30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/12

—

Som mange fænomener i det digitale samfund allerede har demonstreret, sker der betydelige forandringer nedefra og op, og det er yderst vigtigt at holde fokus på udforskning af iværksætterpotentialet.

—

Innovationsfællesskaber fungerer som økosystemer vha. et systemisk værdinetværkssamarbejde i en verden uden grænser.

—

Regioner har brug for nye hotspots for medskabelse af innovation. Disse kan beskrives som »innovationshaver« og »platforme for udfordringer«, som i fællesskab udgør samarbejdsprototyper, hvor der arbejdes med fremtiden.

—

Regionsudvalget støtter nye investeringer i åben innovation og crowdsourcing. Dette er de nøglebegreber, som forbindes med intelligente byer og borgernes deltagelse.

—

Konceptet med forbundne intelligente byer skal videreudvikles og udvides til hele Europa.

—

Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at etablere programmer til »udforskning af iværksætterpotentialet« på forskellige niveauer og kortlægge, hvad der er mest effektivt for lokalsamfundene og med hensyn til en udbredelse på europæisk niveau.

—

En cirkulær videnøkonomi: resultaterne af forsknings- og innovationsprogrammer og -projekter finansieret af Kommissionen og med nationale midler skal genbruges.

—

De bedste pionerer med hensyn til udvikling og forvaltning af europæiske projekter bør finansieres vha. Horisont 2020 og samhørighedsmidlerne. Formålet er også at teste effektive metoder og værktøjer inden for et praktisk samarbejde og grænseoverskridende læring.

Ordfører

Markku MARKKULA (FI/PPE), Medlem af byrådet i Espoo

1.

Efter anmodning fra det irske rådsformandskab udarbejder Regionsudvalget velinformerede og velbegrundede forslag til, hvordan der kan skabes øget innovation og bygges bro over innovationskløfter. Målet under dette mandat er at indgive forslag til (1) foranstaltninger, der kræves af regionerne og de forskellige aktører i regionerne, og (2) nødvendige foranstaltninger under Kommissionens programmer, finansiering og andre aktiviteter.

2.

Den opgave, som det irske rådsformandskab har stillet, kan kun løses ved at opregne og beskrive en række foranstaltninger, der skal gennemføres parallelt, og som knytter sig til behovet for at ændre arbejdskulturen generelt. Indsatsen i EU og de fleste medlemsstater og regioner har i de senere år været karakteriseret ved udarbejdelsen af et stort antal rapporter og planer af høj kvalitet. EU's flagskibsprogrammer og planer fra forskellige generaldirektorater er utvivlsomt hensigtsmæssige, men der er stadig kun tale om planer, og de garanterer ikke den ændring i intellektuel tilgang, som er nødvendig i praksis i de europæiske regioner. Som mange fænomener i det digitale samfund allerede har demonstreret, sker der betydelige forandringer nedefra og op, og det er yderst vigtigt at holde fokus på udforskning af iværksætterpotentialet. Begrebet »iværksætter« er ikke dækkende her, fordi ordet ofte fortolkes meget snævert. Også udforskning handler om andet og mere end innovation. Der er snarere tale om en ny aktivitet, der handler om at undersøge, eksperimentere og lære, hvad der bør gøres inden for en industri eller delsektor mht. forskning, udvikling og innovation for at forbedre dens situation. At udforske iværksætterpotentialet indebærer, at man eksperimenterer, tager risici og laver fejl. Den enkelte samarbejder ofte med andre gennem netværk, gennem at overveje alternativer, fastsætte mål og skabe innovationer uden skyklapper på. En forudsætning for denne udvikling er endvidere, at borgerne, samfundsgrupper og erhvervslivet får mulighed for at komme til orde, da de ofte har haft følelsen af, at de ikke høres.

3.

Denne udtalelse handler om at øge innovationen og bygge bro over innovationskløften med hjælp fra navnlig EU's programmer, og de følgende politiske retningslinjer og forslag viser, at de nødvendige ændringer kan gennemføres. I Europa er vi nødt til at:

Disse tilgange er imidlertid ikke tilstrækkelige: indholdet af innovation skal undersøges nærmere.

4.

Foranstaltningerne til gennemførelse af Europa 2020-strategien har ikke skabt tilstrækkelige resultater på området innovative aktiviteter. Der er blevet udarbejdet en stor mængde nyttigt materiale og forslag på EU-niveau. Det er nu vigtigt, at der i EU's finansiering og programmer fokuseres på praktiske foranstaltninger på lokalt og regionalt niveau.

5.

Der skal realiseres et tæt samarbejde mellem F&U-projekter og -programmer om lokale innovationsøkosystemers oprettelse, resultater og effektivitet. Hertil er der brug for nye former for europæiske forskningspartnerskaber. Fornyelse og omstilling er ofte baseret på koncepter for koordineret samarbejde og en brug af centrale støtteteknologer, der er innovativ og effektiv. Hvis disse teknologier i større grad bliver tilgængelige for europæiske projekter, vil dette betyde en forbedring og videreudvikling af deres kapacitet til at skabe praktiske resultater og reelle forandringer. Med EU-støtte til regionale partnerskaber og samarbejde baseret på intelligent specialisering kan de blive grundlæggende elementer i europæisk innovation på tværs af grænserne og regionale fundamenter for samfundsmæssig innovation.

6.

Et paradigmeskifte: digitaliseringen har allerede medført altomfattende ændringer. Lokale og regionale beslutningstagere bør udnytte de eksisterende muligheder, og en reform af tjenesteydelsesprocesserne bør stå øverst på dagsordenen. Samtidig bør man fremme brugen af digitale tjenester i den offentlige sektor, udvikle alle borgeres e-færdigheder samt nystartede virksomheder og højvækstvirksomheder, som producerer mobile løsninger.

7.

Digitaliseringen er drivkraften bag forandringer, og skiftet i retning af digitale tjenester tager til i styrke. Nye økosystemer for virksomheder og værdiskabelsesområder opstår ofte som følge af ændringer i forbrugernes adfærd, der er et resultat af brugerorienteret design og åbenhed. Disse udfordrer top-down-tilgange, som er nedarvet fra den gamle, analoge verden. Mens digitaliseringen gør udviklingen af tjenesteydelser mere global end nogensinde før, er Europas position ikke optimal: vi fører ikke an i dette globale kapløb.

8.

Cloud-teknologi gør det muligt at anvende de bedste tjenester uanset tid og sted. Denne måde at udvikle og producere tjenester på vil i løbet af ganske få år erstatte en stor del af de traditionelle tjenester, hvor det at »være der selv« er en grundlæggende faktor, som definerer en tjeneste. Det vil ikke længere være nødvendigt at have it-udstyr i hver en krog. Det omfatter også styring og udvikling af virksomhedernes, den offentlige forvaltnings og andre sammenslutningers ikt-tjenester og globale netværkssamarbejde. Kommissionen bør fremme denne udvikling, som beskrives med begrebet e-lederskab, gennem aktive partnerskabsprogrammer.

9.

Vi kan ikke imødegå de samfundsmæssige udfordringer vha. mindre justeringer og konventionelle styringsmetoder. En styrkelse af fornyelseskapitalen har afgørende betydning for resultaterne: kreativitet, innovation og selvtilliden til at innovere og reformere baner ligeledes vejen til succes for lokale og regionale beslutningstagere. Samtidig må de offentlige forvaltninger blive mere fleksible, så der bliver mere plads til, at beslutningstagerne kan udfolde deres kreative ideer.

10.

Motiverede personer står centralt i den regionale innovationspolitik. Det er mennesker, som skaber innovationer, og derfor er innovation først og fremmest en menneskelig og social proces. De faktorer, som påvirker innovation, findes ikke kun i organisationer: de vigtigste drivkræfter for innovationsprocessen i forskellige faser opstår ofte som følge af et samspil mellem mennesker i forskellige sammenhænge.

11.

Forskningen bør dække både de langsigtede og de kortsigtede behov. Kun en beskeden andel af byer, virksomheder og andre fællesskaber udnytter forskningens resultater optimalt. Det bør også understreges, at det kun er et lille antal forskere, der er i stand til at gøre deres viden og forskningsresultater interessante og anvendelige for de offentlige myndigheder, industrien og andre aktører, når de håndterer de udfordringer, de står over for. Europa skal derfor gennemgå store kulturelle forandringer og opstille nye finansieringsprioriteter med henblik på at sikre en aktiv anvendelse af de seneste forskningsresultater på lokalt og regionalt niveau. Udvalget mener, at SMV'er er vigtige katalysatorer for at få bragt forskningsresultater ud på markedet ved at omsætte dem til konkrete anvendelser. Det mener, at der er behov for at gøre det nemmere for SMV'er at opnå finansiering ved hjælp af investeringer i nystartede virksomheder, risikovillig kapital og mindre kompleks lovgivning.

12.

Målrettet omsætning af forskning til anvendelse i praksis kræver god gensidig forståelse af, hvilken forskning der pågår, hvilke problemer der drøftes, og hvordan relevant forskning kan påvirke lokale og regionale spørgsmål. Hertil er der behov for en ny type videntrekant, hvor forskning og videnskab sættes i forbindelse med erhvervsliv og myndigheder via en form for tovejsformidlingstjeneste. Dette kræver, at EU's videntrekant videreudvikles og aktivt gennemføres, således at universiteternes rolle i samfundet styrkes.

13.

Videnskabelig og teknologisk forskning samt den aktive anvendelse af idéer, der er baseret på denne forskning, gør det muligt at yde pionerarbejde. Samtidig bør visionen om innovation udvides, så den ikke blot omfatter teknologiske innovationer, men ligeledes proces-, virksomheds-, service- og designinnovationer samt innovationer i den offentlige sektor og sociale innovationer, der kan omforme samfundskulturer, samt samfundsmæssige innovationer, der kan modernisere bredere aktiviteter og strukturer. Det er vigtigt, at ikke blot virksomheder, men også den offentlige sektor, tager den bredere vision af innovation til sig.

14.

Eftersom den offentlige sektor i visse regioner, først og fremmest landdistrikter, er drivkraft for ændringer og meget vigtig for at bevidstgøre lokalbefolkningen, bør den have særlig fokus på innovation i den offentlige sektor og på at omlægge den måde, de offentlige institutioner forvaltes på, så de kan komme på omgangshøjde med andre regioner.

15.

En cirkulær videnøkonomi: resultaterne af forsknings- og innovationsprogrammer og -projekter finansieret af Kommissionen og med nationale midler skal genbruges.

16.

En cirkulær økonomi er en økonomi, hvor ting ikke kastes bort eller går tabt, men cirkulerer og genbruges, således at deres værdi ikke går tabt, men styrkes. Begrebet stammer fra nytænkning vedrørende den næste generation af koncepter for bæredygtig udvikling. I en cirkulær videnøkonomi kan resultaterne af forskningsprogrammer og fuldførte projekter — idéer, indsigt, anbefalinger, materiale, metoder, praktiske forslag, prototyper og opfindelser — genopdages, tages med i og anvendes i aktuelle programmer og projekter på relaterede og relevante områder. Udvalget gentager, at der ligger økonomiske muligheder og innovationsmuligheder for regioner og byer i bioøkonomien og ikt, hvilket er en vigtig faktor for intelligent, bæredygtig og grøn vækst (1).

17.

I forbindelse med skiftet i retning af en cirkulær videnøkonomi kunne nationale finansieringsorganer vende tilbage til og undersøge resultaterne af projekter, der er afsluttet gennem de seneste 5-10 år, så det, de gemmer på, kan genbruges i en ny regional og national kontekst. Kommissionens generaldirektorater kunne gøre det samme og sikre, at resultaterne bliver mere bredt tilgængelige på tværs af forskellige områder med det formål at imødegå samfundsmæssige udfordringer. Universiteternes forskning kunne gøres mere direkte relevant for politiske beslutningstagere og projekthold. Resultater fra alle disse områder kunne evalueres med henblik på at imødekomme behov på regionalt og lokalt niveau og gøre nye idéer, materialer og metoder klar til anvendelse ved udviklingen af regionale innovationsøkosystemer i hele Europa.

18.

Et aktivt og stimulerende miljø skabes gennem en kombination af mange forskellige faktorer. Innovative mennesker involverer sig generelt gerne i arrangementer, projekter og aktioner, når disse understøttes af gode koncepter, metoder samt effektive og nye applikationer fra FUI.

19.

I alle aktiviteter, der involverer mennesker, findes et element af usikkerhed, tvivl og spændinger. Målet er at transformere navnlig spændingerne således, at de bliver til en kilde til kreativitet og innovation, så principperne om den lærende organisation opfyldes. Den kreative proces bliver i sig selv til synlige kreative spændinger, som kan bruges til at forandre aktiviteten i systemet eller systemet som helhed. Det er vigtigt med metoder og koncepter, som øger læringens omfang, højner kvaliteten af den og styrker den bæredygtige sociale udvikling. Processer for udnyttelse af viden og kapacitetsopbygning samt udnyttelse af viden i organisatorisk læring er koncepter, som bliver stadig vigtigere sammen med undersøgelser og medskabelse af viden.

20.

Regioner har brug for nye hotspots for medskabelse af innovation. Disse kan beskrives som »innovationshaver« og »platforme for udfordringer«, som i fællesskab udgør samarbejdsprototyper, hvor der arbejdes med fremtiden. Der er brug for disse til håndtering af udfordringer — fra mindre lokale udfordringer til store samfundsmæssige udfordringer på globalt niveau. Der er derfor brug for FUI-aktiviteter, som vil bane vejen for og skabe prototyper af (1) konfigurationer med fysiske, intellektuelle og virtuelle dimensioner og (2) koordinering og værktøjer til videnstyring med henblik på håndteringen af udfordringer.

21.

Den engang roste Triple Helix-tilgang er ikke dynamisk nok til at imødegå nye udfordringer: Der kræves som minimum en Quadruple Helix, hvor lokalsamfundet er den fjerde gren. Metoden skal moderniseres. Der er behov for et intensivt samspil med regionale innovationsøkosystemer for at opdatere dette operationelle koncept og denne kultur.

22.

Set fra et europæisk perspektiv er det navnlig vigtigt at se nærmere på regionale innovationsøkosystemer og på rollen, betydningen, aktiviteterne, de rumlige løsninger og succeskriterierne hos lokalsamfund og institutioner, som sætter skub i nye og dynamiske innovationsaktiviteter i sådanne økosystemer. Den nye form for innovation fokuserer på den nye tilgang og det nye miljø, som udgør grundlaget for brugerorienteret design, medskabelse og hurtig gennemførelse af pilotprojekter.

23.

Disse nye institutter, som for størstedelens vedkommende er oprettet inden for de sidste par år, er fleksible enheder med en samarbejdsbaseret strategi. Eksempler er: væksthuse (Incubators and Accelerators), levende laboratorier (Living Labs), iværksættercentre (Entrepreneurial Hubs), udviklingslaboratorier (Development Labs), laboratorier for social innovation (Social Innovation Labs), »Fab Labs«, seminarer for samfundsmæssig innovation (Societal Innovation Learning Camps) og fremtidscentre (Future Centers). De fungerer som hovedregel som associerede enheder af universiteter, kommuner og virksomheder og kombinerer nye, åbne metoder, brug af sociale medier, nye intellektuelle ejendomsrettigheder og finansieringsformer, et bredt netværk af aktører og iværksætterkultur.

24.

Hvis den aktive brug af innovative offentlige indkøb skal øges, er det afgørende, at procedurerne forenkles. Der findes relevante eksempler på vellykket forenkling i Europa og andre dele af verden. Disse eksempler bør studeres, tilpasses, gøres til prototyper og tages i brug.

25.

Diskussionerne om de »store samfundsmæssige udfordringer« virker ofte for abstrakte og for langt fra de praktiske spørgsmål, der optager vigtige aktører i hele Europa: lokale og regionale myndigheder, SMV'er og almindelige borgere. Det er imidlertid her, at Europas innovative potentiale findes. Store udfordringer skal på eksplicit vis forbindes med udfordringer på lokalt og regionalt niveau og imødegås på dette niveau. Dette vil styrke den lokale innovation og realisere et stort uudnyttet potentiale og kollektiv intelligens. Borgerne nyder ikke blot godt af innovation, men er aktører, som står i centrum for innovationsprocessen. Vi er nødt til at have større fokus på, hvorfor dette er nødt til at ske, og hvordan det vil motivere og være et incitament for dem, der vælger innovationsvejen. Der skal skabes sociale programmer i regionerne, der udnytter den dialog og det samarbejde, som digitaliseringen muliggør, og som har til formål at realisere de nødvendige sociale ændringer. Alle må tilskyndes til at udbedre væsentlige sociale mangler og at arbejde for banebrydende ændringer.

26.

Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at udforme programmer, der kan omsætte de »store samfundsmæssige udfordringer« på nationalt, regionalt og lokalt niveau: Hvordan udmønter en stor samfundsmæssig udfordring sig i nationale behov? Regionale prioriteter? Lokale spørgsmål? Disse programmer under Horisont 2020 og andre EU-programmer bør give borgere og mindre virksomheder mulighed for at fortælle Kommissionen, hvilke udfordringer de står over for, og skabe forudsætninger for (metoder, innovationsfremmende rammevilkår, formidlingsmekanismer), at disse lokale udfordringer kan udmønte sig i innovative programmer på det relevante niveau. Hurtig udvikling af prototyper er en vigtig metode hertil.

27.

Regionsudvalget anbefaler, at der gennemføres forsøg og særlige foranstaltninger til hurtig udvikling af prototyper for hver enkelt af de store samfundsmæssige udfordringer i flere europæiske regioner vha. et forbundet program for medlæring. Desuden bør man styrke netværk af forbundne intelligente byer for at fremme eksperimentel innovation og læring. Europa har brug for foregangsbyer og effektive partnerskabsprogrammer for at fremme innovation og sikre, at alle regioner udvikles uanset deres nuværende situation. Dette forudsætter, at udfordringerne udmøntes i spørgsmål med relevans for det regionale og lokale niveau, så de kan håndteres lokalt som innovative forandringsprocesser. Læring og erfaringer kunne udveksles mellem de forskellige deltagende regioner og kodificeres vha. hurtig rapportering omfattende klare diagrammer og et tilgængeligt sprog, så de også ville kunne anvendes aktivt af andre. Én regions løsninger kunne dermed testes og valideres i de andre deltagende regioner og effektive løsninger kunne udbredes til andre regioner i Europa. Det er dog vigtigt, at disse foranstaltninger er fleksible, og at de tilpasses ordentligt til de lokale forhold, så man mindsker den administrative byrde for erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, myndigheder m.fl.

28.

Regionsudvalget påpeger over for de regionale beslutningstagere, at denne tilgang i kombination med brugen af samhørigheds- og lokal finansiering i synergi med EU-programmer skaber praktiske innovationer, der kan anvendes i hele Europa. Det vil ligeledes fremme den lokale innovation og bidrage til at skabe en innovationskultur i Europa.

29.

Universiteter spiller en vigtig rolle i denne udvikling. Med de stadigt færre ressourcer er universiteterne desværre »nødt til at spænde livremmen ind« og falder tilbage i deres traditionelle undervisnings- og forskningsrolle. Ekstern deltagelse synes at træde i baggrunden. Regionsudvalget så gerne, at der iværksættes aktiviteter, der kan få universiteter til at spille en vigtig rolle i samfundet og tilrettelægge coaching- og læringsforløb for de nødvendige forandringsprocesser af social og samfundsmæssig karakter.

30.

Intelligent specialiserings integrerede rolle i den politiske ramme for Europa 2020 er blevet fremhævet af Rådet, navnlig i dets konklusioner vedrørende »Innovation i EU«. EU's håndbog i forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3) definerer disse strategier som integrerede, økonomiske dagsordener for omstilling med et lokalt udgangspunkt.

31.

Regionsudvalget understreger, at intelligent specialisering er en regionalpolitisk ramme for innovationsbaseret vækst. Det, som adskiller intelligent specialisering fra traditionelle industri- og innovationspolitikker, er hovedsageligt processen defineret som »udforskning af iværksætterpotentiale« — en interaktiv proces, hvor markedskræfter og den private sektor opdager og fremskaffer oplysninger om nye aktiviteter, og myndighederne vurderer resultaterne og giver beføjelser til de aktører, som bedst er i stand til at realisere potentialet. Strategier for intelligent specialisering er i langt højere grad baseret på, at processen sker nedefra og op, end traditionelle industripolitikker.

32.

Platformen for intelligent specialisering må yde mere støtte til aktiviteter på lokalt og regionalt niveau med særlig vægt på de mindst udviklede regioner. Det betyder, at der i de enkelte regioner især må være støtte til processer rettet mod at identificere de aktiviteter i regionen, som skaber stor værditilvækst. Det betyder også, at der må skabes de bedste muligheder for, at regionen kan styrke sin konkurrenceevne og den række af politikker, som skal iværksættes for at udforme intelligente specialiseringsstrategier.

33.

Regionsudvalget fremhæver, at RIS3-tilgangen stemmer overens med mål og værktøjer i EU's samhørighedspolitik til fremme af vækst og beskæftigelse i alle EU-lande og -regioner. Udvalget foreslår, at der udformes en strategi og en global rolle for hver national og regional økonomi, fra de regioner, der er længst fremme, til mindre udviklede regioner. Regionsudvalget støtter en bredere fortolkning af innovationsbegrebet, så det ikke kun omfatter investeringer i forskning eller fremstillingssektoren, men også opbygning af konkurrenceevnen gennem design og kreative industrier, øget innovationskapacitet i den offentlige sektor, social innovation og innovation inden for tjenester, nye forretningsmodeller og praksisbaseret innovation.

34.

Regionsudvalget støtter i høj grad Europa-Parlamentets ITRE-udvalg, der foreslår følgende tilføjelse til bestemmelserne om Horisont 2020: »Instrumenter, der sikrer forbindelsen mellem forskning, innovation og strategierne for intelligent specialisering, gennemføres i såvel Horisont 2020 som i strukturfondene med henblik på at skabe objektive indikatorer for vejen til topkvalitet og opbygning af det europæiske forskningsrum (EFR)«.

35.

Regioner og byer bør inkorporere forskning, udvikling og innovation (FUI) som en del af deres politiske hoveddagsorden. Gennem Horisont 2020- og samhørighedsstøtte bør man for at sikre en regional tilpasning skabe koncepter, instrumenter og andre forudsætninger, så lokale og regionale myndigheder aktivt kan fremme innovation, tage risici og investere i den praktiske anvendelse af FUI.

36.

Med henblik på at opfylde Europa 2020-strategiens målsætninger er det vigtigt, at EU's samhørighedspolitik medvirker til at styrke kompetencegrundlaget og innovationskapaciteten på lokalt niveau og til at udvikle instrumenter, der fremmer samarbejdet mellem regioner inden for Europa. Der er behov for disse instrumenter og denne form for samarbejde for at gøre brug af resultaterne af Horisont 2020 på regionalt og lokalt plan. Til dette formål foreslår Regionsudvalget, at mulighederne i EU's Interreg-initiativ udnyttes til fulde, og at det tilføres tilstrækkelige ressourcer ved at etablere platforme for gensidig læring og ved at fremme international udveksling om innovationsstrategier.

37.

Konceptet med intelligente byer har været et af EU's fokusområder med henblik på at fremme bæredygtig vækst og livskvalitet. Katalysatorerne er investeringer i moderne ikt-infrastruktur og e-tjenester samt menneskelig og social kapital. Drivkræfterne for forandringer er først og fremmest den regionale fornyelseskapital og effektiviteten i innovationsøkosystemerne — navnlig møntet på at modernisere Triple Helix-samarbejdskulturen og øge den regionale reaktionsevne gennem borgernes deltagelse. Regionsudvalget bemærker, at intelligente applikationer, der fungerer vha. åbne og interoperable digitale tjenestegrænseflader, er meget vigtige for at forbinde borgerne i den enkelte region og på globalt plan og for at forbinde byer i europæiske partnerskaber. Konceptet med forbundne intelligente byer skal videreudvikles og udvides til hele Europa.

38.

Man bør udvikle og producere intelligente tjenester i EU's regioner, der tilpasses til regionens kultur samt de lokale virksomheder og offentlige tjenester som et led i gennemførelsen af strategien for intelligent specialisering. Regionsudvalget foreslår, at udviklingsaktiviteterne på lokalt og regionalt niveau bakkes massivt op af EU-finansierede forskningsprojekter, som skal sikre de bedste forskningsresultater til brug i regionerne, bearbejder dem og fremmer anvendelsen af dem i de forskellige regioner.

39.

Man bør iværksætte programmer i regionerne for at skabe innovationsklynger med international tiltrækningskraft. Programmerne bør anvendes til at opmuntre byområder til at træffe deres egne strategiske valg om prioriteringer baseret på deres individuelle identitet, behov og tværfaglige viden samt at fremme videnbaseret erhvervsvirksomhed. Regionsudvalget mener, at programmerne bør finansieres med både regionale ressourcer og midler fra EU's strukturfonde, og at man bør støtte deres aktiviteter med en række foranstaltninger, programmer og finansieringsinstrumenter på EU-niveau.

40.

Regionsudvalget understreger, at den vigtigste forudsætning for succes i de regionale innovationsstrategier er en effektiv overvindelse af kløften mellem den eksisterende globale viden på forskningsområdet og den aktuelle regionale praksis. Strukturer og processer i byer og regioner skal udvikles, ja endda ændres radikalt, i overensstemmelse med de nyeste forskningsresultater. Med henblik på at håndtere disse udfordringer minder Regionsudvalget om, at:

41.

Regionsudvalget anerkender, at den samfundsmæssige innovationskapacitet i høj grad kan styrkes gennem borgernes deltagelse. Dette kræver navnlig, at anvendelsen af den digitale teknologi sætter mennesket i centrum: »crowdsensing« og »crowdsourcing«. I intelligente byer er udviklingen i høj grad baseret på bottom-up deltagelsesprocesser, der tager højde for dynamikken i alle former for samfundsaktiviteter samt et individuelt og fælles ansvar. Dette er i langt højere grad tilfældet end i traditionelle top-down byforvaltede tjenester. Den væsentligste ændring består i, at borgerne er direkte involverede i samfundsprocesserne gennem generering af data og platforme til indholdsdeling. Borgerne kan beskrives som forandringsagenter, der registrerer, rapporterer og tager hånd om forskellige aktiviteter.

42.

Regionsudvalget støtter nye investeringer i åben innovation og crowdsourcing. Dette er de nøglebegreber, som forbindes med intelligente byer og borgernes deltagelse. Crowdsourcing er en inddragelsesmetode, hvor virksomheder, byer og andre organisationer søger input fra samfundsgrupper, og denne metode er meget vigtig. En anden faktor er utilstrækkelig viden — og forståelse — af hinandens gode praksis, hvordan andre arbejder og hvorfor.

43.

Regionsudvalget anerkender behovet for et tæt samarbejde mellem forskellige myndighedsniveauer og civilsamfundet og bemærker, at et sådant allerede tegner sig i forskellige europæiske byer og regioner. Byer og regioner er imidlertid ikke gode til at anvende bedste praksis: lovende pilotprojekter har en tendens til at forblive lokale, uden at brugerne får gavn af samtlige fordele, og uden at der skabes forretningsmuligheder for leverandørerne. Den utilstrækkelige udbredelse skyldes mange byrelaterede innovationers komplekse karakter og vilkårene for deres indførelse.

44.

Regionsudvalget foreslår, at Kommissionen offentliggør udbud, der relaterer sig til innovationer i byer. Der bør fokuseres på at skabe nye samarbejdsmodeller, der har til formål at finde nye løsninger, der kan håndtere byudvikling og behovet for tjenester, for derefter at udbrede og formidle disse innovative løsninger til andre byer og regioner. Disse bør omfatte nye former for samarbejde mellem borgere, virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt myndigheder. Dette indebærer såvel muligheder som udfordringer. Borgere i hele Europa tager allerede initiativer til at ændre deres egne omgivelser og eksperimentere med nye former for samarbejde. Mulighederne består bl.a. i at drage fordel af det rige og aktive liv i lokalsamfundet, det store antal frivillige og de mange forskellige initiativer, der iværksættes. Tiltagene bør have til formål at udforske nye former for samarbejde og styrke forbindelserne i eksisterende partnerskaber på en måde, så disse bliver mere åbne for innovative opdagelser og i højere grad baseres på udnyttelsen af global viden og gensidig læring. Der er behov for synliggørelse af vellykkede eksempler i regioner, der ligner hinanden, i hele Europa.

45.

En stor udfordring for overvindelsen af innovationskløften består i at få nedbrudt de strukturelt afgrænsede områder, hvor spørgsmål og udfordringer behandles. Samfundsmæssige problemer begrænser sig ikke til lukkede forvaltningsområder, og de kan heller ikke håndteres vha. individuelle projekter eller nationale og regionale ministerier. Traditionelle projekter — selv i stor størrelsesorden — er ikke løsningen: Europa må overvinde silotænkning og isolerede tiltag. Ny vækst og beskæftigelse skyldes åben innovation og værdinetværk. Europa må på alle områder have fokus på at udforske iværksætterpotentialet møntet på en systematisk håndtering af udfordringer. Indbyrdes forbundne problemer kræver systemiske løsninger.

46.

Regionsudvalget konstaterer, at der er spændende udviklingstendenser i universiteters laboratorier i Europa og i endnu højere grad på globalt plan, som vedrører håndteringen af de store samfundsmæssige og industrielle udfordringer. I dag er de bedste laboratorier, hvad angår banebrydende innovation, imidlertid ikke længere de traditionelle universitetsfaciliteter, men regionale innovationsøkosystemer, der fungerer som forsøgsfaciliteter, hvor man hurtigt kan udvikle prototyper af de mange forskellige former for brugerdreven innovation på grundlag af transformative og skalerbare systemer. Med henblik på at omdanne videnskabelige og teknologiske forskningsresultater til en lang række nye produkter, tjenester og processer må Europa fremme innovation inden for produktionssystemer, der adskiller sig fra traditionelle fremstillingsprocesser. Der er også brug for gensidig forståelse af krav, spørgsmål og muligheder i virksomheder, inden for videnskaben og hos myndigheder.

47.

Regionsudvalget opfordrer til, at der iværksættes flere forsknings- og udviklingsaktiviteter med det formål at finde metoder til fremme af innovation og virksomhedsudvikling, der ikke er afgrænset til de gammeldags strukturer bestående af sektorer og klynger, og som tager udgangspunkt i økosystemer, der kan styres med det formål at fremme regionernes innovative potentiale og styrke deres iværksætterkultur.

48.

Regionsudvalget fremhæver vigtigheden af, at EU og det regionale niveau finansierer innovation og produktionsøkosystemer med stærke lokale, regionale eller tværregionale karakteristika. En bredt baseret innovationspolitik skaber forudsætningerne for systemiske driftsmodeller, som i en dialog om medskabelse kombinerer behovene hos brugere, forbrugere og borgere parallelt med viden, kreativitet og kompetencer.

49.

Der er mange indsatsområder for forskning og innovation, der kan støtte de hårdt tiltrængte forandringer i den nye programmeringsperiode 2014-2020. Regionsudvalget ønsker at fremhæve følgende områder som afgørende for fremtiden:

50.

EU-erfaringer med fælles programplanlægning og tværnationale partnerskaber skal udvikles yderligere for at styrke de regionale processer, så en bottom-up-tilgang til de strategiske Europa 2020-prioriteter kædes sammen med europæisk forskningsmæssig viden på højt niveau. Regionsudvalget betoner vigtigheden af flere finansielle ressourcer for at øge antallet af europæiske partnerskaber og regional bench-learning gennem Interreg og andre, lignende programmer.

51.

Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at etablere programmer til »udforskning af iværksætterpotentialet« på forskellige niveauer og kortlægge, hvad der er mest effektivt for lokalsamfundene og med hensyn til en udbredelse på europæisk niveau. Finansieringen bør komme fra forskellige kilder: Horisont 2020, Cosme, samhørighedsmidlerne og andre kilder. Pilotprojekter, hvor flere regioner deltager, kan styrke potentialet for tværregional læring. Regioner med fælles kulturelle træk — f.eks. Østersøregionen, Donauregionen eller regioner i den yderste periferi — bør samarbejde om at imødegå specifikke samfundsmæssige udfordringer, som de er fælles om. Vellykkede innovationer i en region kan testes og valideres i andre. Innovationer med relation til byer kan udbredes til regional anvendelse og senere til andre regioner i Europa. Disse projekter bør inddrage vigtige aktører på alle niveauer, herunder lokale og regionale myndigheder, SMV'er, ngo'er og navnlig alle uddannelsesinstitutioner.

52.

Design i sine mange udtryksformer er længe blevet kædet sammen iværksætteri. Strategisk design betyder, at man anvender velkendte principper, når man udvikler løsninger på centrale samfundsmæssige udfordringer, såsom befolkningens aldring eller klimaændringer. Som begreb betyder design andet og mere end formgivning. Design kan være med til at give nye perspektiver på problemløsning, at fastlægge mulige foranstaltninger samt at skabe effektive, omfattende svar uden den »silodannelse«, der præger den offentlige sektor.

53.

Innovativt design rummer store muligheder for at skabe økonomiske og kulturelle fordele for samfundet. Man bør fremme designfokuserede økosystemer i regionerne, hvor erfarne forskere, erhvervsrepræsentanter og forskellige designeksperter samt deres virksomheder, universiteter og andre fællesskaber samarbejder effektivt og skaber nye initiativer. På den måde kan de alle inddrages og bidrage proaktivt til at forbedre aktivitetsniveauet og fremme innovationspolitikken generelt.

54.

Regionsudvalget opfordrer regioner og byer til at anvende innovative offentlige indkøb til at skabe nye innovationer. Der bør opmuntres til offentligt-privat samarbejde inden for eksperimenter og udvikling af prototyper, og viljen til at løbe en risiko og eventuelt fejle bør opfattes som en realitet for iværksættere og ikke en social deroute. Repræsentanter for byer og regioner bør udvikle metoder og udveksle erfaringer om risikohåndtering i denne type af projekter. Idet projekterne fremmer en iværksætterkultur, hvor der eksperimenteres, iværksættes, pilotprojekter og udvikles prototyper, vil de også øge de europæiske borgeres evne til selvorganisering.

55.

De vigtigste reformer i den næste programmeringsperiode inkluderer en projektfokusering på de strategiske prioriteter for intelligent specialisering, en forenklet projektstyring og et skifte til initiativer af langt større størrelsesorden vha. en tæt koordinering af en række projekter. Et andet vigtigt princip er en tæt koordinering af Horisont 2020-programmet og samhørighedspolitikken samt en synergibaseret sammenlægning af midlerne til disse politikker og lokal/regional finansiering.

56.

Regionsudvalget bemærker, at en konsekvent anvendelse af disse principper ved gennemførelsen af forslagene i denne udtalelse uundgåeligt vil betyde, at Horisont 2020-finansieringen målrettes mod de forskningsbehov, der er fastsat i EU-regionernes RIS3-strategier, således at Horisont-programmet fungerer som en katalysator, producerer forskningsbaseret viden og udvikler metodebaserede koncepter for regional FUI. Vigtige forskningsområder, der skal finansieres under Horisont 2020, bør derfor udpeges på grundlag af RIS3-strategierne.

57.

Regionsudvalget fremhæver betydningen af, at det regionale niveau høres i forbindelse med koordineringen af de forskellige programmer. En afgørende forudsætning for handling og fremme af innovative aktiviteter på regionalt niveau er, at Kommissionens generaldirektorater lytter til regionernes repræsentanter, som f.eks. Regionsudvalget, når der træffes afgørelser om forskningsområder. Derudover bør materiel og metodologisk støtte til projekter, der gennemføres i regionerne vha. samhørighedsmidler, udover den sædvanlige forpligtelse til at udveksle resultater, få indflydelse på gennemførelsesreglerne for Horisont 2020-projekter og den måde, finansieringen anvendes på. Dette samarbejde kan foregå som følger:

58.

Regionsudvalget konstaterer, at globale videnskabs- og erhvervskredse er trådt ind i en tidsalder med åben innovation og medskabelse, hvor grænseoverskridende samarbejde udgør den nye konkurrencefordel. For at løse vanskelige og komplekse spørgsmål med et godt resultat foreslår Regionsudvalget, at Kommissionen etablerer platforme for udfordringer, der kræver europæiske løsninger vha. tværfaglige netværk. Disse platforme skal tage hånd om specifikke udfordringer med betydning for de deltagende regioner og sikre, at gode idéer bliver til prototyper og realiseres i pilotprojekter gennem en struktureret metodik. Dette ville mobilisere regionernes forandringspotentiale.

59.

Regionsudvalget fremhæver, at disse platforme bør baseres på såvel bench-learning — validering af idéer, der virker i en region, ved at teste dem i andre regioner — og bench-doing — valorisering af nye idéer ved at omsætte dem til praktiske innovationer i flere regioner på samme tid. I pilotfasen bør flere regioner deltage med det formål at imødegå reelle udfordringer, som de står over for, f.eks. på områderne sundhedspleje, mulighederne i det aldrende samfund, energi, CO2-frit fodaftryk, landbrug og fødevarer mm.

60.

Regionsudvalget fremhæver betydningen af metodeudvikling på højt niveau og en effektiv resultatformidling. Udfordringer og resultater bør offentliggøres på cloud-platforme og behandles både lokalt og på tværs af regioner. De bedste pionerer med hensyn til udvikling og forvaltning af europæiske projekter bør finansieres vha. Horisont 2020 og samhørighedsmidlerne. Formålet er også at teste effektive metoder og værktøjer inden for et praktisk samarbejde og grænseoverskridende læring.

61.

Regionsudvalget anerkender behovet for aktiv coaching med henblik på at fremme et engagement, der inddrager flere generationer, og som kan være en nøglefaktor for overvindelse af innovationskløften. Alle målgrupper i forskellige regioner og kulturelle miljøer — videnskabsfolk, embedsmænd, SMV'er og studerende — har brug for coaching, når de skal forstå og aktivt supplere hinandens perspektiver og med hensyn til realiseringen af relevante idéer i praksis. Navnlig på dette område spiller skoler og uddannelsesinstitutioner en afgørende rolle.

62.

Kreativitet og evnen til at suge alt nyt til sig er helt naturligt for små børn i deres første leveår. Det er derfor relevant at spørge, hvorfor de sociale omgivelser og skolesystemet ofte er ude af stand til at dyrke disse egenskaber, så de kan udvikle sig til en interesseret, åben og innovativ livsstil. Alle aktører bør ved fælles hjælp arbejde for, at skolerne i hele EU gør kreativitet og indlæringsevne til omdrejningspunktet for en række mål og krav. Denne fase udgør selve grundlaget for den europæiske innovation.

63.

Endelig forstår Regionsudvalget betydningen af, at kløften mellem videnskab og samfund overvindes. Regionsudvalget opfordrer alle berørte parter til aktivt at engagere sig i dialoger mellem videnskab og samfund, som undersøger og fremhæver, hvordan forskningsresultater kan omsættes til konkrete løsninger. Alle samfundsmæssige udfordringer har en stærk lokal dimension, som kan være gavnlig, når videnskabsfolk bliver opmærksomme på problemstillingerne, og samfundsaktører forstår, hvad videnskaben kan tilbyde. I dialogen bør der eksplicit fokuseres på at skabe en forbindelse mellem lokale behov og forskningsresultaterne i søjlerne under Horisont 2020: samfundsmæssige udfordringer, industrielt lederskab og videnskabelig topkvalitet. Der kan herefter skabes et grundlag for idéer og sociale væksthuse, så ny indsigt kan gå fra debatniveauet til egentlige prototyper, der kan afprøves i det virkelige liv.

64.

Disse forslag vil reelt medvirke til at bygge bro over innovationskløften, når de omsættes i alle europæiske regioner. Regionsudvalget anerkender behovet for at imødekomme behovene i pionerregioner, velfungerende regioner og mere sårbare og mindre gunstigt stillede regioner, der ikke klarer sig så godt. Der er naturligvis behov for specifikke, målrettede tiltag og programmer på alle niveauer. Udover dette understreger Regionsudvalget betydningen af at støtte tværregionalt samarbejde af enhver art: et aktivt partnerskab om videnudveksling og medskabelse af de processer og den praksis, der fungerer i den enkelte specifikke situation, tværregional coaching og mentorordninger samt initiativer til bench-learning og bench-doing, der gør det muligt for mindre gunstigt stillede regioner at drage fordel af andres erfaringer, samtidig med at de bidrager med deres egne styrker og specialiserede ekspertise, når det drejer sig om at bidrage til og støtte innovation i andre regioner. Denne stærke regionale mangfoldighed bør blive en vigtig brik i Europas nye samarbejdsbaserede forspring.

65.

Regionsudvalget er overbevist om, at processen med at definere, hvordan de mange forslag og anbefalinger i denne udtalelse kan omsættes i praksis, og at et samarbejde om at udforske lovende tilgange til gennemførelsen af dem inden for og på tværs af regionale grænser er den mest effektive metode til at forvandle gode intentioner til konkrete resultater med stærk praktisk indvirkning ude i Europa. Det er nøglen til at bygge bro over innovationskløften.

66.

Ansvaret for de nødvendige forandringer ligger på alle niveauer og hos alle aktører. Ansvaret for gennemførelsen af forslagene i denne udtalelse ligger naturligvis hos Kommissionen samt hos de lokale og regionale beslutningstagere og andre aktører. Det irske rådsformandskab bærer ligesom de kommende rådsformandskaber også et ansvar, fordi de kan gennemføre alle eller en del af forslagene i nærværende udtalelse så hurtigt og så vidtrækkende som muligt.

67.

Regionsudvalget foreslår, at lokale og regionale myndigheder, Kommissionen og andre aktører som opfølgning på udtalelsen indsamler eksempler på god praksis. Målet er at fremskynde den ønskede forandring generelt samt vha. en række foranstaltninger, der udpeges som prioriterede projekter. Nogle af dem bør også sættes på dagsordenen for de kommende rådsformandskaber.