This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011DC0613
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS The Future of the European Union Solidarity Fund
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fremtiden for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fremtiden for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
/* KOM/2011/0613 endelig */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fremtiden for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond /* KOM/2011/0613 endelig */
INDHOLDSFORTEGNELSE 1........... Solidaritetsfonden – og
resultaterne af 8 års indsats.......................................................... 3 2........... Emner og spørgsmål....................................................................................................... 4 2.1........ Et uforholdsmæssigt stort antal
ansøgninger baseret på kriteriet "usædvanlig".................... 4 2.2........ Uklare regionale kriterier og
manglende transparens......................................................... 4 2.3........ Reaktionsevne og synlighed............................................................................................. 5 2.4........ Anvendelsesområde........................................................................................................ 6 2.5........ Finansiering.................................................................................................................... 6 3........... Forslaget fra 2005 om en ændret
Solidaritetsfond med et udvidet anvendelsesområde...... 7 4........... Revisionsrettens særlige rapport
(resultatrevision/effektivitetsrevision)............................... 7 5........... Resultaterne i forbindelse med
COCOF-undersøgelsen fra 2010..................................... 8 6........... Ændring af forordningen.................................................................................................. 8 6.1........ Et klart afgrænset anvendelsesområde
for Solidaritetsfonden............................................ 9 6.2........ En enkel og ny definition på
regionale katastrofer........................................................... 10 6.3........ Hurtige betalinger og indførelse af
forudbetalinger.......................................................... 11 6.4........ Reaktion på katastrofer, der
udvikler sig langsomt......................................................... 12 6.5........ Hvordan forener man afgørelser om
tilskud og gennemførelsesaftaler.............................. 12 6.6........ At gøre fonden til et mere effektivt
instrument i forbindelse med fleksibilitet over for katastrofer og
klimaforandring.................................................................................................................................... 13 7........... Solidaritetsbestemmelsen i artikel
222 i TEUF............................................................... 13 8........... Resumé og konklusioner............................................................................................... 14 Bilag 1: Tærskelværdierne i 2011 for større
katastrofer (baseret på tal fra 2009 for bruttonationalindkomst) 15 Bilag 2: Ansøgninger til Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond 2002-2010............................... 16 Bilag 3: Statistisk oversigt over ansøgninger
til Solidaritetsfonden.................................................. 19 Bilag 4: Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
- ansøgninger om støtte i forbindelse med usædvanlige regionale katastrofer
2002-2010 Regionalt BNP – Simulering (n-3)............................................................ 20 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET Fremtiden for Den
Europæiske Unions Solidaritetsfond
1.
Solidaritetsfonden – og resultaterne af 8 års indsats
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF)[1]
blev oprettet i 2002 for at give Unionen et instrument til en effektiv reaktion
på større naturkatastrofer, der berører medlemsstaterne eller de lande, der
forhandler om optagelse i Unionen[2]. Der fandtes ikke tidligere
et sådant internt instrument. Indtil udløbet af 2010 havde Kommissionen
modtaget 85 ansøgninger om økonomisk støtte fra 23 forskellige lande: 27 af
disse ansøgninger hører til kategorien "større naturkatastrofer", som
er fondens hovedindsatsområde. Forordningen definerer større katastrofer som
havende forvoldt skader, der overstiger en landespecifik tærskelværdi, der
defineres som den laveste værdi af enten 0,6 % af bruttonationalindkomsten
(BNI) eller 3 mia. EUR i 2002-priser, hvilket i 2011 svarer til 3,536 mia. EUR[3].
Tærskelværdierne for de enkelte lande i 2011 findes i bilag 1. Næsten to tredjedele af alle ansøgninger, der
er modtaget, siden fonden blev oprettet, vedrørte imidlertid de to undtagelser
i forordningen, som gør det muligt at anvende fonden, selv om skaden ligger
under tærskelværdien. 53 ansøgninger blev forelagt som såkaldte
"usædvanlige regionale katastrofer", og 4 blev forelagt under
kriterier for katastrofer i et "naboland". I sidstnævnte tilfælde kan
et støtteberettiget land, der rammes af samme katastrofe som et andet
støtteberettiget land, for hvilket det er accepteret, at der har fundet en
større katastrofe sted, også modtage hjælp fra fonden uanset skadens størrelse.
Ved usædvanlige regionale katastrofer forstås katastrofer, hvor størstedelen af
befolkningen i en bestemt region er katastroferamt med alvorlige, langvarige
følgevirkninger for borgernes livsvilkår og den økonomiske stabilitet i
regionen. Generelt blev der godkendt 42 ansøgninger med
en finansiel støtte på mere end 2,4 mia. EUR mellem oprettelsen af
Solidaritetsfonden i 2002 og slutningen af 2010[4]. I denne periode
var Kommissionen nødt til at afvise 35 anmodninger om støtte, der alle blev
forelagt som "usædvanlige regionale katastrofer", da de ikke blev
anset for at opfylde kriterierne for at være usædvanlig. To ansøgninger blev
trukket tilbage af de ansøgende lande, da det blev klart, at de ikke ville
blive godkendt. Ved udgangen af december 2010 afventede man stadig svar på seks
ansøgninger. Eftersom naturkatastrofer i Europa er blevet stadig mere
omfangsrige og finder sted hyppigere, har ansøgningerne omhandlet mange
forskellige typer naturkatastrofer, herunder storme, oversvømmelser, jordskred,
jordskælv, vulkanudbrud, skovbrande og tørke, hvor det alvorligste tilfælde var
jordskælvet i 2009 i L'Aquila i Italien med mere end 10 mia. EUR i skade og
titusinde hjemløse, og hvor fonden intervenerede med mere end 492 mio. EUR, det
hidtil højeste udbetalte beløb. Bilag 2 og 3 indeholder en oversigt over
alle ansøgninger siden 2002 og op til slutningen af 2010. Det er alment anerkendt, at Solidaritetsfonden
er en stor succes – målt i forhold til det oprindelige mål. Bistanden fra
fonden har medvirket til at lette den finansielle byrde hos de katastroferamte
lande. Det har skabt et positivt billede af Unionen hos dens borgere, at der er
ydet hjælp og yderligere ressourcer i særligt vanskelige tider. Ikke desto
mindre har erfaringen vist, at der er begrænsninger og svagheder i forbindelse
med fondens drift.
2.
Emner og spørgsmål
2.1.
Et uforholdsmæssigt stort antal ansøgninger baseret
på kriteriet "usædvanlig"
Som påpeget ovenfor har erfaringen siden 2002
vist, at flertallet af ansøgningerne om støtte fra Solidaritetsfonden ikke
forelægges i forbindelse med større katastrofer, sådan som det var lovgiverens
hensigt, men i henhold til kriterierne for usædvanlige regionale katastrofer. I
sådanne tilfælde opfordrer forordningen til at sætte særlig fokus på
afsidesliggende og isolerede regioner og fastsætter, at disse kriterier skal
undersøges "meget nøje" af Kommissionen. Desuden begrænser
forordningen den maksimale finansielle tildeling pr. år til regionale
katastrofer til højst 7,5 % af det maksimumsbeløb på 1 mia. EUR, som kan
anvendes under Solidaritetsfonden i et givet år, dvs. 75 mio. EUR. Det
understreger lovgiverens hensigt med hensyn til, at regionale katastrofer kun
bør godkendes i virkeligt usædvanlige tilfælde. Antallet af afviste ansøgninger på næsten to
tredjedele, der er indsendt i henhold til regionale kriterier, er fortsat meget
højt. Til gengæld er de ansøgninger, der er blevet indgivet i henhold til
kriterierne for større katastrofer, hvor der kun gælder ét enkelt kvantitativt
kriterium, hidtil alle blevet godkendt.
2.2.
Uklare regionale kriterier og manglende transparens
Definitionen på "usædvanlige regionale
katastrofer" i forordningen er temmelig vag, og betingelserne for at
anvende fonden i henhold til denne kategori er vanskelige at opfylde, hvilket
også var lovgiverens hensigt: Fonden kan undtagelsesvist mobiliseres, hvis en
ekstraordinær regional katastrofe rammer hovedparten af befolkningen i en
region, og hvis den har alvorlige og vedvarende konsekvenser for livsvilkårene
og regionens økonomiske stabilitet. Det er besværligt at fremskaffe beviser for
disse forhold, og de er vanskelige at vurdere. De ansøgende medlemsstater og
Kommissionen bruger således megen tid og energi på at udarbejde og vurdere
ansøgningerne vedrørende mindre regionale katastrofer, som i de fleste tilfælde
ikke er berettigede. Tilsyneladende føler mange medlemsstater sig forpligtet
over for deres regioner til at forelægge ansøgninger, selv om de er klar over
de ringe muligheder for succes og til trods for detaljeret rådgivning og
vejledning fra Kommissionen herom. Desuden fører afviste ansøgninger til frustration
i medlemsstaterne og hos de berørte regioner og skader Unionens image.
2.3.
Reaktionsevne og synlighed
De problemer, der er påpeget med hensyn til
den tid, der er nødvendig for at udbetale tilskud fra Solidaritetsfonden, er
tæt forbundet med de betingelser og procedurer, der er fastsat i forordningen.
Fonden opfattes ofte fejlagtigt som et instrument til hurtig reaktion i
krisesituationer, hvilket ikke var formålet, da den blev oprettet. Det er et
instrument, der skal medvirke til at refinansiere nødhjælpsforanstaltninger,
der i første omgang finansieres af de offentlige myndigheder i det pågældende
land. Ikke desto mindre er Kommissionen enig, når der opfordres til, at støtten
stilles hurtigere til rådighed, end det i øjeblikket er tilfældet. Der er en række faktorer, som sætter grænser
for, hvor hurtigt fonden reagerer, hvoraf de vigtigste kan nævnes: –
I tilfælde af en katastrofe kan Kommissionen ikke
reagere på eget initiativ; den skal afvente en formel ansøgning fra de
nationale myndigheder, der som regel anvender den fulde frist på 10 uger fra
katastrofens start til forberedelsen af ansøgningen. Desuden ajourfører
ansøgerne i mange tilfælde deres ansøgning, efter at den formelt er indgivet. I
nogle tilfælde foranlediger evalueringen, at Kommissionen anmoder om yderligere
oplysninger, som undertiden først modtages flere måneder senere. –
Bevillingerne til tilskuddene fra
Solidaritetsfonden er ikke direkte tilgængelige i EU-budgettet. Disse midler
skal først rejses hos medlemsstaterne i form af et ekstraordinært finansielt
bidrag ud over deres normale EU-bidrag. Inden der kan udbetales støtte, skal
Kommissionen anmode Europa-Parlamentet og Rådet om at godkende et
ændringsbudget, hvilket normalt er en forholdsvis tung procedure, der som regel
varer mellem 2-3 måneder, undertiden længere. –
Anvendelsen af fonden i henhold til den nuværende
forordning indebærer en hel række forskellige tiltag fra ansøgningens
modtagelse indtil - i tilfælde af et positivt svar - udbetalingen af
tilskuddet. Der kræves sågar fire kommissionsafgørelser i hvert enkelt
tilfælde: –
godkendelse af ansøgningen som et støtteberettiget
tilfælde, der opfylder kravene i forordningen baseret på Kommissionens
tjenestegrenes evaluering af ansøgningen –
vedtagelse af et forslag til ændringsbudget, således
at Rådet og Europa-Parlamentet kan godkende anvendelsen af fonden og frigøre
budgetbevillinger til det foreslåede støttebeløb, der er til rådighed –
vedtagelse af en kommissionsafgørelse rettet til
modtagerstaten, der får tildelt støtten (afgørelse om tilskud) –
vedtagelse af aftalen om gennemførelsen af
tilskuddet, som indeholder betingelserne for anvendelsen af tilskuddet samt de
former for "nødhjælpsforanstaltninger", der skal finansieres via
støtten, og udpegelsen af de ansvarlige myndigheder (gennemførelsesaftale). –
Gennemførelsesaftaler kan i princippet indgås, så
snart ændringsbudgettet er blevet godkendt, og Kommissionen har vedtaget
afgørelsen om tilskuddet. Kommissionen anmoder systematisk modtagerlandene om
at levere det nødvendige input (især med hensyn til den form for operationer,
hvortil de agter at anvende tilskuddet), så snart den har foreslået at anvende
tilskuddet, og mens ændringsbudgetproceduren løber. I mange tilfælde modtages
dette input imidlertid fra de ansøgende lande først uger eller endog måneder
efter vedtagelsen af ændringsbudgettet. –
Aftalerne skal undertegnes af den ansvarlige
kommissær og den dertil udpegede repræsentant for modtagerstaten, normalt et
medlem af regeringen. –
Da ansøgningerne ikke altid forelægges på et af
Kommissionens hovedarbejdssprog, skal der således anmodes om en oversættelse,
inden Kommissionen kan behandle ansøgningerne. Det kan være nødvendigt med op
til seks uger til oversættelserne. Dertil kommer, at kravet om at oversætte
alle officielle dokumenter, som kræver en kommissionsafgørelse, eller som skal
sendes til den ansøgende stat, betyder yderligere forsinkelser. Det medfører samlet set, at tilskud i mange
tilfælde først kan udbetales 9 til 12 måneder efter katastrofen eller
undertiden endnu senere. Tilskud kan anvendes med tilbagevirkende kraft til at
refinansiere "nødhjælpsforanstaltninger", der allerede er iværksat
under eller umiddelbart efter katastrofen, og dermed opretholde den tilsigtede
virkning med hensyn til at aflaste medlemsstaternes budgetter og hjælpe
regionerne med at klare den økonomiske byrde, de er blevet pålagt i form af
katastrofen. På den anden side forringer sådanne forsinkelser synligheden, for
så vidt angår tilskud fra Solidaritetsfonden, over for den berørte befolkning,
især da forordningen ikke indeholder bestemmelser om offentlig omtale, og ikke
alle medlemsstater informerer bredt om støttens oprindelse.
2.4.
Anvendelsesområde
Det er med den nuværende fond yderst
vanskeligt eller endog umuligt at reagere på hensigtsmæssig vis i tilfælde af
større kriser, der ikke er naturbestemte, sådan som det er set i forbindelse
med industrikatastrofer, f.eks. olieudslippet fra Prestige, eksplosionen i
oliedepotet (Buncefield), eller terrorhandlinger som f.eks. bombeattentaterne i
Madrid og London i 2004 og 2005. På samme måde er det i øjeblikket ikke muligt
at yde støtte fra Solidaritetsfonden, hvis der opstår en alvorlig krise på
folkesundhedsområdet - såsom spredningen til Europa af en epidemi som SARS
eller konsekvenserne af en omfattende atomulykke - som let kunne overstige de
enkelte staters handlingskapacitet. Ikke desto mindre har der været
opfordringer, f.eks. fra Europa-Parlamentet, til, at sådanne begivenheder ville
kræve en reaktion på EU-plan, nærmere bestemt en inddragelse af Solidaritetsfonden
i sådanne tilfælde.
2.5.
Finansiering
Tilskud fra Solidaritetsfonden finansieres
uden for det almindelige EU-budget med yderligere beløb ud over de relevante
udgiftsområder, jf. den interinstitutionelle aftale. Tilskud skal derfor
godkendes efter forslag fra Kommissionen fra sag til sag af Europa-Parlamentet
og Rådet. Det årlige loft er på 1 mia. EUR. Siden fondens oprettelse i 2002 har
dette beløb altid været tilstrækkeligt, og det maksimale udbetalte beløb på et
år beløb sig til 728 mio. EUR (2002) efterfulgt af 622 mio. EUR i 2009. Alle de
andre år var de samlede udbetalinger betydeligt lavere. Der er således ingen
grund til at øge budgetloftet. Individuelle tilskud udbetales efter
vedtagelsen af Kommissionens tilsvarende forslag til ændringsbudget for det
pågældende tilfælde og efter afslutningen af trepartsdrøftelsen mellem
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Proceduren kræver normalt to
behandlinger, men er blevet strømlinet gennem den forenklede procedure med kun
én behandling. Den tid, der kræves for at få budgetbevillinger godkendt i hvert
enkelt tilfælde, varierer alt efter omstændighederne, men det tager normalt
mellem seks og tolv uger. Kommissionen anvender tiden til at forberede den
formelle afgørelse om tilskud og forhandle aftalen med modtagerstaten om
gennemførelse af tilskuddet, som skal være afsluttet inden udbetalingen af
tilskuddet.
3.
Forslaget fra 2005 om en ændret Solidaritetsfond med et udvidet
anvendelsesområde
I 2005 forelagde Kommissionen et
lovgivningsforslag til en ny forordning om Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond[5]. Med udgangspunkt i den
eksisterende fond sigter dette forslag mod –
et udvidet anvendelsesområde og en mere omfattende
støtteberettigelse, således at Fællesskabet kan reagere på katastrofer som ikke
er naturkatastrofer, f.eks. industrikatastrofer og andre menneskeskabte
katastrofer, trusler mod folkesundheden (pandemier osv.) og større
terrorhandlinger –
muligheden for forudbetalinger, der gør det muligt
at reagere hurtigere og gøre EU's støtte mere synlig –
en forenkling i form af tydeligere kriterier for,
hvornår fonden kan mobiliseres (nedsættelse af tærskelværdien for større
katastrofe, samtidig med at man opgiver kriterierne med hensyn til usædvanlige
katastrofer). Forslaget blev meget positivt modtaget af Europa-Parlamentet.
Det vedtog forslaget ved førstebehandlingen den 18. maj 2006. I Rådet blev forslaget imidlertid mødt med
udtalt skepsis og modstand hos størstedelen af medlemsstaterne med hensyn til
næsten alle nye elementer i forslaget og særlig i lyset af de potentielle
indvirkninger på budgettet. Efter en række intense undersøgelser og
forhandlinger med Kommissionen besluttede arbejdsgruppen af finansielle
rådgivere i maj 2006 at indstille behandlingen af forslaget. På trods af
betydelige og gentagne bestræbelser på Kommissionens vegne ønskede Rådet ikke
igen at sætte forslaget på dagsordenen. Gentagne opfordringer fra
Europa-Parlamentet til Rådet førte heller ikke til en genoptagelse af
undersøgelsen.
4.
Revisionsrettens særlige rapport (resultatrevision/effektivitetsrevision)
I juni 2008 fremlagde Den Europæiske
Revisionsret resultaterne af en effektivitetsrevision af fondens arbejde[6].
Der blev i denne revision taget stilling til, om fondens formidling af støtte
var hurtig, effektiv og smidig, og om modtagerstaterne var tilfredse med
fonden. Til dette formål undersøgte Revisionsretten alle ansøgninger frem til
ultimo 2006 og foretog en undersøgelse ved at sende spørgeskemaer til
ansøgerstaterne. I rapporten drages der lignende konklusioner
om Solidaritetsfondens drift som beskrevet ovenfor, for så vidt angår
kommissionsforslaget fra 2005. Generelt konkluderede retten, at fonden opfylder
det underliggende mål med hensyn til at udvise solidaritet med medlemsstaterne
i tilfælde af katastrofer, men det blev imidlertid bemærket, at betingelserne
for at få godkendt en ansøgning om mindre "regionale katastrofer" (i
modsætning til "større katastrofer") var mere vanskelige at opfylde,
ikke mindst fordi forordningen indeholder en temmelig vag definition af regionale
katastrofer, hvilket også fører til eventuel manglende klarhed i afvisningen af
sådanne katastrofer. Rettens væsentligste kritikpunkt vedrørte den manglende
hurtighed, der gør sig gældende for instrumentet.
5.
Resultaterne i forbindelse med COCOF-undersøgelsen fra 2010
I 2010 forelagde Kommissionen
Solidaritetsfonden for medlemmerne af COCOF[7] og belyste dens
styrke, svagheder og nøgleelementerne i forslaget fra 2005 med det formål bedre
at kunne forstå, på hvilke betingelser medlemsstaterne ville være rede til at
fortsætte drøftelserne/forhandlingerne. Der blev stillet tre specifikke
spørgsmål: –
Hvilke elementer i den gældende forordning får
medlemsstaterne til at synes, at fonden ikke eller ikke helt opfylder deres
forventninger? –
Hvilke elementer i forslaget fra 2005 til en ny
forordning kunne drøftes yderligere (enten i den form som foreslået af
Kommissionen eller i en anden form)? Hvilke elementer forekommer urealistiske
eller ikke ønskværdige? –
Er der emner/elementer, som man ønsker at få
behandlet eller dækket af fonden, der hverken er i den nuværende forordning
eller i forslaget fra 2005? Det resulterede i et betydeligt antal
medlemsstater, som udtrykte deres fortsatte modstand mod at vedtage en ny
forordning, hvorimod nogle medlemsstater syntes at se begrænsede muligheder for
tilpasninger af udvalgte punkter i den gældende forordning, f.eks. for at
medtage tørke eller slække på kriterierne for regionale katastrofer (som
Kommissionen oprindeligt havde foreslået at afskaffe). Størstedelen af
medlemsstaterne var imidlertid imod enhver ændring, der ville føre til
potentielt højere udgifter. Seks medlemsstater erklærede, at de generelt var
positivt stemt og åbne for drøftelser.
6.
Ændring af forordningen
Det fremgår af ovennævnte, at størstedelen af
medlemsstaterne i det nuværende politiske klima, der er kendetegnet især ved
den vanskelige budgetmæssige situation i mange medlemsstater, ikke er rede til
at acceptere større ændringer af retsgrundlaget for og driften af
Solidaritetsfonden. Kommissionen går derfor bort fra idéen om at genoptage
forslaget fra 2005. Imidlertid bør Solidaritetsfonden, som den eksisterer i
dag, blive mere effektiv, jf. det ovenfor anførte. Det vil derfor være
hensigtsmæssigt at trække forslaget fra 2005 tilbage og undersøge andre
muligheder for i det mindste at behandle de vigtigste af de ovenfor beskrevne
emner. Kommissionen er af den opfattelse, at der kan
opnås betydelige forbedringer af driften af Solidaritetsfonden ved at indføre
bare et minimum af tilpasninger til den nuværende forordning, samtidig med at
man beholder det grundlag og den karakter, der kendetegner den, og uden af røre
ved fondens finanser og udgiftsomfanget. Enhver tilpasning af forordningen
berører ikke støtteberettigelseskriteriet for de operationer, der finansieres af
støtten, f.eks. den umiddelbare reparation af vital infrastruktur og
omkostningerne ved at anvende indsatsressourcer. Visse dele af forslaget fra
2005, f.eks. udvidelsen af anvendelsesområdet, ændringen af tærskelværdierne
eller afskaffelsen af de regionale katastrofer, vil ikke længere søges opnået. Foranstaltninger for at øge synligheden gennem
bestemmelser om oplysning og offentlig omtale bør også undersøges.
6.1.
Et klart afgrænset anvendelsesområde for
Solidaritetsfonden
Hensigten med at oprette Solidaritetsfonden
var at etablere et finansielt instrument, der gør det muligt at reagere på
EU-plan over for større naturkatastrofer, der berører en eller flere
medlemsstater eller et eller flere lande, der er involveret i
tiltrædelsesforhandlinger. Formuleringen af artikel 2, stk. 1, i forordningen
ifølge hvilken "der først og fremmest frigøres midler fra fonden, hvis der
på modtagerstatens område indtræder en større naturkatastrofe", synes dog
at pege på, at fonden også kan aktiveres i andre tilfælde. Det er dog ikke
klart, om det er hensigten, at "først og fremmest" skal begrænse
fondens anvendelsesområde til "større katastrofer", dvs. pege på
undtagelserne for visse mindre katastrofer, som er fastlagt i stk. 2 i samme
artikel, eller om det er hensigten at åbne fondens anvendelsesområde til også
at omfatte andet end naturkatastrofer. En yderligere undersøgelse af forordningens
bestemmelser viser, at anvendelsen af fonden til at omfatte andet end
naturkatastrofer vil medføre alvorlige retlige problemer. Artikel 3 præciserer,
at "udbetalinger fra fonden er i princippet begrænset til finansiering af
foranstaltninger til afhjælpning af skader, der ikke kan forsikres".
Kommissionen har fra starten fortolket og anvendt denne bestemmelse som
ensbetydende med, at private skader udelukkes fra støtte. Endvidere synes
princippet med, at forureneren betaler sammen med den berørte stats
forpligtelse til at søge kompensation hos tredjeparter at udelukke andet end
naturkatastrofer fra fonden. Disse overvejelser har f.eks. ført til, at den
ungarske ansøgning i forbindelse med katastrofen med udslippet af det røde slam
i 2010 blev afvist. Kommissionens forslag om en ny forordning om
en solidaritetsfond i 2005 havde til formål at udvide fondens anvendelsesområde
til at omfatte andet end naturkatastrofer. Dette forslag blev hilst velkomment
af Europa-Parlamentet, men en stor del af medlemsstaterne i Rådet var og er
fortsat modstandere af ethvert forsøg på at udvide fondens anvendelsesområde
til at omfatte andet end naturkatastrofer. Af hensyn til klarheden bør formuleringen i
den nuværende forordning derfor tilpasses for at gøre det klart, at fonden kun
gælder katastrofer, der har en naturlig årsag. Det vil fjerne enhver
tvetydighed om fondens anvendelsesområde og dermed forskåne potentielle
ansøgere for forventninger, som Kommissionen uvægerligt ville være nødt til at
skuffe – for ikke at nævne den betydelige indsats, der er nødvendig for den
ansøgende stat til forberedelsen af en ansøgning og for Kommissionen til
evalueringen af den. Samtidig bør forordningen fastsætte, at denne
begrænsning til kun at omfatte naturkatastrofer ikke automatisk vil udelukke
sager, hvor en naturkatastrofe har medført kaskadevirkninger, som så medfører
en industrikatastrofe (f.eks. en oversvømmelse, der rammer en kemisk fabrik)
eller en folkesundhedskatastrofe [f.eks. et jordskælv, som afbryder
vandforsyningen, hvilket medfører en (vandbåren) epidemi, eller som ødelægger
hospitaler, hvilket bringer behandlingen af de personer, der blev såret af
naturkatastrofen, i fare.]
6.2.
En enkel og ny definition på regionale katastrofer
Som det fremgik ovenfor, er betingelserne for
en anvendelse af Solidaritetsfonden i tilfælde af en "usædvanlig regional
katastrofe", som fastsat i artikel 2, stk.2, tredje led, i forordningen om
Solidaritetsfonden ikke tilstrækkelig klare og primært baseret på
"bløde" kriterier, som kræver fortolkning ("alvorlige og
vedvarende følger for livsvilkårene og den økonomiske stabilitet"). Det er
meget omstændeligt og tidskrævende både for ansøgeren og for Kommissionen at
påvise og kontrollere, hvorvidt de opfyldes. Denne dobbelttydighed fører til en
lang række ansøgninger, som efterfølgende skal afvises, og som skaber falske
forventninger og dermed frustration i de berørte lande og regioner. Det store
antal sager, som ikke godkendes, er skadeligt for EU's image. Det kan derfor være hensigtsmæssigt igen at
komme med en ny definition på kriterierne for regionale katastrofer på en
enkel, objektiv og gennemsigtig måde, i lighed med de større katastrofer, med
kun en eller to nemt kontrollerbare "konkrete" indikatorer.
Kriterierne bør opstilles således, at de nemt kan opfyldes i tilfælde af
alvorlige regionale katastrofer, i princippet som de typer af regionale
katastrofer, for hvilke fonden er blevet anvendt i usædvanlige tilfælde i
henhold til den nuværende forordning. En ny definition på de regionale
kriterier vil samtidig have den virkning, at potentielle ansøgere med stor
sikkerhed på forhånd vil kunne vurdere, hvorvidt en katastrofe er berettiget
til støtte. Ansøgerne sparer således den store anstrengelse med at udarbejde en
ansøgning, hvor der ikke med rimelighed kan forventes et positivt svar. Kommissionen foreslår at definere regionale
katastrofer i lighed med definitionen på større katastrofer, dvs. som havende
forvoldt skade over en vis tærskelværdi. Tærskelværdien vil være en procentsats
af det regionale BNP på NUTS 2-niveau. Det vil være oplagt at anvende NUTS 2
som det regionale referenceniveau, da det er veletableret i
samhørighedspolitikken, det er tilstrækkeligt stort til at udelukke lokale
begivenheder, og der findes nemt tilgængelige statistiske oplysninger. Hvis en
katastrofe berører flere NUTS 2-regioner, vil den samme tærskelværdi (dvs.
procentsats) blive anvendt i relation til det gennemsnitlige regionale BNP for
de berørte regioner. Der vil blive taget højde for de særlige betingelser, der
gør sig gældende for de perifert beliggende regioner, da alle disse regioner er
defineret på NUTS 2- niveau. I tilfælde af naturkatastrofer, der medfører en
kaskadevirkning af folkesundhedskatastrofer, bør der fastsættes yderligere
kriterier sammen med medlemsstaterne. En sådan løsning vil ikke bare fastsætte
kriterierne for regionale katastrofer på et enkelt og objektivt grundlag, den
vil også fjerne vanskelighederne med at mobilisere fonden til katastrofer som
skovbrande (medmindre de har forårsaget tilstrækkelig stor skade), da de i
henhold til deres art i øjeblikket sjældent opfylder kriterierne for regionale
katastrofer. For at afprøve gennemførligheden af en sådan
tilgang har Kommissionen udført en simulation ved at anvende et enkelt
kriterium for skade, der overstiger 1,5 % af det regionale BNP på NUTS
2-niveau, på alle ansøgninger vedrørende regionale katastrofer, som er modtaget
siden 2002 og afgjort inden udgangen af 2010. Referenceværdien for det
regionale BNP er året n-3, hvor n er ansøgningsåret (n-3 er det seneste
år, for hvilket der findes tilgængelige harmoniserede regionale oplysninger).
Resultaterne fremgår af bilag 4. Af de 37 regionale katastrofer, som
blev undersøgt, ville kun to tilfælde, som tidligere var blevet godkendt, ikke
have været berettiget, hvorimod et tilfælde, der var blevet afvist, ville have
været berettiget. I et tilfælde var der tvivl om beløbet på den opståede skade.
Alle andre tilfælde ville have ført til det samme resultat med den betydelige
forskel, at 23 ansøgninger vedrørende mindre katastrofer, som måtte afvises,
overhovedet ikke ville være blevet forelagt, da medlemsstaterne ikke ville have
været i tvivl om deres manglende berettigelse. Det viser, at ved at anvende ét enkelt
BNP-baseret kriterium vil det være muligt at komme til et næsten identisk
resultat, samtidig med at der opnås en betydelig forenkling, idet det for
potentielt støtteberettigede ansøgninger ikke længere er nødvendigt at vise, at
de overholder de komplicerede kriterier for regionale katastrofer, som er
blevet indført ved den gældende forordning. Tilmed vil dette lette
Kommissionens evaluering af sådanne ansøgninger betydeligt og fritage Kommissionen
for forpligtelsen til at evaluere de ansøgninger, som med al sandsynlighed ikke
vil blive godtaget, og dermed medvirke til at øge beslutningstagningen og
udbetalingen af tilskud. Desuden vil ovennævnte nye kriterium for
regionale katastrofer generelt ikke have nogen økonomisk indvirkning.
6.3.
Hurtige betalinger og indførelse af forudbetalinger
I henhold til bestemmelserne i den gældende
forordning og de budgetmæssig bestemmelser forekommer det vanskeligt i
betydelig grad af afkorte den tid, der er nødvendig for at gøre tilskuddene fra
Solidaritetsfonden tilgængelige uden at ændre instrumentets finansieringsmåde
(jf. punkt 2.5). Kommissionen undersøger derfor nye måder, som vil gøre det
muligt at stille økonomisk hjælp til rådighed, der hurtigere skal afhjælpe
nødsituationer i medlemsstaterne. Det er især vigtigt ved tværnationale
katastrofer, hvor Kommissionen står over for en situation, hvor den ikke kan
anvende et ensartet solidaritetsniveau over for en EU-medlemsstat sammenlignet
med et tredjeland, hvortil der kan bevilges umiddelbar økonomisk hjælp[8]. Solidaritetsfondens reaktionsevne og synlighed
kan forbedres ved i forordningen at indføre muligheden for at foretage
forudbetalinger. Det vil gøre det muligt for Kommissionen at træffe
øjeblikkelige foranstaltninger, bl.a. ved straks at foretage en forudbetaling,
når den berørte stat søger om hjælp. Denne forudbetaling skulle i givet fald
betragtes som et forskud på den støtte, der forventes tildelt, når vurderingen
og budgetproceduren er afsluttet. Hvis anmodningen ikke imødekommes, betaler
ansøgerstaten forskuddet tilbage til Kommissionen. Forudbetalingen kan beregnes
som en procentsats (f.eks. 10 %) af den forventede støtte og vil blive
begrænset i absolutte tal (f.eks. til 5 mio. EUR). Forudbetalinger vil kun
blive udbetalt efter den ansøgende stats udtrykkelige anmodning og vil være
begrænset til større katastrofer, jf. forordningen. Da sandsynligheden for at
få godkendt hjælp til en større katastrofe er meget høj (hidtil op til
100 %), er risikoen for, at Kommissionen er nødt til at geninddrive
forudbetalinger som følge af manglende godkendelse, meget lav. Der var allerede
indarbejdet en lignende bestemmelse i forslaget fra 2005.
6.4.
Reaktion på katastrofer, der udvikler sig langsomt
I en række situationer har de ansøgende stater
haft vanskeligt ved at overholde ansøgningsfristen i tilfælde, hvor
katastrofer udviklede sig langsomt. Den gældende forordning indeholder
bestemmelser om, at ansøgningerne skal forelægges for Kommissionen senest 10
uger efter den første skade. Tørke er et typisk eksempel på sådanne
katastrofer, som ikke kun karakteriseres ved den lange tidsperiode, i løbet af
hvilken de udvikler sig, men også ved det vanskelige i at fastlægge, hvornår
den første skade opstod. Den almene frist på 10 uger bør opretholdes,
men problemet kan løses ved at indføre en særlig bestemmelse i forordningen, i
henhold til hvilken ansøgningsfristen i sådanne tilfælde begynder den dag, hvor
den første foranstaltning træffes af de offentlige myndigheder som reaktion på
det pågældende problem; f.eks. i tilfælde af tørke, den dag, hvor der indføres
restriktioner på vandforbruget, eller når der træffes særlige foranstaltninger
til at hjælpe landbruget. En sådan bestemmelse vil i det store og hele
svare til det, der gælder for "normale" pludseligt opståede
katastrofer, hvor den offentlige indgriben typisk sker nogle timer efter
begivenheden.
6.5.
Hvordan forener man afgørelser om tilskud og
gennemførelsesaftaler
I punkt 2.3 belyses de potentielle årsager
til, at der opstår forsinkelser i tilrådighedsstillelsen af tilskud. Da fonden
finansieres uden for det normale EU-budget, er Kommissionen nødt til at opnå
Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse af det foreslåede støttebeløb i hvert
enkelt tilfælde. Kommissionen er af den opfattelse, at den i øjeblikket
gældende procedure ikke bør ændres. Der er dog et betydeligt spillerum for at
strømline, begrænse de administrative procedurer og vinde tid med hensyn til at
skaffe hjælp via Solidaritetsfonden, hvis det kun var nødvendigt med én retsakt
fra Kommissionens side inden udbetalingen af et tilskud, når først
Europa-Parlamentet og Rådet har stillet de økonomiske midler til rådighed. For
så vidt angår medlemsstaterne, dvs. størstedelen af de potentielle modtagere,
er der ingen medværdi ved at opdele retsakten i bevilling af støtte og
fastlæggelse af betingelserne for støttens anvendelse (afgørelser om tilskud og
gennemførelsesaftaler). En sammenlægning af de to, f.eks. ved at inkludere de
bestemmelser, der i øjeblikket er i aftalen, i afgørelsen om tilskud eller ved
at gøre dem til et bilag til afgørelsen om tilskud, forekommer at være en ret
enkel løsning med en stor tidsbesparende virkning. Det skønnes, at der således
kan udbetales støtte til katastroferamte lande fire til otte uger tidligere end
under det nuværende system bare ved at ændre den relevante artikel i
forordningen. Det siger sig selv, at de to elementer, der er af central
interesse for modtagerne, dvs. definitionen af støtteberettigede transaktioner
og udpegelsen af kompetente myndigheder, fortsat vil ske ud fra modtagerstatens
forslag. For støtteberettigede stater, der ikke er
medlemmer, dvs. det begrænsede antal lande, der i øjeblikket forhandler om
optagelse i EU, skal denne adskillelse opretholdes, da en ensidig viljeserklæring
fra Kommissionen, f.eks. afgørelsen om tilskud, ikke vil være bindende for dem.
I sådanne tilfælde vil det fortsat være nødvendigt med en finansierings- eller
gennemførelsesaftale.
6.6.
At gøre fonden til et mere effektivt instrument i
forbindelse med fleksibilitet over for katastrofer og klimaforandring
I en Union præget af solidaritet er det også
vigtigt for hver medlemsstat at foretage det nødvendige for at forebygge
nødsituationer og undgå katastrofer. Et fundamentalt mål for enhver politik for
katastrofeforvaltning er at forebygge, at der sker katastrofer, og når de sker
at begrænse skaderne mest muligt. En tættere forbindelse mellem fondens drift
og EU's katastrofeforvaltning og klimaforandringspolitikker giver mulighed for[9]
i betydelig grad at nedbringe skader og omkostninger, som er forårsaget af
katastrofer og i sidste ende reducere antallet af ansøgninger om støtte. Forordningen indeholder allerede en
forpligtelse for modtagerstaten til i gennemførelsesrapporten at udspecificere
de besluttede eller foreslåede foranstaltninger med henblik på at begrænse
skadernes omfang og, om muligt, undgå en gentagelse af lignende katastrofer.
Det foreslås at styrke denne bestemmelse, som er af relativt generel art, og
gøre den mere specifik. Modtagerstaten vil blive anmodet om i rapporten at gøre
detaljeret rede for, hvor langt gennemførelsen er af den relevante
EU-lovgivning vedrørende evaluering, forvaltning og katastrofeforebyggelse,
hvilke erfaringer der er gjort efter katastrofen, og hvilke foranstaltninger,
der vil blive truffet for at sikre anvendelsen af en velafprøvet fleksibilitet
i forbindelse med klimaændring og katastrofer. Kommissionen vil også undersøge sammen med de
berørte parter, om det kan lade sig gøre at graduere betalingerne i forbindelse
med Solidaritetsfonden, alt efter graden af gennemførelse for den relevante
EU-lovgivning om katastrofeforebyggelse, udarbejdelsen af planer for
katastrofeforvaltning og udnyttelsen af tilgængelig EU-finansiering til
investeringer i katastrofeforebyggelse.
7.
Solidaritetsbestemmelsen i artikel 222 i TEUF
Med artikel 222 i TEUF
indføres der for første gang i traktaten en bestemmelse om, at Unionen og dens
medlemsstater skal handle i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis en
medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe
eller en menneskeskabt katastrofe. Artikel 222 fastlægger, at Unionen skal tage
alle de instrumenter i brug, der står til dens rådighed: (a)
med henblik på at forebygge terrortruslen på
medlemsstaternes område, at beskytte de demokratiske institutioner og
civilbefolkningen mod et eventuelt terrorangreb samt at yde bistand til en
medlemsstat på dennes område efter anmodning fra dens politiske myndigheder i
tilfælde af terrorangreb, og (b)
at yde bistand til en medlemsstat på dennes område
efter anmodning fra dens politiske myndigheder i tilfælde af en naturkatastrofe
eller en menneskeskabt katastrofe. Gennemførelsen af solidaritetsbestemmelsen vil
omfatte alle eksisterende instrumenter, herunder Solidaritetsfonden, under fuld
hensyntagen til de særlige procedurer og til driften i henhold til den nye
flerårlige finansielle ramme. Denne meddelelse berører på ingen måde disse mere
vidtgående overvejelser.
8.
Resumé og konklusioner
Det kan med rette siges, at siden oprettelsen
af Solidaritetsfonden har den generelt set fungeret godt - især når man tager
det særlige formål bag oprettelsen i betragtning, men den erfaring, der er
blevet indsamlet i de seneste 8 år, viser, at der er nogle betydelige
begrænsninger og svagheder i fondens drift. Disse vedrører især den manglende
hurtighed, hvormed støtte fra fonden stilles til rådighed, og gennemsigtigheden
i forbindelse med kriterierne for fondens anvendelse. Da et flertal af medlemsstaterne har alvorlige
betænkeligheder med hensyn til større ændringer i Solidaritetsfondens
principper og drift, især hvis disse kunne føre til øgede udgifter, trækker
Kommissionen sit forslag fra 2005 om en revideret og udvidet fond tilbage. På den anden side er Kommissionen af den
opfattelse, at Solidaritetsfondens drift bør forbedres, og at begrænsede
tilpasninger til den gældende forordning har et betydeligt potentiale til at
sikre forenklinger, afklaring og især forbedring af fondens reaktionsevne med
henblik på hurtigere at stille finansiel støtte til katastroferamte lande til
rådighed. Formålet med denne meddelelse er at fremhæve
dette potentiale som grundlag for drøftelser med Europa-Parlamentet,
medlemsstaterne i Rådet, regionerne og andre berørte parter og sigte mod et
eventuelt lovforslag, der ændrer den gældende forordning på et senere tidspunkt
under hensyntagen til resultaterne af disse drøftelser. Bilag 1:
Tærskelværdierne i 2011 for større katastrofer
(baseret på tal fra 2009 for bruttonationalindkomst) Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om
oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond fastsætter
tærskelværdierne for mobilisering af fonden for et givet land til en skade, der
overstiger 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2002-priser. Det laveste af
disse tal er gældende. || || || (mio. EUR) Land || BNI 2009* || 0,6 % af BNI* || Tærskelværdi i 2011 for større katastrofe* AT || ÖSTERREICH || 271 459 || 1 628,756 || 1 628,756 BE || BELGIË/BELGIQUE || 342 261 || 2 053,566 || 2 053,566 BG || BULGARIA || 33 113 || 198,678 || 198,678 CY || KYPROS || 16 641 || 99,845 || 99,845 CZ || ČESKÁ REPUBLIKA || 129 046 || 774,274 || 774,274 DE || DEUTSCHLAND || 2 430 940 || 14 585,640 || 3 535,904** DK || DANMARK || 226 447 || 1 358,684 || 1 358,684 EE || EESTI || 13 538 || 81,230 || 81,230 EL || ELLADA || 226 644 || 1 359,863 || 1 359,863 ES || ESPAÑA || 1 029 541 || 6 177,246 || 3 535,904 FI || SUOMI/FINLAND || 171 383 || 1 028,298 || 1 028,298 FR || FRANKRIG || 1 922 845 || 11 537,070 || 3 535,904 HR*** || HRVATSKA || 43 572 || 261,431 || 261,431 HU || MAGYARORSZÁG || 88 291 || 529,747 || 529,747 IE || ÉIRE/IRELAND || 132 601 || 795,607 || 795,607 IS*** || ICELAND || 7 787 || 46,723 || 46,723 IT || ITALIA || 1 494 576 || 8 967,457 || 3 535,904 LT || LIETUVA || 27 010 || 162,057 || 162,057 LU || LUXEMBOURG (G.D.) || 26 765 || 160,590 || 160,590 LV || LATVIJA || 19 954 || 119,723 || 119,723 MT || MALTA || 5 451 || 32,704 || 32,704 NL || NEDERLAND || 556 518 || 3 339,108 || 3 339,108 PL || POLSKA || 299 518 || 1 797,108 || 1 797,108 PT || PORTUGAL || 162 331 || 973,986 || 973,986 RO || ROMÂNIA || 113 652 || 681,913 || 681,913 SE || SVERIGE || 296 151 || 1 776,908 || 1 776,908 SI || SLOVENIJA || 34 704 || 208,224 || 208,224 SK || SLOVENSKO || 62 575 || 375,452 || 375,452 TR*** || TÜRKIYE || 330 413 || 1 982,480 || 1 982,480 UK || UNITED KINGDOM || 1 587 886 || 9 527,315 || 3 535,904 * Afrundede
tal ** I
2011 svarer 3 535,904 mio.EUR til 3 mia. EUR i 2002-priser. *** Støtteberettigede
stater, der ikke er medlem, og som befinder sig i tiltrædelsesforhandlinger med
EU. Bilag 2:
Ansøgninger til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 2002-2010 År || Land || Katastrofens art || Skade (mio. EUR) || Kategori[10] || Støttebeløb (mio. EUR) 2 0 0 2 || 1 || AT || Oversvømmelse || 2 900 || større || 134 2 || CZ || Oversvømmelse || 2 300 || større || 129 3 || FR || Oversvømmelse (Le Gard) || 835 || regional || 21 4 || DE || Oversvømmelse || 9 100 || større || 444 Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2002 || 728 2 0 0 3 || 1 || ES || Olieudslip (Prestige) || 436 || regional || 8,626 2 || IT || Jordskælv (Molise/Puglia) || 1 558 || regional || 30,826 3 || IT || Vulkanudbrud (Etna) || 894 || regional || 16,798 4 || IT || Oversvømmelse (Norditalien) || (1 900) || (regional) || afvist 5 || GR || Ugunstigt vintervejr || uklart || (regional) || afvist 6 || PT || Skovbrande || 1 228 || større || 48,539 7 || FR || Skovbrande (Sydfrankrig) || 531 || (regional) || afvist 8 || ES || Skovbrande (grænsen til Portugal) || 53 || naboland || 1,331 9 || MT || Oversvømmelse || 30 || større || 0,961 10 || IT || Oversvømmelse (Friuli- Venezia Giulia) || (525) || (regional) || afvist Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2003 || 107,081 2 0 0 4 || 1 || FR || Oversvømmelse (Rhône-deltaet) || 785 || regional || 19,625 2 || ES || Oversvømmelse (Malaga) || (73) || (regional) || afvist 3-9 || ES || Skovbrande (7 ansøgninger i alt) || (480) || (regional) || alle 7 afvist 10 || SK || Oversvømmelse || (29) || (regional) || afvist 11 || SI || Jordskælv || (13) || (regional) || trukket tilbage Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2004 || 19,625 År || Land || Katastrofens art || Skade (mio. EUR) || Kategori[11] || Støttebeløb (mio. EUR) 2 0 0 5 || 1 || SK || Stormen (Tatras) || 203 || større || 5,668 2 || IT || Oversvømmelse (Sardinien) || 223 (beløbet er overvurderet) || (regional) || afvist 3 || EE || Storm || 48 || større || 1,29 4 || LV || Storm || 193 || større || 9,487 5 || SE || Stormen (Gudrun) || 2 297 || større || 81,725 6 || LT || Storm || 15 || naboland || 0,379 7 || GR || Oversvømmelse (Evros) || (112) || (regional) || afvist 8 || RO || Oversvømmelse (forår) || 489 || større || 18,798 9 || BG || Oversvømmelse (forår) || 222 || større || 9,722 10 || BG || Oversvømmelse (sommer) || 237 || større || 10,632 11 || RO || Oversvømmelse (sommer) || 1 050 || større || 52,4 12 || AT || Oversvømmelse (Tirol/Vorarlberg) || 592 || regional || 14,799 Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2005 || 204,905 2 0 0 6 || 1 || UK || Eksplosion i oliedepot (Buncefield) || (700) || (regional) || trukket tilbage 2 || GR || Oversvømmelse (Evros) || 372 || regional || 9,306 3 || HU || Oversvømmelse || 519 || større || 15,064 4 || ES || Skovbrande (Galicien) || (91) || (regional) || afvist Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2006 || 24,370 2 0 0 7 || 1 || DE || Stormen (Kyrill) || 4 750 || større || 166,9 2 || FR || Réunion, (cyklonen "Gamede") || 211 || regional || 5,29 3 || ES || Oversvømmelse (El Hierro) || (18) || (regional) || afvist 4 || ES || Oversvømmelse (La Mancha) || (66) || (regional) || afvist 5 || UK || Oversvømmelse || 4 612 || større || 162,387 6 || CY || Skovbrande || (38) || (regional) || afvist 7 || ES || Skovbrande (De Kanariske Øer) || (144) || (regional) || afvist 8-16 || IT || 9 ansøgninger vedr. skovbrande i 9 regioner || - || (regional) || ugyldig ansøgning, fristen ikke overholdt 17 || FR || Stormen (Dean) (Martinique) || 509 || regional || 12,78 18 || GR || Skovbrande || 2 118 || større || 89,769 19 || SI || Oversvømmelse || 233 || større || 8,254 Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2007 || 445,380 År || Land || Katastrofens art || Skade (mio. EUR) || Kategori[12] || Støttebeløb (mio. EUR) 2 0 0 8 || 1 || CY || Tørke || 165,4 || større || 7,605 2 || RO || Oversvømmelse || 471,4 || regional || 11,785 Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2008 || 19 390 2 0 0 9 || 1 || FR || Stormen (Klaus) || 3 805,5 || større || 109,377 2 || IT || Jordskælv (Abruzzo) || 10 212,0 || større || 493,771 3 || GR || Skovbrande 09 || (152,8) || (regional) || afvist 4 || CY || Storme 09 || (2,6) || (regional) || afvist 5 || GR || Oversvømmelse (Évvia) || (83,2) || (regional) || afvist 6 || IT || Mudderskred (Messina) || (598,9) || (regional) || afvist Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2009 || 603,148 2 0 1 0 || 1 || IE || Oversvømmelse 09 || 520,9 || regional || 13,022 2 || IT || Oversvømmelse (Toscana) 09 || (211,7) || (regional) || afvist 3 || ES || Oversvømmelse (Andalusien) 10 || (709,7) || (regional) || afvist 4 || PT || Oversvømmelse (Madeira) || 1 080 || større || 31,256 5 || FR || Stormen (Xynthia) || 1 425 || regional || 35,636 6 || SK || Oversvømmelse 10 || 649,9 || større || 20,431 7 || PL || Oversvømmelse 10 || 2 993,7 || større || 105,567 8 || CZ || Oversvømmelse 10 || 204,5 || naboland || 5,111 9 || HU || Oversvømmelse 10 || 719,3 || større || 22,486 10 || HR || Oversvømmelse 10 || 153,04 || naboland || 3,826 11 || FR || Oversvømmelse i Var 10 || 703-778 || (regional) || afvist 12 || RO || Oversvømmelse 10 || 875,75 || større || 24,968 13 || CZ || Oversvømmelse i august 10 || 436,5 || regional || 10,911 14 || DE || Oversvømmelse (Sachsen) 10 || 937,7 || regional || afvist 15 || HR || Oversvømmelse i september 10 || 47 || naboland || 1,175 16 || SI || Oversvømmelse i september 10 || 251,3 || større || 7,459 17 || HU || Rødt slam i 10 || 174,32 || regional || afvist Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2010 || 281,848 Den samlede godkendte støtte siden 2002 || 2 433,757 Bilag 3:
Statistisk oversigt over ansøgninger til Solidaritetsfonden || || || status 31/12/2010 || || || Samlet antal ansøgninger, der er modtaget siden 2002 || 85 || || heraf baseret på kriterierne for || || || større katastrofer || 27 || 32 % || af alle ansøgninger regionale katastrofer || 53 || 62 % || af alle ansøgninger "nabolandskriteriet" || 5 || 6 % || af alle ansøgninger Ansøgninger godkendt af Kommissionen || 42 || 49 % || af alle ansøgninger heraf || || || større katastrofer || 26 || 96 % || af ansøgninger til "større katastrofer" regionale katastrofer || 12 || 23 % || af ansøgninger til "regionale katastrofer" "nabolandskriteriet" || 4 || 80 % || af ansøgninger jf. nabolandskriteriet Ansøgninger afvist af Kommissionen || 35 || 41 % || af alle ansøgninger heraf || || || regionale katastrofer || 35 || 66 % || af ansøgninger til "regionale katastrofer" Ansøgninger, der er trukket tilbage || 2 || 2 % || af alle ansøgninger Afventer afgørelse || 6 || 7 % || af alle ansøgninger Bilag 4:
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond - ansøgninger om støtte i forbindelse
med usædvanlige regionale katastrofer 2002-2010
Regionalt BNP – Simulering (n-3) || Regionale katastrofer Siden 2002: || År || Anmeldt skade (mio. EUR) || Bemærkninger || BNP- referenceår (n-3) || Berørte NUTS II-regioner || Regionalt BNP || Gennemsnitligt BNP || Skade Procent-sats (% af regionalt BNP) || Resultat jf. gældende kriterier (mio. EUR bevilget) || Resultat jf. gældende kriterier FR || Oversvømmelse (Le Gard) || 2002 || 835 || || 1999 || Languedoc-Roussillon || 40 806,3 || 40 806,3 || 2,05 % || 21 || "identisk": ES || Olieudslip (Prestige) || 2003 || 436 || || 2000 || Galicien || 34 966,5 || 25 191,8 || 1,73 % || 8,626 || "identisk": || || || || || || Principado de Asturias || 14 968,9 || || || || || || || || || || Cantabria || 8 488,3 || || || || || || || || || || País Vasco || 42 613,3 || || || || IT || Jordskælv (Molise/Puglia) || 2003 || 1 558 || || 2000 || Molise || 4 913,9 || 30 206,0 || 5,16 % || 30,826 || "identisk": || || || || || || Puglia || 55 498,1 || || || || IT || Vulkanudbrud (Sicilien) || 2003 || 894 || || 2000 || Sicilien || 65 549,2 || 65 549,2 || 1,36 % || 16,798 || Ingen ansøgning IT || Oversvømmelse (Norditalien) || 2003 || Uklart || || 2000 || || || || || afvist || "identisk": FR || Skovbrande (Sydfrankrig) || 2003 || 531 || Ingen sammenhængende region || 2000 || PACA || 99 642,6 || 71 225,4 || 0,75 % || afvist || Ingen ansøgning || || || || || || Rhône-Alpes || 137 674,2 || || || || || || || || || || Languedoc-Roussillon || 42 847,3 || || || || || || || || || || Korsika || 4 737,6 || || || || IT || Oversvømmelse (Friuli-Venezia Giulia) || 2003 || 525 || (skaden formodentlig overvurderet) || 2000 || Friuli-Venezia Giulia || 27 552,6 || 27 552,6 || 1,91 % || afvist || Uklart FR || Oversvømmelse (Rhône-deltaet) || 2004 || 785 || || 2001 || Languedoc-Roussillon || 45 250,3 || 75 084,7 || 1,05 % || 19,625 || Ingen ansøgning || || || || || || PACA || 104 919,2 || || || || ES || Oversvømmelse (Malaga) || 2004 || 73 || || 2001 || Andalucía || 90 644,8 || 90 644,8 || 0,08 % || afvist || Ingen ansøgning ES || Skovbrande || 2004 || 480 || (7 ansøgninger i alt) || 2001 || || || || || afvist || Ingen ansøgning SK || Oversvømmelse || 2004 || 29 || || 2001 || Východné Slovensko || 5 220,4 || 5 220,4 || 0,56 % || afvist || Ingen ansøgning IT || Oversvømmelse (Sardinien) || 2005 || 223 || (skaden formodentlig overvurderet) || 2002 || Sardinien (ITG2) || 27 538,1 || 27 538,1 || 0,81 % || afvist || Ingen ansøgning EL || Oversvømmelse (Evros) || 2005 || 112 || || 2002 || Antoliki (Makedonien) Thrakien || 5 983,2 || 5 983,2 || 1,87 % || afvist || godkendelse AT || Oversvømmelse (Tirol/Vorarlberg) || 2005 || 592 || || 2002 || Tirol || 18 814,7 || 14 426,9 || 4,10 % || 14,798589 || "identisk": || || || || || || Vorarlberg || 10 039,1 || || || || EL || Oversvømmelse (Evros) || 2006 || 372 || || 2003 || Antoliki (Makedonien) Thrakien || 6 466,1 || 6 466,1 || 5,75 % || 9,306527 || "identisk": ES || Skovbrande (Galicien) || 2006 || 91 || || 2003 || Galicien || 39 906,9 || 39 906,9 || 0,23 % || afvist || Ingen ansøgning FR || Cyklon (Réunion) || 2007 || 211 || Afsidesliggende region || 2004 || Réunion || 11 650,8 || 11 650,8 || 1,81 % || 5,29 || "identisk": ES || Spanien – oversvømmelse (El Hierro) || 2007 || 18 || || 2004 || De Kanariske Øer || 34 188,3 || 34 188,3 || 0,05 % || afvist || Ingen ansøgning ES || Spanien – oversvømmelse (La Mancha) || 2007 || 66 || || 2004 || Castilla-La Mancha || 28 338,7 || 28 338,7 || 0,23 % || afvist || Ingen ansøgning CY || Skovbrande || 2007 || 38 || || 2004 || Cypern || 12 728,1 || 12 728,1 || 0,30 % || afvist || Ingen ansøgning ES || Skovbrande (De Kanariske Øer) || 2007 || 144 || || 2004 || De Kanariske Øer || 34 188,3 || 34 188,3 || 0,42 % || afvist || Ingen ansøgning FR || Stormen (Dean) || 2007 || 509 || || 2004 || Guadeloupe || 7 202,9 || 7 133,3 || 7,14 % || 12,78 || "identisk": || || || || || || Martinique || 7 063,6 || || || || RO || Oversvømmelse || 2008 || 471,4 || || 2005 || Nordvest || 9 480,0 || 9 330,5 || 5,05 % || 11,785377 || "identisk": || || || || || || Nordøst || 9 181,1 || || || || EL || Skovbrande || 2009 || 152,8 || || 2006 || Attiki || 101 759,4 || 101 759,4 || 0,15 % || afvist || Ingen ansøgning CY || Storme || 2009 || 2,6 || || 2006 || Cypern || 14 673,2 || 14 673,2 || 0,02 % || afvist || Ingen ansøgning EL || Oversvømmelse (Evia) || 2009 || 83,2 || || 2006 || Sterea Ellada || 10 072,1 || 10 072,1 || 0,83 % || afvist || Ingen ansøgning IT || Mudderskred (Messina) || 2009 || 598,9 || || 2006 || Sicilien || 81 623,6 || 81 623,6 || 0,73 % || afvist || Ingen ansøgning IE || Oversvømmelse || 2009 || 520,9 || || 2006 || Border, Midland and Western || 32 566,0 || 32 566,0 || 1,60 % || 13,0225 || "identisk": IT || Oversvømmelse (Toscana) || 2009 || 211,7 || || 2006 || Toscana || 99 985,2 || 99 985,2 || 0,21 % || afvist || Ingen ansøgning ES || Oversvømmelse (Andalusien) || 2010 || 709,7 || || 2007 || Andalucía || 144 874,3 || 144 874,3 || 0,49 % || afvist || Ingen ansøgning FR || Stormen (Xynthia) || 2010 || 1 425 || Samlede skader på 2,5 mia. EUR || 2007 || Pays de la Loire || 93 594,4 || 68 384,9 || 2,08 % || 35,63575 || "identisk": || || || || || || Poitou-Charentes || 43 175,3 || || || || [1] Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november
2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af
14.11.2002, s. 3). [2] I øjeblikket Kroatien, Tyrkiet og Island. [3] I 2011 gælder tærskelværdien på 3 mia. EUR Frankrig, Tyskland,
Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige; for alle andre lande ligger
tærskelværdien på 0,6 % af BNI i absolutte tal på mellem 32,7 mio. EUR for
Malta og 3,339 mia. EUR for Nederlandene. Af hensyn til tilgængeligheden af de
harmoniserede statistiske oplysninger fra EUROSTAT anvendes BNI-tal for år n-2.
[4] Herunder udbetalinger i 2011 for 8 tilfælde, der blev
godkendt i 2010. [5] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (KOM(2005) 108 endelig af
6.4.2005). [6] Særberetning nr. 3/2008 — Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond: Hvor hurtig, effektiv og smidig er den? (EUT C 153 af
18.6.2008). [7] Koordinationsudvalg for fondene, som blev nedsat i
henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond og Samhørighedsfonden. [8] Efter oversvømmelserne i
Centraleuropa i maj og juni 2010 godkendte Kommissionen omgående nødhjælp til
ofrene for oversvømmelserne i Moldova, mens støtten via Solidaritetsfonden i
forbindelse med oversvømmelserne i Ungarn, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Kroatien
og Rumænien blev bevilget 10 måneder efter katastrofen. [9] En nedbringelse på 1 % i skader som følge af katastrofer
vil spare Europa for 150 mio. EUR pr. år, kilde: EM-DAT database. [10] Ansøgninger vedrørende katastrofer med skader under
tærskelværdien, og for hvilke kriterierne for regionale katastrofer blev
evalueret som værende ikke opfyldt, er markeret med "regional" i
parentes. [11] Ansøgninger vedrørende katastrofer med skader under
tærskelværdien, og for hvilke kriterierne for regionale katastrofer blev
evalueret som værende ikke opfyldt, er markeret med "regional" i
parentes. [12] Ansøgninger vedrørende katastrofer med skader under
tærskelværdien, og for hvilke kriterierne for regionale katastrofer blev
evalueret som værende ikke opfyldt, er markeret med "regional" i
parentes.