52011PC0335

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

- Begrundelse og formål

Formålet med dette forslag er at gennemføre en husstands-/personundersøgelse i Den Europæiske Union vedrørende sikkerhed mod kriminalitet. Derigennem vil der blive stillet oplysninger til rådighed om forekomsten af specifikke former for kriminalitet (omfanget af viktimisering) og andre aspekter af borgernes sikkerhedsopfattelse. Disse oplysninger vil være et værdifuldt supplement til kriminalitetstal fra administrative kilder (f.eks. politirapporter), der er kendt for at være vanskeligt sammenlignelige medlemsstaterne imellem.

- Generel baggrund

Det Europæiske Råd fremhævede manglen på sammenlignelige oplysninger om kriminalitet på EU-plan i Haagprogrammet i 2005. Som svar herpå udarbejdede Kommissionen en handlingsplan for 2006-2010 om forbedring af metoderne til måling af kriminalitet, der bl.a. omfattede udviklingen af en EU-dækkende husstandsundersøgelse vedrørende udsathed for kriminalitet. I Stockholmprogrammet (2009) understregedes behovet for opfølgning og gennemførelse af dette arbejde i praksis. Derfor foreslås det at gennemføre en undersøgelse på EU-plan i 2013 baseret på de metoder, der er aftalt med de berørte parter.

- Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Der er ingen gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører.

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Forslaget sigter mod at forenkle den nuværende situation, hvor der er udarbejdet en række nationale undersøgelser, hver især med det formål at måle kriminaliteten og sikkerheden på nationalt plan. Der er stor sandsynlighed for, at der vil blive udarbejdet andre undersøgelser af denne art i medlemsstaterne, medmindre landene får mulighed for at tage en fælles model i brug. Modellen, som er udviklet i tæt samarbejde med medlemsstaterne, vil sikre adgangen til sammenlignelige data og fjerne den potentielle risiko for, at der spildes ressourcer på grund af parallelt udviklingsarbejde i medlemsstaterne. Den forenkler de europæiske statistikker som skitseret i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det kommende årti. Den overholder principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker vedrørende kvalitetsforpligtelse, god metodologi, omkostningseffektivitet, relevans, nøjagtighed og pålidelighed, sammenhæng og sammenlignelighed.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1578/2007/EF af 11. december 2007 om Fællesskabets statistiske program 2008-2012[1] indeholder bestemmelser om udvikling af europæiske statistikker over kriminalitet og viktimisering. I det årlige statistiske arbejdsprogram for 2011 nævnes specifikt gennemførelsen af en husstands/personundersøgelse vedrørende udsathed for kriminalitet.

Indtil videre findes der ingen undersøgelsesresultater om kriminalitet og sikkerhed for enkeltpersoner og husstande, der dækker hele EU. Der er uformelt blevet indsamlet og offentliggjort administrative data om kriminalitet (baseret på politirapporter osv.) siden 2006. Det er almindeligt anerkendt, at sammenligneligheden af disse data er begrænset på grund af medlemsstaternes forskellige retssystemer og registreringsmetoder, og at mulighederne for at overvinde disse vanskeligheder er begrænsede. En undersøgelse gør det muligt at indsamle sammenlignelige oplysninger baseret på et fælles spørgeskema og en fælles metodologi.

De oplysninger, der skal indsamles via dette statistiske instrument, har primært værdi for området retlige og indre anliggender. Det er et direkte svar på de politiske ønsker, der er givet udtryk for i Haag- og Stockholmprogrammet.

Der er også stigende enighed om, at sikkerhed mod kriminalitet og følelsen af personlig utryghed har stor betydning for borgernes velfærd. Ifølge Kommissionens rapport om måling af økonomiske præstationer og socialt fremskridt ("Stiglitzrapporten", 2009) bør der udvikles nye sociale velfærdsindikatorer for at skabe balance i de mere traditionelle målinger af økonomiske fremskridt såsom BNP. I rapporten blev der foreslået livskvalitetsindikatorer for at tage hensyn til spørgsmål såsom opfattelsen af personlig sikkerhed og udsatheden for kriminalitet, og særligt de eksisterende husstandsundersøgelsers muligheder for at måle disse fænomener blev drøftet. En EU-undersøgelse vil gøre det muligt at udforske dette område for Europa som helhed på en kohærent og sammenlignelig måde.

RESULTAT AF HØRINGERNE AF INTERESSEREDE PARTER OG AF KONSEKVENSANALYSEN

- Interne udvekslinger/drøftelser mellem Kommissionens tjenestegrene

De vigtigste tjenester, som blev berørt af udviklingsprocessen, var det daværende Generaldirektorat for Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed (JLS) og Eurostat. Generaldirektoratet for Indre Anliggender overtog for nylig GD JLS' rolle. Der har været hyppig og regelmæssig kommunikation i løbet af udviklingsprocessen, bl.a. både bilaterale drøftelser og gensidig deltagelse i samtlige møder med nedenstående aktører.

- Høring af interesserede parter

Der blev nedsat en ekspertgruppe som led i Kommissionens handlingsplan for 2006-2010 om måling af kriminalitet og strafferetlig behandling heraf. Den omfattede nationale eksperter fra samtlige medlemsstater på området retlige og indre anliggender samt internationale eksperter fra akademiske kredse, internationale organisationer osv. På hvert af ekspertgruppens årlige møder drøftedes de opgaver, der skulle udføres i forbindelse med undersøgelsen, og de indikatorer, der skulle udarbejdes. Der blev udvekslet information på et særligt CIRCA-websted. De skriftlige høringer af gruppen omfattede detaljerede spørgsmål.

På baggrund af et spørgeskema, som blev rundsendt til ekspertgruppemedlemmerne, blev der oprettet en liste over nøgleindikatorer, som omfattede frekvensen af de observerede fænomener og deres relative betydning. Disse indikatorer omfattede en række områder, som fortsat giver anledning til bekymring (indbrud, tyveri, fysisk vold osv.), og bekymringer over den seneste udvikling inden for bl.a. it-kriminalitet og forskellige former for svig. Andre bekymringer vedrørte befolkningens opfattelse af sikkerhed og følelse af tryghed. Disse indikatorer udgjorde en vigtig del af udviklingsprocessen og blev ajourført efter behov gennem regelmæssig høring.

- Ekspertbistand

Der blev indhentet ekspertbistand fra en række internationale eksperter gennem udbudsprocedurer. Disse omfattede FN's Europæiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekæmpelse (HEUNI), som udarbejdede det oprindelige spørgeskema, og ophavsmændene til den internationale offerundersøgelse, International Crime Victims Survey (ICVS), som er det eneste tidligere forsøg på at gennemføre en international kriminalitetsundersøgelse. Der blev også opretholdt et tæt samarbejde med FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC) og FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), som har spillet en afgørende rolle i en tilsvarende proces på internationalt plan.

Eurostats arbejdsgruppe vedrørende kriminalitetsstatistikker var ansvarlig for det metodologiske koncept, og en taskforce af medlemsstater varetog det detaljerede udviklingsarbejde. De allerede indhøstede erfaringer i disse lande (ca. ti), hvor der allerede gennemføres nationale undersøgelser, blev således stillet til rådighed.

Ud over regelmæssige møder blev der sendt oplysninger rundt gennem et særligt CIRCA-websted. De europæiske socialstatistikchefer og Udvalget for det Europæiske Statistiske System blev regelmæssigt informeret om udviklingen.

Den valgte metode er i høj grad baseret på metoden i FN's manual, som Eurostat og en række EU-medlemsstater ligeledes har bidraget til. Den foreslåede undersøgelsesmodel blev på forsøgsbasis afprøvet i 2008-2009 i 16 medlemsstater med tilskud fra Kommissionen.

Resultaterne af pilotundersøgelserne blev evalueret af internationale eksperter og gjort tilgængelige for arbejdsgruppen og taskforcen. Den foreslåede model blev finjusteret på baggrund af disse erfaringer ved en række møder og høringer i løbet af 2010.

- Konsekvensanalyse

Den foreslåede undersøgelse af kriminalitet og sikkerhed vil for første gang stille oplysninger fra samtlige medlemsstater til rådighed om et emne, som er af central betydning for EU's politikområder. Gennem anvendelse af fælles metoder og indberetningsformater vil brugerne få adgang til sammenhængende, sammenlignelige og dermed relevante data på både europæisk og nationalt plan. Medlemsstaterne spiller en vigtig rolle i dette arbejde gennem inddragelsen af de nationale statistikmyndigheder, der har veletablerede procedurer for indsamling og behandling af undersøgelsesdata.

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

- Resumé af forslaget

Formålet med denne forordning er at etablere fælles rammer for udarbejdelse af europæiske statistikker om sikkerhed mod kriminalitet, ved at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede europæiske data om kriminalitet og sikkerhed baseret på en husstands/personundersøgelse.

- Retsgrundlag

Artikel 338 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør retsgrundlaget for europæiske statistikker. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at EU kan udøve sin virksomhed. Ifølge denne artikel skal udarbejdelsen af europæiske statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed. Den må ikke medføre uforholdsmæssigt store byrder for erhvervslivet.

- Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence.

Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende grund:

Et af de centrale kvalitetskrav til statistiske data er sammenhæng og sammenlignelighed. Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne uden en klar europæisk ramme, dvs. lovgivning på EU-plan, der fastlægger fælles statistiske begreber, indberetningsformater og kvalitetskrav. Til dette formål foreslås en model for undersøgelse af kriminalitet og sikkerhed. Den omfatter en liste over de variabler, der skal indgå, og en spørgeskemamodel.

Hvis medlemsstaterne handler på egen hånd, kan det være til skade for medlemsstaternes interesser af følgende grund:

Størsteparten af de lande, der ikke allerede har nationale undersøgelser af kriminalitet og sikkerhed, ønsker at udvikle sådanne instrumenter til politiske formål. Hvis alle skulle udarbejde deres egne undersøgelser, ville resultatet blive forskellige metodologier og forskellige spørgeskemaer. Dette ville medføre, at resultaterne ikke kunne sammenlignes på EU-plan. Medlemsstaterne stræber selv mod at kunne foretage sammenligninger mellem deres eget land og andre EU-lande. Hvis der ikke anvendes fælles rammer med fælles begreber og indberetningsformater, vil det forringe eller helt udelukke mulighederne for at udveksle sammenlignelige statistikker.

En indsats på EU-plan vil af nedenstående grunde være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget:

Målene med forslaget kan bedre nås på EU-plan på grundlag af en EU-retsakt, fordi kun Kommissionen kan koordinere harmoniseringen af de statistiske oplysninger på EU-plan. Indsamlingen af data og udarbejdelsen af sammenlignelige statistikker om sikkerhed mod kriminalitet kan derimod foretages af medlemsstaterne ved anvendelse af de mest hensigtsmæssige kilder og metoder til formidling af de krævede oplysninger. EU kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5.

Forslaget har til formål at harmonisere begreberne, de omfattede emner, den krævede informations kendetegn, dækningen, kvalitetskriterierne, indberetningsfristerne og resultaterne, således at der opnås relevante, aktuelle, sammenlignelige og kohærente europæiske statistikker.

Medlemsstaterne tilvejebringer data ud fra egne nationale stikprøvegrundlag og vælger ligeledes interviewmetode (personlige interview, telefoniske interview, brevinterview, internetinterview osv.) i overensstemmelse med national praksis.

Forslaget er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

- Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

Forordningen er begrænset til det minimum, der kræves til at opfylde målet, og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt til dette formål.

Forordningen indeholder forslag om at indføre en ny undersøgelse i det omfang, det er nødvendigt, men giver medlemsstaterne mulighed for at opfylde kravene ved at ændre de eksisterende nationale undersøgelser.

- Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

Andre midler vil af følgende grund ikke være hensigtsmæssige.

Valget af den passende kategori af retsakter afhænger af målet med lovgivningen. Databehovene på europæisk plan har resulteret i, at der til europæiske statistikker primært anvendes forordninger frem for direktiver som grundretsakter. En forordning er at foretrække, fordi der herved indføres samme bestemmelser i hele EU, således at medlemsstaterne anvender dem fuldt ud og på en sammenhængende måde. Den gælder umiddelbart, hvilket betyder, at den ikke skal gennemføres i national ret. Derimod er direktiver, som sigter mod harmonisering af nationale lovgivninger, bindende for medlemsstaterne med hensyn til deres mål, men det er op til de nationale myndigheder at vælge form til at nå disse mål. Direktiver skal desuden gennemføres i national ret. Anvendelse af en forordning er i overensstemmelse med andre europæiske retsakter om statistik, som er vedtaget siden 1997.

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Forslaget vil medføre udgifter på 12 mio. EUR i 2012, som afholdes over EU's budget.

I forslaget pålægges det medlemsstaterne at udarbejde nye undersøgelser (eller i visse tilfælde tilpasse de eksisterende undersøgelser). Den metodeudvikling, som kræves, er meget kostbar, og desuden er sociale undersøgelser altid omkostningskrævende på grund af udgifter til aflønning af interviewere, rejseudgifter osv. Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er en politisk prioritet i Stockholmprogrammet, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at op til 90 % af medlemsstaternes støtteberettigede omkostninger dækkes over EU-budgettet.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

- Ophævelse af gældende retsforskrifter

Vedtagelsen af forslaget indebærer ikke, at gældende lovgivning ophæves.

- Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Den foreslåede retsakt er relevant for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området.

2011/0146 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om europæiske statistikker over sikkerhed mod kriminalitet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,[2]

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

1. Det Europæiske Råd bekræfter i Haagprogrammet[3], at det lægger stor vægt på udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvormed det imødekommer et centralt ønske hos befolkningen i de stater, der udgør Den Europæiske Union, og det bifalder i dette program Kommissionens initiativ til at indføre EU-instrumenter til indsamling, analyse og sammenligning af information om kriminalitet og sikkerhedsspørgsmål i medlemsstaterne. Det pålægger Kommissionen (Eurostat) at fastlægge og indsamle disse data fra medlemsstaterne.

2. Udviklingen af et statistisk instrument til måling af sikkerhedsproblemer er en af de centrale målsætninger i EU-handlingsplanen for 2006-2010 om udvikling af en overordnet og sammenhængende EU-strategi for måling af kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf som foreslået af Kommissionen i bestræbelserne på at nå de mål, der er fastsat i Haagprogrammet.

3. I Stockholmprogrammet[4] fremhæves forpligtelsen fra Det Europæiske Råds side til sikre et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse, og Kommissionen opfordres til at fortsætte udviklingen af statistiske redskaber til måling af kriminalitet og kriminelle aktiviteter og udbygge de aktioner, der er skitseret og delvist gennemført i EU's handlingsplan for 2006-2010, i betragtning af det øgede behov for sådanne statistikker på en række områder inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Derudover har Kommissionen under det sjette rammeprogram, vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006)[5], og det syvende rammeprogram, vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)[6], finansieret en række forskningsprojekter vedrørende borgernes sikkerhedsopfattelse og tillid til politiet og retssystemet, som bør tages i betragtning.

4. Den indsats, der kræves af medlemsstaterne med henblik på at udvikle de nødvendige statistiske redskaber til måling af kriminalitet og strafferetlig behandling heraf, og de hermed forbundne omkostninger er af en sådan størrelse, at der bør ydes et finansielt bidrag over EU’s budget på op til 90 % af de støtteberettigede udgifter.

5. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker[7] udgør referencerammen for udarbejdelsen af europæiske statistikker og indeholder i artikel 5 proceduren for ydelse af tilskud til nationale myndigheder. Navnlig kræves i henhold hertil overholdelse af principperne om faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, pålidelighed, statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet.

6. Denne forordning sikrer retten til respekt for privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder[8].

7. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[9] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[10] finder anvendelse ved gennemførelsen af denne forordning.

8. I forbindelse med udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker i henhold til denne forordning bør medlemsstaternes statistikmyndigheder og Kommissionen (Eurostat) tage hensyn til principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, som blev godkendt ved Kommissionens henstilling af 25. maj 2005 om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed.

9. Målet for denne forordning, nemlig at etablere fælles retlige rammer for udarbejdelsen af europæiske statistikker om sikkerhed mod kriminalitet gennem indsamling af oplysninger baseret på en stikprøve af personer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

10. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til de praktiske regler for udveksling af mikrodata, de nærmere retningslinjer for og den nærmere struktur i kvalitetsrapporterne samt datakodningssystemet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[11].

11. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der regler for udvikling, udarbejdelse og formidling af sammenlignelige europæiske statistikker om sikkerhed mod kriminalitet baseret på en husstands- eller personundersøgelse.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) "husstand": en person, der bor alene, eller en gruppe personer, der bor sammen i samme private bolig og deler udgifterne, herunder til fælles tilvejebringelse af livsfornødenheder; denne definition omfatter ikke kollektive husstande såsom hospitaler, plejehjem, fængsler, kaserner, religiøse institutioner, pensionater eller herberger

b) "sædvanlig bopæl": det sted, hvor en person normalt tilbringer den daglige hvileperiode, uanset om der forekommer midlertidigt fravær på grund af fritidsaktiviteter, ferie, besøg hos venner og familie, forretningsrejse, lægebehandling eller pilgrimsrejser, eller, hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, det sted, hvor en person har lovlig eller registreret bopæl

Kun følgende personer anses for at have sædvanlig bopæl det pågældende sted:

i) personer, der i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder før referencedatoen har boet på deres sædvanlige bopæl, eller

ii) personer, der i løbet af de sidste 12 måneder før referencedatoen er ankommet til deres sædvanlige bopæl med den hensigt at opholde sig dér mindst et år.

Hvis forholdene i nr. i) eller ii) ikke kan påvises, betyder "sædvanlig bopæl" det sted, hvor en person har lovlig eller registreret bopæl.

c) "sikkerhed": borgernes opfattelse af sikkerhed mod trusler mod deres person, husstand eller ejendele som følge af kriminelle handlinger

d) "proxybesvarelse": oplysninger om en person, som afgives af et andet medlem af denne persons husstand

e) "mikrodata": individuelle statistiske oplysninger

f) "metadata om kvalitet": oplysninger fra dataleverandørerne, der anses for at være nyttige til fortolkning af dataene.

Artikel 3

Anvendelsesområde

12. Hver medlemsstat fremsender data til Kommissionen (Eurostat) som anført i bilag I.

13. Spørgsmål om seksuel vold stilles separat på frivillig basis.

14. Frankrig og Irland er undtagelsesvist ikke forpligtet til at indsamle data om vold blandt medlemmer af samme husstand.

Artikel 4

Undersøgelsesdata og tidsreference

1. Dataene indsamles på grundlag af en stikprøve af husstande eller personer som angivet i artikel 5.

2. Dataene indsamles i 2013.

3. Observationsperioden omfatter tolvmånedersperioden forud for dataindsamlingen.

Artikel 5

Stikprøver og stikprøvestørrelse

1. Dataene baseres på nationalt repræsentative stikprøver med tilfældig udvælgelse.

2. Stikprøven, der beregnes med udgangspunkt i en formodning om, at stikprøven er simpelt og tilfældigt udvalgt, omfatter som minimum:

a) 8 000 personer i medlemsstater, hvor antallet af personer i alderen 16 år og derover er højere end 10 millioner

b) 7 000 personer i medlemsstater, hvor antallet af personer i alderen 16 år og derover er højere end 5 millioner og lavere end 10 millioner

c) 6 000 personer i medlemsstater, hvor antallet af personer i alderen 16 år og derover er højere end 1,5 millioner og lavere end 5 millioner

d) 5 000 personer i medlemsstater, hvor antallet af personer i alderen 16 år og derover er højere end 0,5 millioner og lavere end 1,5 millioner

e) 3 000 personer i medlemsstater, hvor antallet af personer i alderen 16 år og derover er lavere end 0,5 millioner.

Artikel 6

Indsamlingsenhed

1. Referencepopulationen er alle personer, der på dataindsamlingstidspunktet bor i husstande og har deres sædvanlige bopæl på medlemsstatens område.

2. Små dele af det nationale område, hvor højst 2 % af den nationale befolkning har deres sædvanlige bopæl, samt de nationale områder, som er anført i bilag II, kan udelukkes fra undersøgelsen.

3. Dataene vedrører personer i alderen 16 år og derover.

4. Der må ikke anvendes proxybesvarelser.

Artikel 7

Indberetning og behandling af data

1. Medlemsstaterne indberetter fortrolige mikrodata til Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med bestemmelserne om fremsendelse af fortrolige oplysninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009. Medlemsstaterne sikrer, at de fremsendte oplysninger ikke giver mulighed for direkte identifikation af husstande eller personer.

2. Medlemsstaterne fremsender mikrodataene senest den 31. juli 2014. Mikrodataene vedlægges bestemte tabeller med indikatorer vedrørende prævalens for de seneste 12 måneder, opdelt efter kriminalitetstype og opfattelse af sikkerhed.

Artikel 8

Levering af data og metadata

1. Medlemsstaterne leverer mikrodata og hertil knyttede metadata om kvalitet i overensstemmelse med en dataudvekslingsstandard, som er fastlagt af Kommissionen (Eurostat). Mikrodata og metadata om kvalitet gøres tilgængelige for Kommissionen (Eurostat) ad elektronisk vej via den centrale dataportal.

2. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de praktiske regler for udveksling af mikrodata. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 9

Dataformidling og adgang til fortrolige data til videnskabelige formål

1. Kommissionen (Eurostat) videregiver statistikkerne om sikkerhed mod kriminalitet senest den 31. december 2014.

2. Kommissionen (Eurostat) kan give adgang til fortrolige data, som er fremsendt i overensstemmelse med denne forordning, på de i forordning (EF) nr. 831/2002 fastsatte vilkår.

Artikel 10

Kvalitetsvurdering

1. Medlemsstaterne sikrer kvaliteten af de indberettede mikrodata.

2. I forbindelse med denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse på de data, der skal indberettes.

3. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen (Eurostat) en rapport om kvaliteten af mikrodataene. Rapporterne forelægges senest en måned efter fremsendelsen af dataene.

4. Ved anvendelsen af de i stk. 2 omhandlede kvalitetskriterier på de oplysninger, der er omfattet af denne forordning, fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nærmere retningslinjer for og den nærmere struktur i metadatafilerne vedrørende kvalitet samt datakodningssystemet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 2.

5. Kommissionen (Eurostat) vurderer på grundlag af de i stk. 3 omhandlede rapporter kvaliteten af de fremsendte data, navnlig med henblik på at sikre sammenligneligheden af dataene mellem de enkelte medlemsstater.

Artikel 11

Finansiering

1. Til undersøgelsens gennemførelse yder Kommissionen et finansielt tilskud til medlemsstaternes omkostninger i forbindelse med indsamling, bearbejdning og indberetning af oplysninger, herunder lønomkostninger til personalet ved de nationale myndigheder, jf. betingelserne i tilskudsaftalen. Tilskuddet tildeles de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009.

2. EU’s samfinansiering kan højst udgøre 90 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved projektet.

3. Det finansielle bidrag afhænger af, om der er opført bevillinger hertil på EU's budget.

4. Foranstaltninger, der finansieres ved denne forordning, kan ikke modtage støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter. De, der modtager støtte i henhold til denne forordning, giver Kommissionen oplysning om enhver anden finansiering, der er tildelt eller ansøgt om.

5. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, at EU’s finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95[12] og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96[13] samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999[14].

6. For så vidt angår foranstaltninger, der finansieres ved denne forordning, forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse eller misligholdelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller forsømmelse, der skader eller kunne skade EU's almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af EU, ved afholdelse af en uretmæssig udgift, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

7. Kontrakter og aftaler, der indgås i medfør af denne forordning, skal især indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol udøvet af Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant) og om Revisionsrettens revision, om nødvendigt på stedet.

Artikel 12

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 13

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning udløber den 30. juni 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

DATA, SOM SKAL FREMSENDES TIL KOMMISSIONEN (EUROSTAT)

15. Oplevelse af kriminalitet opdelt efter kriminalitetstype:

16. Køretøjskriminalitet:

1) tyveri af biler

2) tyveri fra biler

3) tyveri af motorcykler

4) tyveri af cykler.

17. Kriminalitet, der berører husstanden: husindbrud (hovedbopælen).

18. Personkriminalitet:

1) røveri

2) tyveri af personlige ejendele.

19. Ikke-konventionel kriminalitet:

1) forbrugersvindel

2) misbrug af betalingskort og netbank

3) bestikkelse.

20. Oplysninger om kriminalitet:

21. For hver type kriminalitet anført under punkt 1.1-1.4 skal følgende oplysninger indsamles:

22. om hændelsen/hændelserne har fundet sted inden for de sidste fem år (frivillig)

23. om hændelsen/hændelserne har fundet sted inden for de sidste12 måneder

24. hvor ofte hændelsen har fundet sted inden for de sidste 12 måneder

25. om den seneste hændelse er blevet indberettet til politiet (eller andre myndigheder i tilfælde af forbrugersvindel, misbrug af betalingskort og netbank samt bestikkelse)

26. om politiets reaktion på den senest anmeldte hændelse var tilfredsstillende.

27. Foruden oplysningerne i punkt 2.1 skal følgende oplysninger om den seneste hændelse ligeledes indsamles for hver type kriminalitet:

1) For alle former for køretøjskriminalitet, personkriminalitet og ikke-konventionel kriminalitet:

- hvor den seneste hændelse fandt sted

2) For tyveri af biler:

- om bilen blev returneret

3) For husindbrud (hovedbopælen), røveri:

- hvorfor politiet ikke blev underrettet

- hvorfor respondenten ikke var tilfreds med politiets reaktion

- om respondenten søgte offerhjælp

- om offerhjælp ville have været nyttig

4) For røveri:

- om noget blev stjålet

- om gerningsmanden brugte våben

- hvilken type våben gerningsmanden benyttede

- om respondenten kom til skade

- om skaden blev lægebehandlet

- hvilke følelsesmæssige konsekvenser hændelsen fik for respondenten

5) For tyveri af personlige ejendele:

- om respondenten holdt/bar de stjålne genstande

6) For forbrugersvindel:

- om bedrageriet omfattede køb af varer eller tjenesteydelser

- om bedrageriet havde relation til internettet eller e-mail

7) For misbrug af betalingskort og netbank:

- om det var misbrug af betalingskort eller netbank

8) For bestikkelse:

- hvem der var involveret.

- Respondentens holdning til retshåndhævelse og sikkerhedsmæssige forholdsregler:

- om respondenten er stødt på narkotikaproblemer

- om respondenten har en tyverialarm

- om respondenten har specialdør eller speciallås

- om respondenten undgår visse steder efter mørkets frembrud

- om respondenten ejer et skydevåben

- årsag til at eje et skydevåben

- respondentens holdning til politiets effektivitet

- respondentens holdning til domstolenes effektivitet

- respondentens opfattelse af behørig straf for indbrud.

- Respondentens opfattelse af sikkerhed og bekymring over kriminalitet:

- opfattelse af sikkerhed ved færden alene efter mørkets frembrud

- bekymring for fysiske angreb

- bekymring for terrorisme

- sandsynlighed for indbrud.

- Respondentens sociodemografiske baggrund:

- køn

- alder

- fødeland

- moderens fødeland

- faderens fødeland

- statsborgerskab

- civilstand

- civilstand (de facto)

- tidligere forhold

- beskæftigelsesstatus

- fuldtids- eller deltidsarbejde

- erhvervsstatus

- erhvervsmæssig beskæftigelse

- økonomisk aktivitet i den lokale enhed

- højeste fuldførte niveau for teoretisk eller praktisk uddannelse

- husstandens indkomstniveau.

- Tekniske variabler:

- bopælsland

- bopælsregion

- urbaniseringsgrad for det område, hvor husstanden bor

- undersøgelsens referenceår

- undersøgelsesmåned

- identifikation af respondenten

- vægtningsfaktor for husstanden

- vægtningsfaktor for enkeltpersoner

- anvendt dataindsamlingsmetode

- metode til kontrol af teleskopeffekt under interviewet

- sprog anvendt til interviewet

- antal personer, der bor i husstanden, inklusive respondenten.

- Voldskriminalitet (stilles i et separat modul i slutningen af interviewet):

1) Fysisk vold, som ikke er begået af partneren:

- om nogen, f.eks. i skolen eller på arbejdet, en bekendt, en nabo eller en fremmed nogensinde har slået, kastet noget eller skubbet eller hevet i håret

- om nogen af de ovennævnte personer har slået med knytnæve eller andet, sparket, hevet eller tævet

- om nogen af de ovennævnte personer har forårsaget kvælning, forbrænding, truet eller anvendt skydevåben, kniv eller andre våben.

2) Seksuel vold, som ikke er begået af partneren (frivillig):

- om nogen, f.eks. i skolen eller på arbejdet, en bekendt, en nabo eller en fremmed nogensinde har tiltvunget sig samleje ved bl.a. trusler eller fastholdelse eller ved at skabe en situation, hvor afvisning var umulig

- om nogen af de ovennævnte personer har forsøgt at tiltvinge sig uønsket seksuel omgang eller samleje eller foretaget sig andre former for uønskede seksuelle aktiviteter.

3) Fysisk vold, som er begået af partneren:

- om den nuværende eller tidligere partner, f.eks. eksmand/kone eller ekskæreste, har slået eller kastet noget, der kunne forårsage skade, eller har skubbet eller hevet i håret

- om nogen af de ovennævnte personer har slået med knytnæve eller andet, sparket, hevet eller tævet

- om nogen af de ovennævnte personer har forårsaget kvælning, forbrænding, truet eller anvendt skydevåben, kniv eller andre våben.

4) Seksuel vold, som er begået af partneren (frivillig):

- om respondenten har deltaget i uønsket seksuel aktivitet, fordi vedkommende var bange for, hvad en nuværende eller tidligere partner, f.eks. eksmand/kone eller ekskæreste, ville gøre

- om nogen af de ovennævnte personer har tvunget respondenten til uønsket seksuel aktivitet.

- For fysisk vold begået af partneren eller andre personer indsamles følgende oplysninger:

- om hændelsen/hændelserne har fundet sted inden for de sidste fem år (frivillig)

- om hændelsen/hændelserne har fundet sted inden for de sidste12 måneder

- hvor ofte hændelsen har fundet sted inden for de sidste 12 måneder

- hvor den seneste hændelse fandt sted

- om der blev anvendt våben

- hvilken type våben der blev anvendt

- om respondenten kom til skade

- om skaden blev lægebehandlet

- hvilke følelsesmæssige konsekvenser hændelsen fik for respondenten

- hvem der gjorde det

- om den seneste hændelse blev anmeldt til politiet

- hvorfor den ikke blev anmeldt

- om politiets reaktion på den senest anmeldte hændelse var tilfredsstillende

- hvorfor respondenten ikke var tilfreds med politiets reaktion

- om respondenten søgte offerhjælp

- om offerhjælp ville have været nyttig.

- Oplysningerne under punkt 7.1 er frivillige for seksuel voldskriminalitet begået af partneren eller andre personer.

- Lande, der ikke stiller screeningspørgsmål vedrørende kriminelle hændelser, som har fundet sted inden for de sidste fem år forud for datoen for interviewet, skal undgå overrapportering ("teleskopeffekten") enten ved at stille screeningspørgsmål, der dækker mindst to år, eller ved at kontrollere den præcise dato for den hændelse, der indberettes af respondenten.

- BILAG II

NATIONALE OMRÅDER, SOM KAN UDELADES FRA UNDERSØGELSEN

Land | Nationale områder |

Frankrig | Franske oversøiske departementer og territorier |

Nederlandene | De Caribiske Øer (Bonaire, Sint Eustatius og Saba), De Vestfrisiske Øer med undtagelse af Texel |

Irland | Alle øer, der ligger ud for kysten, med undtagelse af Achill, Bull, Cruit, Gorumna, Inishnee, Lettermore, Lettermullan og Valentia |

Det Forenede Kongerige | Skotland nord for Caledonian Canal og Scilly Islands |

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørte politikområder i ABM/ABB-strukturen

1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Varighed og finansielle virkninger

1.7. Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) udgiftspost(er)

3.2. Anslået virkning for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne

3.2.2. Anslået virkning for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslået virkning for administrationsbevillingerne

3.2.4. Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjeparts deltagelse i finansieringen

3.3. Anslået virkning for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) om europæiske statistikker over sikkerhed mod kriminalitet.

1.2. Berørt(e) politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen [15]

3403- Udarbejdelse af statistisk information.

1.3. Forslagets/initiativets art

x Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

( Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[16]

( Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

( Forslaget/initiativet vedrører en foranstaltning, der overføres til en ny foranstaltning

1.4. Mål

1.4.1. Kommissionens flerårige strategiske mål med forslaget/initiativet

Fællesskabets statistiske program 2008-2012, AFSNIT IV. Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer.

Det Europæiske Råd - Stockholmprogrammet ( Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse ), EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.

Kommissionens handlingsplan 2006-2010 om måling af kriminalitet og strafferetlig behandling heraf, KOM (2006) 437.

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr .

Specifikt mål 1-dataproduktion

Berørte AMB/ABB-aktiviteter

3403- Udarbejdelse af statistisk information.

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Det angives, hvilken virkning forslaget/initiativet forventes at have for modtagerne/målgruppen.

Flere sammenlignelige oplysninger om kriminalitet og sikkerhed i EU.

Statistikker til at underbygge udformningen af politikker, der skal fremme af sikkerheden og forebygge kriminalitet.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Det angives, hvilke indikatorer der kan anvendes til at følge forslagets/initiativets gennemførelse.

Adgangen til sammenlignelige EU-indikatorer for sikkerhed og mikrodata for alle 27 medlemsstater og EØS-landene.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Sammenlignelige EU-indikatorer for opfattelsen af personlig sikkerhed og oplevelser som ofre for kriminalitet for alle EU-medlemsstater og EØS-lande.

- Mikrodata, som er tilgængelige for forskningssamfundet.

1.5.2. Merværdien af EU's indsats

Sammenlignelighed i resultaterne om sikkerhed mod kriminalitet på EU-plan vil bidrage til evidensbaseret politikudformning.

1.5.3. Erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte foranstaltninger

Ikke relevant.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og mulig synergivirkning

Dataene fra denne undersøgelse vil gøre det muligt at fortage en korrekt evaluering af oplysninger om kriminalitet fra andre kilder såsom politiets registre.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

- ( Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]2015

- ( Finansiel virkning fra 2012 til 2015

( Forslag/initiativ af ubestemt varighed

28. Gennemførelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

29. derefter implementering i fuldt omfang

1.7. Planlagt(e) forvaltningsmåde(r) [17]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

( Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

30. ( gennemførelsesorganer

31. ( organer oprettet af Fællesskaberne[18]

32. ( nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

33. ( personer, der er pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

( Delt forvaltning med medlemsstaterne

( Decentral forvaltning med tredjelande

( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

Hvis der angives flere metoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering

Hyppighed og betingelser angives.

Under undersøgelsens gennemførelse afholdes der regelmæssige taskforcemøder med medlemsstaterne for at følge undersøgelsen og udveksle erfaringer.

Processen overvåges på basis af kvalitetsrapporter i overensstemmelse med specifikke Eurostat-regler.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1 Konstaterede risici

Utilstrækkelige finansielle midler til rådighed på nationalt plan til dækning af medlemsstaternes del af undersøgelsesomkostningerne.

2.2.2 Påtænkte kontrolmetoder

Undersøgelsens gennemførelse medfinansieres af Europa-Kommissionen, hvis der er opført bevillinger hertil på EU's budget.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

De eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger angives.

Kontrol gennem anvendelse af de normale procedurer for tilskudstildeling.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) udgiftspost(er)

- Eksisterende udgiftsposter i budgettet

Efter rækkefølgen af udgiftsområder og budgetposter i den flerårige finansielle ramme.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme | Budgetpost | Udgiftens art | Bidrag |

Nummer [Udgiftsområde..........................................…..] | OB/IOB ([19]) | fra EFTA-lande[20] | fra kandidat-lande[21] | fra tredje-lande | i henhold til artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen |

[1a] | 29.02.03 Fællesskabets statistiske program 2008-2012. | OB | Ja | Nej | Nej | Nej |

[3a] | 18.05.09 - Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet eller efterfølgende program | OB | Nej | Ja (kun som partner) | Nej | Ja (kun medlemsstater og deres offentlige myndigheder) |

- Nye budgetposter, som der er søgt om

Efter rækkefølgen af udgiftsområder og budgetposter i den flerårige finansielle ramme.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme | Budgetpost | Udgiftens art | Bidrag |

Nummer [Udgiftsområde..........................................…..] | OB/IOB | fra EFTA-lande | fra kandidat-lande | fra tredje-lande | i henhold til artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen |

[XX.YY.YY.YY | JA/NEJ | JA/NEJ | JA/NEJ | JA/NEJ |

3.2. Anslået virkning for udgifterne

3.2.1 Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: | Antal | 1a Konkurrenceevne for vækst |

i mio. EUR (tre decimaler)

36. 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer

37. ( Forslaget/initiativet indebærer intet behov for menneskelige ressourcer

38. X Forslaget/initiativet indebærer følgende behov for menneskelige ressourcer:

Skøn udtrykt i hele tal (eller med højst en decimal)

År N | År N+1 | År N+2 | År N+3 | … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (se punkt 1.6) |

( Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |

29 01 01 01 (hovedsæde og Kommissionens repræsentationskontorer) | 2 | 2 | 2 | 2 |

XX 01 01 02 (delegationer) |

XX 01 05 01 (indirekte forskning) |

10 01 05 01 (direkte forskning) |

( ? Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTÆ)[31] |

XX 01 02 01 (CA, INT, SNE under den samlede bevillingsramme) |

XX 01 02 02 (CA, INT, JED, LA og SNE i delegationerne) |

10 01 05 02 (CA, INT, SNE – direkte forskning) |

Andre budgetposter (skal angives) |

I ALT | 2 | 2 | 2 | 2 |

XX er lig med politikområdet eller det berørte budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Beskrivelse af de arbejdsopgaver, der skal udføres:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte | Stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for medlemsstaterne med henblik gennemførelse af undersøgelsen Udarbejde it-redskaber til modtagelse, validering og behandling af data Forberede data til offentliggørelse. |

Eksternt personale | Ikke relevant |

- 3.2.4. Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

39. ( Forslaget/initiativet er foreneligt med den nuværende flerårige finansielle ramme.

40. X( Forslaget/initiativet kræver en omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Det samlede budget tilvejebringes gennem omfordeling.

41. ( Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[34].

3.2.5. Tredjeparts deltagelse i finansieringen

42. Forslaget/initiativet tillader ikke samfinansiering med deltagelse af tredjepart.

3.3. Anslået virkning for indtægterne

43. X Forslaget/initiativet har ingen finansiel virkning for indtægterne.

[1] EUT L 344 af 28.12.2007, s. 15.

[2] EUT C […] af […], s. […].

[3] EUT C 53 af 3.3.2005, s. 1.

[4] EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.

[5] EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1.

[6] EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

[7] EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

[8] EUT C 303 af 14.12.2007, s. 1.

[9] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[10] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[11] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[12] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

[13] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[14] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

[15] ABM: aktivitetsbaseret ledelse – ABB: aktivitetsbaseret budgettering

[16] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.

[17] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og referencer til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[18] Som omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[19] OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[20] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[21] Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.

[22] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af forslaget/initiativet begynder.

[23] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[24] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af forslaget/initiativet begynder.

[25] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[26] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af forslaget/initiativet begynder.

[27] Resultaterne er udtryk for de produkter og tjenesteydelser, der leveres (f.eks.: antal finansierede udvekslinger af studerende, antal km bygget vej osv.).

[28] Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål...".

[29] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af forslaget/initiativet begynder.

[30] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[31] CA= kontraktansat; INT = vikar; JED= ung ekspert i en delegation; LA= lokalt ansat; SNE = udstationeret national ekspert.

[32] Under loftet for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[33] Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[34] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.