EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012DC0528
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL on the implementation of Regulation (EC) No 862/2007 on Community statistics on migration and international protection
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse
/* COM/2012/0528 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse /* COM/2012/0528 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af forordning (EF) nr.
862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse (EØS-relevant tekst) 1. Indledning Hovedformålet med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om
EF-statistikker over migration og international beskyttelse[1] (i det følgende også
benævnt "forordningen") er indsamling og udarbejdelse af europæiske
statistikker om migration og international beskyttelse. Dette er den
første rapport, som Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 862/2007
skal forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet. I artikel 12
fastlægges det, at "Kommissionen forelægger senest den 20. august 2012 og
derefter hvert tredje år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de
statistikker, der er udarbejdet i henhold til denne forordning og om deres
kvalitet". Denne rapport
dokumenterer, hvor langt medlemsstaterne sammen med Kommissionen (Eurostat) er
kommet med gennemførelsen af ovennævnte forordning. 2. Statistikker omfattet af forordningen Forordning (EF) nr. 862/2007 omhandler udarbejdelse
af europæiske statistikker vedrørende migration og international beskyttelse
(asyl). De primære statistikområder, der er reguleret af forordningen, er: ·
Internationale migrationsstrømme opdelt efter
grupper af statsborgerskaber, grupper af fødelande, grupper af lande, hvor
personerne tidligere havde/får sædvanlig bopæl og efter alder og køn,
populationsopgørelser opdelt efter grupper af statsborgerskaber og grupper af
fødelande og efter alder og køn, erhvervelse af statsborgerskab efter lande,
hvor personerne tidligere havde statsborgerskab (artikel 3) ·
Asylansøgninger, afgørelser truffet i første
instans og ved påklage om meddelelse eller inddragelse af forskellige former
for international beskyttelsesstatus, asylansøgninger fra uledsagede
mindreårige, opdelt efter statsborgerskab, og statistikker om gennemførelsen af
Dublin-ordningen om overførsel af asylansøgere mellem medlemsstater (artikel 4) ·
Tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse i
en medlemsstat ved den ydre grænse, tredjelandsstatsborgere, som i henhold til
national lovgivning om indvandring anses for at opholde sig ulovligt, opdelt
efter statsborgerskab (artikel 5) ·
Opholdstilladelser udstedt til
tredjelandsstatsborgere, opdelt efter statsborgerskab, opholdstilladelsens
gyldighedsperiode og begrundelse for udstedelse af opholdstilladelse (kategori
af indvandrerstatus) (artikel 6) ·
Tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en
afgørelse, der pålægger dem at forlade medlemsstaten, i henhold til
lovgivningen om indvandring, og tredjelandsstatsborgere, som faktisk har
forladt medlemsstaten i overensstemmelse med en sådan afgørelse, opdelt efter
statsborgerskab (artikel 7). Som led i gennemførelsesprocessen har
Kommissionen fortsat udviklet og opretholdt et tæt samarbejde med de
forskellige nationale myndigheder, der er involveret i udarbejdelse og
indberetning af data i henhold til forordningen. Statistikker om
migrationsstrømme og populationsopgørelser indberettes generelt til
Kommissionen (Eurostat) af de nationale statistiske kontorer (NSI).
Statistikker om opholdstilladelser og asyl indberettes normalt direkte af
indenrigsministerierne eller udlændingemyndighederne. Statistikker om grænsekontrol
og fjernelse af illegale migranter kan også indberettes af indenrigsministerier
eller udlændingesmyndigheder eller af politimyndighederne. Disse statistikkers primære karakteristika er
beskrevet i tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Statistikkernes primære
karakteristika || Artikel 3 Migrationsstrømme, populationsopgørelser, erhvervelse af statsborgerskab || Artikel 4 Asyl || Artikel 5 og 7 Håndhævelse af lovgivningen om indvandring || Artikel 6 Opholdstilladelser Geografisk anvendelsesområde || 35 lande (31 EU/EFTA-lande + ME+HR+MK+TR) || 31 EU/EFTA-lande || 31 EU/EFTA-lande || 31 EU/EFTA-lande Første dataindsamlingsår || 2008 || 2008 || 2008 || 2008 Hyppighed || Årligt || Månedligt/kvartalsvist/årligt || Årligt || Årligt Frist for indberetning af data || 12 måneder efter udløbet af referenceåret || 2 måneder efter referenceperioden (RP) for månedlige/kvartalsvise data 3 måneder efter RP for årlige data || 3 måneder efter udløbet af referenceåret || 6 måneder efter udløbet af referenceåret Dataleverandører || Nationale statistiske kontorer || Indenrigsministerier (eller relaterede udlændingemyndigheder) || Indenrigsministerier, udlændingemyndigheder eller grænsepoliti || Indenrigsministerier (eller relaterede udlændingemyndigheder) 3. Gennemførelseslovgivning Forordning (EF) nr. 862/2007 udstikker den
fælles ramme for indsamling af statistikker over migration og international
beskyttelse. For at kunne udarbejde sammenlignelige data, der er harmoniseret
mellem medlemsstaterne, var det imidlertid nødvendigt at supplere den med to
gennemførelsesforanstaltninger vedtaget af Kommissionen: ·
Kommissionens forordning (EU) nr. 216/2010[2] definerer kategorierne af
begrundelser for udstedelse af opholdstilladelser med henblik på de
statistikker, der indberettes i henhold til forordningens artikel 6.
Begrundelserne for udstedelse af opholdstilladelse omhandler
indvandringskategorier og -underkategorier for tredjelandsstatsborgeres
opholdstilladelse (f.eks. personer, der har opholdstilladelse af
beskæftigelsesårsager med en underkategori for tilladelser, der udstedes under
programmer for højt kvalificerede arbejdstagere) ·
Kommissionens forordning (EU) nr. 351/2010[3] definerer grupper af fødelande,
grupper af lande, hvor personerne tidligere havde sædvanlig bopæl, grupper af
lande, hvor personerne får sædvanlig bopæl, og grupper af statsborgerskaber med
henblik på statistikker over migrationsstrømme og populationsopgørelser, der
indberettes i henhold til forordningens artikel 3. 4. Historisk baggrund Mange af de statistikker, der er omfattet af
forordningen, blev i en årrække indsamlet frivilligt før forordningens
ikrafttrædelse. I forbindelse med forordningens vedtagelse blev der foretaget
væsentlige ændringer i disse statistikkers indhold og definitioner for at
sikre, at de bedre opfyldte brugernes skiftende behov. Før forordningens
gennemførelse var de europæiske migrationsstatistikker karakteriseret ved
dårlig datatilgængelighed og en lille grad af harmonisering. I mange tilfælde
kunne de grundlæggende EU-aggregater ikke udarbejdes korrekt, fordi de
relevante nationale data enten ikke var tilgængelige for nogle medlemsstater
eller var udarbejdet på grundlag af meget forskellige statistiske definitioner.
Den manglende harmonisering betød, at analyserne og sammenligningerne af data
for forskellige medlemsstater var upålidelige og potentielt vildledende. Et
vigtigt område i den europæiske offentlige politik manglede derfor egnede
statistikker til brug for den evidensbaserede beslutningstagning. Behovet for bedre
indsamling og analyse af statistikker over migration og asyl blev nævnt i konklusionerne
fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki i 2003. I samme år gjorde
Europa-Parlamentet opmærksom på behovet for at vedtage specifik europæisk
lovgivning om statistikker som grundlag for udarbejdelsen af omfattende
statistikker, der er nødvendige for at udforme en retfærdig og målrettet
migrationspolitik i Europa. Denne situation førte til, at Kommissionen
udarbejdede forslaget om denne forordning. 5. Kvaliteten af de udarbejdede
statistikker 5.1. Relevans for brugerne I Kommissionen bruges migrations- og
asylstatistikkerne primært af Generaldirektoratet for Indre Anliggender. Disse
statistikker bruges imidlertid ofte også af andre generaldirektorater, herunder
især af Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender,
Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion og Generaldirektoratet for Retlige
Anliggender. Én vigtig ting, som statistikkerne er blevet
brugt til, er den årlige tildeling af budgetmidler til hver enkelt medlemsstat
under fondene under rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme.
I overensstemmelse med lovgivningen om oprettelse af fondene er den årlige
budgetbevilling primært baseret på migrations- og asylrelaterede statistikker
indsamlet af Eurostat. De statistikker, der skal bruges til fondene, er nu
næsten fuldt ud omfattet af forordningen. En særlig fordel ved dette er den
øgede tilgængelighed af omfattende metadata til disse statistikker, hvilket
sætter Kommissionen i stand til hurtigere at sikre, at de statistikker, der
anvendes til tildeling, er i overensstemmelse med begreberne og kravene i
lovgivningen om fondene. Statistikkerne bruges i flere af Kommissionens
publikationer samt til udarbejdelsen af regelmæssige rapporter, politikforslag
og analyser. I Kommissionens årsrapport om indvandring og asyl[4] bruges disse statistikker til
at kvantificere fremskridtet med gennemførelsen af den europæiske pagt om
indvandring og asyl fra 2008 samt til henstillinger om yderligere
foranstaltninger. Kommissionens meddelelse om migration fra 2011[5] fokuserer specifikt på migration
og gør omfattende brug af disse statistikker, både i teksten og i separate
statistikbilag. Tilsvarende indeholder Kommissionens meddelelse om styrket
solidaritet i EU på asylområdet[6]
detaljerede statistikker over asyl og andre former for international
beskyttelse indberettet til og offentliggjort af Eurostat. Eurostats
migrationsstatistikker er også vigtige for publikationer som f.eks.
Kommissionens demografirapport[7]
samt rapporter om den socioøkonomiske situation for migranter i Europa[8]. Migrations- og asylstatistikker bruges også af
det Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN)[9]
som grundlag for de årlige statistiske og analytiske rapporter på EU-plan og
nationalt plan. Disse statistikker bruges desuden som input til EMN's
undersøgelser og rapporter om specifikke spørgsmål af aktuel politisk
interesse. En anden ting, som disse statistikker er
blevet brugt til på europæisk plan, er støtte til arbejdet i de
migrationsrelaterede EU-agenturer såsom Agenturet for Forvaltning af det
Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) og senest
Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO). De statistikker, der indsamles i henhold til
forordningen, anvendes ofte i officielle publikationer samt af en lang række
forskellige brugere. Ud over offentliggørelse på Eurostats websted og online
formidlingsdatabase udsendes der regelmæssige kvartalsmæssige og årlige
Eurostat-publikationer, som indeholder opdaterede statistikker og statistiske
kommentarer. De statistikker, der udarbejdes i henhold til forordningen,
anvendes regelmæssigt af nationale forvaltninger, akademiske forskere og
civilsamfundsgrupper, som arbejder med en bred vifte af emner, herunder
integration af indvandrere, udarbejdelse og overvågning af nationale asyl- og
indvandringsprocedurer samt prognoser vedrørende den fremtidige befolkning og
arbejdsstyrke. Visse statistiske
behov relateret til migration og asyl, som ikke opfyldes fuldt ud af de
statistikker, der indsamles i henhold til forordningen, er omfattet af løbende
"gentleman-aftaler" med nationale dataleverandører. Denne
ordning anvendes bl.a. til statistikker om nye asylansøgninger (i
modsætning til ansøgninger i alt). Denne praksis kan
i fremtiden fortsat anvendes til at bidrage til at opfylde de nye behov for
statistikker, der måtte opstå i forbindelse med ny lovgivning, og indtil sådan
lovgivning træder i kraft, f.eks. vedrørende asylansøgere og personer, der
nyder international beskyttelse, sæsonarbejdere, virksomhedsinterne
udstationeringer, studerende og forskere, samt for datakategorier, der ikke er
omfattet af EU-lovgivning, men som er nødvendige ved udarbejdelsen af EU's
migrationspolitikker. Manglerne i form
af de begrænsede statistiske data om uledsagede mindreårige blev behandlet i
forbindelse med revisionen af retningslinjerne for dataindsamling i henhold til
artikel 6 i forordningen om migrationsstatistikker. De reviderede
retningslinjer, der blev færdiggjort den 11. januar 2011, giver Eurostat
mulighed for at indsamle data om andre uledsagede mindreårige end dem, der søger
om asyl. En indikator for
migrationsdataenes relevans for Eurostats brugere er antallet af data eller
publikationer, der blev downloadet fra Eurostats websted frem til 2011. Tallene i tabel 2
viser, at dataene om migration (efterfulgt af asyl) er de data, der vises
oftest. Der var en stigning fra 2010 til 2011 i de data, som brugerne
har skaffet sig adgang til. Tabel 2: Antal
opslag i Eurostats publikationer og datasæt via Eurostats websted, 2010 og 2011 Dataindsamlinger || Artikel 3 Migration, populationsopgørelser, erhvervelse af statsborgerskab || Artikel 4 Asyl || Artikel 5 og 7 Håndhævelse af lovgivningen om indvandring || Artikel 6 Opholdstilladelser || I ALT 2010 || 26 753 || 12 452 || 3 518 || 4 709 || 47 432 2011 (januar til oktober) || 48 917 || 10 862 || 3 881 || 3 862 || 67 522 5.2. Præcisionen af de data, der
indberettes til Eurostat Det er ikke helt enkelt at vurdere, hvor
præcise og pålidelige de statistikker, der indsamles i henhold til
forordningen, er. Dataenes sammenlignelighed og sammenhæng, som beskrevet i 5.5
nedenfor, kan give visse indikationer for dataenes pålidelighed i forhold til
overholdelse af definitionerne. Præcisionen af de data, der indsamles i
henhold til forordningens artikel 4-7 (og i mange medlemsstater i henhold til
artikel 3), afhænger af de underliggende administrative systemers præcision og
effektivitet. Den omfattende omlægning af de administrative systemer til asyl-
og indvandringskontrol samt til registrering af befolkningen har derfor haft en
meget positiv indvirkning på de statistiske datas præcision. Mange
medlemsstater har indført mere integrerede og omfattende administrative
systemer, der gør brug af moderne it- og kommunikationsmetoder.
Grænsekontrolaktiviteter er f.eks. i sagens natur geografisk spredte og
foretages ofte af adskillige forskellige myndigheder. Integrationen af
administrative systemer har nedbragt risikoen for, at foranstaltningerne
(f.eks. en beslutning om at nægte indrejse ved en fjerntliggende
grænseovergang) ikke optælles rigtigt og ikke medtages i de overordnede nationale
data. De mere avancerede systemer har også reduceret risikoen for overtælling,
f.eks. ved at bidrage til at identificere en person, der allerede har indgivet
en asylansøgning (og derfor ikke bør tælles som ny asylansøger igen). På samme
måde har omlægningen af befolkningsregistreringssystemerne bidraget til at
sikre, at oplysninger om personer (som ofte afgiver oplysninger hos en lokal
eller regional instans) bliver medtaget korrekt og hurtigt i de nationale data.
Sammenkørslen af registre på tværs af de lokale systemer har også i nogle
tilfælde givet mulighed for bedre at kunne opgøre udvandringen korrekt. Medlemsstaterne har holdt Eurostat underrettet
om de løbende ændringer i de administrative systemer og har bedt om rådgivning
og bekræftelse på, at dataene vil opfylde forordningens krav. Der kan dog stadig være problemer med
manglende og ufuldstændige data. Disse problemer kan variere fra, at der i
værste fald ikke indberettes data, som er omfattet af en artikel i
forordningen, til at, en bestemt tabel eller opdeling mangler. Hvis der mangler
opdelinger, skyldes det ofte manglende registrering af visse oplysninger i de
administrative systemer, der tit bruges som datakilder. Dette er f.eks.
forekommet i forbindelse med nogle medlemsstaters manglende (eller begrænsede)
oplysninger om alder og køn i de administrative fortegnelser vedrørende
indvandrings- og asylsager. En række nationale myndigheder har indført
forbedrede procedurer til at sikre, at der indsamles de nødvendige oplysninger
som led i administrationsprocessen for indvandring og bedre it-systemer, hvor
der er let adgang til de oplysninger, der skal med i de statistiske data. Kommissionen har iværksat opfølgende
overtrædelsesforanstaltninger i de mest alvorlige tilfælde af manglende eller
ufuldstændige data – f.eks. hvor et land ikke har indberettet data i
forbindelse med en dataindsamling. Disse
foranstaltninger har vist, at en stor del af medlemsstaterne gør sig store
bestræbelser på at overholde reglerne. Desuden har der i mange tilfælde kunnet
findes en løsning takket være det gensidige samarbejde mellem de nationale
myndigheder og Kommissionens tjenestegrene. Tabel 3 viser, at fuldstændighed primært er
relevant i forbindelse med oplysninger om opholdstilladelser. Tabel 3: Oversigt over datafuldstændighed for
hvert enkelt område (data fra 2011) Artikel 3 Migration, populationsopgørelser, erhvervelse af statsborgerskab || Artikel 4 Asyl || Artikel 5 og 7 Håndhævelse af lovgivningen om indvandring || Artikel 6 Opholdstilladelser - Fuldstændige data for 26 lande - Ufuldstændige data for 3 lande - Ingen data for 2 lande || - Fuldstændige data for 24 lande - Ufuldstændige data for 6 lande - Ingen data for 1 land || - Fuldstændige data for 26 lande - Ufuldstændige data for 4 lande - Ingen data for 1 land || - Fuldstændige data for 22 lande - Ufuldstændige data for 5 lande - Ingen data for 4 lande 5.3. Rettidighed Afhængigt af
datatypen skal de data, der er omfattet af forordningen, indberettes 2-12
måneder efter udgangen af referenceperioden. En række medlemsstater havde især i
forordningens første referenceår meget store vanskeligheder med at opfylde
rettidighedskravene. Disse problemer er stort set blevet løst med indførelsen
af nye statistiske metoder og procedurer på nationalt plan. Der findes stadig
nogle isolerede, ikke-tilbagevendende problemer, der f.eks. skyldes
personaleændringer eller forstyrrelser som følge af ændringer i
computersystemer. Der er stadig nogle systematiske problemer i visse
medlemsstater, primært med hensyn til dataindsamlingerne vedrørende håndhævelse
af lovgivningen om indvandring og opholdstilladelser, men der arbejdes på at
løse dem. Tabel 4: Oversigt over antallet af lande, der
ikke indberetter data rettidigt for hvert område Artikel 3 Migration, populationsopgørelser, erhvervelse af statsborgerskab || Artikel 4 Asyl || Artikel 5 og 7 Håndhævelse af lovgivningen om indvandring || Artikel 6 Opholdstilladelser Artikel 5 || Artikel 7 1 ud af 29 (2 lande har ikke indberettet data) || 2 ud af 30 (1 land har ikke indberettet data) || 16 ud af 30 (forsinket mellem 1 og 365 dage) (1 land har ikke indberettet data) || 15 ud af 31 (forsinket mellem 1 og 29 dage) (2 lande har ikke indberettet data) || 9 ud af 27 (forsinket mellem 1 og 35 dage) (4 lande har ikke indberettet data) 5.4. Adgang til de frigivne data Der er gratis adgang til migrationsdata (og
-metadata) for alle fire områder på Eurostats websted under emnet
"Population and social conditions". Dataene indgår i kompendier som
Eurostat Yearbook[10]
samt i detaljerede publikationer, der fokuserer på specifikke migrationsemner[11]. Artiklen under
"Statistics Explained" "Migration and migrant population
statistics"[12]
på Eurostats websted har længe været blandt de 10 mest læste artikler. Den rettidige og mere fuldstændige
indberetning af data i henhold til forordningen har hjulpet Eurostat til
hurtigere at behandle og formidle sine data. Tidsrummet mellem, at Eurostat
modtager data, og at validerede data offentliggøres i Eurostats offentlige
database, er blevet meget kortere, efterhånden som forordningen er blevet
gennemført. De månedlige data om asylansøgninger frigives nu normalt inden for
fire dage eller mindre. Statistikkerne offentliggøres også på
nationalt plan. 5.5. Sammenlignelighed og
sammenhæng 5.5.1. Definitioner For at sikre, at statistikkerne er
sammenlignelige, indeholder forordningen harmoniserede definitioner, der skal
anvendes på de data, der indberettes til Kommissionen (Eurostat). Disse
definitioner er baseret på FN's retningslinjer for migrationsopgørelser samt
den eksisterende europæiske lovgivning om asyl, opholdstilladelser og kontrol
ved de ydre grænser. I henhold til forordningen kan de nationale
myndigheder anvende eksisterende nationale definitioner for de data, der er
indberettet for forordningens første år (data vedrørende 2008). Denne
bestemmelse blev indført for at give de nationale myndigheder tid til at
foretage de nødvendige ændringer i procedurerne for at kunne overholde de
harmoniserede definitioner. I forbindelse med de nationale myndigheders
ændring af de statistiske definitioner har sammenligning af data for
forskellige år i et kort tidsrum ikke været muligt, hvilket har resulteret i
brud i de statistiske tidsrækker. På mellemlang til lang sigt vil
sammenligneligheden blive meget bedre, fordi der vil blive brugt faste
harmoniserede definitioner. Anvendelsen af de harmoniserede definitioner
og tilpasningen af data fra nationale kilder med henblik på opfyldelse af disse
kan være kompleks. Ofte svarer de nationale definitioner til den administrative
praksis og de administrative regler. Problemerne med definitionerne vedrørende
statistikkerne over migrationsstrømme og befolkningsopgørelser, jf.
forordningens artikel 3, har været sværest at løse. Det er for disse data, der
er størst forskelle mellem de nationale systemer med hensyn til anvendte
datakilder. Det har endda for nogle få lande været vanskeligt at finde passende
datakilder til disse data. Syv lande kunne f.eks. ikke bruge tidskriteriet på
12 måneder til at definere indvandrings‑/udvandringsstrømme, fordi den
nationale statistiske definition af migration (i modsætning til besøg) var
baseret på tre måneder (en migrant skal have opholdstilladelse for at kunne
blive længere end tre måneder). For artikel 5 og 7 om håndhævelse af
lovgivningen om indvandring afveg 11 lande potentielt fra standarddefinitionen,
fordi de ikke kunne bekræfte, at statistikkerne talte personer og ikke
administrative afgørelser, og/eller at personer kun blev talt med én gang i
samme kategori i referenceåret. 5.5.2. Datakilder Sammenligneligheden mellem lande hæmmes af, at
der er store variationer mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvilke
datakilder der anvendes til at udarbejde statistikker om migration og ophold
for både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere. I henhold til forordningen kan
medlemsstaterne basere de statistiske data på en hvilken som helst egnet
datakilde under hensyntagen til, hvad der er tilgængeligt, og hvilken praksis
der benyttes i landet. De statistikker, der udarbejdes i henhold til
forordningen, er baseret på data taget fra grænse- og
husholdningsundersøgelser, befolkningsregistre og administrative fortegnelser
vedrørende grænsekontrol, asylprocedurer og udstedelse af tilladelser til at
opholde sig på medlemsstaternes områder. I praksis påvirker disse forskellige
datakilder kun de årlige statistikker over migrationsstrømme og
befolkningsopgørelser, der indberettes i henhold til forordningens artikel 3.
Som det fremgår af tabel 5 nedenfor, er de statistikker, der indberettes i
henhold til andre artikler i forordningen, alle baseret på administrative
datakilder. Den øgede grad af harmonisering i forvaltningen af indvandrings- og
asylsystemer i EU (f.eks. med indførelsen af det fælles europæiske asylsystem)
har bidraget til at sikre, at disse administrative kilder og de derpå baserede
statistiske data er meget sammenlignelige. Forordningens artikel 9, stk. 1, giver også
mulighed for anvendelse af "videnskabeligt baserede og veldokumenterede
statistiske skønsmetoder" som led i udarbejdelsen af statistikkerne. Disse
skøn kan foretages, hvor der ikke findes direkte målte data, eller hvor data
fra de tilgængelige nationale kilder f.eks. skal justeres for at opfylde de
gældende definitioner. Statistiske skøn har længe været anvendt i en række
lande i forbindelse med udarbejdelsen af officielle statistikker over
migration, navnlig hvor der primært anvendes undersøgelser som datakilder.
Hensigten med denne bestemmelse var at sikre, at skønsprocedurerne var
gennemsigtige og veldokumenterede i de tilfælde, hvor de nationale myndigheder
fortsatte med at bruge skøn. Skøn bruges generelt kun til udarbejdelse af de
statistikker, der indsamles i henhold til forordningens artikel 3. Tabel 5: Oversigt over datakilder Artikel 3 Migration || Artikel 4 Asyl || Artikel 5 og 7 Håndhævelse af lovgivningen om indvandring || Artikel 6 Opholdstilladelser Befolkningsregister, register/database over udlændinge, register/database over opholdstilladelser, register/database over arbejdstilladelser, stikprøveundersøgelse ved grænser, folketælling, stikprøveundersøgelse af husholdninger, skønsmetode, andet || Administrative kilder || Administrative kilder || Administrative kilder 5.5.3. Sammenhæng Hvor det er muligt at foretage
sammenligninger, viser resultaterne, at der er en høj grad af sammenhæng med de
data, der indsamles og offentliggøres i andre processer og af andre
myndigheder. Eventuelle forskelle mellem de data, der indberettes til Eurostat,
og de statistikker, der offentliggøres af nationale myndigheder, kan forklares
med forskellige definitioner, hvor medlemsstaterne f.eks. har valgt at bruge de
eksisterende definitioner i de statistikker, der offentliggøres nationalt.
Statistikkerne om personer med sædvanlig bopæl i henhold til forordningens
artikel 3 er relateret til de statistikker over befolkningsopgørelser, som
Eurostat indsamler separat som led i de demografiske statistikker. Med hensyn
til asylstatistikkerne (artikel 4) svarer dataene til de meget sammenlignelige
data, der offentliggøres af FN's Flygtningehøjkommissariats statistiske
afdeling, hvis der tages højde for de specifikke forskelle i definitionen. 5.6. Yderligere tiltag til
forbedring af kvaliteten Ud over de data, der kræves i henhold til
forordningen, skal medlemsstaterne indberette detaljerede metadata, som bl.a.
forklarer, hvilke datakilder og procedurer, skøns- eller modelprocesser der er
anvendt på dataene, og den mulige indflydelse deraf på, i hvor høj grad
definitionerne i forordningen overholdes. Medlemsstaterne har i vid udstrækning
opfyldt dette krav om at indberette detaljerede metadata. I henhold til forordningens artikel 10, stk.
2, kan der udarbejdes en gennemførelsesforordning fra Kommissionen, som
fastlægger "regler for præcision og kvalitetsstandarder". I lyset af
at de metoder, som medlemsstaterne bruger til udarbejdelse af de statistikker,
der er omfattet af forordningen, stadig er under udvikling, og at kvaliteten og
præcisionen bliver stadig bedre, ville det på nuværende tidspunkt være for
tidligt for Kommissionen at udarbejde et forslag til en sådan gennemførelsesforordning.
Derfor planlægger Kommissionen i stedet at udarbejde en gentleman-aftale under
anvendelse af de specifikke aftalte standarder og test, der for perioden
2013-2015 skal anvendes til at vurdere, hvorvidt dataenes kvalitet er god nok
til offentliggørelse. Denne fremgangsmåde har til formål at sikre, at en
efterfølgende gennemførelsesforordning vil være både realistisk og gennemførlig
og gøre brug af de højest mulige kvalitetsstandarder. Den næste rapport til
Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordningen (som skal
forelægges i august 2015) vil indeholde anbefalinger om indholdet i og omfanget
af en gennemførelsesforordning om kvalitets- og præcisionsstandarder. Rapporter
fra medlemsstaterne om kvaliteten af de indberettede data (som kræves i artikel
12, stk. 3, i forordningen om europæiske statistikker (forordning (EF) nr.
223/2009)) vil indeholde yderligere oplysninger til udarbejdelsen af en
gennemførelsesforordning. Kommissionen har nedsat en taskforce bestående
af eksperter i migrationsstatistikker fra seks nationale statistiske kontorer,
der skal bistå den med at udarbejde de specifikke kvalitetsstandarder, som skal
anvendes på dataene fra de forskellige dataindsamlinger, der indgår i
forordningen. 6. Migrationsstatistikkernes omkostninger
og byrde Den type statistikker, der kræves i
forordningen, bruges også til nationale formål, f.eks. til forvaltning af det
nationale system til behandling af asylansøgninger eller overvågning af
grænsekontrolpolitikkerne. I næsten alle tilfælde er de data, der anvendes til
at udarbejde statistikkerne, baseret på eksisterende administrative og
statistiske systemer. De byrder, som forordningen pålægger de nationale
myndigheder, vedrører derfor behovet for at udarbejde bestemte opdelinger eller
tabeller, som ellers ikke ville være blevet udarbejdet, samt behovet for at
anvende de harmoniserede statistiske definitioner og begreber. Dette gav nogle
nationale myndigheder engangsomkostninger til den nødvendige tilpasning af
metoder, procedurer og systemer. Størrelsen af den ekstra byrde har været
forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, afhængigt af ligheden mellem de
eksisterende nationale systemer for migrationsstatistikker og forordningens
krav. I de fleste medlemsstater og for de fleste af de statistikker, der er
omfattet af forordningen, menes de ekstra omkostninger og den ekstra byrde
imidlertid at være relativt begrænset og at stå i et rimeligt forhold til de
fordele, der opnås i EU og nationalt ved at have mere fuldstændige og bedre
harmoniserede migrationsstatistikker. 7. Overvågning af overholdelsen Gennemførelsen af forordningen har resulteret
i en højere grad af fuldstændighed og harmonisering i de europæiske
statistikker over migration og international beskyttelse. På trods af disse
forbedringer vil der stadig skulle gøres en indsats for nogle af de indsamlede
statistikker og i nogle af medlemsstaterne. Forordningen omhandler fire primære
datasamlinger, der hver især er forbundet med specifikke metodologiske
problemer. Drøftelser med nationale dataleverandører i forbindelse med
udarbejdelsen af forordningen viste, at gennemførelsesprocessen skulle
gennemføres løbende, hvor der blev gennemført forbedringer i løbet af en
årrække. Der skal fortsat gøres en indsats for at sikre, at gennemførelsen afsluttes,
og at de resterende problemer med manglende overholdelse af forordningen løses. 8. Konklusion Forordning (EF) nr. 862/2007 har i høj grad
forbedret de europæiske statistikker over migration og international
beskyttelse. De data, som de nationale myndigheder indberetter til
Kommissionen, er mere fuldstændige og er i de fleste tilfælde nu baseret på
sammenlignelige statistiske definitioner. Der er sket en tilsvarende stigning i
anvendelsen af disse statistikker hos de officielle organer på europæisk og
nationalt plan, ikke-statslige organer og borgerne. I lyset af den brede vifte af statistikker,
der er indsamlet i henhold til forordningen, og den begrebsmæssige og
metodologiske kompleksitet af de omhandlede statistiske emner, var det
forventeligt, at gennemførelsesprocessen ville tage lang tid og skabe nogle
problemer. Mange af de problemer, der blev konstateret i den tidlige fase af
forordningens gennemførelse, er blevet løst. Der er imidlertid stadig store
svagheder i de data, som nogle medlemsstater indberetter, især med hensyn til
manglende indberetning af visse vigtige statistikker, manglende indberetning af
aktuelle data om nogle områder og forkert anvendelse af de harmoniserede
statistiske definitioner. De data, der kræves i forordningen, bør afspejle
brugernes skiftende behov, idet der tages højde for dataleverandørernes
kapacitet. Dette kunne resultere i fremtidige ændringer af forordningen for at
tilføje nye datakategorier eller specifikke opdelinger og/eller fjerne
datakrav, hvis de betragtes som mindre relevante. Der skal udfoldes nye og fælles bestræbelser
på at løse de tilbageværende problemer med disse statistikker. Dette vil kræve
fortsat kommunikation og samarbejde mellem de relevante nationale myndigheder
og Kommissionen. [1] EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23. [2] Kommissionens
forordning (EU) nr. 216/2010 af 15. marts 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker
over migration og international beskyttelse for så vidt angår fastsættelse af
kategorier af begrundelser for udstedelse af opholdstilladelser (EUT L 66 af
16.3.2010, s. 1). [3] Kommissionens
forordning (EU) nr. 351/2010 af 23. april 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 om
EF-statistikker over migration og international beskyttelse for så vidt angår
fastlæggelse af kategorier af grupper af fødelande, grupper af lande, hvor
personerne tidligere havde sædvanlig bopæl, og grupper af lande, hvor
personerne får sædvanlig bopæl, og grupper af statsborgerskaber (EUT L 104 af
24.4.2010, s. 37). [4] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og
Rådet: Årsrapport om indvandring og asyl (KOM(2011) 291) http://ec.europa.eu/home-affairs/news/intro/docs/110524/291/1_EN_ACT_part1_v8.pdf. [5] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Meddelelse
om migration (KOM(2011) 248) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0248:FIN:DA:PDF. [6] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
styrket solidaritet i EU på asylområdet (KOM(2011) 835) http://ec.europa.eu/homeaffairs/news/intro/docs/201112/1_EN_ACT_part1_v6.pdf. [7] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "Demography
Report 2010 – Older, more numerous and diverse Europeans" http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/product_details/publication?p_product_code=KE-ET-10-001. [8] "Migrants in Europe: a statistical portrait of the
first and second generation" http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/product_details/publication?p_product_code=KS-31-10-539. [9] Rådets beslutning 2008/381/EF af 14. maj 2008 om
oprettelse af et europæisk migrationsnetværk (EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7). [10] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/product_details/publication?p_product_code=KS-CD-11-001. [11] Se f.eks. Eurostats "Statistics in
Focus"-publikationer, bl.a. "Asylum applicants and first instance
decisions on asylum applications: second quarter 2011" – udgave nr. 11/2012 http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/product_details/publication?p_product_code=KS-SF-12-011
eller "Immigration
to EU Member States down by 6 % and emigration up by 13 % in 2008" –
udgave nr. 1/2011. [12] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Migration_and_migrant_population_statistics.