52011DC0549

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Eurodacs centrale enheds virksomhed i 2010

INDLEDNING

Anvendelsesområde

I Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (i det følgende benævnt "Eurodac-forordningen")[1] fastsættes det, at Kommissionen en gang om året skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den centrale enheds virksomhed[2]. Denne ottende årsrapport indeholder oplysninger om forvaltningen af systemet og dets resultater i 2010. I rapporten vurderes Eurodacs resultater og omkostningseffektivitet samt kvaliteten af den centrale enheds tjenester.

Udvikling på det retlige og det politiske område

Den 11. oktober 2010 vedtog Kommissionen det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. […/…] [om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs][3].

Det ændrede forslag fra oktober 2010 erstattede det forslag, Kommissionen vedtog i september 2009, som sammen med det ledsagende forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse[4] blev forældet med ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og afskaffelsen af søjlesystemet. Ifølge meddelelsen om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer[5] vil sådanne forslag formelt blive trukket tilbage og erstattet af nye forslag udarbejdet i overensstemmelse med den nye ramme i TEUF.

Med henblik på at komme videre i forhandlingerne om en asylpakke og lette indgåelsen af en aftale om Eurodac-forordningen fandt Kommissionen det imidlertid mere hensigtsmæssigt ikke at erstatte det forældede forslag til Rådets afgørelse fra september 2009. Af disse årsager trak Kommissionen også Eurodac-forslaget tilbage, idet bestemmelserne heri vedrører adgangen til Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse.

Kommissionen mener, at ved således at gøre det muligt hurtigere at få vedtaget den nye Eurodac-forordning vil det også blive lettere at få agenturet for den operationelle forvaltning af omfattende it-systemer på området frihed, sikkerhed og retfærdighed oprettet til tiden, eftersom det er meningen, at agenturet også skal være ansvarligt for forvaltningen af Eurodac[6].

Det ændrede forslag fra oktober 2010 drøftes i øjeblikket i Rådet og Europa-Parlamentet.

EURODAC'S CENTRALE ENHED[7]

Forvaltning af systemet

På grund af den stigende mængde oplysninger, der skal forvaltes (nogle transaktionskategorier skal opbevares i ti år), den naturlige forældelse af den tekniske platform (leveret i 2001) og uforudsigelige tendenser i Eurodacs transaktionsmængder har Kommissionen opgraderet Eurodac-systemet. It-projektet, der hedder Eurodac Plus, har til formål at a) erstatte den forældede it-infrastruktur, b) øge det samlede systems kapacitet og ydeevne og c) sikre en hurtigere, mere sikker og mere pålidelig synkronisering af data mellem produktionssystemet og det såkaldte "Business Continuity System". I 2010 blev den foreløbige accepttest og driftaccepttesten fuldført med held.

Den foreløbige accepttest fandt sted i tidsrummet marts-august 2010 og havde til formål at teste, om det nye system fuldt ud opfyldte de fastsatte systemkrav. Driftaccepttesten havde til formål at afprøve, om Eurodac Plus var fuldt foreneligt med medlemsstaternes eksisterende it-systemer og havde aktiv deltagelse af 6 medlemsstater (Bulgarien, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige, Tyskland og Slovenien). Den blev påbegyndt den 9. august 2010 og afsluttet med held den 13. september 2010.

Projektets sidste fase – den endelige afleveringstest – omfattede parallel drift af det gamle og det nye system i tre på hinanden følgende måneder og sammenligning af resultaterne hver dag. Den endelige afleveringstest blev påbegyndt i november og afsluttet i februar 2011.

Tjenesternes kvalitet og omkostningseffektivitet

Kommissionen har gjort sig yderst umage med at levere kvalitetsservice til medlemsstaterne, som er de endelige brugere af Eurodacs centrale enhed. Medlemsstaterne blev fuldt informeret, hvis en tjeneste ikke var til rådighed, hvilket hver gang udelukkende skyldtes aktiviteter i forbindelse med opgraderingen af Eurodac (Eurodac Plus). Eurodacs centrale enhed var i 2010 til rådighed 99,76 % af tiden.

Udgifterne til vedligeholdelse og drift af den centrale enhed var i 2010 på 2 115 056,61 EUR. Stigningen i udgifterne sammenlignet med tidligere år (1 221 183,83 EUR i 2009, 605 720,67 EUR i 2008) kan forklares med opgraderingen af Eurodac-systemet (Eurodac Plus). Den fastsatte pris for gennemførelsen af Eurodac Plus er på 3 055 695,49 EUR: 20 % (611 139,10 EUR) blev betalt i 2009, 60 % (1 833 417,29 EUR) blev betalt i 2010 og de resterende 20 % (611 139,10 EUR) vil blive betalt i 2011.

Der blev dog opnået visse besparelser gennem en effektiv anvendelse af eksisterende ressourcer og infrastruktur, som Kommissionen forvalter, bl.a. brugen af S-TESTA-netværket[8]. Kommissionen tilvejebragte også (via ISA-programmet[9]) kommunikations- og sikkerhedstjenesterne til udveksling af oplysninger mellem den centrale enhed og de nationale enheder. Disse omkostninger, som de enkelte medlemsstater oprindeligt skulle have afholdt i overensstemmelse med forordningens artikel 21, stk. 2 og 3, blev i dette tilfælde dækket af Kommissionen, som anvendte de til rådighed stående fælles infrastrukturer.

Databeskyttelse og datasikkerhed

I Eurodac-forordningens artikel 18, stk. 2, fastsættes en kategori af transaktioner, der giver mulighed for at foretage såkaldte "særlige søgninger" på anmodning af en person, hvis oplysninger er lagret i den centrale database, for derved at garantere den pågældendes ret til som registreret at få adgang til sine egne oplysninger.

Som det er blevet påpeget i tidligere årsrapporter, skabte det store antal "særlige søgninger" bekymring for, at de nationale myndigheder anvender denne søgefunktion forkert.

I 2010 blev der gennemført i alt 66 sådanne søgninger, hvilket udgør en let stigning i forhold til 2009 (42) og 2008 (56). Dette tal antyder dog, at omfanget af særlige søgninger har stabiliseret sig på et acceptabelt niveau, når det sammenlignes med det seneste høje antal i 2007 (195),

For bedre at kunne kontrollere dette fænomen har Kommissionen i sit forslag til ændring af Eurodac-forordningen indføjet et krav til medlemsstaterne om at medsende en kopi af den anmodning om indsigt, som den registrerede har stilet til den kompetente nationale tilsynsmyndighed.

TAL OG RESULTATER

Bilaget til denne årsrapport indeholder tabeller med faktuelle tal fra den centrale enhed for perioden 1.1.2010–31.12.2010. Eurodac-statistikkerne tager udgangspunkt i 1) registrerede fingeraftryk fra samtlige personer over 14 år, som har indgivet en asylansøgning i medlemsstaterne ("kategori 1"), 2) fingeraftryk fra personer, som blev pågrebet i forbindelse med ulovlig passage af en medlemsstats ydre grænse ("kategori 2"), eller 3) personer, som opholdt sig ulovligt på en medlemsstats område (hvis de kompetente myndigheder finder det nødvendigt at tjekke muligheden af en forudgående asylansøgning) ("kategori 3").

Eurodac-oplysninger om asylansøgninger kan ikke sammenlignes med de data, Eurostat frembringer, da sidstnævnte er baseret på månedlige statistikker fra justits- og indenrigsministerierne. Disse forskelle kan forklares ud fra en række årsager af metodologisk karakter. For det første omfatter Eurostats oplysninger alle asylansøgere, dvs. uanset alder. For det andet er Eurostats oplysninger indsamlet således, at der sondres mellem personer, der ansøger om asyl i referencemåneden (dette kan også omfatte gentagne ansøgninger), og personer, der ansøger om asyl for første gang.

Vellykkede transaktioner

En "vellykket transaktion" er en transaktion, som den centrale enhed har kunnet behandle korrekt uden afvisning på grund af manglende validering, fingeraftryksfejl eller utilstrækkelig kvalitet[10].

Den centrale enhed modtog i 2010 i alt 299 459 vellykkede transaktioner, hvilket udgør et beskedent fald på 15,3 % i forhold til 2009 (353 561).

Den stigende tendens i foregående år, hvad angår antallet af datatransaktioner for asylansøgere (" kategori 1 "), blev brudt i 2010, hvor der skete et fald til 215 463 (9 %) anmodninger sammenlignet med 2009 (236 936) og 2008 (219 557).

Tendensen vedrørende antallet af personer, der blev pågrebet i forbindelse med en ulovlig passage af en ydre grænser (" kategori 2 "), fulgte samme mønster som i 2009. Efter at være nået op på 61 945 i 2008 faldt antallet af transaktioner til 31 071 i 2009, og i 2010 faldt tallet til 11 156. Grækenland, Italien og Spanien er fortsat de medlemsstater, der står for langt de fleste af sådanne transaktioner. Selv om Grækenland i 2010 fortsat var det land, der havde flest transaktioner, faldt tallet betydeligt (4 486) i forhold til 2009 (18 714). Italien (fra 7 300 til 2 485) og Spanien (fra 1 994 til 1 674) oplevede på samme måde et fald i antallet af transaktioner i 2010 sammenlignet med 2009, hvor navnlig tallet for Italien faldt markant.

I 2010 var det de samme seks stater (Tjekkiet, Island, Letland, Luxembourg, Norge og Portugal), der som i det foregående år ingen kategori 2-transaktioner indsendte. Som forklaret i rapporten for 2009 skyldes problemet med forskellen mellem antallet af kategori 2-oplysninger, der sendes til Eurodac og andre statistiske kilder vedrørende omfanget af ulovlig passage af grænserne i medlemsstaterne, som det fremgår af Eurodacs statistiske data, højst sandsynlig den vage definition i artikel 8, stk. 1, i Eurodac-forordningen[11]. Dette problem vil blive løst ved hjælp af en præcisering af definitionen i forbindelse med den igangværende ændring af Eurodac-forordningen.

Det samlede antal kategori 3 -transaktioner (oplysninger om personer, der blev pågrebet, mens de ulovligt opholdt sig på en medlemsstats område), faldt i 2010 (til 72 840) sammenholdt med 2009 (85 554). Irland er fortsat den eneste medlemsstat, der ikke indsendte kategori 3-transaktioner.

Selv om Eurodac-forordningen ikke indeholder noget krav om kategori 3-søgninger, tilskynder Kommissionen medlemsstaterne til at udnytte denne mulighed, inden de påbegynder tilbagesendelsesprocedurerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold[12]. I de tilfælde, der er nævnt i Eurodac-forordningen[13], kan en sådan søgning være med til at fastslå, om en tredjelandsstatsborger har ansøgt om asyl i en anden medlemsstat, som den pågældende i henhold til Dublinforordningen kan sendes tilbage til.

"Hit"

Flere samtidige asylansøgninger (kategori 1 over for kategori 1 hit)

Af de i alt 215 463 asylansøgninger, der blev registreret i Eurodac i 2010, var 24,16 % "flere samtidige ansøgninger" (dvs. to eller flere), hvilket betyder, at i 52 064 tilfælde var fingeraftrykkene fra den samme person allerede registreret som en kategori 1-transaktion i den samme eller i en anden medlemsstat. I 2009 var tallet på 55 226 (23,3 %). Det er i nogle medlemsstater imidlertid praksis at tage fingeraftryk efter tilbagetagelse i henhold til Dublinforordningen, hvilket fører til en fordrejning af statistikkerne vedrørende flere samtidige ansøgninger: Når der på ny tages og videregives fingeraftryk for ansøgeren efter dennes ankomst som følge af en overførsel i henhold til Dublinforordningen, giver det et fejlagtigt billede, nemlig at ansøgeren på ny har ansøgt om asyl. Kommissionen har til hensigt at løse dette problem og har i forslaget til ændring af Eurodac-forordningen indført krav om, at overførsler ikke skal registreres som nye asylansøgninger.

Tabel 3 i bilaget viser for de enkelte medlemsstater antallet af asylansøgninger, som svarede til asylansøgninger, der allerede var registreret i enten en anden ("udenlandske hit") eller i den samme ("lokale hit") medlemsstat[14].

I 2010 var i alt 35 % af alle "flere samtidige ansøgninger" lokale hit. I en række medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Cypern, Det Forenede Kongerige, Irland, Italien, Polen, Slovakiet og Tjekkiet) oversteg dette tal 50 %. Procentdelen af lokale hit i 2009 var på 38,8 %. Lokale hit viser tilfælde, hvor en person, der tidligere har ansøgt om asyl i en medlemsstat, indgiver en ny asylansøgning i samme medlemsstat, og afspejler dermed begrebet fornyet ansøgning som omhandlet i artikel 32 i Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne[15].

Udenlandske hit giver en idé om asylansøgernes sekundære bevægelser inden for EU. Som i tidligere år bekræfter statistikkerne, at de registrerede sekundære bevægelser ikke nødvendigvis følger "logiske" ruter mellem tilstødende medlemsstater. Frankrig fik f.eks. fortsat det højeste antal udenlandske hit fra asylansøgere, som tidligere havde indgivet en ansøgning i Polen (2 081). Samme mønster kan observeres i Det Forenede Kongerige, hvor det højeste antal udenlandske hit blev fundet ved sammenligning med data fra Italien (484). Statistikkerne over udenlandske hit går dog ikke entydigt i én retning fra lande med en ydre grænse, eller som grænser op til Middelhavet, til mere nordligt beliggende medlemsstater. Statistikkerne viser dog, at de sekundære bevægelser til lande med en ydre grænse, eller som grænser op til Middelhavet, i vid udstrækning skyldes visse medlemsstaters praksis med at tage fingeraftryk i forbindelse med tilbagesendelser i henhold til Dublinforordningen.

Hit: kategori 1 over for kategori 2

Disse hit giver en idé om, hvilke ruter der benyttes af personer, der ulovligt er indrejst på medlemsstaternes område forud for deres ansøgning om asyl. I 2010 var der som i 2009 flest hit på grundlag af data indsendt af Grækenland (6 934) og Italien (3 752). Antallet for Ungarn (545), Bulgarien (545), Frankrig (530) og Spanien (238) var også ret bemærkelsesværdige. Det er dog slående, at hvad angår Bulgarien (96 %) og Frankrig (71,9 %), var de fleste af disse hit lokale hit.

Når der foretages en sammenligning mellem 2010 og 2009, kan der observeres en lille stigning fra 65,2 % til 73,4 % i tilfælde af personer, der blev pågrebet, da de ulovligt passerede grænsen, og som senere beslutter at søge om asyl. Når der sammenlignes med det absolutte antal hit, er der imidlertid sket et drastisk fald fra 20 363 i 2009 til 11 939 i 2010.

De fleste af dem, der indrejste ulovligt i EU via Grækenland (5 930) og rejste videre, tog til Tyskland (1 478), Frankrig (886), Det Forenede Kongerige (645) eller Sverige (635). De, der rejste videre, efter at de ulovligt var indrejst via Italien, tog hovedsageligt til Schweiz (1 222), Sverige (642) eller Tyskland (419). Af dem, der indrejste via Spanien (238), tog de fleste til enten Frankrig (98), Belgien (39) eller Schweiz (39), mens dem, der rejste videre, efter at deres fingeraftryk var blevet taget i Ungarn (545), hovedsageligt tog til nabolandene Østrig (160) eller Tyskland (82).

Hit: kategori 3 over for kategori 1

Disse hit giver en idé om, hvor ulovlige indvandrere først ansøgte om asyl, inden de rejste til en anden medlemsstat. Det skal imidlertid erindres, at det ikke er obligatorisk at videregive oplysninger om kategori 3-transaktioner, og at ikke alle medlemsstater gør systematisk brug af denne kontrolmulighed.

De disponible oplysninger tyder på, at strømmen af personer, der pågribes, mens de ulovligt opholder sig i en anden medlemsstat end den, hvor de har ansøgt om asyl, for det meste ender i nogle få medlemsstater, bl.a. Tyskland (6 652), Schweiz (2 542), Nederlandene (3 415), Frankrig (2 232) og Østrig (1 668).

Transaktionsforsinkelser

Eurodac-forordningen giver for øjeblikket kun en meget vag frist for videregivelse af fingeraftryk, hvilket kan forårsage store forsinkelser i praksis. Spørgsmålet er af afgørende betydning, idet forsinkelser i videregivelsen kan føre til resultater, der er i strid med de principper, der ligger til grund for den i Dublinforordningen fastlagte ansvarsfordeling. Spørgsmålet om overdrevne forsinkelser mellem optagelsen af fingeraftryk og indsendelsen af dem til Eurodacs centrale enhed er blevet påpeget i de foregående årsrapporter og understreget som et gennemførelsesproblem i evalueringsrapporten.

I lighed med det foregående år skete der i 2010 overordnet set en yderligere stigning i den gennemsnitlige forsinkelse i overførslerne, dvs. tidsrummet fra optagelsen af fingeraftryk til indsendelsen af dem til Eurodacs centrale enhed. Stigningen skyldtes i høj grad Grækenland, hvor den gennemsnitlige forsinkelse for overførsel af kategori 2-oplysninger steg fra 36,35 dage til 54,99 dage, hvilket er den længste forsinkelse inden for alle oplysningskategorier i alle medlemsstater. Andre stater med betydelige forsinkelser var Island, Malta, Nederlandene, Rumænien og Det Forenede Kongerige. Kommissionen må gentage, at en forsinket videregivelse kan føre til ukorrekt udpegelse af en medlemsstat som følge af to forskellige scenarier beskrevet i tidligere årsrapporter, nemlig "forkerte hit"[16] og "manglende hit"[17].

Trods denne udvikling faldt det samlede antal manglende hit som følge af forsinkelser i overførslen af fingeraftryk mellem 2009 (1 060) og 2010 (362).

Som i det foregående år er det bemærkelsesværdigt, at langt størstedelen af de manglende hit skyldes forsinkelser i Grækenlands overførsel af data, nemlig 353 (97,5 %). Mønstret for fordelingen af forkerte hit fulgte også samme mønster som i 2009, idet forsinkelser i Danmarks overførsel af data førte til 46 forkerte hit ud af 83 forkerte. På grundlag af disse resultater opfordrer Kommissionen igen indtrængende medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at indsende deres oplysninger omgående i overensstemmelse med artikel 4 og 8 i Eurodac-forordningen.

Kvaliteten af transaktionerne

I 2010 steg den gennemsnitlige procentdel af afviste transaktioner[18] for alle medlemsstater fra 7,89 % i 2009 til 8,92 %. Følgende 10 stater har en afvisningsprocent på over 10 %: Malta (19,42 %), Estland (16,67 %), Portugal (16,45 %), Frankrig (13,58 %), Nederlandene (12,33 %), Tyskland (12,24 %), Det Forenede Kongerige (11,77 %), Litauen (11,74 %), Sverige (10,39 %) og Island (10 %). 12 stater havde en afvisningsprocent på over gennemsnittet.

Afvisningsprocenten skyldes ikke teknologien eller svagheder i systemet. Årsagerne til de afviste transaktioner var først og fremmest en lav kvalitet af de fingeraftryksbilleder, som medlemsstaterne havde indsendt, menneskelige fejl eller en forkert konfigurering af den medlemsstats udstyr, som indsendte fingeraftrykkene. Derudover indeholdt tallene i nogle tilfælde flere forsøg på at sende de samme fingeraftryk, efter at de var blevet afvist af systemet på grund af dårlig kvalitet. Selv om Kommissionen erkender, at nogle forsinkelser kan skyldes, at det midlertidigt er umuligt at tage fingeraftryk (beskadigede fingerspidser eller andre helbredsrelaterede forhold, der forhindrer, at der straks tages fingeraftryk), påpeger den igen problemet med de generelt høje afvisningsprocenter, der allerede blev fremhævet i tidligere årsrapporter, og den opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nationale Eurodac-operatører en særlig uddannelse samt til at konfigurere deres udstyr korrekt for at mindske afvisningsprocenten.

KONKLUSIONER

Eurodacs centrale enhed gav tilfredsstillende resultater i 2010, hvad angår hastighed, output, sikkerhed og omkostningseffektivitet.

I 2010 faldt det samlede antal transaktioner med 15,3 % (til 299 459). Der var et fald inden for alle tre kategorier af transaktioner. Antallet af kategori 1-transaktioner faldt med 9 % (til 215 463), mens antallet af kategori 2-transaktioner faldt med 64 % (til 11 156) og antallet af kategori 3-transaktioner med 14,8 % (til 72 840).

I 2010 steg den gennemsnitlige procentdel af afviste transaktioner for alle medlemsstater fra 7,87 % i 2009 til 8,92 % i 2010.

For store forsinkelser og i nogle tilfælde endda stigende forsinkelser i overførslen af oplysninger til Eurodacs centrale enhed vækker fortsat bekymring.

BILAG

Tabel 1: Eurodacs centrale enhed, status over databaseindholdet pr. 31.12.2010

[pic]

Tabel 2: Vellykkede transaktioner til Eurodacs centrale enhed i 2010

[pic]

Tabel 3: Fordelingen af hit - kategori 1-oplysninger sammenholdt med kategori 1-oplysninger i 2010

[pic]

Tabel 4: Fordelingen af hit - kategori 1-oplysninger sammenholdt med kategori 2-oplysninger i 2010

[pic]

Tabel 5: Fordelingen af hit - kategori 3-oplysninger sammenholdt med kategori 1-oplysninger i 2010

[pic]

Tabel 6: Antal afviste transaktioner i 2010 (i %)

[pic]

Tabel 7: Gennemsnitligt tidsrum fra optagelsen af fingeraftryk til indsendelsen af dem til Eurodacs centrale enhed i 2010

[pic]

Tabel 8: Antal forkerte hit i 2010, kategori 1-oplysninger sammenholdt med kategori 1-oplysninger

[pic]

Tabel 9: Fordeling af manglende hit i 2010 for kategori 1-oplysninger sammenholdt med kategori 2-oplysninger på grund af forsinket indsendelse af kategori 2-oplysninger

[pic]

Tabel 10: Fordeling i 2009 af hit sammenholdt med blokerede sager (artikel 12 i forordning (EF) nr. 2725/2010)

[pic]

Tabel 11: Antallet af kategori 9–sager pr. medlemsstat i 2010

[pic]

[1] EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1.

[2] Artikel 24, stk. 1, i Eurodac-forordningen.

[3] KOM(2010) 555 endelig.

[4] KOM(2009) 344 endelig.

[5] KOM(2009) 665 endelig/2.

[6] KOM(2010) 96 endelig

[7] I Eurodac-forordningen fastsættes der bestemmelse om oprettelse af en central enhed, der skal forvaltes af Europa-Kommissionen, og som omfatter et elektronisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS), som skal modtage oplysninger og videreformidle oplysninger om hit/ikke hit til de nationale enheder (de nationale adgangspunkter) i hver medlemsstat. I Eurodac-forordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil fastsættes det, hvem der har ansvaret for indsamlingen, videregivelsen og sammenligningen af fingeraftryksoplysninger, de midler, der skal anvendes for at videreformidle oplysninger, den centrale enheds statistiske opgaver og de standarder, der skal anvendes til videregivelse af oplysninger.

[8] S-TESTA-netværket (sikre transeuropæiske telematiktjenester mellem administrationer), der sikrer en generisk infrastruktur, der skal dække erhvervslivets behov og opfylde kravene om informationsudveksling mellem EU-administrationen og nationale administrationer.

[9] ISA (interoperationalitet for europæiske offentlige administrationer) er det nye program, der skal forbedre det elektroniske samarbejde mellem offentlige administrationer i EU-medlemsstaterne. Det er opfølgningen af det tidligere program IDA II (dataudveksling mellem administrationer) og IDABC (interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere).

[10] Tabel 2 i bilaget viser antallet af vellykkede transaktioner pr. medlemsstat fordelt på kategorier mellem 1. januar 2010 og 31. december 2010.

[11] "Medlemsstaterne optager i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i den europæiske menneskerettighedskonvention og i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder omgående fingeraftryk af samtlige fingre af alle udlændinge, der er fyldt 14 år, og som pågribes af de kompetente kontrolmyndigheder i forbindelse med ulovlig passage af grænsen til den pågældende medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen efter at være kommet fra et tredjeland, og som ikke afvises ."

[12] EUT L 348 af 24.12.2008.

[13] Artikel 11: "(...) Generelt er der grund til at kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat, når: a) udlændingen erklærer, at han/hun har indgivet en asylansøgning, men ikke oplyser, i hvilken medlemsstat ansøgningen er indgivet, b) udlændingen ikke anmoder om asyl, men nægter at lade sig sende tilbage til sit hjemland med den begrundelse, at det ville bringe ham/hende i fare, eller c) udlændingen på anden måde forsøger at forhindre udsendelse ved at nægte at medvirke til fastlæggelsen af sin identitet, navnlig ved ikke at vise identitetspapirer eller ved at vise falske identitetspapirer."

[14] Statistikkerne vedrørende lokale hit i tabellerne svarer ikke nødvendigvis til de hitresultater, der videregives af den centrale enhed og registreres af medlemsstaterne. Årsagen er, at medlemsstaterne ikke altid anvender muligheden i artikel 4, stk. 4, hvor den centrale enhed anmodes om at foretage en søgning i deres egne oplysninger, der allerede er lagret i den centrale database. Selv når en medlemsstat ikke gør brug af den mulighed, skal den centrale enhed imidlertid af tekniske årsager altid foretage en sammenligning med samtlige oplysninger (nationale og udenlandske), der er lagret i den centrale enhed. I disse konkrete tilfælde vil den centrale enhed, selv hvis der findes en match ved sammenligning med nationale oplysninger, simpelthen svare "intet hit", fordi medlemsstaten ikke bad om sammenligningen af de indsendte oplysninger med egne oplysninger.

[15] EUT L 326 af 13.12.2005.

[16] I tilfælde af scenariet med et såkaldt " forkert hit " indgiver en tredjelandsstatsborger en asylansøgning i en medlemsstat (A), hvis myndigheder tager den pågældendes fingeraftryk. Mens disse fingeraftryk stadig venter på at blive videregivet til den centrale enhed (kategori 1-transaktion), kan den pågældende allerede indfinde sig i en anden medlemsstat (B) og igen ansøge om asyl . Hvis medlemsstat B indsender fingeraftrykkene først, bliver de fingeraftryk, der indsendes af medlemsstat A, registreret i den centrale database senere end fingeraftrykkene indsendt af medlemsstat B, og en sammenholdelse af oplysninger indsendt af medlemsstat B med oplysninger indsendt af medlemsstat A vil dermed resultere i et hit. Medlemsstat B vil således blive anset for at være ansvarlig i stedet for medlemsstat A, hvor der først blev indgivet en asylansøgning.

[17] I tilfælde af scenariet med det såkaldte " manglende hit " pågribes en tredjelandsstatsborger i forbindelse med ulovlig passage af en grænse , og den pågældendes fingeraftryk tages af myndighederne i den medlemsstat (A), som den pågældende er indrejst i. Mens disse fingeraftryk stadig venter på at blive videregivet til den centrale enhed (kategori 2-transaktion), kan den pågældende allerede indfinde sig i en anden medlemsstat (B) og ansøge om asyl . Ved den lejlighed tages den pågældendes fingeraftryk af myndighederne i medlemsstat (B). Hvis denne medlemsstat (B) indsender fingeraftrykkene (kategori 1-transaktion) først, vil den centrale enhed først registrere en kategori 1-transaktion, og medlemsstat (B) vil komme til at behandle ansøgningen i stedet for medlemsstat (A). Når en kategori 2-transaktion modtages på et senere tidspunkt, vil der ikke være tale om noget hit, idet der ikke kan søges på kategori 2-oplysningerne.

[18] En transaktion kan afvises som følge af et datavalideringsproblem, fingeraftryksfejl eller utilstrækkelig kvalitet (se også afsnit 3.1.).