EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012DC0698
GREEN PAPER An integrated parcel delivery market for the growth of e-commerce in the EU
GRØNBOG Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel inden for EU
GRØNBOG Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel inden for EU
/* COM/2012/0698 final */
GRØNBOG Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel inden for EU /* COM/2012/0698 final - 2012/ () */
1. Indledning
Der er
bred enighed om, at e-handel udgør et vigtigt bidrag til økonomisk vækst og
øget beskæftigelse i hele EU[1].
Kommissionens meddelelse om e-handel og onlinetjenester[2] udpeger leveringen af varer købt online som
en af de fem største prioriteter i styrkelsen af e-handelen inden 2015, og
denne vigtighed er også slået fast af Rådet for Den Europæiske Union og
Europa-Parlamentet[3].
Levering er af afgørende betydning, da den har en væsentlig indvirkning på
fremme af e-handel og er et nøgleelement i opbygningen af tillid mellem sælgere
og købere[4]. De
kommercielle og – i bredere forstand – økonomiske forbindelser mellem
e-detailhandlerne og forbrugerne er kendetegnet ved en række komplekse
logistikoperationer. Udtrykket "levering", som det anvendes i dette
dokument, dækker over en forsendelse af fysiske varer, der er bestilt online,
frem til den sidste levering, hvor de når slutbrugeren. Mange erhvervsdrivende
spiller en rolle i denne leveringsproces. I dette dokument benævnes de
"udbydere af kurertjenester", og de omfatter: transportvirksomheder,
post- og kurerfirmaer og andre logistikudbydere. For så vidt angår denne
grønbog, defineres en pakke her i bredeste forstand og omfatter alle
forsendelser på op til 30 kg[5]. Den
måde, hvorpå varer købes og leveres i Europa, er i hurtig og gennemgribende
udvikling. Eftersom EU-forbrugerne i stigende grad søger efter og anvender
onlinekøb, især på tværs af grænserne, er der et voksende behov for et
leveringssystem, der imødekommer deres forventninger og fungerer gnidningsløst
for at lette deres dagligdag og dermed skabe større tillid til og øget
anvendelse af e-handel[6].
Leveringssystemets ydeevne og tilgængelighed er også en vigtig drivkraft i
holdbare forretningsmodeller for mange SMV'er og især for deres evne til at
betjene deres kunder. Da SMV'erne er drivkraften for innovation og vækst i
Europa[7], kan en
forbedring af den samlede levering af varer bestilt online i Europa forventes
at give meget betydelige resultater i form af vækst og arbejdspladser[8]. Mange
undersøgelser og erhvervsindberetninger[9]
såvel som samtaler med de forskellige interessenter, der blev gennemført i
forbindelse med udarbejdelsen af denne grønbog, konvergerer og bekræfter den
analyse af kurertjenester, som blev præsenteret i meddelelsen fra Kommissionen
om e-handel og onlinetjenester. 57 %
af detailhandlerne[10] anser
grænseoverskridende levering for at være en hindring, mens 46,7 % af
forbrugerne erklærer, at de er bekymrede over leveringen i forbindelse med
grænseoverskridende transaktioner. Levering og tilbagelevering af varer er de
to største bekymringer for forbrugerne med hensyn til e-handel[11].
Manglende levering, beskadigede eller bortkomne pakker og høje
leveringsomkostninger er også blandt de ti vigtigste bekymringer for
forbrugerne, hvilket bidrager til lavere forbrugertillid til
grænseoverskridende e-handel. Trygge forbrugere vil i stigende grad være
tilbøjelige til at købe online, hvis de har tillid til, at deres varer vil
komme frem i god stand inden for den planlagte tidsramme, og at det er let at
tilbagelevere varerne[12].
Den øgede tilgængelighed til og brug af nye teknologier giver en ny vifte af
muligheder for at forbedre kvaliteten af kurertjenesterne og
kundetilfredsheden. Etableringen og udviklingen af sociale netværk har også
haft betydelig indvirkning på den måde, hvorpå forbrugerne interagerer med
varemærker og køber varer online. Innovative elektroniske kommunikationsmåder
mellem e-detailhandlerne, udbyderne af kurertjenester og kunderne kan bidrage
til en mere effektiv og bekvemmelig levering og tilbagelevering og en større
kvalitetsopfattelse. Et bedre fungerende e-handelsmarked vil give håndgribelige
fordele for forbrugerne og SMV'erne samt alle andre aktører og
erhvervssektorer, der er involveret i e-handelsaktiviteter. Vigtigheden
af forsendelse og levering forstærkes yderligere i international sammenhæng.
Efterhånden som flere og flere forbrugere køber fra Asien, Stillehavsområdet og
Nordamerika, og flere og flere europæiske e-detailhandlere søger at eksportere
til disse regioner, er samhandelen mellem dem steget markant. I denne
sammenhæng er forsendelses- og leveringsforhold blevet endnu mere komplicerede,
fremkalder en række yderligere bekymringer og sikkerhedsmæssige spørgsmål og
udgør en stor udfordring, men også en unik chance for udviklingen af den
europæiske e-handel, navnlig for SMV'erne[13]. En
bedre udformning af forsyningskæden for e-handel ville også have en positiv
betydning for en række politiske områder såsom: Ø
Samhørighed: at
gøre fordelene ved e-handel tilgængelige for alle borgere og virksomheder,
uanset deres størrelse, ved hjælp af velfungerende kurertjenester i hele
Europa. Ø
Beskæftigelse:
at sikre ansvarlige ansættelsesvilkår i leveringssektoren, der er under stærkt
pres for at reducere omkostningerne og øge fleksibiliteten. Ø
Innovation: at
fremme en udbredt anvendelse af nye informationsteknologier i
leveringssystemerne, som har umiddelbar fordel for alle borgere og
virksomheder, og som er tilpasset det nye miljø for sociale medier. Ø
Miljø: at
fremme en bæredygtig udvikling og optimal leveringslogistik for at opnå større
energibesparelser og en generel mindskelse af negative ydre forhold. Ø
Det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne:
at fremme investeringer i det europæiske leveringsnetværk, som er udsat for
stærk konkurrence fra det internationale miljø, med udgangspunkt i det
europæiske erhvervslivs styrker (e-detailhandlerne og udbyderne af
kurertjenester). Denne
grønbog undersøger, hvorledes e-handels- og leveringsmarkeder i Europa er under
udvikling, gransker, hvilke krav der er til skabelsen af et indre marked for
levering, analyserer de største udfordringer for de forskellige aktører og
understreger mulighederne for at forbedre leveringsprocessen til gavn for
borgerne og virksomhederne, særligt SMV'erne. På grundlag af de oplysninger,
der indsamles ved høringen, vil Kommissionen i foråret 2013 mere præcist udpege
de spørgsmål, der skal tages op, og drage konklusioner om den række
foranstaltninger, der skal indføres, for at gennemføre det indre marked for pakker.
2. Den
aktuelle markedssituation og perspektivering
2.1 Det
europæiske e-handelsmarked og vigtigheden af levering
E-handelsmarkederne
i EU er meget uensartede og befinder sig på forskellige udviklingstrin, hvilket
skyldes forskellen i forbrugsvaner, skatteforhold, produkternes tilgængelighed,
bredbåndsadgang og konkurrencebaserede leveringsmarkeder. De nationale
markeders handelsprofiler[14] har
også vidtrækkende konsekvenser for levering[15], mens
grænseoverskridende levering i Europa fortsat er en udfordring for forbrugerne
og e-detailhandlerne[16].
Desuden vil en effektiv grænseoverskridende levering understøtte
vækstpotentialet i nye markedsnicher takket være den såkaldte "long
tail"-effekt[17]. E-handelsmarkedet
er i hastig udvikling, og det er i stigende grad et krævende marked, hvad angår
innovative forretningsløsninger og forbrugerforventninger. De
leveringsrelaterede behov inden for sektoren bliver stadig mere
forskelligartede på grund af det stigende antal produktsegmenter deri (f.eks.
bøger, dvd'er, beklædning, små elektroniske apparater, hjemmeelektronik, møbler
og husholdningsapparater) med forskellig værdi, vægt og størrelse af pakninger.
De sociale netværk, "instant" informationsteknologi og den
almindelige udbredelse af mobilt og håndholdt udstyr har også højnet
forbrugernes forventninger til løsninger, der skal baseres på tidstro
oplysninger og fleksible leveringsmuligheder. E-detailhandlerne
er underlagt et tidspres. Nye begreber og idéer skal gennemføres hurtigt. Deres
forretningers levedygtighed og succes afhænger af logistiksektorens evne til at
levere til lave omkostninger og på en passende måde[18].
Dette gælder især for mindre aktører på e-handelsmarkedet, som hverken
har tilstrækkelig forhandlingsstyrke til at opnå betydelige rabatter fra
kurervirksomhederne eller kapacitet til at investere i deres eget
logistiknetværk. I et miljø præget af stordriftsfordele risikerer de at få
begrænset deres konkurrenceevne over for større e-detailhandlere, da
forbrugerne i stigende grad forventer tilbud om "fri levering", når
de køber varer online[19].
2.2 Det
europæiske leveringsmarked
Det
europæiske pakkemarked blev anslået til at have en værdi af 42,4 mia. EUR i
2008, hvor B2C-segmentet tegner sig for 15 % af dette marked[20].
I løbet af de sidste fem år, og som følge af væksten i e-handel, er
B2C-segmentet inden for pakkemarkedet vokset enormt. Ud fra de mængder, der
leveres i dag, skønnes det, at dette segment nu udgør mellem 20 % og
40 % af de samlede mængder i de mere modne e-handelsmarkeder som f.eks.
Det Forenede Kongerige. Markedet
er traditionelt opdelt i ekspres- og standardpakkelevering. Men disse nuværende
definitioner[21]
afspejler ikke kompleksiteten og den relative betydning af de forskellige
tilbud (standard, udskudt, ekspres eller levering samme dag, sporing, bevis for
levering, registreret) og virkeligheden for sektoren for e-handel, som også
bruger definitionen "pakke" (små forsendelser på under 2 kg). Eurostats
beregninger viser, at mere end en fjerdedel af alle virksomheder sender e-handelsordrer
til andre EU-lande: Af disse er 23 % små virksomheder, mens procentdelen
er 41 % for store og 33 % for mellemstore virksomheder[22]. De små og mindre hyppige kunder, der har
mindre mængder og derfor begrænset forhandlingsstyrke over for udbyderne af
kurertjenester, må nøjes med langt færre leveringsmuligheder. Ifølge skøn fra
FTI er de offentliggjorte priser for grænseoverskridende pakkelevering (for
kunder uden konto), som de nationale postvæsener kræver, i gennemsnit dobbelt
så høje som priserne på hjemmemarkedet. Postvæsenerne
håndterer kun en del af pakkemængderne (med meget forskellige markedsandele pr.
land)[23],
og kun en lille andel (5-10 %) af disse mængder er omfattet af
befordringspligten, i henhold til hvilken medlemsstaterne skal sikre både
national og grænseoverskridende basispakkelevering til alle områder i deres
territorium til priser, der er overkommelige for alle brugere[24]. Da
disse forpligtelser blev indgået længe før udbredelsen af e-handel, blev de
ikke udformet med det specifikke formål at imødegå de nuværende behov i denne
hurtigt udviklende sektor. Postvæsenernes pakkelevering har traditionelt set
været at levere pakker på mellem 2 og 30 kg, men uden den fleksibilitet og
kapacitet, som er nødvendig i forbindelse med væksten i e-handel[25].
I de seneste år har nogle udbydere af kurertjenester ikke desto mindre været i
stand til at omlægge deres pakkenetværk eller er i færd med at gøre det, da de
står over for en høj grad af konkurrence inden for denne sektor på deres
hjemmemarked. Kurerfirmaerne
har opbygget deres succes og infrastruktur på et dedikeret integreret netværk,
der kan levere til B2B-segmentet ved at tilbyde særtjenester (hastigheds- og
sporingsmuligheder). De er nu i stigende grad aktive i B2C-segmentet, da de har
set mulighederne ved væksten i e-handel og manglen på tilfredsstillende
løsninger for e-handelsparterne i hele Europa. Andre
logistikudbydere på området – såsom speditører, mæglere,
udbydere af ordreekspedition og eksterne logistikudbydere[26] –
spiller en stadig større rolle for at udfylde gabet mellem e-handel og udbydere
af kurertjenester inden for innovation, fleksibilitet, lagerstyring, transport
og tilbagelevering af pakker. De løsninger, som de tilbyder, er endnu ikke så
udbredte, navnlig blandt SMV'erne. Med større synlighed vil de kunne spille en
stigende rolle i fremme af logistikaktiviteter for e-detailhandlerne i
fremtiden. Ved at styrke de forskellige kilder til små mængder kan de også
skaffe sig gunstigere vilkår/aftaler for levering, som derefter vil kunne
videregives til deres agenter og i sidste ende til forbrugerne. Nogle
nichevirksomheder er ved at dukke op. Disse er
erhvervsdrivende, som har udformet specifikke løsninger til et bestemt
produktsegment (f.eks. særlig forsendelse og levering af tøj bestilt online).
Desuden er nogle førende e-detailhandlere på det seneste også ved at
blive mere involveret i logistik og levering og er ved at udvide deres
logistiktjenester til at omfatte mindre e-detailhandlere. Pakkekiosker
(automatiserede skabsrum, hvor pakken opbevares, så forbrugeren kan afhente den
ved at bruge en særlig kode) er ved at blive afprøvet af udbyderne af
kurertjenester i forskellige lande, og deres generelle anvendelse vil afhænge
af, om forbrugerne finder dem tilstrækkeligt effektive, og om der er
tilstrækkelige mængder, der leveres på denne måde. Formidlingssteder
(netværk af butikker, der understøttes af en teknologisk platform, hvor
forbrugerne kan afhente deres pakker) er blevet brugt tidligere til fjernsalg.
Disse netværk er blevet forbedret med nye informationssystemer og udgør et
alternativ til de dyrere hjemadresseleveringer. Deres succes afhænger af lokale
præferencer og historisk praksis, men der er tegn på, at de udgør et
levedygtigt og lovende alternativ til levering i forbindelse med
e-handel.Sammenkoblingen mellem e-handel og leveringsmarkederne Udbyderne
af kurertjenester erkender mulighederne i forbindelse med e-handel. Det vil
kræve betydelige investeringer og en omfattende omlægning af deres aktiviteter
for at skabe nye leveringsmodeller for B2C-segmentet. Aktiviteterne bliver
imidlertid komplekse[27],
når målet er at nå ud til alle områder af territoriet på baggrund af mængder,
som er ustadige og vanskelige at forudsige. Yderligere
valg af den endelige levering, f.eks. arbejdsadresselevering eller ved en nabo,
tilbydes med en gradvis indførelse af bedre oplysninger og valg, således at
forbrugerne kan træffe beslutning om hvornår og hvor, de ønsker at modtage
pakkerne. Nogle nye forretningsmodeller er nu også på vej, som yder bedre
service for tilbagelevering af varer. Disse
nye løsninger er dog kun langsomt på vej og er stadig ofte ledsaget af dyre
merværdiskabende tillæg, som ikke altid er påkrævet. Der er en efterspørgsel
efter individualiserede små pakker med enkle sporingsløsninger[28] og overkommelig priser[29], som i øjeblikket ikke er opfyldt. Ud fra
en driftsmæssig synsvinkel er kurertjenester komplicerede og underlagt mange
begrænsninger. Traditionel pakkelevering (med grundydelser og høje omkostninger
for grænseoverskridende levering) eller ekspreslevering med høj merværdi
(historisk set udformet til B2B-segmentet) er endnu ikke tilpasset de særlige
behov, der opstår ved e-handel. Sammenkoblingen mellem udbyderne af posttjenester
i grænseoverskridende levering er blevet bedre, især gennem European Parcel Group[30].
Det er dog kun en del af udbyderne, som går gennem denne kanal, og der tilbydes
intet alternativ til pakkesporingsydelsen og ikke-prioriterede pakker. I
virkeligheden eksisterer der to forskellige verdener side om side, hvor den ene
er drevet af afsætning (e-handel), mens den anden (logistik) drives af en række
driftsmæssige krav. Begge har forskellige tidshorisonter, baggrunde, brug af
it-systemer og -løsninger og resultatindikatorer for deres forretninger. Både
e-handelen og leveringsmarkederne står derfor over for store og grundlæggende
udfordringer: E-handelsmodellen har endnu ikke fuldt ud stabiliseret sig, mens
logistiksektoren endnu mangler fuldt ud at tilpasse sig til behovene og kravene
i forbindelse med e-handel. I et sådant miljø under hastig forandring er
investeringsvalg og beslutninger vanskelige at træffe.
3. Centrale
udfordringer for de forskellige aktører
3.1 Forbrugernes
erfaringer og forventninger
Forbrugerne
efterspørger mere bekvem levering: flere leveringsalternativer med mulighed for
at vælge deres foretrukne, bedre forhåndsoplysninger om leveringsprocessen,
lettere tilbagelevering og brugervenlige faciliteter, der anvender ny teknologi
til at forudbestemme leveringen (smartphones, tavlecomputere og sms-varsel)[31].
De forventer større gennemsigtighed med hensyn til de betingelser, under hvilke
deres ordrer er afsendt, og især når pakkerne er forsinkede, beskadigede eller
bortkomne. Samtidig forventer de gennemsigtighed med hensyn til prisgennemskuelighed
og -sammenlignelighed samt graden af konkurrence. Som
modtageren af varerne bliver forbrugerens beslutning om at købe kraftigt
påvirket af adgangen til gratis – eller lave meromkostninger for – levering (og
tilbagelevering). Forbrugerne ser også i stigende grad til andre nationale
markeder, men kompleksiteten og den manglende gennemsigtighed i
grænseoverskridende levering er en væsentlig hindring. Som afsendere af pakker,
og navnlig når de tilbageleverer bestilte varer, udgør forbrugerne et relativt
bundet marked, og høje leveringsomkostninger er nævnt som en af de væsentligste
årsager til deres utilfredshed med e-handel[32]. Samlet set er
prisfaktoren fortsat den mest dominerende, når det drejer sig om at vælge en
grænseoverskridende leveringsmulighed[33]. Bekvemmeligheden
varierer mellem de nationale markeder og typen af de leverede varer. Undersøgelser
af forbrugernes præferencer viser, at bekvemmelighedsaspekter kan vedrøre hele
leveringsprocessen. F.eks.
udpeger en undersøgelse i Det Forenede Kongerige seks hovedområder for
kundernes præferencer: fleksible leveringsmuligheder, overkommelige
leveringsomkostninger, fleksibilitet med hensyn til hvor varen kan leveres,
effektiv kommunikation om levering, hurtig levering og gode personlige
erfaringer med udbyderen af kurertjenesten[34]. Specielt
bliver tidstro leveringsoplysninger stadig vigtigere, især for den yngre
generation[35].
De ønsker at have kontrol med leveringen og forventer at blive tilbudt
sporings- og sms-løsninger (dvs. varsling over sms)[36].
3.2 E-detailhandlernes
udfordringer, når de leverer varer til deres kunder
E-detailhandlerne
ønsker at imødekomme behovene og forventningerne hos forbrugerne med en enkel,
gennemsigtig og pålidelig levering[37].
De er meget opmærksomme på den kendsgerning, at forbrugernes feedback er stærkt
påvirket af deres erfaringer med leveringen, hvilken har en direkte indvirkning
på deres varemærke og image. De har
behov for flere muligheder, hvilket et mere konkurrencebaseret leveringsmarked
(dvs. et med flere aktører, der har forskellige tilbud og alternative
leveringsmuligheder) bør være i stand til at tilbyde dem. De kan have særlige
leveringsbehov for bestemte varer (f.eks. medicin, friske produkter eller varer
af høj værdi). Men selv på de mest konkurrencebaserede markeder er kløften
mellem de markedsføringsbaserede e-handelstilbud og de driftsbaserede
logistikprocesser fortsat til stede. Logistik
er af afgørende betydning for e-detailhandlernes bæredygtighed, og især for
SMV'erne. Tilgængeligheden af overkommelige og effektive leveringsløsninger har
navnlig betydning for de SMV'er og mikrovirksomheder, der opererer fra
fjerntliggende områder og udkantsområder. I et
meget konkurrencepræget miljø er prispres en hovedforudsætning for, hvem der
vinder markedsandel. SMV'er, der søger indtægtsmuligheder på tværs af
grænserne, er stærkt afhængige af et integreret europæisk leveringssystem, som
endnu mangler at blive udviklet. De leder efter vækst i andre nationale
markeder, men står over for højere omkostninger, større kompleksitet og mangel
på gennemsigtighed, når det gælder grænseoverskridende levering[38]. De
større e-detailhandlere er langt bedre stillet i forhandling om priser og
vilkår med udbyderne af kurertjenester. Både
små og store e-detailhandlere har generelt behov for mere fleksibilitet fra
udbyderne af kurertjenester, og navnlig hvad angår udbydernes kapacitet og grad
af teknologisk innovation. E-detailhandlerne har en særlig udfordring i
spidsbelastningsperioder såsom før jul, hvor udbydernes kapacitet ikke er
tilstrækkelig til at dække efterspørgslen. Dette er et vigtigt spørgsmål hvad
angår vækst og salg på grund af denne periodes vigtighed for den årlige
omsætning. E-detailhandlerne
vil i stigende grad have kontrol over forsendelses-/leveringsprocessen og
indgår derfor partnerskaber med udbyderne af kurertjenester. Uanset om de
vælger selv at forvalte deres logistik eller indgå underleverandøraftaler
omkring logistikken, har de stadig behov for langt flere oplysninger og mere
gennemsigtighed fra udbyderne af kurertjenester. De har også behov for i
fællesskab at aftale flere resultatindikatorer for deres forsendelser for at
tilpasse deres forretningsmodeller til tidstro behov (lagerforvaltning,
betaling og tilbagelevering). Videreudvikling
af deres forretninger er hæmmet af manglen på et leveringsnetværk struktureret
omkring deres specifikke behov (i modsætning til blot en tilpasning af de
historiske pakke- eller ekspreslogistikmodeller). Der er behov for mere
integration for at udnytte muligheder for vækst. Bedre udveksling af
oplysninger og mere fleksible løsninger, der svarer til deres
markedsføringstilbud, ville i høj grad forbedre deres drift.
3.3 Udfordringer
for udbyderne af kurertjenester
Udbyderne
af kurertjenester er alle de aktører, der spiller en rolle i levering af varer
bestilt online indtil den sidste levering til forbrugeren, og omfatter f.eks.
transportvirksomheder, pakke- og logistikvirksomheder, andre logistikudbydere
og post- og kurerfirmaer for B2C-segmentet. Logistiksektoren opererer
traditionelt set med lave profitmarginer inden for en struktur med høje faste
omkostninger. Udbyderne af kurertjenester er under et enormt pres fra store
e-detailhandlere (store afsendere) til at forhandle lave priser. På den
anden side har udbyderne af kurertjenester behov for bæredygtige takster på
længere sigt for at kunne klare deres netværks høje faste omkostninger[39]. De forhandlede priser givet til større
afsendere kan ikke udvides til afsendere med små postmængder, og slet ikke til
enkelte forbrugere. Udbyderne
af kurertjenester bliver i stigende grad konfronteret med e-detailhandlernes
krav om at tilbyde, inden for et meget kort tidsrum, nye tjenesteydelser og
løsninger til lave omkostninger. De har imidlertid brug for tid til at tilpasse
deres logistik, der er kompleks og underlagt mange vanskelige ydre forhold. Den
grad af fleksibilitet, som forventes af dem (og deres arbejdsstyrke) er også en
meget krævende proces. Derudover
er den manglende integration mellem virksomhedernes elektroniske
kommunikationssystemer inden for transport- og logistikkæden en stor hindring,
især for afsendere af små mængder, og begrænser i høj grad deres valg med
hensyn til tilgængelige transport- og logistikmuligheder. Øget samarbejde kunne
fremskynde udvekslingen af oplysninger, lette konsolideringen af
transportbehov, pakkelevering og fakturering, fremme samordnet transport og
mindske omkostningerne ved administration og it-implementering[40].
4. Hensigtsmæssigheden
af den nuværende lovgivningsmæssige og institutionelle ramme
Leveringssektoren
er underkastet forskellige love og bestemmelser, der har indflydelse på den
måde, hvorpå forsendelse og levering kan foregå. De mest relevante er beskrevet
og vurderet i det nedenstående: ·
Postdirektivet[41]:
Bestemmelserne i postdirektivet er rettet mod at garantere en (grundlæggende)
befordringspligt. De fleste af dens bestemmelser gælder kun for den lille del
af pakkemarkedet, der henhører under befordringspligten (ca. 10 % af
pakkemængderne)[42]. Bestemmelserne
om fastsættelse af en (minimums-)kvalitetsstandard, principperne vedrørende
omkostninger og priser, prisregulering og indsamling af oplysninger og data, er
direkte og i de fleste tilfælde udelukkende knyttet til befordringspligten. Et
par bestemmelser – navnlig artikel 19 om klageprocedurer – muliggør yderligere
regulerende foranstaltninger for pakkelevering uden for befordringspligtens
anvendelsesområde. Disse bestemmelser kunne teoretisk set være hensigtsmæssige
for at løse problemer med hensyn til kvaliteten af levering. De fleste af de
problemer, der er blevet identificeret (uhensigtsmæssige leveringstider, manglende
afhentningsmuligheder, "track-and-trace"-muligheder og
tilbageleveringsprocedurer, manglende klarhed om ansvar i tilfælde af tab,
tyveri, beskadigelse eller forsinkelse og manglende gennemsigtighed
af/oplysninger om tjenesteydelserne), ville ikke være omfattet. Konklusionen
er, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme for posttjenester ikke er
udformet til at imødegå behovet for de forbrugere, der køber online. ·
Rammen for forbrugerbeskyttelse:
Yderligere forbedringer med hensyn til kvaliteten af tjenesteydelser og
forbrugerbeskyttelse (navnlig inden for e-handel) kan forventes som følge af
den fuldstændige anvendelse af de nationale regler til gennemførelse af
direktivet om forbrugerrettigheder inden den 13. juni 2014. Flere bestemmelser
i direktivet om forbrugerrettigheder vil øge oplysningsniveauet og
gennemsigtigheden, f.eks. a) fjernelse af skjulte gebyrer og større
prisgennemsigtighed i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler
indgået uden for fast forretningssted, b) en længere periode for
fortrydelsesret (14 dage), c) bedre tilbagebetalingsrettigheder (f.eks.
godtgørelse af leveringsomkostningerne hvis relevant), d) muligheden for, at
forbrugeren kan anvende en standardfortrydelsesformular (hvis
kontaktoplysninger og adresse skal være klart specificeret) og e) klare krav
til oplysninger vedrørende omkostninger ved tilbagelevering af de købte varer i
tilfælde af fortrydelse. Direktivet
om forbrugerrettigheder vil også have indvirkning på pakkeposttjenester, fordi
disse tjenester, navnlig med hensyn til levering af varer til forbrugerne,
hører under aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast
forretningssted, der er omfattet af direktivet om forbrugerrettigheder.
Direktivet om forbrugerrettigheder har, når det er blevet gennemført,
potentiale til at øge forbrugernes tillid til grænseoverskridende køb. Det
vedrører imidlertid ikke problemet med pakkeleveringspriser, ligesom direktivet
for forbrugerrettigheder ikke danner grundlag for at fastslå den eventuelle
forpligtelse for udbyderne af kurertjenester eller yderligere kvalitetsaspekter
("track-and-trace"-muligheder, afhentningsmuligheder osv.), som
onlineforbrugerne muligvis forventer. Forslaget
til en forordning om en fælles EU-købelov[43]
indeholder et selvstændigt, ensartet sæt aftaleretlige regler, der finder
anvendelse i grænseoverskridende B2C- og B2B-aftaler. Det indeholder
bestemmelser om levering af varer eller digitalt indhold, navnlig for
købsaftaler, der indebærer levering af varer af en transportvirksomhed. Disse
regler ville først finde anvendelse, når den fælles EU-købelov er valgt af
parterne. Ligesom direktivet om forbrugerrettigheder vil en fremtidig fælles
EU-købelov ikke omfatte pakkeleveringsproblemerne med hensyn til alt for høje
priser eller visse kvalitetsaspekter. Kommissionens
nye forslag til alternativ tvistbilæggelse[44]
af forbrugertvister har til formål at forbedre forbrugerbeskyttelsen yderligere
med hensyn til tvistbilæggelse. De eksisterende bestemmelser inden for (post-)pakkelevering
(artikel 19 i direktivet om posttjenester) vil blive yderligere styrket gennem
lovgivningen om alternativ tvistbilæggelse[45]. ·
Konkurrenceret:
Priserne for pakkelevering uden for forsyningspligten er ikke omfattet af
sektorspecifik lovgivning, men er underlagt konkurrencereglerne. Artikel 101 og
102 i TEUF er direkte gældende. På det grænseoverskridende pakkemarked inden
for EU ville EU's konkurrenceret (her artikel 102 i TEUF) eksempelvis blive
overtrådt, hvis en dominerende (grænseoverskridende) udbyder af kurertjenester udviste
aggressiv erhvervsmæssig adfærd for at forhindre adgang til det
grænseoverskridende pakkemarked. Artikel
101 i TEUF forbyder aftaler mellem virksomheder, der kan påvirke handlen mellem
medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller
fordreje konkurrencen på det indre marked. ·
Inden for visse grænser er leveringssektoren
også omfattet af bestemmelserne i servicedirektivet[46] og
respektive nationale gennemførelsesforanstaltninger. Følgende to aspekter
kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med e-handel og den dertil knyttede
levering: o
Servicedirektivets artikel 20, stk. 2,
indeholder et forbud mod forskelsbehandling i de generelle betingelser for
adgangen til en tjenesteydelse på grundlag af modtagerens bopæl. Den søger
således at lette leveringen af tjenesteydelser på tværs af grænserne. Den 8.
juni 2012 udsendte Kommissionen retningslinjer for, hvordan denne forpligtelse
om ikke-forskelsbehandling skal fortolkes af de nationale myndigheder[47].
Dette bør resultere i større gennemsigtighed om anvendelsen af
leveringsrestriktioner (forud for den forpligtelse, som er fastsat i artikel 8
i direktivet om forbrugerrettigheder) og reducere forbrugernes frustrationer,
når de nægtes levering på grund af deres bopæl. Retningslinjerne præciserer
også, at en virksomheds argument for, at der ikke er nogen leveringsmuligheder,
sjældent kan påberåbes som en legitim grund til at afslå levering af en købt
vare til en given medlemsstat på grund af befordringspligten. o
Servicedirektivets artikel 22, som vedrører
oplysningskrav for tjenesteyderne, tjener til at sikre, at visse oplysninger
altid gives på en lettilgængelig måde til tjenestemodtagerne (f.eks. navn og
kontaktoplysninger på tjenesteyderen, generelle betingelser og vilkår og prisen
på tjenesteydelsen). ·
Transport- og
logistikrelaterede spørgsmål på EU-plan og internationalt plan er omfattet af
en række regler, navnlig i forbindelse med virkeliggørelsen af et indre marked
for transport og miljømæssige (f.eks. lavere kulstofemissioner i
forsyningskæden og mindskelse af luftforureningen fra motorkøretøjer) og
sikkerhedsmæssige spørgsmål. De vigtige politiske initiativer er anført i
Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk
transportområde" og det kommende initiativ for e-fragt[48]. ·
Andre relevante regler, som
kan påvirke sektoren, er dem, der beskæftiger sig med emner som f.eks.
byplanlægning, markedsovervågning, moms, arbejdsvilkår og, hvad angår
udenrigshandel, told, sikkerhed og andre internationale spørgsmål: o
Byplanlægning: Mange medlemsstater er for nyligt
begyndt at indføre særlige regler for trafik i bymidterne (eller selv uden for
disse områder) med henblik på f.eks. at mindske luftforureningen som led i
deres bredere strategi for bedre luftkvalitet[49] eller for at bevare
deres kulturarv. Sådanne nationale regler kan påvirke forretningsløsningerne
for udbyderne af kurertjenester, som er nødsaget til at tilpasse deres
indsamlings- og leveringstider til de tilgængelige tidspunkter eller endog at
sikre levering på anden måde (f.eks. cykler), da bytrafik kan være forbudt på
bestemte tidspunkter. o
Overvågning af markedsførte produkter: Leveringssektoren
er også dækket af bestemmelserne om markedsovervågning[50] De finder anvendelse uden hensyn til
distributionskanalen, herunder fjernsalg og e-handel, og indeholder
bestemmelser om kontrol af produkter, der kommer ind på EU-markedet, af told-
og markedsovervågningsmyndighederne. F.eks. skal
markedsovervågnings-myndighederne, hvis de konstaterer, at et produkt, som
bliver ført ind i EU af en udbyder af kurertjenester, ikke overholder
EU-lovgivningen, foretage de fornødne foranstaltninger, som om nødvendigt kan
betyde et forbud mod at bringe produktet i omsætning. Dette har direkte
konsekvenser for udbyderen af kurertjenester, som muligvis må tilbagelevere
produkterne, eller som, i visse tilfælde, muligvis kommer i en situation, hvor
produkterne destrueres af markedsovervågningsmyndighederne. o
Moms: De nationale momsregler og -satser kan
påvirke køberne og have indflydelse på valg af kurertjeneste. En udbyder af
kurertjenester fritages for moms, hvis den er en del af befordringspligten,
mens brugerne af en udbyder af kurertjenester, som ikke er en del af
befordringspligten, (muligvis) skal dække momsudgifterne[51]. Momssatserne varierer også mellem
medlemsstaterne. Dette kan have en indvirkning på handelsstrømmene inden for
EU. o
Arbejdsvilkår: Leveringssektoren betragtes
traditionelt som en meget arbejdskraftsintensiv sektor, hvor den største andel
af udgifterne vedrører det sidste stykke ud til den endelige levering. På denne
baggrund er der opstået mange forskellige
"betal-for-leveringen"-løsninger inden for leveringssektoren (f.eks.
fast leveringspris og betaling pr. leveret vare), der også afhænger af den
gældende lovgivningsmæssige ramme[52]. o
Told og andre internationale spørgsmål: Der
findes en række andre regler i enten internationale handelsaftaler eller
EU-lovgivningen, som kan have en indvirkning på grænseoverskridende
leveringsløsninger, herunder strømme inden for EU. De udbydere af kurertjenester,
som eksporterer til eller importerer fra tredjelande, er eksempelvis underlagt
toldprocedurer og sikkerhedsmæssige krav som følge af internationale
handelsaftaler (f.eks. reglerne fra Verdenstoldorganisationen og fra
Organisation for International Civil Luftfart) eller som følge af
EU-lovgivningen (f.eks. EF-toldkodeksen[53] og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 om sikkerhed inden
for civil luftfart). o
De nationale postvæsener er derudover underlagt
særlige regler fra Verdenspostforeningen. Spørgsmål:
Den lovgivningsmæssige og institutionelle ramme for et EU-marked for
pakkelevering 1) For
så vidt angår denne grønbog, defineres "pakke" i bredeste forstand og
omfatter alle forsendelser på op til 30 kg. Er der særlige aspekter, som ifølge
Dem er afgørende for definitionen af "pakke" i forbindelse med målet
om at nå et mere integreret, velfungerende pakkeleveringsmarked inden for EU[54]? 2) Er,
og i bekræftende fald i hvilket omfang, den eksisterende ramme en hindring for
oprettelsen af et reelt integreret europæisk pakkeleveringsmarked, der opfylder
behovene og forventningerne fra både e-detailhandlerne, forbrugerne og
arbejdstagerne i sektoren? 3) Hvad
er de tre største udfordringer ved den lovgivningsmæssige ramme? Hvad kan der
gøres for at hjælpe Dem med at overkomme disse udfordringer på lang og kort
sigt? 4) Mener
De, at der er huller i lovgivningen eller behov for yderligere
foranstaltninger/forordninger? I bekræftende fald, gør venligst rede for dem.
5. På
vej mod et reelt indre marked for pakkelevering
Baseret
på en analyse af den eksisterende lovgivningsmæssige og institutionelle ramme
vil de følgende kapitler fokusere på tre hovedemner, der betragtes som
redskaber til at skabe et integreret EU-marked for pakkelevering, der giver
både e-detailhandlerne og deres kunder de leveringsløsninger, som de behøver: ·
Bekvemmelighed: større fleksibilitet og
større gennemsigtighed for forbrugerne[55]. ·
Omkostninger: mere omkostningseffektive
leveringsløsninger, navnlig til grænseoverskridende levering. ·
Samarbejdsevne: en højere grad af
samarbejde mellem udbyderne af kurertjenester i forsyningskæden og en bedre
koordinering mellem e-detailhandlerne og udbyderne af kurertjenester. I
nedenstående afsnit gennemgås forskellige aspekter af disse tre målsætninger med
henblik på at identificere mulige løsninger til forbedring af den nuværende
situation. Desuden vurderes det, i hvilket omfang effektive markeder kan være i
stand til at levere de ønskede resultater, eller om ændringer af den nuværende
tilsynsmæssige eller lovgivningsmæssige ramme bør overvejes.
5.1 Forbedring
af forbrugernes erfaringer og bekvemmelighed
5.1.1
Øget gennemsigtighed
Når
forbrugerne køber ind online, bør de udstyres med flere oplysninger om mulige
leveringsløsninger, deres tilknyttede priser og serviceniveau og de praktiske
bestemmelser for levering (dvs. tidspunkt og sted for leveringen)[56]. Under
og efter leveringen skal kunderne kunne dele deres vurdering af den faktiske
kvalitet af den modtagne kurertjeneste. Mere gennemsigtige oplysninger
om de faktiske leveringsresultater, navnlig for grænseoverskridende køb, kan
tjene flere formål. Først og fremmest vil det sætte forbrugerne i stand
til at træffe mere oplyste valg til deres efterfølgende indkøb ved at vælge –
hvor dette er muligt – den leveringsløsning, som de har mest tillid til og som
bedst opfylder deres behov. For det andet vil øget gennemsigtighed også
skabe et incitament til udbyderne af kurertjenester til at forbedre deres
ydelser. For det tredje vil det at åbne denne "black box" for
leveringer også bidrage til at ændre kundernes opfattelse af den faktiske
levering i de tilfælde, hvor en sådan opfattelse er fejlagtig eller
urealistisk. De
forskellige løsninger er for øjeblikket ved at blive testet for at øge
gennemsigtigheden med hensyn til levering af pakker. Spørgsmål:
Forbedring af forbrugernes erfaringer og bekvemmelighed - øget gennemsigtighed 5) Oplysninger
om leveringsløsninger og betingelser a) Hvilke
oplysninger[57] bør
stilles til rådighed for forbrugerne på e-detailhandlerens websted (navn og
kontaktoplysninger på udbyderen/udbyderne af kurertjenester, prisen for
levering, tidspunkt og sted for leveringen, oplysninger om klagebehandling,
"track-and-trace"-muligheder og tilbageleveringsmuligheder)? b) Hvad
kan der gøres for at give forbrugerne klare, gennemskuelige og sammenlignelige
oplysninger om leveringen på det rigtige tidspunkt under hensyntagen til
risikoen for at få alt for mange oplysninger? 6) Oplysninger
om leveringens kvalitet a)
Kvalitetsindikatorer
vedrører f.eks. leveringshastigheden, den geografiske dækning af udbyderen af
kurertjenester, forsinkelser og beskadigede eller bortkomne pakker. Hvordan
kan oplysninger om sådanne kvalitetsindikatorer indsamles og måles? Vil
offentliggørelsen af resultaterne af disse kvalitetsindikatorer skabe merværdi
for forbrugerne? Er der behov for at udvikle standarder for at overvåge
leveringens kvalitet? b)
Vil tillidsmærkeordninger (f.eks. et
certifikat fra en brancheorganisation om, at forbrugeren kan have tillid til
leveringen fra udbyderen af kurertjenester, da krav om god praksis er opfyldt)
udgøre en mere effektiv måde at øge forbrugernes tillid? c)
Vil ISO-certificering af en
kvalitetsproces med sigte på en effektiv levering være et egnet redskab til at
øge forbrugernes tillid? 7) Uafhængigt
tilsyn: Hvem skal
tage initiativ til at overvåge kvaliteten af leveringen: en
brancheorganisation, et uafhængigt organ eller en regeludstedende myndighed?
5.1.2
Bedre service og mere sikkerhed til forbrugerne
Selv om
forbrugerne lægger vægt på leveringen af deres pakke, kender de ikke
nødvendigvis særlig meget til, hvilken slags udbyder af kurertjenester der
leverer deres pakke. Det vigtigste for dem er, hvem de kan henvende sig til,
når de har spørgsmål til leveringen, og at de får et hurtigt svar og nøjagtige
oplysninger. Dette er særligt relevant i grænseoverskridende situationer, som
normalt omfatter flere udbydere af kurertjenester. Den
eksisterende lovgivningsmæssige ramme omfatter kun en del af forbrugernes
leveringsbehov, når der købes online. EU's direktiv om posttjenester blev ikke
konstrueret til e-handelsmiljøet, og postvæsenerne er kun én af de mange
aktører inden for pakkelevering. Direktivet om forbrugerrettigheder indeholder
bestemmelser om mange garantier for forbrugere, når der købes online, f.eks.
oplysning af pris, leveringsforsinkelser og tilbageleveringsproceduren.
Specifikke leveringsspørgsmål kan fortsat være et problem for forbrugerne, og
mere specifikke garantier kan være nødvendige. Den
nuværende befordringspligt yder kun et "sikkerhedsnet" til lejlighedsvise
afsendere af pakker. Nogle interessenter hævder, at grundet væksten af e-handel
i B2C-segmentet og vigtigheden af en passende endelig levering kan det være
nødvendigt med en ny definition (af befordringspligten), som i højere grad bør
tilpasses forbrugernes forventninger til e-handel. En sådan "ny"
befordringspligt bør opfylde forbrugernes krav i form af et minimumsniveau for
bekvemmelighed – navnlig hvad angår oplysninger om leveringsprocessen og
muligheder for tilbagelevering af pakker – og dække e-detailhandlernes behov
med hensyn til sporing af og prisoverkommelighed for deres
markedsføringstilbud. Det hævdes, at, når forbrugerne vil have tjenesteydelser,
der rækker ud over sådanne minimumskvalitetsstandarder, vil markederne tilbyde
alternative løsninger og tjenesteydelser, der opfylder de mere avancerede
behov. Spørgsmål:
Øgede forbrugererfaringer og -bekvemmelighed – bedre tjenesteydelser og flere
garantier 8) Muligt
behov for og omfang af en befordringspligt for pakker: a)
Er der behov for en ny befordringspligt for at
tackle pakkeleveringers tilgængelighed, prisoverkommelighed og kvalitet? b)
I bekræftende fald, hvad er de væsentligste
egenskaber ved denne "nye" befordringspligt (med hensyn til
serviceniveau, bekvemmelighed og prisoverkommelighed)? c)
Mener De, at en befordringspligt (for pakker)
ville være gennemførlig med hensyn til omkostninger/rentabilitet set fra
perspektivet for en udbyder af kurertjenester? I bekræftende fald, på
hvilket niveau? d)
Hvilke redskaber ville være de bedste til at
implementere et sådant koncept (f.eks. retningslinjer, ændring af
postdirektivet eller et nyt lovgivningsmæssigt instrument med større
beføjelser til de nationale reguleringsmyndigheder)? 9) Forbedrede
forbrugererfaringer a)
Hvordan kan forbrugernes problemer med og klager
over leveringer behandles mest effektivt[58] under hensyntagen
til de eksisterende forbrugerrettigheder? b)
Har De nogen bekymringer om erstatningsansvar[59] i tilfælde af bortkomne eller beskadigede
pakker? Hvad kan der gøres for at forbedre situationen? c)
Kunne e-handelsbranchen og udbyderne af
kurertjenester skabe mere proaktive løsninger for bedre at imødekomme
forbrugerne? Hvilke tiltag kan træffes hurtigt med henblik på at forbedre
situationen på kort sigt? Hvilke mellem- til langsigtede løsninger kunne overvejes?
5.2 Mere
omkostningseffektive og konkurrencebaserede leveringsløsninger
Forbrugerne
og e-detailhandlerne betragter generelt de nuværende priser som værende for
høje. Udbyderne af kurertjenester fremfører derimod, at de allerede
arbejder med lave marginer, og at bæredygtige priser er nødvendige for at sikre
deres økonomiske levedygtighed på lang sigt.
5.2.1
Kontrol med omkostningerne
Som
beskrevet ovenfor anses priserne for grænseoverskridende pakker for at være for
høje, især for afsendere af små mængder. Dette afsnit undersøger, hvilke
løsninger der kan øge omkostningseffektiviteten af kurertjenester, hvilket
ville gøre det muligt at videregive omkostningsbesparelser til brugerne af
disse tjenester. Omkostningsstrukturerne
varierer betydeligt mellem udbyderne af kurertjenester, da geografiske og
individuelle faktorer (såsom tæthed, mængder og tidsmæssige begrænsninger) kan
variere. De offentliggjorte takster er normalt baseret på den gennemsnitlige
vægt, forsikring og hastighed, men disse matcher ikke nødvendigvis de faktiske
omkostninger, som udbyderne af kurertjenester har[60].
B2C-levering, navnlig for pakker, betragtes som omkostningstung af udbyderne af
kurertjenester. De overvejede løsninger til sikring af et vellykket første
leveringsforsøg (f.eks. mere ajourførte adressedatabaser og forhåndsoplysninger
om levering) kan begrænse ekstraomkostningerne. En anden leveringsmåde (f.eks.
afhentningscentre eller pakkekiosker) kunne også være en mulighed for at
begrænse leveringsomkostningerne. Øget
konsolidering af små mængder, især fra SMV'erne, giver også mulighed for en
generel nedbringelse af omkostningerne. Flere synergier mellem udbyderne af
kurertjenester ville føre til øget effektivitet på et marked, der påvirkes af
stordriftsfordele. I den grænseoverskridende sammenhæng ville de også skabe
mere flydende pakkestrømme. Spørgsmål:
Mere omkostningseffektive og konkurrencebaserede leveringsløsninger – kontrol
med omkostninger 10) Forskellige
løsninger kan overvejes for at have kontrol med omkostningerne: a)
Findes der nogen tydelige eksempler på eller
gode praksisser for alternative leveringsløsninger til nedbringelse af
omkostningerne? b)
Findes der nogen tydelige eksempler på gode
praksisser til at øge effektiviteten[61]? c)
Hvilken teknologitype kan eller kunne reducere
leveringsomkostningerne? d)
Hvad kan der, ifølge Dem, gøres for at eliminere
eller afbøde nuværende lovgivningsmæssige begrænsninger, uden at de
underliggende mål kommer i fare[62]?
5.2.2
Konkurrencedygtige, men også bæredygtige priser
Behovet
for bæredygtige takster Pakkeleverandørerne
er bekymrede for eventuelle stigninger i omkostningerne, som må afspejles i
potentielt højere priser for kunderne. Samtidig er forbrugerne ved at
blive vant til tilbud om "gratis fragt", som bevirker, at de muligvis
undervurderer de reelle driftsmæssige og samfundsmæssige omkostninger forbundet
med levering. Store
e-detailhandlere har mulighed for at forhandle om taksterne på grund af deres
mængder. Margintrykket for udbyderne af kurertjenester kan være markant,
samtidig med at disse udbydere bliver nødt til at foretage nye investeringer
for at tilpasse deres aktiviteter til de krav, der stilles i forbindelse med
e-handel. Begrebet
"bæredygtighed" om priser i dette afsnit vedrører priser, som
afspejler de reelle omkostninger til den underliggende tjenesteydelse i henhold
til både tjenesteudbyderne (f.eks. sikring af deres langsigtede rentabilitet)
og samfundet som helhed (f.eks. i miljømæssig og social henseende) – dog fra
den antagelse, at de nationale og grænseoverskridende leveringsmarkeder er
tilstrækkeligt konkurrencebaserede og dermed effektive. Spørgsmål: Konkurrencedygtige,
men også bæredygtige priser – taksternes bæredygtighed og gennemsigtighed 11) Taksternes
bæredygtighed: a)
Mener De, at det nuværende takstniveau, som
forbrugerne skal betale, for hjemadresselevering er bæredygtigt på mellemlang
og lang sigt? I benægtende fald, hvad kan der gøres for at reducere dem? b)
Bør e-detailhandlernes faktiske
leveringsomkostninger gøres mere gennemsigtige for forbrugerne? I bekræftende
fald, hvordan? c)
Bør de reelle omkostninger ved levering for
samfundet i almindelighed gøres mere gennemsigtige? I bekræftende fald,
hvorfor? Og hvordan? Mere
konkurrencebaserede leveringsmarkeder Forbrugerne
opfatter ofte valget af leveringsløsninger som værende meget begrænset på grund
af manglende gennemsigtighed i markedet og den faktiske – eller den
tilsyneladende – konkurrence på markedet. I nogle tilfælde kan de relevante
leveringsmarkeder være domineret af nogle få udbydere af kurertjenester, hvis
adfærd forhindrer e-detailhandlerne og forbrugerne i at høste den fulde fordel
af reelle konkurrencebaserede markeder. Specifikke
forudgående lovgivningsmæssige løsninger kunne iværksættes til fordel for
forbrugerne ved at gøre leveringsmarkederne konkurrencebaserede på et bæredygtigt
grundlag. Spørgsmål: Konkurrencedygtige,
men også bæredygtige priser - mere konkurrencebaserede leveringsmarkeder 12) Konkurrenceniveauet
i leveringsmarkederne: a)
I hvilke markeder eller markedssegmenter ville
mere konkurrence være nødvendig? b)
Offentliggørelse af prissammenligninger ville
skabe større klarhed for forbrugerne og SMV'erne. Hvordan kan dette
gøres? Hvad ville være fordelene og ulemperne? 13) Tilsyn
og lovgivning: Forudgående lovgivningsmæssige
foranstaltninger (såsom forpligtelser med hensyn til gennemsigtighed,
forpligtelser til at give adgang til befordringsnetværkene og krav om, at
taksterne skal være omkostningsbaserede osv.), som er pålagt udbyderne af
kurertjenester med en stærk markedsposition, kan føre til mere
konkurrencebaserede markeder. a)
Hvilke markeder ville være relevante at tage i
betragtning i denne sammenhæng? b)
Hvilke særlige forhold ved grænseoverskridende
levering kan berettige omkostningsbegrænsninger? Uddyb venligst. c)
Bør tilsynsmyndighederne have flere oplysninger
om omkostningsregnskaber fra udbyderne af kurertjenester for bedre at bedømme
pakkernes omkostnings-/prisstruktur? d)
Bør tilsynsmyndighederne og/eller
konkurrencemyndighederne spille en mere aktiv rolle med hensyn til overvågning
af de pågældende nationale markeder eller markedssegmenter? Mere
konkurrencedygtige priser for grænseoverskridende levering Priser
for grænseoverskridende tjenesteydelser er af særlig stor betydning for
forbrugerne og e-detailhandlerne, særligt SMV'erne. Taksterne varierer
betydeligt[63], selv
for ordrer, der indeholder samme udvalg af varer og sendes til samme
bestemmelsessted. Det er derfor nødvendigt at finde løsninger for at begrænse
virkningerne af grænseoverskridende leveringspriser og for at afhjælpe den
eksisterende kløft mellem indenlandske og grænseoverskridende priser, hvor det
ikke er objektivt begrundet. Spørgsmål: Konkurrencedygtige,
men også bæredygtige priser - mere konkurrencedygtige priser for
grænseoverskridende leveringer 14) Hvordan
kan der sikres mere konkurrencedygtige og gennemsigtige grænseoverskridende
takster? a)
Bør det overlades til markedskræfterne at
bestemme takstniveauerne og graden af gennemsigtighed, som e-detailhandlerne og
forbrugerne efterspørger? b)
Ville et større lovgivningsmæssigt tilsyn
bidrage til bæredygtige priser for forbrugerne? c)
Mener De, at anvendelsen af visse typer af
prislofter for grænseoverskridende enkeltpakker ville være en gennemførlig og
effektiv løsning til at afhjælpe e-detailhandlernes og forbrugernes behov?
Hvilke konsekvenser vil et sådant prisloft have på markedstilbud og
konkurrence?
5.3 Øget
interoperabilitet i hele forsyningskæden
Mere
gennemsigtighed og bedre partnerskaber er nødvendige for at imødekomme
e-detailhandlernes behov, for at få en bedre forståelse af, hvad der er den
bedste logistik- og leveringspraksis, og for effektivt at kunne kommunikere de
leveringsløsninger, som er tilgængelige for forbrugerne. Succesrige
partnerskaber inden for og mellem disse to sektorer vil være afgørende for den
fremtidige udvikling af e-handel.
5.3.1
Investeringer i øget anvendelse af teknologi
En mere
generel brug af sporing kunne give kunder flere muligheder for f.eks. at
bestemme tid og sted for leveringen. Dette ville forbedre succesraten for
første leveringsforsøg og dermed nedbringe omkostningerne. Samtidig ville
e-detailhandlerne få passende og relevante oplysninger og ville derved blive
bedre i stand til at forvalte lagrene, optimere tilbagebetalings- og
tilbageleveringsprocesserne og forenkle administrationsprocesserne. Spørgsmål: Øget interoperabilitet
- investering i teknologi 15) De
krævede investeringsniveauer: a)
I hvilket omfang er det muligt at beregne, både
på mikro- og på makroniveau, de anslåede omkostninger ved et generaliseret
"track-and-trace"-system for pakker? Hvilke parametre ville være mest
relevante at tage i betragtning? b)
Hvilke specifikke pilotprojekter for levering af
e-handelsvarer kunne fremmes, muligvis inden for bredere programmer, der tager
sigte på at fremme investeringer i informations- og kommunikationsteknologier[64]?
5.3.2
Styrkede partnerskaber mellem e-detailhandlerne
og udbyderne af kurertjenester
Udbyderne
af kurertjenester er tilbøjelige til at koncentrere sig om deres store kunder
med store mængder og har mindre incitament til at investere i at markedsføre
deres tjenesteydelser til små afsendere, selv om de i teorien ville have
potentiale til at få deres forretning til at vokse. E-detailhandlerne er heller
ikke altid bevidste om mulige alternative løsninger og tilgængelige tilbud. Spørgsmål:
Øget interoperabilitet - styrkede partnerskaber 16) Partnerskaber
og samarbejde: a)
Vil et bedre samarbejde mellem e-detailhandlerne
og udbyderne af kurertjenester øge interoperabiliteten for leveringerne? I
bekræftende fald, hvad kunne e-detailhandlerne og udbyderne af kurertjenester
specifikt gøre for at skabe nye eller forbedre eksisterende partnerskaber? b)
Bør reservekapaciteten opbygges i fællesskab for
at overkomme spidsbelastningsperioder? I bekræftende fald, hvordan kan dette
gøres? c)
Ville De have brug for tjenesteydelser fra
formidlere og eksterne logistikudbydere? Hvordan kan disse – nye eller
eksisterende – tjenesteydelser udvikles, blive bedre kendte og mere synlige?
5.3.3
Sammenkoblede netværk og platforme
E-detailhandlerne
er afhængige af den fulde gennemførelse af det indre marked for e-handel. Den
manglende integration af og evne til at overføre oplysninger mellem de
forskellige informationssystemer er en alvorlig hindring for
grænseoverskridende handel[65], og
betydelige investeringer vil være nødvendige for at tilpasse de nuværende
systemer. Dengang
postvirksomheder, der transporterer pakker internationalt, blev presset af
luftfartsselskaberne og toldmyndighederne til at opfylde højere
sikkerhedsstandarder, efter at der blev konstateret betydelige
sikkerhedsrisici, lykkedes det dog for dem at finde løsninger til at udveksle
de nødvendige oplysninger. En tilsvarende indsats kan være nødvendig for at
sikre, at behovene inden for e-handel bliver opfyldt i samarbejde med
e-detailhandlerne. Kommissionens
tjenestegrene har allerede iværksat et antal demonstrationsaktiviteter, der har
til formål at forbedre konkurrenceevnen i den europæiske transport- og
logistiksektor, gennem intelligent brug af informationsteknologi, og at
forbinde især små virksomheder til de digitale værdikæder inden for transport
og logistik[66]. Spørgsmål:
Øget interoperabilitet - sammenkobling 17) En
bedre sammenkobling: a)
Ville logistiske platforme[67] for
grupper af udbydere af kurertjenester bedre kunne opfylde e-detailhandlernes
behov? I bekræftende fald, hvordan? b)
Ville en taskforce for branchen[68]
kunne bidrage til at fremme innovation og øge anvendelsen af nye teknologier
for at fremme en større grad af sammenkobling? I bekræftende fald, hvordan? c)
Bør de processer, der anvendes til at
tilbagelevere varer (både indenlandsk og grænseoverskridende), forbedres? I
bekræftende fald, hvordan? d)
Er samarbejdskrav og fremme af ny teknologi
vanskeligt for de SMV'er, der opererer i leveringsforsyningskæden? Hvilke
tiltag kan bidrage til at afbøde disse problemer? e)
Hvad er (om muligt) de tre vigtigste tiltag, som
kan forbedre samarbejdet på tværs af EU's grænser inden for levering af varer,
der er bestilt online[69]? Hvad kan der gøres for at forbedre situationen på
kort sigt, og hvilke initiativer kan der tages på mellemlang og lang sigt? Hvad
skal der desuden gøres for at forbedre samarbejdet på internationalt plan?
6. Forvaltning
af et integreret europæisk pakkeleveringsmarked
Den
fremtidige europæiske e-handel vil blive formet af bl.a. leveringskapaciteten
og de netværk, som vil blive indført i den nærmeste fremtid. Disse ændringer og
deres indvirkning på e-handelssektoren skal overvåges, og bestræbelserne på at
fremme et effektivt og bæredygtigt europæisk leveringsmiljø for e-handelsordrer
bør koordineres. Nogle
udbydere af kurertjenester har allerede platforme til koordinering, f.eks.
European Parcel Group[70], der
samler eksisterende postvirksomheder. Hvad angår forvaltningsmyndighederne, har
Gruppen af Europæiske Forvaltningsmyndigheder for Posttjenester[71] til formål at fremme koordinering og
samarbejde mellem de uafhængige nationale forvaltningsmyndigheder med henblik
på at sikre en ensartet anvendelse af direktivet om posttjenester. I
øjeblikket omfatter deres aktiviteter og opgaver ikke samtlige aktiviteter
inden for e-handel. Nye fora kan spille en rolle i udviklingen af et fælles
europæisk leveringsmarked for e-handel. Mere
fokuseret samarbejde, kontrol og håndhævelse er nødvendig for at fremme
koordinering af bestræbelserne på at fremme leveringssektoren for e-handel.
Dette vil øge dynamikken i forbedringen af levering af e-handelsvarer. Spørgsmål:
Forvaltning 18) Er der
områder, som branchen kan behandle effektivt med henblik på at imødegå de
problemer, der påpeges i denne grønbog? Hvordan kan dette fremmes[72]? Hvordan inddrager man sammenslutninger fra
både e-handels- og leveringsbranchen? 19) Hvorledes
bør de nuværende forvaltningsmæssige aspekter inden for standardisering og
samarbejde[73] løses?
Er der behov for at øge deltagelsen af repræsentanter for e-handel, navnlig
SMV'erne og forbrugerne?
7. Opfølgning
og de næste skridt:
Alle interesserede
parter opfordres til at indsende deres synspunkter som svar på de stillede
spørgsmål. Bidrag sendes senest den 15. februar 2013 til følgende adresser: markt-delivery@ec.europa.eu eller European
Commission DG
Internal Market and Services On line
services unit Rue de
la Loi 200 B-1049
Brussels Bidrag
behøver ikke at omfatte alle de spørgsmål, som stilles i denne grønbog. Angiv
derfor klart de spørgsmål, som Deres bidrag vedrører. Hvis det er muligt, bedes
De give konkrete argumenter for eller imod de løsninger og tilgange, der
fremlægges i grønbogen. I Deres bidrag er De også velkommen til at give Deres
synspunkt på, hvorvidt der er andre aspekter/spørgsmål, som skal omhandles, for
at opnå et integreret pakkeleveringsmarked inden for EU Bidrag
vil blive offentliggjort på webstedet for Generaldirektoratet for det Indre
Marked og Tjenesteydelser. De modtagne svar vil være tilgængelige på
Kommissionens websted, medmindre der specifikt anmodes om fortrolighed. Som
opfølgning på denne grønbog og på grundlag af de svar, der er modtaget, vil
Kommissionen i foråret 2013 udpege den række af foranstaltninger, der kræves,
for at gennemføre det indre marked for pakker. [1]
Internetøkonomien har skabt ca. 21 % af væksten i BNP i de sidste fem år.
Den genererer også 2,6 jobs for hvert job, der nedlægges, og står til tider for
25 % af nettoforøgelsen af beskæftigelsen (KOM(2011) 942 endelig). [2] "En
sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked
for e-handel og onlinetjenester" (KOM(2011) 942 endelig). [3] Rådet for Den
Europæiske Union, "Konklusioner om det digitale indre marked og styringen
af det indre marked" af 31. maj 2012. Europa-Parlamentets beslutning
(P7_TA(2010)0320) af 21.september 2010 om endelig gennemførelse af det indre
marked for e-handel. [4] 42 % af
onlinevirksomhederne i Det Forenede Kongerige prioriterer bedre
leveringsydelser mod 18 % for investering i hurtigere
bredbåndsforbindelser. [5] Kort sagt
enhver lille vare, der kan håndteres af én person. [6] 66 % af de
situationer, hvor varer lægges i en onlineindkøbskurv, men ikke købes, skyldes
leveringsforhold ifølge "2011 consumer trends in multi-channel
retailing" af Royal Mail. [7] I henhold til
skøn fra FTI Consulting tegner små detailhandlere sig for 22 % af mængden
af grænseoverskridende e-handel. Eurostats beregninger viser, at mere end en
fjerdedel af alle virksomheder sender e-handelsordrer til andre EU-lande: Af
disse er 23 % små virksomheder, 41 % store virksomheder og 33 % mellemstore
virksomheder. [8] En undersøgelse
foretaget af Civic Consulting anslår, at EU går glip af muligheder for
e-handel: De samlede velstandsgevinster for EU-forbrugerne i en hypotetisk
situation, hvor andelen af e-handel i den samlede detailhandel vil være
15 % (i stedet for som i 2010 på 3,5 %), anslås til omkring 204,5
mia. EUR om året eller 1,7 % af EU's BNP. [9] "Focus on
the Future" af BCG fra maj 2012, IMRG, ACSEL, "Intra-community
cross-border parcel delivery" af FTI fra 2011, forskellig nationale
onlinebarometre fra eBay, "The evolution of the European Postal market
since 1997" af ITA/WIK fra 2009, "Cross-border E-commerce report
2010" af IPC, Eurobarometer og "Consumer market study on the
functioning of e-commerce and Internet marketing and selling techniques in the
retail of goods" af Civic fra 2011. [10] Eurobarometers
analyserapport "Business attitude Towards cross-border sales and consumer
protection" i Flash Eurobarometer 224 fra juli 2008, kapitel 2, afsnit
2.1, side 21. [11] "Consumer market
study on the functioning of e-commerce and Internet marketing and selling
techniques in the retail of goods" af Civic Consulting fra september 2011,
side 132-140. [12] En nylig undersøgelse i Det Forenede
Kongerige viser, at næsten 65 % af respondenterne nævnte, at risikoen for
mislykkede leveringer (pga. at ingen er i hjemmet til at modtage pakken) vil
forhindre dem i at handle online. For ubestemte modtagelsestidspunkter og
risikoen for, at pakken ikke ankommer til tiden, er også et bekymring for ca.
43 % af respondenterne ("A study of online fulfilment
requirements" i IMRGs "UK Consumer Home Delivery Review" fra
2012). [13] Meddelelse fra
Kommissionen "Små virksomheder i en stor verden – et nyt partnerskab for
SMV'ernes udnyttelse af de globale muligheder" (KOM(2011) 702 endelig). [14]
"E-commerce in the Nordics 2012" af Postnord. [15] Der findes
forskellige modeller for grænseoverskridende forsendelser, navnlig gennem
samarbejde mellem de nationale postvæsener, gennem direkte afsendelse i det
nationale postsystem eller gennem andre aftaler med logistiskudbydere. [16] I de 27
EU-medlemsstater er der kun 9 % af forbrugerne og 18 % af
detailhandlerne, som benytter sig af grænseoverskridende e-handel. 48 % af
forbrugerne beretter, at de har mere tillid til at købe online på hjemmemarkedet
end grænseoverskridende (Europa-Kommissionens resultattavle for forbrugervilkår
"Consumers at Home in the Single Market" fra marts 2011). [17]
Det samlede salg af produkter, for hvilke efterspørgslen er lav, eller hvis
salgsmængde er lav, kan være lig med eller højere end markedsandelen for de
mest solgte produkter, hvis sælgerne kan tilbyde et bredere udvalg. [18]
57 % af detailhandlerne betragter f.eks. grænseoverskridende levering som
en hindring ("Flash Eurobarometer 224" fra juli 2008). 78 % af sælgerne
på eBay angiver omkostninger som den største hindring for grænseoverskridende
e-handel, og 42 % henviser til kurertjenesternes dårlige kvalitet
("Crossborder trade survey in the UK, Germany and France" af
FreshMinds). [19] I en
undersøgelse i Det Forenede Kongerige svarede 67 % af respondenterne, at
gratis levering er den vigtigste faktor til at få dem til at fortsætte eller
øge deres brug af en e-detailhandler ("Delivery Matters, 2011 Consumer
Trends in multi-channel retailing" af Royal Mail). [20] ITA/WIK 2009.
Disse tal vedrører 2008 og omfatter pakke- og ekspresmarkedet. En anden
undersøgelse fra IPC anslår værdien af EU’s CEP-marked i 2008 til at være 37,38
mia. EUR (ekskl. andre pakker), hvor B2C segmentet udgjorde 26 % af EU's
samlede CEP-marked. [21] I
postdirektivet (direktiv 97/67/EF, ændret ved direktiv 2002/39/EF og 2008/6/EF)
betragtes forsendelser af korrespondance eller dokumenter på op til 2 kg som
breve, mens varer på op til 20 kg betragtes som pakker. [22] Eurostat
(Isoc_ec_ebuyn2) figur 11. [23] Befordringspligtige
virksomheders markedsandele varierer betydeligt i de forskellige medlemsstater:
mindre end 10 % i medlemsstater som Bulgarien, Spanien og Det Forenede
Kongerige, mellem 10 % og 15 % i medlemsstater som Ungarn og Italien og
mere end 25 % i medlemsstater såsom Tjekkiet, Danmark, Frankrig og Estland
ifølge "The Evolution of the European Postal Market since 1997" af
ITA/ WIK fra 2009. [24] Se kapitel 4
for yderligere oplysninger om direktivet for posttjenester. [25] Og navnlig for
forbrugerne og SMV'erne: manglen på lave omkostninger for pakkerne (under 2
kg). Tjenesteydelser som f.eks. sporingsmuligheder eksisterer, men kan kun
tilbydes i kombination med højere merværdi. [26] Eksterne
logistikudbydere hjælper kunder med outsourcede tjenesteydelser for en del af
eller al deres logistik (f.eks. "pick and pack",
oplagring, dokumentation, etikettering og distribution). Onlinemæglere og pakkespeditører tilbyder
rabatter på individuelle forsendelser med kurerselskaber eller nationale
udbydere af kurertjenester. [27] Skøn over
mængderne, kapacitetsplanlægning, tidsplaner for mængderne, ruter og
forbrugernes forventninger må tages i betragtning. [28] En undersøgelse
foretaget af IRMG til deres "UK Consumer Home Delivery Review" i 2012
viser, at 85 % af respondenterne pegede på adgang til
onlinesporingsinformation som den allervigtigste måde til at gøre levering mere
bekvemmelig ("IRMG UK Consumer Home Delivery Review 2012 – a study of
online fulfilment requirements"). I undersøgelse om den europæiske
e-handel i 2011, der blev foretaget af Accenture for European Retail Round
Table, bliver forsyningskæden og leveringsspørgsmålet identificeret som en
hindring for markedsadgangen af 34 % af respondenterne, mens 42 % af
respondenterne pegede på problemer med forsendelsesinfrastrukturen
("European Cross-border E-commerce – the challenge of achieving profitable
growth" af Accenture fra januar 2012). [29]
FTI (2011), Civic Consulting (2011) og "Mystery Shopping Evaluation of
Cross-Border e-commerce in the EU" (2009). [30] Udbyderne af posttjenester,
som leverer deres prioriterede pakkeprodukter gennem European Parcel Groups
integrerede befordringsnetværk, har gavn af et
"track-and-trace"-system og et automatisk kundeservicesystem, der
forbinder callcentrene fra hver udbyder af posttjenester. [31] En række
undersøgelser er påbegyndt for at identificere behovene hos forbrugerne over
for levering af varer bestilt online. F.eks. "Home delivery in the UK
2011" af Snow Valley, IPC's "Cross border E-commerce report
2010", IRMG (2012) og CIVIC (2011). [32] En undersøgelse
om forbrugernes erfaringer med e-handel viser, at de fleste af de problemer,
som forbrugerne oplever, når de køber varer, vedrører levering: lang
leveringstid (28 % af forbrugerne er stødt på problemet), levering af
beskadigede varer (20 %), ingen levering (17 %), levering af forkerte
varer (14 %) og leveringsomkostningerne eller den endelige pris var højere
end angivet på webstedet (7 %). [33] IPC's
"Cross border e-commerce report". [34] "The 2011
online retail delivery report" af Snow Valley. [35] "Consumer
Focus". [36] Flere og flere
britiske forbrugere vil gerne have en sms til bekræftelse af oplysninger om
leveringsstatus: 80 % af de forbrugere, der foretager e-handel, siger, at
de gerne vil modtage opdateringer på hvert leveringstrin, ifølge "Delivery
matters" fra 2011. [37] IPCs
"Cross border E-commerce report 2010". [38] De to største
hindringer for grænseoverskridende levering i Frankrig er de høje
leveringsomkostninger (78 %) og dårlige leveringsydelser (42 %),
sammenlignet med 28 % for manglende efterspørgsel eller 12 % for
kulturelle forskelle (ifølge en rapport fra eBay). [39] Herunder
udgifter til fornyelse af flåden for at holde den opdateret for at opfylde
miljøstandarder. [40] Som ved
demonstrationsaktiviteten DiSCwise (http://www.discwise.eu/). [41] Direktiv
97/67/EF, ændret ved direktiv 2002/39/EF og 2008/6/EF. [42] Kun 36 % af
pakkemarkedet tilhører befordringspligtige virksomheder, og af disse 36 %
hører kun en lille del under befordringspligten. Postdirektivets minimumskrav
fastsætter, at der skal udbydes skrankeydelser eller grundlæggende
pakkeydelser. Minimumskravene for befordringspligten står i postdirektivets
artikel 3, men medlemsstaterne kan gå videre end disse krav. [43] KOM(2011) 635
endelig af 11.10.2011. [44] Kommissionens
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om alternativ
tvistbilæggelse for forbrugertvister og om ændring af forordning (EF) nr.
2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktiv om alternativ tvistbilæggelse på
forbrugerområdet), KOM(2011) 793 endelig af 29.11.2011. [45] Postdirektivets
artikel 19 forpligter medlemsstaterne til at tilskynde etableringen af
uafhængige ordninger for udenretlig tvistbilæggelse. [46] Direktiv 2006/123/EF. [47]
http://ec.europa.eu/internal_market/services/docs/servicesdir/implementation/report/SWD_2012_146_en.pdf. [48] Kommissionens hvidbog:
"En køreplan for et fælles europæisk transportområde", KOM(2011) 144
endelig, og initiativet for e-fragt: http://ec.europa.eu/governance/impact/planned_ia/docs/2013_move_001_e_freight.pdf. [49]
F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om
luftkvaliteten og renere luft i Europa, EUT L 152 af 11.6.2008, der indeholder
et regelsæt i forhold til målsætningerne om luftkvaliteten i EU. [50] I henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om
kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring
af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 og direktiv
2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed. [51] For yderligere
oplysninger om omfanget af momsfritagelse i postsektoren se EU-Domstolens
præjudicielle afgørelse i sag C-357/07, The Queen, efter anmodning fra TNT Post
UK Ltd, mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs, Sml. 2009
I, s. 3025, præmis 36-40. [52] F.eks.
identificerer artikel 2, nr. 19), i direktivet om posttjenester overholdelse af
arbejds- og ansættelsesvilkår som et af de mulige væsentlige krav til udbyderne
af posttjenester, når der ansøges om autorisation. [53] Rådets forordning
(EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, EFT L
302 af 19.10.1992. [54] Bemærk
venligst, at Deres svar til efterfølgende spørgsmål under alle omstændigheder
skal baseres på den definition, der er givet i grønbogen. [55] 47 % af
forbrugerne påpeger, at den manglende bekvemmelighed for levering kan forhindre
dem i at handle online ("Consumer Focus research on consumer needs"
fra november 2010). [56] Foruden kravene
i EU's forbrugerlovgivning, der forpligter forhandlerne til at levere klare og
gennemsigtige oplysninger til forbrugerne, navnlig deres ret til at fortryde
aftaler vedrørende fjernsalg. [57] Ud over
oplysningskravene i EU's forbrugerlovgivning og direktiverne for
tjenesteydelser og for e-handel (2006/123/EF og 2000/31/EF). [58] Se artikel 19 i
direktivet for posttjenester om indførelse af gennemsigtige procedurer, mægling
og alternativ bilæggelse af tvister. [59] Hvad angår
ansvar ved multimodal transport, afventer Kommissionen udfaldet af
medlemsstaternes ratifikationsproces af Rotterdamreglerne. [60] Inden for
omkostningsfordeling er "vægt, forsikring og hastighed" ikke
nødvendigvis omkostningsfaktorer, som er forbundet med alle postaktiviteter
(indsamling, transport, sortering og levering). Desuden anvendes der normalt
til fordeling af fællesomkostninger på de forskellige postprodukter en generel
fordelingsnøgle (f.eks. markup – ligeligt fordelt prisfastsættelse), hvor de
forskellige omkostningsparametre såsom vægt ikke er direkte relevante. Dette
betyder, at omkostningsberegningen baseret på ovennævnte
omkostningsfordelingsprincipper ikke nødvendigvis giver det samme resultat som
ved anvendelse af vægt eller andre parametre som målestok for omkostninger. [61] F.eks. en
højere grad af harmonisering af leveringsprocessen, effektivitetsgevinster
konsolidering og deling af faciliteter på lokale logistikknudepunkter. Se også
initiativet for e-fragt: http://ec.europa.eu/governance/impact/planned_ia/docs/2013_move_001_e_freight.pdf. [62] Se afsnit 4 om
den nuværende lovgivningsmæssige ramme. [63] FTI, CIVIC
(2011), Eurobarometer, Accentures "European cross border e-commerce"
(2011) og YouGov Psychonomics' "Mystery Shopping Evaluation of
Cross-Border e-commerce in the EU" (2009). YouGov Psychonomics fremlægger,
at den salgspris, som e-detailhandlerne og fjernsælgerne opkræver af
forbrugerne, i gennemsnit er dobbelt så høj for grænseoverskridende leveringer
end for nationale leveringer: De gennemsnitlige leveringsomkostninger for
indenlandske pakker lå på 8 EUR., mens for grænseoverskridende pakker lå de på
16 EUR. [64] Rammeprogrammet
for konkurrenceevne og innovation, det operationelle program for digital
konvergens eller andre initiativer til udvikling af specifikke teknologier,
f.eks. anvendelse af identifikationsoplysninger for radiofrekvens. [65] På den ene side
er der forskelle mellem de nationale og de grænseoverskridende it-platforme,
som endog kan være forskellige for de udbydere af kurertjenester, som har
grænseoverskridende tilstedeværelse i EU. På den anden side findes der
oplysninger, der kan deles mellem e-detailhandlerne og udbyderne af
kurertjenester med henblik på at forbedre planlægningen af kapaciteten fra
begge sider. F.eks. har e-detailhandlerne oplysninger om de produkter, der
købes online, og ved, hvornår og hvor meget der vil blive sendt til levering.
Hvad angår tilbagelevering, kunne det være nyttigt for e-detailhandlerne at
blive informeret om mængden og tidspunkt for tilbageleveringer i realtid,
hvilket ville give mulighed for en proaktiv kundepleje og for en effektiv
lagerforvaltning. [66]
DiSCwise-projektet (http://www.discwise.eu/), der blev grundlagt af
Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, har til formål at forbinde
interessenter bedre ved at hjælpe med at integrere dem i effektive samordnede
forsyningskæder. Det gør det lettere for brugerne og udbyderne af transport- og
logistikydelser, særligt SMV'erne, at deltage i transportplanlægningen og -udførelsen
ved at gøre brug af bæredygtige transportalternativer. [67] Ideelt set
ville disse platforme strømline leveringen inden for e-handel, integrere
logistiktjenesterne i fælles informationssystemer, forbedre koordinering og
anvende en fælles eller aftalt udbyder af kurertjenester (hvilket ville
begrænse miljøpåvirkningen og lette håndteringen af tilbageleveringer og
forvaltning af lagre). [68] Et eksempel på
en sådan taskforce er den tidligere amerikanske taskforce for postbranchen, som
blev oprettet i 1990'erne og som samlede administrative ledere inden for
teknologi fra de vigtigste interessenter i branchen for at finde innovative og
intelligente løsninger til en bedre omdeling af post. [69] I øjeblikket
svarer ca. 30 % af de forbrugere, der foretager onlinekøb i Det Forenede
Kongerige, at de køber varer fra udenlandske websteder (også uden for Europa).
Gennemsnittet af grænseoverskridende onlinekøb inden for EU er på omkring
10 %. På denne baggrund bliver vigtigheden i, at der opnås enighed om
europæiske og internationale standarder og at der sikres en højere grad af
sammenkobling, klar, navnlig for SMV'erne og forbrugerne, der er
uforholdsmæssigt hårdt ramt. [70] Se fodnote 17. [71] Kommissionens
afgørelse 2010/C217/07. [72] F.eks. fremme
af god praksis, partnerskabsaftaler, adfærdskodekser, standarder for elektronisk
dataoverførsel, etiketter, adressedatabaser og udvikling af en europæisk
leveringsetiket. [73] I øjeblikket
behandles standardiseringsspørgsmål i CEN's tekniske udvalg for posttjenester,
og samarbejdsspørgsmål mellem visse postvirksomheder behandles af European
Parcel Group.