52011DC0211

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 15.4.2011

KOM(2011) 211 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske statistikker

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Effektiv kvalitetsstyring [1] inden for europæiske statistikker

INDLEDNING

Formålet med denne meddelelse er at fremlægge en strategi for indførelse i Den Europæiske Union af et kvalitetsstyringssystem for statistikker, som anvendes til øget samordning af den økonomiske politik. Systemet er baseret på mekanismer, som skal sikre statistiske indikatorer af høj kvalitet.

I forbindelse med EU's finanspolitiske overvågningssystem og proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EDP) har Kommissionen fået til opgave regelmæssigt at vurdere kvaliteten af de af medlemsstaterne indberettede faktiske data og af de tilgrundliggende sektorregnskaber for offentlig forvaltning og service opstillet efter reglerne i det europæiske nationalregnskabssystem. Den seneste udvikling, og især unøjagtighederne i statistikkerne over Grækenlands offentlige underskud og gæld[2], har imidlertid vist, at systemet med statistikker over offentlige finanser ikke i tilstrækkeligt omfang mindsker risikoen for, at data af utilstrækkelig kvalitet indberettes til Eurostat. Til afhjælpning af dette problem har Kommissionen peget på, at det er nødvendigt at give Eurostat større beføjelser vedrørende statistikker over offentlige finanser. Rådet tildelte Eurostat disse beføjelser i august 2010.

Hertil kommer, at den økonomiske og finansielle krise har understreget behovet for at forbedre den økonomiske styringsstruktur for euroområdet og Den Europæiske Union som helhed. Som reaktion herpå vedtog Kommissionen den 29. september 2010 en pakke med lovgivningsforslag[3]. Formålet hermed er at udvide og forbedre overvågningen af finanspolitikken og den makroøkonomiske politik og gennemføre strukturreformer for at afhjælpe manglerne i den eksisterende lovgivning. Det er planen, at der skal indføres nye håndhævelsesordninger i tilfælde af, at medlemsstaterne ikke overholder lovgivningen. Disse ordninger kræver selvsagt statistiske data af høj kvalitet, og udarbejdelsen af dataene skal være underkastet en effektiv kvalitetsstyring.

Det forventes også, at en bedre kvalitetsstyring vil komme alle statistikområder til gode. For at der kan opnås gode resultater med Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse og mere effektiv økonomisk styring, herunder det europæiske halvår for forudgående samordning af de økonomiske politikker i Den Europæiske Union, kræves der pålidelige data og statistiske analyser af høj kvalitet, på grundlag af hvilke der kan træffes beslutninger og gennemførelsen kan overvåges.

DEN EKSISTERENDE KVALITETSSTYRING INDEN FOR EUROPÆISKE STATISTIKKER

Statistiske data er resultatet af statistiske produktionsprocesser i hele det europæiske statistiske system (ESS). Brugere af europæiske statistikker bør kunne forlade sig på disse data og anvende dem som grundlag for deres beslutningstagning. Produkterne skal være egnet til formålet. Det er vigtigt, at brugerne anser statistikkerne for at være relevante, aktuelle og præcise og udarbejdet i overensstemmelse med principperne for officielle statistikker som f.eks. faglig uafhængighed, upartiskhed og objektivitet. Det gælder for det europæiske statistiske system[4] som helhed, herunder også Eurostat.

Den overordnede kvalitet af de statistiske data på europæisk plan afhænger i høj grad af, hvor velegnet hele produktionsprocessen er til at generere disse statistikker. Er medlemsstaternes statistikker af utilstrækkelig kvalitet, påvirker det kvaliteten af de europæiske statistikker negativt. For at undgå sådanne situationer er der behov for omfattende og effektiv kvalitetsstyring i ESS. Den ændrede produktionsmetode for europæiske statistikker vil gavne denne systemiske tilgang, da den forventes at strømline hele produktionskæden[5].

I de senere år er styringen af ESS blevet forbedret, navnlig med vedtagelsen af en adfærdskodeks for europæiske statistikker[6]. Implementeringen og overholdelsen af adfærdskodeksen er i stor udstrækning baseret på en selvregulerende tilgang (selvevaluering, peer-reviews og nationale implementeringsplaner). Siden 2009, da Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan blev nedsat, er systemet blevet forbedret med indførelsen af en ekstern evaluering og herefter med ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker[7].

De europæiske statistikker over offentlige finanser udarbejdes i overensstemmelse med det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 95) og danner grundlag for den finanspolitiske overvågning i EU, især statistikker vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. De europæiske statistikker over offentlige finanser adskiller sig fra opstillingen af budgettet eller de offentlige regnskaber, som følger nationale regler for, hvilke enheder der er omfattet, og for registrering af transaktioner. I medlemsstaterne er de nationale statistikmyndigheder ansvarlige for, at de indberettede data overholder retsforskrifterne. På europæisk niveau er Eurostat ansvarlig for leveringen af det statistiske metodegrundlag for udarbejdelse af EDP-statistikkerne og for vurdering af kvaliteten af medlemsstaternes faktiske data til brug for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Som følge af de konstaterede mangler i statistikkerne over Grækenlands offentlige underskud og gæld[8] har Kommissionen fået tildelt udvidede beføjelser til at foretage en grundig gennemgang af opstrømsdatakilder vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Disse beføjelser blev omgående taget i anvendelse til vurdering af kvaliteten af statistikkerne over Grækenlands offentlige underskud og gæld.

BEGRUNDELSE FOR EN YDERLIGERE EFFEKTIVISERING

Under den seneste finanskrise blev manglerne i kvaliteten af data om de offentlige finanser og den statistiske integrering heraf i indberetningen som led i EDP-proceduren forstærket af manglerne i den aktuelle statistiske styring. De konklusioner, der kan drages, vedrører også de nationale statistiske systemers og hele det europæiske statistiske systems troværdighed. Mere specifikt formuleret er der indlysende grunde til at forbedre den eksisterende lovgivning vedrørende ESS-medlemmernes faglige uafhængighed og til gradvist at ændre den primært korrektive tilgang til en præventiv tilgang til kvalitetsstyringen af de europæiske statistikker i almindelighed og statistikkerne over offentlige finanser i særdeleshed.

Denne meddelelse bygger på de eksisterende rammer, som danner grundlag for en styringsstruktur for produktionen af europæiske statistikker. Hensigten er først at fokusere på de mangler, der er blevet blotlagt i de senere år og dernæst at højne kvaliteten af de europæiske statistikker ved hjælp af en prioritets- og risikoorienteret tilgang med udgangspunkt i eksisterende kvalitetsstyringssystemer i medlemsstaterne. Den tager også højde for virkningerne for de statistiske aktiviteter af de lovgivningsforslag, som Kommissionen vedtog den 29. september 2010 vedrørende:

- styrkelse af stabilitets- og vækstpagten kombineret med forsigtig finanspolitik

- forebyggelse og korrektion af makroøkonomisk uligevægt

- etablering af effektive nationale finanspolitiske rammer og især indførelsen af regnskabssystemer for den offentlige sektor, der underkastes egnede interne kontrol- og revisionsmekanismer med en omfattende og konsistent dækning af alle delsektorer under den offentlige forvaltning og service

- bedre håndhævelse[9].

Denne meddelelse er i overensstemmelse med konklusionerne i Van Rompuy-taskforcens rapport[10] af 21. oktober 2010 og konklusionerne fra Økofinrådets møde den 17. november 2010[11]. Der lægges især vægt på forbedring af medlemsstaternes implementering af adfærdskodeksen. At gennemføre denne ambitiøse strategi vil også kræve en grundig gennemgang af statistiske målsætninger og af de midler, der tildeles ESS-medlemmerne.

VEJEN FREM

Til udvikling og gennemførelse af et kvalitetsstyringssystem har Kommissionen valgt følgende to indsatsområder.

Første indsatsområde: Forbedring af styringen af det europæiske statistiske system

Bedre implementering af adfærdskodeksen for europæiske statistikker

Kommissionen har til hensigt at forbedre gennemførelsen af styringsstrukturen for statistikker og foreslår i denne forbindelse ændringer af forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker, en revision af adfærdskodeksen for europæiske statistikker og en ny fremgangsmåde for de nationale statistiske kontorers og andre relevante nationale myndigheders implementering af denne kodeks:

1) Der vil blive fremlagt forslag til målrettede ændringer af forordning (EF) nr. 223/2009. Det vil blive præciseret, at princippet om de nationale statistiske kontorers faglige uafhængighed finder ubetinget anvendelse. Statistikker skal således udvikles, udarbejdes og formidles på et uafhængigt grundlag, og uden at der modtages instrukser fra politisk hold, interessegrupper, EU eller nationale myndigheder, og de nuværende institutionelle rammer kan ikke begrænse dette princip. Statistikmyndighedernes kompetence i forbindelse med indsamling af data, der udtrækkes fra administrative registre, vil blive forbedret, eftersom de vil få afklaret deres rolle ved fastlæggelsen af de administrative registres indhold og kvalitetskravene til de administrative data. Om nødvendigt vil der i denne ændring af forordning (EF) nr. 223/2009 også indgå retlige rammer for andre initiativer, især implementeringen af den nye "forpligtende indsatser for tillid til statistik", der åbner op for en mere effektiv implementering af adfærdskodeksen.

2) Adfærdskodeksen vil blive revideret på en sådan måde, at der skelnes mellem de principper, som skal gennemføres af ESS-medlemmerne, og de principper vedrørende de institutionelle rammer, som medlemsstaterne skal gennemføre. Kommissionens henstilling af 25. maj 2005 vil efterfølgende blive opdateret.

3) Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne på grundlag af adfærdskodeksen formelt forpligter sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til bevarelse af tilliden til deres statistikker og til at overvåge implementeringen af adfærdskodeksen (forpligtende indsatser for tillid til statistik). Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde et sæt grundprincipper for de forpligtende indsatser med det formål at integrere dem i forordning (EF) nr. 223/2009. Detaljerne i den enkelte forpligtende indsats vil blive fastlagt i samarbejde med medlemsstaterne på grundlag af følgende generelle bestanddele for at sikre en korrekt implementering af adfærdskodeksen på nationalt plan:

- Hver medlemsstat fastlægger selv sit kvalitetssikrings- og kvalitetsforbedringsprogram, hvori der gøres rede for udviklingen i implementeringen af kodeksen og peges på de foranstaltninger, der fortrinsvis skal sikre korrekt implementering af minimumsstandarderne. Når det er relevant, bør programmet opdateres for at tage højde for nye behov.

- Hver medlemsstat foretager regelmæssigt og med det nationale statistiske kontor som koordinator en selvevaluering af implementeringen af adfærdskodeksen i hele det nationale statistiske system. Konstaterede mangler og dragne konklusioner bør anvendes som input i kvalitetssikrings- og kvalitetsforbedringsprogrammet. Alvorlige mangler bør afhjælpes hurtigst muligt.

- På grundlag af disse forpligtende indsatser og især de nationale kvalitetssikrings- og kvalitetsforbedringsprogrammer og nationale selvevalueringer udvikler og tilrettelægger Kommissionen selv et program til evaluering af de nationale statistikmyndigheders implementering af adfærdskodeksen.

Disse minimumsstandarder finder anvendelse på alle statistikområder. Der vil også være specifikke krav til de statistikområder, der understøtter den øgede samordning af den økonomiske politik, som nærmere beskrevet nedenfor.

Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan (ESGAB)

Formålet med dette organ er at føre uafhængigt tilsyn med Eurostat og det europæiske statistiske system som helhed for så vidt angår implementeringen af adfærdskodeksen for europæiske statistikker. Kommissionen ser på baggrund af ESGAB's rolle og effektivitet frem til at fortsætte sit samarbejde med organet – et samarbejde, som har været udbytterigt lige siden dets oprettelse i 2009. Kommissionen forventer, at ESGAB vil kunne drage fordel af en bedre implementering og overvågning af adfærdskodeksen.

I overensstemmelse med afgørelsen om oprettelse af ESGAB vil Kommissionen gøre status over de indvundne erfaringer og om nødvendigt fremsætte yderligere forslag om organets virkemåde. Den vil også rådføre sig med organet om forslag til opdatering af adfærdskodeksen og om foranstaltninger til at lette implementeringen.

Eurostats institutionelle rammer for produktion af europæiske statistikker

Eurostats institutionelle rammer og dets virkemåde i Europa-Kommissionen er fastlagt i Kommissionens afgørelse 97/281/EF[12]. Eurostat opfylder sin funktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009. ESGAB fører tilsyn med Eurostats faglige uafhængighed og hele processen omkring implementeringen af adfærdskodeksen. Eurostat er også i løbende dialog med brugerne via Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalgs grænseflade[13]. Det giver Eurostat de nødvendige forudsætninger for at spille en stærk og uafhængig rolle inden for de eksisterende rammer. Det således planen, at afgørelse 97/281/EF skal bringes i overensstemmelse med de allerede gennemførte rammer.

Andet indsatsområde: Præventiv tilgang til kontrol med statistikker over offentlige finanser (EDP-statistik)

EDP-statistik er resultatet af omarbejdningen af primære data om offentlige finanser, herefter benævnt "opstrømsdata". De seneste erfaringer har vist, at det er ligeså vigtigt at vurdere kvaliteten af opstrømsdata, som det er at fortsætte vurderingen af kvaliteten af omsættelsen af disse data til ENS-standarder. Præventive foranstaltninger, såsom fremme af yderligere standardisering i offentlige regnskaber, og en mere omfattende proaktiv styring af risikovurderinger er nødvendige, hvilket også gælder vurderingen af, hvorvidt opstrømsdata er af tilstrækkelig god kvalitet til at kunne anvendes til udarbejdelse af statistikker i overensstemmelse med ENS-reglerne. Korrektioner vil dog stadig være nødvendige sideløbende hermed. I sidste ende, når der er sikkerhed for, at de forebyggende foranstaltninger er effektive, vil der være mere begrænset behov for disse korrektioner.

Der forventes positive resultater af en mere effektiv styring af det europæiske statistiske system

En præventiv tilgang til kontrollen med statistikker over offentlige finanser betyder, at de forpligtende indsatser har til formål at dække de risici, der er forbundet med manglerne i de nationale statistiske systemer som helhed. Følgende ordninger er også af betydning: En klar opgaveformulering, (og etiske og organisatoriske principper, som personalet er bekendt med), passende ledelsestilsyn og adskillelse af funktioner, en intern revisionsfunktion eller lignende og en egnet risikostyringsproces, herunder it-aspekter. Foretages der væsentlige ændringer i disse ordninger, bør det nøje undersøges, hvordan dette påvirker de risici, der knytter sig til statistikker over offentlige finanser.

Særlige foranstaltninger er også nødvendige

Det er nødvendigt at mindske disse generelle risici, men derforuden er det hensigten, at Eurostat vil udarbejde et særligt kvalitetsstyringssystem for statistikker over offentlige finanser i samarbejde med de nationale statistiske kontorer og de nationale instanser, som kontrollerer opstrømsdata om offentlige finanser (særligt nationale revisionsmyndigheder).

Målene for kvalitetsstyringen af statistikker over offentlige finanser opfyldes primært ved at indføre forbedrede kvalitetssikringssystemer inden for ESS og nøje overvågning foretaget af Eurostat via systematisk risikoanalyse og regelmæssige EDP-dialogbesøg. Ved den nylige revision af forordning (EU) nr. 479/2009[14] fik Eurostat beføjelser til at foretage regelmæssig overvågning af og kontrol med opstrømsdata om offentlige finanser for alle medlemsstater med det formål at forbedre risikoidentificeringen væsentligt. Kommissionen vil i fuldt omfang udnytte disse nye beføjelser ved at aflægge mere omfattende dialogbesøg og udvide dem til at omfatte offentlige enheder, der leverer opstrømsdata om offentlige finanser til de nationale statistiske kontorer.

Med denne tilgang vil det blive lettere at indføre et principbaseret, systematisk og konsistent system til tilrettelæggelse af metodologiske besøg. Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, vil der i overensstemmelse med den nye artikel 11b i forordning (EF) nr. 479/2009 blive aflagt mere grundige, metodologiske besøg i den pågældende medlemsstat så hurtigt som muligt.

I denne forbindelse vil Eurostat omsætte sine seneste erfaringer til et struktureret forebyggende system, der finder anvendelse på alle medlemsstater. Den tredelte målsætning går ud på i samarbejde med de nationale statistiske kontorer at forbedre identificeringen, vurderingen og overvågningen af væsentlige risici eller problemer med en proaktiv tilgang, således at der foretages korrektioner så tidligt som muligt. Dette kræver, at hele statistikproduktionskæden er dækket - fra opstrømsdata til de endelige EDP-data, der indberettes af de nationale statistiske kontorer. Eurostat vil anvende en harmoniseret og pålidelig tilgang til kvalitetsstyring i forbindelse med EDP-data under hensyntagen til de relevante risikofaktorer i den anvendte risikovurderingsmodel.

Med den nye tilgang vil der blive fokuseret på:

- Egnetheden af opstrømsdata om offentlige finanser hvad angår opfyldelse af kravene i ENS.

- Omfanget af dækningen af offentlig forvaltning og service, særligt delsektorer som delstatsmyndigheder og kommunal forvaltning og service og enheder, hvormed der føres tilsyn.

- Dataenes aktualitet og konsistens i forhold til tid, herunder kvartalsdata, som får stadig større betydning for brugerne.

- Effektiviteten, pålideligheden, integriteten og gennemsigtigheden af processen vedrørende datastrømmene mellem offentlige enheder og de statistikmyndigheder, som har ansvaret for den endelige udarbejdelse af EDP-data. Den vil omfatte en analyse af ordningerne vedrørende det ansvar, der påhviler de embedsmænd og andet personale i medlemsstaterne, som arbejder med disse data, medlemsstaternes kontrol med regnskabsdata på alle forvaltningsniveauer samt pålidelige og effektive tilsyns- og kontrolsystemer på nationalt plan. Eksempelvis vil de nationale statistiske kontorer kunne fastlægge og implementere kvalitetsstyringsstandarder, som er afpasset specifikt efter udarbejdelsen af EDP-data, og som godkendes af Kommissionen.

- Fuldstændigheden og nøjagtigheden af registret over de enheder, som er kontrolleret af offentlig forvaltning og service, og som dermed potentielt klassificeres under denne sektor.

- Implementeringen af adfærdskodeksen for europæiske statistikker i forbindelse med udarbejdelse af EDP-data.

Med denne tilgang sigtes der mod at minimere ekstraomkostningerne for alle systemets aktører, eftersom den vil være baseret på en risikovurdering, som står i rimeligt forhold til indsatsen vedrørende forebyggelse, påvisning og reducering af risikoen for, at EDP-dataene er af utilstrækkelig kvalitet.

I overensstemmelse med Kommissionens forslag til rådsdirektiv om krav til medlemsstaternes budgetrammer[15] støtter Kommissionen implementeringen af standarderne for offentlige regnskaber, som tilvejebringer de nødvendige oplysninger til udarbejdelse af ENS-baserede data til alle delsektorer under offentlig forvaltning og service. Dette projekt indeholder de bestanddele, som er nødvendige for at opstille kvartalsvise sektorregnskaber for offentlig forvaltning og service og udarbejde tabeller, der ligger mellem de månedlige kassebaserede regnskabsdata og ENS-konsistente kvartalsdata. Eurostat agter at spille en aktiv rolle inden for rammerne af internationale regnskabsstandarder for offentlige regnskaber, hvori der slås til lyd for anvendelse af optjeningsprincippet i offentlige regnskaber, hvilket ligger tæt op ad principperne i ENS.

En mere rigoristisk håndhævelsespolitik vil blive taget i anvendelse i forbindelse med denne nye tilgang, og der vil systematisk blive indledt overtrædelsesprocedurer, hvis en medlemsstat klart har forfalsket data over offentlige finanser eller givet vildledende oplysninger. Det er planen, at der også skal indføres håndhævelsesregler inden for rammerne af de forpligtende indsatser for tillid til statistik.

For at kunne overvåge og kontrollere et mere harmoniseret system vil Eurostat fortsætte med at opbygge og opretholde varige forbindelser med alle medlemsstater. Eurostat vil nedsætte en gruppe embedsmænd fra de nationale statistiske kontorer med det formål at

- gennemføre artikel 16 i forordning (EF) nr. 479/2009 i hele EU for så vidt angår det ansvar, der påhviler de nationale myndigheder og embedsmænd i forbindelse med EDP-indberetninger og inddragelse af Eurostat i arbejdet med at opbygge et harmoniseret system på EU-plan

- foretage harmoniserede forbedringer af kvalitetsstyringssystemet for statistikker over offentlige finanser, særligt udviklingen af et fælles varslingssystem til påvisning, vurdering og overvågning af risici.

Den nyligt vedtagne forordning (EF) nr. 479/2009 giver Eurostat mulighed for at foretage regelmæssig overvågning af og kontrol med opstrømsdata om offentlige finanser for alle medlemsstater med det formål at forbedre risikoidentificeringen væsentligt (og den efterfølgende vurdering og overvågning). Skulle det imidlertid vise sig, at det eksisterende retsgrundlag er utilstrækkeligt til at rumme alle disse aspekter, vil Kommissionen tage passende lovgivningsinitiativer.

DE NÆSTE SKRIDT

Kommissionen vil under hensyntagen til de begrænsede midler, der er til rådighed, følge den i nærværende meddelelse beskrevne strategi i overensstemmelse med det ansvar, som påhviler den i henhold til traktaten. Strategien består i en afbalanceret tilgang, som bygger på de eksisterende resultater, og som sikrer, at ESS fungerer efter armslængdeprincippet, men stadig i nært samarbejde med dets vigtigste dataleverandører og institutionelle brugere. Det er også vigtigt at understrege, at denne nye tilgang i statistisk kvalitetsstyring ikke vil medføre yderligere bureaukratiske krav, en øget administrativ byrde for respondenterne eller forsinkelser i statistikproduktionen.

I betragtning af disse udfordringer er det vigtigt, at der sker hurtige fremskridt, og samtidig bør hovedaktørerne høres og også i forbindelse med gennemførelsen af de nødvendige lovgivningsinitiativer, dvs.:

1) Ændring af forordning (EF) nr. 223/2009 med henblik på at stramme bestemmelserne om ESS-medlemmernes uafhængighed, at kræve en aktiv indsats fra de nationale statistiske kontorer for at fastlægge kvalitetskravene til administrative datakilder og etablere lovgivningsrammerne for udformningen og gennemførelsen af de nye forpligtende indsatser.

2) Revision af adfærdskodeksen på en sådan måde, at der skelnes mellem de principper, som skal gennemføres af ESS-medlemmerne, og principper vedrørende de institutionelle rammer, som medlemsstaterne skal gennemføre, og i sidste instans ændring af Kommissionens henstilling af 25. maj 2005.

3) Ændring af afgørelse 97/281/EF om Eurostats institutionelle rolle, således at den bringes i overensstemmelse med det allerede gennemførte styringssystem.

Kommissionen vil også fokusere på nye behov for statistiske data, der opstår efter vedtagelsen af pakken om økonomisk styring, som Kommissionen fremsatte forslag om den 29. september 2010. Kommissionen vil tage yderligere initiativer, hvis der opstår behov for mere effektiv kvalitetsstyring inden for disse områder ud over de sædvanlige kvalitetskrav til officielle statistikker.

[1] Kravene til kvalitet er i det europæiske statistiske system ligesom i andre organisationer blevet standardiseret. Kvalitetsstyring skal forstås som en formel strategi, som statistikmyndighederne tager i anvendelse for ved hjælp af passende fremgangsmåder og værktøjer at implementere principperne og indikatorerne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker. Der er tale om et formaliseret system, som underbygger den struktur, det ansvar og de procedurer, der er etableret for at opfylde brugernes behov, og som samtidig fortsat forbedrer dataproduktionen og -formidlingen.

[2] Kommissionens rapport af 8. januar 2010 om statistikker over Grækenlands offentlige underskud og gæld (KOM(2010) 1 endelig – foreligger ikke på dansk).

[3] KOM(2010) 522-527.

[4] Med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 223/2009, som trådte i kraft den 1. april 2009, blev retsgrundlaget for det europæiske statistiske system styrket, og dets styringsstruktur med oprettelsen af Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan (ESGAB) og Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg (ESAC) blev moderniseret.

[5] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 18. august 2009 om produktionsmetoden for EU-statistikker : en vision for det kommende årti - KOM (2009) endelig.

[6] Kommissionens henstilling af 25. maj 2005 om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed - KOM(2005) 217 endelig.

[7] EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

[8] Kommissionens rapport af 8. januar 2010 om statistikker over Grækenlands offentlige underskud og gæld - KOM(2010) 1 endelig.

[9] http://ec.europa.eu/economy_finance/articles/eu_economic_situation/2010-09-eu_economic_governance_proposals_en.htm.

[10] http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/117236.pdf.

[11] http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ecofin/117762.pdf.

[12] Kommissionens afgørelse 97/281/EF af 21. april 1997 om Eurostats rolle ved udarbejdelse af EF-statistikker - EFT L 112 af 29.4.1997, s. 56.

[13] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 234/2008/EF af 11. marts 2008 om nedsættelse af et europæisk rådgivende statistisk udvalg (ESAC) - EUT L 73 af 15.3.2008, s. 13.

[14] Rådets forordning (EU) nr. 679/2010 af 26. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 479/2009 for så vidt angår kvaliteten af de statistiske data til brug ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud - EUT L 198 af 30.7.2010, s. 1.

[15] KOM(2010) 523 endelig.