BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Behovet for at reagere på klimaændringer nu

Ved udgangen af 2010 blev det i forbindelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) anerkendt, at den globale opvarmning ikke må overstige temperaturen før den industrielle revolution med mere end 2 ˚C[1]. Det er absolut nødvendigt, hvis de negative konsekvenser af menneskers indvirkning på klimasystemet skal begrænses. Det er derfor nødvendigt, at de globale emissioner begynder at falde. Dette langsigtede mål nødvendiggør, at de globale emissioner af drivhusgasser skal reduceres med mindst 50 % under 1990-niveauet inden udgangen af 2050[2].

Inden udgangen af 2050 skal udviklede lande som gruppe betragtet reducere deres emissioner med fra 80 til 95 % i forhold til 1990-niveauet. På mellemlang sigt har EU forpligtet sig til at reducere sin emission af drivhusgasser med 20 % under 1990-niveauet inden udgangen af 2020, og med 30 % under, hvis de rette betingelser er til stede[3]. Sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) indgår ikke i denne forpligtelse.

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet[4] (EU's emissionshandelssystem, "EU ETS") og i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020[5] (beslutningen om indsatsfordeling, "ESD") bemærkes det dog, at alle økonomiens sektorer bør bidrage til, at man når EU's reduktionsmål for drivhusgasemissionerne for 2020. Ifølge artikel 9 i beslutning nr. 406/2009/EF skal Kommissionen endvidere vurdere reglerne for medtagelse af drivhusgasemissioner og –optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører LULUCF, i EU's reduktionsforpligtelse og om nødvendigt fremsætte et forslag til lovgivning, samtidig med at der sikres varighed og miljømæssig integritet for så vidt angår sektorens bidrag og tilvejebringes nøje overvågning og bogføring af relevante emissioner og optag.

Efter et omfattende samråd med medlemsstater og interessenter og en konsekvensanalyse foreslår Kommissionen således en afgørelse, der som et første skridt tilvejebringer en lovramme for solide, harmoniserede og omfattende regnskabsregler for LULUCF tilpasset dets specifikke profil. Forslaget fastlægger en lovramme for LULUCF-sektoren, som er adskilt fra de rammer, som regulerer de eksisterende forpligtelser (EU ETS og ESD), hvilket indebærer, at sektoren ikke i denne fase vil være formelt inkluderet i reduktionsmålet for drivhusgasemissionerne på 20 %. Først når solide regnskabsregler og overvågning og indberetning er på plads, kan LULUCF-sektoren formelt inkluderes i EU's emissionsreduktionsmål. Med henblik herpå har Kommissionen også fremsat et forslag om at ophæve Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyotoprotokollen[6] og erstatte den med en forordning fra Europa-Parlamentet og Kommissionen om en mekanisme til overvågning og indberetning af emissioner af drivhusgasser og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau[7].

Arealanvendelse og skovbrugs rolle i klimaændringerne

I EU kommer emissionerne af drivhusgasser hovedsagelig fra energiproduktion og andre menneskeskabte kilder. Samtidig absorberes (fjernes) kulstof fra atmosfæren ved fotosyntese og oplagres i træer og træprodukter og i andre planter og jord. Passende arealanvendelse og forvaltningspraksis inden for skovbrug og landbrug kan derfor begrænse emissionen af kulstof og fremme optaget af kulstof fra atmosfæren. Sådanne fremgangsmåder er omfattede af LULUCF-sektoren, og de omfatter hovedsageligt kuldioxidemissioner (CO2-emissioner) og ‑optag i terrestriske økosystemer, generelt skønnet som ændringer i kulstoflagre[8]. I 2009 fjernede LULUCF en mængde af kulstof fra atmosfæren, som svarer til omtrent 9 % af EU's samlede drivhusgasemissioner i andre sektorer.

Landbrug, skovbrug, relaterede industrier og energi er de vigtigste økonomiske sektorer som er relevante for LULUCF, og de kan på mange måder bidrage til reduktion af emissioner og forbedring af dræn. Landbrugsmæssige foranstaltninger, der er rettet mod at reducere omlægning af græsarealer og kulstoftab ved dyrkning af organisk jord, kunne indbefatte forbedring af agronomiske fremgangsmåder, såsom brug af andre afgrødesorter (f.eks. flere bælgplanter) og udvidet sædskifte. Fremgangsmåder inden for skovlandbrug, som tilvejebringer større kulstoflagre i jorden, kunne bidrage ved at holde husdyr og dyrke afgrøder på jord, hvor der også vokser træer, som bruges til tømmer, energi eller andre træprodukter. Organiske materialer kan også føres tilbage til eller efterlades på arealet for at forbedre produktiviteten af dyrkede arealer og græsarealer, mens betydelige afbødende virkninger og fordele for biodiversiteten kan opnås ved at genfugte, tilsidesætte eller undlade at dræne organisk jord, inklusive tørvejord, og rehabiliterer forringet jord. Derfor vil det at inkludere forvaltningen af dyrkede arealer og græsarealer i beregningen af emissionerne være et nødvendigt skridt mod fuld anerkendelse af bidraget fra disse aktiviteter med henblik på at opfylde forpligtelserne vedrørende klimaændringerne.

Skovbrug har også et stort modvirkningspotentiale. Dette inkluderer fremgangsmåder, såsom omlægning af ikke-skovarealer til skov (dvs. nyplantning af skov)[9], undladelse af omlægning af skov til andre arealtyper (dvs. skovrydning), oplagring af kulstof i eksisterende skove ved længere sædskifteperioder for træerne, undladelse af renafdrift (dvs. skovforvaltning med hensyn til udtynding eller gruppevis foryngelse) og omlægning til fredskov samt mere udbredt brug af forebyggende foranstaltninger for at begrænse påvirkninger fra forstyrrelser, såsom brande, sygdomme og storme. Lige så vigtigt er det, at eksisterende skove kan gøres mere produktive ved at udføre sædskifterne tættere på det produktive maksimum, producere mere fra lavtproducerende skove og forøge høsten af tømmerafskæringer og grenved, forudsat at biodiversitet, jordens frugtbarhed og organisk materiale kan opretholdes. En virkning kan også opnås ved at ændre arter og vækstrater.

Ud over de muligheder, som er direkte forbundet med skovbrug og landbrug, er der potentielle modvirkningspotentiale i de relaterede industrier (f.eks. pulp og papir, træforarbejdning) og sektoren for vedvarende energi, hvis landbrugsarealer og skove forvaltes med henblik på produktion af tømmer og energi. Mens kulstof oplagres i træer og i andre planter og jord, kan det også oplagres i mange årtier i produkter (f.eks. træ til bygninger). Politikker rettet mod industri og forbrugere kan yde et vigtigt bidrag til at forøge den langsigtede brug og genanvendelse af træ og/eller produktionen af pulp, papir og træprodukter, og dermed erstatte mere emissionsintensive materialer (f.eks. beton, stål, plast lavet af fossile brændstoffer). Den biobaserede industri kan benytte de dyrkede afgrøder til at erstatte materialer (f.eks. hamp og græs til isolering i stedet for glasfiber, halm til møbelfremstilling, bildørspaneler lavet af hør- eller sisalplanter, bioplast) eller til energi (f.eks. ved at bruge biomasse i stedet for fossile brændstoffer). Studier viser, at for hvert ton kulstof i træprodukter, som erstatter ikke-træprodukter, kan der forventes en reduktion af drivhusgasemissionerne på omkring to tons kulstof[10].

Hvis man inkluderer forvaltning af skov, dyrkede arealer og græsningsarealer i den obligatoriske regnskabsføring, vil det forbedre synligheden af de foranstaltninger, som træffes af landbrugere, skovbrugere og skovbaserede industrier, og give et grundlag for at udforme politiske incitamenter til at forøge deres modvirkningstiltag. Hvis sådanne bestræbelser medregnes, afspejles deres generelle drivhusgasvirkning mere korrekt, og omkostningseffektiviteten af indsatsen for at nå emissionsreduktionsmålet forbedres.

I betragtning af, at landbrug, skovbrug og relaterede industrier er vidt forskellige i de forskellige medlemsstater med hensyn til deres emissionspotentiale, vil ingen enkelt politisk fremgangsmåde inden for EU passe til dem alle. Der behøves en skræddersyet fremgangsmåde for at håndtere de forskellige fremgangsmåder inden for landbrug og skovbrug. Den fundamentale forudsætning for at beskytte og forbedre kulstoflagrene og optagsraten er tilvejebringelsen af ensartede spilleregler for forskellige typer af foranstaltninger i de forskellige sektorer i medlemsstaterne (f.eks. forvaltning af græsningsarealer eller produktion af bioenergi) ved nøjagtig og harmoniseret regnskabsføring for emissioner og optag fra LULUCF-sektoren.

De nuværende politikker et ikke tilstrækkelige

Selv om LULUCF-sektoren endnu ikke medregnes i EU's emissionsreduktionsmål for 2020, tæller den delvis med i EU's forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen i forhold til UNFCCC ("Kyotoprotokollen"), der er vedtaget ved Rådets beslutning 2002/358/EF[11] for perioden fra 2008 til 2012. De eksisterende internationale regnskabsregler, som er en blanding af frivillige og obligatoriske metoder, har dog væsentlige ulemper. Først og fremmest er regnskabsføring for de fleste LULUCF-aktiviteter frivillig, navnlig for skovbrug (som udgør omkring 70 % af sektoren) og forvaltning af dyrkede arealer og græsningsarealer (som udgør omkring 17 % af sektoren). Derfor varierer regnskabsføringen i denne første forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen meget fra medlemsstat til medlemsstat. Endnu en ulempe er manglen på incitamenter til at træffe foranstaltninger til at modvirke klimaændringer inden for skovbrug. Der er brug for forbedringer i regnskabsføringen for at skabe ensartede spilleregler inden for landbrug, skovbrug og relaterede industrier og energisektorer i medlemsstaterne med henblik på at sikre, at de får en ensartet behandling på EU's indre marked.

Solide og harmoniserede skøn over emissioner og optag inden for landbrug og skovbrug forudsætter investeringer i overvågnings- og indberetningskapacitet. Ikke desto mindre er der stadig væsentlige mangler, og de indberettede datas nøjagtighed og fuldstændighed skal forbedres, især med hensyn til data vedrørende landbrugsjord. Forbedringer af overvågning og indberetning vil derfor ikke kun understøtte regnskabsføringen, men også tilvejebringe en solid, klar og synlig indikator for fremskridt inden for landbrug og skovbrug.

Styrkelse af synergier med bredere politiske målsætninger er også vigtigt. Der findes faktisk incitamenter til at fremme brugen af bioenergi[12], men der er for øjeblikket ingen sammenhængende fremgangsmåde til at modvirke klimaændringer i LULUCF-sektoren ved foranstaltninger inden for landbrug, skovbrug og relaterede industrier.

Modvirkning af klimaændringer kan faktisk spille en stadig vigtigere rolle i den fælles landbrugspolitik (FLP). I EU's politik for udvikling af landdistrikter efter 2013 kan modvirkning af og tilpasning til klimaændringer håndteres ved at give bedre incitamenter til binding af kulstof inden for landbrug og skovbrug. Nogle af dem kunne samtidig forbedre og beskytte kulstoflagrene og skabe gensidige fordele for biodiversitet og for tilpasning ved at øge vandbindingsevnen og reducere erosion. Obligatorisk regnskabsføring for tilknyttet kulstofstrømme vil synliggøre det positive bidrag fra disse foranstaltninger og sikre, at de yder et fuldt bidrag til at imødegå udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne. Ved at medregne LULUCF vil man også klarlægge fordelene ved bæredygtig bioenergi ved bedre afspejling af relaterede emissioner, især dem, der stammer fra afbrænding af biomasse, som for øjeblikket ikke medregnes. Dette vil styrke de incitamenter, som tilvejebringes af bæredygtighedskriterierne i sammenhæng med målene for vedvarende energi.

LULUCF er dog ikke som andre sektorer. Optag og emissioner af drivhusgasser i denne sektor er et resultat af relativt langsomme naturlige processer. Det kan tage årtier, før foranstaltninger, såsom nyplantning af skov, har nogen betydelig virkning. Derfor bør foranstaltninger, som træffes for at forøge optag eller modvirke emissioner inden for skovbrug og landbrug, vurderes på lang sigt. Desuden er emissioner og optag reversible: sådanne reverseringer kan skyldes påvirkning af skov- eller arealdække fra ekstreme begivenheder, såsom brande, storme, tørker, sygdomme eller forvaltningsbeslutninger (f.eks. at fælde eller plante træer). Desuden kan årlige variationer i emissioner og optag fra skove være store og kan udgøre op til 35 % af de samlede emissioner i nogle medlemsstater som følge af naturlige forstyrrelser og høst. Dette vil gøre det vanskeligt for medlemsstaterne at overholde årlige mål.

Selv om emissioner og optag fra LULUCF indberettes under UNFCCC og delvist medregnes under Kyotoprotokollen, blev sektoren udeladt fra EU's klimaforpligtelser under klima- og energipakken, fordi man erkendte, at der er alvorlige mangler i de internationale beregningsregler for emissioner og optag fra denne sektor. Desuden forventede man på det tidspunkt, hvor EU satte sit emissionsreduktionsmål, at klimakonferencen i København i 2009 ville tilvejebringe en international aftale om klimaændringer, herunder reviderede beregningsregler for LULUCF, som derefter kunne vedtages af EU. Det skete ikke ved den lejlighed.

Men i december 2011 i Durban, under den 17. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen, blev der gjort fremskridt. Inden for disse rammer fastsætter beslutning -/CMP.7 regler, definitioner og retningslinjer for LULUCF-sektoren som for en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Regnskabsføring for forvaltning af skove, herunder også for høstede træprodukter, vil blive obligatorisk, og der blev fastlagt definitioner af naturlige forstyrrelser og dræning og genfugtning af vådområder. Derfor er det vigtigt at fortsætte arbejde på EU-plan parallelt med de internationale processer. Ethvert lovmæssigt forslag vedrørende regnskabsføring af emissioner og optag fra aktiviteter relateret til LULUCF i EU skal være i overensstemmelse med beslutninger taget på internationalt plan for at sikre en passende grad af sammenhæng; men samtidig bør lovmæssige forslag give EU mulighed for at gå foran med et godt eksempel med henblik på en international aftale som for en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen.

Målet med dette forslag er derfor gradvist at integrere LULUCF-sektoren med EU's klimapolitik ved hjælp af en separat lovramme, som er rettet mod sektorens specifikke profil, og ved at sikre en solid og harmoniseret ramme for regnskabsføring. Som det vigtigste vil det fuldstændiggøre beregningen af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra alle økonomiske aktiviteter inden for EU. Som en del heraf vil det styrke synligheden af igangværende og nye emissionsmodvirkende indsatser inden for landbrug, skovbrug og relaterede industrier, og skabe grundlag for udarbejdelse af tilstrækkelige politiske incitamenter (f.eks. i FLP og under hensyn til Køreplan for et ressourceeffektivt Europa[13]). Ved at fastlægge fælles EU-regler for regnskabsføring vil man også skabe ensartede spilleregler blandt medlemsstaterne. Det vil registrere ændringer i kulstoflagrene som følge af brugen af indenlandsk produceret biomasse og således fuldstændiggøre regnskabsføringen for bioenergi på det økonomiske plan. Dette vil styrke den miljømæssige integritet i EU's klimapolitik. Det vil også være et vigtigt og nødvendigt skridt hen imod en omkostningseffektiv stræben efter mere ambitiøse klimamål. Med henblik herpå er det derfor vigtigt at fastlægge solide og harmoniserede regnskabsregler for sektoren og at sikre, at de bidrager til at imødegå udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne.

2.           RESULTATER AF HØRING AF DE INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

Høring af interessenter

I starten af 2010 blev en klimapolitisk ekspertgruppe for LULUCF oprettet under det europæiske klimaændringsprogram. Gruppen bestod af en bred vifte af interessenter: miljø-NGO'er, handelssammenslutninger, eksperter fra offentlige myndigheder og forskere. Gruppens målsætning var at definere og komme med bidrag til vigtige emner vedrørende optagelsen af LULUCF-sektoren i EU's indsats for at modvirke klimaændringerne. Dette medvirkede til at definere omfanget af og styre Kommissionens arbejde. Den sammenfattende rapport med de vigtigste resultater kan findes på Kommissionens relevante websteder[14].

En online-høring blev gennemført i 2010 for at indsamle synspunkter vedrørende muligheder og udfordringer i forbindelse med optagelsen af LULUCF-sektoren i EU's forpligtelser til at modvirke emissionerne af drivhusgasser[15]. I alt 153 besvarelser blev modtaget, som repræsenterede synspunkter fra private virksomheder, branche- og industriorganisationer, enkeltpersoner og private jordbesiddere, NGO'er, akademikere og forskere samt offentlige myndigheder. De samme spørgsmål blev derefter brugt i en separat høring af medlemsstater, og 14 besvarelser blev modtaget. Følgende konklusioner kan drages på basis af de data, som blev indsamlet ved den offentlige online-høring:

· De fleste af svarpersonerne mener, at aktiviteter i forbindelse med arealanvendelse kan bidrage til at modvirke klimaændringerne selv på kort sigt (inden udgangen af 2020) og på lang sigt mellem 2020 og 2050

· Flertallet svarede, at LULUCF-sektoren burde være en del af EU's mål for reduktion af drivhusgasemission for 2020, og der var en tendens til kun at støtte optagningen af sektoren, hvis EU påtager sig en mere ambitiøs forpligtelse

· Svarpersonerne var tilbøjelige til at støtte en separat ramme for regnskabsføring for LULUCF-sektoren i modsætning til inklusion i EU's ETS eller ESD

· Flertallet af svarpersonerne var også enige om, at der er behov for større harmonisering og standardisering i indberetning og overvågning inden for EU

· Et stort flertal af svarpersonerne mente, at den nuværende EU-politik og de nuværende nationale politikker er utilstrækkelige til at sikre, at aktiviteter i forbindelse med arealanvendelse bidrager til at modvirke klimaændringerne.

De fuldstændige resultater af den offentlige online-høring og af høringen af medlemsstaterne kan findes på Kommissionens relevante websteder[16].

Kommissionen afholdt også et møde for interessenter den 28. januar 2011 i Bruxelles. Omkring 75 deltagere, som repræsenterede medlemsstater, handelssammenslutninger, miljø-NGO'er og forskningsinstitutter, tog del i drøftelserne. En mødeprotokol kan findes på Kommissionens relevante websteder[17].

Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen undersøgte tre centrale emner, som skal tages i betragtning, når man vurderer, hvordan LULUCF bør optages i EU's forpligtelser til at modvirke emissionerne af drivhusgasser, navnlig hvordan man kan:

· Sikre solide regnskabsregler for emissioner og optag

· Opnå solid overvågning og indberetning

· Skabe den rette politiske baggrund for at optage sektoren i EU's forpligtelser vedrørende klimaændringerne.

Baseret på den politiske baggrund for at optage sektoren i EU's forpligtelser, som for øjeblikket reguleres af ESD og EU's ETS, vurderede konsekvensanalysen tre valgmuligheder i forbindelse med optagelsen af LULUCF: Som en del af ESD, som en separat ramme eller ved at forsinke optagelsen. Hver enkelt valgmulighed tager spørgsmål om regnskabsføring og overvågning i betragtning. De mulige sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af de forskellige valgmuligheder blev overvejet grundigt.

Konsekvensanalysen konkluderede, at der er gode grunde til at optage LULUCF i EU's forpligtelser til at modvirke emissionerne af drivhusgasser. Det vil forbedre den politiske sammenhæng, den miljømæssige integritet og den økonomiske effektivitet. Men det vil kun være muligt, hvis den rette politiske baggrund for LULUCF skabes. Den store variation i emissioner og optag i skove betyder, at årlige emissionsreduktionsmål af den art, som benyttes i andre sektorer, er uegnede. Den tid, det tager, før modvirkningstiltag begynder at virke, gør også, at LULUCF er forskellig fra de fleste andre sektorer. Under hensyn til dette fremgår det af konsekvensanalysen, at en separat lovramme for LULUCF vil være at foretrække. I forbindelse med regnskabsføring var der blandt de mest passende løsninger obligatorisk regnskabsføring for emissioner og optag fra både skovbrugs- og landbrugsaktiviteter, hvor der gives lige stor vægt til modvirkningstiltagene, uanset om de træffes i skovbruget, landbruget, relaterede industrier eller energisektoren. Dette er mere omkostningseffektivt og vil sikre ensartede spilleregler ikke blot for medlemsstaterne, men også de forskellige sektorer på EU's indre marked. Det vil også tilvejebringe en ramme af incitamenter til modvirkningstiltag for landbrugere, skovbrugere og relaterede industrier og sikre, at sådanne tiltag er synlige og registreres korrekt. En bred dækning af emissioner og optag vil også sikre, at mulige reversioner afspejles i beregningssystemet. Men modvirkningstiltag bør ikke standses. Der kan forberedes nationale handlingsplaner for en strategi og en prognose for LULUCF. Dette vil være et skridt hen imod sektorens fulde optagelse i de nuværende politikker. Konsekvensanalysen indikerede også, at overvågning og indberetning skal forbedres for at understøtte beregningssystemet og de indikatorer, som bruges til at overvåge fremskridtet inden for landbrug og skovbrug. Kommissionen foreslår, at man opnår dette gennem en separat ramme, nemlig ved at revidere beslutningen om overvågningsmekanismer. Man kan også gøre bedre brug af overvågningsværktøjer, der dækker hele EU, såsom LUCAS og CORINE, for at fremme sammenlignelighed og omkostningseffektivitet.

Alle resultater fremlægges i konsekvensanalysen, som medfølger forslaget.

Opsummering af forslaget

Hovedformålet med denne afgørelse er at etablere solide og omfattende regnskabsregler for LULUCF og at muliggøre fremtidig udvikling af politikker hen imod fuld optagelse af LULUCF i EU's forpligtelser til at modvirke emissionerne af drivhusgasser, når omstændighederne tillader det. Med henblik herpå etablerer denne afgørelse en ramme for:

· En obligatorisk forpligtelse til regnskabsføring for medlemsstater i forhold til emissioner af drivhusgasser fra kilder og optag i dræn i forbindelse med landbrugs- og skovbrugsaktiviteter i LULUCF-sektoren og frivillig regnskabsføring for fornyelse af vegetation og dræning og genfugtning af vådområder

· De generelle regnskabsregler, som skal følges

· De specifikke regnskabsregler for nyplantning, genplantning og skovrydning, skovforvaltning, ændringer i den høstede mængde af træprodukter, forvaltning af dyrkede områder og græsningsarealer, fornyelse af vegetation samt dræning og genfugtning af vådområder

· De specifikke regler for regnskabsføring af naturlige forstyrrelser

· Vedtagelse i medlemsstater af LULUCF-handlingsplaner, som har til formål at begrænse eller reducere emissioner fra kilder og bevare eller forøge optag i dræn i forbindelse med LULUCF-aktiviteter, og for vurdering af sådanne planer af Kommissionen

· Kommissionens beføjelser til at opdatere de definitioner, som er fastlagt i artikel 2 i lyset af ændringer af definitioner vedtaget af UNFCCC's organer eller Kyotoprotokollen eller andre multilaterale aftaler, som er relevante for klimaændringer fastlagt af EU, at ændre bilag I for at tilføje beregningsperioder og sikre overensstemmelse mellem disse beregningsperioder og de relevante perioder for EU's emissionsreduktionsforpligtelser i andre sektorer, at ændre bilag II med opdaterede referenceniveauer i overensstemmelse med de referenceniveauer, som foreslås af medlemsstaterne i henhold til artikel 6 med forbehold af korrektioner foretaget i overensstemmelse med denne afgørelse, at revidere de informationer, som er angivet i bilag III i overensstemmelse med videnskabelige fremskridt, og at revidere de betingelser, der relaterer til regnskabsreglerne for naturlige forstyrrelser fastlagt i artikel 9, stk. 2, i lyset af videnskabelige fremskridt, eller at afspejle revisioner af akter vedtaget af UNFCCC- eller Kyotoprotokol-organer.

3.           FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for lovforslaget er artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forslaget forfølger en lovlig målsætning inden for anvendelsesområdet for artikel 191, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nemlig bekæmpelse af klimaændringer. Formålet med lovforslaget er at sikre nøjagtig og ensartet regnskabsføring fra medlemsstaterne om emissioner fra kilder og optag i dræn relateret til LULUCF og derfor at forbedre tilgængeligheden af informationer til brug for udformning af politikker og beslutninger i sammenhæng med EU's forpligtelser vedrørende klimaændringer og tilvejebringe incitamenter til modvirkningstiltag. Denne målsætning kan ikke nås med foranstaltninger, som er mindre restriktive end lovforslaget.

Subsidiaritetsprincippet

For at EU-foranstaltninger kan være berettigede, skal subsidiaritetsprincippet overholdes.

a)           Problemets tværnationale natur (nødvendighedstest)

Klimaændringer er et grænseoverskridende problem, som nødvendiggør en fælles indsats af medlemsstaterne. Nationale foranstaltninger vil ikke kunne overholde de fælles målsætninger for reducering af drivhusgasemissioner, som er sat på EU-plan; de vil heller ikke kunne opfylde målsætningerne eller indfri internationalt aftalte forpligtelser. Det er derfor nødvendigt, at EU skaber en lovramme, som kan sikre harmoniseret regnskabsføring for LULUCF-sektoren, hvor som helst det er muligt, for at fremme dens bidrag til at indfri EU's forpligtelser vedrørende klimaændringerne.

b)           Effektivitetstest (nytteværdi)

Eftersom det er mere effektivt, vil foranstaltninger på EU-plan vil give klare fordele frem for foranstaltninger på medlemsstatsligt plan. Da de overordnede forpligtelser vedrørende klimaændringerne indgås på EU-plan, er det effektivt også at udvikle de påkrævede regnskabsregler på dette plan. Desuden er det nødvendigt med fælles regler for alle medlemsstaterne for at løse de problemer, som er blevet identificeret, såsom behovet for nøjagtige og ensartede regnskabsmetoder for de forskellige LULUCF-aktiviteter Dette kan kun sikres på EU-plan.

Denne lovramme vil sikre effektivitet ved at benytte harmoniseret og forsvarlig regnskabsføring og LULUCF-handlingsplaner og ved at muliggøre en mere detaljeret vurdering og evaluering af fremskridt i medlemsstater. Dette vil sikre sammenhæng i EU's klimapolitik, yderligere forbedre den miljømæssige integritet i EU's forpligtelser vedrørende klimaændringerne og styrke den økonomiske effektivitet af EU's klimapolitik.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget overholder proportionalitetsprincippet af følgende årsager:

Det går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde målsætningerne med at forbedre kvaliteten af klimaændringsdata og sikre overholdelse af internationale og EU-krav og forpligtelser.

Forslaget er proportionelt med EU's overordnede målsætning, som går ud på at nå de EU-mål, som er nedfældet i klima- og energipakken, Kyotoprotokollen, Københavnsaftalen og beslutningerne 1/CP.16, 1/CMP.6 og 2/CMP.6 ("Cancún-aftalerne").

Forslaget tilvejebringer regnskabsregler, som svarer til, men er mere solide og omfattende end, de regler, som drøftes og bruges på internationalt plan, især i forhold til beslutning -/CMP.7.

4.           BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Som det angives i den finansielle erklæring, som medfølger denne afgørelse, vil afgørelsen blive gennemført ved brug af det eksisterende budget, og den vil ikke få nogen indvirkning på den flerårige finansielle ramme.

5.           VALGFRIE ELEMENTER

Forslaget indeholder en bestemmelse, i henhold til hvilken Kommissionen vil evaluere regnskabsreglerne i denne afgørelse senest inden et år efter afslutningen af den første regnskabsperiode.

2012/0042 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om regnskabsregler og handlingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og ‑optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[18],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[19],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") i Unionen er et nettodræn, som fjerner drivhusgasser fra atmosfæren i et omfang, som svarer til en betydelig andel af EU's samlede emissioner. Det fører til menneskeskabte drivhusgasemissioner og ‑optag i takt med ændringerne i den mængde kulstof, der er oplagret i planterne og jorden. Emissioner og optag af drivhusgasser i LULUCF-sektoren tæller ikke med i EU's 20 % mål for reduktion af drivhusgasemissionerne frem til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020[20] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF[21], men tæller delvis med i EU's kvantitative emissionsbegrænsninger og reduktionsmål i henhold til artikel 3, stk. 3, i Kyotoprotokollen ("Kyotoprotokollen") til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der er godkendt ved Rådets beslutning 2002/358/EF[22].

(2) I henhold til artikel 9 i beslutning nr. 406/2009/EF skal Kommissionen vurdere reglerne for medtagelse af drivhusgasemissioner og –optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, i EU's forpligtelser til at reducere emissionerne af drivhusgasser og samtidig sikre varighed og miljømæssig integritet for så vidt angår sektorens bidrag og tilvejebringe nøje overvågning og bogføring af relevante emissioner og optag. Denne afgørelse bør derfor som et første skridt fastsætte regnskabsregler for drivhusgasemissioner og -optag i LULUCF-sektoren. For at sikre, at kulstoflagrene foreløbig bliver bevaret og forøget, bør afgørelsen også sikre, at medlemsstaterne vedtager LULUCF-handlingsplaner med foranstaltninger, der begrænser eller reducerer emissionerne og bevarer eller øger optaget i LULUCF-sektoren.

(3) På den 17. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev afholdt i Durban i december 2011 og tjente som partsmøde under Kyotoprotokollen, blev beslutning -/CMP.7 fra partskonferencen vedtaget ("beslutning -/CMP.7"). Beslutningen fastsætter regler for regnskabsføring i LULUCF-sektoren i anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Nærværende afgørelse bør være i overensstemmelse med nævnte beslutning for at sikre en passende grad af sammenhæng mellem EU's interne regler og metoder, som er aftalt inden for UNFCCC. Nærværende afgørelse bør også afspejle EU's LULUCF-sektors særlige karakteristika.

(4) LULUCF-regnskabsreglerne bør også afspejle den indsats, som landbrugs- og skovbrugssektoren gør for at øge det bidrag, som ændret arealanvendelse yder til emissionsreduktionen. Denne afgørelse bør fastsætte regnskabsregler, som er obligatoriske for sådanne skovbrugsaktiviteter som nyplantning, genplantning, rydning og forvaltning af skov og til sådanne landbrugsaktiviteter som forvaltning af græsningsarealer og dyrkede arealer. Den bør også fastsætte regnskabsregler, der kan anvendes frivilligt for fornyelse af vegetation samt dræning og genfugtning af vådområder.

(5) For at sikre den miljømæssige integritet af de regnskabsregler, som gælder for LULUCF-sektoren, bør disse regler baseres på de regnskabsprincipper, som er fastlagt i beslutning -/CMP.7 og beslutning 16/CMP.1 fra partskonferencen, der tjener som partsmøde under Kyotoprotokollen.

(6) Regnskabsreglerne bør nøjagtigt gengive menneskeskabte ændringer i emissioner og optag. Med det for øje bør denne afgørelse sikre, at der for forskellige LULUCF-aktiviteter anvendes specifikke metoder. Emissioner og optag vedrørende nyplantning, genplantning og skovrydning er et direkte resultat af menneskelig indgriben og bør derfor medregnes i deres helhed. Da ikke alle emissioner og optag vedrørende skovforvaltning er menneskeskabte, bør de pågældende regnskabsregler inddrage referenceniveauer, således at virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika udviskes. Referenceniveauer er overslag over de årlige nettoemissioner eller -optag fra forvaltning af skove inden for en medlemsstats territorium i de år, som en regnskabsperiode omfatter, og de bør fastsættes i fuld åbenhed i overensstemmelse med beslutning -/CMP.7. De bør opdateres i takt med forbedringer i metoder eller data i medlemsstaterne. I regnskabsreglerne bør der være en øvre grænse for nettodrivhusgasemissioner og ‑optag i forbindelse med forvaltning af skove, som kan opføres i regnskaberne, da de prognoser, som referenceniveauerne bygger på, har en underliggende usikkerhed.

(7) Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne angiver nøjagtigt, hvornår emissioner af drivhusgasser fra høstet træ finder sted, for at give incitamenter til at bruge høstede træprodukter med lang levetid. Førsteordensnedbrydningsfunktionen for emissioner fra høstede træprodukter, bør derfor svare til ligning 12.1 i retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser af 2006 fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC), og de relevante standardværdier halveringstider bør baseres på tabel 3a.1.3 i IPCC's retningslinjer for god praksis i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug af 2003.

(8) Eftersom årlige variationer i drivhusgasemissioner og -optag vedrørende landbrugsvirksomhed er meget mindre end dem, der gælder for skovbrug, bør medlemsstaterne beregne drivhusgasemissioner og -optag fra forvaltning af dyrkede arealer og græsningsarealer i forhold til deres basisår i overensstemmelse med den reviderede indledende rapport over emissionsdata for basisåret, som de har indgivet til UNFCCC i henhold til beslutning 13/CMP.1 fra partskonferencen, der tjente som partsmøde under Kyotoprotokollen ("beslutning 13/CMP.1").

(9) Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, kan medføre drivhusgasemissioner eller reduktioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller vende tidligere optag. Eftersom vending også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne afgørelse sikre, at menneskeskabt vending af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Desuden bør denne afgørelse give medlemsstaterne begrænset mulighed for at undlade at medregne emissioner, som stammer fra forstyrrelser, som de ikke er herre over, i deres LULUCF-opgørelser. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser.

(10) Reglerne for rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer, deriblandt informationer om LULUCF-sektoren, ligger inden for anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. …/… [Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau (KOM/2011/0789 endelig - 2011/0372 (COD)], og de ligger derfor ikke inden for denne afgørelses anvendelsesområde.

(11) Variationer fra år til år i emissioner og optag, behovet for hyppigt at genberegne visse indberettede data og den lange tid, det tager, før ændringer i forvaltningspraksis inden for landbrug og skovbrug har nogen virkning på den mængde kulstof, der er oplagret i planterne og jorden, vil betyde, at regnskaber for LULUCF-sektoren er upålidelige og unøjagtige, hvis de udarbejdes på årsbasis. Denne afgørelse bør derfor sikre længere og mere passende regnskabsperioder.

(12) Medlemsstaternes LULUCF-handlingsplaner bør fastlægge foranstaltninger til at begrænse eller reducere emissioner og til at bevare eller forøge optag fra LULUCF-sektoren. Hver LULUCF-handlingsplan bør indeholde visse oplysninger som anført i denne afgørelse. For at fremme god praksis bør der desuden i bilaget til denne afgørelse opstilles en vejledende liste over foranstaltninger, der kan indgå i disse planer. Kommissionen bør regelmæssigt evaluere indholdet og gennemførelsen af medlemsstaternes LULUCF-handlingsplaner og, hvor det er passende, give anbefalinger til at forbedre medlemsstaters indsats.

(13) Beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ajourføring af definitionerne i artikel 2 i lyset af ændringer af definitioner, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer eller andre multilaterale aftaler, som er relevante for klimaændringer, og som Unionen har indgået, ændring af bilag I ved tilføjelse af regnskabsperioder og sikring af overensstemmelse mellem disse regnskabsperioder og de relevante perioder for EU's emissionsreduktionsforpligtelser i andre sektorer, ændring af bilag II ved ajourføring af referenceniveauerne i overensstemmelse med de referenceniveauer, som foreslås af medlemsstaterne i henhold til artikel 6, under hensyntagen til korrektioner, der foretages i overensstemmelse med denne afgørelse, revision af de informationer, som er angivet i bilag III, i overensstemmelse med den videnskabelige udvikling, revision af betingelserne vedrørende regnskabsreglerne for naturlige forstyrrelser som fastlagt i artikel 9, stk. 2, i lyset af den videnskabelige udvikling samt afspejling af revisioner af retsakter, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(14) Målene for den foreslåede handling kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne afgørelse fastsætter regnskabsregler for drivhusgasemissioner og –optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug. Den sikrer også, at medlemsstaternes LULUCF-handlingsplaner begrænser eller reducerer emissioner og bevarer eller forøger optag, og at Kommissionen evaluerer disse planer.

Artikel 2

Definitioner

1. I denne afgørelse forstås ved:

a)      "emissioner": menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder

b)      "optag": menneskeskabte drivhusgasoptag i dræn

c)      "nyplantning af skov": direkte menneskeskabt omlægning af arealer, som ikke har været skov i en periode på mindst 50 år, til skov ved plantning, såning og/eller menneskeskabt fremme af naturlige frøkilder, hvor omlægningen har fundet sted efter 1. januar 1990

d)      "genplantning af skov": enhver menneskeskabt omlægning af arealer, som ikke er skov, til skov ved plantning, såning og/eller menneskeskabt fremme af naturlige frøkilder på arealer, som har været dækket af skov, men er blevet omlagt til arealer uden skov, hvor omlægningen har fundet sted efter 1. januar 1990

e)      "skovrydning": direkte menneskeskabt omlægning af skov til arealer, som ikke er skov, hvor omlægningen har fundet sted efter 1. januar 1990

f)       "forvaltning af skov": enhver aktivitet, som hører til i et system af metoder, der anvendes i skove, og som har til formål at forbedre skovens økologiske, økonomiske eller sociale funktion

g)      "forvaltning af dyrkede arealer": enhver aktivitet, som hører til i et system af metoder, der anvendes på arealer, hvorpå der dyrkes landbrugsafgrøder, og arealer, som er udtaget eller midlertidigt ikke bruges til produktion af afgrøder

h)      "forvaltning af græsningsarealer": enhver aktivitet, som hører til i et system af metoder, der anvendes på arealer, som benyttes til animalsk produktion, og har til formål at styre eller påvirke den mængde og type vegetation og husdyr, der produceres

i)       "fornyelse af vegetation": enhver direkte menneskeskabt aktivitet, som har til formål ved vegetationstilvækst at forøge kulstoflagrene på et område, som dækker et areal på mindst 0,05 hektar, hvor aktiviteten ikke består i nyplantning eller genplantning af skov

j)       "kulstoflager": den mængde af grundstoffet kulstof, som er oplagret i et kulstofreservoir, udtrykt i millioner ton

k)      "dræning og genfugtning af vådområder": enhver aktivitet, som hører til i et system til dræning eller genfugtning af områder, som dækker et areal på mindst 1 hektar, på hvilket der findes organisk jord, forudsat at aktiviteten ikke udgør en anden af de aktiviteter, der er opregnet i artikel 3, stk. 1, og hvor dræning er en direkte menneskeskabt sænkning af vandspejlet og genfugtning en direkte menneskeskabt delvis eller fuldstændig reversering af dræning

l)       "kilde": enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som frigiver en drivhusgas, en aerosol eller et forstadie til en drivhusgas til atmosfæren

m)     "dræn": enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som optager en drivhusgas, en aerosol eller et forstadie til en drivhusgas fra atmosfæren

n)      "kulstofreservoir": et helt eller en del af et biogeokemisk element eller system inden for en medlemsstats territorium, hvori kulstof, ethvert forstadie til en drivhusgas indeholdende kulstof eller enhver drivhusgas indeholdende kulstof er oplagret

o)      "forstadie til en drivhusgas": en kemisk forbindelse, som indgår i de kemiske reaktioner, der frembringer en af de drivhusgasser, der er opregnet i artikel 3, stk. 2

p)      "høstede træprodukter": ethvert produkt fra træhøstning, inklusive træmateriale og bark, som har forladt det område, hvor træet høstes

q)      "skov": et landområde på mindst 0,5 hektar med en kronedækningsgrad eller tilsvarende belægning på mindst 10 procent af området, som er dækket af træer, der kan nå en højde på mindst 5 meter, når de er modne, på voksestedet, herunder grupper af unge naturlige træer i vækst, eller en beplantning, som endnu ikke har opnået en kronedækningsgrad eller tilsvarende belægning på mindst 10 procent af arealet eller en træhøjde på mindst 5 meter, herunder ethvert område, som normalt udgør en del af skovområdet, men på hvilket der midlertidigt ikke er træer som følge af menneskets indgriben, såsom høstning, eller som følge af naturlige årsager, men som kan forventes blive til skov igen

r)       "kronedækningsgrad": den andel af et givet område, som er dækket af trækroner, udtrykt i procent

s)       "belægning": tætheden af stående træer i vækst på arealer, som er dækket af skov, målt efter en af medlemsstaten fastsat metode

t)       "naturlig forstyrrelse": enhver ikke-antropogen begivenhed eller omstændighed, som forårsager betydelige emissioner i skove eller landbrugsarealer, og hvis opståen den pågældende medlemsstat ikke har indflydelse på, forudsat at medlemsstaten også objektivt er ude af stand til begrænse virkningen for emissionerne af begivenheden eller omstændigheden selv efter, at den er indtruffet

u)      "halveringstid": det antal år, det tager, før et træprodukts kulstofindhold er faldet til det halve af den oprindelige mængde

v)      "metoden med øjeblikkelig oxidation": en beregningsmetode, som antager, at frigivelsen til atmosfæren af hele den mængde af kulstof, som er oplagret i høstede træprodukter, sker på det tidspunkt, hvor en medlemsstat medtager disse produkter i sine regnskaber i henhold til denne afgørelse

w)     "efterskovning": enhver aktivitet, som består i bjærgning af træ, som er berørt af en naturlig forstyrrelse, og som stadig kan bruges i det mindste delvis.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 om ændring af definitionerne i stk. 1, hvorved de opdateres i lyset af ændringer af definitioner, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer eller andre multilaterale aftaler, som er relevante for klimaændringer, og som Unionen har indgået.

Artikel 3

Forpligtelse til at udarbejde og føre LULUCF-regnskaber

1. For hver regnskabsperiode, der er angivet i bilag I, udarbejder og fører medlemsstaterne regnskaber, som nøjagtigt afspejler alle emissioner og optag, som stammer fra aktiviteter inden for følgende kategorier, som finder sted på deres territorium:

a)      nyplantning af skov

b)      genplantning af skov

c)      skovrydning

d)      forvaltning af skov

e)      forvaltning af dyrkede arealer

f)       forvaltning af græsningsarealer.

Medlemsstaterne kan også udarbejde og føre regnskaber, som nøjagtigt afspejler alle emissioner og optag, som stammer fra fornyelse af vegetation samt dræning og genfugtning af vådområder.

2. Regnskaberne i stk. 1 skal omfatte emissioner og optag af følgende drivhusgasser:

a)      kuldioxid (CO2)

b)      methan (CH4)

c)      dinitrogenoxid (N2O).

3. Enhver aktivitet, som er omhandlet i stk. 1, medtages i medlemsstatens regnskab fra påbegyndelsen af aktiviteten, dog tidligst den 1. januar 2013.

Artikel 4

Generelle regnskabsregler

1. I regnskaberne i artikel 3, stk. 1, angiver medlemsstaterne kilder med et plustegn (+) og dræn med et minustegn (-).

2. Emissioner og optag fra aktiviteter, som falder inden for en eller flere af kategorierne i artikel 3, stk. 1, anføres kun under én kategori.

3. Medlemsstaterne udpeger på grundlag af gennemsigtige og kontrollerbare data, på hvilke arealer der foregår en aktivitet, som falder inden for en af kategorierne i artikel 3, stk. 1. De sikrer, at alle sådanne arealer kan identificeres nøjagtigt i regnskabet for den pågældende kategori.

4. I regnskaberne i artikel 3, stk. 1, medtager medlemsstaterne enhver ændring af kulstoflageret i følgende kulstofreservoirer:

a)      overjordisk biomasse

b)      underjordisk biomasse

c)      førne

d)      død træmasse

e)      organisk kulstof i jorden

f)       høstede træprodukter.

Medlemsstaterne kan dog vælge ikke at medtage ændringer af kulstoflagrene i kulstofreservoirer under litra a) - e) i første afsnit i deres regnskaber, hvis kulstofreservoiret ikke er et dræn i tilbagegang eller en kilde. Medlemsstaterne kan kun anse et kulstofreservoir for at være et dræn i tilbagegang eller en kilde, når dette kan underbygges med gennemsigtige og kontrollerbare data.

5. Medlemsstater færdiggør regnskaberne i artikel 3, stk. 1, ved afslutningen af hver regnskabsperiode i bilag I ved at oplyse de samlede emissioner og samlede optag, der er opført i regnskaberne i løbet af den pågældende regnskabsperiode.

6. Medlemsstaterne fører et fuldstændigt og nøjagtigt register over alle de metoder og data, de benytter til at overholde deres forpligtelser i henhold til denne afgørelse.

7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 om ændring af bilag I ved tilføjelse af regnskabsperioder og sikring af overensstemmelse mellem disse regnskabsperioder og de relevante perioder, som gælder for EU's emissionsreduktionsforpligtelser i andre sektorer.

Artikel 5

Regnskabsregler for nyplantning, genplantning og rydning af skov

1. I regnskaberne vedrørende genplantning af skov afspejler medlemsstaterne kun emissioner og optag, der stammer fra sådanne aktiviteter på arealer, som ikke var skov den 1. januar 1990.

2. Hvor medlemsstaterne i deres regnskaber afspejler nettoændringer i emissioner og optag af kuldioxid (CO2), som stammer fra nyplantning, genplantning og rydning af skov, skal sådanne nettoændringer repræsentere samlede optag og emissioner for årene i hver af regnskabsperioderne i bilag I beregnet på grundlag af gennemsigtige og kontrollerbare data ved sammenlægning af kulstoflagrene den 31. december hvert år i regnskabsperioden fratrukket kulstoflagrene den 1. januar samme år.

3. Hvor medlemsstaterne i deres regnskaber afspejler emissioner af methan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O), som stammer fra nyplantning, genplantning og rydning af skov, skal sådanne emissioner repræsentere de samlede emissioner for årene i hver af regnskabsperioderne i bilag I beregnet på grundlag af gennemsigtige og kontrollerbare data ved sammenlægning af de emissioner, som forekommer i hvert år i pågældende regnskabsperiode.

4. Medlemsstaterne vedbliver med at udarbejde og føre regnskaber, som nøjagtigt afspejler alle emissioner og optag, som stammer fra arealer, som er opført i regnskaberne, jf. artikel 4, stk. 3, under nyplantning, genplantning og rydning af skov, selv når sådanne aktiviteter ikke længere finder sted på området.

5. Medlemsstaterne bruger den samme arealenhed ved deres vurdering af beregningerne af, hvilke skove der falder inden for nyplantning, genplantning og rydning af skov.

Artikel 6

Regnskabsregler for forvaltning af skov

1. I regnskaberne vedrørende forvaltning af skov afspejler medlemsstaterne emissioner og optag, som stammer fra sådanne aktiviteter, beregnet som emissioner og optag i hver af regnskabsperioderne i bilag I fratrukket den værdi, der fremkommer ved at multiplicere antallet af år i den pågældende regnskabsperiode med deres referenceniveau i bilag II.

2. Hvor resultatet af beregningen for en regnskabsperiode, jf. stk. 1, er negativt, opfører medlemsstaterne i deres skovforvaltningsregnskaber samlede emissioner og optag, der maksimalt svarer til 3,5 procent af medlemsstatens emissioner i basisåret, som oplyst til UNFCCC i den pågældende medlemsstats reviderede indledende rapport over emissionsdata for basisåret i henhold til bilaget til beslutning 13/CMP.1, undtagen emissioner og optag fra aktiviteter som beskrevet i artikel 3, stk. 1, multipliceret med antallet af år i den pågældende regnskabsperiode.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de beregningsmetoder, de bruger i deres regnskaber for skovforvaltning, stemmer overens med de beregningsmetoder, de har brugt til beregning af deres referenceniveau i bilag II, på følgende punkter:

a)      kulstofreservoirer og drivhusgasser

b)      område under skovforvaltning

c)      høstede træprodukter

d)      naturlige forstyrrelser.

4. Senest et år før afslutningen af hver regnskabsperiode meddeler medlemsstaterne de foreslåede reviderede referenceniveauer for den følgende regnskabsperiode til Kommissionen i overensstemmelse med metoderne i beslutning -/CMP.7, som er benyttet til beregning af referenceniveauerne i samme beslutning.

5. Hvis der sker ændringer af de relevante bestemmelser i beslutning -/CMP.7, meddeler medlemsstaterne de foreslåede reviderede referenceniveauer, som afspejler disse ændringer, til Kommissionen senest seks måneder efter vedtagelsen af pågældende ændringer.

6. Hvis der bliver bedre metoder til rådighed, som gør det muligt for en medlemsstat at beregne referenceniveauet med betydeligt større nøjagtighed, eller hvis der er betydelige forbedringer i kvaliteten af de data, som en medlemsstat har til rådighed, meddeler medlemsstaten straks det foreslåede reviderede referenceniveau, som afspejler disse ændringer, til Kommissionen.

7. Med henblik på stk. 4, 5 og 6 oplyser medlemsstaterne den årlige emission fra naturlige forstyrrelser, som er indregnet i deres foreslåede reviderede referenceniveau, og hvordan de har skønnet den mængde.

8. Kommissionen verificerer nøjagtigheden af foreslåede reviderede referenceniveauer.

9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 om ajourføring af referenceniveauerne i bilag II efter behov.

10. Medlemsstaterne afspejler i deres regnskaber for skovforvaltning virkningerne af enhver ændring i bilag II i forhold til hele den relevante regnskabsperiode.

Artikel 7

Regnskabsregler for høstede træprodukter

1. Medlemsstaterne afspejler i deres regnskaber, jf. artikel 3, stk. 1, emissioner fra høstede træprodukter, som indeholder kulstof, den 1. januar 2013, selv om sådanne høstede træprodukter blev høstet før denne dato.

2. I regnskaberne i artikel 3, stk. 1, vedrørende høstede træprodukter afspejler medlemsstaterne emissioner fra følgende høstede træprodukter, som beregnes i overensstemmelse med førsteordensnedbrydningsfunktionen og standardhalveringstiderne i bilag III:

a)      papir

b)      træplader

c)      savskåret træ.

Medlemsstaterne kan bruge landespecifikke halveringstider i stedet for halveringstiderne i bilag III, forudsat at disse værdier er fastsat af medlemsstaterne på grundlag af gennemsigtige og kontrollerbare data.

I regnskaber, som vedrører eksporterede høstede træprodukter, kan medlemsstaterne bruge landespecifikke halveringstider i stedet for halveringstiderne i bilag III, forudsat at disse værdier er fastsat af medlemsstaterne på grundlag af gennemsigtige og kontrollerbare data om brugen af disse høstede træprodukter i importlandet.

3. Hvor medlemsstaterne i deres regnskaber, jf. artikel 3, stk. 1, afspejler emissioner af kuldioxid (CO2) fra høstede træprodukter i deponeringsanlæg for fast affald, gør de det på grundlag af metoden med øjeblikkelig oxidation.

4. Hvor medlemsstaterne i deres regnskaber afspejler emissioner, som stammer fra høstede træprodukter, som er høstet til brug for energiproduktion, gør de også det på grundlag af metoden med øjeblikkelig oxidation.

5. En medlemsstat afspejler kun emissioner fra høstede træprodukter i sit regnskab, hvis emissionerne stammer fra høstede træprodukter, som er blevet fjernet fra arealer, der er opført i regnskaberne for denne medlemsstat ifølge artikel 3, stk. 1.

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 om revision af de informationer, som er angivet i bilag III, i overensstemmelse med den videnskabelige udvikling.

Artikel 8

Regnskabsregler for forvaltning af dyrkede områder og græsningsarealer, fornyelse af vegetation samt dræning og genfugtning af vådområder

1. I regnskaber vedrørende forvaltning af dyrkede områder og græsningsarealer afspejler medlemsstaterne emissioner og optag, der stammer fra sådanne aktiviteter, beregnet som emissioner og optag i hver af regnskabsperioderne i bilag I fratrukket den værdi, der fremkommer ved at multiplicere antallet af år i den pågældende regnskabsperiode med medlemsstatens emissioner og optag fra sådanne aktiviteter i dens basisår, som oplyst til UNFCCC i den pågældende medlemsstats reviderede indledende rapport over emissionsdata for basisåret i henhold til bilaget til beslutning 13/CMP.1.

2. Hvis en medlemsstat vælger at udarbejde og føre regnskaber for vegetation og/eller for dræning og genfugtning af vådområder, benytter den beregningsmetoden i stk. 1.

I regnskaber vedrørende dræning og genfugtning af vådområder afspejler medlemsstaterne emissioner og optag, der stammer fra denne aktivitet på alle arealer, der er blevet drænet siden 1990, og alle arealer, der er blevet genfugtet siden 1990.

Artikel 9

Regnskabsregler for naturlige forstyrrelser

1. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan medlemsstaterne undlade at medregne ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder, som skyldes naturlige forstyrrelser, i beregninger, som vedrører deres regnskabsforpligtelse i henhold til i artikel 3, stk. 1, litra a), b), d), e) og f). Hvis en medlemsstat ikke medregner sådanne emissioner, kan den heller ikke medregne efterfølgende optag på arealer, hvor sådanne naturlige forstyrrelser er indtruffet. Ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder, som skyldes naturlige forstyrrelser, og som er medtaget i beregningen af deres referenceniveau i henhold til artikel 6, stk. 4, 5 eller 6, skal dog medregnes.

2. En medlemsstat kan undlade at medregne ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder i overensstemmelse med stk. 1, når den udfører beregninger til opfyldelse af regnskabsforpligtelserne i artikel 3, stk. 1, litra a), b) og d), hvis disse ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra sådanne naturlige forstyrrelser i et enkelt år overstiger 5 procent af medlemsstatens samlede emissioner i basisåret som oplyst til UNFCCC i den pågældende medlemsstats reviderede indledende rapport over emissionsdata for basisåret i henhold til bilaget til beslutning 13/CMP.1, undtagen emissioner og optag fra aktiviteter som omhandlet i artikel 3, stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)      medlemsstaten angiver alle landarealer, som ikke medregnes i medlemsstatens regnskaber, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), b) og d), med deres geografiske placering, året og arten af den naturlige forstyrrelse

b)      medlemsstaten skønner de årlige ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder, som skyldes naturlige forstyrrelser, og de efterfølgende optag i de arealer, som ikke er medregnet

c)      der er ikke sket nogen ændring i arealanvendelsen på de arealer, som ikke er medregnet, og medlemsstaten bruger gennemsigtige og kontrollerbare metoder til at identificere ændring i arealanvendelsen på disse arealer

d)      medlemsstaten træffer, hvis det i praksis er muligt, foranstaltninger til at forvalte eller styre virkningerne af de naturlige forstyrrelser

e)      medlemsstaten træffer, hvis det er muligt, foranstaltninger til at genoprette de arealer, som ikke medregnes

f)       emissioner, som stammer fra høstede træprodukter fra efterskovning, er medtaget i regnskabet.

3. Medlemsstaterne kan desuden særskilt undlade at medregne ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder i overensstemmelse med stk. 1, når den udfører beregninger til opfyldelse af regnskabsforpligtelserne i artikel 3, stk. 1, litra e) og f), hvis disse ikke-menneskeskabte drivhusgasemissioner fra sådanne naturlige forstyrrelser i et enkelt år overstiger 5 procent af medlemsstatens samlede emissioner i basisåret som oplyst til UNFCCC i den pågældende medlemsstats reviderede indledende rapport over emissionsdata for basisåret i henhold til bilaget til beslutning 13/CMP.1, undtagen emissioner og optag fra aktiviteter som omhandlet i artikel 3, stk. 1, hvis betingelserne i artikel 9, stk. 2, er opfyldt.

4. Medlemsstaterne medtager i deres regnskaber, jf. artikel 3, stk. 1, emissioner, som stammer fra høstede træprodukter fra efterskovning i overensstemmelse med artikel 7.

5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 om revision af de betingelser, som er beskrevet i stk. 2, første afsnit, i lyset af den videnskabelige udvikling og afspejling af revisioner af retsakter, der er vedtaget af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer.

Artikel 10

LULUCF-handlingsplaner

1. Senest seks måneder efter begyndelsen af hver af regnskabsperioderne i bilag I udarbejder medlemsstaterne et udkast til en LULUCF-handlingsplan for begrænsning eller reduktion af emissioner og bevarelse eller forøgelse af optag, som stammer fra de aktiviteter, som er nævnt i artikel 3, stk. 1, og sender det til Kommissionen. Medlemsstaterne sikrer, at en bred vifte af interessenter høres.

Udkastene til LULUCF-handlingsplaner skal dække hele den pågældende regnskabsperiode i bilag I.

2. Medlemsstaterne medtager i deres LULUCF-handlingsplaner følgende oplysninger vedrørende hver af de aktiviteter, som er nævnt i artikel 3, stk. 1:

a)      en beskrivelse af hidtidige tendenser for emissioner og optag

b)      prognoser for emissioner og optag for den pågældende regnskabsperiode

c)      en analyse af mulighederne for at begrænse eller reducere emissioner og for at bevare eller øge optag

d)      en liste over foranstaltninger, eventuelt inklusive de foranstaltninger, der er beskrevet i bilag IV, som skal vedtages for at forfølge de muligheder for bekæmpelse, som måtte være påpeget i analysen i litra c)

e)      planlagte politikker til gennemførelse af de foranstaltninger, som er omhandlet i litra d), herunder en beskrivelse af de forventede virkninger af disse foranstaltninger på emissioner og optag

f)       tidsplaner for vedtagelse og gennemførelse af de foranstaltninger, som er omhandlet i litra d).

3. Kommissionen vurderer en medlemsstats udkast til LULUCF-handlingsplan inden for tre måneder efter, at den har modtaget alle relevante oplysninger fra medlemsstaten. Kommissionen offentliggør resultaterne af denne vurdering og kan om nødvendigt give anbefalinger med henblik på at forbedre medlemsstaternes indsats for at begrænse eller reducere emissioner og bevare eller forøge optag.

Medlemsstaterne tager behørigt hensyn til Kommissionens konklusioner og udgiver deres LULUCF-handlingsplan i elektronisk form og gør den tilgængelig for offentligheden inden tre måneder efter, at den har modtaget Kommissionens vurdering.

4. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en rapport med en beskrivelse af de fremskridt, de har gjort med gennemførelsen af deres LULUCF-handlingsplaner, inden den dato, som ligger midt i hver af regnskabsperioderne i bilag I, og inden afslutningen af hver af disse regnskabsperioder.

5. Kommissionen evaluerer medlemsstaternes gennemførelse af deres LULUCF-handlingsplaner inden seks måneder efter, at den har modtaget rapporterne, jf. stk. 4.

Kommissionen offentliggør rapporterne og resultaterne af denne evaluering og kan om nødvendigt give anbefalinger med henblik på at forbedre medlemsstaternes indsats for at begrænse eller reducere emissioner og bevare eller forøge optag. Medlemsstaterne tager behørigt hensyn til Kommissionens konklusioner.

Artikel 11

Revision

Kommissionen reviderer regnskabsreglerne i denne afgørelse senest et år efter afslutningen af den første regnskabsperiode i bilag I.

Artikel 12

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Den delegerede beføjelser i artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 7, artikel 6, stk. 9, artikel 7, stk. 6, og artikel 9, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden.

3. Den i artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 7, artikel 6, stk. 9, artikel 7, stk. 6, og artikel 9, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 7, artikel 6, stk. 9, artikel 7, stk. 6, eller artikel 9, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 13

Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2013

Artikel 14

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12.3.2012.

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG I

REGNSKABSPERIODER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 1

Regnskabsperiode || År

Første regnskabsperiode || Fra 1. januar 2013 til 31. december 2020

BILAG II

MEDLEMSSTATERNES REFERENCENIVEAU SOM OMHANDLET I ARTIKEL 6

Medlemsstat || Gg kuldioxid(CO2-)ækvivalenter pr. år

Østrig || -6516

Belgien || -2499

Bulgarien || -7950

Cypern || -157

Tjekkiet || -4686

Danmark || 409

Estland || -2741

Finland || -20466

Frankrig || -67410

Tyskland || -22418

Grækenland || -1830

Ungarn || -1000

Irland || -142

Italien || -22166

Letland || -16302

Litauen || -4552

Luxembourg || -418

Malta || -49

Nederlandene || -1425

Polen || -27133

Portugal || -6830

Rumænien || -15793

Slovakiet || -1084

Slovenien || -3171

Spanien || -23100

Sverige || -41336

Det Forenede Kongerige || -8268

BILAG III

FØRSTEORDENSNEDBRYDNINGSFUNKTION OG STANDARDHALVERINGSTIDER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 7

Førsteordensnedbrydningsfunktion, som starter ved  og fortsætter til indeværende år:

                

      ,

hvor:

år

kulstoflageret i den høstede mængde træprodukter ved starten af år , Gg C

henfaldskonstant af førsteordensnedbrydning angivet i enheden år-1 , hvor T½ er halveringstiden for den høstede mængde træprodukter målt i år.)

tilstrømningen til den høstede mængde træprodukter i løbet af år , Gg C år-1

ændringen kulstoflageret i den høstede mængde træprodukter i løbet af år, Gg C år-1

Standardhalveringstider (T½):

            2 år for papir

            25 år for træplader

            35 år for savskåret træ.

BILAG IV

FORANSTALTNINGER, SOM KAN INDGÅ I LULUCF-HANDLINGSPLANERNE, JF. ARTIKEL 10, STK. 2, LITRA d

a)           Foranstaltninger i forbindelse med forvaltning af dyrket jord, såsom:

– forbedring af agronomiske fremgangsmåder ved at vælge bedre afgrødesorter

– udvidelse af sædskifte og undladelse eller reducering af ren braklægning

– forbedring af forvaltningen af næringsstoffer, jordbearbejdning, restprodukter og vand

– stimulering af fremgangsmåder inden for agri-skovbrug og muligheder for ændring af arealdække (arealanvendelse)

b)           Foranstaltninger i forbindelse med forvaltning af græsningsarealer og forbedringer af græsmarker, såsom:

– forebyggelse af, at græsarealer omlægges til dyrkede arealer, og at dyrkede arealer vender tilbage til naturlig vegetation

– forbedring af forvaltningen af græsningsarealer ved at foretage ændringer i intensiteten af og tidspunktet for græsning

– forøgelse af produktiviteten

– forbedring af forvaltningen af næringsstoffer

– forbedring af brugen af markafbrænding

– indførelse af mere egnede sorter og især sorter med dybgående rødder

c)           Foranstaltninger til at forbedre forvaltningen af organisk landbrugsjord, især arealer med tørvejord, såsom:

– tilskyndelse til brug af bæredygtige fremgangsmåder ved dyrkning af vådområder

– tilskyndelse til at følge tilpassede landbrugsmæssige fremgangsmåder, såsom minimering af forstyrrelse af jorden eller ekstensive fremgangsmåder

d)           Foranstaltninger til at forhindre dræning og til at fremme genfugtning af vådområder

e)           Foranstaltninger i forbindelse med eksisterende eller delvis drænede moser, såsom:

– forhindring af yderligere dræning

– tilskyndelse til genfugtning og genopretning af moser

– forebyggelse af mosebrande

f)            Genopretning af ødelagte arealer

g)           Foranstaltninger i forbindelse med skovbrugsaktiviteter, såsom:

– forebyggelse af skovrydning

– nyplantning og genplantning af skov

– bevarelse af kulstof i eksisterende skove

– forøgelse af produktionen i eksisterende skove

– forøgelse af mængden af høstede træprodukter

– forbedring af skovforvaltning, herunder ved optimeret sammensætning af sorter, pleje og udtynding og beskyttelse af jorden

h)           Styrkelse af beskyttelsen mod naturlige forstyrrelser, såsom brande, sygdomme og storme.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Målsætning(er)

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Foranstaltningens varighed og finansielle virkning

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser vedrørende overvågning og indberetning

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystemer

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

              3.1.    Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) budgetpost(er)

              3.2     Anslået virkning for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne

              3.2.2. Anslået virkning for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslået virkning for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjepartsdeltagelse i finansieringen

              3.3.    Anslået virkning for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets titel

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om regnskabsregler og handlingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og optag, som stammer fra aktiviteter relateret til arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[23]

MILJØ- OG KLIMAFORANSTALTNINGER [07]

1.3. Forslagets/initiativets art

x Forslaget/initiativet vedrører en nyt foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en nyt foranstaltning til opfølgning af et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[24]

¨ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet vedrører en foranstaltning, der overføres til en ny foranstaltning

1.4. Målsætninger 1.4.1. Kommissionens flerårige strategiske målsætninger med forslaget/initiativet

Forslaget er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, og det forventes at bidrage til realiseringen af EU's emissionsreduktionsmål.

1.4.2. Berørte specifikke målsætninger og ABM/ABB-aktiviteter

Specifik målsætning nr.

Gennemførelse af EU's politik og lovgivning for klimaforanstaltninger (ABB-kode 07 12)

Berørte ABM/ABB-aktivitet(er)

07 12 01 (Gennemførelse af Unionens politik og lovgivning for klimaforanstaltninger)

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Det angives, hvilken virkning forslaget/initiativet forventes at have for modtagerne/målgruppen.

Forslaget fastlægger en solid og harmoniseret lovramme for beregning af emissioner og optag af drivhusgasser fra aktiviteter i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i Unionen ved at muliggøre en detaljeret vurdering af fremskridt i medlemsstaterne. Mere specifikt vil den:

- forbedre synligheden af, og give incitamenter til, emissionsbegrænsende indsatser ved forøgelse af optag og modvirkning af emissioner inden for landbrug og skovbrug og ved produktion af høstede træprodukter i industrien

- styrke den miljømæssige integritet af forpligtelserne ved at sikre, at emissioner og optag afspejles korrekt, og sikre bæredygtig og klima-venlig produktion af bioenergi ved at supplere eksisterende politiske foranstaltninger og

- forbedre den økonomiske effektivitet i bestræbelsen af mere ambitiøse mål ved at lade alle sektorer bidrage.

Virknings- og resultatindikatorer

Det angives, hvilke indikatorer, der kan anvendes til at overvåge forslagets/initiativets gennemførelse.

De følgende indikatorer svarer til forslagets generelle, specifikke og operationelle målsætninger:

- tendenser for emissioner og optag

- antallet af tilfælde af manglende overholdelse fra medlemsstaternes side, LULUCF-handlingsplaner (LAPs) og rapporter fra medlemsstaterne, der indleveres til Kommissionen til tiden, og medlemsstater, der indleverer deres referenceniveauer til Kommissionen til tiden

- overensstemmelsen mellem indholdet i medlemsstaternes rapporter og forslagets krav

- fuldstændigheden af medlemsstaternes rapporter, som forelægges Kommissionen, og af medlemsstaternes grad af anvendelse af fælles regnskabsregler

- tilgængeligheden af data og informationer i de områder, som forslaget er rettet mod.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Dette forslag har to målsætninger:

- at sikre solid og harmoniseret regnskabsføring af emissioner og optag fra LULUCF-sektoren i medlemsstaterne

- at give medlemsstaterne incitamenter til emissionsmodvirkende tiltag ved indførelse og gennemførelse af LULUCF-handlingsplaner

1.5.2. Værditilvækst som følge af EU-foranstaltningen

Foranstaltninger på EU-plan vil give klare fordele frem for foranstaltninger alene på medlemsstatsligt plan, eftersom de er mere effektive. Da de overordnede forpligtelser vedrørende klimaændringerne indgås på EU-plan, er det effektivt også at udvikle de påkrævede regnskabsregler på dette plan. Desuden nødvendiggør det en fælles tilgang blandt alle medlemsstaterne, hvilket kun kan sikres på EU-plan, at løse de problemer, som er blevet identificeret, såsom behovet for nøjagtige og ensartede regnskabsmetoder for de forskellige LULUCF-aktiviteter.

Denne lovramme vil sikre merværdi ved at indføre fælles og nøjagtige regnskabsføring blandt alle medlemsstater, udarbejde LULUCF-handlingsplaner, og derved muliggøre mere detaljeret vurdering og evaluering af fremskridt i medlemsstaterne. Dette vil sikre sammenhængen i EU's klimapolitik, yderligere forbedre miljøintegriteten i EU's forpligtelserne vedrørende klimaændringer og forbedre den økonomiske effektivitet af EU's klimapolitik.

1.5.3. Erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte foranstaltninger

Forslaget er baseret på erfaringer, som er opnået på internationalt plan, og har til hensigt at udbedre mangler ved de eksisterende regnskabsregler i henhold til Kyotoprotokollen (KP). Der er blevet gennemført en detaljeret vurdering for at kunne foreslå en solid og harmoniseret ramme for regnskabsførelse for LULUCF.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og mulig synergivirkning

Forslaget er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien og Europa 2020-flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa". Det supplerer også de eksisterende klima-, energi- og socialpolitikker i EU.

Det supplerer endvidere den fælles landbrugspolitik (FLP) for tiden efter 2013 for så vidt angår gennemførelse af de "grønne komponenter" og i sammenhæng med EU's politik for udvikling af landdistrikter kan incitamenter til at foretage kulstofbinding inden for landbrug og skovbrug forbedres væsentligt. God regnskabsføring for tilknyttede positive kulstofstrømme vil gøre det positive bidrag fra disse politiske foranstaltninger, som gennemføres gennem FLP, mere synlige.

Regnskabsføring for LULUCF vil derfor understøtte den bæredygtige brug af bioenergi og vil også tilvejebringe en solid, klar og synlig indikator for fremskridt inden for landbrug og skovbrug. Uden omfattende obligatorisk regnskabsføring for LULUCF-aktiviteter vil den indsats, som medlemsstaternes landbrugere og skovbrugere gør for at modvirke klimaændringerne, ikke blive afspejlet i EU's indsats for at nå sine drivhusgasreduktionsmål.

1.6. Foranstaltningens varighed og finansielle virkning

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed

¨         Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

¨         Finansiel virkning fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

x Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

Gennemførelsen påtænkes at begynde 1. januar 2012 afhængigt af fremskridtene i lovgivningsprocessen.

1.7. Påtænkte forvaltningsmetoder[25]

x Central forvaltning - varetaget direkte af Kommissionen.

¨ Central forvaltning varetaget indirekte ved delegation af gennemførelsesopgaver til:

¨         gennemførelsesorganer

¨         organer oprettet af Fællesskaberne[26]

¨         nationale offentlige myndigheder/forvaltninger med offentlige tjenesteydelsesopgaver

¨         personer, der er pålagt at gennemføre specifikke foranstaltninger i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

¨ Delt forvaltning med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning i samarbejde med tredjelande

¨ Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

Giv venligst en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger", hvis der angives flere forvaltningsmetoder.

Bemærkninger

Medlemsstaterne har ansvaret for at gennemføre hovedparten af dette forslag. Kommissionen vil vurdere de informationer, som inkluderes i de rapporter, som forelægges af medlemsstaterne, og kan om nødvendigt give anbefalinger.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser vedrørende overvågning og indberetning

Hyppighed og betingelser angives.

Medlemsstater skal angive informationer i deres LULUCF-regnskaber på årsbasis og beregne emissioner og optag fra LULUCF i henhold til dette forslag ved afslutning af hver regnskabsperiode.

De rapporter, som udarbejdes i henhold til dette forslag, vil blive vurderet af Kommissionen for hver regnskabsperiode, baseret på assistance fra tekniske eksperter.

Det vil være nødvendigt at foretage en undersøgelse for at vurdere gennemførelsen af denne beslutning i forbindelse med revisionsklausulen.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Identificerede risici

Eftersom dette forslag er en beslutning, er risici ved gennemførelsen begrænsede, fordi de foreslåede forpligtelser er baserede på allerede etablerede internationale regler, som anvendes af medlemsstaterne inden for rammerne af deres forpligtelser i henhold til KP.

2.2.2. Planlagt(e) kontrolredskab(er)

Foranstaltningerne til at imødegå eventuelle risici består af: konstruktiv dialog og samarbejde med medlemsstaterne, opretholdelse af kontakt med Kommissionens relevante tjenestegrene, især i forbindelse med at sikre, at det tilsvarende behov for data tilfredsstilles, at konsultere eksperter, især når de delegerede retsakter vedtages, at vurdere ekstern teknisk ekspertise i forbindelse med de tilsvarende evalueringer, at foretage undersøgelser, når retsakten revideres, og at organisere temakonferencer efter behov.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

De eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger angives.

I betragtning af de beløb, der er involveret, og typen af indkøb frembyder dette initiativ ikke nogen særlige risici for svig. Kommissionen vil forvalte og kontrollere arbejdet ved hjælp af alle sine relevante sædvanlige redskaber, herunder GD for KLIMA's årlige forvaltningsplan.

De interne kontrolstandarder nr. 2, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15 og 16 er særligt relevante. Desuden vil principperne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/202 ("finansforordningen") og dets gennemførelsesbestemmelser blive anvendt fuldt ud.

Udbudsprocedurerne vil blive styret af GD for KLIMA's finansielle kredsløb: et delvist decentraliseret kredsløb, der omfatter hierarkisk uafhængighed af de anvisningsberettigede afdelinger (AO(s)D) for de personer, der udfører den finansielle initiering og kontrol.

Desuden vil en intern kontrolkomité (ENVAC) gennemgå processen for udvælgelse af kontrahenten og kontrollere, hvorvidt de procedurer, som de anvisningsberettigede har indført, er i overensstemmelse med finansforordningens regler og gennemførelsesbestemmelserne for en kombination af en tilfældig stikprøve og en risikobaseret stikprøve af aftaler om offentlige indkøb.

Ud over disse foranstaltninger sikres det i forbindelse med vedtagelse af delegerede retsakter, at deltagerne ved eksperthøringer er uafhængige og har passende kvalifikationer.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING 3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) budgetpost(er)

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

Efter samme rækkefølge, som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsom­råde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftstype || Deltagelse

Antal [Beskrivelse………………………...……….] || OB/IOB ([27]) || fra EFTA[28]-lande || fra kandidat-lande[29] || fra tredjelande || artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

5 || 07 01 02 11 Andre forvaltningsudgifter til støtte af politikområdet "Miljø- og klimaforanstaltninger" || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om

Efter samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsom­råde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftstype || Deltagelse

Nummer [Betegnelse……………………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

[…] || [XX.YY.YY.YY] […] || […] || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3.2. Anslået virkning for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Antal || Rubrik 2

GD: for KLIMA || || || År N[30] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || Tilsagn || (1) || - || - || - || - || - || - || - || -

Betalinger || (2) || - || - || - || - || - || - || - || -

Budgetpostens nummer || Tilsagn || (1a) || - || - || - || - || - || - || - || -

Betalinger || (2a) || - || - || - || - || - || - || - || -

Administrationsbevillinger, der finansieres over budgettet for specifikke programmer[31] || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer 07 01 04 05 (og efterfølgende poster) || || (3) || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300

SAMLEDE bevillinger for GD for KLIMA || Tilsagn || =1+1a +3 || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300

Betalinger || =2+2a +3 || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Tilsagn || (4) || || || || || || || ||

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300

SAMLEDE bevillinger under POST 1 til 4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Tilsagn || =4+ 6 || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300

Betalinger || =5+ 6 || 0,100 || - || - || 0,600 || - || - || 0,600 || 1,300

Hvis mere end én post påvirkes af forslaget/initiativet:

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Tilsagn || (4) || || || || || || || ||

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0,100 || || || 0,600 || || || 0,600 || 1,300

SAMLEDE bevillinger under POST 1 til 4 i den flerårige finansielle ramme  (referencebeløb) || Tilsagn || =4+ 6 || 0,100 || || || 0,600 || || || 0,600 || 1,300

Betalinger || =5+ 6 || 0,100 || || || 0,600 || || || 0,600 || 1,300

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || " Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || ÅrN+5 || År N+6 || I ALT

GD: for KLIMA ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,889

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,348 || 0,348 || 0,348 || 0,348 || 0,348 || 0,348 || 0,348 || 2,433

GD for KLIMA I ALT || Bevillinger || 0,475 || 0,457 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 3,322

SAMLEDE bevillinger under POST 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = samlede betalinger) || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 3,322

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År N[32] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT

SAMLEDE bevillinger under POST 1 til 5 i den flerårige finansielle ramme || Tilsagn || 0,575 || 0,475 || 0,475 || 1,075 || 0,475 || 0,475 || 1,075 || 4,622

Betalinger || 0,575 || 0,475 || 0,475 || 1,075 || 0,475 || 0,475 || 1,075 || 4,622

3.2.2. Anslået virkning for aktionsbevillingerne

¨      Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes aktionsbevillinger

x      Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende aktionsbevillinger:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives målsætninger og resultater ò || || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT

RESULTATER

Resultattype[33] || Resultaternes gennemsnitlige udgift || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater i alt || Samlede omkostninger

SPECIFIK MÅLSÆTNING: Gennemførelse af EU's politik og lovgivning for klimaforanstaltninger (ABB-kode 07 12)

- Resultat || Evaluering || 0,004 || 27 || 0,100 || || || || || 27 || 0,100 || || || || || 27 || 0,100 || 81 || 0,300

- Resultat || Undersøgelse || 0,500 || || || || || || || || || || || || || 1 || 0,500 || 1 || 0,500

- Resultat || Gennemgang || 0,500 || || || || || || || 1 || 0,500 || || || || || || || 1 || 0,500

Subtotal for specifik målsætning nr. 1 || 27 || 0,100 || 0 || - || 0 || - || 28 || 0,600 || 0 || - || 0 || - || 28 || 0,600 || 83 || 1,300

OMKOSTNINGER I ALT || 0 || 0,100 || 0 || - || 0 || - || 0 || 0,600 || 0 || - || 0 || - || 0 || 0,600 || 0 || 1,300

3.2.3. Anslået virkning for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Sammenfatning

¨      Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes administrationsbevillinger

x      Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende administrationsbevillinger:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År N [34] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT

POST 5 i den flerårige finansielle ramme || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 ||

Menneskelige ressourcer (1 AD FTE virker allerede i GD for KLIMA) || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,127 || 0,889

Andre administra­tionsudgifter - 07 01 02 11 01 missioner (5 pr. år; 0,0015 mio. EUR/mission) - 07 01 02 11 02 konferencer (2 pr. år; 150 deltagere; 0,035 mio. EUR/konference) - 07 01 02 11 02 møder (2 pr. år; 168 eksperter max (28 *6); 1 dag; 0,135 mio. EUR/møde) SUBTOTAL || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,0075 0,070 0,270 0,348 || 0,053 0,490 1,890 2,433

Subtotal POST 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 3,322

uden for POST 5[35] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre udgifter af en administrativ natur || || || || || || || ||

Subtotal uden for POST 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

I ALT || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 0,475 || 3,322

3.2.4. Anslået behov for menneskelige ressourcer

¨      Forslaget/initiativet indebærer intet behov for menneskelige ressourcer

x      Forslaget/initiativet indebærer følgende behov for menneskelige ressourcer:

Overslag angives i hele enheder (eller højst med én decimal)

|| || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemandsstillinger og stillinger som midlertidigt ansatte) ||

|| 07 01 01 01 (på hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127

|| XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

|| XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

|| Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)[36] ||

|| XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || ||

|| XX 01 02 02 (KA, V, JED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

|| XX 01 04 yy [37] || - på hoved­sædet[38] || || || || || || ||

|| - i delega­tioner || || || || || || ||

|| XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

|| Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

|| I ALT || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127 || 0 ,127

XX er lig med politikområdet eller det berørte budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket af medarbejdere fra det GD, som allerede er udpeget til at varetage forvaltningen af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Jobbeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Skal tage de passende forholdsregler til at gennemføre de forskellige krav ved bemyndigelse (f.eks. vurdere medlemsstaternes rapporter, udføre analyse, overvåge gennemførelse, osv.)

Eksternt personale ||

3.2.5. Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

x      Forslaget/initiativet er foreneligt med den gældende flerårige finansielle ramme.

¨      Forslaget/initiativet nødvendiggør en omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

¨      Forslaget/initiativet nødvendiggør, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[39].

3.2.6. Tredjepartsdeltagelse i finansieringen

xForslaget/initiativet tillader ikke samfinansiering med deltagelse af tredjepart.

Forslaget/initiativet samfinansieres som anslået nedenfor:

3.3. Anslået virkning for indtægterne

x      Forslaget/initiativet har ingen finansiel virkning for indtægterne.

¨      Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkning:

¨         på egne indtægter

¨         på diverse indtægter

[1]               Beslutning 1/CP.16 fra partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Cancun-aftalerne").

[2]               Baseret på den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC).

[3]               Det Europæiske Råds konklusioner af 8/9.3.2007.

[4]               EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63.

[5]               EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.

[6]               EUT L 49 af 19.02.04, s.1.

[7]               KOM(2011) 789 endelig - 2011/0372 (COD).

[8]               Andre drivhusgasser fra landbrugsmæssige aktiviteter, f. eks. methan og dinitrogenoxid fra drøvtyggere og gødning, tæller ikke med under LULUCF, som hovedsagelig omhandler kulstofemissioner og -optag i vegetation og jord. Ikke-CO2-emissioner fra landbrug er inkluderet i en separat landbrugsopgørelse.

[9]               Der er modstående hensyn, for omlægning bør ikke medføre "kulstoflækage", dvs. erstatning af indenlandsk produceret mad med importeret mad, som har et mere negativt kulstof-fodaftryk.

[10]             Se f.eks. Sathre R. og O'Connor J. (2010), "A synthesis of research on wood products and greenhouse gas impacts", 2. udgave, Vancouver, B. C. FP Innovations, s. 117.

[11]             EFT L 130, 15.5.2002, s.1.

[12]             Direktiv 2009/28/EF.

[13]             KOM(2011) 571 endelig.

[14]             http://ec.europa.eu/clima/events/0029/index_en.htm

[15]             http://ec.europa.eu/clima/consultations/0003/index_en.htm

[16]             http://ec.europa.eu/clima/events/0029/index_en.htm

[17]             http://ec.europa.eu/clima/events/0029/index_en.htm

[18]             EUT C af , , s. .

[19]             EUT C af , , s. .

[20]             EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.

[21]             EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

[22]             EFT L 130, 15.5.2002, s.1.

[23]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret forvaltning) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[24]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.

[25]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og referencer til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[26]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[27]             OB = opdelte bevillinger/ IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[28]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[29]             Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.

[30]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[31]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte af gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[32]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder. Forslaget påtænkes at træde i kraft i 2013 afhængigt af fremskridtene i lovgivningsprocessen.

[33]             Resultaterne er udtryk for de produkter og tjenesteydelser, der leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[34]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder. Forslaget påtænkes at træde i kraft i 2013 afhængigt af fremskridtene i lovgivningsprocessen.

[35]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte af gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[36]             KA= kontraktansat; V= vikar ("Intérimaire"); UED= ‘Jeune Expert en Délégation’ (unge eksperter ved delegationerne); LA= lokalansat; UNE= udstationeret national ekspert.

[37]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[38]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[39]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.