4.3.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/11

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 70/06

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUME

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»KOČEVSKI GOZDNI MED«

EF-Nr.: SI-PDO-0005-0425-29.10.2004

BOB ( X ) BGB ( )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:	Ministrstvo za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano RS
Adresse:	Dunajska 58 SI-1000 Ljubljana SLOVENIJA
Tlf.	+386 14789109
Fax	+386 14789055
E-mail:	varnahrana.mkgp@gov.si

2.   Ansøger:

Navn:	Združenje Kočevski med
Adresse:	Ulica heroja Marinclja 14 SI-1330 Kočevje SLOVENIJA
Tlf.	+386 18939339
Fax	—
E-mail:	dragan.stijepic@nlb.si
Sammensætning:	Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andet ( )

3.   Produktets art:

Kategori 1.4.

Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør, m.m.)

4.   Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn:

»Kočevski gozdni med«

4.2.   Beskrivelse:

Der findes følgende typer honning med betegnelsen »Kočevski gozdni med«:

a)   Skovhonning

Denne type honning er en honningdughonning af blandet oprindelse, som har et højt mineralindhold. Honningen er lysebrun til mørkebrun med et skær af rødt eller grønt, og den kan være enten transparent eller uigennemsigtig. Dens aroma er af harpiks, valnød og granskudssirup. Honningens elektriske ledningsevne er mindst 0,85 mS/cm.

b)   Granhonning

Denne type honning er rødbrun og relativt viskøs i flydende tilstand. Den smager af harpiks, granskudssirup, urtebolsjer, grøn te, ristede kaffebønner, tørret frugt, figner og kaffebolsjer. Honningen er elastisk og klistrer til tungen og ganen. Honningens elektriske ledningsevne er mindst 0,95 mS/cm.

c)   Fyrrehonning

Denne type honning er mørk gråbrun med et skær af grønt. Honningen smager af karamel, brændt sukker, harpiks, frisk nåletræ og granskudssirup, røg, sort te med mælk og urtebolsjer. Honningens elektriske ledningsevne er mindst 0,95 mS/cm.

d)   Lindehonning

Denne type honning er lysegul til mellemgul eller ravfarvet. Den har en meget intens aroma af mentol, lindeekstrakt og lindeblomst. Honningens elektriske ledningsevne er mindst 0,8 mS/cm.

»Kočevski gozdni med« skal opfylde følgende parametre:

—	vandindholdet må maksimalt være 18,6 %

—	HMF-indholdet må højst være på 10

—	honningen må højst varmes op til 40 °C

—	den må ikke hidrøre fra tilført sukker eller fra honning, som ikke stammer fra det geografiske område

—	honningen må ikke passeres igennem en sigte med huller, der er mindre en 0,2 mm

—	det samlede indhold af fruktose og glukose skal være på mindst 45 g/100 g honning

—	honningens relative massefylde skal være på 1,40-1,45 g/cm3

—	honningen skal opnå tilstrækkelige point for udseende, duft og smag (mindst 9,5 ud af 12 point) i den sensoriske vurdering.

4.3.   Geografisk område:

I nordvest løber områdets grænse langs Loški potoks kommunegrænse og videre langs foden af bjerget Racna gora. Grænsen fortsætter derefter mod nord forbi Lužarje og Krvava peč i Rob sogn og videre forbi Raščica-dalen, hvor den bøjer mod Ponikve, før den går mod sydvest langs foden af Mala gora. Derefter bøjer grænsen østpå mod Krka-floden og langs med foden af Rog og Poljanska gora-bjergene til floden Kolpa. De større byer langs den østlige grænse er Dvor, Soteska og Črmošnjice. I sydvest og syd løber områdets grænse parallelt med grænsen mellem Slovenien og Kroatien langs floderne Čabranka og Kolpa. De større byer langs den denne grænse er Čabar, Osilnica, Brod na Kolpi og Stari trg ob Kolpi.

Alle de nævnte steder ligger inden for det afgrænsede geografiske område.

4.4.   Bevis for oprindelse:

Bistaderne, som bruges til produktion af »Kočevski gozdni med«, skal stå i det afgrænsede geografiske område.

Kontrollen med »Kočevski gozdni med«-honningens oprindelse foregår i flere stadier. Den udføres af biavlerne, biavlersammenslutningen (Združenje Kočevski med), udpegede inspektører og i den sidste fase af et uafhængigt certificeringsorgan.

Biavlerne har pligt til at føre forskellige registre, bl.a. et dagligt register over, hvor trækbierne søger føde (sted, antal bistader, træktid, mængde produceret honning, serie osv.) og et register over, hvilke foranstaltninger der er truffet med hensyn til beskyttelse af biernes sundhed og analyse af honningen. Biavlersammenslutningen fører register over biavlere, der producerer »Kočevski gozdni med« (bl.a. over bistadernes placering, antal stader og honningproduktion pr. stade), over de nummererede etiketter, der udstedes med betegnelsen »Kočevski gozdni med«, over honningtapperier, hvor der tappes »Kočevski gozdni med«, og over inspektører. Inspektørerne, der er særligt uddannede og autoriserede, skal foretage en inspektion hos den biavler, der ønsker at tappe »Kočevski gozdni med«, for at sikre, at bihold, honningproduktion, oplagring og tapning af honningen foregår på korrekt vis. Hvis honningen opfylder kravene, godkender inspektøren biavlerens anmodning om udstedelse af det antal etiketter med betegnelsen »Kočevski gozdni med«, der svarer til den anmeldte mængde honning. Inspektøren fører register over biavlerens avlspraksis og over den analyse af honningen, han har foretaget på stedet.

4.5.   Produktionsmetode:

Bistaderne skal være placeret inden for det geografiske område, som er defineret i punkt 4.3. Biavlerne skal holde deres bier i overensstemmelse med god biavlspraksis. Honningen produceres i henhold til strenge hygiejnekrav, som sikrer, at der produceres honning af høj kvalitet.

Tavler, der skal bruges til at indvinde honning, må ikke udsættes for kemiske midler mod bisygdomme eller skadedyr. Bifamilier må ikke fodres i træktiden. Bierne må fjernes ved hjælp af en bibørste eller røgpustning (så lidt røg som muligt). Der må ikke anvendes kemiske afskrækningsmidler. Honningen tappes, når den er moden og vandindholdet er på højst 18,6 %. Tavler med yngel må ikke slynges. Honningen tappes aldrig direkte på glas eller krukker.

Det er forbudt at tørre honningen. Honningen filtreres altid, men sien må ikke kunne filtrere partikler på mindre end 0,2 mm fra. Krystalliseret honning må gøres flydende ved opvarmning, men kun op til højst 40 °C, der hvor honningen er i kontakt med varmelegemet. Det er ikke tilladt at gøre honningen flydende ved hjælp af mikrobølger.

»Kočevski gozdni med« tappes i det geografiske område, eftersom det er den eneste måde, hvorpå man kan garantere honningens høje kvalitet og forhindre ændringer af dens fysiske, kemiske og organoleptiske egenskaber. Før honningen tappes og mærkes med betegnelsen »Kočevski gozdni med«, skal hvert parti undersøges og vurderes. Denne kontrol udføres af de inspektører, der er nævnt i punkt 4.4, idet der dog foretages yderligere kontrol af det kontrolorgan, der er nævnt i punkt 4.7. »Kočevski gozdni med« pakkes i detailsalgspakninger af forskellig størrelse. Umiddelbart efter tapning sættes der et låg på glasset eller krukken, som påklistres en etiket, som brydes, hvis glasset eller krukken åbnes. Den strenge kontrol med alle produktionsfaser og sporbarhedskontrollen reducerer risikoen for, at honningen blandes med andre typer honning, eller at andre typer honning mærkes med betegnelsen »Kočevski gozdni med«.

4.6.   Tilknytning:

Det skovklædte område omkring Kočevje har et enestående velbevaret miljø, og det hører dermed til blandt de bedstbevarede områder i Europa. Det geografiske område, hvor »Kočevski gozdni med« produceres, falder næsten fuldstændig sammen med Kočevska-Kolpa-området, som er et naturbeskyttelsesområde inden for rammerne af Natura 2000. Disse naturbeskyttelsesområder tæller blandt de vigtigste projekter til gennemførelse af habitat- og fugledirektivet. Kočevsko-Kolpa er et af de største sammenhængende skovområder i Slovenien. Her findes det dinariske landskab, der er dækket af illyriske bøgeskove, og som er en beskyttet naturtype i Europa.

Biernes trækområder findes i den tæt skovklædte centrale del af området — et område på 800 km2, hvoraf 95 % er dækket af skov. Området er kendetegnet ved en yderst varieret flora, som også kan tilskrives vegetationen i skovbryn, enge og vådområder. De enkelte områder skiller sig ud fra hinanden med hensyn til forekomsten af bestemte sammensætninger af biplanter, individuelle vækst- og klimaforhold og højdeniveau. Biavlerne kender og udnytter fordelene ved den varierede flora og de forskellige vækstperioder. Fyrretræerne udskiller nektar i juni og ofte også i juli og august, mens nektaren fra grantræerne nogle gange udskilles allerede i slutningen af maj, men ellers i juni. Lindetræerne udskiller honningdug samtidig med deres blomstring i juni, idet den største mængde dog udskilles ca. 14 dage efter blomstringens afslutning. For at udnytte trækforholdene bedst muligt flytter biavlerne deres bistader rundt til de forskellige trækkilder inden for det geografiske område. De holder samtidig nøje øje med rapporterne fra nektarprognosetjenesten. Denne type biavl betyder, at der produceres forskellige slags »Kočevski gozdni med« som nævnt ovenfor.

At der har fundet biavl sted i det geografiske område i århundreder, vidner valget af biernes skytshelgen, Sankt Ambrosius, om. Vi ved, at Sankt Ambrosius levede i det fjerde århundrede efter Kristus, og at han var biskop og kirkelærer. Også i dag beder biavlere til Sankt Ambrosius for at få sunde bier og god honninghøst. Ved alteret i sognekirken i Stari Trg ob Kolpi står der en stor statue af Sankt Ambrosius med en bikube ved foden.

I kapellet i landsbyen Laza ob Kolpi findes der et freskomaleri fra 1557, som blev opdaget for nogle år siden, og som forestiller Sankt Ambrosius i selskab med tre andre helgener. Både statuen og freskomaleriet vidner om den kendsgerning, at der i lang tid har fundet biavl sted i området omkring Kočevje.

En række lærde patrioter har i tidernes løb gjort en indsats for at fremme biavlen i Kočevje-området, og de har samtidig gjort optegnelser om deres arbejde med biavl. Der er bl.a. tale om sognepræst, dommer og borgmester Jurij Jonke, født i 1777 i Svetli Potok nær Kočevje. Han var en dygtig biavler, som bidrog til at fremme biavlen i området. Han skrev om sit arbejde både i det tyske biavlstidsskrift »Bienenzeitung« og i »Ljubljanske Novice« og »Ilirischer Blatt«. I 1836 skrev han en lille bog om biavl med titlen »Anleitung zur praktischen Behandlung der Bienenzucht«.

En anden dygtig biavler var forfatteren Fran Levstik, som blev født i Retje nær Velike Lašče. Han skrev bogen »Bučelstvo« (biavl), som blev udgivet i 1853.

Der kom dog først for alvor gang i biavlen med oprettelsen af biavlerforeninger efter første verdenskrig (1914-1918).

En af foregangsmændene var den fremsynede biavler Josip Kajfež (1881-1944) fra Nova Sela ob Kolpi, som allerede i 1918 havde 100 bifamiler. Han var ikke blot en dygtig biavler og grundlægger af organiseret biavl i Kostelska-dalen, men også kendt for sine færdigheder som dronningeavler. Han skrev artikler til tidsskriftet »Slovenski čebelar« (Den slovenske biavler) og andre lignende tidsskrifter.

4.7.   Kontrolorgan:

Navn:	Bureau Veritas, d.o.o.
Adresse:	Linhartova 49a SI-1000 Ljubljana SLOVENIJA
Tlf.	+386 14757670
Fax	+386 14747602
E-mail:	info@bureauveritas.si

4.8.   Mærkning:

Honning, som opfylder betingelserne i varespecifikationen, mærkes med betegnelsen »Kočevski gozdni med«, angivelsen »Beskyttet oprindelsesbetegnelse«, det tilsvarende EU-mærke og det nationale kvalitetssymbol.

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---