Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011PC0423

    UDTALELSE FRA KOMMISSIONENi henhold til artikel 294, stk. 7, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådeom Europa-Parlamentets ændring[er] til Rådets holdning tilforslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

    /* KOM/2011/0423 endelig - 2009/0006 (COD) */

    52011PC0423

    UDTALELSE FRA KOMMISSIONENi henhold til artikel 294, stk. 7, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådeom Europa-Parlamentets ændring[er] til Rådets holdning tilforslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING /* KOM/2011/0423 endelig - 2009/0006 (COD) */


    2009/0006 (COD)

    UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til artikel 294, stk. 7, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om Europa-Parlamentets ændring[er] til Rådets holdning til forslaget til

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

    (EØS-relevant tekst)

    1.           Indledning

    I henhold til artikel 294, stk. 7, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Kommissionen afgive udtalelse om de ændringer, som Europa-Parlamentet foreslår ved andenbehandlingen. Kommissionen forelægger hermed sin udtalelse om Parlamentets ændringer.

    2.           Sagsforløb

    Forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet:                                                  30. januar 2009

    Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget:                                  18. maj 2010

    Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg:                16. december 2009

    Rådets holdning vedtaget:                                                                                  6. december 2010

    Enighed i Coreper om andenbehandlingens kompromis:                                     20. april 2011

    Europa-Parlamentets andenbehandlingsholdning vedtaget:                                  11. maj 2011.

    3.           Formålet med Kommissionens forslag

    Kommissionens forslag er vedtaget i sammenhæng med initiativet om "bedre regulering". Formålet med forslaget er at forenkle og forbedre de nuværende lovgivningsrammer for mærkning af tekstilprodukter med henblik på at fremme udviklingen og udbredelsen af nye fibre samt innovationen i tekstil- og beklædningssektoren. For at opnå dette overordnede mål sigter forslaget mod at:

    · lette lovgivningsprocessen i forbindelse med tilpasning til den tekniske udvikling ved at omarbejde de tre nuværende direktiver til en enkelt forordning, hvorved gennemførelse i national ret af rent tekniske ajourføringer undgås

    · forkorte tiden mellem indgivelse af ansøgning vedrørende en ny fiberbetegnelse og vedtagelsen heraf.

    4.           Kommissionens udtalelse om Europa-Parlamentets ændringer

    Europa-Parlamentets udtalelse ved andenbehandlingen af 11. maj 2011 er et afbalanceret kompromis indeholdende et begrænset antal ændringer til Rådets holdning med henblik på at gøre flere oplysninger tilgængelige for forbrugerne vedrørende tilstedeværelsen af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse og hele sammensætningen af tekstilprodukter. I en omfattende revisionsklausul opfordres Kommissionen til at undersøge yderligere harmonisering af mærkning af tekstilprodukter, herunder en ordning vedrørende oprindelsesmærkning. Kompromisteksten er i overensstemmelse med forslagets overordnede mål.

    Europa-Parlamentets holdning er resultatet af et kompromis, der blev indgået på et trepartsmøde den 12. april 2011 og godkendt af Rådet den 20. april 2011.

    5.           Konklusion

    Kommissionen kan acceptere de ændringer, Europa-Parlamentet har vedtaget ved andenbehandlingen i overensstemmelse med ovennævnte kompromistekst fra Rådet og Europa-Parlamentet.

    Top