BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Politikkerne vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed har i de senere år fået stadig større betydning. Disse politikker er kernen i det europæiske projekt, der går ud på at oprette et område uden indre grænser, hvor EU-borgere og tredjelandsstatsborgere kan indrejse, færdes, bosætte sig og arbejde og dermed tilføre nye ideer, kapital, viden og innovation eller dække mangler på de nationale arbejdsmarkeder i tillid til, at deres rettigheder overholdes fuldt ud, og hvor de har grund til at føle sig trygge. Den stigende betydning af politikkerne vedrørende indre anliggender blev i 2009 bekræftet af Stockholmprogrammet[1], og det er også et af de områder, hvor Lissabontraktaten har indebåret vigtige ændringer.

På området den indre sikkerhed indeholder nøgledokumenter som Kommissionens meddelelse om strategien for EU's indre sikkerhed[2] klare retningslinjer for, i hvilken retning aktiviteterne skal bevæge sig i de kommende år. For så vidt angår grænseforvaltning og visumpolitik indeholder meddelelsen om migration[3] en detaljeret gennemgang af de kommende udfordringer med hensyn til grænsesikkerhed og skabelsen af et område uden indre grænser. I Schengenmeddelelsen[4] fremlægges forslag om at styrke Schengenreglerne ved at indføre et forvaltningssystem, der giver mulighed for på EU-niveau at reagere effektivt, rettidigt og samordnet på ekstraordinære omstændigheder og udfordringer, som kan bringe hele Schengenområdets funktionsmåde i fare. Meddelelsen om intelligente grænser – løsningsmodeller og vejen frem[5] indeholder en gennemgang af, hvordan nye it-systemer som et ind- og udrejsesystem og et program for registrerede rejsende kan bidrage til bedre forvaltning af migrantstrømme i Unionen.

Skabelsen af EU-mekanismer for solidaritet er et vigtigt led i det fælles integrerede grænseforvaltningssystem, der understøtter en ensartet og korrekt anvendelse af EU‑standarderne for grænseforvaltning og den fælles visumpolitik. Forbedret koordinering af medlemsstaternes operationelle samarbejde om grænsekontrol gennem Frontex udgør et vigtigt skridt i udviklingen af grænseforvaltningssystemet. Fonden for De Ydre Grænser er et udtryk for, at Unionen ved hjælp af finansiel støtte viser solidaritet med de medlemsstater, der håndhæver Schengenreglerne om de ydre grænser og visum.

I Stockholmprogrammet opfordres der eksplicit til skabelsen af en fond til støtte for gennemførelsen af strategien for den indre sikkerhed samt en overordnet og sammenhængende tilgang til samarbejdet om retshåndhævelse, herunder forvaltningen af EU’s ydre grænser.

Det er på denne baggrund, at Kommissionen i sit forslag af 29. juni 2011 om den næste flerårige finansielle ramme (2014-2020)[6] foreslog oprettelsen af en fond for intern sikkerhed som led i en forenklet fremtidig udgiftsstruktur med to fonde inden for området indre anliggender, idet der også oprettes en asyl- og migrationsfond. Fonden for Intern Sikkerhed får et samlet budget på 4 648 mio. EUR (i løbende priser) til støtte for gennemførelsen af de fem strategiske målsætninger, der er fastsat i strategien for den indre sikkerhed: svække internationale kriminelle netværk, forebygge terrorisme og tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering, øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder på internettet, styrke sikkerheden via grænseforvaltning og øge EU's modstandskraft over for kriser og katastrofer.

Eftersom Fonden for Intern Sikkerhed skal dække forskellige strategiske målsætninger med forskelligt traktatgrundlag, er det ikke juridisk muligt at oprette Fonden for Intern Sikkerhed som ét samlet finansielt instrument. Det foreslås derfor at oprette fonden som en overordnet finansieringsramme, der omfatter to sektorspecifikke forslag – herunder dette forslag – og supplere den med et horisontalt instrument, hvori der fastsættes fælles bestemmelser.

Den retlige struktur beskrives nærmere i kapitel 3.

2.           RESULTATER AF HØRINGEN AF DE INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Evaluering benyttes i stigende grad til at underbygge beslutningstagningen, og dette forslag bygger derfor på evalueringsresultater, høring af interesserede parter og konsekvensanalyser.

Forberedelsen af de kommende finansielle instrumenter inden for indre anliggender påbegyndtes i 2010 og fortsatte i 2011. Som led i forberedelserne iværksattes en evaluering/konsekvensanalyse i december 2010 med hjælp fra en ekstern leverandør af tjenesteydelser. Undersøgelsen blev afsluttet i juli 2011, samlede evalueringsresultaterne for de eksisterende finansielle instrumenter og angav de problemer, mål og politiske løsningsmodeller, herunder deres forventede virkning, der var blevet undersøgt i konsekvensanalysen. På grundlag af denne undersøgelse udarbejdede Kommissionen en konsekvensanalyserapport, som konsekvensanalyseudvalget udtalte sig om den 9. september 2011.

I overensstemmelse med den større vægt, der efterhånden lægges på evaluering som et redskab til at kvalificere den politiske beslutningstagning, bliver der i dette lovgivningsforslag taget fuldt højde for den midtvejsevaluering, som Fonden for de Ydre Grænser har udarbejdet. Kommissionen vurderede i sin evalueringsrapport af [… november 2011] de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af fondens budget for perioden 2007-2009. Rapporten indeholder en oversigt over de konkrete aktiviteter i medlemsstaterne i fondens regi. Målet med aktiviteterne er at forbedre forvaltningen af EU’s ydre grænser og visumhåndteringen på nationalt plan. I rapporten fremhæves særlig medlemsstaternes dokumentsikkerheds-foranstaltninger, de betydelige investeringer i øget grænseovervågningkapacitet ved Middelhavet og Atlanterhavet, modeller for og pilotprojekter om automatisk grænsekontrol og programmer for registrerede rejsende.

Ved udarbejdelsen af dette forslag er der taget udbredt hensyn til resultatet af den målrettede offentlige onlinehøring om fremtidens budget for indre anliggender[7], som fandt sted fra den 5. januar til den 20. marts 2011, og hvori berørte parter fra EU og tredjelande havde mulighed for at deltage. Der indkom i alt 115 svar fra enkeltpersoner og organisationer, herunder 8 holdningsdokumenter. Der indkom høringssvar fra alle medlemsstater og nogle tredjelande.

I april 2011 afholdtes konferencen “fremtidens EU-budget for indre anliggender: fornyede overvejelser". En række vigtige berørte parter (medlemsstater, internationale organisationer, organisationer i civilsamfundet osv.) kunne her give deres mening til kende om fremtidens EU-budget for indre anliggender. Konferencen gav også lejlighed til at se på resultaterne af meningstilkendegivelserne og den offentlige høring.

Fremtidens budget for indre anliggender blev drøftet med berørte parter blandt institutionerne ved flere lejligheder, herunder ved en uformel frokostdrøftelse under Rådets (retlige og indre anliggender) møde den 21. januar 2011, ved et uformelt morgenmadsmøde med Europa‑Parlamentets politiske koordinatorer den 26. januar 2011, ved Parlamentets SURE‑udvalgs høring af kommissær Cecilia Malmström den 10. marts 2011 og under en udveksling af synspunkter mellem Generaldirektoratet for Indre Anliggender og Parlamentets LIBE-udvalg den 17. marts 2011.

Der blev givet specifik ekspertrådgivning om fremtidens finansielle instrumenter på området den indre sikkerhed ved drøftelserne under Den Europæiske Organisation for Sikkerheds konference om erhvervsliv og sikkerhed den 9. februar 2011 og i Udvalget vedrørende Indvandring og Asyl den 22. februar 2011. Desuden blev tekniske aspekter ved gennemførelsen af det kommende finansielle instrument inden for indre anliggender drøftet på grundlag af en skriftlig høring i april 2011 af medlemsstaternes eksperter inden for rammerne af det fælles udvalg for det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme ("SOLID-udvalget").

Ovennævnte høringer, konferencer og ekspertdrøftelser bekræftede, at de vigtigste berørte parter generelt er enige om, at der er behov for at Unionens midler skal anvendes mere bredt inden for den indre sikkerhed, herunder for så vidt angår den eksterne dimension, og om at arbejde hen imod enklere tildelingsmekanismer og større fleksibilitet, særlig i krisesituationer. For at tilføre merværdi bør EU’s udgifter i højere grad afspejle EU’s mål og strategiske forpligtelser samt støtte gennemførelsen af EU-retten inden for indre anliggender. På området indre sikkerhed fandt de berørte parter, at de brede tematiske prioriteter allerede er blevet fastlagt i Stockholmprogrammet (2009) og den interne sikkerhedsstrategi (2010). En fremtidig finansieringsmekanisme bør derfor defineres så bredt, at den omfatter både retshåndhævelse, grænsevagter og told. Det blev også givet udtryk for vigtigheden af i højere grad at gøre brug af de relevante EU-agenturer som Europol og Frontex. Der var bred opbakning til at nedbringe antallet af finansielle instrumenter, så der fremover kun er to fonde, på betingelse af at det medfører en forenkling. De berørte parter var også enige om, at der er behov for en fleksibel krisemekanisme. Delt forvaltning og overgang til flerårig programmering blev generelt anset for at være den mest hensigtsmæssige forvaltningsmetode for udgifter til indre anliggender. Nogle ngo’er var dog af den opfattelse, at direkte forvaltning bør fortsætte.

3.           FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Retten til at handle fastslås i artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det hedder, at "Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet".

EU’s indsats berettiges af målene i artikel 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "traktaten"), hvori det er fastsat, hvordan Unionen skal udgøre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Opmærksomheden henledes endvidere på traktatens artikel 80, hvori det understreges, at de pågældende EU-politikker og gennemførelsen af dem er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter.

Oprettelsen af Fonden for Intern Sikkerhed kræver vedtagelse af to lovgivningsmæssige instrumenter, som tilsammen udgør fonden. Denne overordnede struktur blev valgt i lyset af traktatforpligtelserne. På grund af de forskellige afstemningsregler i Rådet i henhold til protokol nr. 19 (Schengenreglerne), 21 (Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed) og 22 (Danmarks stilling, herunder for så vidt angår tredje del, afsnit V, i traktaten) er det ikke juridisk muligt at udarbejde ét enkelt, omfattende lovgivningsforslag, skønt de politiske mål, der skal nås, hænger sammen.

Derfor oprettes Fonden for Intern Sikkerhed som en overordnet finansiel ramme, der består af to adskilte retsakter, hvorved fondens forskellige dele etableres, og mål, støtteberettigede foranstaltninger og finansieringsramme for de enkelte dele fastsættes:

– en forordning om etablering af fondens del vedrørende politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

– en forordning om etablering af fondens del vedrørende grænseforvaltning og den fælles visumpolitik

Inden for den overordnede finansielle ramme af Fonden for Intern Sikkerhed fastsættes ved denne forordning den finansielle støtte til grænseforvaltning og den fælles visumpolitik.

Retsgrundlaget for denne forordning er traktatens artikel 77.

Samlet set er det et område, hvor der opnås en klar merværdi ved at gøre en indsats på EU‑plan i stedet for i hver enkelt medlemsstat. Unionen er bedre end medlemsstaterne i stand til at skabe rammerne for EU-solidaritet inden for grænsekontrol, visumpolitik og forvaltning af migrationsstrømme samt skabe grundlag for at udvikle fælles it-systemer, der kan understøtte politikken på disse områder. Den finansielle støtte, der ydes i medfør af denne forordning, bidrager derfor særlig til at styrke medlemsstaternes og EU’s kapacitet på de pågældende områder. Med henblik herpå har forordningen bl.a. til formål mere systematisk at støtte de enkelte medlemsstaters arbejde med at sikre et område uden indre grænser (“driftsstøttemekanismen"), hvor grænsemyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder samarbejder mere, og hvor medlemsstaterne kan stille mere specialudstyr til rådighed for Frontex i forbindelse med fælles operationer til beskyttelse af området uden indre grænser. Det anerkendes dog fuldt ud, at indsatsen bør finde sted på det niveau, hvor det er hensigtsmæssigt, og at Unionen ikke bør spille en mere vidtrækkende rolle end nødvendigt. Som det blev fremhævet i budgetgennemgangen, bør "EU's budget […] derfor bruges til at finansiere fælles offentlige goder, som medlemsstaterne og regionerne ikke kan finansiere selv, eller som EU kan sikre bedre"[8].

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme indgår et forslag om at afsætte 4 648 mio. EUR (i løbende priser) til Fonden for Intern Sikkerhed i perioden 2014‑2020. Af den overordnede finansieringsramme foreslås det at afsætte 3 520 mio. EUR til at gennemføre denne specifikke forordning. Ca. 61 % heraf (2 150 mio. EUR) bør anvendes til medlemsstaternes egne programmer og til at støtte Litauens særlige transitordning, ca. 31 % (1 100 mio. EUR) bør anvendes til at udarbejde pakken om intelligente grænser, mens de resterende midler bør finansiere EU-foranstaltninger, kriseforanstaltninger og teknisk bistand, idet der tages hensyn til, at de forventede bidrag fra associerede Schengenlande udvider den samlede finansieringsramme.

            Mio. EUR

Fonden for Intern Sikkerhed Inkl. nye it-systemer || 4 648

– instrument for politisamarbejde || 1 128

– grænseinstrument || 3 520

Desuden afsættes der i overensstemmelse med meddelelsen af juni 2011 uden for anvendelsesområdet for Fonden for Intern sikkerhed en særskilt bevilling på 822 mio. EUR (i løbende priser) til forvaltning af eksisterende store it-systemer (Schengen-Informationssystem II, Visuminformationssystemet og Eurodac). Forvaltningen af disse systemer overføres gradvist fra Kommissionen til det kommende Agentur for den Operationelle Forvaltning af Omfattende It-systemer inden for Området Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed ("It-agenturet"), når det påbegynder sit arbejde i slutningen af 2012.

5.           FORSLAGETS HOVEDELEMENTER

5.1.        Fokus på strategiske prioriteter

Ved at oprette et instrument for finansiel støtte til forvaltningen af de ydre grænser og den fælles visumpolitik for perioden 2014-2020 er Unionen i stand til:

· at støtte og styrke den nationale kapacitet inden for grænsekontrol og visumpolitik og derigennem udtrykke finansiel solidaritet med de medlemsstater, der udfører offentlige tjenester for Unionen og til gavn for området uden indre grænser (nationale programmer, herunder "driftsstøtte") ved de ydre grænser og i konsulater

· at finansiere udviklingen af pakken om intelligente grænser, dvs. etableringen af et EU‑indrejse og -udrejsesystem og et EU-program for registrerede rejsende

· at finansiere indførelsen og driften af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur), særlig indkøb af udstyr, infrastruktur og systemer i medlemsstaterne

· at styrke Schengensamarbejdet samt evaluerings- og overvågningsmekanismen til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne ved a) at underlægge finansieringen af driften af mekanismen direkte forvaltning, b) at indføre betingelser for udbetaling af driftsstøtte til medlemsstaterne baseret på overholdelses af Schengenreglerne og c) forpligte medlemsstaterne til at (om)fordele midler, der er tildelt programmer inden for instrumentet, således at de især anvendes til at afhjælpe eventuelle svagheder i mekanismen

· at øge Frontex’ operationelle potentiale ved at opfordre medlemsstaterne til at øremærke ekstra midler fra deres programmer for specialudstyr til Frontex’ fælles operationer

· at støtte udvikling og gennemførelse af de relevante EU-politikker i Unionen, i og i forhold til tredjelande som "EU-foranstaltninger", hvorved den overordnede forvaltning af migrationsstrømme til Unionen (projekter, der enten forvaltes direkte, f.eks. undersøgelser eller pilotprojekter med henblik på samarbejde med tredjelande, eller indirekte, i overensstemmelse med finansforordningen) forbedres[9]

· at have passende midler til rådigheder, som umiddelbart kan anvendes til krisebistand i tilfælde af akut eller ekstraordinært migrationspres

· fortsat at støtte den særlige transitordning for Litauen i overensstemmelse med EU’s forpligtelser[10] og yde støtte til godtgørelse af mistede gebyrer for transitvisa og de yderligere omkostninger ved gennemførelsen af det Forenklede Transitdokument og den Forenklede Jernbanetransitdokument-ordning, f.eks. gennem udskiftning og opdatering af udstyr, it-systemer, uddannelse og driftsomkostninger.

Instrumentet muliggør omfattende støtte til den firstrengede indrejsekontrolmodel, som ligger til grund for begrebet integreret grænseforvaltning (foranstaltninger i tredjelande, samarbejde med nabolande, grænsekontrol og foranstaltninger i området med fri bevægelighed).

5.2. Midler til it-systemer og pakken om intelligente grænser

Medlemsstaterne kan tildele midler fra de nationale programmer til støtte af forvaltningen og eventuelt opgradere de nationale dele af de eksisterende store it-systemer.

Desuden dækkes udvikling og vedligeholdelse af fremtidige it-systemer (“pakken om intelligente grænser") på dette område af instrumentet. Kommissionen agter i første halvår af 2012 at fremlægge forslag til et EU-indrejse- og udrejsesystem og et program for registrerede rejsende, jf. meddelelsen om intelligente grænser. Inden for rammerne af instrumentet planlægges der derfor et specifikt udgiftsprogram til udvikling af et indrejse- og udrejsesystem og et program for registrerede rejsende.

Omkostningerne omfatter ikke blot de pågældende it-systemers centrale dele (EU-niveau), men også de nationale dele (medlemsstaterne) inden for de til rådighed stående midler.

Omkostningerne ved at udvikle et centralt system og nationale systemer for ind- og udrejse og registrerede rejsende anslås til mellem 1 og 1,3 mia. EUR, alt efter løsningsmodel. Der kan opnås betydelige omkostningsbesparelser, hvis den løsningsmodel for ind- og udrejse, der foretrækkes, kan opbygges samtidigt med den foretrukne model for registrerede rejsende (dvs. på samme tekniske platform)[11]. På grundlag af disse antagelser og ud fra, at udviklingen først påbegyndes i 2015, foreslås det at afsætte 1,1 mia. EUR til de to systemer under dette forslag, uden at dette berører Kommissionens kommende forslag til en pakke om intelligente grænser og Europa-Parlamentets og Rådets efterfølgende afgørelse.

Kommissionen planlægger at overdrage gennemførelsesopgaverne i forbindelse med dette program til Agenturet for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed ved forordning (EU) nr. 1077/2011[12]. Forordningen ændres i rette tid, så opgaverne udtrykkeligt indgår i agenturets mission, og de relevante beløb i agenturets tilskud dækkes af programmets driftsbevillinger.

5.3.        Midler til de nationale programmer

Den nuværende praksis vedrørende fonde under rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, hvorved tildelingskriterierne i forhold til medlemsstaterne for en fuld syvårsperiode fastlægges ved periodens begyndelse, sikrer kontinuitet og en vis forudsigelighed. Det er dog i bund og grund en statisk fremgangsmåde, som ikke giver medlemsstaterne incitamenter til at gennemføre foranstaltninger, der fremmer EU’s prioriteter, og den sætter ikke EU i stand til at foretage en gennemgribende omfordeling af midler, når udviklingen og prioriteterne kræver det. Derfor bør mekanismen for fordeling og udnyttelse af midler under de fremtidige fonde på samme tid tage hensyn til behovet for den kontinuitet og stabilitet, som er en forudsætning for forsvarlig flerårig programmering, og til behovet for større fleksibilitet og omstillingsevne.

I lyset af ovenstående tildeles midler under delt forvaltning på grundlag af en kombination af:

– et grundbeløb, som medlemsstaterne tildeles ved begyndelsen af den følgende flerårige finansielle ramme, og

– et variabelt beløb, der supplerer grundbeløbet og tildeles i to faser.

Grundbeløbet tildeles medlemsstaterne ved begyndelsen af den følgende flerårige finansielle ramme og beregnes på grundlag af objektive kriterier og behov. Det udgør 60 % af den samlede ramme for de nationale programmer, og bevillingerne er fastsat for hver enkelt medlemsstat i bilag I til denne forordning. De bygger på beregningerne for 2010-2012 foretager af Fonden for De Ydre Grænser, dog med et minimumsbeløb for hver enkelt medlemsstat. Det vil skabe en vis kontinuitet i forhold til den nuværende flerårige finansielle ramme og give medlemsstaterne finansiel stabilitet, så de kan udarbejde deres nationale flerårige programmer.

· Det variable beløb supplerer grundbeløbet og afhænger af, hvor villig den enkelte medlemsstat er til at lade sit nationale program finansiere foranstaltninger, der fremmer specifikke EU-prioriteter. Disse specifikke foranstaltninger er fastsat i bilag II, og de kan ændres. I princippet tildeles beløbet i to faser: i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme som led i den politiske dialog og forhandlingerne om de relevante medlemsstaters nationale programmer og ved en midtvejsevaluering i 2017.

Midtvejsevalueringen er en anledning til at tage situationen i medlemsstaterne op til fornyet overvejelse og tildele nye midler for de tilbageværende år af den flerårige finansielle ramme (2018-2020). Denne forordnings midtvejsevaluering vil bygge på en kombination af en fremadskuende risikoanalyse og EU’s prioriteter til den tid. Eftersom grundbeløbet til medlemsstaterne blev fastlagt på grundlag af historiske data og i begyndelsen af programmeringsperioden, bør der ske en ajourføring. Frontex kan være behjælpelig med vurdering af risici og behov. Medlemsstater, som vurderingerne viser står over for forøgede behov eller risici, modtager et ekstra beløb, hvorved princippet om solidaritet og ansvarsfordeling kommer konkret til udtryk.

5.4.      Foranstaltninger i eller i relation til tredjelande

For så vidt angår den eksterne dimension inden for dette område gives der målrettet støtte med henblik på øget samarbejde med tredjelande og styrkelse af visse nøgleaspekter ved deres grænseovervågning og forvaltningskapacitet i områder, der har betydning for EU’s migrationspolitik og EU’s mål for den indre sikkerhed. Eksempelvis kan der inden for rammerne af det europæiske grænseovervågningssystem stilles midler til rådighed med henblik på at knytte tredjelandes systemer og infrastrukturer sammen med EU’s, så regelmæssig informationsudveksling muliggøres. Sådanne foranstaltninger skal ikke være direkte udviklingsorienterede og skal i passende omfang supplere den finansielle støtte, der ydes gennem EU's instrumenter for støtte til tredjelande, som fortsat udgør hovedkilden til finansiering af tredjelandes opbygning af den kapacitet, der er relevant for dem. Ved gennemførelsen af sådan støtte vil der blive tilstræbt fuld overensstemmelse med principperne og de generelle målsætninger i EU's foranstaltninger og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. Komplementaritet vil blive sikret ved hjælp at øget koordinering med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens relevante tjenestegrene.

Sådanne foranstaltninger forvaltes direkte af Kommissionen eller indirekte af andre enheder eller personer end medlemsstaterne i overensstemmelse med finansforordningen.

5.5.      EU-agenturer

For mere effektivt at udnytte de relevante EU-agenturers kompetencer og ekspertise på området indre anliggender planlægger Kommissionen at udnytte den mulighed, finansforordningen giver for inden for rammerne af de midler, denne forordning stiller til rådighed, at uddelegere gennemførelsen af konkrete opgaver til disse agenturer, som ligger inden for rammerne af deres opgaver, og som supplerer deres arbejdsprogrammer. For så vidt angår de opgaver, der er omfattet af instrumentet, vedrører dette særlig:

– Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) for så vidt angår aktiviteter i og uden for Unionen, der kræver operationel ekspertise inden for grænsekontrol

– Det Europæiske Asylstøttekontor for så vidt angår aktiviteter som uddannelse af grænsevagter i asylspørgsmål

– Den Europæiske Politienhed og Det Europæiske Politiakademi i lyset af de retshåndhævende myndigheders samarbejde med grænsevagter

– Agenturet for den Operationelle Forvaltning af Omfattende It-systemer inden for Området Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed for så vidt angår udvikling af nye it‑systemer.

2011/0365 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[13],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[14],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

og ud fra følgende betragtninger:

(1) EU’s mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) bør bl.a. nås gennem fælles foranstaltninger for personers passage af de indre grænser, grænsekontrol ved de ydre grænser samt den fælles visumpolitik som led i et system med flere lag, der sigter mod at lette lovlig rejseaktivitet og bekæmpe ulovlig indvandring.

(2) Strategien for EU’s indre sikkerhed, som Rådet vedtog i februar 2010[15], udgør en fælles dagsorden for at tage de fælles udfordringer på sikkerhedsområdet op. Kommissionens meddelelse af november 2010 "Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis"[16] omsætter strategiens principper og retningslinjer til konkrete foranstaltninger ved at indkredse fem strategiske mål: svække internationale kriminelle netværk, forebygge terrorisme, tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering, øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder på internettet, styrke sikkerheden via grænseforvaltning og øge EU's modstandskraft over for kriser og katastrofer.

(3) Solidaritet mellem medlemsstaterne, en klar arbejdsfordeling, overholdelse af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipper samt skarp fokus på det globale perspektiv og den uløselige forbindelse til ekstern sikkerhed bør være nøgleprincipper i gennemførelsen af strategien for EU’s indre sikkerhed.

(4) Med henblik på at fremme gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed og sikre, at den omsættes til virkelighed, bør der oprettes en fond for intern sikkerhed, som kan yde passende finansiel EU-støtte til medlemsstaterne.

(5) På grund af de særlige juridiske forhold, der knytter sig til traktatens afsnit V, er det ikke juridisk muligt at oprette Fonden for Intern Sikkerhed som ét samlet finansielt instrument.

(6) Fonden bør derfor have karakter af en fælles ramme for EU’s finansielle støtte på området indre sikkerhed, som omfatter det overordnede instrument, der oprettes ved denne forordning, samt de instrumenter, der oprettes ved forordning (EU) nr. …/2012 om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed. Denne omfattende ramme bør suppleres af forordning (EU) nr. …/2012 om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring[17], som denne forordning bør henvise til for så vidt angår regler for programmering, finansiel forvaltning, forvaltning og kontrol, regnskabsafslutning, programafslutning, rapportering og evaluering.

(7) Solidaritet og ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne og Unionen i forvaltningen af de ydre grænser er en af de fem dele af den fælles politik for forvaltningen af de ydre grænser.

(8) Fonden for De Ydre Grænser bør udtrykke solidaritet gennem finansiel støtte både til de medlemsstater, som varetager håndhævelsen af Schengenreglerne om de ydre grænser, og de, der forbereder sig på fuld deltagelse i Schengensamarbejdet.

(9) En medlemsstat bør ikke samtidig deltage i denne fond og i et midlertidigt finansielt EU-instrument, som f.eks. skal hjælpe de støtteberettigede medlemsstater med at finansiere foranstaltninger ved EU’s nye ydre grænser med henblik på at gennemføre Schengenreglerne om grænser, visum og kontrol ved de ydre grænser.

(10) Den del af fonden, der vedrører de ydre grænser og visum (i det følgende benævnt "instrumentet"), bør tage udgangspunkt i den kapacitetsudbygning, som har fundet sted med støtte fra Fonden for De Ydre Grænser, som blev oprettet ved Europa‑Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF[18], og udstrække den, så der tages hensyn til den seneste udvikling.

(11) Når medlemsstaterne varetager opgaver ved de ydre grænser og i konsulaterne i overensstemmelse med Schengenreglerne om grænser og visum, sker det på vegne af alle EU-medlemsstater i Schengenområdet og i deres interesse, og dermed udfører de en offentlig tjeneste for Unionen. Som udtryk for solidaritet bør instrumentet bidrage til at dække driftsomkostningerne ved grænsekontrol og visumpolitik og sætte medlemsstaterne i stand til systematisk at opretholde den kapacitet, der er afgørende for at kunne udføre denne tjeneste på alles vegne. Støtten består i fuld refusion af udvalgte omkostninger med relation til instrumentets mål og vil udgøre en integreret del af de nationale programmer.

(12) Instrumentet bør supplere og forstærke de aktiviteter, der skal udvikle det operationelle samarbejde i regi af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, som blev oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004 (i det følgende benævnt "Frontex")[19], herunder de nye aktiviteter, som følger af ændringerne i forordning […], [20]og dermed yderligere styrke solidariteten mellem de medlemsstater, der varetager kontrollen ved de ydre grænser på hele Schengenområdets vegne.

(13) Instrumentet bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(14) For at sikre ensartet kontrol af høj kvalitet ved de ydre grænser og lette lovlig rejseaktivitet over de ydre grænser inden for rammerne af strategien for EU's indre sikkerhed bør instrumentet bidrage til udviklingen af et fælles integreret europæisk grænseforvaltningssystem, der omfatter alle foranstaltninger vedrørende politik, lovgivning, systematisk samarbejde, byrdefordeling, personale, udstyr og teknologi, der træffes på forskellige niveauer af medlemsstaternes kompetente myndigheder i samarbejde med Frontex, tredjelande og, om nødvendigt, med andre aktører, bl.a. under anvendelse af Den Europæiske Unions firstrengede grænsesikkerhedsmodel og integrerede risikoanalyse.

(15) I overensstemmelse med protokol nr. 5 til tiltrædelsesakten[21] af 2003 om persontransitten mellem Kaliningrad-regionen og de andre dele af Den Russiske Føderation bør instrumentet afholde eventuelle supplerende omkostninger, der opstår som følge af gennemførelsen af den specifikke bestemmelse i gældende EU-ret vedrørende sådan transit, dvs. Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog[22] og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om ensartet udformning af forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) som omhandlet i forordning (EF) nr. 693/2003[23]. Behovet for fortsat finansiel støtte til dækning af mistede gebyrer bør dog afhænge af den gældende visumordning mellem Unionen og Den Russiske Føderation.

(16)             Instrumentet bør omfatte støtte til nationale foranstaltninger og samarbejde mellem medlemsstaterne om visumpolitik og andre førgrænse-aktiviteter, der finder sted i en fase, som går forud for kontrollen ved de ydre grænser. Den effektive forvaltning af aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes tjenester i tredjelande, er til gavn for den fælles visumpolitik som led i et system med flere lag, der sigter mod at lette lovlig rejseaktivitet og bekæmpe ulovlig indvandring i Den Europæiske Union, og udgør en integreret del af det fælles integrerede grænseforvaltningssystem.

(17) Det bør desuden støtte foranstaltninger i Schengenområdet som led i udviklingen af et fælles integreret grænseforvaltningssystem, som får det samlede Schengenområde til at fungere bedre.

(18) Instrumentet bør også bidrage til, at Den Europæiske Union udvikler it-systemer, som kan give medlemsstaterne redskaber til at forvalte tredjelandsstatsborgeres grænsepassage mere effektivt og til at sikre identifikation og kontrol af rejsende ("intelligente grænser"). Til det formål bør der oprettes et program til at dække omkostningerne ved udviklingen af både de centrale og nationale dele af sådanne systemer, idet den tekniske overensstemmelse sikres, omkostningerne nedbringes og gennemførelsen i medlemsstaterne smidiggøres.

(19) Med henblik på håndtering af akut uforudset migrationspres og trusler mod grænsesikkerheden bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. …/2012 om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring.

(20) Med henblik på at øge solidariteten i det samlede Schengenområdet bør medlemsstater, der ikke mindst i forbindelse med Schengenevalueringen konstaterer svagheder eller mulige trusler, udføre passende opfølgende arbejde, prioritere at avende ressourcer fra deres programmer hertil og i påkommende tilfælde supplere krisebistanden.

(21)             Med henblik på at fremme solidariteten og ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne bør de tilskyndes til at anvende en del af programmidlerne til specifikke EU-prioriteter såsom indkøb af teknisk udstyr til Frontex og udvikling af konsulært samarbejde til gavn for Unionen.

(22) Med henblik på anvendelsen af Schengenreglerne i hele Schengenområdet bør gennemførelsen af forordningen om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne[24] tillige støttes i henhold til denne forordning som et vigtigt redskab i forbindelse med de politikker, der sikrer, at der ikke sker personkontrol.

(23) Erfaringerne med Fonden for De Ydre Grænser samt Schengeninformationssystemet og visuminformationssystemet tilsiger fleksibilitet med hensyn til overførsel af midler mellem de forskellige gennemførelsesmidler for instrumentets mål, uden at det dog berører princippet om, at programmerne fra begyndelsen skal nå en kritisk masse og finansiel stabilitet, endisge princippet om medlemsstaternes driftsstøtte.

(24) Tilsvarende bør foranstaltningernes anvendelsesområde og loftet over midler, som Unionen fortsat har til rådighed ("EU-foranstaltninger") hæves med henblik på at øge EU’s kapacitet til i et givet budgetår at udføre en række forskellige aktiviteter i relation til forvaltningen af de ydre grænser og den fælles visumpolitik i hele EU’s interesse, hvis og for så vidt som der måtte opstå behov herfor. Sådanne EU‑foranstaltninger omfatter undersøgelser og pilotprojekter med henblik på politikudvikling og -gennemførelse, foranstaltninger eller ordninger i tredjelande til imødegåelse af migrationspres fra de pågældende lande og med henblik på at optimere forvaltningen af migrantstrømme til Unionen og tilrettelægge de hermed forbundne opgaver ved de ydre grænser og konsulater effektivt.

(25) Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via instrumentet, bør gennemføres i overensstemmelse med andre foranstaltninger uden for EU, der støttes via EU's instrumenter for ekstern bistand, både geografisk og tematisk. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle målsætninger i EU's indsats udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. Foranstaltningerne bør ikke have til formål at støtte direkte udviklingsorienterede foranstaltninger og bør eventuelt supplere den finansielle støtte, der ydes via eksterne bistandsinstrumenter. Der tilstræbes også overensstemmelse med EU’s humanitære politik, særlig for så vidt angår gennemførelsen af kriseforanstaltninger.

(26) Finansiering over EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor handling på EU‑niveau kan tilføre merværdi i forhold til handling alene i medlemsstaterne. Da Den Europæiske Union bedre end medlemsstaterne er i stand til at skabe rammerne for EU‑solidaritet inden for grænsekontrol, visumpolitik og forvaltning af migrationsstrømme, samt skabe grundlag for at udvikle fælles it-systemer, der kan understøtte politikken på disse områder, bidrager finansiel støtte i henhold til denne forordning særlig til at styrke medlemsstaternes og EU’s kapacitet på disse områder.

(27) Med henblik på at supplere eller ændre bestemmelserne i dette instrument om definitionen af specifikke foranstaltninger i henhold til nationale programmer bør beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(28) Kommissionen bør sikre en samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet, når den forbereder og udarbejder delegerede retsakter.

(29) For at sikre en ensartet, effektiv og rettidig gennemførelse af bestemmelserne om driftsstøtte i denne forordning og fastlægge rammerne for programmet for nye it‑systemer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2001 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[25].

(30) Eftersom målet med denne forordning, nemlig solidaritet og ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne og Unionen i forvaltningen af de ydre grænser og visumpolitikken, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen i overensstemmelse med nærhedsprincippet træffe foranstaltninger, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. ovennævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(31) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013[26] bør ophæves.

(32) For så vidt angår Island og Norge er denne forordning et led i udviklingen af bestemmelser i Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne[27].

(33) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen[28].

(34) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en videreudvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen[29].

(35) I medfør af protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bortset fra "foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa". Dette forslag udbygger Schengenreglerne, og Danmark skal i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter Rådets vedtagelse af et forslag eller initiativ til udbygning af Schengenreglerne, som er omfattet af tredje del, afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(36) Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne og Rådets efterfølgende afgørelse 2004/926/EF af 22. december 2004 om iværksættelse af nogle af Schengenreglerne i Det Forenede Kongerige, Storbritannien og Nordirland. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(37)             Denne forordning udgør en udvikling af Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2001/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik (i det følgende benævnt "instrumentet") som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (i det følgende benævnt "fonden").

Ved denne forordning og ved forordning (EU) nr. …/2012 om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed oprettes Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020.

2. I denne forordning fastsættes:

a)      målet med den finansielle støtte og de støtteberettigede foranstaltninger

b)      den generelle ramme for gennemførelsen af støtteberettigede foranstaltninger

c)      de midler, der stilles til rådighed inden for rammerne af instrumentet fra 1. januar 2014 til 31. december 2020, og fordelingen af dem

d)      formål og anvendelsesområde for de forskellige specifikke måder, finansiering af udgifter til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik sker på.

3. Ved denne forordning fastsættes det, at de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. …/2012 [den horisontale forordning], finder anvendelse.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)           "ydre grænser": medlemsstaternes landgrænser, herunder grænser ved indre vandveje (floder og søer), søgrænser samt lufthavne, søhavne og havne ved indre vandveje (floder og søer), der er omfattet af EU-rettens bestemmelser om passage af de ydre grænser, uanset om disse grænser er midlertidige eller ej

b)           "midlertidige ydre grænser":

– fælles grænse mellem en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og en medlemsstat, der i henhold til sin tiltrædelsesakt er forpligtet til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, men for hvilken den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af den pågældende medlemsstat til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft

– den fælles grænse mellem to medlemsstater, der i henhold til de respektive tiltrædelsesakter er forpligtet til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, men for hvilke den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af de pågældende medlemsstater til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft.

c)           "grænseovergangssted": et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for passage af de ydre grænser som meddelt i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 562/2006

d)           "evaluerings- og overvågningsmekanisme for Schengenreglerne": kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne som fastsat i forordning (EU) nr. …/2012[30] [X]

e)           "krisesituation": en situation med et akut og ekstraordinært pres, når et stort eller uforholdsmæssigt højt antal tredjelandsstatsborgere forsøger, eller forventes at forsøge, at indrejse på en eller flere medlemsstaters område.

Artikel 3

Mål

1. Det overordnede mål med instrumentet er at bidrage til et højt sikkerhedsniveau i Den Europæiske Union.

2. Inden for det overordnede mål, der er fastsat i stk. 1, bidrager instrumentet – i lighed med prioriteterne i de relevante EU-strategier, -programmer samt risiko- og trusselsvurderinger – til følgende specifikke mål:

a)      støtte en fælles visumpolitik for at lette lovlig rejseaktivitet, sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere og bekæmpe ulovlig migration.

Målopfyldelsen vurderes ud fra indikatorer som bl.a. antallet af konsulater, som er tilstrækkeligt udstyret, sikret og/eller udvidet, så de kan behandle visumansøgninger effektivt og tilbyde visumansøgere et godt serviceniveau.

b)      støtte grænseforvaltningen for at sikre såvel et højt beskyttelsesniveau ved de ydre grænser som gnidningsløs passage af dem i overensstemmelse med Schengenreglerne.

Målopfyldelsen vurderes ud fra indikatorer som bl.a. udvikling af udstyr til grænsekontrol og pågribelse af ulovlige indvandrere fra tredjelande ved de ydre grænser i forhold til risikoniveauet ved det pågældende afsnit af den ydre grænse.

3. Med henblik på at nå disse mål bidrager instrumentet til at nå følgende specifikke operationelle mål:

a)      fremme udviklingen og gennemførelsen af politikker, der skal sikre, at ingen personer uanset nationalitet kontrolleres ved passage af de indre grænser, og at der foretages personkontrol og effektiv overvågning af passage af de ydre grænser

b)      gradvis oprette et integreret system for forvaltning af de ydre grænser, herunder et styrket samarbejde ved de ydre grænser mellem medlemsstaternes migrationsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder samt foranstaltninger på territoriet og nødvendige ledsageforanstaltninger vedrørende dokumentsikkerhed og identitetshåndtering

c)      fremme udviklingen og gennemførelsen af den fælles politik vedrørende visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold, herunder det konsulære samarbejde

d)      etablere og forestå drift af it-systemer, disses kommunikationsinfrastruktur og udstyr til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af EU’s ydre grænser

e)      sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU-reglerne om grænser og visum, herunder Schengenevalueringen og overvågningsmekanismen

f)       styrke samarbejdet mellem medlemsstater, der opererer i tredjelande for så vidt angår tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaters område og samarbejdet med tredjelande herom.

4. Instrumentet skal også bidrage til finansiering af teknisk bistand på medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ.

Artikel 4

Støtteberettigede foranstaltninger

1. Inden for målene i artikel 3 og i lyset af konklusionerne fra den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr…./2012 [den horisontale forordning] støtter instrumentet medlemsstaternes foranstaltninger og foranstaltninger i medlemsstaterne, særlig:

a)      infrastruktur, bygninger og systemer, der er nødvendige ved grænseovergange, til overvågning mellem grænseovergangsstederne og til beskyttelse mod ulovlig passage af de ydre grænser

b)      operativt udstyr samt transport- og kommunikationssystemer, der er nødvendigt for effektiv grænsekontrol og opdagelse af personer, eksempelvis faste terminaler til søgning i visuminformationssystemet, Schengeninformationssystemet og det europæiske billedlagringssystem, herunder den nyeste teknologi

c)      it-systemer til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af grænserne

d)      infrastruktur, bygninger og operativt udstyr, der er nødvendigt for behandling af visumansøgning og konsulært samarbejde

e)      undersøgelser, pilotprojekter og foranstaltninger med henblik på at skabe myndighedssamarbejde inden for og mellem medlemsstater og at gennemføre de henstillinger, operationelle standarder og former for bedste praksis, der fremkommer som resultat af det operationelle samarbejde mellem medlemsstater og EU-agenturer.

2. Inden for de mål, der er fastsat i artikel 3, skal instrumentet støtte foranstaltninger med relation til og i tredjelande, særlig:

a)      informationssystemer, redskaber og udstyr til informationsudveksling mellem medlemsstater og tredjelande

b)      foranstaltninger, der har til formål at skabe operationelt samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande, herunder fælles operationer

c)      undersøgelser, arrangementer, uddannelse, udstyr og pilotprojekter med henblik på at bibringe tredjelande ad hoc teknisk og operationel ekspertise

d)      undersøgelser, arrangementer, uddannelse, udstyr og pilotprojekter med henblik på at gennemføre specifikke henstillinger, operationelle standarder og former for bedste praksis, der fremkommer som resultat af det operationelle samarbejde mellem medlemsstater og EU-agenturer i tredjelande.

3. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er ikke støtteberettigede for så vidt angår midlertidige ydre grænser.

4. Foranstaltninger i forbindelse med midlertidig og ekstraordinær genindførelse af kontrol ved de indre grænser som omhandlet i Schengengrænsekodeksen er ikke støtteberettigede.

KAPITEL II

FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME

Artikel 5

Samlede midler og gennemførelse

1. De samlede midler til gennemførelse af denne forordning udgør 3 520 mio. EUR.

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.

3. De samlede midler skal anvendes som følger:

a)      nationale programmerer i henhold til artikel 9 og 12

b)      driftsstøtte inden for rammerne af de nationale programmer og på de betingelser, der er fastsat i artikel 10

c)      den særlige transitordning i henhold til artikel 11

d)      EU-foranstaltninger i henhold til artikel 13

e)      krisebistand i henhold til artikel 14

f)       gennemførelse af et program til etablering og drift af nye it-systemer til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af EU’s ydre grænser på de betingelser, der er fastsat i artikel 15

g)      teknisk bistand i henhold til artikel 16.

4. Instrumentets budget gennemføres ved delt forvaltning i overensstemmelse med artikel 55, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr…./2012 [den nye finansforordning], dog ikke for så vidt angår de EU-foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 13, den krisebistand, der er omhandlet i artikel 14, og den tekniske bistand, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1.

Den eller de metode(r), der anvendes ved gennemførelsen af budgettet for programmet for udvikling af nye it-systemer, er fastlagt ved den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i artikel 15, stk. 2.

5. De samlede midler anvendes vejledende som følger:

a)      2 000 mio. EUR til medlemsstaternes nationale programmer

b)      1 100 mio. EUR til etablering og drift af nye it-systemer til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af EU’s ydre grænser, jf. artikel 15, stk. 2.

c)      150 mio. EUR til den særlige transitordning

d)      270 mio. EUR til EU-foranstaltninger, krisebistand og teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

6. De samlede midler i henhold til denne forordning og forordning (EU) nr. …/2012 om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed som fastsat i stk. 1 udgør tilsammen den finansielle ramme for Fonden for Intern Sikkerhed og det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om samarbejde i budgetanliggender og forsvarlig finansiel forvaltning[31].

7. De lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, deltager i instrumentet i overensstemmelse med denne forordning.

8. Der indgås aftaler om disse landes finansielle bidrag til instrumentet og de supplerende regler, der er nødvendige for landenes deltagelse, herunder bestemmelser, som sikrer, at EU’s finansielle interesser beskyttes, og som bemyndiger Revisionsretten til at foretage kontrol.

De finansielle bidrag fra de pågældende lande supplerer de samlede EU‑budgetmidler, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 6

Midler til støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne

1. Den vejledende tildeling af 2 000 mio. EUR til medlemsstaterne er som følger:

a)      1 200 mio. EUR som anført i bilag I

b)      450 mio. EUR på grundlag af den mekanisme, der beskrives i artikel 7

c)      inden for rammerne af midtvejsevalueringen og for perioden fra og med budgetåret 2018 tildeles 350 mio. EUR, de resterende disponible bevillinger i henhold til denne artikel eller et andet beløb som fastsat i henhold til stk. 2 på grundlag af risikoanalysen og den mekanisme, der er fastsat i artikel 8.

2. For korrekt at opfylde denne forordnings mål i tilfælde af uforudsete eller nye omstændigheder og/eller for at sikre en effektiv gennemførelse af det budget, der er til rådighed i henhold til denne forordning, bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 17 med henblik på at justere det vejledende beløb, der er fastsat i stk. 1, litra c).

3. Medlemsstater, der tiltræder Unionen i perioden 2012-2020, tildeles ikke samtidigt midler fra de nationale programmer i henhold til instrumentet, så længe de nyder godt af et midlertidigt EU-instrument, som yder bistand til de støtteberettigede medlemsstater til finansiering af foranstaltninger ved EU’s nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengenreglerne om grænser, visum og kontrol ved de ydre grænser.

Artikel 7

Midler til specifikke foranstaltninger

1. Medlemsstaterne kan ud over de tildelte midler, som beregnes i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra a), modtage et ekstra beløb, forudsat at det er øremærket som sådan i programmet og anvendes til at gennemføre specifikke foranstaltninger som anført i bilag II.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på om nødvendigt at revidere listen over specifikke foranstaltninger i bilag II. På grundlag af de nye specifikke foranstaltninger kan medlemsstaterne modtage ekstra beløb i overensstemmelse med stk. 1, hvis de nødvendige midler er til rådighed.

3. De ekstra beløb i henhold til denne artikel tildeles de berørte medlemsstater ved individuelle finansieringsafgørelser, der godkender eller reviderer deres nationale program i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 14 i forordning (EU) nr…./2012 [den horisontale forordning].

Artikel 8

Midler i forbindelse med midtvejsevalueringen

1. For at tildele det beløb, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, litra c), inden den 1. juni 2017 udarbejder Kommissionen på grundlag af input og i samråd med Frontex en rapport, som i overensstemmelse med Frontex’ risikoanalyse fastlægger risikoniveauerne ved de ydre grænser for perioden 2017-2020. Risikoniveauerne baseres på grænseforvaltningsbyrden og på truslerne mod sikkerheden ved medlemsstaternes ydre grænser i 2014-2016, under hensyntagen til bl.a. mulige fremtidige tendenser for migrationsstrømme og ulovlige aktiviteter ved de ydre grænser i lyset af den sandsynlige politiske, økonomiske og sociale udvikling i de pågældende tredjelande, navnlig nabolande.

I rapporten fastlægges trusselsniveauet for de enkelte sektioner af den ydre grænse ved at multiplicere længden af det pågældende afsnit af grænsen med den vægt, som sektionen er tildelt, således:

a)      ydre landgrænser:

i)        faktor 1 for normal trussel

ii)       faktor 3 for middel trussel

iii)      faktor 5 for høj trussel.

b)      ydre søgrænse:

i)        faktor 1 for normal trussel

ii)       faktor 3 for middel trussel

iii)      faktor 5 for høj trussel.

På grundlag af rapporten beslutter Kommissionen, hvilke medlemsstater der skal modtage et ekstra beløb. De medlemsstater, hvis trusselsniveau er steget i forhold til det trusselsniveau, der blev fastlagt i forbindelse med beregningen i forbindelse med budgetår 2013 i henhold til beslutning 574/2007/EF, vil pro rata modtage ekstra midler.

2. For så vidt angår den fordeling af midler, der er omhandlet i stk. 1, gælder det, at:

a)      der, selv om den ikke udgør en ydre landgrænse, tages hensyn til den linje mellem områderne, der er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 866/2004 af 29. april 2004 om en ordning i henhold til artikel 2 i protokol nr. 10 til tiltrædelsesakten, så længe bestemmelserne i artikel 1 i protokol nr. 10 om Cypern til tiltrædelsesakten af 2003 er gældende, men ikke til længden af søgrænsen nord for denne linje

b)      der ved “de ydre søgrænser" forstås de ydre grænser for medlemsstaternes søterritorium, som defineret i henhold til artikel 4-16 i De Forenede Nationers havretskonvention. I tilfælde, hvor der er behov for regelmæssige operationer over store afstande for at forhindre ulovlig migration/ulovlig indrejse, er grænsen dog den ydre grænse for områder med høj trusselsgrad. Dette fastlægges under hensyntagen til de relevante operationelle data for 2014-2016, som de pågældende medlemsstater indgiver.

3. Desuden kan medlemsstaterne frem til den 1. juni 2017 på initiativ af Kommissionen modtage et ekstra beløb, forudsat at det er øremærket som sådan i programmet og anvendes til at gennemføre specifikke foranstaltninger, som fastlægges i lyset af EU’s prioriteter på det tidspunkt.

Derfor tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at revidere listen over specifikke foranstaltninger i bilag II.

4. De ekstra midler i henhold til denne artikel tildeles de berørte medlemsstater ved individuelle finansieringsafgørelser, der godkender eller reviderer deres nationale program i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 14 i forordning (EU) nr…./2012 [den horisontale forordning].

Artikel 9

Nationale programmer

1. Det nationale program, der skal forberedes inden for rammerne af instrumentet og de nationale programmer, der skal forberedes i henhold til forordning (EU) nr. …/2012 om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed, skal udarbejdes i fællesskab af medlemsstaterne og forelægges Kommissionen som ét nationalt program for fonden og i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. …/2012 [den horisontale forordning].

2. Inden for rammerne af de nationale programmer, der skal undersøges og godkendes i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. …/2012 [den horisontale forordning], skal medlemsstaterne navnlig forfølge følgende mål:

a)      udvikle det europæiske grænseovervågningssystem i overensstemmelse med EU-retten og EU-retningslinjerne

b)      understøtte og udvikle den eksisterende nationale kapacitet til forvaltning af de ydre grænser, idet der tages hensyn til bl.a. den teknologiske udvikling og/eller standarder med relation til forvaltning af migrationsstrømme

c)      støtte videreudvikling af den forvaltning af migrationsstrømme, der organiseres af medlemsstaternes konsulære og øvrige tjenester i tredjelande, for at lette lovlig rejseaktivitet og bekæmpe ulovlig migration i Unionen

d)      forstærke den integrerede grænseforvaltning ved at afprøve og indføre nye redskaber, interoperable systemer og arbejdsmetoder med henblik på at forbedre informationsudvekslingen inden for medlemsstaten eller myndighedssamarbejde

e)      sikre korrekt og ensartet anvendelse af EU-retten vedrørende grænsekontrol og visum, når der konstateres svagheder på EU-niveau, sådan som Schengenevalueringsmekanismen viser

f)       øge kapaciteten til at imødegå akutte udfordringer, herunder aktuelle og fremtidige trusler og pres ved EU’s ydre grænser, under hensyntagen til særlig Frontex’ risikoanalyse.

Artikel 10

Driftsstøtte under medlemsstaternes nationale programmer

1. En medlemsstat kan anvende op til 50 % af det beløb, som inden for rammerne af instrumentet er tildelt dets nationale program, til at finansiere driftsstøtte til de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at udføre sådanne opgaver og tjenester, som udgør offentlige tjenester for Unionen. De pågældende opgaver og tjenester vedrører et eller flere af de mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), litra c) og litra d).

2. Der gives kun driftsstøtte, såfremt den pågældende medlemsstat opfylder følgende betingelser:

a)      overholdelse af EU-retten vedrørende grænser og visum

b)      overholdelse af EU-standarder og -retningslinjer for god forvaltning af grænser og visum, særlig Schengenkataloget over kontrol ved de ydre grænser, håndbog for grænsevagter og visumhåndbogen.

3. Med henblik herpå vurderer Kommissionen, inden den godkender de nationale programmer, udgangssituationen i den medlemsstat, som har angivet, at den vil anmode om driftsstøtte.

Vurderingen drøftes med den pågældende medlemsstat.

Efter drøftelsen kan Kommissionens godkendelse af medlemsstatens budgetstøtte inden for rammerne af det nationale program gøres betinget af programmering og gennemførelse af en række foranstaltninger, der har til formål at sikre, at de betingelser, der er fastsat i stk. 2, er opfyldt fuldt ud på tidspunktet for budgetstøtten.

4. Driftsstøtten skal fokusere på konkrete opgaver og/eller tjenester og på målene som fastsat i bilag III. Den indebærer fuld refusion for udgifterne ved udførelsen af de opgaver og/eller tjenester, der er fastsat i det nationale program, inden for de økonomiske rammer, som programmet og loftet i stk. 1 afstikker.

5. Driftsstøtten overvåges og er genstand for informationsudveksling mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat set i forhold til medlemsstatens udgangssituation, de mål, der skal nås, og de indikatorer, der skal anvendes til at måle fremskridt.

6. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter procedurer for indberetninger om anvendelsen af denne bestemmelse og andre praktiske foranstaltninger, som medlemsstaterne og Kommissionen måtte træffe for at efterleve bestemmelserne i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18, stk. 2,

Artikel 11

Driftsstøtte til den særlige transitordning

1. Instrumentet yder støtte til dækning af de mistede gebyrer for transitvisa og de yderligere omkostninger ved gennemførelsen af Forenklet Transitdokument- og Forenklet Jernbanetransitdokument-ordningen i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003.

2. De midler, der tildeles Litauen i henhold til stk. 1, må ikke overstige 150 mio. EUR for perioden 2014-2020 og stilles til rådighed for Litauen i form af yderligere specifik driftsstøtte.

3. Ved anvendelsen af stk. 1 forstås ved yderligere omkostninger de omkostninger, der følger direkte af de specifikke krav i forbindelse med gennemførelsen af den særlige transitordning, og som ikke opstår som følge af udstedelsen af transitvisa eller andre visa.

Følgende former for yderligere omkostninger kan finansieres:

a)      infrastrukturinvesteringer

b)      uddannelse af medarbejdere, der gennemfører den særlige transitordning

c)      yderligere driftsomkostninger, herunder løn til de medarbejdere, der specifikt gennemfører den særlige transitordning.

4. De mistede gebyrer, som er omhandlet i stk. 1, beregnes på grundlag af det gebyrniveau for visa og gebyrfritagelser, der er fastsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om lempelse af visumreglerne, inden for den finansielle ramme, der er fastsat i stk. 2.

5. Kommissionen og Litauen tager anvendelsen af denne artikel op til revision i tilfælde af ændringer med konsekvenser for den særlige transitordnings eksistens og/eller den måde, ordningen fungerer på.

6. Ved gennemførelsesretsakter fastlægger Kommissionen procedurer for indberetninger om anvendelsen af denne bestemmelse og andre finansielle og praktiske foranstaltninger i øvrigt, som Litauen og Kommissionen måtte træffe for at efterleve denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18, stk. 2.

7. Med henblik på at sikre, at den særlige transitordning fungerer tilfredsstillende, kan Kommissionen indføre særlige ordninger for mellemliggende betalinger, som fraviger bestemmelserne i forordning (EU) nr. .../2012 [den horisontale forordning].

Artikel 12

Programmering i overensstemmelse med evalueringsmekanismen til kontrol og overvågning af anvendelsen af Schengenreglerne

Efter vedtagelsen af en Schengenevalueringsrapport i overensstemmelse med forordningen om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne undersøger den berørte medlemsstat sammen med Kommissionen og Frontex, hvilke foranstaltninger dens konklusioner måtte give anledning til, og hvordan henstillingerne i givet fald skal gennemføres inden for rammerne af medlemsstatens nationale program.

Om nødvendigt reviderer medlemsstaten sit nationale program under hensyntagen til rapportens resultater og henstillinger.

Hvis det er relevant, foretager medlemsstaten i samråd med Kommissionen og Frontex en omfordeling af midler i det nationale program, herunder om nødvendigt midler til driftsstøtte, og/eller den træffer foranstaltninger eller tilpasser foranstaltninger med henblik på at afhjælpe svaghederne i overensstemmelse med Schengenevalueringsrapportens resultater og henstillinger.

Artikel 13

EU-foranstaltninger

1. På Kommissionens initiativ kan instrumentet anvendes til at finansiere tværnationale foranstaltninger eller foranstaltninger af særlig interesse for Unionen ("EU‑foranstaltninger") vedrørende de generelle, specifikke og operationelle mål, der er omhandlet i artikel 3.

2. For at være berettiget til støtte skal EU-foranstaltninger særlig støtte følgende mål:

a)      støtte det forberedende arbejde, den overvågning, den administrative og tekniske bistand og den udvikling af en evalueringsmekanisme, som kræves for at gennemføre politikker for de ydre grænser og visum, herunder gennemførelsen af Schengensamarbejdet som fastsat ved forordning (EU) nr… om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og Schengengrænsekodeksen

b)      forbedre kendskabet til og forståelsen af de forhold, der er fremherskende i medlemsstaterne, gennem analyser, evaluering og nøje overvågning af politikker

c)      støtte udvikling af statistiske værktøjer, metoder og fælles indikatorer

d)      støtte og overvåge gennemførelsen af EU-lovgivning og EU’s politiske mål i medlemsstaterne samt vurdere effektivitet og virkninger heraf

e)      fremme netværk, gensidige læringsprocesser samt kortlægning og udbredelse af god praksis og innovative tilgange på EU-plan

f)       skabe bevidsthed om EU’s politikker og mål hos berørte parter og i den brede offentlighed, herunder gennem koncernkommunikation om EU’s overordnede politiske målsætninger

g)      øgning af de vigtigste europæiske netværks evne til at fremme, støtte og videreudvikle EU-politikker og -mål

h)      støtte særligt innovative projekter og udvikle nye metoder og/eller teknologier, som kan overføres til andre medlemsstater, især projekter, hvis formål er afprøvning og validering af forskningsprojekter

i)       støtte foranstaltninger i relation til tredjelande som omhandlet i artikel 4, stk. 2.

3. EU-foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) nr…./2012 [den horisontale forordning].

Artikel 14

Krisebistand

1. Instrumentet yder finansiel støtte med henblik på at dække akutte og specifikke behov i tilfælde af krisesituationer som fastsat i artikel 2, litra e).

2. Krisebistand gennemføres i overensstemmelse med den mekanisme, der er fastsat i artikel 8 i forordning (EU) nr…./2012 [den horisontale forordning].

Artikel 15

Oprettelse af et program for udvikling af nye it-systemer

1. Programmet for udvikling af nye it-systemer til forvaltning af tredjelands-statsborgeres grænsepassage tildeles et vejledende beløb på 1 100 mio. EUR. Programmet gennemføres i overensstemmelse med EU‑lovgivningen om nye it‑systemer og deres kommunikationsinfrastruktur bl.a. med henblik på at forbedre forvaltningen og kontrollen med migrationsstrømme ved de ydre grænser gennem styrket grænsekontrol og hurtigere grænsepassage for lovligt rejsende.

2. Gennemførelsen af dette program påhviler Kommissionen. Den vedtager en flerårig strategisk ramme, som bl.a. omfatter:

a)      de vigtigste foranstaltninger, der skal træffes

b)      en oversigt over budgettet opdelt i budgetår

c)      tidsplanen for gennemførelsen

d)      de forvaltningsmetoder, der anvendes ved gennemførelsen af de vigtigste foranstaltninger. Foranstaltningerne kan gennemføres           - direkte af Kommissionen eller af forvaltningsorganer    - indirekte af andre enheder og personer end medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel [57] i forordning (EU) nr. …/2012 [den nye finansforordning].

De vigtigste foranstaltninger omfatter særlig udvikling og afprøvning af den centrale del og af applikationer, der er fælles for systemernes nationale dele, den kommunikationsinfrastruktur, der forbinder de centrale og nationale dele, koordinering af ibrugtagningen af dem og beskyttelsen af systemernes sikkerhed. kommissionen vedtager den strategiske ramme og eventuelle revisioner heraf ved gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18, stk. 2.

Artikel 16

Teknisk bistand

1. På Kommissionens initiativ og/eller vegne kan der via instrumentet ydes op til 1,7 mio. EUR om året i teknisk bistand til Fonden for Intern Sikkerhed, jf. artikel 10 i forordning (EU) nr. …/2012 [den horisontale forordning].

2. På en medlemsstats initiativ kan der via instrumentet ydes op til 5 % af det samlede beløb, der bevilges medlemsstaten i teknisk bistand inden for rammerne af det nationale program, jf. artikel 20 i forordning (EU) nr. …/2012 [den horisontale forordning].

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordning, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i stk. 1 omhandlede delegering af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer de i den pågældende afgørelse anførte delegerede beføjelser til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der er angivet heri. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa‑Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt, der vedtages i henhold til denne forordning, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse imod den senest to måneder fra meddelelsen af retsakten til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke vil gøre indsigelse. Denne periode forlænges med to måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Artikel 18

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det fælles udvalg for asyl, migration og sikkerhed, der blev nedsat ved artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) nr. …./2012 [den horisontale forordning].

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 19

Anvendelse af forordning (EU) nr. …/2012… [den horisontale forordning]

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. …/2012 [den horisontale forordning] finder anvendelse på instrumentet.

Artikel 20

Ophævelse af retsakt

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser ophæves med virkning fra 1. januar 2014.

Artikel 21

Overgangsbestemmelser

1. Denne forordning er ikke til hinder for videreførelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering, af de pågældende projekter og årlige programmer indtil deres afslutning eller af støtte, som Kommissionen har godkendt på grundlag af beslutning 2007/574/EF eller anden lovgivning, der gælder for støtten pr. 31. december 2013.

2. Når Kommissionen vedtager afgørelser om samfinansiering under dette instrument, tager den hensyn til de foranstaltninger, som er vedtaget på grundlag af beslutning 2007/574/EF inden [dato for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende], og som har finansielle virkninger i den periode, som samfinansieringen vedrører.

3. Forpligtelser, der er indgået i forbindelse med samfinansiering, som er godkendt af Kommissionen mellem den 1. januar 2011 og den 31. december 2013, og for hvilke de dokumenter, der er nødvendige for, at foranstaltningerne kan afsluttes, ikke er sendt til Kommissionen inden for fristen for fremlæggelse af den endelige rapport, frigøres automatisk af Kommissionen senest den 31. december 2017, hvilket giver anledning til tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb.

4. Beløb, der vedrører foranstaltninger, som er suspenderet på grund af retsforfølgning eller administrativ klage med opsættende virkning, lades ude af betragtning ved beregningen af det beløb, som skal frigøres automatisk.

Artikel 21

Revision

På grundlag af forslag fra Kommissionen tager Europa-Parlamentet og Rådet denne forordning op til revision senest den 30. juni 2020.

Artikel 22

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG I Beløb, der udgør grundlaget for medlemsstaternes nationale programmer

Medlemsstat || Minimumsbeløb || 2010-2012 gennemsnit || Fordeling på grundlag af procentdel || Samlet beløb

Østrig || 5 000 000 || 0,82 % || 8 699 674 || 13 699 674

Belgien || 5 000 000 || 1,13 % || 11 886 638 || 16 886 638

Bulgarien || 5 000 000 || 3,18 % || 33 578 849 || 38 578 849

Cypern || 5 000 000 || 1,76 % || 18 521 213 || 23 521 213

Den Tjekkiske Republik || 5 000 000 || 0,84 % || 8 907 377 || 13 907 377

Danmark || 5 000 000 || 0,48 % || 5 053 171 || 10 053 171

Estland || 5 000 000 || 1,51 % || 15 933 661 || 20 933 661

Finland || 5 000 000 || 2,87 % || 30 320 668 || 35 320 668

Frankrig || 5 000 000 || 7,20 % || 75 956 454 || 80 956 454

Tyskland || 5 000 000 || 4,21 % || 44 390 681 || 49 390 681

Grækenland || 5 000 000 || 14,56 % || 153 636 854 || 158 636 854

Ungarn || 5 000 000 || 3,22 % || 34 018 515 || 39 018 515

Island || 5 000 000 || 0,03 % || 310 455 || 5 310 455

Italien || 5 000 000 || 13,62 % || 143 660 373 || 148 660 373

Letland || 5 000 000 || 0,95 % || 9 989 974 || 14 989 974

Litauen* || 5 000 000 || 1,77 % || 18 709 058 || 23 709 058

Luxembourg || 5 000 000 || 0,04 % || 379 909 || 5 379 909

Malta || 5 000 000 || 3,43 % || 36 173 227 || 41 173 227

Nederlandene || 5 000 000 || 2,30 % || 24 315 326 || 29 315 326

Norge || 5 000 000 || 0,84 % || 8 846 929 || 13 846 929

Polen || 5 000 000 || 3,97 % || 41 883 809 || 46 883 809

Portugal || 5 000 000 || 1,25 % || 13 197 565 || 18 197 565

Rumænien || 5 000 000 || 5,05 % || 53 313 864 || 58 313 864

Slovakiet || 5 000 000 || 0,46 % || 4 835 168 || 9 835 168

Slovenien || 5 000 000 || 2,31 % || 24 371 875 || 29 371 875

Spanien || 5 000 000 || 17,13 % || 180 746 396 || 185 746 396

Sverige || 5 000 000 || 0,59 % || 6 189 272 || 11 189 272

Schweiz || 5 000 000 || 1,25 % || 13 216 801 || 18 216 801

Kroatien || 5 000 000 || 3,22 % || 33 956 244 || 38 956 244

I alt || 145 000 000 || 100 % || 1 055 000 000 || 1 200 000 000

Bilag II Fortegnelse over specifikke foranstaltninger

1. Oprettelsen af konsulære samarbejdsmekanismer mellem mindst to medlemsstater, der giver store besparelser i forbindelse med indgivelse af ansøgninger og udstedelse af visa i konsulaterne, i overensstemmelse med visumkodeksens principper om samarbejde, herunder fælles centre for visumansøgninger.

2. Indkøb af transportmidler og operativt udstyr, der skønnes nødvendigt for fælles Frontex‑operation, i henhold dette agenturets retningslinjer.

BILAG III Mål for driftsstøtten inden for de nationale programmer

Mål 1: fremme udviklingen og gennemførelsen af politikker, der skal sikre, at ingen personer uanset nationalitet kontrolleres ved passage af de indre grænser, og at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser

- foranstaltninger

- personaleomkostninger

- omkostninger til tjenesteydelser, bl.a. vedligeholdelse og reparationer

- opdatering/udskiftning af udstyr

- fast ejendom (afskrivning, renovering)

Mål 2: fremme udviklingen og gennemførelsen af den fælles politik vedrørende visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold, herunder konsulært samarbejde

- foranstaltninger

- personaleomkostninger

- omkostninger til tjenesteydelser, bl.a. vedligeholdelse og reparationer

- opdatering/udskiftning af udstyr

- fast ejendom (afskrivning, renovering)

Mål 3: etablering og drift af it-systemer, disses kommunikationsinfrastruktur og udstyr til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af EU’s ydre grænser

- operationel forvaltning af SIS II, VIS og nye systemer, der oprettes i perioden

- personaleomkostninger

- omkostninger til tjenesteydelser, bl.a. vedligeholdelse og reparationer

- kommunikationsinfrastruktur og sikkerhed

- opdatering/udskiftning af udstyr

- leje af sikrede lokaler og/eller renovering

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørte udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Meddelelsen "Et mere åbent og sikkert Europa: Budgettet for indre anliggender 2014-2020":

Forslag til en forordning om de almindelige bestemmelser for Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed og om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

Forslag til en forordning om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring,

forslag til en forordning om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som del af Fonden for Interne Sikkerhed.

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[32]

Det nuværende udgiftsområde 3, afsnit 18 – Indre anliggender

Fremtidige flerårige finansielle overslag: Udgiftsområde 3 (Sikkerhed og EU-borgerskab) – Intern sikkerhed

Forslagets/initiativets art

þ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning (finansiering af indre anliggender i perioden 2014-2020)

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[33]

¨ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.3. Mål 1.3.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Slutmålet med politikker på området indre anliggender er at skabe et område uden indre grænser, som EU-borgere og tredjelandsstatsborgere kan indrejse i, og hvor de kan færdes, bo og arbejde, og derved bibringe nye idéer, kapital, viden og innovation eller dække de nationale arbejdsmarkeders behov, og hvor de samtidig kan have tillid til, at deres rettigheder fuldt ud respekteres, og at deres sikkerhed garanteres. Det er vigtigt at samarbejde med lande uden for Unionen og internationale organisationer for at nå dette mål.

Indre anliggenders stigende betydning blev bekræftet af Stockholmprogrammet og den tilhørende handlingsplan, hvis gennemførelse er en strategisk prioritet for Unionen i de næste fem år, og som dækker områder som migration (lovlig migration og integration, Asyl, ulovlig migration og tilbagesendelse), sikkerhed (forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet, politisamarbejde) og forvaltning af de ydre grænser (herunder visumpolitik) samt den eksterne dimension af disse politikker. Lissabontraktaten sætter desuden EU i stand til at øge ambitionsniveauet og reagere på borgernes daglige bekymringer i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. De politiske prioriteter på området indre anliggender, navnlig integrationen af tredjelandsstatsborgere, skal derfor ses på baggrund af de syv flagskibsinitiativer, der blev fremlagt i Europa 2020-strategien, som sigter mod at hjælpe EU med at komme gennem den nuværende finansielle og økonomiske krise og opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Via Fonden for Intern Sikkerhed vil der blive ydet den støtte, der er nødvendig for at omsætte EU's mål på området indre anliggender til håndgribelige resultater.

1.3.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

FONDEN FOR INTERN SIKKERHED

Instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

I overensstemmelse med prioriteterne i EU's relevante strategier og programmer samt trussels- og risikovurderinger vil instrumentet bidrage til at nå følgende specifikke mål:

a)         forebyggelse og bekæmpelse af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrkelse af koordineringen af og samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og relevante tredjelande

b)         forøgelse af medlemsstaternes og EU's kapacitet til effektivt at styre sikkerhedsrelaterede risici og kriser og af beredskabet og af beskyttelsen af mennesker og kritisk infrastruktur mod terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede hændelser.

Nuværende berørte ABB-aktiviteter: 18.05

Instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik

I overensstemmelse med prioriteterne i EU's relevante strategier og programmer samt trussels- og risikovurderinger vil instrumentet bidrage til at nå følgende specifikke mål:

a)         støtte en fælles visumpolitik for at lette rejse lovlig rejseaktivitet, sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere og bekæmpe ulovlig migration

b)         støtte grænseforvaltningen for at sikre dels et højt beskyttelsesniveau for de ydre grænser, dels en problemfri passage af de ydre grænser i overensstemmelse med Schengenreglerne.

Nuværende berørte ABB-aktiviteter: 18.02 (for så vidt som Fonden for De Ydre grænser er berørt).

1.3.3. Forventede resultater og virkninger

Her anføres, hvilke virkninger forslaget/initiativet bør have for målgrupperne.

Virkningerne af forslaget for målgrupperne beskrives mere detaljeret i afsnit 4.1.2 i konsekvensanalysen.

Generelt vil en forenkling på alle niveauer af finansieringsprocessen og i forbindelse med de enkelte forvaltningsmåder klart have gavnlige virkninger for forvaltningen af den finansielle støtte.

Politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

De vigtigste modtagere af finansiel støtte vil være medlemsstaterne og deres retshåndhævende myndigheder samt alle øvrige myndigheder, der er specialiseret i beskyttelse af kritisk infrastruktur og krisestyring, men også relevante internationale og ikke-statslige organisationer, når det er hensigtsmæssigt (f.eks. på området forebyggelse af kriminalitet, bekæmpelse af radikalisering og politikkerne til bekæmpelse af menneskehandel).

Den målgruppe, der vil have gavn af ændringerne, er hele befolkningen.  De vigtigste resultater vil være 1) en forøget administrativ og operationel kapacitet i medlemsstaterne til at påvise og med held retsforfølge tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme for derved at mindske de sikkerhedsrelaterede trusler som følge af denne kriminalitet, og 2) større modstandskraft på EU-plan over for kriser og katastrofer takket være en mere sammenhængende EU-politik vedrørende risikostyring, der knytter trussels- og risikovurderinger til beslutningsprocessen og en mere effektiv og bedre koordineret reaktion fra EU's side på kriser, som knytter kapacitet og ekspertise sammen. Et vigtigt mål vil også være at forbedre medlemsstaternes kapacitet til at forebygge terrorangreb og andre alvorlige sikkerhedsrelaterede trusler, forberede mennesker og kritisk infrastruktur herpå og beskytte dem herimod.

Forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik            De vigtigste modtagere af finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik vil være de tjenester, der gennemfører EU-retten, Schengengrænsekodeksen og visumkodeksen i medlemsstaterne: grænsevagter, politi og konsulater. Den målgruppe, der vil få gavn af ændringerne, vil være rejsende – alle personer, der passerer de ydre grænser ind i EU. Resultaterne vil omfatte en øget kapacitet hos disse tjenester til 1) at overvåge grænserne og samarbejde med andre retshåndhævende myndigheder inden for rammerne af det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR); 2) forvalte migrationsstrømme på konsulaterne (visumansøgninger) og 3) at forbedre håndteringen af passagerstrømme ved grænseovergangssteder for dels at sikre et højt og ensartet beskyttelsesniveau i samarbejde med andre retshåndhævende myndigheder, dels en problemfri passage i overensstemmelse med EU-retten og principperne om respektfuld behandling og værdighed. Et vigtigt konkret resultat bliver oprettelsen af to nye it-systemer på EU-plan vedrørende tredjelandsstatsborgeres passage af grænserne (et EU-ind- og udrejsesystem og et EU-program vedrørende personer med status som registreret rejsende).

1.3.4. Virknings- og resultatindikatorer

Her anføres indikatorerne for kontrol med gennemførelsen af forslaget/initiativet.

Som følge af behovet for politisk dialog inden fastsættelsen af de nationale programmer er det ikke muligt i denne fase at fastsætte det endelige sæt indikatorer, der vil blive anvendt til at måle resultaterne af realiseringen af ovennævnte specifikke mål. Dog gælder, at:

- med hensyn til politisamarbejdet og forebyggelsen og bekæmpelse af kriminalitet vil indikatorerne omfatte antallet af fælles aktioner på tværs af grænserne og antallet af dokumenter om bedste praksis og afholdte arrangementer. Indikatorerne for krisestyring og beskyttelsen af kritisk infrastruktur vil omfatte antallet af redskaber, der er indført og/eller opgraderet for at gøre det lettere for medlemsstaterne at beskytte kritisk infrastruktur i alle sektorer af økonomien, og antallet af trussels- og risikovurderinger, der foretages på EU-plan.

- med hensyn til forvaltningen af de ydre grænser og den fælles visumpolitik vil indikatorerne omfatte antallet af konsulater, der er udstyret, sikret og/eller opgraderet til at sikre en effektiv behandling af visumansøgninger og levere tjenester af kvalitet til visumansøgere, og udviklingen af udstyr til grænsekontrol samt pågribelse af tredjelandsstatsborgere, der ulovligt passerer de ydre grænser i forhold til risikoniveauet ved det pågældende afsnit af de ydre grænser. Virkningsindikatorerne vil måle forøgelsen i grænsesikkerheden, kapaciteten til at udstede visa og kapaciteten til sikkert og problemfrist at håndtere strømmen af rejsende over grænserne.

1.4. Forslagets/initiativets begrundelse 1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

EU vil fortsat stå over for vigtige udfordringer på området indre anliggender i perioden 2014-2020.

At skabe sikre forhold er nødvendigt og til gavn for den økonomiske, kulturelle og sociale vækst i EU. EU har en afgørende rolle at spille, uanset om det drejer sig om at imødegå truslerne om alvorlig og organiseret kriminalitet, internetkriminalitet og terrorisme, sikre forvaltningen af EU's ydre grænser eller hurtigt reagere på kriser forårsaget af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer. I denne globaliseringstid, hvor truslerne vokser og i stadig højere grad har en tværnational dimension, vil ingen af medlemsstaterne kunne sætte effektivt ind på egen hånd. Der er behov for en sammenhængende og omfattende europæisk indsats for at sikre, at de retshåndhævende myndigheder kan arbejde effektivt på tværs af grænser og jurisdiktioner.

Samarbejdet med lande uden for EU og internationale organisationer er vigtigt for at nå disse mål. De nylige begivenheder i Nordafrika har vist, hvor vigtigt det er for EU at have en omfattende og koordineret strategi for migration, grænseforvaltning og sikkerhed. Den stadig vigtigere eksterne dimension af EU's politikker på området indre anliggender skal derfor styrkes i fuld overensstemmelse med EU's udenrigspolitik.

1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

Håndtering af migrationsstrømme og sikkerhedstrusler udgør udfordringer, som medlemsstaterne hver især ikke kan klare på egen hånd. Det er områder, hvor det klart giver en merværdi at mobilisere EU‑budgettet.

Visse medlemsstater bærer en tung byrde som følge af deres specifikke geografiske placering og længden af de ydre EU-grænser, de skal forvalte. Ophævelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser skal følges op af fælles initiativer for at sikre en effektiv kontrol og overvågning af EU's ydre grænser. Princippet om solidaritet og en fair ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne står derfor i centrum for de fælles politikker på områderne asyl, indvandring og de ydre grænser. Via EU-budgettet tilvejebringes midler til at tackle de finansielle konsekvenser af dette princip. På sikkerhedsområdet går grov og organiseret kriminalitet, terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede trusler i stadig højere grad på tværs af grænserne. Det er vigtigt med et tværnationalt samarbejde mellem og en tværnational koordinering af de retshåndhævende myndigheder for at forebygge og bekæmpe disse forbrydelser, f.eks. via udvekslinger af oplysninger, fælles efterforskning, interoperable teknologier og fælles trussels- og risikovurderinger.

Det kræver betydelige ressourcer og stor kapacitet fra medlemsstaternes side at håndtere migrationsstrømme, forvalte EU's ydre grænser og EU's sikkerhed. Et forbedret operationelt samarbejde og en forbedret koordinering, der indebærer samling af ressourcer på områder såsom uddannelse og udstyr, skaber stordriftsfordele og synergi og sikrer derved en mere effektiv anvendelse af offentlige midler og styrker solidariteten, den gensidige tillid og ansvarsfordelingen, hvad angår de fælles EU-politikker blandt medlemsstaterne. Det er særlig relevant på området intern sikkerhed, hvor det er vigtigt med finansiel støtte til alle slags fællesaktioner på tværs af grænserne for at fremme samarbejdet mellem politi, toldvæsen, grænsevagter og retsinstanser.

Hvad angår den eksterne dimension af indre anliggender er det klart, at vedtagelsen af foranstaltninger og samling af ressourcerne på EU-plan i væsentlig grad vil øge EU's mulighed for at skabe den nødvendige løftestangseffekt for at få tredjelande til at indgå et samarbejde med EU om de migrations- og sikkerhedsrelaterede spørgsmål, der hovedsageligt er i EU's og medlemsstaternes interesse.

EU's ret til at handle på området retlige anliggender har hjemmel i afsnit V "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 77, stk. 2, artikel 78, stk. 2, artikel 79, stk. 2, artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2. Samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer er omfattet af artikel 212, stk. 3, i TEUF. Forslagene overholder nærhedsprincippet, da størstedelen af finansieringen vil blive gennemført i overensstemmelse med princippet om delt forvaltning og under overholdelse af medlemsstaternes institutionelle beføjelser.

1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Selv om de nuværende instrumenter på området indre anliggender generelt anses for at sikre, at de fastsatte mål nås, og de fungerer effektivt, er resultatet af midtvejsevalueringen og høringen af de berørte parter, at der er behov for:

– at forenkle og strømline fremtidige instrumenter på området indre anliggender for at reducere antallet af finansielle programmer til to via oprettelsen af en asyl- og migrationsfond og en fond for intern sikkerhed. Det vil sætte EU i stand til at udnytte sine instrumenter mere strategisk, således at de i højere grad svarer til EU's politiske prioriteter og behov

– at styrke EU's rolle som global aktør ved at medtage den eksterne dimension i de fremtidige fonde og derved øge EU's mulighed for at skabe en løftestangseffekt, hvad angår den udenrigspolitiske dimension af politikkerne på området indre anliggender

– at give præference til delt forvaltning i stedet for central forvaltning, hvor det er muligt, for at eliminere unødigt bureaukrati

– at fastsætte en mere resultatorienteret tilgang til delt forvaltning ved at gå over til flerårig programmering med en politisk dialog på højt niveau for derved at sikre, at medlemsstaternes nationale programmer fuldt ud er i overensstemmelse med EU's politiske mål og prioriteter og fokuserer på at nå resultater

– at forbedre den centraliserede forvaltning for at råde over en række politisk orienterede aktiviteter, herunder støtte til tværnationale foranstaltninger, navnlig innovative foranstaltninger og foranstaltninger i og i relation til tredjelande (den eksterne dimension) samt kriseforanstaltninger, undersøgelser og arrangementer

– at fastsætte fælles retlige rammer med et fælles sæt regler for programmering, rapportering, finansiel forvaltning og kontrol, der så vidt muligt ligner dem, der gælder for andre EU-fonde, der forvaltes ved delt forvaltning, for derved at skabe en bedre forståelse hos de berørte parter for reglerne og sikre en høj grad af sammenhæng og ensartethed

– at sikre en hurtig og effektiv reaktion i tilfælde af kriser, idet fondene skal udformes således, at EU kan reagere hensigtsmæssigt i situationer, der udvikler sig hurtigt

– at øge den rolle, agenturerne på området indre anliggender spiller for derved at fremme det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne og give dem til opgave at gennemføre specifikke foranstaltninger, samtidig med at der sikres en passende politisk kontrol med agenturernes aktiviteter.

Konsekvensanalysen og begrundelsen for hver forordning indeholder nærmere oplysninger herom.

1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Via en række andre EU-instrumenter vil der blive ydet støtte til aktiviteter, der supplerer de aktiviteter, der vil blive finansieret via Fonden for Intern Sikkerhed.

Skillelinjen mellem Fonden for Intern Sikkerhed og det finansielle civilbeskyttelsesinstrument vil som beskrevet i artikel 3 stadig være det nuværende CIPS-program: naturkatastrofer såvel som utilsigtede menneskeskabte katastrofer er omfattet af civilbeskyttelsesinstrumentet (f.eks. ulykker), mens forsætlige menneskeskabte katastrofer er sikkerhedsrelevante og derfor vil være omfattet af Fonden for Intern Sikkerhed.

Terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede hændelser vil fortsat være omfattet af anvendelsesområdet for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. I hvilket omfang artikel 222 i TEUF (solidaritetsbestemmelsen) præcist kan anvendes til at støtte medlemsstater, der er genstand for terrorangreb eller udsat for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, er heller ikke tydeligt, da det kræver en formel vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser, som der endnu ikke er fremsat forslag til. Finansieringen af krisehjælp i tilfælde af større terrorangreb eller andre sikkerhedsrelaterede hændelser vil derfor blive støttet med midler fra Fonden for Intern Sikkerhed.

Kløften mellem sikkerhedsforskning inden for rammerne af Horisont 2020-programmet og den praktiske anvendelse af resultaterne af denne forskning vil blive fjernet, da der i forbindelse med Fonden for Intern Sikkerhed er planlagt en række specifikke mål og støtteberettigede foranstaltninger, der skal gøre det muligt at finansiere afprøvningen og valideringen af resultater af videnskabelig forskning ("prototyper") med henblik på seriemæssig anvendelse heraf i praksis ("prækommercielle offentlige indkøb").

Det fremtidige program vedrørende retlige anliggender vil blive knyttet tæt til og supplere Fonden for Intern Sikkerhed, navnlig den strafferetlige del, men det vil også være mere fokuseret på det retlige samarbejde, en proceduremæssig harmonisering og gensidig anerkendelse, hvilket i praksis vil forhindre væsentlige overlapninger.

Delene vedrørende den eksterne dimension af Fonden for Intern Sikkerhed vil blive anvendt til at støtte foranstaltninger i eller i forbindelse med tredjelande, som hovedsageligt tilgodeser EU's interesser og mål, har direkte virkning i EU og dets medlemsstater og sikrer kontinuiteten med aktiviteter, der gennemføres på EU's område. Denne finansiering vil blive udformet og gennemført i sammenhæng med EU's indsats udadtil og udenrigspolitik. Det er ikke hensigten at støtte direkte udviklingsorienterede foranstaltninger, som så vidt muligt vil supplere den finansielle støtte, der ydes via instrumenterne for ekstern bistand. I den forbindelse vil efterfølgeren til det tematiske program vedrørende migration og asyl og stabilitetsinstrumentet være at særlig interesse for området indre anliggender. Selv om der via instrumenterne for ekstern bistand enten ydes støtte til modtagerlandenes udviklingsbehov eller støtte til EU's politiske interesser med strategiske partnere, vil der af hensyn til EU's mål for den indre sikkerhed blive anvendt midler fra området indre anliggender til at støtte specifikke foranstaltninger i tredjelande. De vil derfor udfylde et særligt hul og bidrage til at supplere rækken af redskaber, EU råder over.

1.5. Varighed og finansielle virkninger

þ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– þ    Forslag/initiativ gældende fra den 1.1.2014 til den 31.12.2020

– þ    Finansielle virkninger fra 2014 til 2023.

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra YYYY til YYYY

– derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmåde(r)[34]

þDirekte central forvaltning ved Kommissionen

þ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– þ    gennemførelsesorganer

– þ    organer oprettet af Fællesskaberne[35]

– þ    nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨    personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

þ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

þDecentral forvaltning sammen med tredjelande

þ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger" .

Bemærkninger:

Forslagene vil hovedsageligt blive gennemført via delt forvaltning med flerårige nationale programmer.

De mål, der skal nås inden for rammerne af de nationale programmer, vil blive suppleret af "EU‑foranstaltninger" og en mekanisme for hurtig reaktion til brug i krisesituationer. De vil hovedsageligt have form af tilskud og indkøb under direkte central forvaltning og vil omfatte foranstaltninger i og i forbindelse med tredjelande.

Alle midler vil blive taget i brug for at undgå en fragmentering ved at koncentrere ressourcerne på et begrænset antal EU-mål og anvende de vigtigste berørte parters ekspertise, når det er relevant, på grundlag af partnerskabsaftaler og rammeaftaler.

Midlerne til teknisk bistand på Kommissionens initiativ vil blive gennemført ved direkte central forvaltning.

De lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne vil også deltage i de to instrumenter under Fonden for Intern Sikkerhed, hvilket i lyset af Schengenassocieringsaftalerne vil udgøre en udvikling af Schengenreglerne (instrumenterne vedrørende grænseforvaltning og visum og politisamarbejde), som om de var medlemsstater. De vil deltage i instrumenterne i henhold til forordningens bestemmelser og gennemføre deres egne flerårige nationale programmer og få mulighed for at ansøge om midler i forbindelse med EU-foranstaltninger m.m. Som det er tilfældet i forbindelse med Fonden for De Ydre Grænser, vil der blive indgået særlige ordninger, der specificerer de supplerende regler, der er nødvendige for deres deltagelse (regler afledt af finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne hertil og traktaterne, herunder Revisionsrettens revisionsbeføjelser). Da disse stater kommer til at bidrage til EU-budgettet for de to instrumenter i forhold til deres BNP, vil det i ordningerne også blive fastsat, hvilke bidrag disse lande skal yde som en del af ansvarsfordelingen i forbindelse med forvaltningen af Schengenområdet uanset størrelsen af de bevillinger, de modtager inden for rammerne af disse instrumenter. På nuværende tidspunkt er de associerede lande Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og bestemmelser.

Hvad angår delt forvaltning foreslås der en sammenhængende og effektiv ramme for rapportering, overvågning og evaluering. For de enkelte nationale program vil medlemsstaterne blive anmodet om at nedsætte et overvågningsudvalg, som Kommissionen kan deltage i.

Medlemsstaterne vil hvert år rapportere om gennemførelsen af det flerårige program. Indgivelsen af disse rapporter er forudsætningen for de årlige betalinger. Med henblik på midtvejsevalueringen vil de i 2017 bliver anmodet om at fremlægge yderligere oplysninger om de fremskridt, der er gjort for at nå målene. I 2019 vil en lignende procedure blive iværksat for om nødvendigt at gøre det muligt at foretage tilpasninger i løbet af det sidste regnskabsår (2020).

Der vil for fondene, som støtter udviklingen af en evalueringsbaseret kultur på området indre anliggender, gælde en fælles ramme for evaluering og overvågning ved brug af brede strategirelaterede indikatorer, hvilket vil understrege fondenes resultatorienterede fremgangsmåde og den væsentlige rolle, de kan spille i forbindelse med den politiksammensætning, der anvendes til at nå målet om at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Disse indikatorer vedrører den virkning, som fondene kunne have: udvikling af en fælles kultur for grænsesikkerhed, politisamarbejde og krisestyring; e)effektiv forvaltning af migrationsstrømme til EU; fair og lige behandling af tredjelandsstatsborgere; fair og lige behandling af tredjelandsstatsborgere, solidaritet og samarbejde mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om at tage fat på spørgsmål vedrørende migration og intern sikkerhed og en fælles EU-strategi for både migration og sikkerhed i forhold til tredjelande.

For at sikre en passende anvendelse af principperne for evaluering og under hensyntagen til de praktiske erfaringer med evaluering i medlemsstaterne i forbindelse med den nuværende EU finansiering på området indre anliggender vil Kommissionen og medlemsstaterne arbejde sammen om at udforme en fælles ramme for evaluering og overvågning, bl.a. ved at fastsætte modeller og fælles output- og resultatindikatorer.

Alle foranstaltningerne vil blive fastsat i begyndelsen af programmeringsperioden, således at medlemsstaterne kan etablere deres rapporterings- og evalueringssystemer på grundlag af de principper og krav, der er opnået enighed om.

For at mindske den administrative byrde og sikre synergier mellem rapporteringen og evalueringen vil de oplysninger, der kræves til evalueringsrapporterne, bygge på og supplere de oplysninger, medlemsstaterne har fremsendt i de årlige gennemførelsesrapporter for de nationale programmer.

I 2018 vil Kommissionen også fremlægge en rapport om midtvejsevalueringen af de nationale programmer.

Overordnet vil Kommissionen fremlægge en midtvejsrapport om gennemførelsen af fondene inden den 30.6.2018 og en efterfølgende evalueringsrapport inden den 30.6.2024, som skal omfatte hele gennemførelsen (dvs. ikke kun de nationale programmer under delt forvaltning).

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

Generaldirektoratet for Indre Anliggender har ikke været udsat for stor risiko for, der var fejl i dets udgiftsprogrammer. Det bekræftes af, at Revisionsretten endnu engang ikke har fundet væsentlige fejl i de årlige rapporter, og at procentdelen af resterende fejl de senere år har været under 2 % i årsberetningerne fra Generaldirektoratet for Indre Anliggender (og det tidligere Generaldirektorat for Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed).

Hvad angår delt forvaltning falder de generelle risici i forbindelse med gennemførelsen af de nuværende programmer hovedsageligt inden for tre kategorier:

– risiko for en ineffektiv eller utilstrækkelig målrettet anvendelse af midlerne

– fejl som følge af de komplekse regler og svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne

– ineffektiv anvendelse af administrative ressourcer (kravenes begrænsede proportionalitet).

Det er også værd at nævne specifikke elementer vedrørende systemet med fire fonde under det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme.

– Systemet med årsprogrammer sikrer, at de endelige betalinger foretages på korrekt vis på grundlag af certificerede og reviderede udgifter. Støtteberettigelsesperioden for årsprogrammerne følger imidlertid ikke EU's regnskabsår, og kontrolkæden er derfor ikke helt tilfredsstillende trods det meget tunge system.

– Det er Kommissionen, der fastsætter de detaljerede støtteberettigelsesregler. Det sikrer i princippet ensartetheden af de finansierede udgifter. Det skaber imidlertid også en unødvendig arbejdsbyrde for de nationale myndigheder og Kommissionen og øger risikoen for fejl fra støttemodtagernes og/eller medlemsstaternes side som følge af en forkert fortolkning af EU-reglerne.

– De nuværende forvaltnings- og kontrolsystemer er meget lig dem, der anvendes i forbindelse med strukturfondene. Der er dog visse små forskelle, navnlig hvad angår ansvarsfordelingen mellem attesteringsmyndighederne og revisionsmyndighederne. Det skaber forvirring i medlemsstaterne, navnlig når myndighederne træffer foranstaltninger i forbindelse med de to typer fonde. Det øger også risikoen for fejl og kræver en øget overvågning.

Disse elementer vil blive væsentligt ændret i dette forslag:

– Forvaltnings- og kontrolsystemerne vil følge de generelle krav, der er fastsat for FSR-fondene og vil fuldt ud overholde de nye krav i den nye finansforordning: de tre myndigheder vil blive erstattet af to myndigheder (en ansvarlig myndighed og en revisionsmyndighed), hvis rolle er tydeliggjort for at sikre en bedre kontrol.

– Den årlige programmering vil sammen med den årlige regnskabsafslutning på grundlag af den ansvarlige myndigheds betalinger medføre, at støtteberettigelsesperioderne kommer til at svare til Kommissionens årsregnskab, uden at den administrative byrde øges i forhold til det nuværende system.

– Der vil blive udført kontrol på stedet som en del af kontrollen på første niveau, dvs. af den ansvarlige myndighed, hvilket vil understøtte den årlige forvaltningserklæring.

– Præcisering og forenkling af støtteberettigelsesreglerne samt harmonisering heraf med andre af EU’s finansielle støtteinstrumenter vil mindske antallet af fejl fra de støttemodtageres side, som får bistand fra forskellige kilder. Støtteberettigelsesreglerne vil blive fastsat på nationalt plan, undtagen hvad angår visse grundlæggende principper, der ligner dem, de anvendes for FSR-fondene.

– Det vil blive anbefalet at anvende forenklede omkostningsberegninger, navnlig for små tilskud.

Hvad angår central forvaltning er de væsentligste risici som følger:

– Risiko for, at der er en begrænset sammenhæng mellem de indkomne projekter og de politiske prioriteter hos Generaldirektoratet for Indre Anliggender.

– Risiko for, at de udvalgte projekter er af dårlig kvalitet, og at den tekniske gennemførelse af projektet er dårlig, således at programmernes virkning svækkes; som følge af uhensigtsmæssige udvælgelsesprocedurer, manglende ekspertise eller utilstrækkelig kontrol;

– Risiko for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af de bevilgede midler i forbindelse med såvel tilskud (det er en kompleks opgave at refundere de faktiske støtteberettigede udgifter, når der er begrænsede muligheder for skrivebordskontrol af de støtteberettigede udgifter) som indkøb (undertiden giver det begrænsede antal økonomiske operatører med den nødvendige ekspertise ikke tilstrækkelige muligheder for at sammenligne pristilbud).

– Risiko vedrørende kapaciteten hos (især) mindre organisationer til effektivt at kontrollere udgifterne samt sikre gennemsigtigheden i forbindelse med de gennemførte foranstaltninger.

– Omdømmemæssig risiko for Kommissionen, hvis der afdækkes svig eller kriminel aktivitet. Sikkerheden fra tredjeparters interne kontrolsystemer er begrænset som følge af det forholdsvis store antal heterogene kontrahenter og støttemodtagere, der hver især opererer med egne kontrolsystemer, som ofte er temmelig små af omfang.

De fleste af disse risici forventes at blive reduceret takket være mere målrettede forslag og brug af forenklede elementer, der er medtaget i den nye finansforordning.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Delt forvaltning:

På medlemsstatsniveau udgør den foreslåede opbygning af forvaltnings- og kontrolsystemerne en videreudvikling af strukturen for perioden 2007-2013 og bevarer de fleste af de funktioner, der er gennemført i den aktuelle periode, herunder administrativ kontrol og kontrol på stedet, revisioner af forvaltnings- og kontrolsystemer og revisioner af projekter. Rækkefølgen af disse funktioner er dog ændret for at gøre kontrollen på stedet til den ansvarlige myndigheds ansvar som en del af forberedelsen af den årlige regnskabsafslutning.

For at styrke ansvarligheden skal de ansvarlige myndigheder godkendes af et nationalt akkrediteringsorgan med ansvar for det løbende tilsyn. De færre myndigheder – afskaffelse af attesteringsmyndigheden og færre fonde – forventes at mindske den administrative byrde og øge muligheden for at opbygge en øget administrativ kapacitet, men også at sikre en tydeligere ansvarsfordeling.

Hidtil er der ikke fremlagt et pålideligt skøn, hvad angår omkostningerne ved kontrollen med fonde med delt forvaltning på området indre anliggender. Det eneste disponible skøn vedrører EFRU og Samhørighedsfonden, hvor omkostningerne ved kontrolrelaterede opgaver (på nationalt plan ekskl. Kommissionens omkostninger) anslås til at ligge på omkring 2 % af den samlede finansiering, der administreres i perioden 2007-2013. Disse omkostninger vedrører følgende områder: 1 % stammer fra national koordinering og programforberedelse, 82 % vedrører programforvaltning, 4 % attestering og 13 % revision.

Følgende forslag vil øge omkostningerne ved kontrol:

– oprettelse af et akkrediteringsorgan og dets funktion og generelt en ændring af systemet

– fremlæggelse af en forvaltningserklæring, der skal ledsage regnskaberne

– den ansvarlige myndigheds kontrol på stedet

– revisionsmyndighedernes behov for yderligere revision for at revidere forvaltningserklæringen.

Der er imidlertid også forslag, som vil mindske omkostningerne ved kontrol:

– Afskaffelse af attesteringsmyndigheden. Selv om dennes funktioner delvis vil blive overført til den ansvarlige myndighed, vil det give medlemsstaten mulighed for at spare en betydelig del af de nuværende omkostninger vedrørende attestering som følge af større forvaltningsmæssig effektivitet, mindre behov for koordinering og nedsættelse af omfanget af revisioner

– Revisionsmyndighedens kontrol vil i højere grad blive rettet mod at gentage (en del) af den kontrol på første niveau og på stedet, som den ansvarlige myndighed foretager. Det vil fremme den kontradiktoriske dialog og sikre, at al nødvendig kontrol er udført, inden årsregnskaberne fremlægges.

– Anvendelsen af forenklede omkostninger vil mindske de administrative omkostninger og byrder på alle niveauer, både for myndigheder og støttemodtagere.

– Den årlige regnskabsafslutning og en begrænsning af den forskriftsmæssige regnskabsafslutningsperiode til 36 måneder vil mindske det tidsrum, hvori de offentlige forvaltninger og støttemodtagerne skal opbevare dokumenter med henblik på kontrol.

– Indførelsen af elektronisk kommunikation mellem Kommissionen og medlemsstaterne vil blive obligatorisk.

Hertil skal tilføjes de forenklinger, der er nævnt i afsnit 2.2.1 ovenfor, som også vil bidrage til at mindske den administrative byrde for støttemodtagere, og det indebærer, at risikoen for fejl og den administrative byrde således reduceres samtidigt.

Overordnet forventes det derfor, at disse forslag vil føre til en omfordeling af udgifterne til kontrol snarere end en forøgelse eller formindskelse heraf. Det forventes dog, at denne omfordeling af udgifterne (på tværs af funktioner og som følge af de proportionale kontrolordninger, også på tværs af medlemsstater og programmer) vil sætte en mere effektiv begrænsning for risiciene og sikre en bedre og hurtigere kontrolkæde.

På kommissionsniveau forventes udgifterne til forvaltning og kontrol i forbindelse med delt forvaltning ikke at falde i løbet af første halvdel af programmeringsperioden. Det skyldes først og fremmest, at det beløb og de politikområder, der er omfattet af delt forvaltning, vil blive større i forhold til nu. Ved at fastholde den samme størrelse midler vil det allerede kræve effektivitetsgevinster. De første år vil være karakteriseret af, at mange vigtige opgaver, der skal udføres, falder sammen: afslutning af programmerne for 2007-2013 (de sidste afslutningsrapporter skal fremlægges inden 31. marts 2016), politiske dialoger og godkendelse af de flerårige nationale programmer for 2014-2020 og etableringen af det nye regnskabsafslutningssystem. I anden halvdel af perioden vil de potentielt disponible midler blive anvendt til at forbedre evalueringen og overvågningen.

Central forvaltning

Hvad angår central forvaltning, vil Kommissionen fortsat anvende det nuværende kontrolsystem, der består af følgende byggeblokke: de operationelle direktoraters tilsyn med foranstaltninger, forudgående kontrol foretaget af kontoret for budget og kontrol, udvalget for interne indkøb, efterfølgende kontrol med tilskud eller revisioner foretaget af den interne revisionsfunktion og/eller Den Interne Revisionstjeneste. I sektoren for efterfølgende kontrol anvendes en "påvisningsstrategi", der har til formål at påvise det størst mulige antal uregelmæssigheder med henblik på at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. På grundlag af denne strategi foretages der revision af et udsnit af projekterne, der udvælges næsten udelukkende på grundlag af en risikoanalyse.

Takket være kombinationen af forudgående og efterfølgende kontrol samt skrivebordskontrol og revision på stedet har den gennemsnitlige kvantificerbare resterende fejlprocent de senere år været på under 2 %. Systemet for intern kontrol samt udgifterne hertil i Generaldirektoratet for Indre Anliggender anses derfor for at være hensigtsmæssigt til at nå målet om en lav fejlprocent.

Generaldirektoratet for Indre Anliggender vil dog inden for disse rammer fortsat undersøge mulighederne for at forbedre forvaltningen og forenkle mere. Alle muligheder for forenkling, som den nye finansforordning giver, vil blive udnyttet mest muligt, da det forventes, at de vil bidrage til at mindske den administrative byrde for støttemodtagerne og derfor samtidigt reducere risikoen for fejl og den administrative byrde for Kommissionen. Nye områder for EU-finansiering

Nye områder

I forslagene fastsættes bestemmelser om nye områder for EU-finansiering på området indre anliggender, f.eks. en bedre udnyttelse af den eksisterende ekspertise i EU-agenturerne, udvikling af den eksterne dimension og styrkelse af krisemekanismerne.      Det vil kræve nye forvaltnings- og kontrolmetoder for Generaldirektoratet for Indre Anliggender.           De beløb, der vil blive afsat til disse nye områder, er ikke fastsat endnu, men der bliver sandsynligvis ikke tale om betydelige beløb i forhold til det samlede budget til indre anliggender. Det vil imidlertid være meget vigtigt, at de interne midler og samarbejdsordninger bliver fastlagt, således at disse nye opgaver kan gennemføres tidligst muligt i perioden under fuld overholdelse af principperne for forsvarlig finansiel forvaltning.

Ovenstående analyse viser klart, at det trods de forenklinger, der er sket, vil være nødvendigt at øge størrelsen af det personale, der kræves til at gennemføre det forøgede budget for Generaldirektoratet for Indre Anliggender.        Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til forvaltning af foranstaltninger og/eller ved interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Generaldirektoratet for Indre Anliggender vil ud over at anvende alle forskriftsmæssige kontrolmekanismer udforme en strategi til bekæmpelse af svig i overensstemmelse med Kommissionens nye strategi for bekæmpelse af svig (CAFS), der blev vedtaget den 24. juni 2011, for bl.a. at sikre, at dens interne kontrol vedrørende bekæmpelse af svig fuldt ud er i overensstemmelse med CAFS, og at dens strategi for forvaltning af risikoen for svig er gearet til at finde frem til de områder, hvor der er risiko for svig, og til passende modforanstaltninger. Når det er nødvendigt, vil der blive nedsat netværksgrupper og indført særlige it-værktøjer til at analysere tilfælde af svig i forbindelse med fondene.

Hvad angår delt forvaltning, indkredses behovet for, at Kommissionen fremsætter forslag til forordninger for tidsrummet 2014-2020 for at sikre, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til forebyggelse af svig, som er effektive og står i et passende forhold til de indkredsede risici for svig, tydeligt i CAFS. Det nuværende forslag indeholder i artikel 5 et tydeligt krav til medlemsstaterne om at forebygge, påvise og korrigere uregelmæssigheder og rapportere herom til Kommissionen. De nærmere enkeltheder vedrørende disse forpligtelser vil indgå som en del af de detaljerede regler for, hvordan den ansvarlige myndighed skal fungere, jf. artikel 24, stk. 5, litra c).

Genanvendelsen af de midler, der indkommer ved finansielle korrektioner som følge af de oplysninger, der er kommet Kommissionen eller Revisionsretten i hænde, er tydeligt anført i artikel 41.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørte udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer || OB /OIB[36] || fra EFTA-lande[37] || fra kandidat-lande[38] || fra tredje-lande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

3 ||   || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer Udgiftsområde 3 || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje-lande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

3 || 18 01 04 bb – Fonden for Intern Sikkerhed – Politi & kriminalitet – Teknisk bistand || IOB || NEJ || NEJ || JA || NEJ

3 || 18 02 bb - Fonden for Intern Sikkerhed – Politi & kriminalitet || OB || NEJ || NEJ || JA || NEJ

3 || 18 01 04 cc – Fonden for Intern Sikkerhed – Grænser og visum – Teknisk bistand || IOB || NEJ || NEJ || JA || NEJ

3 || 18 02 cc - Fonden for Intern Sikkerhed – Grænser og visum || OB || NEJ || NEJ || JA || NEJ

|| || || || || ||

|| || || || || ||

|| || || || || ||

|| || || || || ||

Bidrag fra tredjelande vedrører begge dele i Fonden for Intern Sikkerhed.

Kriterierne for og metoden til beregning af disse bidrag skal EU forhandle med de associerede lande om ved en særskilt procedure.

Hvis der tages udgangspunkt i de satser, der på nuværende tidspunkt anvendes i forbindelse med Fonden for De Ydre Grænser, vil de associerede lande skulle bidrage med ca. 210 mio. EUR til den del, der vedrører forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik og ca. 50 mio. EUR til delen vedrørende politisamarbejdet.

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer 3 || Sikkerhed og EU-borgerskab

Genraldirektoratet for Indre Anliggender || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || Efter 2020 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger (løbende priser) || || || || || || || || ||

18 02 bb Fonden for Intern Sikkerhed – Politi & kriminalitet || Forpligtelser || (1a) || 135,076 || 143,047 || 151,283 || 159,791 || 168,578 || 177,653 || 187,022 || || 1 122,450

Betalinger || (2a) || 15,714 || 43,881 || 71,419 || 111,709 || 147,854 || 156,248 || 164,918 || 410,707 || 1 122,450

18 02 cc  Fonden for Intern Sikkerhed – Grænser og visa || Forpligtelser || (1a) || 422,310 || 447,186 || 472,886 || 499,435 || 526,856 || 555,173 || 584,412 || - || 3 508,258

Betalinger || (2a) || 59,999 || 120,794 || 223,204 || 350,813 || 461,098 || 487,256 || 514,275 || 1 290,818 || 3 508,258

Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[39] || || || || || || || || ||

18 01 04 bb            Fonden for Intern Sikkerhed – Politi & kriminalitet || || || 0,800 || 0,800 || 0,800 || 0,800 || 0,800 || 0,800 || 0,800 || || 5,600

18 01 04 cc             Fonden for Intern Sikkerhed – Grænser og visa || || || 1,700 || 1,700 || 1,700 || 1,700 || 1,700 || 1,700 || 1,700 || || 11,900

Bevillinger I ALT til Genraldirektoratet for Indre Anliggender || Forpligtelser || =1+1a +3 || 559,886 || 592,733 || 626,669 || 661,726 || 697,934 || 735,326 || 773,934 || || 4 648,208

Betalinger || =2+2a +3 || 78,213 || 167,174 || 297,123 || 465,023 || 611,452 || 646,004 || 681,693 || 1 701,525 || 4 648,208

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration"

 i mio. EUR (tre decimaler)

Da gennemførelsen af Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed omfatter en række fælles elementer som f.eks. en politisk dialog med hver medlemsstat, og da Generaldirektoratet for Indre anliggenders interne organisation eventuelt bliver ændret med henblik på forvaltningen af de nye fonde (og afslutningen af de programmer, der forvaltes på nuværende tidspunkt), er det ikke muligt at fordele administrationsudgifterne på henholdsvis Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed.

Tallene nedenfor vedrørende udgiftsområde 5 svarer derfor til de samlede administrationsudgifter, der skønnes nødvendige for at sikre generaldirektoratets forvaltning af begge fonde. Der er ingen tal for de samlede bevillinger.

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || Efter 2020 || I ALT

Genraldirektoratet for Indre Anliggender ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 20.841 || 20.841 || 20.841 || 20.841 || 20.841 || 20.841 || 20.841 || || 145,887

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,156 || 0,159 || 0,162 || 0,165 || 0,168 || 0,172 || 0,175 || || 1,157

I ALT Genraldirektoratet for Indre Anliggender || Bevillinger || 20,997 || 21,000 || 21,003 || 21,006 || 21,009 || 21,013 || 21,016 || || 147,044

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 20,997 || 21,000 || 21,003 || 21,006 || 21,009 || 21,013 || 21,016 || || 147,044

 i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst ||

Betalinger || || || || || || || || ||

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– þ  Forslaget medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:           Politikken på området indre anliggender gennemføres hovedsageligt ved delt forvaltning. Udgiftsprioriteterne fastlægges på EU-plan, mens den faktiske daglige forvaltning er overdraget til de ansvarlige myndigheder på nationalt plan. Kommissionen og de ansvarlige myndigheder vil træffe beslutning om fælles resultatindikatorer og mål som en del af de nationale programmer, og Kommissionen vil herefter godkende dem. Det er derfor vanskeligt at angive mål for resultaterne, før programmerne er udformet, forhandlet på plads og vedtaget, hvilket sker i 2013/2014.  Hvad angår central forvaltning, er det ikke muligt for Genraldirektoratet for Indre Anliggender at fremlægge en udtømmende liste over alle de resultater, der skal nås ved hjælp af den finansielle støtte, der ydes via fondene, de gennemsnitlige udgifter hertil og antal, således som der anmodes om i dette afsnit. Der findes på nuværende tidspunkt intet statistisk redskab, der gør det muligt at foretage en meningsfuld beregning af de gennemsnitlige udgifter på grundlag af de nuværende programmer. En præcis fastsættelse heraf ville være i strid med princippet om, at det fremtidige program skal sikre tilstrækkelig fleksibilitet til, at der kan ske en tilpasning af de politiske prioriteter mellem 2014 og 2020. Dette er navnlig tilfældet, hvad angår krisebistand og foranstaltninger i og i forbindelse med tredjelande.

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || ‑{}‑ || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

RESULTATER

Type resultater[40] || Resultat-ernes gnsntl. omkost-ninger. || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Samlede resultat-er (antal) || Samlede om-kost-ninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1[41]: || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || || || || || || || || || || || ||

SPECIFIKT MÅL NR. 2: || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– þ Forslaget medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

Da gennemførelsen af Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed omfatter en række fælles elementer som f.eks. en politisk dialog med hver medlemsstat, og da Generaldirektoratet for Indre Anliggenders interne organisation eventuelt bliver ændret med henblik på forvaltningen af de nye fonde (og afslutningen af de programmer, der forvaltes på nuværende tidspunkt), er det ikke muligt at fordele administrationsudgifterne på henholdsvis Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed.

Tallene nedenfor vedrørende udgiftsområde 5 svarer derfor til de samlede administrationsudgifter, der skønnes nødvendige for at sikre generaldirektoratets forvaltning af begge fonde. Der er ingen tal for de samlede bevillinger.

i mio. EUR (3 decimaler) GENERALDIREKTORATET FOR INDRE ANLIGGENDER

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme[42] || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Menneskelige ressourcer, Generaldirektoratet for Indre Anliggender || 20.841 || 20.841 || 20.841 || 20.841 || 20.841 || 20.841 || 20.841 || 145,887

Andre administrationsudgifter || 0,156 || 0,159 || 0,162 || 0,165 || 0,168 || 0,172 || 0,175 || 1,157

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 20.997 || 21.000 || 21.003 || 21.006 || 21.009 || 21.013 || 21.016 || 147.044

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[43] i den flerårige finansielle ramme[44] || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Menneskelige ressourcer, Generaldirektoratet for Indre Anliggender || 0,640 || 0,640 || 0,640 || 0,640 || 0,640 || 0,640 || 0,640 || 4,480

Andre administrationsudgifter || 1,860 || 1,860 || 1,860 || 1,860 || 1,860 || 1,860 || 1,860 || 13,020

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 2,500 || 2,500 || 2,500 || 2,500 || 2,500 || 2,500 || 2,500 || 17,500

I ALT || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført nedenfor: Tal for år n er tal for 2011.

Da gennemførelsen af Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed omfatter en række fælles elementer som f.eks. en politisk dialog med hver medlemsstat, og da Generaldirektoratet for Indre Anliggenders interne organisation eventuelt bliver ændret med henblik på forvaltningen af de nye fonde (og afslutningen af de programmer, der forvaltes på nuværende tidspunkt), er det ikke muligt at fordele administrationsudgifterne på henholdsvis Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed.

Tallene nedenfor vedrørende udgiftsområde 5 svarer derfor til de samlede administrationsudgifter, der skønnes nødvendige for at sikre generaldirektoratets forvaltning af begge fonde. Der er ingen tal for de samlede bevillinger.

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

|| || År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || År n+4 || År n+5 || År n+6

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

|| 18 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 136 || 136 || 136 || 136 || 136 || 136 || 136

|| XX 01 01 02 (delegationer) || 15 || 15 || 15 || 15 || 15 || 15 || 15

|| 18 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

|| Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter) [45] ||

|| 18 02 01 (KA, V, UED under den samlede bevillingsramme) || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16

|| XX 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || 10 || 10 || 10 || 10 || 10 || 10 || 10

|| 18 01 04 bb[46] || i hovedsæde[47] || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4

|| i delegationer || * || * || * || * || * || * || *

|| 18 01 04 cc[48] || i hovedsæde[49] || 6 || 6 || 6 || 6 || 6 || 6 || 6

|| i delegationer || * || * || * || * || * || * || *

|| XX 01 05 02 (KA, V og UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 02 (KA, V og UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

|| Andet 13 01 04 02) || || || || || || ||

|| I ALT || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst

XX angiver det berørte politikområder eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til forvaltning af aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Beløbene og bogføringen heraf vil om nødvendigt blive tilpasset resultaterne af overdragelsen af opgaver til et forvaltningsorgan.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || De opgaver, der skal udføres, omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for forvaltningen af de finansielle programmer såsom: - input til budgetproceduren              - politisk dialog med medlemsstaterne              - udarbejdelse af de årlige arbejdsprogrammer/finansieringsafgørelser, fastsættelse af de årlige prioriteter, godkendelse af nationale programmer                - forvaltning af nationale programmer, indkaldelse af forslag og udbud og de efterfølgende udvælgelsesprocedurer              - kommunikation med de berørte parter (potentielle/faktiske støttemodtagere, medlemsstaterne m.fl.) - udarbejdelse af retningslinjer til medlemsstaterne       - operationel og finansiel projektforvaltning   - udførelse af kontrol som beskrevet ovenfor (forudgående kontrol, udvalget for indkøb, efterfølgende revision, intern revision, regnskabsafslutning)      - regnskaber          - udvikling og anvendelse af it-redskaber til forvaltning af støtte og nationale programmer           - overvågning og rapportering af de opnåede mål, herunder årsberetningen og rapporten om den anvisningsberettigedes subdelegation

Eksternt personale || Opgaverne ligner tjenestemænds og midlertidigt ansattes opgaver, undtagen i tilfælde af opgaver, der ikke kan udføres af eksternt personale

Personale i delegationerne || For at kunne følge udviklingen i gennemførelsen af politikker på området indre anliggender, navnlig den eksterne dimension, er det nødvendigt, at EU-delegationerne har tilstrækkelig ekspertise på området indre anliggender. Det kan være personale fra Europa-Kommissionen og/eller EU-Udenrigstjenesten.

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– þ  Forslaget/initiativet er foreneligt med den næste flerårige finansielle ramme

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[50].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjepart.

– þ Forslaget indeholder bestemmelser om samfinansiering. Det er ikke muligt at angive det nøjagtige beløb. I forordningen fastsættes loftet for samfinansieringssatserne afhængig af, hvilken type foranstaltninger der er tale om.

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || Medlemsstaterne || Medlemsstaterne || Medlemsstaterne || Medlemsstaterne || Medlemsstaterne || Medlemsstaterne || Medlemsstaterne ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt ||

3.3. Anslået virkninger for indtægterne

– þ  Forslaget/initiativet har ingen finansiel virkninger for indtægterne.

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨         for egne indtægter

– ¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet: || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[51]

År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || …Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel …. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[1]               EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.

[2]               KOM(2010) 673 endelig.

[3]               KOM(2011) 248 endelig.

[4]               KOM(2011) 561 endelig.

[5]               KOM(2011) 680 endelig.

[6]               KOM(2011) 500 endelig.

[7]               Høringsdokumenterne og rapporten om resultaterne af høringen kan ses på webstedet for Generaldirektoratet for Indre Anliggender:      http://ec.europa.eu/home-affairs/news/consulting_public/consulting_0020_da.htm.

[8]               "Gennemgang af EU's budget", KOM(2010) 700 af 19.10.2010.

[9]               Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget (KOM(2010) 815 endelig af 22.12.2010). Med dette forslag trækker Kommissionen formelt sine forslag til retsakt KOM(2010) 71 endelig og KOM(2010) 260 endelig tilbage.

[10]             I overensstemmelse med protokol 5 til traktaten om Litauens tiltrædelse, med hensyn til gennemførelsen af forordningerne forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8; EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15) bærer EU omkostningerne ved ordningen og kompenserer Litauen for ikke at pålægge gebyrer for udstedelse af visa til russiske statsborgere, der rejser igennem EU til og fra Kalingrad-regionen.

[11]             Bilag - de skønnede omkostninger ved systemerne – KOM(2011) 680 endelig.

[12]             EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1.

[13]             EUT C af …, s. .

[14]             EUT C af …, s. .

[15]             Rådsdokument 7120/10.

[16]             KOM(2010) 673 endelig.

[17]             [EUT L …udfyldes senere].

[18]             EUT L 144 af 6.6.2007, s. 22.

[19]             EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

[20]             EUT skal udfyldes.

[21]             EUT L 236 af 23.9.2003, s. 946.

[22]             EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8.

[23]             EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15.

[24]             KOM(2011) 559 endelig.

[25]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[26]             EUT L 144 af 6.6.2007, s. 22.

[27]             EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

[28]             EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

[29]             EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19.

[30]             KOM(2011) 559 endelig.

[31]             KOM(2011) 403 endelig.

[32]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse). ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[33]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[34]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[35]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[36]             OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[37]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[38]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[39]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til gennemførelse af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[40]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[41]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål ...".

[42]             Den samlede finansielle ramme på grundlag af den endelige tildeling på området menneskelige ressourcer inklusiv tjenestemænd og eksternt personale

[43]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til gennemførelse af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[44]             Eksternt personale finansieret over tidligere BA-poster baseret på den endelige ressourcetildeling til personale, inkl. eksternt personale i hovedkvarterer og delegationer i 2011. KA:

[45]             KA=kontraktansatte; INT= agenturpersonale (" Intérimaire "), UED=unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[46]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[47]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[48]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[49]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[50]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[51]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.