniske identifikationsmidler i den private sektor (f.eks.
netbank, e-handel, e-hasardspil, tilmelding på websteder, sikrere
internettjenester). 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på
kort eller lang sigt De
divergerende nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet om
elektroniske signaturer, der skyldes forskellige fortolkninger i
medlemsstaterne, hindrer interoperabilitet på tværs af grænserne og fører til
opsplitning og forvridninger på det indre marked. Samtidig hersker der
manglende tillid til de elektroniske systemer, som afholder de europæiske
borgere fra at drage fordel af de samme slags tjenester i den digitale verden
som i den fysiske verden. 1.5.2. Merværdien ved en indsats fra
EU's side En
indsats på EU-plan har klare fordele sammenlignet med foranstaltninger på
medlemsstatsplan. Erfaringerne har vist, at nationale foranstaltninger ikke er
tilstrækkelige til at sikre, at der kan gennemføres elektroniske transaktioner
på tværs af grænserne. Tværtimod har de skabt hindringer for EU-dækkende
interoperabilitet mellem elektroniske signaturer og medfører nu samme problemer
for elektronisk identifikation, autentifikation og tilknyttede
tillidstjenester. 1.5.3. Erfaringer fra lignende
foranstaltninger Forslaget
bygger på erfaringerne med direktivet om elektroniske signaturer og de
problemer, der har været på grund af den uensartede gennemførelse og anvendelse
af direktivet, som har forhindret det i at nå sine mål. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning Der
henvises til direktivet om elektroniske signaturer i en række andre
EU-initiativer, der er iværksat for at løse problemerne med den manglende
interoperabilitet og grænseoverskridende anerkendelse og accept i forbindelse
med visse typer elektroniske interaktioner, f.eks. tjenesteydelsesdirektivet,
direktiverne om offentlige indkøb, det reviderede momsdirektiv (e-fakturering)
og forordningen om borgerinitiativer. Desuden
vil den foreslåede forordning danne en juridisk ramme, som vil fremme en almen
udbredelse af resultaterne af de storstilede pilotprojekter, der er iværksat på
EU-plan for at støtte udviklingen af interoperable og pålidelige elektroniske
kommunikationsmidler (bl.a. SPOCS, der støtter gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet,
STORK, der støtter udvikling og brug af interoperable elektroniske
identifikationsmidler, PEPPOL, der støtter udvikling og brug af interoperable
elektroniske løsninger til offentlige indkøb, epSOS, der støtter udvikling og
brug af interoperable løsninger inden for e-sundhed og eCodex, der støtter
udvikling og brug af interoperable elektroniske løsninger til retsvæsenet. 1.6. Varighed og finansielle
virkninger ¨ Forslag/initiativ af begrænset
varighed –
¨ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ –
¨ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ þ (Forslag/initiativ af ubegrænset
varighed 1.7. Påtænkt (e)
forvaltningsmetode(r)[27] þ Direkte central forvaltning ved Kommissionen ¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til: –
¨ gennemførelsesorganer –
¨ organer oprettet af Fællesskaberne[28]
–
¨ nationale offentligretlige organer/organer med offentlige
tjenesteydelsesopgaver –
¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i
henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er
identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49 ¨ Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne ¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande ¨ Fælles forvaltning
sammen med internationale organisationer (angives nærmere) Hvis der angives flere
forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet
"Bemærkninger". Bemærkninger [//] 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering Angiv hyppighed og
betingelser. Den
første evaluering gennemføres fire år efter forordningens ikrafttræden.
Forordningen indeholder en eksplicit bestemmelse om rapportering, ifølge
hvilken Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om
forordningens anvendelse. Efterfølgende rapporter forelægges hvert fjerde år
derefter. Kommissionens evalueringsmetode anvendes. Evalueringerne gennemføres
ved hjælp af målrettede undersøgelser af gennemførelsen af de retlige
instrumenter, spørgeskemaer til nationale myndigheder, ekspertdrøftelser,
workshopper, Eurobarometerundersøgelser osv. 2.2. Forvaltnings- og
kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici Der
er foretaget en konsekvensanalyse, der ledsager forordningsforslaget. Den nye
retsakt vil danne grundlag for gensidig anerkendelse og accept af elektronisk
identifikation på tværs af grænserne, forbedre de nuværende rammer for
elektroniske signaturer, styrke medlemsstaternes tilsyn med udbydere af
tillidstjenester og give de pågældende tillidstjenester retsvirkning og retlig
anerkendelse. Den indfører også brug af delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter som et middel til at sikre fleksibilitet over for den
teknologiske udvikling. 2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r) De
yderligere bevillinger vil blive underkastet kontrol efter de eksisterende
kontrolmetoder, som Kommissionen anvender. 2.3. Foranstaltninger til
forebyggelse af svig og uregelmæssigheder Angiv eksisterende og
påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. De
yderligere bevillinger vil være omfattet af de eksisterende foranstaltninger
til forebyggelse af svig, som Kommissionen anvender. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på
budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme · Eksisterende udgiftsposter på budgettet I samme rækkefølge som
udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse…...….] || OB/IOB[29] || fra EFTA-lande[30] || fra kandidat-lande[31] || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) 5 || 09. 01 01 01 Udgifter vedrørende tjenstgørende personale i Generaldirektoratet for Informationssamfundet og Medier || OB/IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 5 || 09. 01 02 01 Eksternt personale || OB/IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 3.2. Anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede
virkninger for udgifterne Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || [Udgiftsområde 1. Intelligent og inklusiv vækst ……………...……………………………………………………………….] GD: INFSO || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || Budgetpostens nummer – ikke relevant || Forpligtelser || (1) || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 Betalinger || (2) || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 Budgetpostens nummer – ikke relevant || Forpligtelser || (1a) || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 Betalinger || (2a) || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[32] || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 Budgetpostens nummer || || (3) || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 Bevillinger I ALT til GD INFSO || Forpligtelser || =1+1a +3 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 Betalinger || =2+2a +3 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 || 0.000 Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administration i mio. EUR (tre decimaler) || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT GD: INFSO Menneskelige ressourcer || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 9,408 Andre administrationsudgifter || || || || || || || || I ALT GD INFSO || Bevillinger || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 9,408 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 9,408 i mio. EUR (tre decimaler) || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 9,408 Betalinger || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 9,408 3.2.2. Anslåede virkninger for
aktionsbevillingerne –
þ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.
–
¨ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som
anført herunder: 3.2.3. Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger. –
þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
administrationsbevillinger som anført herunder: i mio. EUR (tre
decimaler) || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 9,408 Andre administrationsudgifter || || || || || || || || Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 9,408 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[33] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre administrationsudgifter || || || || || || || || Subtotal Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || I ALT || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 1,344 || 9,408 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige
ressourcer –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige
ressourcer –
þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer
som anført herunder: Overslag angives i hele tal (eller med højst
én decimal) || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 09 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 9 || 9 || 9 || 9 || 9 || 9 || 9 XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)[34] 09 01 02 01 (KA, V og UNE under den samlede bevillingsramme) || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || XX 01 04 yy[35] || - i hovedsædet[36] || || || || || || || - i delegationerne || || || || || || || XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V, UNE - direkte forskning) || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || I ALT || 12 || 12 || 12 || 12 || 12 || 12 || 12 Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Forvaltning af lovgivningsprocedurerne med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af den planlagte forordning og dertil hørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Vigtigste indsatsområder: 1. at skabe en ny lovramme for elektroniske tillidstjenester 2. at fremme udbredelsen af elektroniske tillidstjenester ved at skabe øget bevidsthed om deres potentiale blandt SMV'erne og borgerne 3. at følge op på direktiv 1999/93/EF, herunder internationale aspekter 4. at fremskynde den konkrete gennemførelse af målet for den nye lovramme ved hjælp af storstilede pilotprojekter. Eksternt personale || Samme opgaver som ovenfor 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme –
þ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige
finansielle ramme. –
¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde
i den flerårige finansielle ramme. Der redegøres for omlægningen med angivelse af de
berørte budgetposter og beløbenes størrelse. –
¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes,
eller at den flerårige finansielle ramme revideres[37]. Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte
udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse. 3.2.5. Tredjemands bidrag til
finansieringen –
þ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering
med tredjemand. –
¨ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf.
følgende overslag: 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne –
þ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for
indtægterne. –
¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: ·
¨ for egne indtægter ·
¨ for diverse indtægter [1] KOM(2010) 245 of 19.5.2010. [2] KOM(2011) 206 endelig af 13.4.2011 [3] KOM(2011) 669 endelig af 12.10.2011. [4] EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12. [5] For detaljer vedrørende høringerne, se http://ec.europa.eu/information_society/policy/esignature/eu_legislation/revision
[6] Der blev afholdt en workshop for interessenter den 10.
marts 2011 med repræsentanter fra den offentlige og den private sektor samt
akademiske kredse for at diskutere, hvilke retlige tiltag der skal til for at
løfte de udfordringer, vi står over for. Formålet med dette interaktive forum
var at udveksle synspunkter og påpege de forskellige holdninger, der kom til
udtryk under den offentlige høring. Flere organisationer sendte spontant
positionspapirer. [7] Det polske EU-formandskab organiserede et møde med
medlemsstaterne i Warszava om elektroniske signaturer den 9. november 2011 og
om elektronisk identifikation i Poznan den 17. november 2011. Den 25. november
2011 afholdt Kommissionen en workshop med medlemsstaterne for at drøfte de
uløste problemer vedrørende elektronisk identifikation, autentifikation og
signatur. [8] Hvad angår det første aspekt blev der undersøgt fire
muligheder: ophævelse af direktivet om e-signaturer; ingen ændring: fremme af
retssikkerheden, styrkelse af koordinationen af de nationale tilsyn og gensidig
anerkendelse og accept af elektronisk identifikation i hele EU samt for det
fjerde, udvidelse af lovrammen til at omfatte visse relaterede
tillidstjenester. I forbindelse med det andet aspekt vurderede man de relative
fordele ved at lovgive ved hjælp af en eller to retsakter, og om der skulle
benyttes et direktiv eller en forordning. Under det tredje aspekt undersøgte
man muligheden for at iværksætte nationale tilsynsordninger baseret på fælles
grundlæggende tilsynskrav sammenlignet med et EU-baseret tilsynssystem. Med
hjælp fra en gruppe, hvor alle berørte generaldirektorater i Kommissionen var
repræsenteret, blev hver enkelt løsningsmulighed vurderet med hensyn til
muligheden for effektivt at nå de politiske mål, de økonomiske virkninger for
interesseparterne (herunder EU-institutionernes budget), de sociale og
miljømæssige virkninger samt virkningerne for den administrative byrde. [9] Meddelelse fra Kommissionen: Europa 2020: En strategi for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, KOM(2010) 2020 af 3.3.2010. [10] Positivlister som omhandlet i Kommissionens afgørelse
2009/767/EF som ændret ved Kommissionens beslutning 2010/425/EU vil danne
grundlag for en ny Kommissionsafgørelse om positivlister i medfør af denne
forordning. [11] EUT C ... af ..., s. … [12] EUT C ... af ..., s. … [13] EUT L 13 af 19.1.2000, s. 12. [14] KOM(2010) 245 endelig/2. [15] Rapport om unionsborgerskab 2010: Afskaffelse af
hindringerne for unionsborgernes rettigheder, KOM(2010) 603 endelig, afsnit
2.2.2, s. 14. [16] 4/2/2011: EUCO 2/1/11. [17] 23/10/2011: EUCO 52/1/11. [18] Rådets konklusioner om EU's handlingsplan for
e-forvaltning 2011-2015, 3093. møde i Rådet om transport, telekommunikation og
energi, Bruxelles, den 27. maj 2011. [19] Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om
endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel, 21.9.10, P7_TA(2010)0320,
og Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2010 om forvaltning af
internettet: de næste skridt, P7_TA(2010)0208. [20] EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36. [21] EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45. [22] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [23] EUT L 274 af 20.10.2009, s. 36. [24] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [25] ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
– ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [26] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i
finansforordningen. [27] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og
henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html [28] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185. [29] OB = opdelte bevillinger / OIB = ikke opdelte bevillinger. [30] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [31] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle
kandidatlande på Vestbalkan. [32] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [33] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [34] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationerne, LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [35] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [36] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). [37] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.