BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Som det blev bekræftet i Stockholmprogrammet, er udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed stadig højt prioriteret i Den Europæiske Union. Selvom der allerede er opnået betydelige fremskridt på dette område med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten, hvor Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fik bindende kraft, står Unionen stadig over for mange udfordringer såsom utilstrækkelig eller inkonsekvent gennemførelse af visse rettigheder rundt om i Unionen eller manglende bevidsthed om visse dele af EU-lovgivningen blandt både borgerne og de offentlige myndigheder. Lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger og den ensartede gennemførelse af dem er vigtige redskaber. Finansiering kan bidrage til udviklingen af dette område gennem støtte til lovgivning og den politiske beslutningsproces og til fremme gennemførelsen heraf.

I overensstemmelse med meddelelsen om gennemgang af EU's budget[1] er der foretaget en fornyet vurdering af de gældende finansieringsinstrumenter og gennemførelsesordninger for at sikre et klart fokus på EU-merværdi og for at forberede en rationalisering og forenkling af finansieringsordningerne. I "Et budget for Europa 2020"[2] konstaterede Kommissionen, at der var behov for et enklere og mere gennemskueligt budget til at løse de problemer, der opstår, fordi programstrukturerne er så komplekse, og der er så mange programmer. Rettighedsområdet blev nævnt som et eksempel på den eksisterende fragmentering, hvor der bør skrides ind.

Inden for disse rammer og med henblik på forenkling og rationalisering er programmet for rettigheder og unionsborgerskab efterfølgeren til tre nuværende programmer:

-           Grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab

-           Daphne III

-           Afsnittene "ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed" og "ligestilling mellem mænd og kvinder" i programmet for beskæftigelse og social solidaritet (Progress).

Fusionen af disse programmer, der alle har hjemmel i bestemmelser uden for afsnit V i del III af TEUF, vil give mulighed for en samlet finansieringsindsats på dette område.

Forslagets generelle mål er at bidrage til at skabe et område, hvor personers rettigheder som nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fremmes og beskyttes. Særligt bør programmet fremme de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, principperne om forbud mod forskelsbehandling og ligestilling mellem kvinder og mænd, retten til beskyttelse af personoplysninger, barnets rettigheder og rettigheder, der følger af Unionens forbrugerlovgivning og af friheden til at drive forretning på det indre marked.

For at være rigtigt effektive og medføre klare resultater for borgerne og virksomhederne skal rettighederne være kendt af dem, der anvender dem, af dem, der rådgiver folk om deres rettigheder, og af dem, der nyder godt af disse rettigheder, og de skal anvendes ensartet og effektivt overalt i Unionen. Dette kan opnås ved at støtte uddannelse og oplysningskampagner, styrke netværk og fremme samarbejde på tværs af landegrænserne. Endvidere bør Den Europæiske Union indhente et solidt analytisk grundlag til at støtte den politiske beslutningsproces og lovgivning om rettigheder og unionsborgerskab.

2.           RESULTATERNE AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

2.1.        Høring af interesserede parter

Den 20. april 2011 blev der indledt en offentlig høring af interesserede parter om fremtidige finansieringsaktiviteter inden for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling efter 2013[3]. Der var adgang til den online i to måneder for alle interesserede parter og enkeltpersoner. 187 respondenter – hvoraf en betydelig del var ikke-statslige organisationer – fra de fleste medlemsstater fremsendte et bidrag.

Respondenterne gav en positiv vurdering af de politiske målsætninger med programmerne og bekræftede, at der var behov for finansiering på de pågældende områder. Det blev anerkendt, at der var en EU-merværdi, og der blev ikke peget på noget område, hvor finansieringen burde standses. Det blev anerkendt, at der var et behov for forenkling og forbedring, og de fleste foranstaltninger, der var blevet foreslået, fik en positiv modtagelse, også reduktionen af antallet af programmer og forenklingen af procedurerne.

De interesserede parter gik ind for finansieringsaktiviteter såsom udveksling af god praksis, uddannelse af fagfolk, informations- og oplysningsaktiviteter, støtte til netværk, undersøgelser osv. Alle typer aktiviteter, som blev vel modtaget af respondenterne, er udtrykkeligt optaget i forslagets artikel 5. Respondenterne var enige i Kommissionens forslag om, hvem der bør modtage finansiering, og hvilke typer finansieringsordninger der kunne bruges.

2.2.        Konsekvensanalyse

Der er foretaget en enkelt konsekvensanalyse for den fremtidige finansiering af hele området retlige anliggender, rettigheder og ligestilling, som på nuværende tidspunkt omfatter seks programmer[4]. Konsekvensanalysen er relevant for både forslaget om programmet for retlige anliggender og for forslaget om programmet for rettigheder og unionsborgerskab. Konsekvensanalysen bygger på midtvejsevalueringerne af de nuværende programmer[5], der bekræftede, at programmerne generelt havde de ønskede virkninger og fungerede godt, men de påpegede også visse mangler og mulige forbedringer. I forbindelse med konsekvensanalysen blev følgende tre mulige løsninger overvejet:

Løsning A: at opretholde de seks programmer og løse nogle af de påpegede problemer ved at ændre programmernes interne forvaltning. Hvis forvaltningen blev forbedret, og der blev fremmet en stærk synergivirkning mellem programmerne, ville det løse visse af disse problemer. Men det ville ikke direkte ændre ved hovedårsagen til problemerne, nemlig at der er så mange forskellige programmer, og derfor ville det være begrænset, hvilke forbedringer der kunne opnås med denne løsning.

Løsning B: at opretholde alle foranstaltningerne under løsning A og i tillæg hertil sammenlægge de nuværende seks programmer i to programmer. Denne løsning ville give fleksibilitet i brugen af midlerne og i tilpasningen til årets politiske prioritering. Dette ville sikre en større forenkling (både for støttemodtagerne og forvaltningen) og effektivitet af programmerne, da der ville være behov for betydeligt færre procedurer. Programmernes effektivitet ville også forbedres, da der bedre ville kunne rådes bod på fragmenteringen og spredningen af de finansielle midler inden for to programmer. Der kunne frigøres personaleressourcer, eftersom færre procedurer ville medføre en mindre administrativ byrde, og personaleressourcerne ville kunne bruges på aktiviteter, der forbedrer programmernes effektivitet (udbredelse af resultaterne, overvågning, oplysning osv.).

Løsning C: kun at gennemføre et enkelt program. Denne løsning tager højde for alle de problemer, der er forbundet med at have mange forskellige retsakter og en større administrativ byrde ved at skulle administrere mange forskellige programmer. På grund af de juridiske begrænsninger ville programmet dog ikke kunne dække finansieringsbehovet på alle indsatsområderne. Der ville skulle vælges mellem området retlige anliggender og området rettigheder og unionsborgerskab. Selv om denne løsning kunne give den størst mulige effekt med hensyn til forvaltningen, ville den ikke i tilstrækkelig grad kunne gennemføre den politiske prioritering og behovene inden for hele indsatsområdet.

På grundlag af en analyse og sammenligning af løsningerne er den foretrukne løsning at gennemføre to programmer, der dækker finansieringsbehovet på alle indsatsområderne (mulighed B). Sammenlignet med status quo har løsning B klare fordele og ingen ulemper. Løsning A har ikke så mange fordele som løsning B, og løsning C dækker kun delvist indsatsområderne, hvilket gør denne løsning uegnet.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Forslaget har hjemmel i artikel 19, stk. 2, artikel 21, stk. 2, artikel 114, 168, 169 og 197 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kombinationen af disse artikler er nødvendig for at fortsætte med at støtte den politik, der er udviklet og gennemført i de tre nuværende programmer, og det er ikke meningen, at aktiviteterne skal udvides til nye områder. Kombinationen af flere artikler er nødvendig for fuldstændigt at nå de generelle mål med programmet og vedtage en forenklet og mere effektiv tilgang til finansieringen. De pågældende artikler giver den nødvendige hjemmel til de foreslåede aktiviteter, og det er derfor ikke nødvendigt at bruge artikel 352 i TEUF.

I henhold til artikel 19, stk. 2, kan der vedtages tilskyndende foranstaltninger til at støtte medlemsstaternes aktioner for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, herunder foranstaltninger til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og støtte barnets rettigheder.

I henhold til artikel 21, stk. 2, kan der træffes EU-foranstaltninger til at fremme unionsborgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Foranstaltninger til at informere borgerne og myndighederne om retten til diplomatisk og konsulær beskyttelse og om deres stemmeret kan også være omfattet af denne artikel, da de i praksis fremmer udøvelsen af borgernes ret til at færdes frit.

I henhold til artikel 114 skal der ske en tilnærmelse af lovgivningerne med henblik på det indre markeds oprettelse og funktion. I henhold til artikel 169 skal der ud over tilnærmelsen af lovgivningerne i henhold til artikel 114 vedtages foranstaltninger til at støtte, supplere og overvåge den politik, som medlemsstaterne fører, til at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser og til at fremme deres ret til oplysning og uddannelse og til at organisere sig for at beskytte deres interesser. Begge bestemmelserne kan give hjemmel til at finansiere aktiviteter vedrørende forbruger- og aftaleretlige spørgsmål. Et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og udvikling af aftaleret til at fremme handel over landegrænserne skaber de nødvendige betingelser for at sætte unionsborgerne i stand til at udøve deres rettigheder over landegrænserne.

I henhold til artikel 168 skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, og Unionens indsats skal supplere de nationale politikker til at forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risici for den fysiske og mentale sundhed. Vold mod børn udgør en fare for børnenes fysiske og mentale sundhed og omfatter ofte trusler på tværs af landegrænserne. Børn er udsatte borgere og har behov for en højere grad af beskyttelse mod disse farer for deres fysiske og mentale sundhed. Vold mod kvinder udgør også en alvorlig trussel mod ofrenes fysiske og mentale sundhed, og ofrene har behov for en høj grad af beskyttelse.

Artikel 197 giver mulighed for at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af EU-retten ved at fremme udveksling af oplysninger og støtte uddannelsesprogrammer. Denne bestemmelse vil blive særlig vigtig på områder som grundlæggende rettigheder, unionsborgerskab og databeskyttelse, hvor de nationale myndigheder har en vigtig rolle at spille.

De foreslåede finansieringsforanstaltninger er i overensstemmelse med princippet om, at Unionen skal tilføje en merværdi, og nærhedsprincippet. Finansiering over EU-budgettet er koncentreret om aktiviteter, hvis formål ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af medlemsstaterne alene, hvor Unionens involvering kan give en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. De aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bidrager til den effektive anvendelse af gældende EU-ret ved at udvikle gensidig tillid mellem medlemsstaterne, øge samarbejdet og netværket over landegrænserne og opnå en rigtig, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten overalt i Unionen. Den Europæiske Union har bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at takle situationer over landegrænserne og skabe et EU-forum for gensidig læring. En solid, analytisk basis for at støtte og udvikle politikken vil blive støttet. Involvering af Den Europæiske Union giver mulighed for, at disse aktiviteter kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele.

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det ikke går ud over det minimum, der skal til for at nå det tilsigtede mål på EU-plan, og hvad der er nødvendigt til dette formål.

4.           VIRKNING FOR BUDGETTET

Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for rettigheder og unionsborgerskab skal for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020 udgøre 439 mio. EUR (løbende priser).

5.           FORSLAGETS HOVEDELEMENTER

Formålet med den foreslåede fremgangsmåde er at kombinere den forenkling af finansieringsprocedurerne, som alle de implicerede parter har bedt om, med en mere resultatorienteret fremgangsmåde. Fremgangsmådens hovedelementer er følgende:

– Forslaget opstiller de generelle og specifikke mål med programmet (artikel 3 og 4) og de aktionstyper, som programmet har fokus på (artikel 5). De generelle og specifikke mål fastlægger programmets rækkevidde (indsatsområder), mens aktionstyperne er orienteret mod finansiering, finder anvendelse for alle berørte indsatsområder og horisontalt afgrænser de resultater, der kan opnås ved finansiering. Samtidig afgrænser de, hvor finansiering reelt kan give en merværdi til at nå de politiske målsætninger. Som led i gennemførelsen af denne forordning vil Kommissionen hvert år opstille en prioritering af finansieringen på de pågældende indsatsområder. Programmet kan anvende alle de finansielle instrumenter, der er omfattet af finansforordningen. Deltagelse er åben for alle juridiske personer, der lovligt er etableret i medlemsstaterne eller i et tredjeland, som deltager i programmet, og der er ingen yderligere begrænsninger for adgangen til programmet. Denne struktur giver mulighed for forenkling og for bedre at indrette programmet efter behovene og udviklingen i politikken. Endvidere giver det en stabil ramme for evaluering, da de specifikke mål er direkte forbundet med evalueringsindikatorer, som vil ligge fast under hele programmets varighed og vil blive overvåget og anvendt regelmæssigt. Det foreslås, at der ikke afsættes bestemte beløb for hvert indsatsområde i programmet, for at opnå fleksibilitet og forbedre gennemførelsen af programmet.

– Tredjelandes deltagelse er begrænset til EØS-lande, tiltrædelses- og kandidatlande samt potentielle kandidatlande. Andre tredjelande, navnlig lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan blive tilknyttet programmets aktioner, såfremt det tjener aktionernes formål.

– Prioriteringen af programmet for hvert år vil blive fastsat i det årlige arbejdsprogram. Da dette forudsætter visse valg på grundlag af den fastsatte politik, skal et udvalg bestående af medlemsstaterne afgive en udtalelse om vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram efter rådgivningsproceduren.

– Kommissionen kan på grundlag af en cost-benefit-analyse uddelegere programmets gennemførelse til et eksisterende forvaltningsorgan, jf. Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer.

2011/0344 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om programmet for rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 19, stk. 2, artikel 21, stk. 2, og artikel 114, 168, 169 og 197,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den Europæiske Union bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, og det er alle principper, som medlemsstaterne har til fælles. Enhver unionsborger har de rettigheder, der er fastsat i traktaten. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som ved Lissabontraktatens ikrafttrædelse blev juridisk bindende overalt i EU, afspejler de grundlæggende rettigheder og friheder, som personer har ret til i Unionen. Disse rettigheder bør fremmes og respekteres, hvis de skal blive en realitet. Muligheden for at drage fuld fordel af disse rettigheder bør sikres, og alle hindringer herfor bør fjernes.

(2) Stockholmprogrammet[6] bekræfter på ny, at der lægges stor vægt på udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og en af programmets politiske prioriteter er at opnå et Europa baseret på rettigheder. Finansiering er udpeget som et af de vigtige redskaber, som kan sikre en vellykket gennemførelse af Stockholmprogrammets politiske prioriteter.

(3) Borgerne bør til fulde kunne udøve de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet. De bør kunne udøve deres ret til uhindret at færdes og opholde sig i Unionen, deres ret til at stemme og stille op ved europaparlamentsvalg og kommunalvalg, deres ret til konsulær beskyttelse og deres ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet. De bør føle sig godt tilpas ved at bo, rejse og arbejde i en anden medlemsstat i tillid til, at deres rettigheder bliver beskyttet, uanset hvor i Unionen de befinder sig.

(4) Borgerne og virksomhederne bør også have fuld fordel af det indre marked. Forbrugerne bør have mulighed for at nyde de rettigheder, der følger af forbrugerlovgivningen, og virksomhederne bør opmuntres til at udøve friheden til at drive forretning på det indre marked. Udvikling af aftaleretten og forbrugerretten giver virksomhederne og forbrugerne praktiske løsninger på, hvordan man kan takle problemer på tværs af landegrænserne, med den hensigt at give dem flere valgmuligheder og gøre det billigere for dem at indgå aftaler med parter i en anden medlemsstat samtidig med, at der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

(5) Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og ligestilling mellem mænd og kvinder er værdier, som medlemsstaterne har til fælles. Bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling er et fortsat mål, som kræver koordinerede tiltag, bl.a. gennem tildeling af midler.

(6) I henhold til artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætninger om bekæmpelse af forskelsbehandling bliver integreret i alle programmets aktiviteter. Der bør regelmæssigt foretages en overvågning og evaluering for at vurdere, hvordan ligestilling af kønnene og spørgsmål vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling behandles i programmets aktiviteter.

(7) Enhver form for vold mod kvinder er en overtrædelse af grundlæggende rettigheder og en alvorlig sundhedstrussel. Denne type vold er udbredt i hele Unionen, og der er behov for en koordineret indsats for at komme den til livs. Indsatsen for at bekæmpe vold mod kvinder er med til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

(8) I henhold til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union skal Unionen fremme beskyttelsen af barnets rettigheder og bekæmpe forskelsbehandling. Børn er sårbare, særligt i tilfælde af fattigdom, social udstødelse eller handicap eller i særlige situationer, hvor de er udsat for en risiko, Der bør gøres en indsats for at fremme barnets rettigheder og bidrage til at beskytte børn mod overgreb og vold, som udgør en fare for deres fysiske og mentale sundhed.

(9) Personoplysninger bør beskyttes effektivt også i en situation med konstant teknologisk udvikling og globalisering. Unionens retlige rammer for databeskyttelse bør anvendes effektivt og konsekvent i Den Europæiske Union. Unionen bør i den henseende have mulighed for at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre disse retlige rammer.

(10) Kommissionens meddelelse om Europa 2020[7] fastlægger en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Støtte og fremme af personers rettigheder i Unionen, bekæmpelse af forskelsbehandling og uligheder og fremme af unionsborgerskab er med til at fremme de specifikke mål og flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien.

(11) Erfaring med tiltag på EU-plan har vist, at hvis disse mål skal opfyldes i praksis, kræver det en kombination af flere instrumenter, bl.a. lovgivning, politiske initiativer og finansiering. Finansiering er et vigtigt redskab, som supplerer lovgivningsmæssige foranstaltninger. Der bør derfor oprettes et finansieringsprogram. I Kommissionens meddelelse om "Et budget for Europa 2020"[8] understreges behovet for rationalisering og forenkling af EU-finansieringen. Der kan opnås en fornuftig forenkling og en effektiv forvaltning af finansieringen ved at nedbringe antallet af programmer og sørge for en rationalisering, forenkling og indbyrdes tilnærmelse af finansieringsregler og -procedurer.

(12) For at imødekomme behovet for forenkling og effektiv forvaltning af finansieringen oprettes med denne forordning programmet for rettigheder og unionsborgerskab, som skal sikre videreførelsen og udviklingen af aktiviteter, der tidligere blev udført på grundlag af tre programmer, som var oprettet ved Rådets afgørelse 2007/252/EF af 19. april 2007 om et særprogram om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed[9], Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 779/2007/EF af 20. juni 2007 om et særprogram for perioden 2007-2013 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder og om beskyttelse af ofre og risikogrupper (Daphne III-programmet) som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed[10] og afsnittene om "ligestilling mellem mænd og kvinder" og "ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed" i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1672/2006/EF af 24. oktober 2006 om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet – Progress[11].

(13) Kommissionens meddelelse om en "Gennemgang af EU's budget"[12] og om "Et budget for Europa 2020" understreger vigtigheden af at koncentrere finansieringen omkring tiltag med en klar EU-merværdi, dvs. hvor Unionens involvering kan give en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. De aktioner, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage til at skabe gensidig tillid mellem medlemsstaterne, øge samarbejdet, herunder netværkssamarbejdet, over landegrænserne og opnå en rigtig, ensartet og konsekvent anvendelse af gældende EU-ret. Finansieringen af aktiviteter bør også bidrage til, at alle berørte parter får en reel og bedre indsigt i EU-retten og Unionens politik, og sikre, at der opnås et solidt analytisk grundlag til støtte for og udvikling af EU-lovgivning og -politikker. Unionens involvering giver mulighed for, at disse aktioner kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele. Den Europæiske Union har endvidere bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at takle situationer over landegrænserne og for at skabe et europæisk forum for gensidig læring.

(14) Til gennemførelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør denne forordning indeholde egnede instrumenter til at vurdere dens nytteværdi. Den bør således indeholde generelle og specifikke mål. For at måle om de specifikke mål nås, bør der opstilles en række indikatorer, som bør gælde under hele programmets varighed.

(15) I denne forordning fastlægges der for det flerårige program en finansieringsramme, som skal udgøre det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af XX mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning.

(16) Denne forordning bør gennemføres i fuld overensstemmelse med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. XX/XX af XX om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget. Der bør navnlig gøres brug af de forenklingsredskaber, der er indført med disse bestemmelser. Kriterierne for udpegning af de aktioner, der skal støttes, bør sikre, at de tilgængelige finansielle midler tildeles de aktioner, som har den største virkning i forhold til det pågældende politiske mål.

(17) Kommissionen bør tildeles gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelsen af de årlige arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[13]. I lyset af de årlige beløbs størrelse kan de budgetmæssige virkninger betragtes som ikke-væsentlige. Rådgivningsproceduren bør derfor finde anvendelse.

(18) Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra EU-budgettet bør der tilstræbes sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger mellem finansieringsprogrammer på indsatsområder med tæt tilknytning til hinanden, især mellem programmet for retlige anliggender oprettet ved forordning (EU) nr. XX/XX af XX[14] og programmet Europa for Borgerne oprettet ved forordning (EU) nr. XX/XX af XX[15] og programmerne på områderne indre anliggender, beskæftigelse og sociale anliggender, sundhed og forbrugerbeskyttelse, uddannelse, undervisning, ungdom og idræt, informationssamfund, udvidelse, navnlig instrumentet til førtiltrædelsesbistand[16] og de fonde, der er omfattet af den fælles strategiske ramme (FSR-fonde).

(19) EU's finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med sanktioner. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) bør efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96[17] bemyndiges til at foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører med henblik på at fastslå, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU's finansielle interesser, i forbindelse med EU-midler, der er bevilget under programmet.

(20) Eftersom målet med denne forordning, nemlig at bidrage til udviklingen af et område, hvor personers rettigheder som nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fremmes og beskyttes, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og bedre kan opfyldes på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Programmets oprettelse og varighed

1.           Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Unions program for rettigheder og unionsborgerskab, herefter benævnt "programmet".

2.           Programmet omfatter perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Artikel 2 EU-merværdi

Programmet skal finansiere aktioner med EU-merværdi. Med henblik herpå sikrer Kommissionen, at de aktioner, der udvælges til finansiering, har til formål at skabe resultater med en EU-merværdi, og fører tilsyn med, om der faktisk er opnået en EU-merværdi gennem de endelige resultater af de aktioner, der er finansieret via programmet.

Artikel 3 Generelle mål

Programmets generelle mål er at bidrage til at skabe et område, hvor personers rettigheder som nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fremmes og beskyttes.

Artikel 4 Specifikke mål

1.           Med henblik på at nå det generelle mål i artikel 3 har programmet følgende specifikke mål:

a)      at bidrage til at fremme udøvelsen af rettigheder, der følger af unionsborgerskabet

b)      at fremme den effektive gennemførelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd samt handicappedes rettigheder og ældres rettigheder

c)      at bidrage til at sikre et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger

d)      at fremme respekten for barnets rettigheder

e)      at sikre, at forbrugere og virksomheder trygt kan handle på det indre marked, ved at styrke de rettigheder, der følger af Unionens forbrugerlovgivning, og ved at fremme friheden til at drive forretning på det indre marked via transaktioner over landegrænserne.

2.           De indikatorer, der skal måle om de specifikke mål i stk. 1 nås, er bl.a. den europæiske opfattelse af respekt, udøvelsen og gennemførelsen af disse rettigheder og antallet af klager.

Artikel 5 Aktionstyper

1.           Med henblik på at nå målene i artikel 3 og 4 fokuserer programmet på følgende indsatsområder:

a)      forbedring af offentlighedens bevidsthed og viden om EU-ret og EU-politik

b)      støtte til gennemførelsen af EU-retten og EU-politik i medlemsstaterne

c)      fremme af samarbejde over landegrænserne og opbygning af viden om hinanden og gensidig tillid blandt alle berørte parter

d)      forbedring af kendskabet til og forståelsen af spørgsmål, der kan have betydning for udøvelsen af rettigheder og principper, der er sikret ved traktaten, chartret om grundlæggende rettigheder og afledt EU-ret, med henblik på at sikre en videnbaseret udformning af politikker og lovgivning.

2.           Programmet skal bl.a. finansiere følgende aktionstyper:

a)      analyseaktiviteter, såsom indsamling af data og statistikker; udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks; undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger; evalueringer og konsekvensanalyser; udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale; overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen og gennemførelsen af EU-politik; gruppediskussioner, seminarer, ekspertmøder, konferencer

b)      uddannelsesaktiviteter, f.eks. personaleudveksling, gruppediskussioner, seminarer, uddannelsesarrangementer for undervisere og udvikling af onlinemoduler eller andre uddannelsesmoduler

c)       aktiviteter vedrørende gensidige læringsprocesser, samarbejde, bevidstgørelse og formidling, såsom fastlæggelse af, hvad der er god praksis, og udvekslinger herom, innovative tilgange og erfaringer, tilrettelæggelse af peer review og gensidige læringsprocesser; afholdelse af konferencer og seminarer; tilrettelæggelse af oplysnings- og informationskampagner, mediekampagner og -begivenheder, herunder intern kommunikation om Den Europæiske Unions politiske prioriteter; indsamling og offentliggørelse af materiale med henblik på at formidle oplysninger om og resultater af programmet; udvikling, drift og vedligeholdelse af IKT-systemer og -redskaber

d)      støtte til de centrale aktører, såsom støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelse af EU-retten og EU-politik; støtte til centrale netværk på europæisk plan, hvis aktiviteter er knyttet til gennemførelsen af programmets mål; netværkssamarbejde mellem specialiserede organer og organisationer, nationale, regionale og lokale myndigheder på EU-plan; støtte til netværk af eksperter; støtte til observatorier på EU-plan.

Artikel 6 Deltagelse

1.           Der er adgang til programmet for alle offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i

a)      medlemsstaterne

b)      de EFTA-lande, der er medlem af EØS, jf. betingelserne i EØS-aftalen

c)      tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og bestemmelser, der er fastsat i rammeaftalerne, som er indgået med disse lande om deres deltagelse i EU-programmer.

2.           Offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i andre tredjelande, navnlig lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan blive tilknyttet programmets aktioner, såfremt det tjener aktionernes formål.

3.           Kommissionen kan inden for rammerne af programmet samarbejde med de internationale organisationer, der er aktive på områder, som er omfattet af programmet, såsom Europarådet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og De Forenede Nationer. Disse internationale organisationer har adgang til programmet.

Artikel 7 Budget

1.           Finansieringsrammen til gennemførelse af programmet udgør 439 mio. EUR.

2.           Finansielle tilskud fra programmet kan også anvendes til dækning af udgifter til forberedende aktiviteter og overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige i forbindelse med forvaltningen af programmet og opnåelsen af dets mål, navnlig undersøgelser, møder mellem eksperter, informations- og kommunikationstiltag, herunder intern kommunikation om Den Europæiske Unions politiske prioriteter med tilknytning til denne forordnings generelle mål, udgifter, der er forbundet med it-netværk, navnlig informationsbehandling og -udveksling, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet.

3.           Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for hvert regnskabsår inden for rammerne i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. XX/XX af XX om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

Artikel 8 Gennemførelsesforanstaltninger

1.           Kommissionen yder EU-støtten i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. XX/XX af XX om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget.

2.           Til gennemførelse af programmet vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer i form af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 9, stk. 2.

3.           De årlige arbejdsprogrammer indeholder de foranstaltninger, der er nødvendige til deres gennemførelse, prioriteterne i indkaldelserne af forslag og alle andre oplysninger, der kræves i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. XX/XX af XX om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget.

Artikel 9 Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 10 Komplementaritet

1.           Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne overordnet sammenhæng og komplementaritet og synergivirkninger med andre EU-instrumenter, bl.a. med programmet for retlige anliggender, programmet Europa for Borgerne og programmer på områderne indre anliggender, beskæftigelse og sociale anliggender, sundhed og forbrugerbeskyttelse, uddannelse, undervisning, ungdom og idræt, informationssamfund, udvidelse, navnlig instrumentet til førtiltrædelsesbistand og fonde, der er omfattet af den fælles strategiske ramme (FSR-fonde).

2.           Programmet kan dele ressourcer med andre EU-instrumenter, navnlig programmet for retlige anliggender, til gennemførelse af aktioner, der opfylder begge programmers mål. En aktion, der har fået tildelt midler fra programmet, kan også tildeles midler fra programmet for retlige anliggender, såfremt midlerne ikke dækker de samme udgiftsposter.

Artikel 11 Beskyttelse af EU's finansielle interesser

1.           Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at EU's finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.           Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til programmet.

              Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU's finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

              Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet; denne bestemmelse berører ikke første og andet afsnit.

Artikel 12 Kontrol og evaluering

1.           Kommissionen kontrollerer regelmæssigt programmet for at følge op på gennemførelsen af de aktioner, der inden for rammerne af det udføres på indsatsområderne i artikel 5, stk. 1, og for at følge op på opnåelsen af de specifikke mål i artikel 4. Kontrollen skal også gøre det muligt at vurdere, hvordan ligestilling af kønnene og spørgsmål vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling er blevet behandlet i programmets aktioner. De mere detaljerede indikatorer køn, alder og handicap anvendes, hvis det er relevant.

2.           Kommissionen tilsender Europa-Parlamentet og Rådet

a)      en midtvejsrapport senest midt i 2018

b)      en efterfølgende evalueringsrapport.

3.           Midtvejsrapporten indeholder en evaluering af status for opnåelsen af programmets mål, ressourceudnyttelsens effektivitet og programmets EU-merværdi og anvendes til at afgøre, om finansieringen på områder, der er dækket af programmet, skal videreføres, ændres eller indstilles efter 2020. I rapporten tages der også stilling til, om der er grundlag for at forenkle programmet, og til dets interne og eksterne sammenhæng samt til, om alle målene og aktionerne stadig er relevante. Der tages hensyn til resultaterne af de efterfølgende evalueringer af programmerne i artikel 13.

4.           Den efterfølgende evalueringsrapport indeholder en evaluering af programmets konsekvenser på længere sigt og af, om programmets virkninger kan opretholdes, og skal indgå i en afgørelse om et senere program.

Artikel 13 Overgangsforanstaltninger

På aktioner, der indledes inden den 1. januar 2014 med hjemmel i afgørelse 2007/252/EF, afgørelse nr. 779/2007/EF eller afgørelse nr. 1672/2006/EF, Sektion 4, Ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed, og Sektion 5, Ligestilling mellem mænd og kvinder, finder bestemmelserne i disse afgørelser fortsat anvendelse, indtil aktionerne er tilendebragt. For så vidt angår disse aktioner betragtes henvisninger til udvalgene i artikel 10 i afgørelse 2007/252/EF, i artikel 10 i afgørelse nr. 779/2007/EF og i artikel 13 i afgørelse nr. 1672/2006/EF som henvisninger til udvalget i artikel 9 i denne forordning.

Artikel 14 Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020.

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[18]

Afsnit 33 – Retlige anliggender

1.3. Forslagets/initiativets art

þ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[19]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Programmets mål er ved fremme og støtte af en effektiv gennemførelse af et Europa baseret på rettigheder at bidrage til udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette omfatter særligt de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, principperne om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og ligestilling mellem kvinder og mænd, handicappedes rettigheder og ældres rettigheder, retten til beskyttelse af personoplysninger, barnets rettigheder, forbrugerrettigheder og friheden til at drive forretning på det indre marked ved at fremme handel over landegrænserne.

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikke mål

Med henblik på at nå det ovennævnte generelle mål har programmet følgende specifikke mål:

a) at bidrage til at fremme udøvelsen af de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet

b) at fremme den effektive gennemførelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd samt handicappedes rettigheder og ældres rettigheder

c) at bidrage til at sikre et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger

d) at fremme respekten for barnets rettigheder

e) at sikre, at forbrugere og virksomheder trygt kan handle på det indre marked, ved at styrke de rettigheder, der følger af Unionens forbrugerlovgivning, og ved at fremme friheden til at drive forretning på det indre marked via transaktioner over landegrænserne.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter:

ABB 33 02 og 33 06.

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Forslaget vil bidrage til håndhævelsen af gældende EU-ret, så borgere og virksomheder i Unionen fuldt ud kan drage fordel af gældende lovgivning. De vil blive mere bevidste om deres rettigheder, og medlemsstaterne og interesserede parter vil få bedre muligheder for at udveksle information om den bedste praksis og samarbejde med hinanden. Forslagets virkninger på støttemodtagere/målgrupper er beskrevet mere detaljeret i afsnit 4.1.2 i konsekvensanalysen.

Derudover vil de foreslåede ændringer i finansieringsprogrammerne have en klart fordelagtig virkning på forvaltningen af den finansielle støtte. Det vil tage udgangspunkt i en integreret tilgang for alle programmerne med hensyn til ansøgningsprocedurerne, den krævede dokumentation og de it-systemer, der skal bruges. Det vil i sig selv udgøre en konkret tidsbesparelse, da mange interesserede parter, der er aktive inden for områder, der falder ind under flere af de nuværende programmer, ikke længere vil skulle forholde sig til forskellige krav og kan koncentrere sig mere om at udvikle vægtige forslag med hensyn til indholdet og kvaliteten.

Endvidere vil sagsbehandlingstiden mellem indgivelse af ansøgning og modtagelse af resultaterne blive væsentligt nedbragt, hvis der er en harmoniseret og strømlinet enkelt procedure for projektudvælgelse, og dette vil give den ansøgende organisation en kortere periode med usikkerhed. Det vil yderligere give den fordel, at projekterne vil starte meget hurtigere, efter de er udarbejdet, og derfor mere effektivt vil opfylde de konkrete behov, de skal varetage inden for rammerne af EU's politiske prioritering.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

De indikatorer, der skal måle om ovennævnte specifikke mål nås, er bl.a. den europæiske opfattelse af respekt, udøvelsen og gennemførelsen af disse rettigheder og antallet af klager.

Generaldirektoratet for Retlige Anliggender er ikke i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om den nuværende situation til at opstille fornuftige mål på lang eller mellemlang sigt, men inden gennemførelsen af programmet begynder, vil Generaldirektoratet for Retlige Anliggender forsøge at indsamle flere oplysninger om den aktuelle situation, så der kan fastsættes milepæle og mål.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Selv om lovgivningen er et centralt middel til at gennemføre Unionens mål inden for rettigheder og unionsborgerskab, er der et behov for at supplere med andre midler. I den forbindelse spiller finansiering en vigtig rolle. Særligt bør finansiering gøre lovgivningen og de rettigheder, der direkte er fastsat i traktaten, mere effektive ved at øge borgernes, fagfolks og de interesserede parters viden, bevidsthed og kapacitet gennem støtte til

-            information til og bevidstgørelse af offentligheden, herunder støtte til nationale og europæiske kampagner til at informere borgerne om deres rettigheder i henhold til EU-retten og deres håndhævelse i praksis

-         uddannelse og kapacitetsopbygning for de juridiske erhverv (såsom dommere og anklagere) og andre praktiserende jurister for at give dem redskaberne til effektivt at gøre brug af EU-rettigheder og EU-politik i praksis.

Finansiering har også en central rolle at spille med hensyn til at fremme samarbejde på tværs af landegrænserne og skabe gensidig tillid ved

-         styrkelse af netværker – dvs. organisationer, der er aktive i hele EU – som kan medvirke ved udformningen af nye initiativer på dette område og sikre en ensartet implementering overalt i EU

-         grænseoverskridende samarbejde på retshåndhævelsesområdet, f. eks. etablering af varslingssystemer for forsvundne børn, koordinering af operationelt og grænseoverskridende samarbejde om narkotikabekæmpelse.

Endvidere bør der ydes finansiering til støtte af

-        forskning, analyse og andre støtteaktiviteter, så lovgiveren kan få klare og detaljerede oplysninger om problemerne og situationen i marken. Resultaterne af disse aktiviteter skal indgå i udviklingen og gennemførelsen af EU-politik og sikre, at politikken er videnbaseret, målrettet og velstruktureret.

1.5.2. Merværdi ved en indsats fra EU's side

Finansiering inden for rammerne af programmet for rettigheder og unionsborgerskab bør være koncentreret om aktiviteter, hvor EU's involvering kan give en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. De aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bidrager til den effektive anvendelse af gældende EU-ret ved at udvikle gensidig tillid mellem medlemsstaterne, øge samarbejdet og netværket over landegrænserne og opnå en rigtig, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten overalt i Unionen. Kun handling på EU-plan kan sikre koordinerede aktiviteter, der kan nå alle medlemsstaterne. Den Europæiske Union har bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at takle situationer over landegrænserne og skabe et EU-forum for gensidig læring. Uden EU-støtte ville de interesserede parter være tilbøjelige til at takle lignende problemer på en fragmenteret og ukoordineret måde. Samarbejde, herunder netværkssamarbejde, mellem dem vil føre til udbredelse af den bedste praksis, særligt innovative og integrerede tilgange i forskellige medlemsstater. Deltagerne i disse aktiviteter vil da virke som formidlere i hver deres professionelle aktiviteter og sikre en videre udbredelse af den bedste praksis i deres medlemsstater.

En solid, analytisk basis for at støtte og udvikle politikken vil blive støttet. Involvering af Den Europæiske Union giver mulighed for, at disse aktiviteter kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele. Finansiering på nationalt plan ville ikke give de samme resultater, men kun have en fragmenteret og begrænset tilgang, der ikke dækker behovene i Den Europæiske Union som helhed.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

De midtvejsevalueringer, der er foretaget for de nuværende programmer inden for rettigheder og unionsborgerskab, har bekræftet, at programmerne generelt er effektive, men de har også blotlagt en række problemer som f.eks. udvanding af finansieringen i mange mindre projekter med begrænset virkning. Selv om der bevilges finansiering til en lang række projekter, er der ikke nogen jævn geografisk spredning af de organisationer, der modtager støtte. Midtvejsevalueringerne viser alle, at der bør gøres noget mere for at forbedre udbredelsen og anvendelsen af resultaterne og produkterne af de aktiviteter, der støttes. En forbedring af udbredelsen går hånd i hånd med en forbedring af evalueringen og tilsynet. I midtvejsevalueringerne og under de offentlige høringer blev der med hensyn til effektivitet fremhævet de komplicerede og bureaukratiske procedurer, som ansøgerne skal følge. Fra et administrativt synspunkt giver de mange forskellige procedurer for de forskellige programmer Kommissionen en stor administrativ byrde. De mange forskellige procedurer og den store administrative byrde bidrager til at forlænge sagsbehandlingstiden. Hvis programmerne blev fusioneret, ville det løse dette problem og skabe synergivirkninger mellem programmerne.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Programmet vil tilstræbe synergivirkninger, sammenhæng og komplementaritet med andre EU-instrumenter, bl.a. med programmet for retlige anliggender og med programmer på områderne indre anliggender, beskæftigelse, sundhed og forbrugerbeskyttelse, uddannelse, undervisning, ungdom og idræt, kommunikation, informationssamfund, udvidelse, navnlig instrumentet til førtiltrædelsesbistand og de fonde, der er omfattet af den fælles strategiske ramme (FSR-fonde). Det vil undgås, at der sker overlapning med aktiviteter i de andre programmer, og ressourcerne kan deles mellem programmet for retlige anliggender og programmet for rettigheder og unionsborgerskab med henblik på at nå fælles mål.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

þ Forslag/initiativ af begrænset varighed

· þ  Forslag/initiativ gældende fra den 1.1.2014 til den 31.12.2020

· þ  Finansielle virkninger fra 2014 til 2020 og senere

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

· Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

· Derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[20]

þ Direkte central forvaltning ved Kommissionen

þ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

· þ  gennemførelsesorganer

· þ  organer oprettet af Fællesskaberne[21]

· ¨  nationale offentligretlige organer/ organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

· ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

þ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

I begrundelsen nævnes muligheden af at bruge et eksisterende gennemførelsesorgan til hele eller en del af gennemførelsen af programmet. På nuværende tidspunkt er der ikke truffet nogen afgørelse herom, og der er ikke foretaget nogen cost-benefit-analyse, men muligheden bør holdes åben.

Fælles forvaltning er en anden mulighed, som det kunne overvejes at bruge i fremtiden. Det angår navnlig de internationale organisationer, der er nævnt i artikel 6, stk. 2: Europarådet, De Forenede Nationer og OECD.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Hyppighed og betingelser angives.

Forslaget indeholder forpligtelser til kontrol og evaluering. Det vil på grundlag af indikatorerne i forslaget regelmæssigt blive kontrolleret, at de specifikke mål nås.

Endvidere vil Kommissionen senest midt i 2018 fremlægge en midtvejsrapport til evaluering af, om programmets mål er blevet nået, af effektiviteten af brugen af ressourcer og af programmets EU-merværdi. Efter programmets afslutning vil der blive fremlagt en efterfølgende evaluering af konsekvenserne på længere sigt og af, om programmets virkninger kan opretholdes.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

Generaldirektoratet for Retlige Anliggender har ikke været ude for alvorlige risici for fejl i dets udgiftsprogrammer. Dette bekræftes af, at der gang på gang ikke er påvist nogen væsentlige fejl i Revisionsrettens årsberetninger, og at der i Generaldirektoratet for Retlige Anliggenders (og tidligere Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerheds) årlige aktivitetsrapporter ikke har været nogen restfejlprocent på over 2 % i de senere år (med en enkelt undtagelse for Daphne-programmet i 2009).

De væsentligste risici, som er påvist, er de følgende:

- risiko for dårlig kvalitet af de udvalgte projekter og dårlig teknisk gennemførelse af projektet, så virkningerne af programmet reduceres, frembragt ved utilstrækkelige udvælgelsesprocedurer, manglende ekspertise eller utilstrækkeligt tilsyn

- risiko for ineffektiv eller uøkonomisk brug af de tildelte midler, både for så vidt angår tilskud (vanskelighederne ved at tilbagebetale de faktisk støtteberettigede udgifter kombineret med begrænsede muligheder for at foretage skrivebordskontrol af støtteberettigede udgifter) og for så vidt angår udbud (i visse tilfælde et begrænset antal udbydere med den nødvendige ekspertviden med den følge, at der er for få muligheder til, at der kan sammenlignes pristilbud)

- risiko med hensyn til (navnlig) mindre organisationers evne til effektivt at kontrollere udgifter og sikre gennemsigtighed af de foretagne dispositioner.

- risiko for Kommissionens omdømme, hvis der opdages svig eller strafbare handlinger; tredjemands interne kontrolsystemer giver kun en delvis sikkerhed på grund af det ret store antal forskelligartede kontrahenter og støttemodtagere, der hver har deres eget – ofte ret begrænsede – kontrolsystem.

De fleste af disse risici forventes at blive nedbragt på grund af en bedre målretning af forslag og brug af forenklede elementer i den treårige revision af finansforordningen.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Beskrivelse af det interne kontrolsystem

Det kontrolsystem, det påtænkes at anvende på det fremtidige program, er en fortsættelse af det nuværende kontrolsystem. Det består af forskellige komponenter: overvågning af operationerne foretaget af den enhed, der står for forvaltningen af programmet, forudgående kontrol (finansiel kontrol) foretaget af den centrale budget- og kontrolenhed, den interne udbudskomité (JPC), efterfølgende kontrol af tilskud og kontrol foretaget af den interne revisionsfunktion og/eller den interne revisionstjeneste.

For alle transaktioner skal den enhed, der står for forvaltningen af programmet, foretage en forudgående kontrol og budget- og kontrolenheden en finansiel kontrol (undtagen forhåndsfinansieringer med lav risiko). I forbindelse med tilskud bliver krav om godtgørelse af udgifter grundigt kontrolleret, og der kræves dokumentation, når det findes nødvendigt på grundlag af en risikovurdering. Alle åbne og begrænsede udbudsprocedurer og alle procedurer med forhandling over 60 000 EUR indgives til den interne udbudskomité til kontrol, inden afgørelsen om at yde tilskud vedtages.

Ved efterfølgende kontrol anvendes en "opdagelsesstrategi", der skal sikre, at der opdages flest mulige anomalier med henblik på at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. På grundlag af denne strategi udføres kontrollen på et udsnit af projekter, der næsten udelukkende udvælges på grundlag af en risikoanalyse.

Omkostninger og fordele ved kontrollen

Vi skønner, at mellem 50 og 70 % af alt personale, der er involveret i forvaltningen af de nuværende finansielle programmer, foretager kontrolfunktioner i vid forstand (fra udvælgelse af støttemodtagere/kontrahenter til gennemførelsen af resultaterne af kontrollen). Dette svarer til mellem 2,1 mio. EUR (50 % af udgifterne til menneskelige ressourcer i 2014 under afsnit 3.2.3) og 3,2 mio. EUR (70 % af udgifterne til menneskelige ressourcer i 2020 under afsnit 3.2.3). Derudover koster uddelegering af efterfølgende kontrol mellem 75 000 EUR og 100 000 EUR om året, og disse udgifter finansieres af bevillingerne til administrativ støtte. Disse udgifter udgør mellem 6 og 4 % af programmets samlede budget og vil være faldende over den syvårige periode, eftersom de årlige bevillinger stiger markant mellem 2014 og 2020, mens udgifterne til kontrol forbliver forholdsvis stabile.

Takket være kombinationen af forudgående og efterfølgende kontrol samt skrivebordskontrol og kontrol på stedet var den kvantificerbare gennemsnitlige restfejlprocent lavere end 2 %, dog med en enkelt undtagelse for Daphne-programmet i 2009, hvor fejlprocenten steg til lidt over 2 %. Der blev rettet op på dette året efter gennem en øget efterfølgende kontrol på stedet. Med disse former for kontrol er der blevet opdaget og korrigeret for de resterende fejl i dette materiale. Det interne kontrolsystem og udgifterne hertil anses derfor for i Generaldirektoratet for Retlige Anliggender at være tilstrækkeligt til at nå målet om en lav fejlprocent.

Inden for disse rammer vil Generaldirektoratet for Retlige Anliggender dog fortsat undersøge mulighederne for at forbedre forvaltningen og foretage en yderligere forenkling. Med nedbringelsen af antallet af programmer vil der blive anvendt harmoniserede regler og procedurer, hvilket vil reducere risikoen for fejl. Derudover vil de forenklingsmidler, som den treårige revision af finansforordningen sikrer, blive brugt mest muligt, da det forventes, at de vil bidrage til at nedbringe den administrative byrde for støttemodtagerne og derved medføre en samtidig nedbringelse af risici for fejl og af den administrative byrde for Kommissionen.

Sammenfatning af (den nuværende) kontrols art og omfang

Sammenfatning af kontrollen || Beløb  i mio. EUR || Antal støttemodtagere/ transaktioner (% af total) || Omfang* (analyse 1-4) || Dækning (% af værdi)

Forudgående kontrol af alle finansielle transaktioner || - || 100 % || 1-4, baseret på risiko og transaktionstype || 100 %

Den interne udbudskomités (JPC) kontrol af udbudsafgørelser || - || 100 % for udbudsprocedurer over 125 000 EUR og for procedurer med forhandling over 60 000 EUR || 4 || 100 % for udbudsprocedurer over 125 000 EUR og for procedurer med forhandling over 60 000 EUR

Efterfølgende kontrol af endelige tilskudsbetalinger || - || Mindst 10 % || 4 || Mellem 5 og 10 %

*Kontrollens omfang:

1. Minimal administrativ/regnskabsmæssig kontrol uden henvisning til bilag.

2. Kontrol med henvisning til bekræftende oplysninger, der indbefatter et element af uafhængigt tilsyn (f.eks. en revisionspåtegning eller anden verifikation), men uden henvisning til underliggende bilag.

3. Kontrol med henvisning til fuldstændigt uafhængige bekræftende oplysninger (f.eks. en database, som bekræfter visse dele af fordringen, eller tredjemands eller Kommissionens vurdering af opnåede milepæle).

4. Kontrol med henvisning og adgang til de underliggende bilag, som er tilgængelige på det pågældende tidspunkt i processen, for alle input og output (f.eks. arbejdssedler, fakturaer, fysisk kontrol), dvs. transaktionskontrol af samme omfang som den, der udføres af Revisionsretten i forbindelse med DAS.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Der er og vil blive indført forskellige foranstaltninger for, at det fremtidige program for rettigheder og unionsborgerskab kan forebygge svig og uregelmæssigheder. Forslaget indeholder i artikel 11 en bestemmelse om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser. I overensstemmelse med Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS), der blev vedtaget i juni 2011, er Generaldirektoratet for Retlige Anliggender i færd med at opstille en strategi for bekæmpelse af svig, der skal omfatte hele udgiftscyklussen, under hensyn til proportionalitetsprincippet og lønsomheden af de foranstaltninger, der skal gennemføres. Strategien har to grundelementer: Forebyggelse på grundlag af effektiv kontrol og en passende reaktion, hvis der opdages svig eller uregelmæssigheder, i form af inddrivelse af beløb, der er udbetalt uretmæssigt, og, hvor det er relevant, ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning. Strategien for bekæmpelse af svig beskriver systemet med forudgående og efterfølgende kontrol på grundlag af et system med advarselsindikatorer og angiver, hvilke procedurer personalet skal følge, når der opdages svig eller uregelmæssigheder. Det indeholder også oplysninger om arbejdsgangen i forholdet til OLAF.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse…………………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje-lande || i.h.t. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

[3…] || [33 01 04.YY] [Programmet for rettigheder og unionsborgerskab] || [IOB] || JA || JA || NEJ || NEJ

[3…] || [33 YY YY YY] [Programmet for rettigheder og unionsborgerskab] || [OB] || JA || JA || NEJ || NEJ

|| || || || || ||

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || [Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og unionsborgerskab]

GD: Retlige anliggender || || || År 2014[22] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter 2020 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer – 33 xx xx || Forpligtelser || (1) || 42,400 || 47,900 || 53,900 || 60,900 || 67,900 || 74,900 || 83,400 || || 431,300

Betalinger || (2) || 17,100 || 27,700 || 39,800 || 49,000 || 59,100 || 65,900 || 73,300 || 99,400 || 431,300

Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || || || || || || || ||

Betalinger || (2a) || || || || || || || || ||

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[23]* || || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer 33 01 04 yy || || (3) || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || || 7,700

Bevillinger I ALT til GD Retlige Anliggender || Forpligtelser || =1+1a +3 || 43,500 || 49,000 || 55,000 || 62,000 || 69,000 || 76,000 || 84,500 || || 439,000

Betalinger || =2+2a +3 || 18,200 || 28,800 || 40,900 || 50,100 || 60,200 || 67,000 || 74,400 || 99,400 || 439,000

* Kommissionen kan (delvist) uddelegere programmets gennemførelse til et eksisterende forvaltningsorgan. Beløbene og budgetstrukturen vil om nødvendigt blive justeret på grundlag af resultaterne af uddelegeringen.

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 42,400 || 47,900 || 53,900 || 60,900 || 67,900 || 74,900 || 83,400 || || 431,300

Betalinger || (5) || 17,100 || 27,700 || 39,800 || 49,000 || 59,100 || 65,900 || 73,300 || 99,400 || 431,300

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || || 7,700

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 3 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 43,500 || 49,000 || 55,000 || 62,000 || 69,000 || 76,000 || 84,500 || || 439,000

Betalinger || =5+ 6 || 18,200 || 28,800 || 40,900 || 50,100 || 60,200 || 67,000 || 74,400 || 99,400 || 439,000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter 2020 || I ALT

GD RETLIGE ANLIGGENDER || ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 4,185 || 4,247 || 4,165 || 4,254 || 4,344 || 4,433 || 4,522 || || 30,150

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,054 || 0,055 || 0,056 || 0,057 || 0,059 || 0,060 || 0,061 || || 0,402

I ALT GD Retlige Anliggender || Bevillinger || 4,239 || 4,302 || 4,221 || 4,311 || 4,403 || 4,493 || 4,583 || || 30,552

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser i alt = betalinger i alt || 4,239 || 4,302 || 4,221 || 4,311 || 4,403 || 4,493 || 4,583 || || 30,552

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 47,739 || 53,302 || 59,221 || 66,311 || 73,403 || 80,493 || 89,083 || || 469,552

Betalinger || 22,439 || 33,102 || 45,121 || 54,411 || 64,603 || 71,493 || 78,983 || 99,400 || 469,552

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

· ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

· þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder. Det er ikke muligt for Generaldirektoratet for Retlige Anliggender at opgive en udtømmende liste over alle de resultater, der skal nås gennem den finansielle støtte inden for rammerne af programmet, deres gennemsnitlige omkostninger og antal som krævet i dette afsnit. Der er på nuværende tidspunkt ingen muligheder for statistisk at udregne gennemsnitlige omkostninger på grundlag af de nuværende programmer, og en så præcis afgrænsning ville være i strid med princippet om, at det fremtidige program bør give nok fleksibilitet til at tage højde for den politiske prioritering mellem 2014 og 2020. Nedenfor er der dog opstillet en (ikke-udtømmende) liste over forventede resultater:

- Antal af personer i målgruppen, som bevidstgørelsesaktiviteterne er nået ud til

- Antal af personer i målgruppen, som uddannelsesaktiviteterne er nået ud til

- Antal interesserede parter, som deltager bl.a. i netværkssamarbejde, udveksling, studiebesøg

- Antal tilfælde af samarbejde på tværs af landegrænserne, herunder ved brug af it-redskaber og EU-procedurer

- Politiske initiativer, der er udarbejdet på grundlag af evalueringer og konsekvensanalyser og støttet på omfattende høringer af interesserede parter og eksperter

- Antal evalueringer og konsekvensanalyser, der er foretaget som følge af programmets gennemførelse

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

Type resultater

Type resul-tater[24] || Resul-tater-nes gen-nem-sntl. om-kost-ninger || Resultater (Antal) || Om-kost-ninger || Resultater (Antal) || Om-kost-ninger || Resultater (Antal) || Om-kost-ninger || Resultater (Antal) || Om-kost-ninger || Resultater (Antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Samlede resulta-ter (antal) || Samle-de om-kost-ninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1[25] || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || || || || || || || || || || || ||

SPECIFIKT MÅL NR. 2 || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Sammenfatning

· ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

· þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014[26] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTS-OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 4,185 || 4,247 || 4,165 || 4,254 || 4,344 || 4,433 || 4,522 || 30,150

Andre administrations-udgifter || 0,054 || 0,055 || 0,056 || 0,057 || 0,059 || 0,060 || 0,061 || 0,402

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 4,239 || 4,302 || 4,221 || 4,311 || 4,403 || 4,493 || 4,583 || 30,552

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[27] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administrations-udgifter || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 7,700

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 1,100 || 7,700

I ALT || 5,339 || 5,402 || 5,321 || 5,411 || 5,503 || 5,593 || 5,683 || 38,252

Kommissionen kan (delvist) uddelegere programmets gennemførelse til et eksisterende forvaltningsorgan. Beløbene og budgetstrukturen vil om nødvendigt blive justeret på grundlag af resultaterne af uddelegeringen.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

· ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

· þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter

|| || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte i fuldtidsækvivalenter) ||

|| 33 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 30,75 || 30,75 || 29,75 || 29,75 || 29,75 || 29,75 || 29,75

|| XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

|| XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

|| Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[28] ||

|| 33 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 0,5 || 0,5 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

|| XX 01 04 yy[29] || – i hoved-sædet[30] || || || || || || ||

|| – i delega-tionerne || || || || || || ||

|| XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

|| Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

|| I ALT || 31,25 || 31,25 || 29,75 || 29,75 || 29,75 || 29,75 || 29,75

33 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Beløbene og budgetstrukturen vil blive justeret afhængigt af resultaterne af den påtænkte uddelegering.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || De opgaver, der skal udføres omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for forvaltningen af et finansielt program, såsom at: - give input til budgetproceduren - udarbejde de årlige arbejdsprogrammer/finansieringsafgørelser, opstille den årlige prioritering - forvalte indkaldelser af forslag og udbud og de efterfølgende udvælgelsesprocedurer - kommunikere med de interesserede parter (potentielle/aktuelle støttemodtagere, medlemsstater osv.) - styre projekterne operationelt og finansielt - udføre kontrol som beskrevet ovenfor (forudgående kontrol, udbudskomité, efterfølgende kontrol, intern revision) - regnskabsførelse - udvikle og forvalte it-værktøjer til forvaltning af tilskud - kontrollere og rapportere om, hvorvidt målene er nået, herunder i AAR- og AOS-rapporter

Eksternt personale || Lignende opgaver som dem, der udføres af tjenestemænd og midlertidigt ansatte, dog ikke de opgaver, der ikke må udføres af eksternt personale

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

· þ  Forslaget/initiativet er foreneligt med næste flerårige finansielle ramme.

· ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

· ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[31].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

· þ  Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

· ¨  Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

· ¨  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

· þ  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

¨         for egne indtægter

þ         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[32]

År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Artikel 6xxxx…………. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[33 yyyyyy…] Indtægtspost

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

Indtægterne er endnu ikke kendt og vil afhænge af kandidatlandenes deltagelse i programmet.

[1]               Meddelelsen om gennemgang af EU's budget, KOM(2010) 700 endelig af 19.10.2010.

[2]               Commission Staff Working Paper, A Budget for Europe 2020: the current system of funding, the challenges ahead, the results of stakeholders consultation and different option on the main horizontal and sectoral issues, SEC(2011) 868 final, der ledsagede meddelelsen om et budget for Europa 2020, KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[3]               http://ec.europa.eu/justice/news/consulting_public/news_consulting_0010_en.htm

[4]               Programmet om civilret (JCIV), programmet om strafferet (JPEN), programmet om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab (FRC), Daphne III-programmet (DAP), programmet til forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden (DPIP) og afsnittene "ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed" og "ligestilling mellem mænd og kvinder" i programmet for beskæftigelse og social solidaritet (PROGRESS).

[5]               Midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af finansieringsprogrammet "Civilret", KOM(2011) 351 endelig af 15.6.2011, Midtvejsevalueringsrapport for programmet "Strafferet", KOM(2011) 255 endelig af 11.5.2011, Rapport om midtvejsevalueringen af programmet vedrørende grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab 2007-2013, KOM(2011) 249 endelig af 5.5.2011, Midtvejsrapport vedrørende Daphne III-programmet 2007-2013, KOM(2011) 254 endelig af 11.5.2011, Rapport om midtvejsevalueringen af særprogrammet "Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden" for perioden 2007-2013, KOM(2011) 246 endelig af 5.5.2011.

[6]               EUT C 115 af 4.5.2010, s. 115.

[7]               KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.

[8]               KOM(2011) 500 af 29.6.2011.

[9]               EUT L 110 af 27.4.2007, s. 33, berigtiget i EUT L 141 af 2.6.2007.

[10]             EFT L 173 af 3.7.2007, s. 19.

[11]             EUT L 315 af 15.11.2006, s. 1.

[12]             KOM(2010) 700 af 19.10.2010.

[13]             EFT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[14]             EUT L XX af XX.XX.XXXX, s. XX.

[15]             EUT L XX af XX.XX, s. XX.

[16]             EUT L XX af XX.XX, s. XX.

[17]             EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[18]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)   ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[19]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[20]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[21]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[22]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[23]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[24]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[25]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål …".

[26]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[27]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[28]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[29]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[30]             Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[31]             Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[32]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.